Budgetkontrol pr. 1. juli 2015 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Sagsnr.: A Dato: Sagsbehandler: Tanja Rasmussen, Claus Stenstrup og Henrik Lück Madsen (CAM), Carina Andersen (COA) Budgetkontrol pr. 1. juli 2015 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet 1. Hovedkonklusionen på budgetkontrollen 1.1 Resultatet af budgetkontrollen og budgetafvigelser i forhold til budgettet og sidste budgetkontrol Resultatet af budgetkontrollen viser et forventet merforbrug på 14,4 mio. kr. ultimo 2015, i forhold til budgettet, eller 7,4 mio. kr. mere end resultatet ved budgetkontrollen pr Det forventede merforbrug opgjort pr. 1.7 svarer til ca. 1,3 % af det samlede budget. I nedenstående tabel vises udviklingen i mio. kr. på området: Det er primært på følgende områder der forventes merforbrug: sygedagpenge +14,2 mio. kr. medfinansiering A-dagpengeydelser +6,3 mio. kr. ressourceforløbsydelse +6,0 mio. kr. aktivering +4,7 mio. kr. midlertidig boligplacering til flygtninge +3,8 mio. kr. Merforbruget reduceres delvist ved forventede mindreforbrug på områderne: førtidspension -13,2 mio. kr. revalidering -2,0 mio. kr. ledighedsydelse -3,5 mio. kr. Side 1 af 15

2 1.2 Resultatet af budgetkontrollen og budgetafvigelser i forhold til landsudviklingen. KLs midtvejsskøn for udviklingen i overførselsudgifter blev i år forsinket på grund af folketingsvalget. Skønnet blev først udsendt ultimo juli og var derfor ikke kendt ved udarbejdelsen af budgetkontrollen. Bemærkningerne er dog efterfølgende opdateret med inddragelse af disse skøn. I forhold til KLs midtvejsskøn ligger det forventede regnskabsresultat fra budgetkontrollen 29 mio. kr. over landsgennemsnittet. Sammenlignet med grundlaget fra kommuneaftalen lå budget mio. kr. over landsgennemsnittet. Med resultatet fra budgetkontrollen bevæger kommunen sig altså længere væk fra landsgennemsnittet i forhold til det budgetterede. Budget 2015 er fastlagt ud fra en vurdering af både landsskøn og lokale forhold. Der er herudover indarbejdet en forudsætning om særlige indsatsområder (vedtagne reduktionsforslag til budget 2015) der vil nedbringe overførselsudgifterne. De vedtagne reduktionsforslag nedskrev den oprindelige ramme med 11 mio. kr. Sammenlignes der med Næstved Kommunes placering i forhold til landsgennemsnittet i regnskab 2014 er der dog med budgetkontrollens resultat i forhold til midtvejsskønnet 2015 en klar forbedring. I regnskab 2014 lå Næstved Kommune 72 mio. kr. over landsgennemsnittet og med de nuværende skøn kommer kommunen 43 mio. kr. tættere på gennemsnittet. Det skal dog understreges, at regnskabstallene for 2014 (for både Næstved Kommune og resten af landet) er faktiske, mens vurderingen for 2015 er bedste skøn på nuværende tidspunkt. I relation til forsikrede ledige bliver Næstved Kommunes beskæftigelsestilskud midtvejsreguleret med -2,2 mio. kr. og det samlede skøn for beskæftigelsestilskuddet er dermed på 160 mio. kr. Vurderingen ved budgetkontrollen er samlede udgifter til forsikrede ledige på 158 mio. kr. 1.3 Særlige udfordringer med It-systemerne Der har været særlige it-udfordringer med aktive tilbud registreret i første halvår 2015, som for alle ydelsestyper, ekskl. sygedagpenge, ikke er blevet opdateret, hverken automatisk via fagsystemet eller manuelt via arbejdsgang. Konsekvensen er at beregnet refusion mellem 30 % og 50 % i økonomisystemet ikke er valide. Omfanget kendes ikke konkret. Der er lavet en analyse i administrationen, som under forudsætning af, at data i jobindsats.dk (fra kommunens beskæftigelsessystem Workbase) er valide, indikerer at berigtigelsen af aktive tilbud i fagsystemet, vil betyde en merudgift på ca. 0,3-0,4 mio. kr. Der tages forbehold for valide data. Side 2 af 15

3 Arbejdsmarkedsområd et 31. maj 2015 Korr. Budget 2015 Forventet forbrug 2015 Afvigelse til korrigeret budget Forbrugsprocent 41,70% Afvige.ift. Budgetkontr. pr. 1/4-15 +=udgift; -=indtægt PL kr. Vejl. Netto Arbejdsmarkedsområd et samlet ,60% Forventede afdrag og renter på pavilloner i Arbejdsmarkedsyd. og tilskud (pol. omr. 06) ,50% Serviceudgifter ,00% 700 Midlertidig boligplacering ,30% Lægeerklæringer,tolk, projekter m.m ,10% -543 Overførselsudgifter ,10% Budgetgaranti ,10% Kontanthjælp, aktivering og reval ,80% Kontant-og udd.hjælp i alt ,80% Kontanthjælp - Passive ,30% Kontanthjælp - Aktive ,30% Uddannelseshjælp ,80% 842 Aktivering ,00% -524 Revalidering ,40% Ledighedsydelse ,40% Ressourceforløb ,20% Jobafklaringsforløb ,60% Tilbud til udlændinge ,20% Øvrige overførsler ,80% Sygedagpenge ,40% Fleksjob ,20% 599 Seniorjob ,60% 517 Mentorordning(kun rammen) ,20% Forsikrede ledige ,70% Dagpenge til forsikrede ledige ,30% Midlertig arbejdsmarkedsyd ,50% Beskæftigelsesindsats for forsikr. ledige ,30% Førtidspension m.m. (pol. omr. 23) ,80% Førtidspension (budgetgaranti) ,30% Personlige tillæg m.v. (øvrige overførsler) ,10% -453 Boligydelse og -sikring (øvr. overførsler) ,90% Sociale formål ,90% -22 Side 3 af 15

4 3.1 SERVICEUDGIFTER MIDLERTIDIG BOLIGPLACERING, LÆGEERKLÆ- RINGER, TOLK, PROJEKTER: Der forventes et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr. på området, som primært skyldes forventede merudgifter til boligplacering af flygtninge, jf afsnit Boligplacering af flygtninge Der forventes et merforbrug på udgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge på 3,8 mio. kr. Merforbruget kan henføres til stigningen i den udmeldte flygtningekvote pr. 1. april 2015 fra 77 flygtninge til 225 flygtninge. Der er i Næstved store udfordringer med at finde permanente boliger til flygtninge, og med den store stigning i kvoten, er disse udfordringer kun blevet større. Antallet af lejemål til midlertidig boligplacering udgør godt 130 lejemål. Hertil kommer godt 10 boligplaceringer på vandrerhjem. I modsætning til permanente boliger som er udgiftsneutrale for kommunen, er udgifter i forbindelse med midlertidig boligplacering en fuld kommunal udgift. Ud over de 130 lejemål etablerer kommunen en pavillon-løsning med 75 midlertidige boliger. Anlægsudgifterne til denne løsning finansieres dels af det investeringstilskud og ekstraordinære integrationstilskud for 2015 som blev aftalt mellem KL og regeringen i januar og dels ved optagelse af lån. Renter og afdrag på dette lån finansieres af områdets rammebudget og forventes i 2015 at beløbe sig til 0,6 mio. kr. De samlede udgifter til midlertidig boligplacering forventes at udgøre 5,2 mio. kr. Der er dog en vis usikkerhed forbundet ved dette skøn. Eksempelvis er der udgifter til istandsættelse af lejemålene ved indflytning og fraflytning. Disse kan variere betydeligt afhængig af lejemålenes stand. Ligeledes er behovet for midlertidig boligplacering afhængig af mulighederne for permanent boligplacering. Med den stigende flygtningekvote og presset på udgifterne til midlertidig boligplacering holdes, der fokus på området og der iværksættes initiativer til en boligplaceringsstrategi med henblik på, at skaffe flere permanente boligløsninger Lægerklæringer, tolkeudgifter, projekter m.v. Der forventes et samlet forbrug på ca. 10,9 mio. kr. eller 0,3 mio. kr. i forventet mindreforbrug. Udgifterne følger budgetforudsætningerne på området. Budgetgaranterede områder Kendetegnene for disse områder er, at de efterreguleres via Bloktilskuddet i forhold til udviklingen i (netto) udgiftsniveauet på landsplan. Side 4 af 15

5 Budgetgaranti ,3 Prognose Prognose Budget 2015 Regnskab KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆP, REVALIDERING OG AKTIVERING Administrationen forventer samlet set et forbrug på 232,3 mio.kr. på området. Hvilket svarer til budgettet. Forventningen er forbedret med 4 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Årsagerne er at mindreforbruget på revalidering er større end først antaget pga. lavere tilgang til ydelsen. Derudover har der været et fald i kontanthjælp samt en ændring mellem passive og aktive ydelser. Faldet i kontanthjælpsmodtagere har været størst i gruppen af aktivitetsparate, hvor ydelsen er højere. I forhold til midtvejsskønnet fra KL ligger Næstved Kommune 3,9 mio. kr. over landsgennemsnittet på kontant- og uddannelseshjælp, 1,1 mio. kr. over på revalideringsydelse og 16,9 mio. kr. under på driftsudgifter til aktivering. Sidstnævnte skøn fra KL er dog med en ny definition, som ikke alene omfatter de tidligere aktiveringsudgifter. Der indgår nu også udgifter til dele af bl.a. integrationsområdet i skønnet Kontant- og uddannelseshjælp Der er på kontant- og uddannelseshjælp estimeret med et forventet forbrug på 185,7 mio. kr. i forhold til budget på 188,3 mio. kr. Derved forventer administrationen et mindre forbrug på 2,6 mio.kr. Grundlag for vurdering På kontanthjælp er der stadig stor usikkerhed med evt. påvirkninger mellem aktiv og passiv forsørgelse grundet IT udfordringer. Det aktuelle forbrug fra januar til maj er derfor lineært fremskrevet, gældende både for konto 5.73 og Metoden er valgt på baggrund af udviklingen i ledigheden de sidste 12 månder, samt kendskab til udviklingen i forbruget sidste år. Der er taget kontant til KMD vedrørende udfordringerne med integrationen mellem fagsystem og KMD aktiv. Det forventes, at være løst primo september Tabel 8: Kontanthjælp, antal fuldtidspersoner (bruttoledighed) Udvikling apr-14 apr I pct. Næstved % Hele landet % OBS: skal ses i sammenhæng med uddannelseshjælp Side 5 af 15

6 Tabel 9:Uddannelseshjælp, antal fuldtidspersoner apr-14 apr-15 Udvikling I pct Næstved % Hele landet % Næstved har de seneste 12 mdr. fulgt landsgennemsnittet på uddannelseshjælp med et fald i antal modtagere på 5 %. For kontanthjælp har Næstved haft et større fald på 4 %, i modsætning til hele landet der har haft en stigning på 1 % Aktivering: merforbrug trods særlige indsatser Administrationen forventer et merforbrug på 4,7 mio. ultimo 2015 i forhold til et budget på 31,4 mio. kr. Forventningen er forbedret med ca. 0,5 mio. kr. i forhold til sidste budgetkontrol. Der er i det godkendte budget indregnet besparelser i driftsudgifterne svarende til 5 mio. kr., som forventes opnået ved omlægning af indsatsen. Der er forsat stor usikkerhed i forhold til vurderingen pga. nyt IT system og generelle ændringer på området. Grundlag for vurdering For at vurdere det forventede forbrug på aktivering, er der alene taget udgangspunkt i forbruget fra januar til maj, samt fremskrivning af forbruget ud fra en beregning af gennemsnits forbruget sidste 12 måneder. Herudover er der i vurderingerne, medtaget en forventet effekt af tiltag på området, som den dynamiske indkøbsmodel, og ændret strategi for køb af tilbud med henblik på at opnå progression og effekt. Der er ligeledes indregnet et skøn i budgetkontrollen der fordrer en fortsat tæt styring og fokus på området. Der er i februar måned iværksat en ny dynamisk indkøbsmodel, efter udbud og efterspørgsels princippet, med fokus på valg af tilbud som er fordelagtige både på pris, effekt og varighed. Herudover implementeres en ny model, servicepartnerskab fra september måned, som betyder, at en privat aktør indgår i ledelsen af beskæftigelsesindsatsen, som servicepartner, med kapital, know-how og incitament til resultater. Målet er at effektivisere beskæftigelsesindsatsen, at opnå færre ydelsesmodtagere og flere i beskæftigelse og uddannelse, og herved opnå en besparelse Revalidering: Færre tilkendelser giver mindreforbrug Administrationen forventer et mindre forbrug på 2,1 mio. kr. ud af et budget på 12,5 mio.kr. Forventningen er en forbedring på 1,7 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Dette skyldes primært færre tilkendelser end budgetteret. Side 6 af 15

7 Grundlag for vurdering Baggrunden for forventningerne til forbruget på revalidering, er til dels den faldende udvikling og forbrugsmønsteret samt, at der ikke forventes tiltag på området jf. sidste budgetkontrol. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt særlige tiltag eller initiativer på området. Tabel 2: Revalidering, antal fuldtidspersoner apr-14 apr-15 Udvikling I pct. Næstved % Hele landet % Udviklingen i revalideringssager er på landsplan faldet med 14 % de sidste 12 mdr., mens Næstved har haft et fald på 15 %. 3.3 LEDIGHEDSYDELSE Der forventes et mindre forbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til et budget på 35,7 mio. kr. Forventningerne er forværret med 2 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Den samlede sagsmængde er faldet de seneste 12 måneder. Forbruget afspejler dog ikke denne tendens, når der ses isoleret på Det skyldes fordelingen mellem aktive og passive, samt at antallet af ikke-refusionsberettigede langvarige sager, ikke falder lige så meget som forventet ved sidste budgetkontrol. Grundlag for vurdering For at vurdere det forventede forbrug på ledighedsydelse er der dels foretaget en vurdering af udviklingen i sagsmængden, forbrugsudviklingen fra januar til maj samt forventning til tiltag på området. Tabel 5: Ledighedsydelse, antal fuldtidspersoner apr-14 apr-15 Udvikling I pct. Næstved % Hele landet % Udviklingen i ledighedsydelsessager er på landsplan faldet med 4 %, mens Næstved har haft et fald på 6 % de seneste 12 måneder. KLs midtvejsskøn, omregnet til Næstved andel på 1,44 %, viser et forventet udgiftsniveau på 32,7 mio. kr., hvilket er meget tæt på det forventede forbrug i budgetkontrollen på 32,4 mio. kr. Side 7 af 15

8 3.4 RESSOURCEFORLØB Der er for ressourceforløb estimeret et forventet forbrug på 28 mio. kr. Hvilket er 5,6 mio. kr. højere end ved sidste budgetkontrol og ca. 6 mio. kr. over budgettet. Årsagen hertil er at netto tilgangen til ydelsen har været større end forventet, både ved budgetlægning og sidste budgetkontrol. Grundlag for vurdering Der er ved budgetkontrollen indregnet en forventet nettotilgang på 10 personer pr. måned resten af året. De sidste 12 måneder har der været en nettotilgang på 12. Årsagen til det lidt lavere skøn for tilgang, begrundes med en forventelig mindre opbremsning i tilkendelsesfrekvensen, hvilket har været tendensen de seneste måneder, samt sommerferieperioden med lav tilkendelsesfrekvens. Området følges tæt i forhold til niveau og udvikling. Tabel 4: Ressourceforløb, antal fuldtidspersoner apr-14 apr-15 Udvikling I pct Næstved % Hele landet % Næstved har de sidste 12 måned haft en mindre stigning end landet på henholdsvis 196 % og landet 204 %. KL har som noget nyt udarbejdet deres midtvejsskøn samlet for ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse. I forhold til dette skøn ligger vurderingen fra budgetkontrollen 10,6 mio. kr. over landsgennemsnittet. 3.5 JOBAFKLARINGSFORLØB Forløbene er nye gældende fra og er første gang budgetteret i Der forventes et mindre forbrug på 0,5 mio. kr. (8,7 mio. kr. pr. 1.4) mod et budget på 16,7 mio. kr. og forventningen til forbruget er derved opjusteret med 8,3 mio. kr. siden sidste budgetkontrol til 16,2 mio. kr. Årsagen er primært en meget høj andel af sager med en varighed over 52 uger (uden refusion). Som beskrevet under sygedagpengeområdet er der taget initiativ til gennemgang og screening af samtlige borgeres sygedagpengesager med en varighed over 52 uger. Gennemgangen viser, at der er en forventning om at ca. 13 % af sagerne over 52 uger vil kunne overgå til Jobafklaringsforløb og ca. 16% af sagerne forventes, efter en bred vurdering, at kunne delvis raskmeldes. Jobafklaringsforløbene følges nøje, idet sigtet med disse forløb er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe den syge i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er væsentligt at fokusere på kvalitet, udvikling og progression i forløbene. Jobafklaringsforløbe- Side 8 af 15

9 ne vil ligeledes blive gennemgået med henblik på en vurdering af, hvorvidt borgerne kan overgå i ressourceforløb. På landsplan udgør den reelle tilgang fra juli til december måned kun 58 % af den forventede tilgang. I skønnet for forventet forbrug, er tilpasset den lavere tilgang. Såfremt tilgangen øges, mindskes udgifterne til sygedagpenge, hvis nettoudgifter er højere pr ydelsesmodtager end jobafklaringsydelsen. Der er en stigning i udgifterne til langvarige sager over 52 uger (uden refusion), som ultimo maj måned udgør 5,6 mio. kr. KL har som noget nyt udarbejdet deres midtvejsskøn samlet for ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse. I forhold til dette skøn ligger vurderingen fra budgetkontrollen 10,6 mio. kr. over landsgennemsnittet. 3.6 TILBUD TIL UDLÆNDINGE Resultater og bemærkninger Udgifterne til integrationsindsatsen viser et samlet forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. På forsørgelsesdelen forventes et merforbrug på 6,2 mio. kr. til kontanthjælp til borgere omfattet af integrationsloven. Merforbruget skyldes stigningen i flygtningekvoten fra 77 til 225 personer, som nævnt i afsnit samt den afledte stigning i antal familiesammenføringer. Den stigende flygtningekvote medfører også et merforbrug på udgifter til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud til flygtninge på 4,3 mio. kr. Dette merforbrug opvejes dog af et forventet mindre forbrug på indsatsen til indvandrere og selvforsørgere. Årsagen til det begrænsede forventede merforbrug, trods den stigende flygtningekvote, skyldes en forventet kraftig stigning i indtægten fra grundtilskud til flygtninge. Der er budgetlagt med grundtilskud til 144 helårspersoner i Dette ligger dog væsentligt under det nuværende kendte niveau på 294 helårspersoner. Tillægges stigningen i flygtningekvoten forventes det samlede antal at blive 352 helårspersoner. Det giver et samlet tilskud på 11 mio. kr. eller 6,5 mio. kr. mere end budgetlagt. Kommunen modtager i 2015 ekstra tilskud på integrationsområdet i form af et særligt investeringstilskud på 2,3 mio. kr. til boligplacering af flygtninge samt et ekstraordinært integrationstilskud på 3,5 mio. kr. Disse tilskud er disponeret til pavillonløsningen til boligplacering samt til øgede administrative ressourcer som konsekvens af den større tilgang af flygtninge. Dermed forventes disse særlige tilskud ikke at have effekt på mer- eller mindreforbruget. Der er foretaget en opnormering af området med henblik på at kunne håndtere den stigende sagsmængde som følge af den stigende flygtningekvote. Ligeledes er der taget initiativer til at udvikle indsatsen på området, eksempelvis med branchepakker som skal resultere i en hurtigere og mere effektiv indsats for den enkelte borger. I KLs midtvejsskøn indgår nye definitioner og på integrationsområdet er det derfor nu alene kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet der udarbejdes særskilte skøn på. Øvrige skøn på integrationsområdet indgår bl.a. i driftsudgifter til aktivering (heraf danskuddannelse mv.) og i restgruppen residual (herunder indtægter fra grundtilskud mv.). Side 9 af 15

10 På kontanthjælpsområdet er vurderingen fra budgetkontrollen 0,9 mio. kr. under landsgennemsnittet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven steg i perioden maj 2014 til maj 2015 på landsplan med 84,1 %. I samme periode steg antallet i Næstved med 51,4 % 3.7 ØVRIGE OVERFØRSLER (SYGEDAGPENGE, FLEKSJOB, SENIORJOB OG MENTOR- RAMME): forventet merforbrug øget tilgang På området øvrige overførsler forventes et samlet forbrug på 199,5 mio. kr. og et forventet merforbrug på 20,6 mio. kr., svarende til 11,5 %. Skønnet er nedjusteret med 2,7 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Sygedagpengeområdet står for det største merforbrug på 14,2 mio. kr. Se udviklingen på området øvrige overførsler i nedenstående diagram: Øvr. Overførsler , Prognose Budget 2015 Regnskab 2014 Prognose Sygedagpenge: merforbrug flere langvarige sager Der forventes et merforbrug på 14,2 mio. kr. mod 21,6 mio. kr. ved den seneste budgetkontrol pr. 1.4, og en forventet udgift på 114,7 mio. kr. i 2015 i forhold til et budget på 100,5 mio. kr. Udgifterne i regnskab 2014 var på 121 mio. kr. Sygedagpenge 114, Prognose Budget 2015 Regnskab 2014 Prognose Som det fremgår af oven- og nedenstående tabel, så viser prognosen og den faktiske udvikling de første 24 uger, et fald dels i nettoudgifterne og i det samlede antal sager fra 2014 til 2015, med undtagelse af de langvarige sager over 52 uger, som har været kraftigt stigende. Alle sager over 52 uger er nu gennemgået/screenet, og der er en forventning om, at disse vil Side 10 af 15

11 blive reduceret markant resten af året, som følge af dels overgang til jobafklaringsforløb (ca. 13%) og mhp bred vurdering/delvis raskmelding (16%). Antal sygedagpengemodtagere ialt og forløb med varighed over 52 uger Prognose Regnskab Antal SDP-modtagere Budget Forløb med varighed o/52 uger Prognose Sammenhæng mellem sygedagpenge og jobafklaringsforløb Herudover skyldes stigningen i udgifterne også en mindre tilgang af sager til jobafklaringsforløb fra sygedagpenge, end forventet jf. også landsudviklingen. Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb bør ses i sammenhæng, da en større andel af sager forventes at overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb efter sygedagpengereformen Områderne udgør i alt 117,2 mio. kr. i budget 2015, og det forventede forbrug skønnes til ca. 131 mio., eller et forventet merforbrug på ca. 13,8 mio. kr. svarende til ca. 11 %. Andre årsager Dertil har indsatsen i sygedagpenge teamet bl.a. været påvirket af 5 barsler og 3 langtidssygemeldinger i 2014 og starten af 2015, kombineret med en omorganisering af organisationen. Samtidig viser statistikken af sagerne, at der er en stigende tendens til en øget tilgang af sager med langvarige sygdomsforløb (livstruende sygdomme, hjerneskadede som følge af blodpropper og hjerneblødninger, psykisk syge etc.) Alle disse forhold har medvirket til, at varigheden i sagerne og antallet af sager er steget og har medført stigende udgifter og et forventet merforbrug. Ledelsen har på baggrund heraf, taget initiativ til forskellige tiltag med henblik på, at afkorte varigheden i sagerne fremadrettet, samt begrænse og reducere antallet generelt. Tiltagene er følgende: Der er gennemført en screening af samtlige sager over 52 uger med henblik på en vurdering af mulighed for raskmelding eller overgang til jobafklaringsforløb Der iværksættes nødvendige indsatsmuligheder for en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarked/beskæftigelse generelt At fremrykke indsatsen At optimere indsatsen i forhold til tilgang af sagsbehandlerressourcer, som forventes på plads ca Side 11 af 15

12 Fra marts måned 2014 til marts måned 2015 havde Næstved et samlet fald i antal sager på 5,7 %, mens landet havde et fald på 11,4 %. Næstved ligger på baggrund af skønnet ved budgetkontrollen ca. 17 mio. kr. (17,5 %) over KLs landsskøn på sygedagpengeområdet Fleksjob: Flere udgifter til den gamle ordning forventes Der forventes et merforbrug på fleksjob (både ny og gammel ordning) på 3,3 mio. kr. I forhold til budgetkontrollen pr. 1/4 er det en forværring på 0,6 mio. kr. Ligesom sidste år er tendensen fortsat at der er flere borgere på den gamle, og for kommunen dyrere, fleksjobordning end budgetteret. Pr. 1. juli 2015 var der 570 borgere på ordningen og ved årets slutning forventes der fortsat at være flere på ordningen end forudsat. På de nye fleksjob (fleksløntilskud) er der pr. 1. juli ansat 422 borgere. Siden 1. januar er der en nettotilgang på 58 borgere. Niveauet resten af årets forventes fortsat at være en tilgang på ca. 10 personer om måneden. Dette giver en prognose på 427 helårspersoner i 2015, hvilket er en del højere end budgetteret. Vurderingen i forhold til sidste budgetkontrol er ca. den samme. Grundlag for vurdering Udover det højere antal borgere i fleksjob falder udgifterne på de gamle fleksjob desuden meget ujævnt året igennem, da virksomhederne selv kan bestemme, hvornår de vil indhente refusion for deres fleksjobansatte medarbejder. Skønnet er derfor også vurderet på baggrund af de første måneders udgifter sammenholdt med virksomhedernes forbrugsmønster i Udviklingen på fleksjob skal ses i tæt sammenhæng med andre områder, særligt ledighedsydelse (forventet mindreforbrug på 3,5 mio. kr.) og førtidspension (forventet mindreforbrug på 13,2 mio. kr.). Det anses på denne baggrund for positivt at der etableres fleksjobs. Det forventede forbrug i budgetkontrollen er 11 mio. kr. højere end Næstveds andel af KLs midtvejsskøn. I forhold til Kommuneaftalen forventer KL en lavere vækst i fleksjob end der vurderes at være i Næstved Kommune i Seniorjob: Forventet lille tilgang sidst på året Der er budgetteret med 65 helårspersoner i seniorjob. Afgangen fra ordningen i sidste halvdel af 2014 var dog højere end forventet og primo januar var der 60 personer ansat i ordningen. På grund af reglerne om hvilken (stigende) alder borgerne skal have for at kunne overgå til efterløn, har der i årets første halvdel ikke været den store ændring i antal seniorjob. I årets anden halvdel er der indlagt de kendte seniorjobberes afgangstidspunkt. Derudover er der ved denne budgetkontrol også indlagt en mindre stigning, da det forventes at de første borgere, der ikke længere kan modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal tilbydes seniorjob. Med denne ændring er der nu er forventet antal helårspersoner på 59, hvilket giver et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Det er en forværring på 0,5 mio. kr. ift. sidste budgetkontrol. Der er meget faste retningslinier for hvornår seniorer skal tilbydes seniorjob (når muligheden for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber). Da ydelsen er forholdsvis ny og retten hertil altså først skal opbruges, har der i en periode været en pause i tilgangen til seniorjob. De første udløb af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan dog forventes sidst på året. Side 12 af 15

13 Vurderingen fra budgetkontrollen ligger 2,8 mio. kr. under KLs midtvejsskøn. 4. FORSIKREDE LEDIGE MEDFINANSIERING AF A-DAGPENGE, LØNTILSKUD, MID- LERTIDIG ARBEJDSMARKEDSYDELSE SAMT BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR LEDIGE: På det samlede område forsikrede ledige, udgør de forventede udgifter i alt 157,7 mio., svarende til det budgetterede for området. I nedenstående diagram vises udviklingen i udgifterne på området: Forsikrede ledige ,7 Prognose 2015 Budget 2015 Regnskab Ligesom for de øvrige forsørgelsesydelser udgør udfordringer med nyt IT-system at datavaliditeten for aktiviteterne på det forsikrede område er behæftet med nogen usikkerhed og at der mangler data for Medfinansiering af a-dagpenge: forventet merforbrug Udgiften til medfinansiering af a-dagpenge forventes at udgøre 136,3 mio. kr. eller 6,3 mio. kr. mere end budgetteret. Antallet af dagpengemodtagere er i det godkendte budget fastsat til 943. På grund af udfordringer med nyt IT-system foreligger der ikke opdaterede data for antal dagpengemodtagere i Den forventede udgift er beregnet på grundlag af forbruget i årets fem første måneder korrigeret for kendte sæson-udsving.. Udviklingen i a-dagpengemodtagere er på landsplan faldet med 13 %, mens der i Næstved har været et fald på 17 % fra 2013 til Der mangler fortsat mængde data for Såvel KL som STAR forventer et fortsat fald i antallet af dagpengemodtagere i Midlertidig arbejdsmarkedsydelse: forventet mindre forbrug Administrationen forventer et mindre forbrug på 3,4 mio. kr. ud af et budget på 11,8 mio. kr. Forbruget er beregnet på grundlag af det faktiske forbrug i årets fem første måneder. Det forventede mindre forbrug på denne ydelse skal ses i sammenhæng med, at andelen af ydelsesmodtagere i løntilskudsjob forventes væsentligt større end oprindeligt budgetteret, se afsnit 4.3. Side 13 af 15

14 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført og det er som følge af de eksisterende IT-udfordringer ikke muligt, at vurdere udviklingen på landsplan sammenlignet med Næstved. 4.3 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige: forventet mindre forbrug Området omfatter diverse løntilskudsordninger for forsikrede ledige, herunder modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige forventes at udgøre 13 mio. kr. eller 2,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Mindreforbruget afspejler den generelle tendens til færre antal borgere i løntilskudsjob. Denne tendens er mere markant end oprindeligt budgetteret. Samtidig skal det bemærkes at tilskudssatsen for offentlige løntilskudsjob er reduceret væsentligt i Førtidspension m.m. 5.1 Personlige tillæg m.v.: Lille mindreforbrug Administrationen har anslået et årsforbrug på ca. 10,4 mio. kr., hvilket er 0,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Det er en forbedring på 0,5 mio. kr. ift. sidste budgetkontrol. Vurderingen ligger ca. 1,9 mio. kr. over KLs forventede niveau. 5.2 Førtidspension: Væsentligt færre end budgetteret Der forventes et samlet mindreforbrug (på både de nye og de gamle førtidspensioner) på 13,2 mio. kr. Det er primært på de nye førtidspensioner, hvor nettotilgangen forventes at være væsentligt lavere end budgetteret. I budgettet er der indlagt en forventning om en nettotilgang på 5,7 personer om måneden, men vurderes til kun at blive ca. 1 om måneden. Fra marts til maj er antal nye førtidspensionister dog faldet med netto 8 personer, hvilket giver en forbedring i forhold til de +1 der var lagt ind ved sidste budgetkontrol. Samlet for hele året er der pt. en nettotilgang på 4 og der er for resten af året fortsat lagt en forventning ind om en stigning på 1 person om måneden. Tendensen følger udviklingen fra 2014, hvor der set over hele året faktisk endte med at være en nettoafgang på ordningen og regnskabsresultet udviste også et stort mindreforbrug på førtidspension. Udviklingen har sammenhæng med førtidspensions og fleksjobreformen, men også et generelt lavt antal tilkendelser i Næstved Kommune. I forhold til de gamle førtidspensioner starter året starter ud med den største belastning af budgettet. Der er dog konstant afgang på ordningerne (tilgang er ikke længere muligt) og forbruget vil derfor gennem året hele tiden være faldende. Det forventede mindreforbrug på 13,2 mio. kr. er en forbedring på 3,9 mio. kr. i forhold til sidste budgetkontrol. Det skyldes i høj grad forøgede mellemkommunale indtægter for i år og foregående år. En del er allerede opkrævet og resten bliver det i sidste halvdel af De ekstra mellemkommunale indtægter anslås til ca. 3,4 mio. kr. Udviklingen på førtidspension skal ses i tæt sammenhæng med andre områder, herunder ledighedsydelse/fleksjob, ressourceforløb og sygedagpenge/jobafklaringsforløb. Det lave antal tilkendelser af førtidspension anses som positivt. Der er dog fokus på afledte virkninger, f.eks. på sygedagpengeområdet, hvor der forventes stort merforbrug (særligt på de langvarige sager uden refusion herunder jobafklaringsforløb). Side 14 af 15

15 Udgifterne til førtidspension i Næstved Kommune ligger meget over KLs skøn (23 mio. kr.). Dette skyldes et højt antal tilkendelser i tidligere år, som betyder at udgiftsniveauet er højt sammenlignet med hele landet. I midtvejsskønnet forventer KL et fald på ca. 8 mio. kr. ift. kommuneaftalen dette niveau følger skønnet fra budgetkontrollen, når der tages højde for at en del af forbedringen skyldes mellemkommunale indtægter. 5.3 Boligydelse og -sikring i alt: Stigende forbrug Der forventes et merforbrug på 2,4 mio. kr. på boligstøtteområdet, hvilket i forhold til sidste budgetkontrol er en forværring på 1,7 mio. kr. Forværringen skyldes en stigning i udgifterne til boligsikring. Dette har til dels sammenhæng med den forøgede flygtningekvote og indsatsen med at finde permanente boliger på området. Der kan kun søges boligsikring ved leje af permanente boliger ikke midlertidige. Resten af året lægges en fortsat forventning om stigende udgifter ind dog ikke med helt samme størrelse som de første måneder, da der må forventes en vis opbremsning i forhold til hvor mange permanente boliger der er. På boligstøtteområdet er der usikkerhed om størrelsen på de løbende efterreguleringer som Udbetaling Danmark foretager samt om den årlige mellemkommunale afregning i november af boligydelse. Beløbsstørrelsen på afregningen er først kendt senere året. Området administreres og udbetales af Udbetaling Danmark og der er faste retningslinjer for retten til boligstøtte. Handlemulighederne for kommunen er derfor begrænsede. Der er dog sammenhæng med f.eks. indsatsen ift. at finde permanente boliger til flygtninge og størrelsen på husleje i kommunale udlejningsejendomme. Området er derudover i høj grad indtægtsbestemt og har derfor sammenhæng med ydelsernes størrelse og de ændringer der kan komme i forbindelse med reformer og lignende. Næstved Kommune ligger ca. 2,4 mio. kr. over KLs midtvejsskøn. Side 15 af 15