Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom
|
|
- Sofia Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marit Eika Jørgensen, Knut Borch-Johnsen & Peter Bjerregaard G R Ø N L A N D 311 Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom Det 21. århundredes store folkesundhedsproblem i Grønland? Det traditionelle fangersamfund har stillet enorme fysiske krav, og faldet i fysisk aktivitetsniveau er uden tvivl en af de mest markante livsstilsændringer, som har fundet sted. Det ud til, at grønlandske mænd følger samme mønster i udviklingen af kardiovaskulære risikofaktorer, som findes i udviklingslande, mens grønlandske kvinder nærmere synes at følge mønsteret, som genfindes i udviklede lande. BIOGRAFI: Marit Eika Jørgensen er læge, ph.d. og forsker, og hun forsvarede i 2004 sin ph.d.-afhandling om diabetes og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom hos grønlændere. Peter Bjerregaard er speciallæge i samfundsmedicin, dr.med. og professor. De er begge ansat på Center for Sundhedsforskning i Grønland på Statens Institut for Folkesundhed. Knut Borch-Johnsen er speciallæge i intern medicin, dr.med., professor og overlæge på Steno Diabetes Center, Gentofte. MARIT EIKA JØRGENSENS ADRESSE: Center for Sundhedsforskning i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5, 1399 København K. mej@niph.dk Det historiske perspektiv Type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom er blandt de hyppigst forekommende kroniske sygdomme i verden. Genetisk disposition og livsstilsfaktorer er afgørende determinanter for udvikling af disse sygdomme. Særligt efter 1950 er der sket en hastig modernisering af det grønlandske samfund med overgangen fra det traditionelle fangersamfund til et mere»vestligt«samfund, præget af nedsat fysisk aktivitet, og sociokulturelle forandringer. Det har i mange år været en almindelig antagelse, at forekomsten og dødeligheden af blodprop i hjertet er lav blandt inuit, og man har forklaret dette ved kostens indhold af havpattedyr og fisk med et højt indhold af n-3-fedtsyrer (»fiskeolier«). I en del sammenhænge er denne antagelse drevet et skridt videre, og det har været hævdet, at forekomsten af hjerte-kar-sygdom generelt er lav. Hjerte-kar-sygdom omfatter flere forskellige sygdomme, der bør analyseres hver for sig. Jo flere sygdomme, man opsplitter den brede kategori»hjerte-karsygdom«i, des mere usikre bliver diagnoserne imidlertid, og resultaterne skal vurderes med forsigtighed. Konklusionen i en oversigtsartikel var, at den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdom ikke er lavere blandt inuit end i vestlige befolkninger (Fig. 1). Det kan ikke afvises, at dødeligheden af blodprop i hjertet er lidt lavere, men det skyldes tilsyneladende ikke en mindre forekomst af åreforkalkning. Udviklingen i
2 312 Fig. 1. Dødelighed af hjertekar-sygdom. Danmark og Grønland Aldersstandardiserede rater pr personår. risikofaktorerne tyder på, at hjerte-kar-sygdomme bliver det 21. århundredes store folkesundhedsproblem i Grønland. Dog har den registrerede dødelighed af blodprop i hjertet og den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdom været faldende, mens dødeligheden af blodprop i hjernen og»andre hjertesygdomme«har været konstant. Den aftagende hyppighed af dødeligheden af blodprop i hjertet samtidig med vestliggørelse af livsstil og kost understreger behovet for en kritisk vurdering af hjerte-karsygdommenes epidemiologi blandt inuit og af den traditionelle kosts rolle (1). Forekomsten af type 2-diabetes har været lav blandt grønlændere sammenlignet med europæiske befolkninger (2), men nyere studier fra Canada og Alaska har vist, at diabetes er tiltagende hyppigt forekommende hos inuit (3, 4). Dette var baggrunden for, som led i befolkningsundersøgelsen i Grønland, B99, at undersøge forekomsten af diabetes og det metaboliske syndrom hos grønlandske inuit. I alt personer fra hovedstaden Nuuk, en mindre by Qasigiannguit og 4 bygder i Uummanaq distrikt deltog i undersøgelsen i , som desuden omfattede interview, faste- og 2-timers-blodprøver, urinprøver, EKG, og ultralydsscanning af carotis. Envidere indgik 256 grønlændere i Danmark i undersøgelsen i Hypotesen var, at den livsstilsforskel, som gør sig gældende fra by til bygd i det nuværende samfund, afspejler forskellen på det tidligere traditionelle samfund og det moderne Grønland. Urbanisering bliver dermed et proxymål for vestliggørelse, og ved at studere grønlændere, som lever under forskellige grader af vestliggørelse, kan man også i et tvæsnitsdesign få indblik i nogle af de livsstilsændringer, som over tid har ført til ændret sygdomsmønster. Undersøgelsens fund I B99 fandt vi en høj forekomst af diabetes og nedsat glukosetolerance: 9,7% af deltagere over 35 år (n=917) havde diabetes, og
3 313 Fig. 2. Aldersspecifikke prævalenser af diabetes og nedsat glukosetolerance (IGT) hos mænd og kvinder 12,2% havde nedsat glukosetolerance (5) (Fig. 2). Dermed er diabetesforekomsten hos inuit på niveau med forekomsten i højrisikobefolkninger som nordamerikanske indianere og Mexican Hispanics i USA. Diabetesforekomsten var den samme hos mænd og kvinder, mens nedsat glukosetolerance var hyppigere hos kvinder sammenlignet med mænd. Hos grønlændere i Danmark var diabetesforekomsten 12%, denne forskel var dog ikke statistisk signifikant. Blandt deltagere med diabetes var diagnosen på forhånd uerkendt hos 70%. Overraskende var forekomsten af diabetes størst i bygdeområder sammenlignet med byer. Denne tendens sås også for andre komponenter af det metaboliske syndrom. Forekomsten af overvægt og fedme
4 314 Fig. 3. Gennemsnitligt taljeomfang i forhold til vestliggørelse hos grønlandske mænd og kvinder. Justeret for alder. Kilde: (7). er gennem de sidste 10 år steget med 30% hos kvinder, mens den er uændret hos mænd (6). Derfor kan det overraske, at stigende vestliggørelse er associeret med faldende fedmeforekomst hos grønlandske kvinder, mens tendensen er mindre klar hos mænd (Fig. 3) (7). Ligeledes er lipidprofilen hos kvinder mere gunstig hos grønlandske migranter i Danmark sammenlignet med grønlændere i Grønland, mens der for mænd sker en forværring af lipidprofilen med stigende vestliggørelse (8). Blodtrykket stiger derimod med urbanisering og vestliggørelse og følger dermed den tendens, som ses i udviklingslande (9). Således ser det ud til, at grønlandske mænd følger samme mønster i udviklingen af kardiovaskulære risikofaktorer, som findes i udviklingslande, mens grønlandske kvinder nærmere synes at følge mønsteret som genfindes i udviklede lande. Urbanisering i Grønland er nært knyttet til socioøkonomisk status og uddannelsesgrad, og det er meget tænkeligt, at disse faktorer modificerer den forventede sammenhæng mellem urbanisering og kardiovaskulær risiko. Det metaboliske syndrom formodes at prædiktere den kardiovaskulære risiko forbundet med insulinresistens og diabetes, og syndromet forekommer lige så hyppigt hos inuit som i vestlige befolkninger (10). Det er dog tvivlsomt, om gængse definitioner af syndromet kan anvendes hos inuit. WHO angiver nogle grænser for overvægt, der imidlertid ikke uden problemer kan overføres fra en befolkning til en anden. Der er undersøgelser, der tyder på, at ved et givent niveau af overvægt har grønlændere lavere blodtryk og»pænere«niveauer af kolesterol end danskere (11). Genetisk eller kulturel forklaring? Familiær forekomst af diabetes, overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholindtagelse
5 315 øgede risikoen for diabetes og nedsat glukosetolerance, mens hyppig indtagelse af frugt og sælkød var negativt associeret til glukoseintolerance (5). Det traditionelle fangersamfund har stillet enorme fysiske krav, og faldet i fysisk aktivitetsniveau er uden tvivl en af de mest markante livsstilsændringer, som har fundet sted. Kostens sammensætning har ændret sig radikalt fra en kost, der overvejende bestod af landets egne produkter, til en kost, der for de fleste mennesker overvejende består af fødevarer importeret fra hele verden i varierende, men ikke ubetydeligt omfang, suppleret med lokalt fanget fisk samt kød og spæk fra havpattedyr og fugle. Der er imidlertid tale om en ændring, der er sket over lang tid. Allerede fra 1800-tallets begyndelse var importeret kost en del af den grønlandske hverdag. Noget, der måske vil være overraskende for mange, er, at den gennemsnitlige kost i Grønland allerede i for 62% vedkommende bestod af importerede fødevarer: brød og gryn, sukker, fedtstof og tørret frugt. Dette var en stigning på næsten fire gange i (12). I 1995 udgjorde de importerede fødevarer 79% af kostens kalorier. I Grønland er diabetes associeret til lav indtagelse af traditionelle fødevarer. Den formodede årsag hertil er at højt indtag af ω-3-polyumættede fedtsyrer øger insulinfølsomheden gennem faciliteret glukosetransport over cellemembranen. Den type associationer bør dog ikke lede til en ukritisk anbefaling af stort indtag af havpattedyr. Sammenhængen er ikke dokumenteret i prospektive studier, hverken hos inuit eller i andre befolkninger med meget højt indtag af fisk og havpattedyr. Der er desuden stigende mistanke om, at forureningsstoffer i havpattedyr specielt tungmetaller og gruppen af persistente organiske kontaminanter kan forårsage insulinresistens, nedsat betacellefunktion samt medvirke til stivhed i karsystemet (13). Den hastige stigning i diabetesforekomsten og den høje prævalens tyder på, at der er en betydelig genetisk følsomhed for miljø- og livsstilsændringer. Forskellige teoretiske forklaringsmodeller eksisterer som forklaring på forskelle i udviklingen i forekomsten af type 2-diabetes i forskellige populationer.»thrifty genotype«-hypotesen beskriver, at evnen til at lagre fedt, under traditionelle livsbetingelser præget af perioder med fødeknaphed og store krav til fysisk formåen, vil kunne virke beskyttende og øge individets chance for overlevelse (14). Med stadig friere adgang til mad med højt fedt- og kalorieindhold vil de samme gener disponere til klinisk insulinresistens, fedme, diabetes, dyslipidæmi og hypertension: det såkaldte metaboliske syndrom. En alternativ hypotese formuleredes af Hales & Barker som»thrifty phenotype«-hypotesen (15). Det er vist i mange befolkninger, at lav fødselsvægt disponerer til diabetes og hjerte-kar-sygdom i voksenalderen hos personer, som senere i livet er fysisk inaktive
6 316 og overernærede. Det formodes, at dårlig intrauterin ernæring medfører en omprogrammering af den føtale metabolisme beregnet på en tilpasning til den begrænsede fødetilførsel; en tilpasning som betyder, at individet ved rigeligt fødetilbud og fysisk inaktivitet udvikler insulinresistens, mens insulinresistens ikke vil opstå, hvis fødeknaphed og et højt niveau af fysisk aktivitet fortsat er til stede. Begge hypoteser passer med den udvikling, som er set i Grønland, men der eksisterer ikke studier blandt inuit, som støtter den ene hypotese frem for den anden. Fremtidens sygdomsmønster Det er indiskutabelt, at de store samfundsforandringer, som har fundet sted i Grønland, i kombination med demografiske ændringer har medført betydelige ændringer i sygdomsmønsteret. Befolkningsprognoser viser, at andelen af ældre forventes at øges med ca. 1 /3, mens andelen af børn vil falde de næste 10 år. På baggrund af denne prognose skønnes det, at 23% af kvinder og 11% af mænd vil have type 2-diabetes i 2014, hvis udviklingen i fedme fortsætter som hidtil (6). Desuden skønnes det, at type 2-diabetes vil være medvirkende årsag til halvdelen af alle tilfælde af hjerte-karsygdom. Udviklingen i sundhedsvæsenet og forebyggelsesarbejdet, samt udviklingen på uddannelses- og socialområdet, lovgivning om kost, alkohol og tobak, er dog alle faktorer, som vil have indflydelse på fremtidens sygdomsmønster. Viden om et ændret sygdomsmønster er af afgørende betydning for planlægningen af sundhedsydelser. Et fremtidigt sygdomsmønster præget i højere grad af kroniske og ofte livsstilsbetingede sygdomme stiller andre krav til diagnostik, kontrol og behandling end tidligere. De vanskelige geografiske forhold og problemerne med at rekruttere sundhedspersonale til yderdistrikterne komplicerer planlægningen yderligere. Den stigende diabetesforekomst stiller krav til organisationen af behandling og sekundær screening for komplikationer. Blandt andet øjenscreening vanskeliggøres af de geografiske forhold, men også af at der ikke er fast oftalmologisk speciallægedækning i Grønland. Telemedicinsk diagnostik synes oplagt til dette formål, og i disse år vurderes det generelt, hvilke muligheder telemedicinen rummer i den fremtidige sygdomsdiagnostik. Fremtidens forskning i livsstilssygdomme De fleste af de ovenfor beskrevne videnskabelige fund er baseret på tværsnitsundersøgelser, og mange af de fundne associationer er aldrig undersøgt i et prospektivt design. Studier af interaktionen mellem genetik og livsstilsfaktorer for sygdomsudvikling i inuit-befolkninger vil kunne bidrage med vigtig viden om helbredskonsekvenser af
7 317 den modernisering, som finder sted i en lang række befolkninger i verden. I øjeblikket pågår en stor kohorteundersøgelse af inuit i Grønland, Canada og Alaska, som skal belyse betydningen af genetik og livsstilsændringer med særligt fokus på kost og fysisk aktivitet for fremtidig forekomst af kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjerte-kar-sygdom, osteoporose og visse cancere. Med dette fokus på livsstilssygdomme er det desuden oplagt at fokusere en fremtidig forskningsindsats på interventionsstudier tilpasset de særlige kulturelle og geografiske forhold i Grønland. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Bjerregaard P, Kue YT, Hegele RA. Low incidence of cardiovascular disease among the Inuit-what is the evidence? Atherosclerosis 2003; 166: Sagild U, Littauer J, Jespersen CS, Andersen S. Epidemiological studies in Greenland I. Diabetes mellitus in Eskimos. Acta Med Scand 1966; 179: Ebbesson SO, Schraer CD, Risica PM, Adler AI, Ebbesson L, Mayer AM et al. Diabetes and impaired glucose tolerance in three Alaskan Eskimo populations. The Alaska-Siberia Project. Diabetes Care 1998; 21: Young TK, Harris SB. Risk of clinical diabetes in a northern native Canadian cohort. Arctic Med Res 1994; 53: Jørgensen ME, Bjerregaard P, Borch-Johnsen K. Diabetes and impaired glucose tolerance among the inuit population of greenland. Diabetes Care 2002; 25: Martinsen N. Prædiktion af prævalensen af type 2 diabetes og komplikationer i Grønland år Københavns Universitet, Bjerregaard P, Jørgensen ME, Andersen S, Mulvad G, Borch-Johnsen K. The Greenland Population Study. Decreasing overweight and central fat patterning with westernization among the Inuit in Greenland and Inuit migrants. Int J Obes Relat Metab Disord 2002; 26: Bjerregaard P, Jørgensen ME, Borch-Johnsen K. Serum lipids of Greenland Inuit in relation to Inuit genetic heritage, westernisation and migration. Atherosclerosis 2004; 174: Bjerregaard P, Jørgensen ME, Lumholt P, Mosgaard L, Borch-Johnsen K, The Greenland Population Study. Higher blood pressure among Inuit migrants in Denmark than among the Inuit in Greenland. J Epidemiol Community Health 2002; 56: Jørgensen ME, Bjerregaard P, Gyntelberg F, Borch-Johnsen K. Prevalence of the metabolic syndrome among the Inuit in Greenland. A comparison between two proposed definitions. Diabet Med 2004; 21: Jørgensen ME, Glumer C, Bjerregaard P, Gyntelberg F, Jørgensen T, Borch-Johnsen K. Obesity and central fat pattern among Greenland Inuit and a general population of Denmark (Inter99): Relationship to metabolic risk factors. Int J Obes Relat Metab Disord 2003; 27: Bertelsen A. Grønlandsk medicinsk Statistik og Nosografi: Undersøgelser og Erfaringer fra 30 Aars grønlandsk Lægevirksomhed. Bd. II: Sundhedsvilkaarene i Grønland: 117. Meddelelser om Grønland, 1937.
8 Longnecker MP, Daniels JL. Environmental contaminants as etiologic factors for diabetes. Environ Health Perspect 2001; 109 (Suppl 6): Neel JV. Diabetes mellitus: a thrifty genotype rendered detrimental by progress? Am J Hum Genet 1962; 14: Hales CN, Barker DJ. The thrifty phenotype hypothesis. Br Med Bull 2001; 60: 5 20.
11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereBilag 1. Datagrundlag og metoder
Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereBefolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereHjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed
Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereForskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
Læs mereSundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider
4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt
Læs mereSvendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne
Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mere2. Hvordan måler man folkesundhed
2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereAnni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen
9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser
Læs mereNærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004. Billeddannelse ved nærsynethed F I G U R 1 A
Billeddannelse ved nærsynethed Skarpheden er foran på nethinden Billedet på nethinden er uskarpt F I G U R 1 A Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004 Af Nina Jacobsen læge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret
Læs mereLørdag den 26. marts 2011, kl Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal
Der afholdes generalforsamling og medlemsmøde Lørdag den 26. marts 2011, kl. 10.00 Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal Tema: ISCHÆMISK HJERTESYGDOM OG n3-fedtsyrer
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereS T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A
S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A Arktisk medicin (3. semester, kandidatuddannelsen) Forår 2014: 13/13 = svarprocent 100 %. A) Mit samlede udbytte af undervisningen var: Ikke til
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereLivsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd
Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereUdvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006
April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mere07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas
Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereMyter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk
Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereFolkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix
Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereKRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mere