Tidsstyring i byggerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsstyring i byggerier"

Transkript

1 TBB Entrepriseret Tidsstyring i byggerier Artiklen belyser den juridiske betydning af tidsplaner samt betydningen af begreberne»kritisk vej«og»slæk«i dansk entrepriseret. Det drøftes, om der ved en kommende revision af AB 92 bør tilstræbes en ændring af reglerne om tid. Af advokat Bo Schmidt Pedersen, videnskabelig assistent, Københavns Universitet, Juridisk Fakultet, Center for Virksomhedsansvar.(1) 1. Indledning»Tid er penge«- dette universelle udsagn gælder i udpræget grad inden for entrepriseretten. Tidsmæssige forhold påkalder sig derfor en stor interesse i såvel det praktiske som det teoretiske liv. Behovet for tidsstyring er til stede i alle byggerier - det gælder for fagentrepriser, storentrepriser, hovedentrepriser, totalentrepriser eller kombinationer af disse. Det kan være forskelligt, hvem af aktørerne(2) der har»behovet«herfor og forpligtelsen hertil, men byggerier skal tidsstyres. AB 92(3) indeholder i kapitel E bestemmelser om tidsfristforlængelse og forsinkelse, men også andre steder i AB 92 er der regler, der er relevante for løsning af tidsmæssige tvister.(4) AB 92 fastslår i 2, stk. 3, at udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan. Bygherren fastlægger dermed de tidsmæssige rammer for byggeriet, og koordineringspligten(5) under et byggeri påhviler som udgangspunkt bygherren.(6) Hvis bygherren indgår en»ren«hovedentrepriseaftale eller en totalentrepriseaftale, vil bygherren kunne overføre koordineringsforpligtelsen til hoved- eller totalentreprenøren.(7) Bygherren vil dog fortsat have koordineringsforpligtelsen i forhold til andre aktører end hoved- eller totalentreprenøren. Flere områder, der er relevante for tidsstyring af byggeriet, er imidlertid enten meget sporadisk behandlet eller slet ikke behandlet i AB 92. Det gælder eksempelvis den juridiske betydning af entreprenørens arbejdsplan, aftalte mellemterminer m.v. Som det fremgår af nærværende artikel, er der imidlertid tale om områder, som kan være afgørende for mulighederne for at tidsstyre et byggeri på en hensigtsmæssig måde. I artiklen analyseres betydningen af»kritisk vej«og»slæk«i tidsplaner i relation til det almindelige krav om, at der skal være kausalitet mellem en given hændelse og en forlængelse af udførelsesperioden, før der kan indrømmes tidsfristforlængelse eller ifaldes ansvar for overskridelse af en aftalt frist. Disse begreber synes stadig oftere anvendt i forbindelse med tidsstyring, men har hidtil været relativt upåagtede i dansk entrepriseret. Artiklens indhold er opdelt i følgende afsnit; i afsnit 2 omtales tidsplaner og den juridiske betydning af disse; i afsnit 3 behandles kausalitet og forsinkelse med vægt på begreberne kritisk vej og slæk; i afsnit 4 drøftes behovet for ændringer i bestemmelserne om tid i AB 92 ved en kommende revision, og endelig er der i afsnit 5 en sammenfatning. 2. Tidsplaner og sanktionering af frister heri Forsinkelse i AB 92 - og i entrepriseretten generelt - forstås som den faktiske overskridelse af tidsfrister, det vil sige udsat eller forsinket udførelse.(8) Sådanne tidsfrister vil oftest være fastsat i tidsplaner.(9) Traditionelt opereres der i bygge- og anlægsprojekter med tre forskellige tidsplaner: udbudstidsplan, kontrakttidsplan samt arbejdsplan.(10) Udbudstidsplanen vil ofte være af meget overordnet karakter og kan i visse tilfælde være begrænset til en oplysning om start og sluttidspunkt. I andre tilfælde kan udbudstidsplanen indeholde flere (mellem- )frister. Kontrakttidsplanen vil ofte være identisk med udbudstidsplanen, da udbudstidsplanen i mange tilfælde»konverteres«til kontrakttidsplan i forbindelse med kontraktens indgåelse.(11) Dermed bliver de i udbudstidsplanen - og senere kontrakttidsplanen - fastsatte frister til aftalte tidsfrister mellem parterne. Den juridiske betydning af udbudstidsplanen og kontrakttidsplanen er sædvanligvis ikke omtvistet. Fristerne i udbudstidsplanen og kontrakttidsplanen er bindende mellem parterne på tidspunktet for kontraktens indgåelse, medmindre der er konkrete forhold til stede, der medfører det modsatte resultat.(12) Arbejdsplanen er omtalt i AB 92 9.(13) Entreprenøren skal i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan.(14) Det er mere uklart, hvilken juridisk betydning arbejdsplanen har mellem parterne, og hvordan den kan anvendes til at sanktionere byggeriets tidsstyring. Det relevante spørgsmål i den sammenhæng er naturligvis, om arbejdsplanens aktivitetsrækkefølge, -varighed samt fristerne for disse er juridisk bindende med den konsekvens, at entreprenørens overskridelse af arbejdsplanens frister m.v. kan sanktioneres. Eksempel: Mellem tre entreprenører og en bygherre udarbejdes en fælles, koordineret arbejdsplan på baggrund af de tre entreprenørers respektive arbejdsplaner. Råhusentreprenøren forsinkes på en aktivitet, der forudsættes at være færdig, før installationsentreprenøren skal udføre en aktivitet. Kan installationsentreprenøren få erstatning eller godtgørelse fra bygherren - og hvis ja, kan bygherren da kræve betaling fra råhusentreprenøren? Det forudsættes, at der ikke i kontrakttidsplanen er fastsat frister for de pågældende aktiviteter - fristerne fremgår altså alene af arbejdsplanen. I AB-betænkningen(15) er den juridiske betydning af arbejdsplanen ikke defineret. I Vejledningen til AB 92(16) er det indikeret, at arbejdsplanen kan have juridisk relevans. Det anføres, at:»det er ved fagentrepriser vigtigt, at arbejdsplanen er omhyggelig med hensyn til arbejdsprocessernes rækkefølge, bl.a. for at sikre, at bygværkets stabiliserende system er i orden, før arbejdet går videre. Ellers kan der opstå problemer med afgrænsningen mellem entreprenørens risiko for arbejdets udførelse og bygherrens risiko for udbudsmaterialet.«i teorien er det ikke afklaret, om arbejdsplanen er juridisk bindende parterne imellem. Hørlyck(17) anfører ad AB 92 9:»Arbejdsplanen er normalt ikke kontrakttidsplan, men derimod et styringsog planlægningsredskab. ( ) I det moderne byggeri, der planlægges langt mere præcist end tidligere, og hvor de økonomiske konsekvenser af forskydninger i de lagte planer ligeledes er langt større end tidligere, er det af afgørende betydning, at også arbejdsplanen og dennes mellemfrister overholdes. ( ) Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 Selv om mellemfristerne således er bindende, er der dog i praksis utilbøjelighed til at pålægge entreprenøren dagbøder for overskridelse af mellemfrister, såfremt en senere forcering af arbejdet medfører, at det bliver afleveret rettidigt ( ). Derimod kan der meget vel tænkes et erstatningsansvar (hvis der ikke er vedtaget dagbøder), såfremt en overskridelse af mellemfristerne medfører tab - f.eks. krav fra andre entreprenører - selvom arbejdet afsluttes til tiden.«andetsteds anfører Hørlyck:(18)»Den bindende tids- og arbejdsplan i forholdet mellem bygherren og hver enkelt fagentreprenør hænger normalt nøje sammen med tids- og arbejdsplanerne for de øvrig fagentrepriser ( ) ( ) Baggrunden for denne regel er, at tidsplanen ikke alene er bindende for entreprenøren, men også for bygherren.«vagner(19) anfører følgende om arbejdsplaner:»andre af bestemmelserne i AB 92 afsnit C vil slet ikke blive omtalt i denne fremstilling. De pågældende bestemmelser er fortrinsvis af praktisk art og frembyder ikke væsentlig interesse set fra en juridisk synsvinkel. Det drejer sig især om 9 (om arbejdsplan og afsætning), ( ).«Voldgiftspraksis antager, at arbejdsplaner kan have juridisk betydning. I T:BB VBA udtalte voldgiftsretten:»( ) under byggeriets gang reviderede HE flere gange [arbejds-]tidsplanerne, uden at det fra bygherrens side blev præciseret, at den oprindeligt vedtagne dato for aflevering af byggeriet fortsat var gældende. Da det derfor må have stået boligforeningen klart, at HE på grund af boligforeningens forhold ikke længere anså sig for bundet af den vedtagne tidsplan, er det ikke afgørende, HE først i november 2006 udtrykkeligt påberåbte sig ret til en tidsfristforlængelse på 4 måneder.«[min tilføjelse] I sagen lagde voldgiftsretten til grund, at entreprenøren havde ret til tidsfristforlængelse, uanset der ikke konkret eller specifikt var anmodet om tidsfristforlængelse, men»alene«fremsendt reviderede arbejdsplaner, hvor afleveringsfristen var rykket i forhold til den - ubestridt - vedtagne afleveringsfrist.(20) Arbejdsplanen fik dermed en retlig relevans for parterne.(21) I Norge bruges også forskellige tidsplaner. Her er udbuds- og kontrakttidsplanerne juridisk bindende, hvorimod arbejdsplanen (fremdriftplan) antages at være et styringsredskab. Dette begrundes med, at en bindende arbejdsplan ville indskrænke entreprenørens ret til at tilrettelægge arbejdets udførelse.(22) Retsstillingen skal naturligvis ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i NS 8405, hvor man blandt andet har et reklamationssystem med præklusiv virkning.(23) FIDIC-kontrakten»Red Book«(24) indeholder bestemmelser om, at bygherren i udbudsmaterialet skal angive startdato (Commencement Date) og udførelsestiden (Time for Completion), men der er ikke krav om, at bygherren skal udarbejde en egentlig udbudstidsplan eller kontrakttidsplan. Derimod er der detaljerede bestemmelser om, at entreprenøren skal udarbejde en arbejdsplan(25) (Detailed time programme), der skal overholde Time for Completion. Også en række engelske standardkontrakter indeholder detaljerede bestemmelser om arbejdsplaner, omend standardkontrakterne ikke nødvendigvis forudsætter egentlige udbuds- eller kontrakttidsplaner.(26) En model til at tidsstyre et byggeri forudsætter, at der i udbudsmaterialet som minimum er fastsat et start- og et sluttidspunkt og også gerne nogle relevante mellemfrister, som bygherren ønsker, at byggeriet bliver styret efter.(27) I hvert fald senest ved indgåelse af kontrakten skal de relevante frister være aftalte. De arbejdsplaner, der udarbejdes under udførelsen, skal herefter overholde de kontraktuelle frister. Formålet med arbejdsplanen er dermed, at denne skal afspejle byggeriets faktiske udførelsesforløb, mere end at arbejdsplanerne formelt set skal overholde fristerne. Arbejdsplanen bør være uden betydning for vurderingen af de ansvarsmæssige forhold ved eventuelle tidsfristoverskridelser, idet det eneste afgørende i den sammenhæng er kontrakttidsplanen samt de eventuelle revisioner af kontrakttidsplanen, som parterne bliver enige om under udførelsen. En sådan model, der som nævnt anvendes i Norge, fungerer naturligvis kun, såfremt de fastsatte mellemfrister forudsætningsvis også respekteres af de parter, som er bundet af tidsplanen og af voldgiftsretten. Er der flere entreprenører, skal disse samarbejde på pladsen, jf. AB (28) Samvirkereglen må her medføre, at (fag-)entreprenørerne skal medvirke til at det samlede byggeri udføres så optimalt som muligt. Dette kan indebære, at (fag-)entreprenørerne må acceptere en planlægning, der isoleret set ikke er optimalt for egen udførelse, men derimod for projektets udførelse.(29) Hvis fristerne respekteres, vil det være uproblematisk at antage, at arbejdsplanens frister ikke er juridiske bindende. Imidlertid er retsstillingen i Danmark således, at det i praksis er stort set umuligt at gennemføre et krav om dagbod eller erstatning over for en entreprenør, der overskrider en mellemtermin. Dagbøder på mellemterminer er - uvist af hvilken årsag - et forhold, der gennem tiden har været vanskeligt at vinde gehør for hos de danske domstole og voldgiftsretter. I en afgørelse fra 1931(30) blev dagbod for overskridelse af en mellemtermin afvist. Retten lagde vægt på, at»bygherren ikke havde lidt noget særligt tab ved mellemfristernes overskridelse«, hvilket i sig selv er i modstrid med hele formålet med dagbod, der netop er tænkt at skulle være en»tabsuafhængig«sanktionering. I nyere tid har særligt»margarinedronning-kendelsen«(31) været afgørende for, at det i praksis er stort set umuligt at opretholde dagbod på mellemterminer, nærmest uanset hvor sagligt den pågældende termin end måtte være for bygherren og byggeriet.(32) Heller ikke en tanke om, at mellemterminer skal sanktioneres med erstatning efter dansk rets almindelige regler og en sluttermin med dagbod, er accepteret af voldgiftspraksis.(33) AB 92 opererer til en vis grad med samme system som i Norge. Dermed kunne det være nærliggende at antage, at arbejdsplanen i Danmark, som i Norge, alene er et styringsredskab, og at fristerne deri dermed ikke er bindende. Denne antagelse er imidlertid ikke åbenbar rigtig grundet den danske retsstilling omkring mellemterminer. Når det overhovedet bliver relevant at vurdere arbejdsplanens juridiske betydning i Danmark, er det primært en konsekvens af, at vi har en, set fra et styringssynspunkt, uhensigtsmæssig retstilstand omkring mellemterminer. Med denne retstilstand kan det - fra et praktisk synspunkt - være nærliggende at antage, at entreprenørens arbejdsplan bør være bindende for entreprenøren - med andre ord er entreprenøren forpligtet til at overholde fristerne i den arbejdsplan, som entreprenøren selv har været med til at udarbejde. Det må formodes, at entreprenøren heri har taget højde for de udførelsesmæssige forhold, der er relevante i projektet. En sådan retsstilling rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsplanen også er bindende for bygherren. Hvis arbejdsplanen er bindende for entreprenøren, er det nærliggende, at den også er bindende for bygherren. Det er dog ikke en selvfølge. Hvis arbejdsplanen er gældende for bygherren, vil konsekvensen i eksemplet overfor være, at installationsentreprenøren kan gøre gældende over for bygherren, at det i arbejdsplanen fastsatte starttidspunkt er overskredet, hvorfor installationsentreprenøren skal have erstatning eller godtgørelse. Omvendt bør bygherren kunne rejse et krav over for råhusentreprenøren, da råhusentreprenøren har overskredet en fastsat frist i arbejdsplanen. Hvis bygherren ikke får medhold i regreskravet - uanset eventuel aftalt dagbod på slutterminen - vil en antagelse om, at arbejdsplanen også er bindende for bygherren, derfor medføre en uhensigtsmæssig retstilstand. Hvis retstilstanden omkring mellemterminer blev ændret, kunne modellen fra Norge anvendes, og dermed ville arbejdsplanen alene få en styringsmæssig betydning. Dette synes klart at være at foretrække. Uagtet at voldgiftsretten i to nyere afgørelser muligvis har blødt en Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 smule op for, hvornår dagbod på mellemterminer kan opretholdes,(34) er der næppe tale om en markant ændring af den holdning, som voldgiftsretterne har til mellemterminer. Dermed efterlades bygherren i en situation, hvor arbejdsplanens frister og de enkelte aktiviteters varighed kan være det eneste reelle styringsværktøj, som bygherren har, forudsat at fristerne antages at være bindende for entreprenøren. Det vil dog som nævnt ikke være en hensigtsmæssig retsstilling. 3. Forsinkelse og kausalitet 3.1 Emnet En hændelse giver kun ret til tidsfristforlængelse, hvis hændelsen rent faktisk forlænger eller forskyder udførelsen af arbejdet og medfører overskridelse af en relevant termin, eksempelvis slutterminen. Det forhold, at en hændelse kan henføres til en af - og opfylder kravene i - betingelserne i AB 92 24, stk. 1, er ikke i sig selv nok til, at der skal indrømmes entreprenøren tidsfristforlængelse.(35) I sager om forsinkelse er parternes uenighed ofte koncentreret om, hvorvidt en hændelse - eller hændelser - har medført en forlængelse af udførelsesperioden. Grundlæggende er dette et kausalitetsspørgsmål og tæt knyttet hertil et bevisspørgsmål. For det første opstår spørgsmålet om, hvorvidt hændelsen overhovedet medførte en overskridelse af en termin og dernæst melder der sig det - i praksis mindst lige så vigtige - spørgsmål, nemlig hvem af parterne der har bevisbyrden. I nærværende afsnit koncentreres fremstillingen om to forhold relateret til det første spørgsmål, nemlig kritisk vej og slæk i tidsplaner. Implicit heri ligger dog også en vis vurdering af bevisbyrdespørgsmålet. 3.2 Kritisk vej Den kritiske vej i et projekt er udtryk for en række aktiviteter, der er indbyrdes afhængige på en sådan måde, at én aktivitet ikke kan igangsættes, før den forudgående aktivitet er færdiggjort, eventuelt til et vist niveau. Som eksempler kan nævnes, at et fundament ikke kan støbes, før der er udgravet hertil, at tagbelægning ikke lægges, før undertag er lagt, og at undertag ikke lægges, før spær er monteret. Når det er relevant at belyse begrebet»kritisk vej«nærmere, skyldes det, at den kritiske vej i et projekt ofte bliver anvendt i argumentationen for, om en given hændelse begrunder en forlængelse af udførelsesperioden eller ej.(36) Hvis en given hændelse påvirker en aktivitet på kritisk vej, vil bygherren oftest være indstillet på at anerkende en tidsfristforlængelse til entreprenøren, og hvis hændelsen ikke påvirker en aktivitet på kritisk vej, vil bygherren oftest nægte at anerkende en tidsfristforlængelse. Der består imidlertid et behov for at afgrænse begrebet i forhold til det almindelige kausalitetskrav. Som begreb er»kritisk vej«kun i meget begrænset omfang behandlet i (dansk) teori.(37) Jette Grønkjær definerer kritisk vej:»( ) som den korteste vej fra start til slut«. Der henvises til»kritisk vej«i en række voldgiftskendelser,(38) hvilket afspejler, at begrebet anvendes i praksis. I Norge er kritisk vej (»kritisk linje«) mere uddybende behandlet i teorien. I kommentarudgaven af Marthinussen m.fl. til Norsk Standard 8405(39) defineres»kritisk linje«således:(40)»kritisk linje er et uttrykk som brukes for å karakterisere at en rekke av de arbeidsoperasjoner som entreprenøren skal utføre er innbyrdes avhengig av hverandre. Rekkefølgen av disse kan derfor ikke legges om uten at dette får betydning for fremdriften«. I engelsk ret er kritisk vej (»critical path«) meget udbredt. En entydig og generelt anerkendt definition af begrebet findes dog så vidt ses ikke. Keith Pickavance anfører:(41)»the»critical path«always relates to the completion of a sequence of work. Whilst in simple projects comprising few activities, engineering logic and hence a possible critical path may be inferred, resource logic can never be inferred reliably, simply because there are so many possibilities. In complex projects it is thus unlikely, that a critical path can be identified inductively, that is, by assertion; it can then only reliably be deduced from the mathematical sum of the durations of the contractor's programme to be completed in sequence before the completion date can be achieved. There have been many varied attempts to define the»critical path«. For example, the British Standards Institute describes it as»the sequence of activities through a project network from start to finish, the sum of whose durations determines the overall project duration«. Some prefer to think of the critical path as that with zero float; however, that will be true only if the network is unconstrained. It is perhaps better described as» the longest path from notice to proceed to project completion, or the path with the least amount of slack or float«.«(42) Hudson(43) anfører:»delay analysis is the forensic investigation into what has caused delay to completion of the work. Primarily the investigation is concerned with what has caused critical (as opposed to non-critical) delay. Critical delay is delay which delays the completion date. It is any delay to any activity which is on the critical path of the project, that is to say, the sequence of activities through a project network from start to finish, the sum of whose durations determines the overall project duration. Non-critical delay is any other delay which affects progress but does not delay overall completion. There may be any number of delays suffered on a project but many will not cause any critical delay, that is to say, delay which results in a delay to overall completion. Usually, it is only those events which cause critical delay to any activity on the critical path and hence cause critical delay to the project as a whole which are relevant to any assessment of the Contractor's entitlement to an extension of time«. I Delay and Disruption Protocol(44) defineres kritisk vej som:»the sequence of activities through a project network from start to finish, the sum of whose durations determines the overall project duration. There may be more than one critical path depending on workflow logic. A delay to progress of any activity on the critical path will, without acceleration or re-sequencing, cause the overall project duration to be extended, and is therefore referred to as a»critical delay«.«som det fremgår, findes der ikke en»universel«definition på kritisk vej. Mens Keith Pickavance eksempelvis betragter»critical path«som en abstraktion med et relativt vagt eller flertydigt indhold, synes Hudson at knytte det tættere til en traditionel kausalitets-analyse Kan der indrømmes tidsfristforlængelse hvis den kritiske vej ikke påvirkes? Der er i tidens løb afsagt ganske mange voldgiftskendelser, hvor der er taget stilling til, om en entreprenør havde ret til tidsfristforlængelser, og/eller om en bygherre havde ret til dagbøder. Det er kendetegnende, at der i rigtig mange kendelsers præmisser er anført begrundelser for resultatet, der er båret af skønsmæssige og/eller rimelighedsmæssige overvejelser frem for egentlige systematiske og velbegrundede analyser.(45) Dette vanskeliggør vurderingen af den kritiske vejs betydning for/relation til kausalitetsbedømmelsen. I KFE VBA var bygherre og entreprenør uenige om omfanget af og ansvaret for en forsinkelse af byggeriet. Der var blandt andet uenighed om, hvorfor en pæleramning var blevet forsinket ud over en indrømmet tidsfristforlængelse.(46) Entreprenøren gjorde i den forbindelse gældende, at:»( ) at pæleramningen var det første og nødvendige led i broens underbygning, og at enhver forsinkelse heraf derfor har medført tilsvarende forsinkelse af samtlige efterfølgende aktiviteter i byggearbejdet«. Implicit i entreprenørens anbringende ligger, at pæleramningen lå på den kritiske vej i udførelsen af arbejdet. At den kritiske vej er afgørende underbygges også af bygherrens anbringende(47), hvor det blev gjort gældende, at: Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 »( ) en af B [bygherren] forårsaget forsinkelse af en aktivitet kun har berettiget K [entreprenøren] til tidsfristforlængelse, hvis den har»ligget på arbejdets kritiske sti«således forstået, at den indtrådte forsinkelse har haft virkning på efterfølgende aktiviteter og dermed medført en forsinkelse af færdiggørelsesterminen for entreprisen«. Voldgiftsretten afviste entreprenørens krav om tidsfristforlængelse ud over den allerede af bygherren indrømmede fristforlængelse med følgende begrundelse:»efter det foreliggende finder voldgiftsretten det ikke af K godtgjort, at vanskelighederne ved pæleramningen reelt har forsinket entreprisens færdiggørelse mere end anerkendt af B, og der kan herefter på dette grundlag kun godkendes en tidsfristforlængelse på 31 ¾ dag«. Forudsætningsvis må voldgiftsretten have vurderet, at bygherren var ansvarlig for vanskelighederne, og herefter tillægger voldgiftsretten det afgørende vægt, at der ikke»reelt«skete en forsinkelse af entreprisens færdiggørelse som følge af vanskelighederne ved pæleramningen. Det er nærliggende at læse voldgiftsrettens præmisser således, at voldgiftsretten ikke fandt det godtgjort, at pæleramningen lå på den kritiske vej i projektet, og at entreprenøren allerede af den grund ikke havde ret til tidsfristforlængelse. I T:BB VBA (KFE ) er sagsfremstillingen meget summarisk og forklaringerne udeladt, hvorfor sagens faktum ikke kendes i detaljer. Voldgiftsretten fandt - uden nærmere begrundelse - at en række forskellige konkrete forhold gav entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Andre forhold begrundede ifølge kendelsen ikke ret til tidsfristforlængelse, og herom anførtes:»e har yderligere rejst krav om kompensation for forøget tidsforbrug ( ). Voldgiftsretten finder imidlertid ikke grundlag for at give tidsmæssig kompensation i forbindelse med dette arbejde, der er betalt som ekstraarbejde, og som efter det oplyste ikke lå på den kritiske vej. E har endelig rejst krav om kompensation for forøget tidsforbrug i ( ). Heller ikke på dette punkt kan voldgiftsretten give E medhold. Det bemærkes herved, at det hverken er dokumenteret, at disse arbejder ligger på den kritiske vej, eller at E er påført et økonomisk tab«. [Min kursivering] Som det fremgår af det citerede, synes voldgiftsretten at forudsætte, at kun forhold, der påvirker den kritiske vej, kan begrunde tidsfristforlængelse til entreprenøren. I T:BB VBA var det forudsat i kontrakten, at hovedentreprenøren skulle udarbejde»hovedudførelsestidsplan«og»detailarbejdstidsplaner«, samt at der i disse skulle»oplyses kritiske veje«. Det kan ikke udledes af kendelsen, i hvilket omfang hovedentreprenøren, der blev taget under konkursbehandling under sagen, opfyldte dette krav, men i kendelsen anføres følgende:»det fremstår efter bevisførelsen som utvivlsomt for Voldgiftsretten, at HE i perioden fra 12. december 2003 og indtil afleveringen har haft betydelige organisatoriske, koordinerende og styringsmæssige problemer, der har vanskeliggjort færdiggørelsen af byggeriet. Voldgiftsretten må i den forbindelse give BH medhold i, at HE ikke i byggesagsforløbet har overholdt en række af de foran nævnte krav i Fællesbetingelser og Særlige Betingelser for at opnå tidsfristforlængelse erstatning eller godtgørelse. Der kan specielt være grund til at fremhæve, at HE kun i begrænset omfang under voldgiftssagen har kunnet fremlægge tidsplaner og arbejdsplaner, der har gjort det muligt at følge den enkelte aktivitet og afgøre om en eller flere afvigerapport(er) indebærer projektændringer på kritisk vej. Heroverfor står imidlertid, at der ( ) er udstedt et meget betydeligt antal afvigerapporter, hvoraf nogle har indeholdt flere projektændringer. For perioden fra ( ), har parterne optalt afvigerapporterne til henholdsvis og I et betydeligt antal af de positioner, som er forelagt Voldgiftsretten til stillingtagen, har Voldgiftsretten fundet, at der foreligger mangler ved projektet, som efter sin karakter var egnet til at medføre forsinkelse. ( ). Alene efter karakteren og omfanget af de projektmangler, der har nødvendiggjort afvigerapporterne, finder voldgiftsretten det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at aflevering ikke har kunnet ske på det kontraktuelle afleveringstidspunkt som følge af disse projektmangler. ( ) Efter en samlet vurdering af de nævnte forhold finder Voldgiftsretten, at HE har krav på tidsfristforlængelse for hele perioden mellem den 15. juni og den 11. oktober 2004, og at dagboden på derfor er opkrævet med urette. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at HE ikke har fortabt retten til tidsfristforlængelse, fordi man ikke strikt er gået frem efter reklamationsreglerne i AB 92 og i Fællesbetingelser. ( )«Voldgiftsretten lægger afgørende vægt på omfanget og arten af afvigerapporter under byggeriets udførelse og anser det herefter for»sandsynliggjort«, at aflevering ikke kunne finde sted på det kontraktuelle afleveringstidspunkt. Det var altså ikke nødvendigt for entreprenøren at dokumentere eller bevise, hvorledes de konkrete forhold indvirkede på den kritiske vej eller udførelsen i øvrigt. Det kom ikke entreprenøren til skade, at han ikke udarbejdede de krævede tidsplaner med angivelse af kritisk vej Har kritisk vej som begreb et juridisk indhold? Begrebet kritisk vej anvendes givetvis som redskab ved tidsplanlægning og styring af byggeprocesser.(48) I engelsk ret omtales ofte»critical path analysis«og»critical path method«.(49) Dette er forskellige - teoretiske - tilgange til at analysere tidsforløb med en mere eller mere matematisk tilgang. Der synes i engelsk ret at være en tilbøjelighed til at lægge stor vægt på teoretiske og analytiske gennemgange af et byggeris udførelsesforløb til brug for voldgiftsretternes vurdering af, om givne hændelser har været årsag til forsinkelsen - altså anvendes kritisk vej til at analysere årsag og virkning (cause and effect); eller med andre ord om forsinkelsen er en kausal konsekvens af en given hændelse. Dermed bliver kritisk vej et bevismiddel ved vurderingen af, om kausaliteten er til stede.(50) I Danmark findes næppe en tilsvarende teknisk-analytisk forståelse af begrebet kritisk vej. Uanset at begrebet er omtalt i en række kendelser og også optræder i visse kontrakter, synes den danske entrepriseret ikke at have»accepteret«kritisk vej som et egnet begreb til at vurdere og analysere forsinkelsessituationen. I den ovenfor citerede voldgiftspraksis anerkendes argumentationen om kritisk vej principielt. Imidlertid fremstår det ikke klart, at entreprenøren skal dokumentere, at en hændelse, som bygherren er ansvarlig for, entydig påvirkede kritisk vej med en forsinkelse til følge. Et godt eksempel herpå er T:BB VBA, hvor bygherrens tidsstyringsmodel i kontrakten ikke blev fulgt af entreprenøren, og hvor entreprenøren ikke entydigt kunne bevise, hvordan hændelserne påvirkede udførelsen. Voldgiftsretten lagde imidlertid vægt på omfanget af projektmanglerne og fandt ud fra en helhedsvurdering, at entreprenøren havde ret til tidsfristforlængelse. Kendelsen er formentlig udtryk for, at entreprenørens bevisbyrde for kausalitet mindskes under hensyntagen til projektmanglernes (store) omfang og dermed»grovheden«i bygherrens ansvarspådragende handling. I den modsatte ende findes eksempelvis KfE VBA og T:BB VBA, hvor der er tale om relativt enkle problemstillinger, og hvor»årsag og virkning«-analysen er mere enkel. Her lempes bevisbyrden ikke for entreprenøren. Hvis begrebet kritisk vej skal have et (selvstændigt) juridisk indhold, må det knyttes tæt til den traditionelle kausalitetsvurdering. En»dansk«definition af begrebet kritisk vej kunne i så fald lyde således: Den aktivitetsrækkefølge mellem opstart og aflevering af byggeriet, hvor en aktivitet stedse står i afhængighedsforhold til den forudgående og efterfølgende aktivitet, og hvor en forlængelse af varigheden af én aktivitet vil medføre forlængelse af den samlede udførelsesperiode. Som beskrevet slækkes kravene til beviset for kausalitet dog undertiden betydeligt i dansk entrepriseret, hvilket medfører øget usikkerhed Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 for tidsstyringen og anvendelsen af kritisk vej-metoden. Med den nuværende praksis i voldgiftsretten er en entydig dansk definition på kritisk vej således til dels kun teoretisk interessant. Dette ændrer ikke ved, at kritisk vej som styringsredskab og ved vurderingen af årsag og virkning af uforudsete forhold under byggeriets udførelse er et redskab, som man kunne få større glæde af i Danmark: Det er og bliver en grundlæggende betingelse for at opnå tidsfristforlængelse, at den samlede udførelsesperiode forlænges, og dette sker kun, hvis den kritiske vej påvirkes. 3.3 Slæk Slæk er kun meget sporadisk omtalt i dansk entrepriseretlig litteratur.(51) Tilsvarende er der kun en enkelt trykt kendelse,(52) hvor begrebet»slæk«optræder. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at begrebet ikke er kendt i dansk entrepriseret, men det er på sin vis påfaldende, hvor lidt opmærksomhed det har fået i Danmark, sml. om udlandet nærmere nedenfor. Ved slæk forstås almindeligvis en tidsperiode mellem færdiggørelsen af byggeriet og den aftalte afleveringstermin, hvor der ikke er planlagt arbejde til udførelse, altså en tidsperiode der»er i overskud«. Slæk er ikke nødvendigvis en samlet periode til sidst. Slæk kan også indlægges under enkelte aktiviteter eller under udførelsen på hensigtsmæssige tidspunkter. Slæk kan være indarbejdet i tidsplanen af enten bygherren eller entreprenøren. Slæk kan også opstå, hvis bygherren udtager arbejder af kontrakten. Grønkjær(53) definerer slæk som:»( ) den del af en aftalt udførelsesperiode, der er større, end det er nødvendigt, hvis det hele går som smurt«. I England og Norge er begrebet langt mere udbredt. Slæk,»float«på engelsk og»flyt«eller»slakk«på norsk, omtales flere steder.(54) I Delay and Disruption Protocol(55) defineres slæk som:»float is the amount of time by which an activity or group of activities may be shifted in time without causing delay to a contract completion date« Hvorfor er slæk interessant og hvem»ejer«slækket? Som anført ovenfor må det teoretiske udgangspunkt være, at kun hændelser, der påvirker aktiviteter på den kritiske vej, kan begrunde tidsfristforlængelse til entreprenøren. Hvis der er slæk i en tidsplan, kan der opstå en situation, hvor entreprenørens udførelsesperiode på en kritisk aktivitet forlænges, men på grund af slækket bliver den aftalte frist - eksempelvis afleveringsterminen - ikke påvirket. Slæk er dermed en faktor ved vurderingen af kausalitet, da slækket skal indgå i»beregningen«af, om en given hændelse medfører en udskydelse af en aftalt frist eller ej. En tilbagevendende - og uafklaret - diskussion i udlandet vedrørende slæk er, hvem der»ejer«slækket. Problemet omkring ejerskab til slæk kan illustreres med følgende eksempel:(56) En entreprenør indlægger i sin arbejdsplan slæk i de to sidste uger af udførelsesperioden. Undervejs i byggeriet foretager bygherren ændringer, der medfører en forlænget byggetid på to uger. Efter bygherrens ændringer indtræffer en hændelse, som entreprenøren er ansvarlig for, og som medfører en uges forlænget byggetid. Spørgsmålet er så, om entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, eller om entreprenøren ved afleveringen en uge for sent ifalder dagbod. Svaret på dette spørgsmål afhænger jo af, hvordan slækperioden vurderes. Ejerskabet til slæk er behandlet flere steder i litteraturen i Norge(57) og England.(58) Karl Marthinussen m.fl.(59) anfører herom:»svaret på dette spørsmålet er at enhver hindring som har betydning for fremdriften gir krav på fristforlengelse. Har entreprenøren innlagt slakk i sin fremdriftsplan, hvilket ikke behøver å være tilfellet, har han rett til å bruke denne slakken til å overvinne fremdriftshindrende konsekvenser som han selv bærer risikoen for. Skal byggherren kunne benytte seg av denne eventuelle slakken, må dette skje ved pålegg om forsering etter pkt med de eventuelle virkninger dette har.«i Delay and Disruption Protocol(60) anbefales følgende retsstilling i tilfælde, hvor parterne ikke har reguleret forholdet i kontrakten, hvilket i øvrigt anbefales:»unless there is express provision to the contrary in the contract, where there is remaining float in the programme at the time of an Employer Risk Event, an EOT [Extension Of Time] should only be granted to the extent that the Employer Delay is predicted to reduce to below zero the total float on the activity paths affected by the Employer Delay ( )«I udlandet er der ikke fundet et entydigt svar på spørgsmålet om, hvem der»ejer«slækket. Der synes at være en vis enighed om, at det overordnet bør sikres, at hverken entreprenøren eller bygherren»beriges«ved udnyttelsen af slækket. I Norge kommer dette blandt andet til udtryk i pkt i NS8405, hvorefter samtlige hændelser skal indgå i vurderingen af, om entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Dette indebærer, at det i det ovennævnte eksempel i hvert fald ikke bliver afgørende, hvem der først gør krav på slækket. I en sådan situation vil entreprenøren»få lov«til at bruge»sit«slæk på egne forsinkelser først, og bygherren vil ikke kunne»profitere«af, at entreprenøren havde indlagt slæk i tidsplanen.(61) Også i engelsk ret synes der er at være en vis accept af dette synspunkt. Der er i hvert fald blandt nogle teoretikere en antagelse om, at slækket principielt tilhører bygherren eller projektet i den forstand, at hvis en bygherrerisiko medfører forsinkelse, har entreprenøren kun ret til tidsfristforlængelse, såfremt forsinkelsen reelt medfører en forlængelse af udførelsesperioden. Grundlæggende synes der ikke i Danmark at være anledning til at indtage en holdning, der er væsentlig forskellig fra holdningen i udlandet. Det forekommer hensigtsmæssigt med en retsstilling, hvor der overordnet må tages hensyn til at sikre, at den part, der»betaler«, i videst muligt omfang tilgodeses ved udnyttelsen af slæk i tidsplanen. Dette hensyn varetages bedst muligt ved at antage, at slæk»tilhører«projektet i den forstand, at det er bygherren, der kan disponere over slækket. I en situation, hvor entreprenøren har forudsat at færdiggøre entreprisen tidligere end forudsat af bygherren, og dette har været en klar og kendelig forudsætning for entreprenørens tilbudsafgivelse, kan der muligvis blive tale om, at entreprenøren ejer slækket. Her vil det potentielt medføre et egentligt økonomisk tab for entreprenøren, at udførelsesperioden forlænges, uanset at afleveringsterminen rykkes. Det vil dog kræve, at entreprenøren klart og utvetydigt har oplyst om dette særlige forhold i sit tilbud. 4. Revision af AB 92 - skal bestemmelser om tid ændres? Om end der ikke er konkrete tiltag iværksat med henblik på en revision af AB 92, må det - set i et historisk perspektiv - antages, at AB 92 står over for en revision inden for en kortere årrække. I forbindelse med en kommende revision af AB 92 vil det være nærliggende at overveje, om bestemmelserne om håndtering af tid skal ændres. Som det fremgår af det ovenfor anførte, er der en række områder, hvor tidsstyring kunne foretages mere optimalt. Ændrede regler skal sikre byggeri til tiden, men også at bygherren ikke skal betale»for meget«for eventuelle forlængelser af udførelsesperioden. Samtidig skal entreprenøren ikke»have for lidt«for eventuelle forlængelser af udførelsesperioden. En ny tidsstyringsmodel bør også definere betydningen af forskellige tidsplaner, og en hensigtsmæssig model kunne etableres med inspiration fra Norge.(62) I praksis er der et behov for gennemsigtighed og effektivitet i forbindelse med tidsstyring. Som det er påpeget i nærværende artikel, er Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 f.eks. retsstillingen vedrørende mellemterminer med til at skabe situationer, hvor en effektiv styring ikke er mulig. En revision bør derfor sikre, at aftalte mellemterminer kan sanktioneres på en afvejet måde. Arbejdsplaner, der viser kritisk vej, og som løbende opdateres, vil kunne medvirke til gennemsigtighed omkring konsekvenserne af ændringer med videre. Disse redskaber til styring af tid ville støtte bevisførelsen for faktisk årsag og konsekvens (kausalitet) betydeligt og medvirke til at begrænse antallet af de skønsmæssige afgørelser, der skaber usikkerhed om retsstillingen. Også med inspiration fra Norge kunne det overvejes at sikre, at byggesagens parter løbende blev tvunget til at forholde sig til krav om tidsfristforlængelse ved at indføre reklamationsregler med præklusiv virkning. I Norge - og England - er der en markant større velvillighed til at acceptere reklamationsregler, der har præklusiv virkning.(63) Det ligger uden for nærværende artikels formål at drøfte dette nærmere, men det skal nævnes, at man i mange lande - og internationale kontrakter - er i stand til at håndtere præklusive frister uden den»forskrækkelse«, som man møder inden for dansk entrepriseret.(64) 5. Sammenfatning I artiklen er redegjort for en række forhold relateret til tidsstyring af byggerier. Det konkluderes, at AB 92's bestemmelser om tid ikke er tilstrækkelige til at varetage det behov for tidsstyring, der eksisterer i moderne byggerier. Der peges på en række tiltag, der kunne overvejes ved en eventuel kommende revision af AB 92, herunder præcisering af tidsplaners juridiske betydning, sanktionering af mellemfristoverskridelser, indførelse af præklusive reklamationsfrister med videre. Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 (1) Artiklen er skrevet i forbindelse med forfatterens tilknytning til Københavns Universitet, Juridisk Fakultet, Center for Virksomhedsansvar, som led i et projekt om AB og nye aftaleformer i byggeret. Projektet, der er finansieret af Erhvervsog Byggestyrelsen og Københavns Universitet, ledes af professor, dr.jur. Ole Hansen. Til daglig er artiklens forfatter ansat i Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten og ekstern lektor i byggeret ved Københavns Universitet. (2) Artiklen tager udgangspunkt i et»bygherreperspektiv«; være sig som egentlig bygherre eller en entreprenørs styring»nedad«i kontraktsystemet.»bygherre«kan således også være eksempelvis en hovedentreprenør, jf. AB 92 1, stk. 2. Artiklen forholder sig ikke til betingelserne for, hvornår der kan gives tidsfristforlængelse, ligesom artiklen ikke forholder sig til de økonomiske konsekvenser af forlænget udførelse. (3) Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af Artiklen forholder sig primært til AB 92, men langt den overvejende del af bestemmelserne i AB 92 kan som bekendt genfindes i ABT 93, hvorfor artiklens synspunkter i vid udstrækning også kan udstrækkes til at gælde for ABT 93. (4) Eksempelvis 2, stk. 3 (udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan), 9, stk. 1 (arbejdsplan), og om aflevering. (5) Koordineringspligtens nærmere indhold og rækkevidde er ikke defineret entydig i dansk entrepriseretlig litteratur eller praksis. Koordineringspligten indeholder en forpligtelse til og ansvar for at koordinere de respektive aktørers ydelser på en sådan måde, at byggeriet kan gennemføres uden større problemer inden for de fastlagte tidsmæssige rammer. Om koordineringspligten indeholder mere end dette, ligger uden for nærværende artikels emne. (6) Se eksempelvis Erik Hørlyck, Entreprise, 6. udg. (2009) (herefter Hørlyck) side 281 og T:BB VBA, hvor voldgiftsretten udtalte»bygherrens byggeledelse fulgte ikke op på disse forsinkelser med nye koordinerende tidsplaner, men overlod planlægning til de enkelte storentreprenører, der imidlertid ikke havde kompetence til at koordinere arbejdets udførelse i forhold til de andre storentreprenører.«se fra norsk ret NS 8405 pkt. 19.7»Byggherren skal sørge for den tidsmessige koordineringen av aktørene i prosjektet som er nødvendig for entreprenørens gjennomføring av sine kontraktsforpliktelser ( )«. (7) Se eksempelvis Hørlyck (note 6) side 281, Mogens Hansen m.fl., AB 92 for praktikere (1993), side 37 og Erik Hørlyck, Entreprenørvederlaget (2002) side 76f. (8) I totalentreprise kan der også opstå forsinkelse med projektering. Det er ikke nødvendigvis således, at sådanne fristoverskridelser skal vurderes efter ABT 93, men derimod måske nærmere efter ABR 89. Det ligger uden for denne artikels formål at behandle dette forhold nærmere. (9) AB-Betænkningen side 103. (10) Udbudstidsplan og arbejdsplan er direkte omtalt i AB92/ABT93 2, stk. 3 (bygherrens udbudsmateriale skal indeholde en tidsplan), og 9, stk. 1 (Entreprenøren skal snarest i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan). Tilsvarende bestemmelser fandtes også i AB 72 ( 2, stk. 2, og 6, stk. 1). Det er bestemt i Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af (Pris- og tidscirkulæret) 7, stk. 3, at udførelsestiden skal fastsættes således, at den giver mulighed for sædvanlig arbejdsrytme efter arbejdets art, hvilket forudsætter, at udbudsmaterialet indeholder en (udbuds-)tidsplan. (11) Jf. eksempelvis Hørlyck (note 6), side 122. (12) Hvis en entreprenør i sit tilbud tager forbehold for udbudstidsplanen, men desuagtet får tildelt ordren og underskriver en kontrakt, hvori er bestemt, at udbudstidsplanen konverteres til kontrakttidsplan, kan der opstå et aftaleretligt problem (og rangfølgeproblem) om, hvilke tidsfrister der så er gældende. Det ligger uden for denne artikels emne at gennemgå denne problemstilling nærmere, men rangfølgeproblematikken er eksempelvis behandlet i Hørlyck (note 6) side 63ff og i Hans Henrik Vagner, Entrepriseret, 4. udg. v/torsten Iversen (2005) (herefter Vagner), side 29ff. Det bemærkes i øvrigt, at forbehold for udbudstidsplanen i udbudsretlig henseende som hovedregel vil medføre, at tilbuddet erklæres ukonditionsmæssigt. (13) Bestemmelsen svarer til AB 72 6, stk. 1, og har dermed eksisteret i dansk entrepriseret i snart 50 år. (14) Bestemmelsen forholder sig ikke til, hvad der skal ske, hvis entreprenøren ikke medvirker, eller hvis entreprenøren udarbejder en tidsplan, der ikke overholder kontrakttidsplanens frister. (15) På side 77 anføres, at»arbejdsplanen er normalt mere omfattende end tidsplanen, der omtales i 2, stk. 2«. (16) Vejledning om AB 92, Bygge- og Boligstyrelsen, januar 1994 (herefter AB- Vejledningen), side 35. (17) Hørlyck (note 6) side 122f. (18) Hørlyck (note 6) side 281. (19) Vagner (note 12) side 81. (20) En parts synspunkt om, at en tidsfrist ikke længere er bindende, bør udtrykkes klart og i overensstemmelse med AB 92's regler; dette indebærer altså en reklamation, efter AB 92 24, stk. 3, for entreprenørens vedkommende og 26, stk. 3, for bygherrens vedkommende. En ensidig revision af en arbejdsplan bør i den sammenhæng ikke være tilstrækkelig. (21) I KFE var der usikkerhed om, hvorvidt en kontrakttidsplan var afveget via reviderede arbejdsplaner. I en note til kendelsen anføres»det er i praksis hyppigt et problem, hvilken karakter en revideret tidsplan har. Der kan være tale om en ny kontrakttidsplan, men ofte er der simpelthen tale om en registrering af de faktiske forhold efter en opstået forsinkelse (i forhold til kontrakttidsplanen). Den foreliggende sag illustrerer betydningen af, at spørgsmålet klart afklares i forbindelse med udarbejdelsen af en revideret tidsplan.«(22) Karl Marthinussen, Heikki Giverholt, Hans-Jørgen Arvesen, NS 8405 med kommentarer, 3. utgave (2010) (herefter Karl Marthinussen m.fl.) side 245. (23) Entreprenøren er forpligtet til senest seks uger efter kontraktindgåelsen at udarbejde en arbejdsplan på grundlag af bygherrens overordnede tidsplan, jf. pkt. 18, og denne skal overholde fristerne i bygherrens tidsplan. Der er endvidere mulighed for, at bygherren fastholder fristerne i bygherrens tidsplan, uanset arbejdsplanen viser en forsinkelse (uanset årsagen hertil), og bygherren kan kræve forcering af entreprenøren, jf. NS 8405 pkt NS8405 har også detaljeret regler om eksempelvis varsling ved krav om tidsfristforlængelse og præklusion af berettigede krav, jf. NS8405 pkt. 24. (24) Standardkontrakt udarbejdet af Fédération Internationale des Ingénieurs-Conseils i Red Book-versionen anvendes, hvor bygherren udarbejder projektet, og kan sammenlignes med AB 92. (25) Pkt (26) Se eksempelvis henvisningerne i Keith Pickavance, Delay and disruption in construction contracts, 3rd edition (2005) (herefter Keith Pickavance) side 223ff. (27) I T:BB VBA anerkender voldgiftsretten, at mellemfrister kan være et relevant styringsredskab (»Opgangsdagboden tjener tillige til den nødvendige styring af renoveringsprocessen«). (28) Reglen er udtryk for den almindeligt gældende loyalitetsforpligtelse i kontraktforhold. Loyalitetsforpligtelsen inden for entrepriseretten er blandt andet behandlet af Ole Hansen, Det entrepriseretlige hjemmelsproblem (2008) (herefter Ole Hansen) og Torsten Iversen i T:BB 2008 s. 103ff. (29) Forudsætningsvis uden betaling. (30) UfR ØL. (31) KfE VBA, hvori voldgiftsretten i et obiter dictum fastlagde tre kumulative betingelser for, at der kan opkræves dagbod på en mellemtermin. Voldgiftsrettens praksis omkring dagbod på mellemterminer er omtalt og - til dels kritiseret - flere steder; Ole Hansen (note 28) side 331ff, Hans Henrik Vagner i T:BB 1998 s. 22ff. Uanset kritikken af kendelsens opstilling af betingelser og kontraktuelle bestemmelser om det modsatte har voldgiftsretter efterfølgende gentaget betingelserne, jf. eksempelvis T:BB VBA og yderst rigoristisk i KfE VBA, hvor voldgiftsretten afviste dagbodskravet med henvisning til, at hensyn til beboere (i forbindelse med genhusning) ikke var et hensyn til»byggeriets fremme«). (32) Retsstillingen vedrørende mellemterminer er opsummeret af Jens Hjortskov i T:BB 2011 s. 227ff. (33) Se eksempelvis T:BB /2 VBA, hvor voldgiftsretten udtalte, at da dagbod på sluttermin ikke var frafaldet, var dagbod herefter aftalt, og dermed var erstatningskrav for forsinkelse herudover afskåret, jf. AB 92 25, stk. 2. Voldgiftsretten forstår altså sidstnævnte bestemmelse således, at dagbod på en slutter- Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 min udelukker erstatning på eksempelvis en mellemtermin. I KfE VBA gentages et tilsvarende synspunkt om, at»ikke mindst i en sag med professionelle partnere inden for byggebranchen må det påregnes, at man ikke kan kræve både erstatning og dagbøder.«rent aftaleretligt synes dette imidlertid ikke at være entydigt, og synspunktet finder ikke støtte i AB-Betænkningen. (34) T:BB VBA, hvor en termin vedrørende færdiggørelse af en prøvelejlighed ikke blev anset som en egentlig mellemtermin, og hvor bygherren fik medhold i dagbodskravet, da prøvelejligheden blev afleveret for sent, samt T:BB VBA, hvor»opgangsterminer«ikke blev anset for en»sædvanlig mellemfrist«, men en frist knyttet til færdiggørelsen af»samtlige arbejder«i de respektive opgange. Uanset entreprenøren overholdt den samlede afleveringstermin (=færdiggørelsen af den sidste opgang), kunne bygherren opkræve dagbøder for forsinkelserne på de første opgange. (35) Det klassiske eksempel er en situation, hvor bygherren udnytter AB til at ændre farven på væggen. Forudsat den nye malingsfarve kan fås betids, vil der ikke være en forlængelse af udførelsen, og entreprenøren vil følgelig ikke have krav på tidsfristforlængelse, jf. også Hørlyck (note 6) side 277, Vagner (note 12) side 103 og fra norsk ret Karl Marthinussen m.fl. (note 22), side 335. (36) I kontrakter ses eksempelvis bestemmelser om, at selvom et forhold er omfattet af AB 92 24, stk. 1, gives der kun tidsfristforlængelse, hvis hændelsen påvirker en aktivitet på kritisk vej. (37) Begrebet er behandlet i Jette Grønkjær, Entreprenørens tidsfrister (2009) kapitel 4 (herefter Grønkjær). (38) Eksempelvis T:BB VBA (KFE VBA), T:BB VBA (KFE VBA) og KFE VBA (»kritiske sti«). (39) Norsk Standard 8405 (NS 8405) er et aftaledokument fra 2008 udarbejdet af de største aktører på det norske bygge- og anlægsområde. Det er egnet til anvendelse i større projekter. Der er en Norsk Standard 8406 (NS 8406), der er rettet mod mindre projekter. (40) Karl Marthinussen m.fl. (note 22) side 335. (41) Keith Pickavance (note 26) side 7. (42) I note 33 anføres:»galaxy Builders Inc, ASBCA Nos and (2000) at para. 6.«- referencen er til en kendelse afsagt af Armed Services Board of Contract Appeals mellem Galaxy Builders Inc. og USA's forsvar vedrørende opførelse af Mission Support Facility på Lauglin Air Force Base i Texas. I den pågældende kontrakt var forudsat, at entreprenøren skulle tidsplanlægge på basis af»( ) a critical path method network analysis system ( )«. (43) Hudson's Building and Engineering Contracts, Nicholas Dennys m.fl., 12th edition (2010), side 939 (herefter Hudson). (44) Udgivet af The Society Of Construction Law, England, October 2002 (herefter Delay and Disruption Protocol), side 54. Protokollen indeholder»guidelines«inden for»delay and disruption«og omhandler forhold, der normalt ikke er omtalt i engelske standardaftaler (jf.»introduction«). (45) Eksempelvis i T:BB VBA -»Det findes antageligt, at forsinkelsen ( ) hovedsageligt skyldtes ( )«. I T:BB VBA anfører voldgiftsretten»der foreligger ikke nøjagtige beregninger af virkningen af de enkelte begrundelser for tidsfristforlængelse ( )«. (46) Bygherren havde godkendt 31 ¾ dage ud af den faktiske forsinkelse på 83 ½ dage. (47) Bygherren gjorde i øvrigt gældende, at pæleramningen slet ikke lå på den kritiske vej, men at fundamentstøbningen derimod var den kritiske aktivitet. (48) Microsoft Project, der ofte anvendes som værktøj ved udarbejdelsen af tidsplaner i byggeriet, kan, forudsat at de fornødne oplysninger er indtastet i programmet, selv udlede den kritiske vej og identificere mulige optimeringsmuligheder, og programmet kan også identificere eventuelle»fejl«i planlægningen. (49) Eksempelvis Delay and Disruption Protocol (note 44), side 55. (50) Se Keith Pickavance (note 26) side , der omhandler»proof of causation using critical path methods«. (51) Begrebet ses umiddelbart kun omtalt af Grønkjær (note 37) - der omtaler slæk som»buffer«(side 41). (52) T:BB VBA (KfE VBA). (53) Side 88. (54) Delay and Disruption Protocol, (note 44) afsnit 1.3, i Keith Pickavance (note 26) kapitel 15, i Knut Kaasen, Petroleumskontrakter med kommentar til NF 05 og NTK 05 (2006), side 374ff, i Karl Marthinussen m.fl. (note 22) side 336. (55) Side 13. (56) Problemstillingen er behandlet i»early completion and its effect on the contractor's right to an extension of time«af Andrew Stephenson, Melbourne, trykt i The International Construction Law Review Vol. 28 (2011), side 327ff. Med udgangspunkt i fire standardaftaler vurderes, hvem slækket tilhører. I to situationer tilhører slækket den, der påberåber sig det først, og i to andre tilhører slækket entreprenøren. (57) Eksempelvis Helge Jakob Kolrud m.fl., NS8405 Kommentarutgave, 2004, side 313. (58) Eksempelvis Keith Pickavance (note 26) afsnit 15.89ff. (59) Side 326. (50) Side 6, pkt. 7. (61) Også konklusionen hos Helge Jakob Kolrud, jf. henvisningen i note 56. (62) Den norske model kunne suppleres med en»tidskonto«for såvel bygherre som entreprenør. På denne»konto«indsættes accepterede tidsfristforlængelser, og ved arbejdets aflevering konstateres en eventuel forsinkelse i forhold til kontraktens tidsfrister og sammenholdes herefter med antallet af dage på henholdsvis bygherrens og entreprenørens»konto«. Hvis den faktiske forsinkelse f.eks. er 20 arbejdsdage, og antallet af dage på entreprenørens»tidskonto«er 15, er entreprenøren således i ansvarspådragende forsinkelse med fem dage. Er antallet af dage derimod 25 på entreprenørens»tidskonto«, vil entreprenøren have ret til tidsfristforlængelse med 20 dage svarende til den faktiske forsinkelse. De 5 overskydende dage bortfalder og udløser dermed ikke økonomisk kompensation. (63) Se eksempelvis FIDIC pkt. 20.1, NEC3 Engineering and Construction Contract pkt og NS 8405 pkt. 24. Præklusive frister er omtalt (også kritisk) i blandt andet»can prevention be cured by time bars?«af Doug Jones, The International Construction Law Review Vol. 26 (2009), side 57ff,»The rise and rise of»timebar«clauses: the»real issue«for construction arbitrators«af Hamish Lal, The International Construction Law Review Vol. 24 (2007), side 118ff. (64) Se herom Tomas Ilsøe Andersen, i Torsten Iversen (red.), Festskrift til Det Danske Selskab for Byggeret (2009), side 9ff. Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 8

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab

Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab Dansk Selskab for Byggeret torsdag den 24. april 2014 Ved partner, advokat Jens Hjortskov 1. Definition af mellemfrister AB 92/ABT 93 indeholder ingen

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret The contractor s right to extension of time limits, cf. AB 92 24 Scandinavian and other

Læs mere

AB 92 14 og udbudsretten - grænser for mulighederne for at ændre kontrakten. Advokat Rasmus Holm Hansen

AB 92 14 og udbudsretten - grænser for mulighederne for at ændre kontrakten. Advokat Rasmus Holm Hansen AB 92 14 og udbudsretten - grænser for mulighederne for at ændre kontrakten Advokat Rasmus Holm Hansen AB 92 14, stk. 1 det entrepriseretlige udgangspunkt Side 2 Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER Dato: 20. december 2013 J. nr.: 102907 RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse Saltværksvej 23C 2770 Kastrup (herefter bygherren ) og Og medundertegnede [indsæt

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Af advokat Niels Heldgaard Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab www.mowe.dk Indledning Denne artikel behandler nogle af

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 K E N D E L S E Elindco Byggefirma A/S (advokat Ole Bernt Hasling, Roskilde) mod Universitets-

Læs mere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Revideret juni 2012 Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger

Læs mere

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA S A M A R B E J D S A F T A L E udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA FORBRUGER RÅDET Samarbejdsvejledning til forbrugere og håndværksvirksomheder Formålet med vejledningen Håndværksrådet

Læs mere

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød J.nr.: 8914557 RHH/LCM/mer Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød 1. PARTERNE Frederiksborg Gymnasium og HF Carlsbergvej 15 3400 Hillerød Danmark www.frederiksborg-gymhf.dk

Læs mere

Bilag 5 Totalentrepriseaftale -kontrakt (Paradigma)

Bilag 5 Totalentrepriseaftale -kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Miniudbud og konkretiseres i den konkrete Totalentrepriseaftalekontrakt. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 J.nr.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Strategisk konflikthåndtering 19. marts 2015

Strategisk konflikthåndtering 19. marts 2015 Strategisk konflikthåndtering 19. marts 2015 Eksisterende muligheder og begrænsninger for alternativ konflikthåndtering i dansk entrepriseret anno 2015 1. Tese: Der er et behov for at gå andre veje og

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL TIDSFRISTFORLÆNGELSE, NÅR FORSINKELSEN SKYLDES:

ENTREPRENØRENS RET TIL TIDSFRISTFORLÆNGELSE, NÅR FORSINKELSEN SKYLDES: ENTREPRENØRENS RET TIL TIDSFRISTFORLÆNGELSE, NÅR FORSINKELSEN SKYLDES: BYGHERRENS FORHOLD, FORCE MAJEURE OG ANDRE UDEFRAKOMMENDE FORHOLD THE RIGHT OF THE CONTRACTOR TO BE GRANTED EXTENSION OF TIME LIMITS,

Læs mere

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx B-xxxxx Ankesag xxxxxxxxxxxxxxxxxx mod xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxx x. maj 2013 Rets- og Responsumudvalget Sag

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem RÅDGIVNINGSAFTALE DELAFTALE XX mellem Sønderborg Kommune Bygninger & Energi Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Kontaktperson: Torben Andreas Thygesen og medundertegnede Dato 13-05-2014 xxx Tlf. E-mail: CVR-nr.

Læs mere

Fastholdelse af entreprenøransvar for genopbrudte mangler

Fastholdelse af entreprenøransvar for genopbrudte mangler TBB2013.667 Fastholdelse af entreprenøransvar for genopbrudte mangler - reklamation og forældelse I artiklen undersøges muligheden for efter udløbet af den absolutte reklamationsfrist i AB 92 36, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

SYNOPSIS BYGGECENTRUM BYGHERREKOMPETENCER. 1. ABR og Ydelsesbeskrivelserne. Modul 2 bygherrens aftalegrundlag - ABR AB 92/ABT 93

SYNOPSIS BYGGECENTRUM BYGHERREKOMPETENCER. 1. ABR og Ydelsesbeskrivelserne. Modul 2 bygherrens aftalegrundlag - ABR AB 92/ABT 93 1. ABR og Ydelsesbeskrivelserne ADVOKATAKTIESELSKAB GOTHERSGADE 109 Opgavens økonomiske rammer ABR 89, pkt. 2.12 SYNOPSIS 1123 KØBENHAVN K TLF: 33 14 93 00 WEB: WWW.VILTOFT.DK ADVOKAT HANS LYKKE HANSEN

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

7 Semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. Byggeriets forsinkelse. Skrevet af Nicolai Skovdam Busk Andersen

7 Semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. Byggeriets forsinkelse. Skrevet af Nicolai Skovdam Busk Andersen 7 Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeriets forsinkelse Skrevet af Nicolai Skovdam Busk Andersen Vejleder: Anne Marie Herforth Via University College Halmstadgade 2, 8200 Aarhus N Afleveret

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Den forestående ændring af AB92, ABT93 og ABR89

Den forestående ændring af AB92, ABT93 og ABR89 Den forestående ændring af AB92, ABT93 og ABR89 Hvad kan vi lære af vores nordiske naboer? Advokat Liv Helth Lauersen Frederiksberggade 11 1459 København K Telefon: 88 88 85 85 lhl@siriusadvokater.dk 1

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Paradigma for betingelser Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig behandling i Vejregelrådet Vejdirektoratet Vejregelrådet

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg

Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Gribvand Spildevand A/S Tømning af slambede på Helsinge Renseanlæg Særlige betingelser November 2012 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Gribvand

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Rammeaftale September 2014

Rammeaftale September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Rammeaftale September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45 8934 0000

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 Sag 45/2015 Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B (advokat Georg Lett for alle) mod

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-233.821 (H.P Rosenmeier, Suzanne Helsteen, Christian Østrup) 29. april 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-233.821 (H.P Rosenmeier, Suzanne Helsteen, Christian Østrup) 29. april 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-233.821 (H.P Rosenmeier, Suzanne Helsteen, Christian Østrup) 29. april 2003 K E N D E L S E Lindpro A/S (advokat Christian Johansen, København) mod Jørgen Mortensen & Sønner

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Foredrag om konfliktløsning

Foredrag om konfliktløsning Foredrag om konfliktløsning Mandag den 15. april 2013 Kl. 13.00 16.00 Advokat Trine Bøgelund-Kjær WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Bestemmelserne pkt. 2.1. og 2.2 er indbyrdes uklare, hvilket giver tvivl om, hvornår der er indgået en endelig aftale.

Bestemmelserne pkt. 2.1. og 2.2 er indbyrdes uklare, hvilket giver tvivl om, hvornår der er indgået en endelig aftale. Dansk Byggeris kommentarer til DB-12 (tidligere TUN-12) Brancheforeningen Danske Byggecentre (tidligere Trælasthandlerunionen TUN) har udarbejdet DB-12 ( Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for

Læs mere

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER Denne vejledning er en hjælp til forbrugere og entreprenører, der benytter AB-Forbruger til et byggearbejde, f.eks. en tilbygning eller renovering af et badeværelse.

Læs mere

Earned Value Management - et strejftog

Earned Value Management - et strejftog Earned Value Management - et strejftog Foreningen Lean Construction Årsmøde, den 14. marts 2013 Anders Vestergaard Buch Advokat, partner, Ph.D. Mail: avb@mowe.dk, mobil: 60 35 36 56 1 Agenda 1. Ultra kort

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Memo Subject: Notat om udvidet arbejdstid og udbetaling af erstatning til naboer ved Marmorkirken From: Date: 2014-01-22 Politiken bragte lørdag

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Kontrakt. Om [indsæt formål] mellem. [Navn Adresse CVR-nr.] [Navn Adresse CVR-nr.] 13. APRIL 2012. J.nr.: 7502584 MLI

Kontrakt. Om [indsæt formål] mellem. [Navn Adresse CVR-nr.] [Navn Adresse CVR-nr.] 13. APRIL 2012. J.nr.: 7502584 MLI J.nr.: 7502584 MLI Kontrakt Om [indsæt formål] mellem [Navn Adresse CVR-nr.] og [Navn Adresse CVR-nr.] Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61

Læs mere

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM BOLIG BYG NY ELLER BYG OM Her kan du få råd om dit byggeprojekt uanset om du skal bygge nyt eller bygge om. 116/07 14.05.2013 Mange af vores kunder vælger at bygge eget drømmehus eller at ændre væsentligt

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Volumenreduktion af lavaktivt affald Aftale

Volumenreduktion af lavaktivt affald Aftale Bilag 2 Volumenreduktion af lavaktivt affald Aftale Indgået mellem Dansk Dekommissionering Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde CVR nr. 2614 4744 (Herefter benævnt Kunden) og... CVR nr. (herefter benævnt

Læs mere

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal.

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. august 2014 14/08340-9 Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud PLA-PA.R001 og PLA-PA.R002 Ny bane

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Bilag 1. Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø. Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger

Bilag 1. Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø. Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger Bilag 1 Region Sjælland Allèen 15 4180 Sorø Beskrivelse af forsikringsomfang & dækninger 1 Forsikringstager: Sikrede: Risk Management møder: Entreprisen og arbejdspladsen Region Sjælland Alléen 15 4180

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Advokatnævnet har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 2. februar 2011 stadfæstes.

Advokatnævnet har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 2. februar 2011 stadfæstes. DOM Afsagt den 25. januar 2012 i sag nr. BS 5-169/2011: A mod Advoknævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er behandlet under medvirken af 3 dommere. Advoknævnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand Bilag 3 MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand Mellem Miljøstyrelsen og... (herefter kaldet rådgiveren) er dags dato indgået aftale om (rådgiverens) udførelse af et projekt på følgende

Læs mere

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Entrepriseret. Begreb og retskilder. Tilbud og tilbudsindhentning. Nogle forskellige former for entreprise. Udførsel efter regning.

Entrepriseret. Begreb og retskilder. Tilbud og tilbudsindhentning. Nogle forskellige former for entreprise. Udførsel efter regning. Pensum: Formueretlige emner, 5. udg. kap. 3. + Mat.saml. Begreb og retskilder Entrepriseret Entrepriseaftale/kontrakt Aftale hvor den ene part(entreprenøren) forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-204.364 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 9. marts 2004

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-204.364 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 9. marts 2004 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-204.364 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 9. marts 2004 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere