Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt

Transkript

1 Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt Dansk Medicinsk Selskabs årsmøde 2008 Jan Mainz Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet

2 Indikatormonitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet

3 ET FÆLLES F PROJEKT MELLEM: Amterne og H:S Amtsrådsforeningen Den almindelige danske lægeforeningl Dansk Medicinsk Selskab Dansk Sygeplejeråd De faglige sammenslutninger Danske fysioterapeuter/ergoterapeutforeningen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsministeriet og sundhedsstyrelsen Kilde: NIP, Samarbejdsaftale med projektorganisationen, 2000

4 MÅL Bedre sundhedsfaglig kvalitet Dialog m.h.p. prioritering Indsigt til borgerne Kilde: NIP, Samarbejdsaftale med projektorganisationen, 2000

5

6 GRUNDLÆGGENDE GGENDE PRINCIPPER Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål l og indikatorer Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse Kilde: Mainz J. NIP manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne, 2000

7 EVIDENS Kvalitetsmål og indikatorer fastsættes på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag i relation til: Proces (patientforløbet) Resultatet for patienterne Kilde: Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999

8 ORGANISATIONEN I NIP Hoftefraktur Apopleksi Hjerteinsuff Skizofreni Lungecancer Akut kirurgi Klinisk Epidemiologiske Enheder Det Koordinerende Sekretariat Regional Kontaktperson Regional kontaktperson Regional kontaktperson Regional kontaktperson Regional kontaktperson NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed

9 Indtastning af data NIP-database Datatransmission via internet Data analyse Klinisk Epidemiologisk Enhed Kliniske observationer og dataregistrering Afrapportering til afdeling. Hver måned. Kvalitetsudvikling Feedback af justerede data. 1 2 gange årligt. Regional klinisk audit National klinisk audit Offentliggørelse Jan Mainz, Syddansk Universitet

10 SYGDOMSOMRÅDER DER I NIP Apopleksi Hoftenære frakturer Lungecancer Akut mave-tarm kirurgi Skizofreni Hjerteinsufficiens Diabetes KOL

11 Procesindikatorer i NIP Apopleksi Indlæggelse påp apopleksiafsnit Trombocythæmmende mmende behandling AK-behandling CT/MR-skanning Vurdering v/fysioterapi Vurdering v/ergoterapeut Vurdering af ernæringstilstand ringstilstand Netop indførte indikatorer: Vandtest; ultralyd af halskar

12 Procesindikatorer i NIP Hjertesvigt Ekkokardiografi NYHA-klassifikation Medicinsk behandling Fysisk træning Struktureret undervisningsprogram Netop udgået som selvstændige indikatorer: EKG, Røntgen R + vurdering af ernæringstilstand ringstilstand Jan Mainz, Syddansk Universitet

13 Procesindikatorer i NIP Hoftenær fraktur Ernæring ring ADL før f r knoglebruddet ADL før f r udskrivelsen Smerter Brudprofylakse Rehabilitering

14 Procesindikatorer i NIP Akut mave-tarm kirurgi, ulcus blødning Uopsættelig endoskopi Subakut endoskopi Planlagt endoskopi Terapeutisk endoskopi Reblødning efter primær r behandling Endoskopisk behandling af reblødning Kirurgisk behandling af primærbl rblødning eller reblødning

15 Procesindikatorer i NIP Skizofreni Udredning Kontakt Kontaktperson Medicinsk behandling Bivirkninger Familie-intervention intervention Psykoedukation Planlagt ambulant behandling efter udskrivelse Selvmordsrisiko Jan Mainz, Syddansk Universitet

16 Fire måder at opgøre indikatorresultater: 1. Vurdering af individuelle indikatorer 2. Andel af gennemført anbefalet behandling, jvf de valgte indikatorer 3. All or none : Andel, der får hele behandlingspakken 4. Procentandel, der har fået behandlingspakken i relation til mortaliteten

17 NIP nationale resultater for apopleksi Indikatorer vedr. apopleksi Indikator/standard Indlæggelse på apopleksiafsnit Medicinsk behandling blodfortyndende (trombocythæmmende) medicin Medicinsk behandling blodfortyndende (antikoagulansbehandling) medicin Standard opfyldt? Procentdel af patienter, der opfylder indikatoren i 2006 (95 % CI) Procentdel af patienter, der opfyldte indikatoren i 2003 (95 % CI) 90 % 88 (87-88) 77 (76-78) 95 % 85 (85-86) 69 (68-71) 95 % 64 (61-67) 45 (42-49) CT/MR-skanning 90 % 57 (56-58) 42 (41-43)

18 NIP nationale resultater for apopleksi Indikatorer vedr. apopleksi Indikator/standard Standard Procentdel af patienter, der opfylder indikatoren i 2006 (95 % CI) Procentdel af patienter, der opfyldte indikatoren i 2003 (95 % CI) Vurdering af patientens fysiske genoptræningsbehov Vurdering af patientens behov for genoptræning af daglige færdigheder Vurdering af ernæringstilstand Dødelighed 90 % 68 (67-69) 41 (40-43) 90 % 64 (63-65) 35 (34-36) 90 % 64 (63-65) 42 (41-43) 15 % (til 2006 var den 20 %) 11 (10-12) 12 (11-12)

19 NIP-lungecancer Stand Procentdel, der opfylder indikatoren ard års overlevelse 30 % 37 (36; 39) 37 (35; 38) 32 2 års overlevelse 15 % 20 (19; 22) dages overlevelse opererede ptt.. 1 års overlevelse opererede ptt. 2 års overlevelse opererede ptt. Udredningstid (inden for 4 uger) Ventetid, kirurgi (inden for 2 uger) Ventetid, kemo (inden for 2 uger) Ventetid, stråle (inden for 4 uger) Vurdering af sygdomsstadie før/efter operation 96 % 96 (95; 98) 97 (94; 97) % 77 (74; 80) 72 (69; 76) % 53 (49; 57) % 69 (67; 71) 65 (65; 68) % 83 (80; 86) 79 (78; 84) % 43 (40; 46) 35 (30; 36) % 56 (53; 59) 65 (64; 69) % 75 (71; 78) 78 (69; 77) 73 69

20 Auditrapporter LUNGECANCER, Århus Amt/Region Midtjylland Vedr. udrednings- og ventetider 2004 Århus Amt opfylder ikke standarden. Auditgruppen finder at standarden er realistisk og at amtet ved målrettet m indsats vil overholde standarden 2005 Amtet under et opfylder ikke standarden. (tekniske forklaringer) konklusion det bliver bedre 2006 Regionen under et opfylder ikke standarden. Opfordring til at lære l af Vejle-pakken, behov for ressourcer

21 NIP-offentliggørelse 2005 Jan Mainz, Syddansk Universitet

22 NIP-offentligg offentliggørelse 2006 Jan Mainz, Syddansk Universitet

23 FORKLARINGSNIVEAUER Skyldes bias Selektionsbias Informationsbias Confounding Skæv fordeling af prognostiske faktorer mellem grupper (case-mix justering) Tilfældigheder Statistisk signifikant forskel Kilde: Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999

24 Fornægtelsesstrategier 1. Data er dårliged 2. Patienterne er dårliged 3. Indikatorerne er dårliged 4. Målesystemet er dårligtd

25 Hvilke metoder har effekt? Indikatormonitorering har dokumenteret effekt: Forbedret proceskvalitet Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Krog BR, Bjørnshave B, Bartels P. Nationwide continuous quality improvement using clinical indicators: The Danish National Indicator Project. International Journal for Quality in Health Care Mainz J. Quality indicators: essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004

26 Indikatormonitorering Kan forbedre klinisk kvalitet (proces og resultat) Involvering af klinikere gennem feedback, audit og offentliggørelse kan have betydning for kvalitetsudvikling Kan skabe grundlag for gennemsigtighed af sundhedsvæsenets senets ydelser Påvirker sundhedsvæsenets senets organisation Kan medvirke til at skabe en kvalitetskultur Manglende dokumentation for omkostningseffektivitet Kilde: Bunk A et al. Indikatormonitorering I MTV-perspektiv, 2004 Mainz J. Defining and Classifying Clinical Indicators for Quality Improvement. Int J Qual Healthcare Mainz J. Developing Evidence-Based Clinical Indicators for Quality Improvement. Int J Qual Healthcare. 2003

27 Det Nationale Indikatorprojekt PERSPEKTIVER: Det Nationale Indikatorprojekt kan integreres i en landsdækkende dansk kvalitetsmodel Det Nationale Indikatorprojekt bør b r omfatte det samlede patientforløb b i såvel den primære re sundhedssektor som sygehusvæsenet senet

28 Det Nationale Indikatorprojekt PERSPEKTIVER: Erfaringerne fra projektet gør g r det muligt at inddrage en stor del af de vigtige sygdomsgrupper ved en beskeden ressourcetilførsel rsel

29 I I am called eccentric for saying in public that hospitals, if they wish to be sure of improvement, must find out what their results are. Must analyze their results to find their strong and weak points. Must compare their results with those of other hospitals Such opinions will not be eccentric a few years hence. E.A. Codman, MD, 1917.