Fritidsforstærkningen. - en hjælp til alle børns deltagelse i et socialt fællesskab i fritiden uden for skolen.
|
|
- Albert Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fritidsforstærkningen - en hjælp til alle børns deltagelse i et socialt fællesskab i fritiden uden for skolen.
2 Fritidsforstærkningen - en hjælp til deltagelse i et socialt fællesskab i fritiden uden for skolen. Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Formål Side 3 Målgruppe Side 4 Organisation, ledelse og referencer Side 4 Projektfaser Side 5 Tidsplan Side 6 BILAG Bilag 1 US 1 Side 7 Bilag 2 US 3 Side 8 Bilag 3 Forudsætninger for succes gode råd Side 9 Bilag 4 Barrierer for deltagelse i fritidslivet Side 11 Bilag 5 Interessentanalyse Side 12 Bilag 6 Erfaringer fra omkringliggende kommuner Side 14 Baggrundsmateriale Side 16 2
3 Fritidsforstærkningen - en hjælp til deltagelse i et socialt fællesskab i fritiden uden for skolen. Indledning Kommunalbestyrelsen søsatte i 2010 et fire-årigt inklusionsprojekt. En styregruppe har efterfølgende udarbejdet et forslag til en Strategi for Den gode inklusion. Denne strategi er en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunen vil arbejde videre med inklusion. Projektets formål er, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskaberne i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Det handler om at sørge for, at alle børn har det godt og kan udvikle sig i de sociale og faglige relationer, de indgår i, og at de kan udvikle sunde relationer hinanden imellem. For at understøtte Den gode inklusion, anbefalede Styregruppen at Kulturområdet støtter udsatte børn og unges mulighed for deltagelse i fritidslivet gennem projektet Fritidsforstærkningen på tværs af Skole- og Familie-, og Kulturområderne. Fritidsforstærkningen er et organisationsudviklingsprojekt, med det sigte, at rette fokus på de arbejdsgange der kan styrke den allerede eksisterende organisation med øget opmærksomhed, viden og handlemuligheder, der kan skabe et sikkerhedsnet for de børn, der er i risikogrupe for at blive ekskluderet fra et aktivt og socialt fællesskab i fritiden. Formål Formålet med Fritidsforstærkningen er at give alle børn mulighed for deltagelse i sociale fællesskaber i fritiden udne for skolen, hvor de kan udvikle sig i sociale og faglige relationer. Mål for børnene og de unge: At øge andelen af målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter At udvide børnenes sociale relationer til jævnaldrende At øge målgruppens fysiske udfoldelse At fastholde målgruppens deltagelse i fritidsaktiviteter At styrke målgruppens sociale kapital, herunder netværksdannelse At forbedre målgruppens livskvalitet Mål for arbejdet med fritidsaktører: At øge andelen af fritidsaktører der ønsker at gøre en særlig indsats for udsatte børn At give fritidsaktørerne den fornødne kompetenceudvikling og viden om udsatte børns særlige behov Mål for organisation: At lave handlekraftig organisation, baseret på eksisterende ressourcer, der på netværksbasis kan løfte formålet i Fritidsforstærkningen. 3
4 Målgruppe Som udgangspunkt er der tale om følgende kategorier Børn med et psykisk handicap: bl.a. ADHD, autisme, aspergers syndrom, cerebral parese. Børn med et fysisk handicap: bl.a. kørestolsbrugere, svagtseende og blinde, cerebral parese. Børn med ringe foreningstradition: bl.a. 2-sprogede, uledsagede flygtninge. Børn med særlige forudsætninger og få sociale relationer til jævnaldrende. Børn med ringe forældreopbakning. Andre børn med behov for deltagelse i et inkluderende fritidsfællesskab. Antal deltagende børn og unge I notat om børn og unge med svag tilknytning til det organiserede fritidsliv fra oktober 2012 blev det afklaret: Hvor mange skolebørn der har en svag eller manglende tilknytning til det organiserede fritidsliv i Rudersdal Kommune, og som ønsker en større tilknytning. Notatet baserer sig på eksisterende undersøgelser med relevans for Rudersdal Kommune og opgørelser fra centrale registre i Skole og Familie. Opgørelsen af antallet af børn og unge i skolealderen med en svag tilknytning til fritidslivet er et mørketal. Ved det skal forstås, at antallet ikke er afdækket direkte fx via en repræsentativ undersøgelse, men alene tilnærmet via andre undersøgelser og opgørelser, der kan overføres til Rudersdal Kommune. Dette notat estimerer, at der ca er 200 børn i alderen 6-17 år, der har svag tilknytning til det organiserede fritidsliv. Organisation, ledelse og referencer Fritidsforstærkningen er forankret under styregruppen for inklusion. Projektejer er direktør Henning Bach Christensen. Projektgruppen for fritidsforstærkningen består af: Morten Kliim-Due, Udviklingschef, Skole&Familie Anette Schjødt Thorsen, Skolefritidskonsulent, Skole&Familie (projektleder) Tacha Elung, Inklusionskonsulent, Skole&Familie Sven-Erik Lauridsen, Idræts- og motionskonsulent, Kultur Anette Schjødt Thorsen refererer til Morten Kliim-Due, der refererer til styregruppen for inklusion. Sven-Erik Lauridsen referer til Kulturchef Birgit Hoe Knudsen. 4
5 Projektfaser Fritidsforstærkningen har 3 faser. En afdækningsfase En beskrivelsesfase En implementeringsfase Afdækningsfasen Består af 4 undersøgelser, der har til hensigt at afdække og kortlægge status og potentiale lige nu i målgruppen, fritidslivet og i organisationen. Undersøgelserne er: US 1 Emne: Hvor mange børn er i risikogruppe for ekslusion i fritidslivet, og hvad er årsagerne? Respondenter: De professionelle i 3. klasse (lærere/pædagoger). Form: Elektronisk spørgeskema. Ansvarlig: Morten Kliim-Due. US 2 Emne: Hvilke barrierer oplever forældrene til børn i 3. klasse der er i risikogruppe for eksklusion i fritidslivet. Respondenter: Forældre i 3. klasse. Form: Åben indbydelse via forældre-intra og workshop/fokusgruppe interview. Ansvarlig: Morten Kliim-Due. US 3 Emne: Organisationsanalyse (internt). Hvem gør hvad nu? Hvor stor er bevidstheden om emnet i organisationen nu? Respondenter: Kultur, Skole&Familie. Form: Anette Schjødt Thorsen udarbejder endeligt skema til spørgeguide. Ansvarlige: Morten Kliim-Due: Udvikling&Analyse (S&F) Sven-Erik Lauridsen: Kultur (Kulturinstitutioner, Kultur sekretariat) Anette Schjødt Thorsen: Skole/SFO Tacha Elung: Forebyggelse og rådgivning, gennem faglige ledere. US 4 Emne: Status, behov og muligheder i fritidslivet. Respondenter: Forenings- og fritidslivet. Paraplyorganisationer, Specialforbund og interesseorganisationer. Handicaprådet, de frivilligt sociale foreninger. Form: Elektronisk spørgeskema, fokusgruppe interview. Ansvarlig: Sven-Erik Lauridsen Beskrivelsesfasen I beskrivelsesfasen skal den opnåede viden samles, og lægge grund for et handlekatalog, der beskriver indsatsen. 5
6 Følgende ting skal bla. beskrives i et handlekatalog: Aktøranalyse og relationer, økonomi, formidling, fritidsvejledning, ekstern kommunikation, kompetenceudvikling, o.a. Aktøranalysen bygger videre på den allerede gennemførte interessentliste (se bilag 5). På baggrund af vidensafdækningen i fase 1 formuleres de forskellige roller de centrale aktører har sat i relation til hinanden. Selvom de to områder er centrale aktører i projektet og den fremtidige drift af området, vil det være vigtigt med et overblik over hvem der kan eller skal gøre hvad hvornår i forhold til at støtte børn og familier omkring deres fritid. Aktøranalysen skal indgå som en vigtig del af kommunikationen til alle involverede (herunder forældre) på området. Der vil på nogle områder blive tale om en præcisering af aktørens rolle, mens der i andre vil blive tale om en ændret eller udvidet rolle. I sidste tilfælde vil dette naturligvis foregå i dialog med de involverende. Implementeringsfasen I implementeringsfasen, skal handlekataloget udmøntes og de organisatoriske strukturer etableres. Dette kan gøres inden udgangen af Derudover skal de eksterne strukturer og tilbud i fritidslivet samles, kvalificeres og opdyrkes. Dette vil højst sandsynligt være en løbende proces, men vil som udgangspunkt løbe til slutningen af Tidsplan Start på afdækningsfasen Arbejdsgruppemøde Lave projektplan Statusmøde Undersøgelser igangsættes Styregruppemøde Leverance: Præsentere foreløbigt vidensgrundlag. Start på beskrivelsesfasen Arbejdsgruppemøde Emne: Notat med vidensgrundlaget Statusmøde Arbejdsgruppemøde Emne: Færdiggørelse af handlekatalog Styregruppemøde Leverance: Handlekatalog præsenteres Start på implementeringsfase 6
7 Slut intern implementering Status ekstern implementering. 7
8 BILAG Bilag 1 US 1 Oplæg til behovs-, kendetegn og årsagsanalyse. Indledning og introduktion Hvorfor og hvordan? Undersøgelsesspørgsmål Hvilke børn i Rudersdal i 3. kl. vurderer I, er i en risikogruppe for ikke at kunne deltage i et socialt fællesskab i deres fritid uden for skolen. Respondenter Årgangsteam/klasseteam (bestående af lærere og pædagoger) på skolerne Udsendelse Gennem skolelederne Tidsplan Hurtigst muligt Form Elektronisk spørgeskema Spørgsmål Hvor mange børn på jeres 3. klasse vurderer I er i en risikogruppe for ikke at kunne deltage i et socialt fællesskab i deres fritid uden for skolen. Hvilke forhold vurderer I kan være hindrende for barnets deltagelse: Økonomi (Fx manglende økonomiske ressourcer i familien) Følgeskab (Fx ingen venner at følges med) Forældreopbakning (Fx manglende kendskab, ringe fritidstradition i familien, hjælp med transport) Sociale begivenheder/forhold i familien (Fx skilsmisse, dødsfald, misbrug, sygdom, handicap) Fysiske udfordringer (Fx handicap, overvægt, undervægt) Psykiske udfordringer (Fx psykisk lidelse, ADHD, Autisme (ikke nødvendigvis diagnose)) Sociale udfordringer (Fx mobning, generthed, særlige forudsætninger) Andet (Åben) Forholdene på de tre specialtilbud Dronninggård, Egebæk og Skovly afdækkes særskilt. 8
9 Bilag 2 US 3 Organisationsanalyse Formål: Indhentning af viden Skærpet opmærksomhed Praksis: Vidensniveau på nuværende tidspunkt Hvilket fokus har I på nuværende tidspunkt på at støtte børn, der kan forudses at få svært ved at blive del af et aktivt og socialt fritidsliv? Hvordan kommer det til udtryk i jeres organisering af jeres arbejde og jeres arbejdsgange? Hvem er jeres primære samarbejdspartnere i denne sammenhæng? (fx lokale kollegaer, centrale konsulenter, PPR..) Muligheder for at kunne styrke vores rolle og indsats Behov for at kunne nå der til Form og proces: Kvalitative samtaler ud fra spørgsmålene i respektive fora. Anette udarbejder endeligt skema. Ansvarlig: Morten Kliim-Due: Udvikling&Analyse (S&F) Sven-Erik Lauridsen: Kultur (Kulturinstitutioner, Kultur sekretariat) Anette Schjødt Thorsen: Skole/SFO Tacha Elung: Forebyggelse og rådgivning, gennem faglige ledere. 9
10 Bilag 3 Forudsætninger for succes gode råd Rådene er uddraget af de erfaringer og den viden, som satspuljeprojektet Forsøg med fritidspas og forskningsprojektet Udsatte børns fritidsliv har givet. Begge projekter blev gennemført i årene med støtte fra Socialministeriet. Forsøget med fritidspas afprøvede forskellige modeller. Dels modeller, hvor der enten blev givet fritidsvejledning eller kontingentstøtte, dels modeller, der kombinerede vejledning og økonomisk støtte. Kombination giver bedste resultater Forsøget med fritidspas viste blandt andet, at de bedste resultater opnås, når fritidsvejledning bliver kombineret med økonomisk støtte. Den personlige kontakt og det rette match mellem barnet eller den unge og fritidsaktiviteten skal sikres, mens det er den økonomiske støtte, der sikrer, at barnet eller den unge kan deltage på lige fod med øvrige børn og unge. Den økonomiske støtte kan dække udgifter til kontingent, transport, udstyr, lejre mv. Forankring i kultur- og fritidsforvaltningen Forankring af indsatsen i den del af forvaltningen, der varetager fritidsområdet, giver de bedste resultater på grund af forvaltningens tætte kontakt til foreningslivet i kommunen. Aktiv inddragelse af forældrene Forskning viser, at de børn og unge, som har mest glæde af deres fritidsliv, nyder opbakning fra deres forældre. Det gælder også for udsatte børn og unge. Aktiv inddragelse af forældrene bidrager til et godt forløb. Er det ikke muligt at inddrage forældrene, er det vigtigt, at der er andre alternativer, så barnet sikres en anden voksenstøtte. Tæt samarbejde med fritidslivet I samarbejdet med fritidslivet, er det vigtigt, at der holdes en løbende dialog med de frivillige. Samtidig er det af stor betydning, at de frivillige får én fast kontaktperson. Kompetencer Erfaringerne viser, at gruppen af børn og unge med tunge adfærdsmæssige problemer ikke kan integreres i de frivillige foreninger alene ved at der gives økonomisk støtte og fritidsvejledning. At indgå i det organiserede fritidsliv udvikler, men forudsætter også sociale kompetencer i en vis udstrækning. Derfor skal der sikres et tæt samspil mellem den sagsbehandler, der kender barnet eller den unge og fritidsvejlederen, så det sikres at barnet eller den unge får et tilbud, som kan rumme barnet. Derudover, at fritidsaktøren har adgang til at få de rette kompetencer til at kunne rumme barnet. En undersøgelse har endvidere vist, at der blandt de frivillige ledere er stor usikkerhed om deres deltagelse og rolle i kommunens arbejde med de udsatte børn og unge. De frivillige ledere har brug for værdsættelse af deres arbejde og for at forstå sammenhængen, tilrettelæggelsen og de lovgivningsmæssige rammer for det forebyggende arbejde. De skal klædes godt på. Det kan f.eks. ske ved etablering af kursus- og træningsforløb for frivillige idrætsledere. Relationsskabende Erfaringerne viser, at evnen til at skabe relationer og opbakning har betydning for at få succes med indsatsen. Det kræver en synlig tovholder med en solid viden om og et tæt samarbejde med de foreninger, som de udsatte børn og unge tager del i, så indsatsen koordineres både i forhold til de udsatte børn og unge og de frivillige foreninger. Det er desuden væsentligt, at tovholderen kan etablere et tæt samarbejde med det øvrige frontpersonale, som har kontakt med målgruppen. Et godt match mellem barn og leder giver succes Det er et værdifuldt arbejde, som den enkelte frivillige leder og træner yder over for udsatte børn og unge. Deres arbejde kan medvirke til at øge børnenes trivsel og på den måde bidrage til at kommunens forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Kommunen har derfor en interesse i at pleje det frivillige foreningsliv og hjælpe med at gøre det gode match muligt. Det er f.eks. nødvendigt at sikre, at det er voksne trænere med en vis pondus, der modtager store drenge. Det kræver nøje kendskab til den enkelte fritidsaktør og den enkelte frivillige leder. 10
11 Alsidig rekruttering Skolen er en central arena for at skabe kontakt til målgruppen. For mange børn og unges vedkommende er det oplagt at opspore dem gennem skolen, dvs. i et tæt samarbejde mellem lærere, SFO-medarbejdere og tovholderen. Det er væsentligt at få skolens ledelse til at bakke op om indsatsen og det kan overvejes, om der skal afsættes ressourcer til f.eks. at frikøbe kontaktlærere et antal timer pr. uge. De stærkt udsatte børn og unge Det er ikke altid, at gruppen af stærkt udsatte børn og unge kan opspores gennem folkeskolen. Det er derfor en god idé med et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere, SSP-medarbejdere, gadeplansmedarbejdere og fritidsvejledere. Tæt opfølgning sikrer fastholdelse Det er vigtigt at fokusere på fastholdelse af de udsatte børn og unge i foreningslivet. Fastholdelse kan bl.a. handle om rent praktiske forhold, som at barnet eller den unge kommer af sted, har spist og har egnet og rent tøj, og sko, og om hvorvidt barnet trives i aktiviteten. Derudover er det vigtigt, at træner og leder har en direkte kontakt til tovholderen, så f.eks. problemer kan løses akut, eller barnet kan tilbydes en anden fritidsaktivitet, hvis han eller hun ikke trives. Det rigtige match mellem barn og aktivitet Har kommunen etableret samarbejdsaftaler med en vifte af frivillige foreninger, f.eks. idræt, spejder, musik mv. giver det mulighed for at vælge en aktivitet, der matcher barnet eller den unge. Ligeledes kan barnet eller den unge tilbydes mulighed for at afprøve og vælge mellem forskellige egnede aktiviteter 11
12 Bilag 4 Barrierer for deltagelse i fritidslivet I notat om børn og unge med svag tilknytning til det organiserede fritidsliv fra oktober 2012 blev det afklaret hvilke barrierer, der kan være forhindrende for deltagelse i det organiserede fritidsliv for de børn og unge, som har en svag eller manglende tilknytning. De barrierer der er for deltagelse i fritidslivet er beskrevet i det følgende. Der findes ikke specifikke tal for Rudersdal Kommune, de er derfor hentet i litteraturen på områder med relevans for Rudersdal Kommune. Forældrenes utilstrækkelige opbakning pga. lille kendskab og for få ressourcer til at bakke op. At gruppen af vanskeligt stillede børn er meget heterogen, hvilket gør det vanskeligt at oprette hold og aktiviteter, som kan rumme alle og tage højde for alle forskellige forudsætninger og behov. Stigmatisering (både den latente og synlige). Fx kan nogle overvægtige børn have det svært med at deltage i en idrætsforening, hvor alle er normalvægtige. Manglende økonomi hos familierne. Foreningers modstand mod at være et redskab for kommunen. Ingen mål eller værdier i foreningerne om at være inkluderende For stor afhængighed af professionelle, faglige og lønnede medarbejdere. I praksis viser det sig, at det er kombinationen mellem den ofte nødvendige professionelle assistance og ildsjælenes uundværlige engagement, som giver de bedste forudsætninger for at få vanskelligt stillede børn og unge til at dyrke idræt (Ibsen 2012:9-10). Kulturelt, ved at børn af etniske forældre dyrker mindre sport og deltager mindre i foreningslivet (Grube 2008:98) 12
13 Bilag 5 Interessentanalyse INTERESSENTANALYSE foretaget Børn Forældre Søskende Bedsteforældre Skole&Familie Udvikling og analyse Forebyggelse og rådgivning Familiehuset Familievejledere Handicapområdet Sagsbehandlere Psykologer Økonomi (hvilke støttemuligheder er der? og hvad mangler så?) Kommunikation Skoler, SFO/SFK AKT (adfærd, kontakt og trivsel) Den almene lærer/pædagog ledelsesaspekt Egebæk (Obs botilbud), Dronninggaard, Skolehjemmet Skovly Kultur Konsulentgruppen Kommunikation UiR Fritidsliv (foreninger, private, frivilligt sociale) Interesseorganisationer/specialforbund Kulturinstitutioner Idrætsanlæg/idrætsområdet Borgere De potentielt socialt frivillige De andre forældre De andre børn Sponsorer/Private Øvrige områder (P&H, Beskæftigelse, Ældre, Børneområdet (sundhedstjenesten)) 13
14 Projektejere Politikere (BSU, KFU) Direktør Handicaprådet 14
15 Bilag 6 - Erfaringer fra omkringliggende kommuner Furesø kommune kører med midler fra Socialministeriet et 4-årigt fritidspas-projekt. Projektet har fået 2,4 millioner fra Socialministeriet, og det må forventes, at der er lignende kommunal finansiering også. Projektet indeholder 2x 37 timers stillinger og 1x 10 timers ansættelse. Projektet inkluderer både kontingentstøtte og rådgivning. Her i andet år af projektet har de haft 154 henvendelser og har hjulpet børn. Mange af disse børn er gråzone børn, der ikke har en sag, men burde have én. Arbejdet med familierne har deraf været meget større end forventet. Manglende følgeskab har været en mangelvare i projektet. Rekrutteringen foregår gennem lærere og pædagoger, primært gennem 3 skoler, og der er direkte forbindelse til socialrådgivere, hvilket har været en styrke i koordineringen af indsatsen for det enkelte barn eller unge menneske. Enkelte tilbud er blevet udelukket, fordi de er for dyre. Hensigten med indsatsen er at det skal forankres i familien, men der har det været nødvendigt at bedømme om, familien nogensinde vil kunne overtage kontingentbetalingen selv. Det har udelukket musikskolen, danseskolerne og rideskolerne. Gentofte kommune har Min Fritid. Det er for handicappede og mennesker i sårbare positioner fra 10 år og opefter (også voksne), som kan have brug for assistance og opbakning i forhold til at tage kontakt til idrætsog fritidsforeninger. Min Fritid er et tilbud, der hjælper mennesker med at komme i gang med at dyrke deres fritidsinteresser. Tilbuddet er baseret på en metode, hvor det er den enkeltes muligheder, ønsker, drømme og behov, der står i centrum. Projektet er 3-årigt og har kr. i de første to år og kr. i det tredje år. De er midt i år to. 4 koblingsmedarbejdere, der typisk er lærere eller pædagoger hjælper deltagerne i gang med de fritidsaktiviteter, de ønsker. Alle mennesker, der ønsker hjælp til at komme i gang med en fritidsaktivitet, kan kontakte en koblingsmedarbejder og aftale et uforpligtende møde. Koblingsmedarbejderne er timebetalt. Tilbuddet koordineres af en central medarbejder der bruger ca. 3 timer ugentligt på det. Hvis deltageren ønsker at fortsætte efter dette møde, vil forløbet følge 6 trin ift ønsker og drømme, kortlægning af interesser, valg af aktivitet, finde en brobygger i fritidsaktiviteten og inkludering i aktiviteten. Der ydes også kontingentstøtte. 15
16 Baggrundsmateriale Strategi for Den Gode Inklusion i Rudersdal Kommune i Gode råd udsatte børn og unges fritidsliv 16
17
Fritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mere10 gode råd. Udsatte børn og unges fritidsliv
10 gode råd Udsatte børn og unges fritidsliv Indhold Indledning 4 Råd nr. 1 Skab enighed om hvem målgruppen er 6 Råd nr. 2 Forankring af fritidspas i kultur- og fritidsforvaltningen 8 Råd nr. 3 Aktiv inddragelse
Læs mereFritidsvejledning med fritidspas
Fritidsvejledning med fritidspas Status 21.05.2014 Baggrund Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt satspuljeprojekt støttet af Socialstyrelsen. Projektperioden udløber den 28.02.2015. Baggrunden
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereHandicappede i foreningslivet
Juni 2015 / coh UDKAST Handicappede i foreningslivet - Fritidsguider kan være en del af løsningen til tilgangen Projekt: Team af frivillige fritidsguider etableres og tilføres kompetencer / uddannes til
Læs mereBeskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde
Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mere0$# %"#!% 1 7!# # 8 # 888&*# &
! & ' ( # " # "" $ # "" % " )*# + *## #&,-'.(/ 0$# %"#!% 1 234 55 &6&"# 7!# # 8 # 888&*# & 1. Sammenfatning $ # " #!% & # # # 9##! 9 # #.&: %##6#!% #";#!% & #! # "#
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereForeningsMentor i Tilst
ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger
Læs mereSSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV
SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV fritidspasordning for 6-17 årige SSP Helsingør Kommune tilbyder en ordning med FRITIDSPAS, som giver mulighed for at børn og unge i alderen 6-17 år
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereKommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015
Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereByrådet 19. september Projekt Fritid for Alle Sagsnr: G Sagen afgøres i: Byrådet
191 Projekt Fritid for Alle Sagsnr: 18.16.00-G00-3661-11 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling Indledning I perioden 2006-2009 blev projektet Forsøg med fritidspas gennemført i 10 kommuner. Formålet med forsøget
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereØget social integration af borgere med handicap DIALOGGRUPPENS FORSLAG
Øget social integration af borgere med handicap DIALOGGRUPPENS FORSLAG - 1 - Øget social integration af borgere med handicap - Dialoggruppens forslag Udgivet af: METODECENTRET Olof Palmes Allé 19 8200
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereHandicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereBORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Den 29. august 2018
BORGERMØDE POLITIK FOR BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV 2018 Den 29. august 2018 PROGRAM Præsentation af politikken v/ Socialchef Carsten Wulff Hansen Præsentation af høringsmuligheder Spørgsmål og diskussion
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereBeskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereTendenser og forskning på Handicapområdet
Temamøde om fremtidens handicapområde 2015-2017 i Rudersdal Kommune Tendenser og forskning på Handicapområdet Leif Olsen Rudersdal Kommune 11. november 2015 Jeres projekt afspejler centrale tendenser -
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereMetode Synliggørelse af MOVE IT
Metode Synliggørelse af MOVE IT Synliggørelse af MOVE IT Oplæg på Skoler, Alle har samme Sundhedsplejen, viden. sagsbehandlere, familieafdeling, ppr m.v. Kontakt til samtlige relevante foreninger via brev.
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereStrategi for frivillighed og partnerskaber
Strategi for frivillighed og partnerskaber 2017-2019 i Bornholms Regionskommune (BRK) Bornholms Regionskommunes Frivillighedsstrategi har til formål internt i kommunen, at udmønte den fælles frivillighedspolitik,
Læs mereEmne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18
Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereRedegørelse og status på projekt Plads til Alle aug. 2012
Redegørelse og status på projekt Plads til Alle aug. 2012 Furesø, den 1. september 2012 1. En kort præsentation af projektet grundidé, formål. Bindinger ift. ansøgningen ministeriets krav Det overordnede
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune
Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereHandicappolitik i Norddjurs Kommune
2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe
Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereFaxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.
Foreløbig projektbeskrivelse Center for Beskæftigelse og Omsorg d. 25. januar 2012 Baggrund Baggrund Center for Beskæftigelse og Omsorg foreslår, at Faxe Kommune igangsætter en projektbaseret helhedsorienteret
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereFÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereÅben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid
Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereNotat 29. november Notat vedr. idrætsordninger for psykisk sårbare. Et sundt liv handler både om kost, motion og mental sundhed.
Notat 29. november 2017 Notat vedr. idrætsordninger for psykisk sårbare Et sundt liv handler både om kost, motion og mental sundhed. Statistik fra psykiatrien i Region Syddanmark viser at: Danskere med
Læs mere