Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering ved varetager behandling, pleje, uddannelse og forskning indenfor øjensygdomme på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Afdelingen er beliggende på Århus Universitetshospital, NBG, bygning 10, 2. sal og er en del af Hoved-Neurocentret. Øjenafdelingen består af ambulatorie/klinikker, en sammedagskirurgisk enhed, en operationsafdeling og forskningsenheden. Der er ingen sengeafdeling, da kun få patienter har behov for indlæggelse. De få der har behov, indlægges henholdsvis på Øre-Næse-Hals afd. H og på Patienthotellet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Øjenspecialet er organiseret i tværfaglige diagnoserelaterede teams med plejepersonale, sekretærer, læger og optikere, som samarbejder om at sikre høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. I patientforløbet tilstræbes det at yde omsorg og vise respekt for patienten. Tværsektorielt samarbejdes der med anæstesiologisk afdeling herunder opvågningsafsnittet, neuroradiologisk afdeling, medicinsk endokrinologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, patienthotellet og ørenæse-hals afdeling H. Der samarbejdes der med den kommunale hjemmepleje, Center for syn og kommunikation i Region Midt, Dansk Blindesamfund, Institut for blinde og svagsynede og med okularister (laver øjenproteser). Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske øjensygdomme, hvor den overvejende behandling er operation. Patientgruppen fordeler sig aldersmæssigt fra børn til voksne. Alle aldersgrupper er repræsenteret. Patienterne kommer til planlagte undersøgelser, behandlinger og kontroller eller kommer akut på grund af pludselig opstået øjensygdom. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Øjenafdelingen har et meget stort patientflow. Kompleksiteten i patientforløbene varierer afhængig af patientforløbets hastighed (akut, planlagt ), omfanget af patientens øjenmæssige sundhedsproblem og samlede sundhedsproblemer (diabetes mellitus, demens, parkinson og hjerneblødning) samt patientgruppers særlige behov (børn og ældre). Side 1 af 9

2 Eks. på centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Patienter med fysiologiske problemer (sansning) i relation til akut opstået synstab ved svære øjentraumer og vaskulære lidelser. Patienter (børn/voksne) med psykosociale problemer som sorg/krise samt problemer knyttet til bodyimage og compliance i relation til cancer i øjet, fjernelse af øjet og kroniske øjensygdomme. Patienter med problemstillinger omkring mestring i forhold til ændret livskvalitet, ændret arbejdssituation, præoperativ usikkerhed og donorhornhinde. Problemstillinger omkring vejledning og undervisning i relation til tilpasning af øjenprotese samt kontinuerlig og varig medicinering ved kroniske øjensygdomme. Typiske kliniske sygeplejeopgaver En stor del af de kliniske sygeplejeopgaver er af behandlende karakter og stiler mod at sikre patienten en pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Der er sygeplejeopgaver af forebyggende karakter, som bl.a. stiler mod at sikre patienten mod infektion. Sundhedsfremmende vejledningsopgaver omhandlende bevarelse/oprettelse af sunde livsstilsvaner. Sygeplejeopgaver af rehabiliterende karakter vægtes idet der stiles mod at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet efter behandling. De lindrende sygeplejeopgaver, som bevarelse af patientens integritet, værdighed herunder patientens oplevelse af sin helbredssituation, indgår som nødvendige og selvfølgelige omsorgs- og handlingsstrategier i alle vores sygeplejeopgaver. Konkrete sygeplejeopgaver hos patienter med komplekse planlagte øjenoperationer, hos patienter med kroniske øjensygdomme og hos patienter med akut opstået øjensygdom. At udføre sygepleje Sygeplejeopgaver ved ambulant forundersøgelse: Optagelse af anamnese herunder søge information om medicinering, allergi, habituel og aktuelle funktionsevne hos patienten. Måling og vurdering af synsstyrken, måling af øjentryk, måling af hornhindekrumning, måling af kammerdybden, måling af akselængden og perimetri. Måling og vurdering af vitale værdier herunder BT, puls, respiration, temperatur, saturation, bevidsthedsniveau, vægt og blodsukker. Podning fra øjenslimhinden. Rekvirering af blodprøver Understøtte patienter i mestring af deres sundhedsmæssige situation, den akutte kritiske situation og/eller den ændrede livssituation Side 2 af 9

3 Præoperative sygeplejeopgaver: Opdatering og vurdering af patientens habituelle og aktuelle funktionsevne. Ved patient med diabetes mellitus til øjenoperation i generel anæstesi foretages blodsukkermåling og vurdering, præmedicinering inklusiv insulindosering med opsætning af i.v. infusionsvæske og dråbetæller. Måling af vitale værdier. Afvaskning af øjenomgivelser efter gældende hygiejniske instruks. Præoperativ øjendrypning Peroperative sygeplejeopgaver: Fremstilling og assistance ved øjenoperationer. Kirurgisk håndvask, usteril/steril påklædning. Desinfektion og sterilisation af utensilier inklusiv pakning, kontrolmetoder, udpakning og medicinadministration. Observation og vurdering af patientens aktuelle almene tilstand under operationen. Understøtte patienten i mestring af operationssituationen. Postoperative sygeplejeopgaver: Modtagelse og vurdering af patients aktuelle funktionsevne efter operation i generel/lokal anæstesi. Observation og vurdering af patientens vitale værdier herunder hud, farve, bevidsthed, BT, puls, respiration, temperatur, vandladning og blodsukker. Observation og vurdering af risiko for infektion når patientens hudbarriere er brudt ved drop, dræn og operationssår. Observation og vurdering af blødning fra operationssår. Observation og vurdering af smerter inklusiv medicinadministration og -dispensering. Ambulant efterkontrol: Modtagelse og opdatering af patientens habituelle og aktuelle funktionsevne. Øjenpleje og øjendrypning. Måling og vurdering af synsstyrken, måling af øjentryk, måling af hornhindekrumning, måling af kammerdybden og måling af akselængden. Øjenlågssuturfjernelse. At formidle sygepleje Sygeplejeopgaver ved ambulant forundersøgelse: Informere omkring den forestående øjenoperation eller anden behandling. Vejledning/undervisning i øjensoignering, dryppeteknik og medicinadministration. Præoperative sygeplejeopgaver: Vejlede/informere patient med henblik på at støtte patienten i mestring af operationsforløbet. Postoperative sygeplejeopgaver: Side 3 af 9

4 Vejlede/informere patient til udskrivelse med henblik på at understøtte mestring, restituering og rehabilitering, herunder forholdsregler, øjenpleje, sårpleje, risiko for infektion, øjendrypning og administration af medicin samt problemstillinger af psykosociale og eksistentielle karakter. Ambulant efterkontrol: Vejledning, undervisning i øjenpleje, øjendrypning, isætning/udtagning af øjenprotese og øjenprotesehygiejne. Vejledning/information omkring rehabiliterende tiltag i forhold til synshandikap. At lede sygepleje Sygeplejeopgaver knyttet til ambulant forundersøgelse og behandlingsforløbet: Planlægning, koordinering af egne patienters handlingsplan under undersøgelses- og behandlingsforløbet i samarbejde med andre faggrupper. Planlægge behandlingsforløbet i samarbejde med patienten og dennes pårørende. Planlægning og vurdering af præoperative blodprøver og EKG efter gældende standard. Planlægning og rekvisition af anæstesitilsyn samt opfølgning på ordinationer som medicinsk tilsyn og lægefaglige epikriser fra andre afdelinger/sygehuse. Dokumentation af patientens aktuelle funktionsevne og den planlagte og udførte sygepleje. Formidling af relevante data af betydning for operationsforløbet til mono- og tværfaglige kollegaer. Planlægning og koordinering af sundhedspædagogisk tiltag knyttet til patientens compliance (medicinering, overholdelse af kontroller, levevis). Kontakt til hjemmeplejen vedrørende hjælpeforanstaltninger, samt udarbejdelse af sygeplejeepikrise til hjemmesygeplejersken i forhold til patientens aktuelle sundhedstilstand. Planlægning og koordinering omkring rehabiliterende tiltag i forhold til synshandikap. At udvikle sygepleje Sygeplejeopgaver knyttet til ambulant forundersøgelses og behandlingsforløbet: Fagligt at argumentere og dokumentere udførte kliniske handlinger. Evaluere og justere disse på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Indgå i kvalitetsudviklende tiltag som led i kvalitetssikring af et sammenhængende patientforløb, herunder inddrage afdelingens instrukser og retningslinjer omkring patientforløb i e.dok. Typiske patientforløb/borgerforløb Øjenafdelingen modtager såvel akutte som indkaldte patienter med midlertidige eller varige øjensygdomme. Afdelingen har over patientkontakter årligt. En stor del af patienterne får foretaget et operativt indgreb for udgået af en ambulant forundersøgelse og efterfølgende ambulante kontroller. Næsten alle operationer og behandlinger foretages ambulant. En mindre del patienter får foretaget operationer, som kræver indlæggelse. Indlæggelserne er ofte af kortere varighed. Gennemsnitlig indlæggelsestid er ca. 2 dage. Længerevarende ambulante patientforløb varierer fra måneder til år. Det drejer sig om patienter, som får Side 4 af 9

5 foretaget komplicerede øjenoperationer efter traumer og cancer eller som har kroniske øjensygdomme. Eksempel på et typisk patientforløb: En 75 årig kvinde har igennem 3-5 år oplevet tiltagende tåreflod. Henvises maj 2011: Patienten har aldrig haft hævelse over tåresækken. Henvises med henblik på operation. Forundersøgelse marts 2012: Sygeplejersken modtager patienten. Der udføres opmålinger, visusmåling og registrering af fast medicin samt allergi. Der vejledes til dagens forløb og assisteres ved sondering af tåreveje. Lægen finder indikation for tårevejsoperationen DCR i generel anæstesi. Sygeplejersken bestiller blodprøver, EKG og måler blodtryk og puls med henblik på narkosetilsyn. Sygeplejersken vejleder, planlægger og koordinerer operationsforløbet sammen med patienten. Der bookes værelse på patienthotellet til patienten og medindlagt ægtefælle 1.operationsdøgn. Operationsdagen maj 2012: Sygeplejersken modtager patienten og vejleder om dagens forløb. Ordinationer udføres. Postoperativt modtages og observeres patientens almentilstand, og eventuelle postoperative ordinationer udføres. Vejledningen i det postoperative regime gentages herunder blandt andet øjen- og næsedrypning samt næseskyldning. Eventuelt bestilles hjemmesygeplejerske. Patienten og ægtefælle går til patienthotellet og udskrives til hjemmet næste dag. Kontrolundersøgelse med henblik på fjernelse af sonde juni 2012: Sygeplejersken støtter patienten, medens lægen fjerner sonde fra tårekanalen. Patienten gives ny tid til kontrol ca. 3 måneder eller afsluttes. Sygeplejemetoder Indenfor den kliniske beslutningstagning i forhold til vurdering- og planlægning vil den gennemgående metode være: Sygeplejeprocessen. TOKS skemaet anvendes til måling af patientens vitale værdier til tidlig opsporing af den kritisk sygdom. Hos ernæringstruede patienter udføres der ernæringsscreening. Der anvendes kliniske retningslinjer og e-dokumentation instrukser for hygiejne, medicinadministration samt for diverse konkrete sygeplejefaglige kliniske handlinger, patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Til dokumentation af de kliniske vurderinger og handlinger anvendes elektronisk patientjournal. Der afvikles sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer af forskellig karakter, som led i sikring af den kvalitative tværfaglige ydelse. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdelingen er der kontinuerligt fokus på udvikling og forskning, hvilket f.eks. viser sig ved: At afdelingen har en klinisk projektgruppe, som arbejder med evidensbasering og monitorering indenfor en klinisk problemstilling. Aktuelt: Præoperativ desinfektion af øjenomgivelserne og øjet Side 5 af 9

6 At afdelingen opdaterer og udarbejder tværfaglige patientforløbsbeskrivelser. Aktuelt: Konkretisering af de sygeplejefaglige operationsopgaver. Arbejdsbeskrivelser omkring præoperative sygeplejeopgaver. At afdelingen opdaterer og forbedrer nuværende dokumentationspraksis. Aktuelt: Dokumentation af patientens psykiske og sociale funktion under operation i lokalbedøvelse. At der for tiden er stor fokus på implementering af Den Danske Kvalitets Models standarder, hvilket indebærer udarbejdelser af nye sygeplejefaglige retningslinjer/instrukser samt justering og opdatering af nuværende sygeplejefaglige instrukser. Aktuelt: Udlån/lån af lægemidler, Kostpolitik i øjenafdelingen. At der kontinuerlig vil være fokus på selvevaluering og kvalitetsforbedringer i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet. Aktuelt: Evaluering af kvalitetsudviklingsprojektet Telefonkontakter i det vitreoretinale team. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Øjenafdelingen tilbyder 2 forskelligartede kliniske studieforløb på : Et klinisk forløb, som er organiseret på tværs mellem og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), hvor den studerende i Øjenafdelingen overvejende studerer patienter med diabetiske øjenforandringer. Dette kliniske forløb forudsætter således afvikling af Modul 12 på MEA og Afdeling J på. Et klinisk forløb, hvor er organiseret i sammenhæng med Modul 12 på, hvor den studerende vil kunne opnå større sikkerhed i sygeplejerollen og kompetencestigningen. Dette kliniske forløb vil kunne kombineres på mange måder og beror på en dialog med den studerende vedrørende ønsker til at nå læringsmålene. Klinisk undervisning og vejledning: Den kliniske undervisning og vejledning tilrettelægges sådan, at sammenhængen mellem de teoretiske og praktiske kundskaber understøttes. Komplekse patientforløb vil karakterisere den studerendes undervisnings- og vejledningsforløb. Det kan eksempelvis være patienter med flere sundhedsproblemer, patienter med akutte og kroniske øjensygdomme, børn og ældre. Der vil være mulighed for at følge de samme patienter igennem deres undersøgelses- og behandlingsforløb herunder forløb på tværs af afsnit. Sygeplejefaglige temaer knyttet til sygeplejeinterventioner, formidling samt etisk og moralske problemstillinger vil indgå i den studerendes undervisnings- og vejledningsforløb. I tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning tages der hensyn til den enkelte studerendes forudsætninger og læringsstil. Den kliniske undervisning og vejledning vil overordnet være placeret på hverdage og mødetiden er Side 6 af 9

7 Læringsmiljøet Afdeling J er karakteriseret ved, at vi har en pædagogisk kompetente og engageret klinisk vejleder og ad hoc vejledere, som ser uddannelsesopgaven som en spændende, udfordrende og berigende opgave. Der er et stort og dygtigt plejepersonale, der gerne stiller deres sygeplejefaglige kompetence til rådighed. Af særlige kendetegn for læringsmiljøet er faglig dialog personalet imellem, tryghed og accept i gruppen samt tid til uforstyrret refleksion. Ansvars- og rollefordeling i forhold til sygeplejestuderende under klinisk uddannelse Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdelingen: Koordinerer, justerer og tilrettelægger uddannelsen i klinisk praksis. Vurderer de kliniske praksissituationer og deres læringsmæssige værdi set i forhold til den studerendes læringsudbytte. Udvikler og sikrer et fagligt og pædagogisk studiemiljø. Den klinisk vejleder i afdelingen: Udsender velkomstbrev til den studerende. Sikrer introduktion til den kliniske undervisningsperiode i øjenafdelingen. Deltager i planlægningsmødet, vejleder i udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan og godkender denne. Tilrettelægger undervisning i samarbejde med den studerende således at den studerende får mulighed for at opnå læringsudbyttet. Skaber rammer for læring. Planlægger ad hoc. vejledning. Underviser, vejleder og rådgiver den studerende i forhold til planlagte og fastlagte studieaktivitet. Afvikler samtaler med den studerende, herunder evaluerer og give tilbagemelding på øvelser og opgaver. Godkender den studerendes selvvalgte pensum. Afvikler og fungerer som eksaminator ved intern klinisk prøve. Ad hoc vejledere i afdelingen: Hele personalet i deltager i vejledning og oplæring af den studerende,. Det indgår som en naturlig del af deres arbejdsområde. Ad hoc vejlederen prioriterer tid sammen med den studerende og sikrer, at den studerende får mulighed for at følge patientforløb eller fordybe sig i temaer. Ad hoc vejlederen støtter den studerende i den daglige planlægning af plejen, udførelse og den efterfølgende evaluering. Ad hoc vejlederen giver den studerende og den kliniske vejleder tilbagemeldinger omkring forløbet. Vejlednings- og evalueringstilbud Den individuelle kliniske studieplan i eportfolio danner grundlag for al den vejledning, der gives i det Side 7 af 9

8 kliniske studieforløb. Planlægningssamtale: Indenfor de første uger vil den kliniske vejleder sammen med den studerende afholde en planlægningssamtale, hvor gensidige forventninger afklares og planlægningen i den kliniske udviklingsperiode påbegyndes herunder udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugesamtaler og evalueringssamtaler: Ugentligt gives der vejledning og evaluering i forhold til den studerendes faglige udvikling og niveau som danner baggrund for ajourføring og justering af den individuelle kliniske studieplan inklusiv ugeplaner i eportfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Afvikles efter endt intern klinisk prøve mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer det udfyldte evalueringsskema. Før-, under- og eftervejledning: Den daglige vejledningspraksis tilrettelægges som før-, under- og eftervejledning, hvor den studerende vejledes før en ny praksissituation, under udførelse af denne og efter udførelse. Praksisfællesskabet: Igennem det daglige kliniske arbejde i teamet indgår der faglige drøftelser, hvor kollektive vejledningsformer anvendes, som eks. fælles faglige vurderinger omkring en patientens midlertidige/eller varige indskrænkede livskvalitet grundet synstab. Planlagt studieaktivitet: Der gives vejledning til seminar herunder ansvars- og rollefordeling i forhold til udarbejdelsen af det skriftlige oplæg og til afvikling af seminariet. indgår i samarbejde med øre-næse-hals afdeling H og plastikkirurgisk afdeling Z om afvikling af seminariet. Fastlagt studieaktivitet: Et patientforløb indgår som en fastlagt studieaktivitet med fokus på sammenhæng og koordinering over tid. Udgangspunktet er et gennemført patientforløb, der gøres til genstand for refleksion i en rapportering i eportfolio. Det sammenhængende patientforløb og dets betydning skal ses i et sygepleje- og patientperspektiv. Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende: har læst øjenafdelingens generelle kliniske studieplan. deltager i den kliniske undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen i henhold til de aftalte mødetider. er aktiv undersøgende, opsøgende og reflekterende over teoretiske og praktiske problemstillinger i Side 8 af 9

9 studie- og arbejdssammenhænge. deltager i de sygeplejefaglige opgaver og i stigende omfang selvstændigt planlægger, tilrettelægger, koordinerer, udfører og dokumenterer sygeplejen hos udvalgte patienter. øver komplekse færdigheder indenfor sygeplejerskens virksomhedsområde gentagne gange. ajourfører eportfolio og iværksætter den aftalte plan i den individuelle kliniske studieplan inklusiv ugeplaner. forbereder sig til de aftalte samtaler. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er en klinisk vejleder i øjenafdelingen, som har mange års erfaring indenfor øjenspecialet og som har den 1 årige sundhedsfaglige diplomuddannelse Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Selvvalgt pensum på sider skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema og fagområder. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Den kliniske vejleder godkender pensum, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Følgende studieaktiviteter og bedømmelser er gældende for at blive indstillet til den interne kliniske prøve: udarbejdet og løbende justeret, ajourført og anvendt sin individuelle kliniske studieplan inklusiv ugeplaner. deltaget og øvet i de for teamet relevante, skitserede og specifik aftalte kliniske sygeplejeopgaver. gennemført eget og deltaget i medstuderendes seminar iht. modulbeskrivelsen bilag 2. gennemført og rapporteret patientforløb i eportfolio i henhold til afdelingens skriftlige vejledning (medsendes velkomstbrev). forberedt sig og udvist engagement ved afvikling af diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder. indskrevet selvvalgt pensum i eportfolio i henhold til ovenfor anførte krav til litteratur senest en uge før intern klinisk prøve. Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgith Jakobsen Undervisningssted:, NBG Dato: 30/ Ledelsesansvarlig. Oversygeplejerske Lone Hauritz Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, 24. august Side 9 af 9