Sikkerhedsstyrelsens strategi

Transkript

1 SIKKERHEDSSTYRELSEN STRATEGIEN

2 Sikkerhedsstyrelsens strategi version, 18. januar 2011

3 2/15 1. Baggrund og formål Det er fem år siden, at Sikkerhedsstyrelsen blev etableret. Fusionsprocessen og udflytningen er afsluttet, og Sikkerhedsstyrelsen er en velfungerende styrelse under Økonomi og Erhvervsministeriet. Styrelsen ønsker at være på forkant med de sikkerhedstekniske udfordringer i Danmark. Styrelsens langsigtede mål skal hjælpe os med at træffe de rette beslutninger og at målrette og effektivisere vores arbejde. Derfor har styrelsen defineret tre overordnede målsætninger, som skal indfries inden 2012: Vi ved, hvad der er farligt, og vi holder øje med regelbryderne Vores regulering er godt håndværk, og vores internationale arbejde er dokumenteret Vi er på forkant med vores interessenters informationsbehov Vi er allerede godt på vej til at opfylde målsætningerne, men vi skal løbende udfordre os selv og vores omgivelser på, hvordan vi skaber mest sikkerhed for pengene. Vores indsatser skal altid afstemmes og prioriteres i forhold til det forventede resultat. Og vi skal have modet til at gentænke den måde, vi gør tingene på. Vi skal både gennem regulering og information gøre det let for vores interessenter at kende og overholde reglerne. Formålet med denne strategi er at udstikke retningen for styrelsens udvikling de næste tre år og at sikre, at vi når vores tre overordnede målsætninger. 2. Mission & vision Sikkerhedsstyrelsens mission: At skabe tryghed Gennem missionen bidrager vi til at skabe sikkerhed på vores myndighedsområde. Vores fokus på sikkerhed og kvalitet bidrager til at skabe et fundament, så væksten i samfundet har forudsigelige og trygge vilkår. Sikkerhedsstyrelsens vision: Vi vil være Europas bedste myndighed på det sikkerhedstekniske område Vi vil sætte dagsordenen, både nationalt og internationalt, inden for teknisk sikkerhed for produkter, installationer og anlæg. Vi vil erstatte nationale løsninger med internationale løsninger, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. 3. Strategiens tre søjler

4 3/15 Strategien bygger på tre søjler, som går på tværs af styrelsens fagområder: Overvågning, regulering og kommunikation. De tre søjler hænger direkte sammen med styrelsens tre overordnede målsætninger. De tre søjler er: Overvågning Regulering Vi ved, hvad der er farligt, og vi holder øje med regelbryderne Sikkerhedsstyrelsen udfører risikobaseret overvågning med udgangspunkt i direkte anvendelige data inden for følgende områder: Sikkerhedsmæssige hændelser Virksomheders og forbrugeres adfærd Fejlmønstre i produkter og installationer Produkter og produktkategoriers farlighed Vi prioriterer vores aktiviteter gennem risikoanalyse, og måler effekten af igangsatte tiltag. Vi gør brug af internationale erfaringer med overvågning, og sikrer, at vores resultater kan sammenlignes med øvrige EU-lande. Vores regulering er godt håndværk og vores internationale arbejde er dokumenteret Vi udfærdiger nationale regler af høj kvalitet. Alle regler er enkle, forståelige og baseret på udstrakt brug af risikovurderinger til erstatning for traditionel detailregulering. Reglernes omfang sikrer et balanceret sikkerhedsniveau, hvor den sikkerhedsmæssige gevinst retfærdiggør omkostningerne for samfundet. Kommunikation Vi er på forkant med vores interessenters informationsbehov Formålet med vores information og kommunikation er at minimere antallet af ulykker og fejl. Alle betydelige ændringer kommunikeres hurtigt, målrettet og præcist til de involverede målgrupper. Vores kommunikation er modtagerorienteret, af høj kvalitet og konsistent. Effekten af vores indsats måles gennem interessentmålinger.

5 4/15 Figur 1: Sammenhæng mellem strategiens tre søjler og styrelsens tre overordnede målsætninger: MYNDIGHEDSOMRÅDE El, gas, fyrværkeri, forbrugerprodukter og metrologi OVERVÅGNING Vi ved, hvad der er farligt, og vi holder øje med regelbryderne KOMMUNIKATION Vi er på forkant med vores interessenters informationsbehov REGULERING Vores regulering er godt håndværk, og vores internationale arbejde er dokumenteteret 4. Strategi, principper og handlingsplaner Strategiarbejdet har taget udgangspunkt i at definere styrelsens langsigtede målsætninger. Det har resulteret i en beskrivelse af idealløsninger inden for styrelsens tre hovedaktiviteter: Overvågning, regulering og kommunikation. Idealløsningen for hver af de tre aktiviteter er beskrevet gennem et antal principper, som styrelsen vil tilstræbe at efterleve. For at bringe styrelsen i stand til det, og dermed sikre en mere principnær myndighedsudøvelse, er der efterfølgende defineret en række handlingsplaner, som bliver implementeret i strategiperioden. Principper, handlingsplaner og implementering er beskrevet i dette dokument. Den mere detaljerede oversigt over handleplanerne fremgår af Bilag 1. Figur 2: Sammenhængen mellem handlingsplaner, principper, målsætninger og vision. Vision Målsætninger Principper Handlingsplaner

6 5/15 5. Principper Overvågning Overvågning er markedsovervågning af produkter samt tilsyn med installationer og anlæg. Det gælder også den efterfølgende sagsbehandling og analyse af resultaterne, herunder ulykkesefterforskning, statistikudarbejdelse samt RAPEX-notifikationer. Det er også overvågning, når vi behandler henvendelser fra interessenter eller følger op på virksomhedernes indsats i forhold til farlige produkter og installationer. O1. Vores markedsovervågning og tilsyn er risikobaseret Overvågningen er baseret på en veldokumenteret risikovurdering, som tager udgangspunkt i ulykkesstatistikker, markedsanalyser, viden fra vores deltagelse i EU-samarbejde, resultater af tidligere overvågning, teknisk viden på sikkerhedsområdet samt henvendelser fra offentligheden. O2. Vores overvågning er baseret på kendskab til medspillere og modspillere Virksomhederne kategoriseres på baggrund af deres dokumenterede adfærd, evne og vilje til at efterleve kravet til et sikkert og åbent marked for produkter. Denne kategorisering skal medføre administrative lettelser for virksomheder, der overholder reglerne og øget kontrol med regelbrydere. O3. Vi prioriterer vores indsatsområder Indsatsområderne er prioriteret på baggrund af risikovurderingen af produkterne og installationerne. Det sikkerhedsmæssige resultat skal altid kunne retfærdiggøre indsatsen. Derudover prioriterer vi indsatsen, så tilliden til Sikkerhedsstyrelsen fastholdes. O4. Vi risikovurderer henvendelser om ulykker eller farlige hændelser Ved alle henvendelser fra offentligheden som indikerer betydelige sikkerhedsmæssige fejl, udføres der risikovurderinger. Der foretages foranstaltninger over for virksomheder, andre myndigheder eller forbrugere for at reducere risikoen. O5. Vores indsats lægges så tæt som muligt på producenten Kontrolindsatsen skal lægges så tæt som muligt på de led, hvor problemerne opstår. Det er lettere at finde, forebygge og stoppe overtrædelser ved kilden end ude på markedet. Opdages der alligevel problemer i senere led, kontaktes den ansvarlige, så problemet løses. O6. Vi anvender de sanktioner, som er nødvendige Sikkerhedsstyrelsen skal være konsekvent i sin anvendelse af sanktioner og håndhævelse af loven. Dette er ikke ensbetydende med en ensartet forvaltning, da varierende omstændigheder og lokale forhold må tages i betragtning. Det er vores opgave at sikre, at overtrædelsen bringes til ophør med det middel, som vurderes egnet og proportionalt. Vi politianmelder, når administrative midler ikke er tilstrækkelige til at standse en ulovlighed, eller når der er tale om en grov overtrædelse. O7. Vi baserer vores markedsovervågning på dialog Udgangspunktet for markedsovervågning og tilsyn er, at det er producenter og importører, der har ansvaret for at opfylde lovgivningens krav. Dialogen mellem os og virksomhederne skal være præget af gensidig respekt. Vi skal oplyse om rettigheder og serviceniveau, så

7 6/15 virksomhederne ved, hvad de kan forvente. Vi lytter til den enkelte virksomhed, og tager virksomhedens interesser og udsagn med i vores tilgang til overvågningen. O8. Vores markedsovervågning og tilsyn er kvalitetssikret Når vi udøver vores myndighed, har vi fokus på kvalitet og anvender kompetencer inden for både myndighedsudøvelse og teknisk faglighed. Det betyder, at vi har handlingsplaner for fx varsling af tilsyn, opfølgning på afgørelser og frivillige tiltag samt effektvurderinger for at optimere vores markedsovervågningsindsats. O9. Vi samarbejder nationalt og internationalt For at optimere vores overvågning prioriterer vi vores samarbejde med andre markedsovervågningsmyndigheder og SKAT højt. Vi arbejder for at erstatte nationale løsninger med internationale løsninger, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, derfor deltager vi i relevante internationale grupper. 6. Principper Regulering Regulering er tiltag med retlig virkning, der har til formål at ændre eller kontrollere adfærd, herunder lovgivning, standarder, påbud og sanktioner. Meningen med styrelsens regelarbejde er at påvirke sikkerhedsadfærden på vores myndighedsområde. Reglerne påvirkes i stigende grad af EU-direktiver, som indarbejdes i de danske regler. Standarder har mange regulerende effekter på det sikkerhedstekniske område, og derfor er Sikkerhedsstyrelsens arbejde med standarder rubriceret som regulering. Standarder skal i denne sammenhæng forstås som tekniske specifikationer, der er bredt accepteret som en anerkendt måde at udføre en bestemt opgave på. Standarderne kan vedtages nationalt, men det er internationalt, at standardiseringsarbejdet i særdeleshed er med til at højne sikkerhedsniveauet og åbne markederne. Det er som udgangspunkt frivilligt, om man vil følge en standard eller ej, men det kan blive en pligt at følge en standard, hvis myndighederne fastsætter regler om det. R1. Vores regulering har høj kvalitet Vi udarbejder regler, standardiserer og træffer afgørelser efter fastlagte procedurer og med inddragelse af tekniske og juridiske kompetencer. Vi har fokus på kvalitet, og myndighedsrollen varetages professionelt under iagttagelse af forvaltningsretlige regler og principper. Dialogen med interessenterne er præget af gensidig respekt. Vi søger viden og kendskab til best practice i vores internationale netværk med fokus på de vigtigste lande og aktører. R2. Vi kender konsekvenserne af vores regulering Vi overvejer information som alternativ og regulerer kun, når det er nødvendigt. Vi sikrer, at omkostninger ved regulering retfærdiggjort af den sikkerhedsmæssige gevinst. Reguleringen er risikobaseret og sker gerne ved fastsættelse af væsentlige sikkerhedskrav. Når vi vurderer konsekvenserne af vores regulering, inddrager vi fx sikkerhedsmæssige, økonomiske og administrative konsekvenser. Erfaringer fra overvågning og kommunikation inddrages i vurderingen. Vores regulering påvirker sikkerhedsadfærden og er balanceret i forhold til virksomhedens størrelse og produktion. Vi vurderer systematisk effekten af indsatser og tiltag.

8 7/15 R3. Vi involverer interessenterne i regelarbejdet Ansvaret for overholdelse af de væsentligste sikkerhedskrav er hos virksomhederne. Vi bruger vores viden om brancherne, deres vilkår og arbejdsbetingelser i vores regelarbejde. Vi inddrager brancherne i forbindelse med det regelforberedende arbejde, når det er relevant. Vi informerer om nye regler så tidligt som muligt, og skaber forståelse for reglerne ved at fortælle om formålet med reguleringen. R4. Vores regler er lette at forstå, overholde og administrere Vores regler skal ikke belaste interessenterne unødigt. Vi tager højde for virksomhedernes størrelse og produktion. Der skal overlades ansvar og gives råderum til virksomhederne, når det er muligt. Let administration skal sikres for virksomheder og myndigheder. Digitale løsninger, vejledninger og andre redskaber gør det nemt at bruge og overholde reglerne. Løbende regelsanering og forenkling skal give bedre kvalitet i gældende regler. R5. Vi følger EU-retlige og internationale tendenser, og vurderer konsekvenserne af regulering udefra Vi er på forkant med EU-retlige regler og standarders konsekvenser for danske forhold. Vi deltager i udarbejdelsen af EU-retlige og internationale regler og standarder på de områder, hvor vores indflydelse er mest relevant. Vi dokumenterer resultaterne af deltagelsen og evaluerer og prioriterer vores indsats løbende. Vi arbejder for øget harmonisering i EU og for at højne effekten af tilknytningen til fælleseuropæiske standarder. Vi bidrager til at åbne markedet, og undgår rent nationale regler, når det er muligt. R6. Vi anvender det tiltag, der bedst sikrer, at reglerne overholdes Vi søger viden om årsagerne til overtrædelse af vores regler. Vi søger at opnå den ønskede adfærd med det mindst indgribende middel, som er effektivt. Vores sanktioner afpasses overtrædelsens baggrund og karakter. Sanktioner skal medvirke til, at reglerne overholdes fremover. Omkostningerne ved en håndhævelsesindsats vurderes i forhold til den forventede effekt. Der anvendes effektive strafferetlige sanktioner over for dem, der ikke har viljen til at overholde reglerne. Det skal ikke kunne betale sig at overtræde reglerne. 7. Principper Kommunikation En markant ændring i styrelsens strategiske fokus er opprioriteringen af kommunikationsområdet, som skal fungere som et alternativ til både overvågning og regulering. Målet er at udvide, supplere og erstatte styrelsens traditionelle indsatsområder med en øget og målrettet informationsindsats. Ved på den måde at øge fokus på det præventive arbejde forebygger vi ulykker, og sikrer en højere grad af kendskab til og forståelse for vores regler til gavn for sikkerheden for både borgere og virksomheder. Det overordnede formål med styrelsens kommunikation er at minimere antallet af ulykker og fejl. Ved alle sikkerhedsmæssige tiltag kommunikeres hurtigt, målrettet og præcist til de involverede målgrupper. Vores kommunikation er modtagerorienteret, af høj kvalitet og konsistent. K1. Vores kommunikation er værdibaseret God intern og ekstern kommunikation tager afsæt i styrelsens strategi og værdier. Kommunikation og information tænkes ind i alle vores indsatser og projekter, og vi lytter og

9 8/15 tænker på tværs. Styrelsens arbejde har først værdi, og kan gøre en forskel, når vi deler vores viden. K2. Vores interne og eksterne kommunikation er integreret Intern kommunikation er forudsætningen for engagerede medarbejdere, den gode arbejdsplads og vellykket ekstern kommunikation, og derfor tænker vi kommunikation ind i alt vores arbejde. Fungerer den interne kommunikation, kan alle kommunikere med omverdenen og være gode ambassadører. Medarbejderne er styrelsens vigtigste ressource, og deres viden og indsigt er grundlaget for den eksterne kommunikation. K3. Vi kommunikerer målrettet Vi prioriterer vores indsatsområder, skaber klare holdninger og melder ens ud til omverdenen. Kommunikationen vil altid foregå gennem de mest optimale kanaler. Vi forholder os til vores interessenters informationsbehov og tænker de forskellige målgrupper ind i vores kommunikation. Det undersøges løbende, hvilken information vores omverden efterspørger, og vi knytter den til vores aktiviteter for at sikre forståelse, opbakning og bidrag til informations- og kommunikationsaktiviteter. Vores interessenter skal klædes på og motiveres til at bære styrelsens budskaber videre. K4. Vores kommunikation har høj kvalitet Vi tænker modtagerorienteret og sikrer, at vores information har høj kvalitet, er forståelig og ligetil. Vi er hurtige og konsistente, ligesom problemområder løbende identificeres og håndteres sådan, at interessenterne fx selv kan finde svarene på K5. Vi måler effekten af vores kommunikation Vi måler effekten af vores indsatser og koncentrerer vores indsats dér, hvor den kan gøre en forskel. Vi arbejder på at bruge vores nyvundne viden på en måde, så vi fremmer og udvikler vores strategiske mål.

10 9/15 8. Implementering - handlingsplaner Strategien implementeres igennem handleplaner som vist i nedenstående skema. Handlingsplanerne understøtter principperne, og på den måde implementeres principperne i vores arbejde. Implementeringen sker i perioden Handlingsplanerne er også beskrevet i Bilag Overvågning Regulering Kommunikation (handlingsplaner formulering) HO1. Indsamling af data og statistikker HR2. Guide til bekendtgørelser HK1. Ny kommunikations politik HO2. Effektmålinger (overføres til Direktionssekretariatet) HO3. Risikobaseret overvågning på tilsynsområdet HO4. Differentiering af medspillere og modspillere HO6. Brug af risikovurderingsværktøj på alle produkter HR4. Formidling og udveksling af viden i forbindelse med styrelsens standardiseringsaktiviteter HR7. Procedure for udvælgelse af hvilke standardiseringsaktiviteter vi deltager i, og med hvilken intensitet HR8. Standardiseringshåndbog HK2. Ny it-strategi HK3 Nyt intranet HK7. Udvikling af telefonog mailservice HK8. Hjemmeside integration af metrologiområdet

11 10/15 HO7. Videreudvikling af markedsovervågningsprogram HO8. Henvendelser og behandling af ulykkessager HO10. Procedure for sagsbehandling HO11. Procedure til opfølgning på afhjælpende foranstaltninger HO12. Behandling af RAPEX notifikationer HO15. Samarbejde med SKAT 2010 HK9. Koncept for foredrag og konferencer HK11: It update HK12. Effektmålinger 2011 Overvågning Regulering Kommunikation HO1. Indsamling af data og statistikker HO2. Effektmålinger (overføres til Direktionssekretariatet) HO3. Risikobaseret overvågning på tilsynsområdet HO4. Differentiering af medspillere og modspillere HO5. Udvikling af risikovurderingsværktøj til vurdering af risiko i forhold til forskellige områder HO9. Der laves et katalog over, hvor tæt vi kan gå på producenten i forhold til lovgivningen HR1. Procedure for sagsbehandling samt beskrivelser af en række identificerede sagskategorier i Regulering HR3. Juridisk og sproglig gennemgang af standardbreve HR4. Formidling og udveksling af viden på standardiseringsområdet HR5. Analyseredskab til konsekvensanalyse HR6. Metode til regelsanering i forbindelse med f.eks. forenkling, implementering af nye regler, lettelse af byrder, ny struktur, modernisering, imødekommelse af den teknologiske udvikling, opstramning af praksis, ophævelse og ændring af regler til fordel for kommunikation m.v. HR8. Standardiserings- Håndbog HK1. Kommunikationsstrategi HK2. Nyt intranet HK3. Status på sprogpolitik HK4. Interessentanalyse og -målinger HK5. Samarbejde med andre myndigheder HK6. Opdatering af pjecen Børns sikkerhed HO13. Dokumentationskontrol HO14. Uddannelse af medarbejdere, der arbejder med markedsovervågning og tilsyn HR9. Procedure for sagsbehandling i Overvågning HK7. Hjemmeside HK8. Procedurer for kommunikationsarbejdet HK9. Oversættelser

12 11/15 HK10. Effektmålinger 2012 Overvågning Regulering Kommunikation HR4. Formidling og udveksling af viden på HK4. Interessentanalyse og -målinger standardiseringsområdet HR5. Analyseredskab til HK7. Hjemmeside konsekvensanalyse HR6. Metode til regelsanering i forbindelse med f.eks. forenkling, implementering af nye regler, lettelse af byrder, ny struktur, modernisering, imødekommelse af den teknologiske udvikling, opstramning af praksis, ophævelse og ændring af regler til fordel for kommunikation m.v. HR8. Standardiserings- Håndbog HR9. Procedure for sagsbehandling i Overvågning HK8. Procedurer for kommunikationsarbejdet

13 12/15 Bilag 1: Oversigt over handlingsplaner Principper for Overvågning O1. Vores markedsovervågning og tilsyn er risikobaseret. O2. Vores markeds-overvågning og tilsyn er baseret på kendskab til med- og modspillere. O3. Vi prioriterer vores indsatsområder. O4. Vi risikovurderer henvendelser om ulykker eller farlige produkter. O5. Vores indsatser lægges så tæt som muligt på producenten. O8. Vores markedsovervågning og tilsyn er kvalitetssikret. O9. Vi samarbejder nationalt og international. Handlingsplaner for Overvågning HO1. Indsamling af data og statistikker: Det klarlægges, hvilke data vi skal bruge for at opnå det bedst mulige overvågningsprogram for HO2. Effektmålinger: Afklaring af hvordan vi måler effekten af vores indsatser (overføres til Direktionssekretariatet). HO3. Risikobaseret overvågning på tilsynsområdet: Der skabes overblik over tilsynsområdet for at indarbejde den risikobaserede tilgang. HO4. Differentiering af medspillere og modspillere: Det afdækkes, hvilke informationer vi skal bruge for at vurdere indsatser over for med- og modspillere. Håndhævelsesudvalget følges. HO5. Udvikling af risikovurderingsværktøj til vurdering af risiko i forhold til forskellige områder. HO6. Brug af risikovurderingsværktøj på alle produkter: Vi etablerer et team, der udarbejder ensartet procedure for vores håndtering af farlige produkter. HO7. Videreudvikling af markedsovervågningsprogram: Styrelsens markedsovervågningsprogram skal udvikles til også at omfatte tilsynsområdet. HO8. Henvendelser og behandling af ulykkessager: Vi udarbejder procedure for ensartet behandling på alle vores områder. HO9. Der laves katalog over, hvor tæt vi kan gå på producenten i forhold til lovgivningen. HO10. Procedure for sagsbehandling: Der udarbejdes ensartet procedurer for sagsbehandling i overvågningssager. HO11. Procedure til opfølgning på afhjælpende foranstaltninger: SIK deltager i EMARS projekt om emnet. HO12. Behandling af RAPEX notifikationer: Ensartet håndtering af området i DK. HO13. Dokumentationskontrol: Markedsovervågning skal være delvist baseret på kontrol af dokumentation. HO14. Uddannelse af medarbejdere, der arbejder med markedsovervågning og tilsyn: Vores personale er klædt på til opgaverne. HO15. Samarbejde med SKAT: Samarbejdet udvides, og der indgås samarbejdsaftale.

14 13/15 Principper for Regulering R1. Vores regulering har høj kvalitet Handlingsplaner for Regulering HR1. Procedure for sagsbehandling samt beskrivelser af en række identificerede sagskategorier: Identificerede sagskategorier er: - Dispensationssager i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen - Virksomhedsgodkendelser på fyrværkeri - Overtrædelse af de tekniske forskrifter på el-området - Audit af kontrolinstanser - Godkendelse af gasselskaber Vi anvender så vidt muligt samme model og procedure, som benyttes af sagsbehandlingsgruppen i Overvågning. Med denne handlingsplan ønsker vi at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen, bl.a. ved at gøre sagsgangene veldokumenterede, forudberegnelige og ensartede. HR2. Guide til bekendtgørelser: Guiden er et redskab til at sikre, at vores regler i videst muligt omfang får et ensartet udtryk, at vi, før vi regulerer, har foretaget de fornødne undersøgelser af, om det er nødvendigt at regulere, at vi har gjort os bekendt med konsekvenserne før vi regulerer, at interessenterne involveres på en måde, så det gavner både os og dem, at de løsninger vi vælger, både tilgodeser hensynet til borgernes sikkerhed, erhvervet og de administrerende myndigheder, at reglerne er klare og entydige, og ikke skaber grobund for flere spørgsmål end svar, og at vi med reglerne anvender lige præcis de redskaber, der gør, at reglerne anvendes og overholdes frem for overtrædes og overses. HR3. Juridisk og sproglig gennemgang af standardbreve: Ved at kvalitetssikre styrelsens standardbreve, hæves kvaliteten af styrelsens sagsbehandling. Hvor det er muligt, skal der lægges en ensartet linje for indholdet af brevene. R2. Vi kender konsekvenserne af vores regelarbejde. Det indgår også i handlingsplanen, at alle relevante medarbejdere klædes på til at bruge standardbrevene, så brevene bruges på en rigtig måde, og så alle er opmærksomme på styrker og svagheder ved standardbreve. HR4. Formidling og udveksling af viden på standardiseringsområdet: Handleplanen skal fastlægge, hvordan viden bedst muligt udveksles i forbindelse med standardiseringsarbejdet. Den viden som styrelsen får ved at deltage i standardiseringsarbejdet kommunikeres til alle relevante interessenter.

15 14/15 R3. Vi involverer interessenterne i regelarbejdet. R4. Vores regler er lette at forstå, overholde og administrere. R5. Vi følger EU-retlige og internationale tendenser og vurderer konsekvenserne af regulering udefra. På samme måde skal den viden, som kan anvendes i styrelsens standardiseringsarbejde også formidles til dem, der standardiserer. HR5. Analyseredskab til konsekvensanalyse: Redskabet skal sikre, at vi altid ved, hvorfor vi har valgt regulering frem for informering, at vi alene regulerer, når det er nødvendigt, at vi informerer, når vi på den måde kan opnå det samme resultat, som når vi regulerer, at vi så tidligt som muligt inddrager relevante aspekter i vores analyse af reguleringsbehovet, herunder økonomiske, administrative og sikkerhedsmæssige konsekvenser, at vi sikrer inddragelse af interessenterne tidligt i processen, så vores regulering tilpasses den virkelighed, hvor den skal anvendes, og at vi foretager de fornødne og kritiske vurderinger af, hvilke sanktioner det vil være relevant at anvende for at sikre den højeste grad af regelefterlevelse. HR6. Metode til regelsanering i forbindelse med f.eks. forenkling, implementering af nye regler, lettelse af byrder, ny struktur, modernisering, imødekommelse af den teknologiske udvikling, opstramning af praksis, ophævelse og ændring af regler, til fordel for kommunikation m.v.: Modellen skal pege på en række generelle processer, herunder kortlægning, afvejning af proportionalitetshensyn, interessentinddragelse m.v., som med fordel vil kunne anvendes i de fleste opgaver med regelsanering. Erfaringerne fra arbejdet med autorisationsreglerne, metrologiområdet og Afsnit 1 forventes bl.a. at indgå i erfaringsgrundlaget. HR7. Procedurer for udvælgelse af hvilke standardiseringsaktiviteter vi deltager i, og med hvilken intensitet: Proceduren skal sikre, at udvælgelsen sker på en gennemsigtig måde og ud fra de vigtigste og mest relevante kriterier. En del af handleplanen handler om at fastlægge ovennævnte kriterier. Handleplanen skal også bidrage til at ressourceforbruget på den enkelte standardiseringsaktivitet vurderes ud fra fastlagte kriterier. R6. Vi anvender det tiltag, der bedst sikrer, at reglerne overholdes. Proceduren skal anvendes ved førstkommende revurdering af styrelsens standardiseringsaktiviteter i sensommeren HR8. Standardiseringshåndbog: Beskrive de vigtigste spilleregler og påvirkningsmuligheder i nationalt og internationalt standardiseringsarbejde. HR9. Procedure for sagsbehandling i Overvågning: Der skal ydes juridisk bistand til implementering og vedligeholdelse af flowdiagrammet, udarbejdet til god sagsbehandling af markedsovervågningssager inden for produkter.

16 15/15 I det omfang Overvågning ønsker det, skal der laves en procedure for, hvordan der laves god sagsbehandling i tilsynssager, herunder at opstille retningslinjer for kvalitetssikring af afgørelser m.v. Der skal i begge ovennævnte tilfælde tages stilling til, i hvilket omfang frivillige tiltag skal erstattes eller suppleres af en forvaltningsretlig afgørelse. Principper for Kommunikation Handlingsplaner for Kommunikation (fra 2011) K1. Vores kommunikation er HK1. Kommunikationsstrategi: Vi formulerer en strategi, værdibaseret. som favner ekstern og intern kommunikation, ministerbetjening og interessenthåndtering. Overvågning udvikler et nyt fælles koncept for afholdelse af foredrag og konferencer. I samarbejde med Kommunikation sikres det at konceptet er i overensstemmelse med den overordnede K2. Vores interne og eksterne kommunikation er integreret. kommunikationsstrategi. HK2 Nyt intranet: Vi undersøger gevinsten ved et nyt intranet. Hvis det vedtages, at styrelsen skal have et nyt intranet, vil handlingsplanen også indebære udvikling og implementering af nyt intranet. HK3: Status på sprogpolitikken: Vi undersøger, om sprogpolitikken bruges, og iværksætter nye tiltag, hvis der er behov for det. K3. Vi kommunikerer målrettet. HK4. Interessentanalyse og -målinger: Vi udpeger og prioriterer interessenter. Vi laver kvantitative og kvalitative undersøgelser for at afdække interessenternes behov. HK5. Samarbejde med andre myndigheder: Vi skaber overblik over og forstærker samarbejdet med andre myndigheder. HK6. Opdatering af pjecen Børns sikkerhed : Vi opdaterer pjecen Børns sikkerhed, da den adresserer en række indsatsområder fra Overvågning. K4. Vores kommunikation har høj kvalitet. K5. Vi måler effekten af vores kommunikation. HK7. Hjemmeside: Vi styrker forbrugersegmentet og udvikler samarbejdet med forbrug.dk. HK8. Procedurer for kommunikationsarbejdet: Vi udarbejder procedurer for pressehåndtering, offentliggørelse af rapporter, opstart af kampagner, opdatering af sik.dk m.v. HK9. Oversættelser: Vi skaber overblik over omfanget af oversættelser i styrelsen og tager stilling til valg af eventuel leverandør. HK10. Effektmålinger: Vi deltager i et udviklingsprojekt om kommunikationsmålinger i samarbejde med andre myndigheder.