BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg
|
|
- Pernille Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem regioner og Bornholms regionskommune udviklet et statistisk værktøj til at måle effekten af den virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats. Værktøjet er baseret på Danmarks Statistiks meget omfattende faktabaserede registeroplysninger om de danske virksomheder. Formålet med effektmålingerne er at undersøge, om virksomheder, der deltager i erhvervsudviklingsprojekter, klarer sig bedre målt på økonomisk vækst og jobskabelse end de ville have gjort, hvis de ikke havde deltaget i indsatsen. Målingerne bruges både til at dokumentere indsatsens effekter og til læring om, hvilke typer af projekter og virkemidler der giver størst effekter (set i forhold til investeringerne). ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Nærværende notat giver en forholdsvis ikke-teknisk gennemgang af effektmålingsmetoden og de usikkerheder og forbehold, som målingerne bør tolkes med. 1. Effektmåling Et projekts eller indsats effekt på en virksomhed skal i princippet måles ved at sammenligne virksomhedens udvikling i den situation, hvor virksomheden har deltaget i projektet, med den situation, hvor virksomheden ikke har deltaget i projektet. Den fundamentale effektmålingsmæssige udfordring er, at den faktiske udvikling i deltagervirksomhederne kan observeres, mens det ikke er muligt at observere udviklingen i de samme virksomheder i den hypotetiske situation, at de ikke havde deltaget i indsatsen (den såkaldt kontrafaktiske udvikling). I stedet foretages effektmålingen ved at sammenligne deltagervirksomheder med en gruppe af virksomheder, der ligner deltagervirksomhederne, men som ikke har deltaget i indsatsen (en såkaldt kontrolgruppe). Hvis forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan renses for alle de faktorer, der ikke relaterer sig til indsatsen, kan en eventuel forskel på udviklingen i
2 2/10 deltagergruppen og kontrolgruppen tolkes som et udtryk for effekten af indsatsen. Ideelt set bør kontrolgruppen tilpasses hvert enkelt projekts målgruppe, aktiviteter etc. Af ressourcehensyn og fordi en del projekter har forholdsvis få deltagervirksomheder, foretages effektmålingerne af den regionale erhvervsfremmeindsats normalt ikke på enkeltprojekter, men på grupper af projekter (fx projekter med samme virkemiddel eller hele regionale indsatsområder). Hvordan dannes kontrolgruppen Kontrolgruppen dannes, så den ligner deltagervirksomhederne på de parametre, som i faglitteraturen typisk fremhæves som de vigtigste faktorer at kontrollere for, dvs. virksomhedernes alder, branche, størrelse, ejerform og lokalisering. 1 Herudover ligner kontrolgruppen og deltagervirksomhederne hinanden med hensyn til udvikling i beskæftigelse og omsætning forud for indsatsen. Den historiske vækst er hensigtsmæssigt at kontrollere for, fordi man på den måde indirekte kan tage delvist højde for uobserverbare faktorer som fx ledelsens vækstorientering. Der findes en række forskellige statistiske metoder til at danne kontrolgruppen. Metodevalget afhænger især af det datamateriale, der er til rådighed. Danmarks Statisk anbefaler metoden indirekte standardisering, da denne metode er særlig anvendelig, når der findes et stort datamateriale med potentielle kontrolvirksomheder. 2 Danmarks Statistiks registre indeholder oplysninger om alle danske virksomheder, og det vurderes derfor, at indirekte standardisering er særlig velegnet. Princippet i indirekte standardisering er at en (stor) gruppe af ikkedeltagervirksomhederne vægtes, så deres fordeling på baggrundsfaktorer kommer til at ligne fordelingen i deltagergruppen. Fx tildeles ikke-deltagervirksomheder inden for brancher, der er overrepræsenteret i deltagergruppen en større vægt, således at branchen kommer til at udgøre den samme andel som i deltagergruppen. Det er denne vægtede gruppe af ikke-deltagervirksomheder, der anvendes som kontrolgruppe i effektmålingen. En fordel ved indirekte standardisering er, at kontrolgruppen baseres på et meget stort antal virksomheder, så den enkelte virksomhed kun udgør en lille andel af den samlede kontrolgruppe. I princippet kan alle virksomheder, der ikke har deltaget i indsatsen, indgå i kontrolgruppen. Det betyder, at resultaterne er mindre følsomme over for ekstreme udviklingstendenser i enkelte kontrolvirksomheder. Beregningsteknisk bestemmes vægten for hver kategori ved at sætte andelen i deltagergruppen i forhold til andelen i gruppen af ikke-deltagervirksomheder. Først beregnes andelen af virksomheder i deltagergruppen inden for hver enkelt kategori i forhold til alle deltagervirksomheder. Det kan fx være andelen af virksomheder lokaliseret i Region Nordjylland inden for branchen industri. Den 1 Storey, David J. Six Steps to Heaven Evaluating the Impact of Public Policies to Support Small Business in Developed Economies (1998) 2 En anden velkendt metode er propensity score matching.
3 3/10 tilsvarende andel beregnes for gruppen af ikke-deltagervirksomheder og vægten beregnes ved at sætte de to andele i forhold til hinanden. Kontrolgruppen dannes ved at vægte gruppen af ikke-deltagervirksomheder med den beregnede vægt, således andelen inden for kategorien er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis industrivirksomheder lokaliseret i Region Nordjylland fylder relativ meget i deltagergruppen i forhold til ikke-deltagergruppen, vægtes disse virksomheder op i kontrolgruppen, så de udgør den samme andel i kontrolgruppen som i deltagergruppen. Hvis andelen af nordjyske industrivirksomheder derimod er relativt lille i deltagergruppen, beregnes en vægt under ét og nordjyske industrivirksomheder i ikke-deltagergruppen vægtes ned. 3 På samme måde som beskrevet ovenfor beregnes vægte for de øvrige kategorier. Figur 1 illustrerer vægtningen af ikke-deltagergruppen baseret på virksomhedernes lokalisering. Inden virksomhederne vægtes, er andelen af nordjyske virksomheder højere i deltagergruppen (sorte søjler) i forhold til ikke-deltagergruppen (lysegrå søjler). De nordjyske virksomheder i ikkedeltagergruppen vægtes derfor op (mørkegrå søjler), så de udgør samme andel som blandt deltagervirksomhederne. Tilsvarende er andelen af virksomheder lokaliseret i Region Hovedstaden betydeligt større i ikke-deltagergruppen i forhold til deltagergruppen. Virksomheder i ikke-deltagergruppen lokaliseret i Region Hovedstaden vægtes derfor ned, så de udgør samme andel som i deltagergruppen. Figur 1. Eksempel på vægtning baseret på virksomhedernes lokalitet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Uvægtede ikke-deltagervirksomheder Kontrolgruppe (vægtede ikke-deltagervirksomheder) Deltagergruppen I bilag 1 er beregningen af vægte og dannelsen af kontrolgruppen illustreret med et simpelt taleksempel. Som beskrevet ovenfor anvendes baggrundsfaktorer som virksomhedernes alder, størrelse, branche mv. til at danne kontrolgruppen. Der er mange andre baggrundsfaktorer, som kan være relevante at inddrage i udvælgelsen af virksomheder til kontrolgruppen. Det afhænger blandt andet af, hvilken type 3 Den samlede sum af vægtene svarer til det totale antal virksomheder i ikkekontrolgruppen. Det er dog ikke nødvendigvis alle virksomheder fra ikkedeltagergruppen, der indgår i kontrolgruppen, da nogle virksomheder kan være tildelt vægten nul. Det er tilfældet, hvis ikke der ikke indgår deltagervirksomheder med tilsvarende karakteristika.
4 4/10 indsats der måles. Det er dog ikke omkostningsfrit at inddrage flere baggrundsfaktorer. Hvis der inddrages mange baggrundsfaktorer i dannelsen af kontrolgruppen, er der en risiko for, at ingen eller kun meget få virksomheder deler karakteristika med deltagervirksomhederne på tværs af alle baggrundsfaktorer. Herved øges risikoen for at enkelte eller få virksomheder komme til at fylde relativ meget i kontrolgruppen og at ekstreme udviklingstendenser i disse virksomheder dominerer den aggregerede udvikling i kontrolgruppen. Valget af baggrundsfaktorer skal derfor afvejes mellem at inddrage tilstrækkelig mange baggrundsfaktorer til, at deltagergruppen og kontrolgruppen er sammenlignelige, samtidig med at der ikke inddrages så mange baggrundsfaktorer, at det bliver vanskeligt at finde lignende virksomheder til kontrolgruppen. 4 Hvordan måles effekten Effekterne måles ved at følge udviklingen i effektvariablen (fx beskæftigelse eller omsætning) i hver enkelt deltagervirksomhed. Virksomheder med en vækst over en given tærskelværdi betegnes som succeser, mens virksomheder med en vækst på eller under tærskelværdien betegnes som fiaskoer. Typisk anvendes tærskelværdien 0, dvs. virksomheder med positiv vækst bliver succeser, men der regnes også med alternative tærskelværdier for at teste resultaternes robusthed. Når hver deltagervirksomhed er kategoriseret som en succes/fiasko, beregnes andelen af succeser i den samlede deltagergruppe. Denne andel vil ligge mellem nul og én. 5 I kontrolgruppen vægtes succeserne. Hvis fx 20 nordjyske industrivirksomheder har oplevet positiv vækst, og der for denne gruppe er beregnet en vægt på 1,5, vægtes succesvirksomhederne op, så der medregnes 30 virksomheder fra denne kategori ( 30 = 1,5 20) i beregningen af andelen af succeser i kontrolgruppen. Vurderingen af indsatsens effekter sker herefter ved at sammenligne andelen af succeser i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis andelen af succeser er størst i deltagergruppen, tyder det umiddelbart på, at indsatsen har haft positive effekter. Hvis der er forskel på andelen af succeser i det to grupper, kan det imidlertid også skyldes tilfældigheder. Derfor foretages der en statistisk test af, om forskellen på de to grupper er statistisk signifikant eller ej. 6 I den statistiske test 4 Vægtningen af ikke-deltagergruppen kan medfører at antallet af virksomheder i deltagergruppen reduceres yderligere. Virksomheder i deltagergruppen, hvortil det ikke er muligt at finde virksomheder i ikke-deltagergruppen med tilsvarende baggrundskarakteristik, frasorteres og indgår ikke i effektmålingen. Problematikken med manglende match er særlig stor, når virksomhederne til kontrolgruppen udvælges på baggrund af et stort antal baggrundsvariable. 5 Hvis tærskelværdien sættes meget lavt, vil alle virksomheder blive succeser, mens en meget høj tærskelværdi vil indebære, at alle virksomheder bliver fiaskoer. Robusthedstestene sker med ikke-ekstreme tærskelværdier. 6 Den statistiske test forudsætter, at der ikke er systematiske forskelle på deltagergruppen og kontrolgruppen.
5 5/10 beregnes p-værdien, som angiver sandsynligheden for, at andelen af succeser er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis der er en tilstrækkelig lav sandsynlighed for, at andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen er ens, kan det med de vigtige nedenstående forbehold tolkes som et tegn på, at forskellen ikke skyldes tilfældigheder, men derimod, at indsatsen har haft effekt på deltagervirksomhederne. Typisk anvendes et signifikansniveau på 0,05 (5 pct.), hvilket betyder at det med 95 pct. sikkerhed kan afvises, at andelen af succesvirksomheder er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis p-værdien er mindre end 0,05, kan det altså tolkes som et tegn på, at indsatsen har haft effekt. 2. Forbehold og usikkerheder ved målingerne De statistiske effektmålinger beskrevet ovenfor skal tolkes forsigtigt. I det følgende beskrives nogle af de vigtigste usikkerhedsmomenter og forbehold. Uobserverbare karakteristika I udvælgelsen af virksomheder til kontrolgruppen anvendes en række observerbare karakteristika (fx virksomhedernes alder, størrelse og branche, mv.). Det betyder, at virksomhederne i kontrolgruppen ligner deltagervirksomheder på disse parametre. Der kan dog også være vigtige karakteristika, som der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Hvis alle de virksomheder, som deltager i et projekt, eksempelvis har en meget vækstorienteret ledelse, så er det sandsynligt, at disse virksomheder ville have oplevet en forholdsvis høj vækst selv uden at have deltaget i projektet. Når man sammenligner deltagerne med en kontrolgruppe uden at tage højde for sådanne uobserverbare karakteristika, risikerer man at overvurdere effekten af indsatsen. 7 Selektionsproblemer En anden væsentlig effektmålingsmæssig problemstilling er selektionsproblemer (selektionsbias). Altså at virksomhedernes deltagelse ikke nødvendigvis er tilfældig. I faglitteraturen skelnes der mellem selv-selektion og administrativ selektion. Selv-selektion opstår ved, at nogle virksomheder aktivt vælger at deltage i indsatsen ud fra en forventning om at opnå nogle særlige fordele ved projektdeltagelse, som andre virksomheder ikke forventer at opnå. Administrativ selektion opstår ved, at projektet udvælger virksomheder, der forventes at opnå et særligt udbytte af at deltage i projektet. Det er typisk meget vanskeligt at tage højde for selektionsproblemer, da selektionen ofte, jf. ovenfor, skal tilskrives uobserverbare karakteristika, som ikke fremgår af det tilgængelige registerdata, men som fx kun kendes af virksomhedernes ledelse eller af personer, der har særligt kendskab til indsatsens indhold. Selektionsproblemer medfører, at den estimerede effekt risikerer at blive overvurderet, da forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen helt eller 7 Som nævnt ovenfor bliver der i effektmålingerne delvist taget højde for sådanne uobserverbare forskelle ved at kontrollere for virksomhedernes vækst inden indsatsen.
6 6/10 delvist kan tilskrives, at virksomheder, der forventer eller forventes at opnå en særlig stor effekt af indsatsen, har større sandsynlighed for at deltage end andre virksomheder. Partieller effekter Effektmålingerne er partielle analyser, som ikke tager højde for, at en eventuel positiv udvikling i deltagervirksomhederne kan være sket på bekostning af ikke-deltagende virksomheder, fx ved at øget beskæftigelse i deltagervirksomhederne har medført faldende beskæftigelse i andre virksomheder. Omvendt medtæller effektmålingen heller ikke de positive afledte effekter, der kan være opstået hos underleverandører, detailhandel mv. som følge af øget værdi- og indkomstskabelse. Ligeledes kan der være afledte effekter i forbindelse med videndeling, der ikke opfanges i målingerne. Samfundsøkonomisk afkast Hvis man skal vurdere det samfundsøkonomiske afkast af en offentlig indsats, bør man ideelt set tage højde for, at de ressourcer, der er anvendt på projekterne, alternativt kunne være anvendt til andre formål. 8 Denne problemstilling tager effektmålingerne ikke højde for. Effekter som ikke kan måles med registerdata Med det registerbaserede værktøj kan man effektmåle på bl.a. beskæftigelse og omsætning i de private deltagervirksomheder. Det er vigtige variabler at måle på, men mange projekter kan have andre vigtige effekter, som kun vanskeligt eller slet ikke lader sig måle med registerdata. Det undersøges pt., om værktøjet kan udvides til også at måle på produktivitetseffekter. Effekter på de private virksomhedernes energi- og ressourceeffektivitet er pt. meget vanskelige at belyse med registerdata. De registerbaserede målinger fokuserer udelukkende på de private deltagervirksomheder og ser helt bort fra de positive effekter, som projekterne kan have på offentlige aktører (universiteter, GTS etc.) og på de offentlige aktørers evne og kapacitet til at indgå i konstruktivt samarbejde med den private sektor fremadrettet. 3. Estimater på absolutte effekter Som beskrevet i afsnit 1 ovenfor foretages den statistiske måling ved at sammenligne andelen af succesvirksomheder i deltagergruppen med andelen af succesvirksomheder i kontrolgruppen. Den statistiske måling indikerer således kun, om indsatsen har øget andelen af succeser. Den statistiske test fortæller 8 I en samfundsøkonomisk effektmåling skulle der også tages højde for de adfærdsforvridninger, som er forbundet med at opkræve de midler, der anvendes til at støtte projekterne.
7 7/10 derimod ikke noget om, hvor stor effekten har været i absolutte tal, fx antal skabte job eller meromsætning i kroner og ører. Effektmålingerne kan med betydelige forbehold omsættes til absolutte tal for jobskabelse og skabt meromsætning. Beregningsteknisk estimeres absolutte tal for indsatsens effekt på virksomhedernes beskæftigelse og omsætning ved at sammenligne den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes samlede beskæftigelse (eller omsætning) med den udvikling, som deltagervirksomhederne ville have oplevet, hvis de havde haft samme vækst som virksomhederne i kontrolgruppen. Sidstnævnte er effektmålingens bedste estimat på, hvordan deltagervirksomhederne ville have klaret sig, hvis de ikke havde deltaget i projekterne, dvs. den såkaldt kontrafaktiske udvikling. I figur 2 er beregningen af deltagervirksomhedernes faktiske udvikling og den kontrafaktiske udvikling illustreret. Virksomhederne i deltagergruppen og kontrolgruppen måles over perioden 2011 til Beskæftigelsesudviklingen i de to grupper følger hinanden fra 2009 til 2011, da udviklingen i denne periode er anvendt til at danne kontrolgruppe, dvs. at virksomhederne i kontrolgruppen er vægtet, så de har samme beskæftigelsesudvikling som deltagervirksomhederne forud for effektmålingen. Effektmålingens estimat på absolutte tal for jobskabelse beregnes som forskellen på den faktiske udvikling i deltagergruppen og den kontrafaktiske udvikling baseret på udviklingen i kontrolgruppen. I figur 2 er den estimerede jobskabelse målt efter henholdsvis 1, 2 og 3 år. Figur 2. Eksempel: Faktisk og kontrafaktisk udvikling i beskæftigelsen i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse, Faktisk udvikling Udvikling i beskæftigelsen hvis deltagerne havde fulgt samme udvikling som kontrolgruppen Faktisk udvikling Kontrafaktisk udvikling En sådan måling på de absolutte effekter skal tolkes med ganske store forbehold, dvs. endnu større forbehold end nævnt i afsnit 2. Den statistiske effektmåling sammenligner som nævnt andelen af succesvirksomheder i deltagergruppen og kontrolgruppen. I en sådan test vejer små og store virksomheder nøjagtig lige meget. Når man sammenligner den absolutte udvikling i hele deltagergruppens beskæftigelse med den absolutte udvikling i beskæftigelse i kontrolgruppen, vejer store virksomheder i sagens natur mere end små virksomheder. Det betyder, at effektmålingen på succesandele kan
8 8/10 vise et andet resultat end de absolutte effekter. Det vil fx ske, hvis en indsats har haft en positiv effekt på beskæftigelsen i et stort antal små virksomheder, men dette overskygges af beskæftigelsesnedgang i en enkelt eller nogle få store deltagervirksomheder. For at reducere risikoen for, at store virksomheder dominerer den samlede udvikling i beskæftigelse, udelades virksomheder med mere end 100 fuldtidsansatte af effektmålingen. Alligevel kan det ikke udelukkes, at udviklingen i den samlede beskæftigelse i meget høj grad afspejler udviklingen i nogle få store virksomheder. Det er vigtigt at understrege at der ikke foretages statistiske test på de absolutte tal. Effektmålingens estimater på absolutte effekter skal derfor tolkes ekstra forsigtigt.
9 9/10 Bilag 1. Eksempel på dannelse af kontrolgruppe I det følgende illustreres dannelsen af kontrolgruppen med udgangspunkt i et simpelt taleksempel. I eksemplet antages det, at virksomhederne i deltagergruppen afviger fra ikke-deltagervirksomhederne i to dimensioner, henholdsvis branche og lokalitet. Tabel 1 og tabel 2 viser det samlede antal deltagervirksomheder og det samlede antal (u-vægtede) ikke-deltagervirksomheder fordelt på branche og lokalitet. Tabel 1. Antal virksomheder i deltagergruppen (andel af alle deltagervirksomheder i parentes) Branche 1 Branche 2 Region 1 15 (20 pct.) 35 (47 pct.) Region 2 25 (33 pct.) 0 (0 pct.) Tabel 2. Antal virksomheder i ikke-deltagergruppen (andel af alle ikkedeltagervirksomheder i parentes) Branche 1 Branche 2 Region (17 pct.) 600 (26 pct.) Region (22 pct.) 800 (35 pct.) Der er relativ stor forskel på fordelingen af virksomhederne i de to grupper, fx er der ingen deltagervirksomheder i branche 2 fra region 2, mens virksomheder fra denne kategori udgør 35 pct. af alle ikke-deltagervirksomhederne. De to grupper er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. For at tage højde for forskellen på branchesammensætning og lokalisering vægtes virksomhederne i ikke-deltagergruppen, så branchesammensætningen og virksomhedernes lokalitet svarer til fordelingen i deltagergruppen. Vægtene beregnes ved at sætte andelen inden for hver kategori i deltagergruppen i forhold til andelen i den samme kategori i ikke-deltagergruppen. Beregningen af vægtene er illustreret i tabel 3. Tabel 3. Beregning af vægte Branche 1 Branche 2 Region 1 15 pct./17 pct. = 1,15 47 pct./26 pct. = 1,79 Region 2 33 pct./22 pct. = 1,53 0 pct./35 pct. = 0 Gruppen af ikke-deltagervirksomheder vægtes herefter, så branchesammensætning og virksomhedernes lokalitet svarer til fordelingen blandt deltagervirksomhederne, jf. tabel 4. Efter vægtningen af ikke-
10 10/10 deltagergruppen er virksomhedernes fordeling på branche og lokalitet ens i deltagergruppen og ikke-deltagergruppen. Det er en vægtede gruppe af ikkedeltagervirksomheder, der udgør kontrolgruppen i effektmålingen. Tabel 4. Vægtning af ikke-deltagergruppen og dannelse af kontrolgruppe Branche 1 Branche 2 Region 1 1,15*400 = 460 (20 pct.) 1,79*600 = (47 pct.) Region 2 1,53*500 = 767 (33 pct.) 0,00*800 =0 (0 pct.) Effektmålingen foretages ved at sammenligne andelen af succesvirksomheder i deltagergruppen og kontrolgruppen. Andelen af succesvirksomheder opgøres ved at tælle antallet af succesvirksomheder inden for hver kategori og sætte dem i forhold til det samlede antal virksomheder.
Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereMonitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder
9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse
9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-213 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Energi og miljø...5 3. Fødevarer...13
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse
9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder
23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden
Læs mereMonitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i
24. november 2016 Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 17 virksomhedsrettede projekter, som Bornholms vækstforum har igangsat
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter
Læs mereEffekter af den regionale vækstindsats
Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling
Læs mereEffektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond
Effektmåling 2018 -- / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Læs mereSyddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder
Læs mereMonitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i
22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat
Læs mereRegisterbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann
Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt
Læs mereSyddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereVækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen
, Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler
Læs mereKort om effekter af. vækstforum investeringer
Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.
Læs mereNationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann
Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1
Læs mereEffektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland
Januar 2019 Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland Notat og validering af den anvendte analysemetode. 1. Baggrund for arbejdet Erhvervshus Sydjylland er operatør for en lang række projekter.
Læs mereRegisterbaseret effektvurdering værktøjer og metoder
Danmarks Statistik, Erhvervslivets Udvikling 19. april 2012 Firmastatistik + Iværksættere- Data og Metode JRL/FLL Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder Resume Formål Metodevalg Danmarks
Læs mereEffektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.
24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,
Læs mereNational aftale for Væksthusene i 2017 Opgørelse af resultatma l
24. april 2018 National aftale for Væksthusene i 2017 Opgørelse af resultatma l Indledning Væksthusene er sparringspartner og indgang til viden og netværk for danske virksomheder, som arbejder ambitiøst
Læs mereConnie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER
Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen
Læs mereKvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice
2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks
Læs mereNational aftale for Væksthusene i 2016 Opgørelse af resultatma l
06. april 2017 Sag 2017-262 National aftale for ene i 2016 Opgørelse af resultatma l Indledning ene er sparringspartner og indgang til viden og netværk for danske virksomheder, som arbejder ambitiøst med
Læs mereAfsnit 1 gør status for udvalgte resultatmål pr. Side 2. Afsnit 2 følger udvikling i beskæftigelse, Afsnit 3 præsenterer beskrivende statistik for
1. halvår 2016 statistikken statistikken er en midtvejsstatus på aktiviteterne i de fem regionale væksthuse opgjort pr. 30. juni 2016. Når året er omme, holdes enes samlede resultater i 2016 op imod målene
Læs mere14. december 2018 Sag Niechr/Hannag. Vejlsøvej Silkeborg. Tlf CVR-nr E-post
14. december 2018 Sag 2018-15082 Niechr/Hannag Bilag 6.2: Overblik over aktive erhvervsfremmeprojekter som overtages fra regionerne d. 1. januar 2019 (figur 1 og figur 5 samt tilhørende tekst under figur
Læs mereNational aftale for Mål for Væksthusene i 2017
Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S
Læs mereMonitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands samlede strukturfondsindsats
06. november 2017 /Brikam Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands samlede strukturfondsindsats 2007-2013 Resumé: Effektmålingen omfatter alle virksomhedsrettede social- og regionalfondsprojekter
Læs mereEffektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst
Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Indhold Resumé... 2 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst... 4 3. Fakta om deltagervirksomheder... 8 4. Effektvurdering...13
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mere33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mere2. kvartal september 2014
2. kvartal 2014 15. september 2014 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2014. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2014 og offentliggøres
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereKonkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017
Konkursanalyse 217 Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 217 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 216, faldt konkurstallet med 33 procent fra første kvartal 216 til 217. Konkurstallet
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mere2. kvartal september 2013
2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres
Læs mereNational aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l
Dato: 15. marts 2016 Sag 2015-14494 National aftale for ene i 2015 Opgørelse af resultatma l Indledning Når KL og regeringen i løbet af sommeren indgår den årlige aftale om kommunerens økonomi, indgås
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mere33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652
Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder
Læs mereEffekt af offentlig intervention i lånemarkedet
VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,
Læs mereVækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland
Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereIværksætter- statistik
Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7
Læs mereAfsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for
2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet
Læs mereVækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,
Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer
Læs mereRessourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling
Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle
Læs mereBilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereIndledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...
Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen
Læs mereestatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mere33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereantal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereRegional konjunkturanalyse, juni 2015
al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set
Læs mereAftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015
6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereEffektmålinger giver ofte misvisende resultater
Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereDanske Advokaters Konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr. 2 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereFaktaark: Den generelle iværksætter i 2012
11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereMetodenotat til analysen:
Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske
Læs mereSociale programvirksomheder har ansat flere udsatte
ARBEJDSPAPIR Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte Foreløbige resultater fra Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp Januar 2016 Hovedkonklusioner Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 8 For yderligere information David Hedegaard Meyer Danske Advokater Telefon: +45 33 43 7 Email: dhm@danskeadvokater.dk Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret
Læs mereBilag 2. Data til evaluering af strukturfondsindsatsen
Bilag 2 Data til evaluering af strukturfondsindsatsen 2007-2013 1. Indledning Siden 1. januar 2007 har de seks regionale vækstfora igangsat et stort antal projekter, som sigter på at styrke de regionale
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereVæksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål
enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 4 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mere