BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg"

Transkript

1 BILAG september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem regioner og Bornholms regionskommune udviklet et statistisk værktøj til at måle effekten af den virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats. Værktøjet er baseret på Danmarks Statistiks meget omfattende faktabaserede registeroplysninger om de danske virksomheder. Formålet med effektmålingerne er at undersøge, om virksomheder, der deltager i erhvervsudviklingsprojekter, klarer sig bedre målt på økonomisk vækst og jobskabelse end de ville have gjort, hvis de ikke havde deltaget i indsatsen. Målingerne bruges både til at dokumentere indsatsens effekter og til læring om, hvilke typer af projekter og virkemidler der giver størst effekter (set i forhold til investeringerne). ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax CVR-nr E-post ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Nærværende notat giver en forholdsvis ikke-teknisk gennemgang af effektmålingsmetoden og de usikkerheder og forbehold, som målingerne bør tolkes med. 1. Effektmåling Et projekts eller indsats effekt på en virksomhed skal i princippet måles ved at sammenligne virksomhedens udvikling i den situation, hvor virksomheden har deltaget i projektet, med den situation, hvor virksomheden ikke har deltaget i projektet. Den fundamentale effektmålingsmæssige udfordring er, at den faktiske udvikling i deltagervirksomhederne kan observeres, mens det ikke er muligt at observere udviklingen i de samme virksomheder i den hypotetiske situation, at de ikke havde deltaget i indsatsen (den såkaldt kontrafaktiske udvikling). I stedet foretages effektmålingen ved at sammenligne deltagervirksomheder med en gruppe af virksomheder, der ligner deltagervirksomhederne, men som ikke har deltaget i indsatsen (en såkaldt kontrolgruppe). Hvis forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan renses for alle de faktorer, der ikke relaterer sig til indsatsen, kan en eventuel forskel på udviklingen i

2 2/10 deltagergruppen og kontrolgruppen tolkes som et udtryk for effekten af indsatsen. Ideelt set bør kontrolgruppen tilpasses hvert enkelt projekts målgruppe, aktiviteter etc. Af ressourcehensyn og fordi en del projekter har forholdsvis få deltagervirksomheder, foretages effektmålingerne af den regionale erhvervsfremmeindsats normalt ikke på enkeltprojekter, men på grupper af projekter (fx projekter med samme virkemiddel eller hele regionale indsatsområder). Hvordan dannes kontrolgruppen Kontrolgruppen dannes, så den ligner deltagervirksomhederne på de parametre, som i faglitteraturen typisk fremhæves som de vigtigste faktorer at kontrollere for, dvs. virksomhedernes alder, branche, størrelse, ejerform og lokalisering. 1 Herudover ligner kontrolgruppen og deltagervirksomhederne hinanden med hensyn til udvikling i beskæftigelse og omsætning forud for indsatsen. Den historiske vækst er hensigtsmæssigt at kontrollere for, fordi man på den måde indirekte kan tage delvist højde for uobserverbare faktorer som fx ledelsens vækstorientering. Der findes en række forskellige statistiske metoder til at danne kontrolgruppen. Metodevalget afhænger især af det datamateriale, der er til rådighed. Danmarks Statisk anbefaler metoden indirekte standardisering, da denne metode er særlig anvendelig, når der findes et stort datamateriale med potentielle kontrolvirksomheder. 2 Danmarks Statistiks registre indeholder oplysninger om alle danske virksomheder, og det vurderes derfor, at indirekte standardisering er særlig velegnet. Princippet i indirekte standardisering er at en (stor) gruppe af ikkedeltagervirksomhederne vægtes, så deres fordeling på baggrundsfaktorer kommer til at ligne fordelingen i deltagergruppen. Fx tildeles ikke-deltagervirksomheder inden for brancher, der er overrepræsenteret i deltagergruppen en større vægt, således at branchen kommer til at udgøre den samme andel som i deltagergruppen. Det er denne vægtede gruppe af ikke-deltagervirksomheder, der anvendes som kontrolgruppe i effektmålingen. En fordel ved indirekte standardisering er, at kontrolgruppen baseres på et meget stort antal virksomheder, så den enkelte virksomhed kun udgør en lille andel af den samlede kontrolgruppe. I princippet kan alle virksomheder, der ikke har deltaget i indsatsen, indgå i kontrolgruppen. Det betyder, at resultaterne er mindre følsomme over for ekstreme udviklingstendenser i enkelte kontrolvirksomheder. Beregningsteknisk bestemmes vægten for hver kategori ved at sætte andelen i deltagergruppen i forhold til andelen i gruppen af ikke-deltagervirksomheder. Først beregnes andelen af virksomheder i deltagergruppen inden for hver enkelt kategori i forhold til alle deltagervirksomheder. Det kan fx være andelen af virksomheder lokaliseret i Region Nordjylland inden for branchen industri. Den 1 Storey, David J. Six Steps to Heaven Evaluating the Impact of Public Policies to Support Small Business in Developed Economies (1998) 2 En anden velkendt metode er propensity score matching.

3 3/10 tilsvarende andel beregnes for gruppen af ikke-deltagervirksomheder og vægten beregnes ved at sætte de to andele i forhold til hinanden. Kontrolgruppen dannes ved at vægte gruppen af ikke-deltagervirksomheder med den beregnede vægt, således andelen inden for kategorien er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis industrivirksomheder lokaliseret i Region Nordjylland fylder relativ meget i deltagergruppen i forhold til ikke-deltagergruppen, vægtes disse virksomheder op i kontrolgruppen, så de udgør den samme andel i kontrolgruppen som i deltagergruppen. Hvis andelen af nordjyske industrivirksomheder derimod er relativt lille i deltagergruppen, beregnes en vægt under ét og nordjyske industrivirksomheder i ikke-deltagergruppen vægtes ned. 3 På samme måde som beskrevet ovenfor beregnes vægte for de øvrige kategorier. Figur 1 illustrerer vægtningen af ikke-deltagergruppen baseret på virksomhedernes lokalisering. Inden virksomhederne vægtes, er andelen af nordjyske virksomheder højere i deltagergruppen (sorte søjler) i forhold til ikke-deltagergruppen (lysegrå søjler). De nordjyske virksomheder i ikkedeltagergruppen vægtes derfor op (mørkegrå søjler), så de udgør samme andel som blandt deltagervirksomhederne. Tilsvarende er andelen af virksomheder lokaliseret i Region Hovedstaden betydeligt større i ikke-deltagergruppen i forhold til deltagergruppen. Virksomheder i ikke-deltagergruppen lokaliseret i Region Hovedstaden vægtes derfor ned, så de udgør samme andel som i deltagergruppen. Figur 1. Eksempel på vægtning baseret på virksomhedernes lokalitet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Uvægtede ikke-deltagervirksomheder Kontrolgruppe (vægtede ikke-deltagervirksomheder) Deltagergruppen I bilag 1 er beregningen af vægte og dannelsen af kontrolgruppen illustreret med et simpelt taleksempel. Som beskrevet ovenfor anvendes baggrundsfaktorer som virksomhedernes alder, størrelse, branche mv. til at danne kontrolgruppen. Der er mange andre baggrundsfaktorer, som kan være relevante at inddrage i udvælgelsen af virksomheder til kontrolgruppen. Det afhænger blandt andet af, hvilken type 3 Den samlede sum af vægtene svarer til det totale antal virksomheder i ikkekontrolgruppen. Det er dog ikke nødvendigvis alle virksomheder fra ikkedeltagergruppen, der indgår i kontrolgruppen, da nogle virksomheder kan være tildelt vægten nul. Det er tilfældet, hvis ikke der ikke indgår deltagervirksomheder med tilsvarende karakteristika.

4 4/10 indsats der måles. Det er dog ikke omkostningsfrit at inddrage flere baggrundsfaktorer. Hvis der inddrages mange baggrundsfaktorer i dannelsen af kontrolgruppen, er der en risiko for, at ingen eller kun meget få virksomheder deler karakteristika med deltagervirksomhederne på tværs af alle baggrundsfaktorer. Herved øges risikoen for at enkelte eller få virksomheder komme til at fylde relativ meget i kontrolgruppen og at ekstreme udviklingstendenser i disse virksomheder dominerer den aggregerede udvikling i kontrolgruppen. Valget af baggrundsfaktorer skal derfor afvejes mellem at inddrage tilstrækkelig mange baggrundsfaktorer til, at deltagergruppen og kontrolgruppen er sammenlignelige, samtidig med at der ikke inddrages så mange baggrundsfaktorer, at det bliver vanskeligt at finde lignende virksomheder til kontrolgruppen. 4 Hvordan måles effekten Effekterne måles ved at følge udviklingen i effektvariablen (fx beskæftigelse eller omsætning) i hver enkelt deltagervirksomhed. Virksomheder med en vækst over en given tærskelværdi betegnes som succeser, mens virksomheder med en vækst på eller under tærskelværdien betegnes som fiaskoer. Typisk anvendes tærskelværdien 0, dvs. virksomheder med positiv vækst bliver succeser, men der regnes også med alternative tærskelværdier for at teste resultaternes robusthed. Når hver deltagervirksomhed er kategoriseret som en succes/fiasko, beregnes andelen af succeser i den samlede deltagergruppe. Denne andel vil ligge mellem nul og én. 5 I kontrolgruppen vægtes succeserne. Hvis fx 20 nordjyske industrivirksomheder har oplevet positiv vækst, og der for denne gruppe er beregnet en vægt på 1,5, vægtes succesvirksomhederne op, så der medregnes 30 virksomheder fra denne kategori ( 30 = 1,5 20) i beregningen af andelen af succeser i kontrolgruppen. Vurderingen af indsatsens effekter sker herefter ved at sammenligne andelen af succeser i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis andelen af succeser er størst i deltagergruppen, tyder det umiddelbart på, at indsatsen har haft positive effekter. Hvis der er forskel på andelen af succeser i det to grupper, kan det imidlertid også skyldes tilfældigheder. Derfor foretages der en statistisk test af, om forskellen på de to grupper er statistisk signifikant eller ej. 6 I den statistiske test 4 Vægtningen af ikke-deltagergruppen kan medfører at antallet af virksomheder i deltagergruppen reduceres yderligere. Virksomheder i deltagergruppen, hvortil det ikke er muligt at finde virksomheder i ikke-deltagergruppen med tilsvarende baggrundskarakteristik, frasorteres og indgår ikke i effektmålingen. Problematikken med manglende match er særlig stor, når virksomhederne til kontrolgruppen udvælges på baggrund af et stort antal baggrundsvariable. 5 Hvis tærskelværdien sættes meget lavt, vil alle virksomheder blive succeser, mens en meget høj tærskelværdi vil indebære, at alle virksomheder bliver fiaskoer. Robusthedstestene sker med ikke-ekstreme tærskelværdier. 6 Den statistiske test forudsætter, at der ikke er systematiske forskelle på deltagergruppen og kontrolgruppen.

5 5/10 beregnes p-værdien, som angiver sandsynligheden for, at andelen af succeser er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis der er en tilstrækkelig lav sandsynlighed for, at andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen er ens, kan det med de vigtige nedenstående forbehold tolkes som et tegn på, at forskellen ikke skyldes tilfældigheder, men derimod, at indsatsen har haft effekt på deltagervirksomhederne. Typisk anvendes et signifikansniveau på 0,05 (5 pct.), hvilket betyder at det med 95 pct. sikkerhed kan afvises, at andelen af succesvirksomheder er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen. Hvis p-værdien er mindre end 0,05, kan det altså tolkes som et tegn på, at indsatsen har haft effekt. 2. Forbehold og usikkerheder ved målingerne De statistiske effektmålinger beskrevet ovenfor skal tolkes forsigtigt. I det følgende beskrives nogle af de vigtigste usikkerhedsmomenter og forbehold. Uobserverbare karakteristika I udvælgelsen af virksomheder til kontrolgruppen anvendes en række observerbare karakteristika (fx virksomhedernes alder, størrelse og branche, mv.). Det betyder, at virksomhederne i kontrolgruppen ligner deltagervirksomheder på disse parametre. Der kan dog også være vigtige karakteristika, som der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Hvis alle de virksomheder, som deltager i et projekt, eksempelvis har en meget vækstorienteret ledelse, så er det sandsynligt, at disse virksomheder ville have oplevet en forholdsvis høj vækst selv uden at have deltaget i projektet. Når man sammenligner deltagerne med en kontrolgruppe uden at tage højde for sådanne uobserverbare karakteristika, risikerer man at overvurdere effekten af indsatsen. 7 Selektionsproblemer En anden væsentlig effektmålingsmæssig problemstilling er selektionsproblemer (selektionsbias). Altså at virksomhedernes deltagelse ikke nødvendigvis er tilfældig. I faglitteraturen skelnes der mellem selv-selektion og administrativ selektion. Selv-selektion opstår ved, at nogle virksomheder aktivt vælger at deltage i indsatsen ud fra en forventning om at opnå nogle særlige fordele ved projektdeltagelse, som andre virksomheder ikke forventer at opnå. Administrativ selektion opstår ved, at projektet udvælger virksomheder, der forventes at opnå et særligt udbytte af at deltage i projektet. Det er typisk meget vanskeligt at tage højde for selektionsproblemer, da selektionen ofte, jf. ovenfor, skal tilskrives uobserverbare karakteristika, som ikke fremgår af det tilgængelige registerdata, men som fx kun kendes af virksomhedernes ledelse eller af personer, der har særligt kendskab til indsatsens indhold. Selektionsproblemer medfører, at den estimerede effekt risikerer at blive overvurderet, da forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen helt eller 7 Som nævnt ovenfor bliver der i effektmålingerne delvist taget højde for sådanne uobserverbare forskelle ved at kontrollere for virksomhedernes vækst inden indsatsen.

6 6/10 delvist kan tilskrives, at virksomheder, der forventer eller forventes at opnå en særlig stor effekt af indsatsen, har større sandsynlighed for at deltage end andre virksomheder. Partieller effekter Effektmålingerne er partielle analyser, som ikke tager højde for, at en eventuel positiv udvikling i deltagervirksomhederne kan være sket på bekostning af ikke-deltagende virksomheder, fx ved at øget beskæftigelse i deltagervirksomhederne har medført faldende beskæftigelse i andre virksomheder. Omvendt medtæller effektmålingen heller ikke de positive afledte effekter, der kan være opstået hos underleverandører, detailhandel mv. som følge af øget værdi- og indkomstskabelse. Ligeledes kan der være afledte effekter i forbindelse med videndeling, der ikke opfanges i målingerne. Samfundsøkonomisk afkast Hvis man skal vurdere det samfundsøkonomiske afkast af en offentlig indsats, bør man ideelt set tage højde for, at de ressourcer, der er anvendt på projekterne, alternativt kunne være anvendt til andre formål. 8 Denne problemstilling tager effektmålingerne ikke højde for. Effekter som ikke kan måles med registerdata Med det registerbaserede værktøj kan man effektmåle på bl.a. beskæftigelse og omsætning i de private deltagervirksomheder. Det er vigtige variabler at måle på, men mange projekter kan have andre vigtige effekter, som kun vanskeligt eller slet ikke lader sig måle med registerdata. Det undersøges pt., om værktøjet kan udvides til også at måle på produktivitetseffekter. Effekter på de private virksomhedernes energi- og ressourceeffektivitet er pt. meget vanskelige at belyse med registerdata. De registerbaserede målinger fokuserer udelukkende på de private deltagervirksomheder og ser helt bort fra de positive effekter, som projekterne kan have på offentlige aktører (universiteter, GTS etc.) og på de offentlige aktørers evne og kapacitet til at indgå i konstruktivt samarbejde med den private sektor fremadrettet. 3. Estimater på absolutte effekter Som beskrevet i afsnit 1 ovenfor foretages den statistiske måling ved at sammenligne andelen af succesvirksomheder i deltagergruppen med andelen af succesvirksomheder i kontrolgruppen. Den statistiske måling indikerer således kun, om indsatsen har øget andelen af succeser. Den statistiske test fortæller 8 I en samfundsøkonomisk effektmåling skulle der også tages højde for de adfærdsforvridninger, som er forbundet med at opkræve de midler, der anvendes til at støtte projekterne.

7 7/10 derimod ikke noget om, hvor stor effekten har været i absolutte tal, fx antal skabte job eller meromsætning i kroner og ører. Effektmålingerne kan med betydelige forbehold omsættes til absolutte tal for jobskabelse og skabt meromsætning. Beregningsteknisk estimeres absolutte tal for indsatsens effekt på virksomhedernes beskæftigelse og omsætning ved at sammenligne den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes samlede beskæftigelse (eller omsætning) med den udvikling, som deltagervirksomhederne ville have oplevet, hvis de havde haft samme vækst som virksomhederne i kontrolgruppen. Sidstnævnte er effektmålingens bedste estimat på, hvordan deltagervirksomhederne ville have klaret sig, hvis de ikke havde deltaget i projekterne, dvs. den såkaldt kontrafaktiske udvikling. I figur 2 er beregningen af deltagervirksomhedernes faktiske udvikling og den kontrafaktiske udvikling illustreret. Virksomhederne i deltagergruppen og kontrolgruppen måles over perioden 2011 til Beskæftigelsesudviklingen i de to grupper følger hinanden fra 2009 til 2011, da udviklingen i denne periode er anvendt til at danne kontrolgruppe, dvs. at virksomhederne i kontrolgruppen er vægtet, så de har samme beskæftigelsesudvikling som deltagervirksomhederne forud for effektmålingen. Effektmålingens estimat på absolutte tal for jobskabelse beregnes som forskellen på den faktiske udvikling i deltagergruppen og den kontrafaktiske udvikling baseret på udviklingen i kontrolgruppen. I figur 2 er den estimerede jobskabelse målt efter henholdsvis 1, 2 og 3 år. Figur 2. Eksempel: Faktisk og kontrafaktisk udvikling i beskæftigelsen i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse, Faktisk udvikling Udvikling i beskæftigelsen hvis deltagerne havde fulgt samme udvikling som kontrolgruppen Faktisk udvikling Kontrafaktisk udvikling En sådan måling på de absolutte effekter skal tolkes med ganske store forbehold, dvs. endnu større forbehold end nævnt i afsnit 2. Den statistiske effektmåling sammenligner som nævnt andelen af succesvirksomheder i deltagergruppen og kontrolgruppen. I en sådan test vejer små og store virksomheder nøjagtig lige meget. Når man sammenligner den absolutte udvikling i hele deltagergruppens beskæftigelse med den absolutte udvikling i beskæftigelse i kontrolgruppen, vejer store virksomheder i sagens natur mere end små virksomheder. Det betyder, at effektmålingen på succesandele kan

8 8/10 vise et andet resultat end de absolutte effekter. Det vil fx ske, hvis en indsats har haft en positiv effekt på beskæftigelsen i et stort antal små virksomheder, men dette overskygges af beskæftigelsesnedgang i en enkelt eller nogle få store deltagervirksomheder. For at reducere risikoen for, at store virksomheder dominerer den samlede udvikling i beskæftigelse, udelades virksomheder med mere end 100 fuldtidsansatte af effektmålingen. Alligevel kan det ikke udelukkes, at udviklingen i den samlede beskæftigelse i meget høj grad afspejler udviklingen i nogle få store virksomheder. Det er vigtigt at understrege at der ikke foretages statistiske test på de absolutte tal. Effektmålingens estimater på absolutte effekter skal derfor tolkes ekstra forsigtigt.

9 9/10 Bilag 1. Eksempel på dannelse af kontrolgruppe I det følgende illustreres dannelsen af kontrolgruppen med udgangspunkt i et simpelt taleksempel. I eksemplet antages det, at virksomhederne i deltagergruppen afviger fra ikke-deltagervirksomhederne i to dimensioner, henholdsvis branche og lokalitet. Tabel 1 og tabel 2 viser det samlede antal deltagervirksomheder og det samlede antal (u-vægtede) ikke-deltagervirksomheder fordelt på branche og lokalitet. Tabel 1. Antal virksomheder i deltagergruppen (andel af alle deltagervirksomheder i parentes) Branche 1 Branche 2 Region 1 15 (20 pct.) 35 (47 pct.) Region 2 25 (33 pct.) 0 (0 pct.) Tabel 2. Antal virksomheder i ikke-deltagergruppen (andel af alle ikkedeltagervirksomheder i parentes) Branche 1 Branche 2 Region (17 pct.) 600 (26 pct.) Region (22 pct.) 800 (35 pct.) Der er relativ stor forskel på fordelingen af virksomhederne i de to grupper, fx er der ingen deltagervirksomheder i branche 2 fra region 2, mens virksomheder fra denne kategori udgør 35 pct. af alle ikke-deltagervirksomhederne. De to grupper er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. For at tage højde for forskellen på branchesammensætning og lokalisering vægtes virksomhederne i ikke-deltagergruppen, så branchesammensætningen og virksomhedernes lokalitet svarer til fordelingen i deltagergruppen. Vægtene beregnes ved at sætte andelen inden for hver kategori i deltagergruppen i forhold til andelen i den samme kategori i ikke-deltagergruppen. Beregningen af vægtene er illustreret i tabel 3. Tabel 3. Beregning af vægte Branche 1 Branche 2 Region 1 15 pct./17 pct. = 1,15 47 pct./26 pct. = 1,79 Region 2 33 pct./22 pct. = 1,53 0 pct./35 pct. = 0 Gruppen af ikke-deltagervirksomheder vægtes herefter, så branchesammensætning og virksomhedernes lokalitet svarer til fordelingen blandt deltagervirksomhederne, jf. tabel 4. Efter vægtningen af ikke-

10 10/10 deltagergruppen er virksomhedernes fordeling på branche og lokalitet ens i deltagergruppen og ikke-deltagergruppen. Det er en vægtede gruppe af ikkedeltagervirksomheder, der udgør kontrolgruppen i effektmålingen. Tabel 4. Vægtning af ikke-deltagergruppen og dannelse af kontrolgruppe Branche 1 Branche 2 Region 1 1,15*400 = 460 (20 pct.) 1,79*600 = (47 pct.) Region 2 1,53*500 = 767 (33 pct.) 0,00*800 =0 (0 pct.) Effektmålingen foretages ved at sammenligne andelen af succesvirksomheder i deltagergruppen og kontrolgruppen. Andelen af succesvirksomheder opgøres ved at tælle antallet af succesvirksomheder inden for hver kategori og sætte dem i forhold til det samlede antal virksomheder.

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse 9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat

Læs mere

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen , Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder

Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder Danmarks Statistik, Erhvervslivets Udvikling 19. april 2012 Firmastatistik + Iværksættere- Data og Metode JRL/FLL Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder Resume Formål Metodevalg Danmarks

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst

Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Indhold Resumé... 2 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst... 4 3. Fakta om deltagervirksomheder... 8 4. Effektvurdering...13

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l

National aftale for Væksthusene i 2015 Opgørelse af resultatma l Dato: 15. marts 2016 Sag 2015-14494 National aftale for ene i 2015 Opgørelse af resultatma l Indledning Når KL og regeringen i løbet af sommeren indgår den årlige aftale om kommunerens økonomi, indgås

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652 Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

2. kvartal september 2013

2. kvartal september 2013 2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte ARBEJDSPAPIR Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte Foreløbige resultater fra Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp Januar 2016 Hovedkonklusioner Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social

Læs mere

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for 2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

STATUS og de næste skridt..

STATUS og de næste skridt.. STATUS og de næste skridt.. Erhvervsudviklingsdøgnet 2015, Viborg den 19. marts 2015 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Ved indgangen til den nye programperiode, 2014-2020 Justeret

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,

Læs mere

Præsentation af Early Warning

Præsentation af Early Warning 1 Præsentation af Early Warning Når bundlinjen bløder 2 Målsætning Fire overordnede mål, heraf to på kort sigt: 1) Flere kriseramte virksomheder skal overleve 2) Virksomheder der må lukke skal gøre det

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2018

National aftale for Væksthusene i 2018 26. april 2017 National aftale for Væksthusene i 2018 Aftale mellem og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S Indledning:

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

19. september 2012. Vækst gennem Rådgivning. Effektmåling af programmet

19. september 2012. Vækst gennem Rådgivning. Effektmåling af programmet 19. september 2012 Vækst gennem Rådgivning Effektmåling af programmet For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 15. december 2009 Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll Baggrund Arbejdsmarkedsstyrelsens 4. kontor indgik i foråret 2009 kontrakt med CEBR om, at foretage

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet ,7 25,0 9,4 10,2 22,

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet ,7 25,0 9,4 10,2 22, Gazeller i Syddanmark September 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet ,7 25,0 9,4 10,2 22,

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet ,7 25,0 9,4 10,2 22, Gazeller i Sjælland September 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

estatistik Januar 2015

estatistik Januar 2015 Resume Dansk erhvervsliv har siden finanskrisen oplevet en øget internationalisering med en vækst på 20 procent i antallet af eksportvirksomheder fra 2009 til 2013. Stigningen trækkes af en større underskov

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet ,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bilag 2: Evaluering og effektmåling. Af Væksthusenes internationale aktiviteter

Bilag 2: Evaluering og effektmåling. Af Væksthusenes internationale aktiviteter Bilag 2: Evaluering og effektmåling Af Væksthusenes internationale aktiviteter 2009-2012 Pluss Leadership A/S og estatistik November 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Datagrundlag og metode... 3 1.1.1

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere