Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet

Transkript

1 Potentialer og udfordringer for uddannelser Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK

2 Indhold af præsentation Udfordringer, potentialer og instrumenter Udgangspunktet - ARTEK Et arktisk teknisk universitet - Vision 125 Råstofindvinding KIC Raw Materials Teknologiske udfordringer Hvordan kan man gå frem? 2

3 Udfordringer, Potentialer og Instrumenter Det grønlandske samfund er stærkt udfordret i forhold til at sikre en bæredygtig samfundsudvikling - Vigende bloktilskud - Stigende udgifter Der er behov for aktiviteter/erhverv der kan generere indkomst - Nye aktiviteter/erhverv - Effektivisering af eksisterende aktiviteter/erhverv Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft - Uddanne flere grønlændere - Fastholde flere uddannede 3

4 Udfordringer, Potentialer og Instrumenter Et boost af uddannelsesniveauet og videninfrastrukturen har erfaringsmæssigt stor positiv virkning på samfundsudviklingen Uddannelsestilbud der er relevante og af høj kvalitet i Grønland vil kunne hjælpe med til at holde på kvalificeret arbejdskraft Råstofindvinding og afledte aktiviteter vil kunne øge indtægten DTU s tilgang: Sikre tilbud af relevante arktiske teknologiske uddannelser i Grønland målrettet det moderne Grønlands behov: - Fokus på kort sigt: Byggeri, infrastruktur, planlægning, miljø samt råstofområdet - Fokus på længere sigt: Traditionelle erhverv (fiskeriteknologi) 4

5 Udgangspunktet ARTEK ARTEK DTU Center for arktisk teknologi: - Samarbejde mellem Selvstyret og DTU gennem mere end 15 år. - Formål at uddanne og efteruddanne studerende samt erhvervsfolk i arktisk teknologi i Sisimiut, Grønland. - Samarbejder bredt med virksomheder, myndigheder og uddannelsinstitutioner i såvel Danmark, Grønland og udlandet med fokus på forskning, uddannelse og innovation indenfor arktisk teknologi. - Årligt optag på 25 studerende. 5

6 Udgangspunktet ARTEK ARTEK Forestår flere uddannelsestilbud: - Et års suppleringskursus som forberedelse til ingeniørstudierne - Tre forskellige 4 års Diplomingeniørstudier (Byggeri/By, Plan og Miljø/Geologi, Anlæg og Råstoffer). - Mulighed for civilingeniørsoverbygning 2 år. - Gymnasielæreruddannelse matematik, fysik og kemi. 6

7 Udgangspunktet ARTEK ARTEK er internationalt veletableret ARTEK/DTU har igennem årene etableret et stort kontaktnet relateret til teknisk ingeniørvirksomhed i det arktiske Samarbejdet med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut fungerer rigtig godt Stor efterspørgsel på arktiske ingeniører i industrien Fremtidens aktiviteter i Grønland kræver flere ingeniører til ikke blot råstofområdet men til understøttelse af alle funktioner i et samfund i udvikling, (planlægning, infrastruktur, byggeri, energi,.., andre erhverv,..) 7

8 Et Arktisk Teknisk Universitet Vision 125 Vision et Arktisk Teknisk Universitetscenter - årligt optag på 125 studerende (GL, DK, Inuitsamfund, hele verden) - forskning og forskningslaboratorier - BSc og MSc uddannelser i tillæg til Diplomuddannelserne - hele uddannelsen i Grønland men mulighed for ophold andre steder - PhD studerende i Grønland - Forskere permanent i Grønland - Inddragelse af industri og myndigheder Implementering over 12.5 år i faser Finansiering - Etablering af infrastruktur gennem fonde - Drift af infrastruktur gennem stat - Drift af uddannelser gennem ARTEK modellen samt industri Forretningsplan for Vision 125 er pt i høring ved Selvstyret 8

9 Råstofindvinding en løftestang? Råstofindvinding udgør et betydeligt potentiale for det grønlandske samfund: Økonomisk vækst gennem råstofindvinding giver grundlag for blandt andet: - Udvikling af industrisektor baseret på bæredygtig minedrift - Styrkelse af mental infrastruktur (uddannelse, træning) - Udvikling af kapasitet i både den offentlige og private sektor - Forbedring/styrkelse af helbred, velfærd og kultur - Langsigtet opgradering af infrastruktur (transport, IT, affald,..) - Langsigtet opgradering af energiforsyning (vandkraft, solenergi,..) - Styrkelse af traditionelle erhverv - Udgøre et eksempel for andre arktiske samfund 9

10 Råstofindvinding en løftestang? Hvad er særligt kritiskt for bæredygtig samfundsudvikling i Grønland? Naturen og miljøet er særligt følsomt Befolkningen er lille og sårbar Kulturen er enestående og skrøbelig Modeller og erfaringer for hvordan man gør ting i andre dele af verden kan ikke umiddelbart overføres til Grønland Det er nødvendigt at man går frem med forsigtighed på alle fronter forsigtighedsprincippet Undersøger relevansen af kendte teknologier og bedste praksis samt muligheder for at sætte barrierren højt 10

11 Råstofindvinding en løftestang? Virkemidler til sikring af bæredygtig samfundsudvikling - Optimal planlægning i forhold til samfundsværdier og velfærd - Behørig vurdering af tilladelige effekter på miljø og befolkning Social- og samfunds videnskaber - Effektiv udnyttelse af teknologiske muligheder og innovations kraft Drivende kraft - Ambitioner og innovation!

12 Råstofindvinding en løftestang? Udvikling af Grønland til et videnssamfund ikke blot vil befordre at den grønandske befolkning i størrer grad kan få direkte benefit af råstofindvindingen i Grønland men også få effekt på den generelle samfundsudvikling Initiativer til bæredygtig råstofindvinding kan virke tiltrækkende på finansiering og skabe positiv stemning omkring minedrift i befolkningen Grønland kan blive et eksempel et vindue til omverdenen der viser hvordan råstofindvinding udnyttes bæredygtigt Der er nogle gode muligheder, bland andet i EU regi for at befordre udviklingen og indførelsen af bæredygtige løsninger 12

13 KIC - Raw Materials KIC = Knowledge and Innovation Communities - Årligt budget fra EIT = 100 millioner Euro (75% selvfinansieret) - Konsortium bestående af industri, videninstititutioner og offentlige myndigheder fordelt bredt over EU EIT = European Institute of Innovation and Technology) Focus på: - Effektivitet i hele værdikæden for primære og sekundære råmaterialer samt substituering - Pålidelig adgang til (kritiske) råmaterialer - Økonomisk vækst i EU 13

14 KIC - Raw Materials Danmark leder et konsortium REMATE - sammen med Grønland, Norge, Island, Portugal, Tyskland, Holland, Frankrig, UK og Rumænien 14

15 KIC - Raw Materials Vores specielle fokus er rettet mod bæredygtig råstofindvinding i Grønland 15

16 KIC - Raw Materials Vores specielle fokus er rettet mod bæredygtig råstofindvinding i Grønland Grønland Danmark EU 16

17 KIC - Raw Materials Vores specielle fokus er rettet mod bæredygtig råstofindvinding i Grønland Private-Public-Partnerships Grønland Danmark EU 17

18 Teknologiske Udfordringer GreenTech energiforsyning - Vandkraft (forsyning af miner samt byer) - Solenergi og vindenergi (supplement til boliger og industri) - Renseteknologi til reduktion af emissioner fra forbrændingskraftværker - Export af teknologisk know-how 18

19 Teknologiske Udfordringer CleanTech affaldshåndtering - Innovative løsninger til forbrænding og spilevandsbehandling - Reducere energiforbrug ved forbrænding - Indføre materiale registreringssystemer - Reducere trafik og energiforbrug til transport af affald - Export af teknologisk know-how 19

20 Teknologiske Udfordringer Zero Footprint anlæg og infrastruktur - Anlæg der smelter ind i landskabet (form/farver) - Anlægsløsninger der minimerer landskabsændringer - Udvikle nye løsninger for havne, veje og broer og fundamenter der kan fjernes helt efter endt brug 20

21 Teknologiske Udfordringer Zero Emission Innovation - Bygninger der smelter ind i landskabet (form/farver) - Bygninger der fremstilles i Grønland med fokus på bæredygtighed - Bygninger der kan genanvendes andre steder og til andre formål 21

22 Hvordan kan man gå frem? Udnytte rammerne af Rigsfællesskabet til at befordre: - Bæredygtig samfundsudvikling i Grønland - Udvikling af nye produktionsindustrier i Danmark/EU Etablere smarte PPPere: - Den danske stat - Det grønlandske selvstyre - Dansk, grønlandsk og udenlandsk industri - Fonde - Videninstitutioner 22

23 Tak for opmærksomheden! Michael Havbro Faber