Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel moos-bjerre.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk"

Transkript

1 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel moos-bjerre.dk

2 Indholdsfortegnelse for billagsrapporten 1 BILAG 1: KEND DIN MÅLGRUPPE DETALJERET BESKRIVELSE AF DE 10 SEGMENTER UNGE UNDER UNGDOMSUDDANNELSE UNGE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE DE UNGE BØRNEFORÆLDRE DEN UNGE ARBEJDER DEN KULTURELLE SUPERBRUGER BØRNEFORÆLDRE OVER INDIVIDUALISTEN NØRDEN MODNE FRA LAVERE MIDDELKLASSE SENIOREN BILAG 2: UNDERSØGELSENS KILDER OG METODE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2.1 UNDERSØGELSENS ELEMENTER OG KILDER KVALITATIVE METODER: PERSONINTERVIEWS OG FOKUSGRUPPEINTERVIEWS SEGMENTERINGSMETODEN: KLYNGEANALYSE INDEKS METODE TIL AT UNDERSØGE SAMMENHÆNGE: MULTIPEL REGRESSIONSANALYSE BILAG 3: INSPIRATION TIL VIDERE ARBEJDE SAMMENFATNING AF INPUT FRA FOKUSGRUPPER, WORKSHOP, FIRERUMSMODEL OG LOKALE BIBLIOTEKER DET STRATEGISKE ARBEJDE MED MÅLGRUPPER HVAD KAN FÅ BEFOLKNINGEN TIL AT BRUGE BIBLIOTEKET MERE I FREMTIDEN? UDVIKLING MED UDGANGSPUNKT I BORGERNES INTERESSER BRUGERNES FORBEDRINGSFORSLAG TIL PERSONALET FORBEDRINGSFORSLAG TIL DET DIGITALE BIBLIOTEK FORBEDRINGSFORSLAG TIL BIBLIOTEKETS FYSISKE RAMMER FORBEDRINGSFORSLAG TIL BIBLIOTEKET SOM SOCIALT OG MULTIFUNKTIONELT RUM FORBEDRINGSFORSLAG OG IDÉER, DER KAN TILTRÆKKE OG FASTHOLDE DE UNGE BRUGERE

3 1 BILAG 1: KEND DIN MÅLGRUPPE Detaljeret beskrivelse af de 10 befolkningsgrupper I dette bilag gives der en fuld beskrivelse af de 10 segmenter, deres kendetegn samt biblioteksbrug og biblioteksinteresser. Under hvert segment vil der dels indgå noget af det samme, som blev beskrevet i hovedrapporten (persona, brugshyppighed, brugsformål og biblioteksinteresser) blot mere detaljeret. Her ud over vil der i dette bilag blive suppleret med følgende informationer om hvert segment: Personlige interesser uddannelsesniveau, igangværende uddannelse (for dem, hvor det er relevant), indkomst, beskæftigelsessituation, hvilken størrelse by man bor i samt familieforhold i form af om man har partner og børn. Desuden vil det blive nærmere beskrevet, hvordan et enkelte segment placerer sig på segmenteringsindeksene vedr. digitalisering, e-indeks, fordelingspolitiske holdninger samt hvor socialt vs. individualistisk orienteret man er. Se hovedrapportens kapitel 3 for definition af de forskellige indeks, der indgår i segmenteringen. Disse mere detaljerede segmentbeskrivelser er eksempelvis relevante at orientere sig i, hvis man vil arbejde målrettet med udvalgte eller alle segmenter. 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse, bruger Unge under ungdomsuddannelse er det yngste segment. Gruppen er mellem 15 og 19 år. Ud over alder er det væsentligste karakteristika for dette segment, at de er i gang med en ungdomsuddannelse. Segmentet er især præget af den pæne og flittige gymnasiepige. Det er således ikke alle, der er under ungdomsuddannelse, der indgår i dette segment. Persona for unge under ungdomsuddannelse Idealtypen for dette segment er den pæne pige og flittige pige fra gymnasiet, der prioriterer skole og lektier højt. Hun bor hjemme ved sine forældre er mellem 15 og 19 år og er gået direkte fra grundskolen til gymnasiet. Hun vægter socialt samvær højt og dyrker det både gennem sociale medier og fysisk samvær. Hun benytter sig i høj grad af digitale medier både til social interaktion og underholdning. Både via digitale medier og mere traditionelle kilder som cd er lytter hun til musik, som er en af hendes hovedinteresser. Hun er superbruger af biblioteket, som hun hyppigt benytter både i forbindelse med sin uddannelse og sine interesser. 3

4 Brugsmønster blandt unge under ungdomsuddannelse Unge under ungdomsuddannelse er et superbruger segment. Det er det segment, der har den største brugerandel på hele 90% 1. Til sammenligning er den gennemsnitlige brugerandel 55%. Segmentet har ikke bare den største andel brugere, men også den største andel, der bruger biblioteket hyppigt. Som det fremgår af nedenstående tabel har 32% brugt biblioteket inden for den seneste uge, og hele 63% er enten ugentlig eller månedlig bruger. Til sammenligning er det 34% af hele befolkningen, der bruger biblioteket ugentligt eller mindst en gang om måneden. Tabel 1: Brugshyppighed blandt unge under ungdomsuddannelse Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 32% 30% 24% 5% 2% 3% 2% De unge under ungdomsuddannelse bruger både biblioteket til oplevelsesrelaterede og vidensrelaterede formål. Der er således næsten lige mange, der har oplevelser og viden som deres primære brugsformål. Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt unge under ungdomsuddannelse Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pr, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 0% 47% 40% 1% 4% 0% Det er meget sandsynligt, at den store andel, der primært bruger biblioteket til vidensrelaterede formål, bruger det i sammenhæng med deres uddannelse. Det er således værd at være opmærksomhed på, at brugsmønsteret kan ændres i denne gruppe af hyppige biblioteksbrugere, når de ikke længere er under uddannelse. Det er i den sammenhæng interessant, at selvom de unge under ungdomsuddannelse er det segment, der bruger biblioteket mest, er der kun 53% af dette segments brugere, der synes, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Dette er overraskende nok noget under gennemsnittet på 71% for alle brugere. Det kan indikere, at en del af brugerne i dette segment bruger biblioteket, fordi de har brug for det i forbindelse med deres uddannelse, og at de derfor ikke automatisk vil fortsætte med at bruge biblioteket, når de ikke længere er under uddannelse. Unge under ungdomsuddannelses socioøkonomiske karakteristika 86% af segmentet er under uddannelse eller går endnu i grundskolen. Langt hovedparten af de, der er under uddannelse, går på gymnasiet eller hf. Der er også mindre dele af segmentet, der er i gang med enten HHX, HTX eller en erhvervsuddannelse. Enkelte er allerede i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Når disse personer alligevel tilhører dette segment frem for segmentet unge på videregående uddannelse, skyldes det at de på de andre parametre, der indgår i segmenteringen, har mere til fælles med de andre personer, der indgår i unge under ungdomsuddannelse. Som nævnt indledningsvist er både alder og uddannelsesstatus de stærkeste karakteristika for segmentet unge under ungdomsuddannelse. Alle der indgår i dette segment er således mellem 15 og 19 år. Ligeledes er alle der indgår i de øvrige segmenter over 19 år. 1 Biblioteksbrugere er defineret ved at de har benyttet biblioteket fysisk eller digitalt mindst én gang inden for det seneste år. Dette er i tråd med den definition, der bruges i andre undersøgelser på området herunder kulturvaneundersøgelser. Ved at bruge samme definition sikres muligheden for sammenlignelighed på tværs af forskellige undersøgelser. I denne opgørelse er ved ikke sorteret fra. Det betyder, at når der er 90% af segmentet der er brugere er resten af segmentet (10%) ikke-brugere. 4

5 Tabel 3: Uddannelsestype bland den del af segmentet, der er i uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 76% 6% 8% 6% 0% 1% 2% Segmentet indfanger ikke alle, der er i gang med en ungdomsuddannelse, da der også i segmenterne unge børneforældre og den unge arbejder er nogen, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Men unge under ungdomsuddannelse indfanger alle årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er derfor også sandsynligt, at dette segment i høj grad indfanger de unge, der er gået direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole. Desuden er en overvejende andel på 74% piger. Unge under ungdomsuddannelse skiller sig også ud ved, at en stor andel bor hos deres forældre (73% af segmentet). Tabel 4: Familieforhold blandt unge under ungdomsuddannelse Single, boende hos forældre 73% Single, eget hjem 7% Single med hjemmeboende børn 1% Single med udeboende børn 1% Par uden børn 5% Par med udeboende børn 0% Par med hjemmeboende børn 5% Enke/enkemand 0% Unge under ungdomsuddannelses holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Især i forhold til, i hvor høj grad man vægter og motiveres af socialt samvær, skiller de unge under ungdomsuddannelse sig ud. 46% af segmentet kan - ud fra deres høje score på det konstruerede sociale indeks - karakteriseres som meget sociale. De nærmeste forfølgere er den kulturelle superbruger og unge på videregående uddannelse, hvor henholdsvis 29% og 28% karakteriseres som meget sociale. Gennemsnittet for hele befolkningen er 23%. 5

6 Det er således sandsynligt, at en vigtig måde at tiltrække og fastholde biblioteksbrugere blandt disse unge er ved, at biblioteket tilbyder en ramme for socialt samvær. Dette underbygges også af, at blandt brugerne af biblioteket, er unge under ungdomsuddannelse dem, der i højst grad mener, at det at møde andre mennesker på biblioteket er væsentligt for, at det er en god oplevelse at komme på biblioteket. Unge under ungdomsuddannelse er endvidere det mest digitale segment. Der er således 80%, der ud fra deres score på det konstruerede digitaliseringsindeks kan karakteriseres som meget digitale. Gennemsnittet i befolkningen er 42%. Det gælder da også til en vis grad, at de ligeledes kan karakteriseres som i høj grad at kende til, bruge og motiveres af bibliotekets e-ressourcer. Det vurderes ud fra det konstruerede e-indeks, som 28% af segmentet scorer højt på. Der er dog tre andre segmenter, der scorer højere, og unge under ungdomsuddannelse ligger ikke markant højere end gennemsnittet for hele befolkningen (20%). Den store forskel mellem segmentets placering på de to indeks tyder på, at der er et uudnyttet potentiale for øget brug af digitale bibliotekstilbud, blandt denne målgruppe. Endelig er unge under ungdomsuddannelse det politisk set mest venstreorienterede ungesegment. Der er således 75%, der ud fra dette politiske indeks har venstreorienterede holdninger. Unge under ungdomsuddannelses interesser Nedenstående figur viser, hvad de unge under ungdomsuddannelse især har interesse for. Det er værd at være opmærksom på, at der er blevet spurgt til, hvilke tre emner, der har den største interesse. Andelene ud fra hvert område udtrykker derfor, hvor mange der har det givne område som en af deres tre primære interesser. Der kan derfor godt være større andele end de her viste, der interesserer sig for hvert område. Det samme gælder for de øvrige segmenter i de følgende afsnit. Det er de 13 interesseområder, som flest fra segmentet har angivet, der indgår i figuren. Dette gælder for alle segmenterne. Som mange af de øvrige segmenter er rejser den interesse, som flest af de unge under ungdomsuddannelse har angivet som en af deres primære interesser. Andelen, der har angivet rejser i dette segment, er tæt på gennemsnittet for alle. Det samme gælder for TV og film. Derimod skiller de unge under ungdomsuddannelse sig ud ved sammen med unge på videregående uddannelse at have en stor andel på 24%, der angiver uddannelse og lektier som en af deres primære interesser. Dette underbygger, at der her er tale om et segment, der er præget af flittige og pligtopfyldende elever. Dette underbygger også, at en væsentlig måde at tiltrække brugere fra dette segment, er ved at biblioteket ses som en hjælp i forbindelse med uddannelse og lektier. Det kan både være i form af, at brugerne kan finde den viden, der er relevant for dem i uddannelsesmæssig sammenhæng og i form af, at biblioteket tilbyder gode rammer til studie og lektielæsning. Segmentets høje biblioteksbrug er sandsynligvis knyttet til, at de bruger biblioteket i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at biblioteksbruget for disse unge hurtigt kan ændre sig, når de ikke længere er under uddannelse. Unge under ungdomsuddannelse har også sociale medier, som en af deres primære interesser, hvilket indikerer, at sociale medier kan være en oplagt vej til at tiltrække og fastholde brugere fra dette segment. 6

7 Figur 1: Primære interesser for unge under ungdomsuddannelse Rejse Lytte til musik TV og film 26% 28% 29% Uddannelse og lektier 24% Sociale medier 21% Tøj og mode Udøve musik Computerspil Dyrke individuel sport Politik Læse skønlitteratur Fest, Natklub, Diskotek Dyrke holdsport 18% 16% 16% 14% 14% 13% 12% 11% Unge under ungdomsuddannelse har dog også andre væsentlige interesser, der kan motivere til biblioteksbrug. De har den højeste andel, der har angivet såvel det at lytte til musik som foto og kunst, som deres højeste interesser. Det lader også til, at bibliotekerne har haft held med at tiltrække de unge fra dette segment, der interesserer sig for musik, til at bruge musikbiblioteket. Som det fremgår af nedenstående figur har hele 42% af biblioteksbrugerne blandt de unge under ungdomsuddannelse angivet lån af cd og dvd som en af deres væsentligste biblioteksinteresser. Dette er en klar topscore, og det ligger væsentligt over gennemsnittet for alle brugere på 26%. Det er tankevækkende, at kun 5% (befolkningsgennemsnittet er 4%) har angivet download og streaming af musik, som en af deres primære biblioteksinteresser på trods af at, unge under ungdomsuddannelse både er det mest digitalt orienterede segment og det segment, der har størst interesse for at lytte til musik. Ligeledes lader de unges generelle digitale interesser heller ikke til at have slået igennem i forhold til lån af bøger. Her har hele 80% angivet lån af fysiske bøger som en primær biblioteksinteresse, mens kun 12% har angivet lån af e-bøger. I forhold til lån af fysiske bøger ligger unge under ungdomsuddannelse således lidt over gennemsnittet for alle brugere på 77%, mens de i forhold til lån af e-bøger ligger lidt under gennemsnittet på 15%. Samme tendens ses i forhold til applikationer til smartphones, hvor de unge under ungdomsuddannelse ligger på niveau med gennemsnittet for alle brugere. Download og streaming af film skiller sig dog ud, som en digital tjeneste unge under ungdomsuddannelse er meget interesseret i. 25% af brugerne i segmentet har angivet dette som en primær biblioteksinteresse. Dette er den klart højeste andel blandt brugerne fra alle segmenter, og det ligger noget over gennemsnittet på 12%. Dette på trods af, at unge under ungdomsuddannelses interesse for TV og film er under befolkningsgennemsnittet. Forklaringen er sandsynligvis, at unge under ungdomsuddannelse er det yngste segment, og dermed inden for få år er blevet præsenteret for filmstriben i folkeskolen, der bruger filmstriben som undervisningsmateriale. Som det fremgik af hovedrapportens afsnit 7, har unge under ungdomsuddannelse et markant højere kendskab til filmstriben end de øvrige segmenter. 73% af disse unge kender således filmstriben, mens gennemsnittet for befolkningen er på 19%. 7

8 Forskellen i interessen for filmstriben illustrerer således også, hvor vigtig kendskabsbarrieren er for brug af bibliotekets tilbud. Figur 2: Unge under ungdomsuddannelses primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 80% Lån af musik CD er og film på DVD 42% Fleksibel fysisk adgang Downloade eller streame film (filmstriben) 28% 25% Låne bøger digitalt (e-bøger) Arrangementer Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Downloade eller streame musik (Bibzoom) Netlydbøger It-kurser 12% 6% 5% 5% 3% 0% 8

9 1.2 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående uddannelse er i særlig grad defineret ved, at alle i dette segment er mellem 20 og 29 år og er studerende på en videregående uddannelse. Persona for unge på videregående uddannelse Den idealtypiske person i segmentet er en mand (men kan også være en kvinde) mellem 20 og 29 år. Han bor i en storby, hvor han studerer på en videregående uddannelse. Han er meget digitalt orienteret og er bl.a. en aktiv bruger af sociale medier. Han er single og interesserer sig meget for sport og motion, TV og film, uddannelse og lektier samt politik og samfundsforhold. Han bruger biblioteket forholdsvis ofte især til vidensrelaterede formål i forbindelse med sit studie. Han er især interesseret i at låne bøger såvel fysisk som digitalt. Biblioteksbrug blandt unge på videregående uddannelse Unge på videregående uddannelse er et brugersegment med 77% brugere. Hermed har dette segment den tredje største brugerandel. Hele 31% af segmentet har brugt biblioteket inden for den sidste uge. Dette ligger på niveau med de to superbrugersegmenter; unge under ungdomsuddannelse og den kulturelle superbruger. Som det fremgår af nedenstående tabel er der dog en noget større spredning i de øvrige unge på videregående uddannelses hyppighed af biblioteksbrug end det er tilfældet for superbrugersegmenterne. Der er dog kun en meget lille andel på kun 5%, der aldrig har benyttet biblioteket, eller ikke har gjort det inden for de seneste tre år. Denne andel er på niveau med både de unge på ungdomsuddannelse og den kulturelle superbruger, der begge har 3%, der enten aldrig har benyttet biblioteket eller ikke har gjort det inden for de sidste tre år. Til sammenligning er der i befolkningen som helhed 13%, der enten aldrig har besøgt biblioteket eller, hvor det er over tre år siden. Tabel 5: Brugshyppighed blandt unge på videregående uddannelse Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 31% 19% 20% 7% 17% 4% 1% 65% af brugerne blandt unge på videregående uddannelse bruger primært biblioteket til vidensrelaterede formål. Unge på videregående uddannelse er dermed segmentet med den største andel, der bruger biblioteket til vidensformål. Til sammenligning er det 36% af alle biblioteksbrugere, der primært bruger biblioteket til viden. 9

10 Tabel 6: Primære brugsformål for brugerne blandt unge på videregående uddannelse Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 0% 65% 20% 6% 1% 0% Unge på videregående uddannelses socioøkonomiske karakteristika Alle i denne gruppe er i gang med en uddannelse. Som det fremgår af nedenstående tabel er langt størstedelen på 89 % i gang med en videregående uddannelse. Særligt lange og mellemlange videregående uddannelser præger segmentet. Tabel 7: Uddannelsestype blandt den del af segmentet, der er i uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 0% 0% 0% 11% 5% 37% 47% 44% af segmentet er kvinder og 56% er mænd. Unge på videregående uddannelse bor i klart overvejende grad i storby. Det hænger sammen med, at det er her, de fleste videregående uddannelsesinstitutioner ligger. Unge på videregående uddannelse har klart den største andel, der bor i en storby. Der er således 61% af de unge på en videregående uddannelse, der bor i storby mens landsgennemsnittet er på 28%. Tabel 8: Geografisk placering unge på videregående uddannelse Storby Større by By Landsby 61% 21% 15% 2% Mere end halvdelen af segmentet (57%) er singler uden børn og bor i eget hjem. Hermed skiller unge på videregående uddannelse sig ud som det segment, der har klart flest singler i eget hjem. Til sammenligning er det i befolkningen 22%, der er singler uden børn og bor i eget hjem. 10

11 Tabel 9: Familieforhold blandt unge på videregående uddannelse Single, boende hos forældre 10% Single, eget hjem 57% Single med hjemmeboende børn 0% Single med udeboende børn 1% Par uden børn 30% Par med udeboende børn 1% Par med hjemmeboende børn 0% Enke/enkemand 0% Unge på videregående uddannelses holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Unge på videregående uddannelse er en meget digital gruppe. 74% er noget eller meget digitale, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet på 22%. En af indikatorerne for, at de unge på videregående uddannelse er meget digitale, er, at 66% har angivet, at de bruger sociale medier flere gange dagligt. Deres digitale vaner smitter sandsynligvis også af på deres biblioteksbrug, hvor kun den kulturelle superbruger er mere aktiv og motiveret af bibliotekernes e-ressourcer. 34% af de unge på videregående uddannelse scorer således højt på e-indekset, mens der i befolkningen samlet set kun er 22%. På andre punkter som politisk præference og social indstilling skiller unge på videregående uddannelse sig ikke synderligt ud fra befolkningen samlet set. Unge på videregående uddannelses interesser TV og film er den interesse flest har angivet. Her ligger unge på videregående uddannelse dog tæt på gennemsnittet for hele befolkningen på 33%. Unge på videregående uddannelse skiller sig ud ved at have stor interesse for sport. De er dels det ungesegment, hvor flest har individuel sport som en hovedinteresse, dels det segment med flest, der har holdsport som en primær interesse. Det er endvidere i denne gruppe, at flest har angivet fester som en hovedinteresse. Disse interesser kan ikke umiddelbart forventes at motivere til biblioteksbrug. Motivationen bag det forholdsvist høje biblioteksbrug blandt unge på videregående uddannelse kan nok især forklares med, at unge på videregående uddannelse bruger biblioteket i forbindelse med deres studie. Herunder er deres store 11

12 interesse for uddannelse og lektier (27%) en væsentlig årsag til hyppig brug af biblioteket, ligesom det er for unge under ungdomsuddannelse. Uddannelse og lektier er således den tredje største interesse for unge på videregående uddannelse, og det er da også netop denne gruppe, der er mest interesseret i uddannelse og lektier. Det er værd at være opmærksom på, at hvis biblioteksbruget især er styret af deres aktuelle uddannelsesstatus, kan man ikke uden videre regne med, at de der bruger biblioteket i dag fortsat vil bruge biblioteket lige så meget, når de har afslutte deres uddannelse. Dette underbygges af, at andelen af brugerne i segmentet, der synes biblioteket har stor personlig værdi for dem, ligger på 54%, mens gennemsnittet blandt alle brugere er 71%. Interesse for både skønlitteratur og faglitteratur blandt unge på videregående uddannelse ligger lidt under gennemsnittet. Så selvom flere fra segmentet kan forventes at blive ved med at bruge biblioteket hertil, vil det ikke være nok til at holde den høje brugerandel blandt disse borgere, når de har afsluttet deres uddannelse. De er til gengæld det ungesegment, hvor flest interesserer sig for politik og samfundshold. Bibliotekstilbud herom kan sammen med bibliotekstilbud, der vedrører rejser, computerspil og litteratur være med til motivere til fortsat at bruge biblioteket også efter deres uddannelse. Det, der dog for alvor kunne fastholde brugerne i dette segment, er ting, der er relevante i forhold til deres store interesse for sport. Som en af deltagerne i fokusgruppen udtrykte det: Det kunne være fedt med arrangementer eller foredrag med vejledning om kost eller fitness. Så kunne man få at vide, hvilken bog man skal læse eller hvad for en bog man kan finde og blive inspireret. Ung kvinde på videregående uddannelse, bruger Figur 3: Primære interesser for unge på videregående uddannelse TV og film 33% Dyrke individuel sport Uddannelse og lektier 27% 28% Rejse 22% Fest, Natklub, Diskotek Politik Computerspil Dyrke holdsport Mad og vin Tøj og mode 19% 18% 18% 18% 16% 16% Lytte til musik Læse skønlitteratur 14% 13% Sociale medier 9% 12

13 Brugerne blandt unge på videregående uddannelse har ligesom de øvrige segmenter lån af fysiske bøger som deres primære biblioteksinteresse. Samtidig skiller unge på videregående uddannelse sig dog ud ved at have den klart største interesse for lån af e-bøger. Hele 34% fra denne gruppe har angivet e-bøger som en af deres væsentligste biblioteksinteresser. Det er mere end dobbelt så mange som i befolkningen samlet set (15%). Sandsynligvis kan den store interesse for e-bøger bl.a. forklares med, at de unge her kan finde faglig viden af relevans for deres studie. Det støttes af, at gruppen ligger højt både i forhold til interessen for fysiske bøger og i forhold til interessen for e-bøger og det forhold, at segmentet skiller sig ud ved, at flest bruger biblioteket til vidensrelaterede formål. At de unge på videregående uddannelse er et af de mest digitale segmenter udmønter sig også i, at de er det segment, hvor flest er interesseret i bibliotekstilbud med applikationer til smartphones. Der er en bemærkelsesværdig forskel mellem unge på videregående uddannelse og unge under ungdomsuddannelse i forhold til deres brug af digitale bibliotekstilbud. Det er de to mest digtalt orienterede segmenter, men bibliotekerne har i højere grad fået fat i de unge på videregående uddannelse i forhold til e- bøger. Til gengæld er brugerne blandt unge under ungdomsuddannelse i højere grad interesseret i at downloade eller streame film end brugerne blandt unge på videregående uddannelse. Som nævnt i afsnit 1 i dette bilag skyldes forskellen sandsynligvis, at de unge under ungdomsuddannelse har væsentligt større kendskab hertil fordi de er blevet præsenteret for filmstriben i folkeskolen. Figur 4: Primære biblioteksinteresser for unge under ungdomsuddannelse (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 81% Låne bøger digitalt (e-bøger) Fleksibel fysisk adgang 34% 33% Lån af musik CD er og film på DVD Downloade eller streame film (filmstriben) Arrangementer Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Netlydbøger Downloade eller streame musik (Bibzoom) It-kurser 20% 19% 12% 8% 8% 6% 0% 13

14 1.3 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder, bruger Segmentet De unge børneforældre er alle i alderen år, og de har alle børn under 15 år. Dette præger også deres interesser, der er forenelige med familielivet. Persona for de unge børneforældre Den idealtypiske person blandt de unge børneforældre er en kvinde mellem 20 og 29 år, der har et lille barn, og som bor sammen med sit barn og barnets far. Segmentet har interesser, der er forenelige med familielivet. De bruger biblioteket ind i mellem og især til børnerelaterede tilbud, hvilket giver dem stor personlig værdi. De er samtidig aktive og tilfredse brugere af de digitale bibliotekstilbud. De unge børneforældres biblioteksbrug De unge børneforældre er et brugersegment med 63%, der bruger biblioteket mindst én gang årligt. Som det fremgår af nedenstående tabel er de dog ret spredte i forhold til hyppigheden af biblioteksbrug. Tabel 10: Brugshyppighed blandt de unge børneforældre Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 14% 25% 17% 9% 13% 18% 0% De unge børneforældre har således færre, der bruger biblioteket og særligt færre, der ugentlig bruger biblioteket - end de unge, der er i gang med ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Til gengæld kan brugerne blandt de unge børneforældre forventes at være mere faste brugere over en længere årrække, fordi de især bruger biblioteket til deres børn. Som det fremgår af nedenstående tabel har 40% af brugerne angivet børnerelaterede tilbud som deres primære brugsformål. 2 Deres biblioteksbrug er således knyttet til noget, der er meget vigtigt for dem deres børn. I og med det at være børnefamilie er noget man er over en noget længere periode end fx at være i gang med en videregående uddannelse, kan deres interesse for og brug af biblioteket forventes at være mere længerevarende. Det underbygges endvidere af, at hele 76% af brugerne i dette segment har angivet, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Dette er en markant højere andel end i de andre ungesegmenter, hvor andelen af brugerne, der har stor personlig værdi af biblioteket ligger mellem 46% og 54%. Den stabile brug af biblioteket blandt de unge børneforældre underbygges endvidere af, at også børnefamilierne over 30 år en relativ høj brugerandel. Det er endvidere værd at fremhæve, at de unge børneforældre er den gruppe, hvor flest har angivet, at deres primære brugsformål er pc, aviser, blade, afslapning eller lignende. 2 Dette er andelen, der primært anvender biblioteket til børnerelaterede tilbud. Den samlede andel bland de unge børneforældre, der bruger biblioteket til børnerelaterede tilbud kan forventes at være væsentlig højere. 14

15 Tabel 11: Primære brugsformål for brugerne blandt de unge børneforældre Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 40% 19% 16% 13% 1% 0% De unge børneforældre udgør kun 2% af befolkningen og fylder derfor ikke meget på biblioteket. Ikke desto mindre er det en væsentlig gruppe at være opmærksom på, idet segmentets biblioteksbrug og interesser kan give tidlige indikationer på, hvordan bibliotekerne kan tiltrække og fastholde de kommende børneforældre og dermed målrette ydelser til alle børneforældre, der samlet set er en meget stor gruppe. Unge børneforældres holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Som nævnt er det væsentligste fællestræk, at alle har børn under 15 år. Herudover har segmentet følgende socioøkonomiske karakteristika: Klart størstedelen (92%) lever i parforhold med hjemmeboende børn. Overvægt af kvinder: 64 % af segmentet er kvinder, mens 36 % er mænd. De er fordelt nogenlunde jævnt og svarende til befolkningen på de forskellige typer af byer. Dog bor flere i en større by (22%). Gennemsnittet for hele befolkningen er 14%, og for børneforældre over 30 år er andelen 11%. De fleste er enten funktionærer (26%), studerende (23%) eller faglærte arbejdere (16%). De unge børneforældre er endvidere det eneste ungesegment med selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Tabel 12: Familieforhold blandt de unge børneforældre Single, boende hos forældre 0% Single, eget hjem 0% Single med hjemmeboende børn 6% Single med udeboende børn 0% Par uden børn 0% Par med udeboende børn 2% Par med hjemmeboende børn 92% Enke/enkemand 0% 15

16 Tabel 13: Geografisk placering af de unge børneforældre Storby Større by By Landsby 24% 22% 29% 22% Tabel 14: Beskæftigelse blandt de unge børneforældre Faglært arbejde 16% Ufaglært arbejde 7% Funktionæransat eller lignende 26% Selvstændig 4% Medarbejdende ægtefælle 9% Studerende/uddannelsessøgende 23% Efterlønner/pensionist 0% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 2% Ledig 9% Andet 4% Det er interessant, at de unge børneforældre har noget til fælles med alle de tre øvrige segmenter i forhold til beskæftigelse og uddannelse. De har således en væsentlig del, der lige som den unge arbejder er funktionær, faglært eller ufaglært arbejder. Ligeledes er en væsentlig del studerende, og når man ser nærmere på hvilken form for uddannelse de er i gang med (tabel 15) har de både nogen der er i gang med ungdomsuddannelse og nogen der er i gang med videregående uddannelse. 16

17 Når de unge børneforældre har skilt sig ud som et selvstændigt segment frem for at høre under de andre tre ungesegmenter, viser det, at det er mere definerende for ens aktuelle livssituation, biblioteksinteresser og biblioteksbrug at være børneforælder, end hvilken beskæftigelse man har eller uddannelse man er i gang med. Tabel 15: Uddannelsestype blandt den del af segmentet, der er under uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 25% 0% 0% 5% 20% 13% 38% Unge børneforældres holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner De unge børneforældre er de mindst digitale blandt de unge; 59% scorer højt på digitaliseringsindekset. De er dog stadig mere digitale end befolkningen over 30 år (42%). Digitaliseringsindekset måler, hvor ofte man bruger forskellige digitale tjenester. Grunden til, at de unge børneforældre scorer lavere på dette indeks end de øvrige ungesegmenter kan derfor være, at de har mindre tid til fx sociale medier end de unge der ikke har børn. Som det fremgår af følgende afsnit har hele 18% af de unge børneforældre angivet sociale medier som en af deres hovedinteresser. Dette er den anden største andel blandt alle segmenterne. Det kan tyde på, at selvom de ikke er lige så hyppige brugere af de forskellige digitale tjenester som de andre ungesegmenter har de alligevel stor digital interesse og færdigheder. Med 34% der scorer højt på e-indekset, ligger de unge børneforældre tredje højest i forhold til interesse for og brug af bibliotekets e-ressourcer. E-indekset er et af de steder, der viser tydelige forskelle mellem de unge børneforældre og børneforældrene over 30 år, hvor kun 20% scorer højt på e-indekset. Forskellen mellem de to forældresegmenter er endnu større, når man ser på nørd-indekset. Her er de unge børneforældre med 23% et af de segmenter, hvor nørdethed spiller en væsentlig rolle, mens det slet ikke gør sig gældende hos de ældre børneforældre. På det politiske indeks skiller de unge børnefamilier sig også lidt ud fra de øvrige ungesegmenter. De er således det ungesegment, hvor færrest har venstreorienterede synspunkter. Unge børneforældres interesser Figur 5 viser de unge børneforældres primære interesser. Som det fremgår heraf har de i høj grad interesser, der er forenelige med familieliv. Samtidig skiller de sig ud fra de andre segmenter i forhold til flere af deres interesser: Unge børneforældre er det segment, der har størst interesse for mad og vin, tøj og mode samt rollespil og fantasy. Det er samtidig en af de grupper, der har størst interesse for computerspil, sociale medier samt holdsport. De er det ungesegment, der har størst interesse for skønlitteratur, håndarbejde samt arrangementer og foredrag. Til gengæld er de et af de segmenter, der har mindst interesse for rejser, tv og film, museer og teatre samt faglitteratur. De er endvidere det ungesegment, der er mindst interesseret i fest i weekenden, i at lytte til musik, individuel sport samt kunst og foto. 17

18 Figur 5: Primære interesser for unge børneforældre Mad og vin 35% Computerspil 25% Tøj og mode TV og film 23% 22% Rejse Sociale medier 19% 18% Læse skønlitteratur Håndarbejde Politik Lytte til musik Dyrke holdsport Biler og motorcykler Dyrke individuel sport 16% 15% 13% 13% 13% 11% 10% Brugerne blandt de unge børneforældre skiller sig også noget ud fra de andre segmenters brugere i forhold til deres biblioteksinteresser. De er det segment, der har størst interesse for fleksible åbningstider, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at segmentet er domineret af småbørnsforældre for hvem tid er en meget knap faktor. De er samtidig det segment, der efter den kulturelle superbruger, har størst interesse for arrangementer. Det tyder således på, at bibliotekerne har haft held til at imødekomme dette segments relative store interesse for arrangementer med flere af de arrangementer, der er rettet mod børnefamilier. Selvom kun 6% af alle i segmentet har angivet arrangementer og foredrag som en af deres generelle hovedinteresser er 16% af brugerne i segmentet meget interesseret i bibliotekets arrangementer. Til gengæld lader det ikke til, at bibliotekerne har haft lige så stort held med at omsætte segmentets relativt store interesse for skønlitteratur. Ligesom de øvrige segmenter har de unge børneforældre lån af fysiske bøger som deres største biblioteksinteresse angivet af 61% af segmentets brugere. De andre segmenter har dog en endnu større andel, der har angivet fysiske bøger som en primær interesse og de unge børnefor er derfor det segment, hvor færrest har angivet lån af bøger som en primær biblioteksinteresse. Udfordringen er endnu større i forhold til lån af e-bøger, hvor unge børneforældre er det segment, der har lavest interesse herfor, og de ligger markant lavere end de øvrige ungesegmenter. Det skal ikke ses som udtryk for, at de unge børneforældre generelt ikke interesserer sig for bibliotekets digitale tilbud. De er således det segment, hvor anden flest (Nørden har flest) har angivet det at downloade eller streame musik som en primær biblioteksinteresse. Dette på trods af at de som nævnt ovenfor er det ungesegment, hvor færrest interesserer sig for musik. Den relativt lave interesse for musik sammen med segmentets relativt lave interesse for TV og film slår til gengæld igennem i forhold til segmentets interesse for at lån af cd er og dvd er. Efter Senioren har de unge børneforældre den laveste interesse for dette tilbud. 18

19 Figur 6: Primære biblioteksinteresser for de unge børneforældre (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 61% Fleksibel fysisk adgang 36% Downloade eller streame film (filmstriben) Lån af musik CD er og film på DVD Arrangementer 17% 17% 16% Downloade eller streame musik (Bibzoom) 7% It-kurser Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Netlydbøger Låne bøger digitalt (e-bøger) 6% 6% 3% 2% 19

20 1.4 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke-bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved en stor andel erhvervsaktive. De har en ligelig kønsfordeling, med 52% mænd og 48% kvinder. Persona for den unge arbejder Den unge arbejder er en mand eller kvinde, der er i beskæftigelse. Han/hun er mest sandsynligt ansat som ufaglært arbejder, men kan også være beskæftiget som faglært arbejder eller funktionær. Han/hun tilhører den gruppe af unge, hvor færrest er i gang med eller har en uddannelse. Den unge arbejder har generelt gode digitale evner og interesserer sig blandt andet meget for computerspil, sociale medier, musik og film. Hans/hendes interesser omsættes kun i ringe grad i biblioteksbrug. Han/hun bruger sjældent biblioteket som han/hun er forholdsvis kritisk overfor og ikke tillægger særlig stor personlig værdi. Biblioteksbrug blandt unge arbejdere De unge arbejdere er med 51% brugere det ungesegment, hvor færrest benytter sig af biblioteket. Dette placerer også segmentet under befolkningsgennemsnittet på 55% brugere. De, der benytter sig af biblioteket gør dette relativt sjældent, med 24% der har besøgt biblioteket inden for den seneste uge eller måned. Til sammenligning er gennemsnittet for hele befolkningen her 34%. Den relativ lave brugshyppighed stemmer godt overens med, at de unge arbejdere er det af alle segmenterne, som tillægger biblioteket lavest personlig værdi. Kun 46% af segmentet erklærer sig enige eller meget enige i, at biblioteket har en stor personlig værdi for dem. Til sammenligning mener 71% af den samlede befolkning, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Tabel 16: Den unge arbejders brugshyppighed Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 8% 16% 18% 9% 31% 16% 1% Den unge arbejder benytter sig især af vidensrelaterede tilbud, som 40% af segmentet bruger. Den store interesse for netop denne slags tilbud kan hænge sammen med, at en betydelig del af segmentet (14%) er under uddannelse eller uddannelsessøgende. Således kan det forventes, at brugshyppigheden for medlemmer af dette segment vil falde i takt med, at de bliver ældre og afslutter deres uddannelser. Det andet hyppigste brugsformål er oplevelsesrelaterede tilbud (34%). 20

21 Tabel 17: Primære brugsformål for brugerne blandt de unge arbejdere Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 4% 40% 34% 7% 1% 1% Unge arbejderes socioøkonomiske karakteristika Den største andel i denne befolkningsgruppe er arbejdere. Der er således samlet 37%, der enten har faglært (14%) eller ufaglært (23%) arbejde. Hermed er den unge arbejder det segment blandt alle, hvor flest er i beskæftigelse som enten faglært eller ufaglært arbejder og sammenlignet med de øvrige ungesegmenter, har den unge arbejder en markant højere andel, der er beskæftiget med faglært eller ufaglært arbejde. Den unge arbejder er med 64% det ungesegment, hvor flest er i beskæftigelse. Samtidig er de den gruppe blandt de unge, hvor færrest er studerende eller uddannelsessøgende. Endelig har den unge arbejder med 18% den største andel, der er ledige eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Tabel 18: Beskæftigelse blandt de unge arbejdere Faglært arbejde 14% Ufaglært arbejde 23% Funktionæransat eller lignende 26% Selvstændig 1% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 14% Efterlønner/pensionist 0% Midlertidigt udenfor arbejdsstyrke 6% Ledig 12% Andet 4% 21

22 Ud af de 14% af segmentet, der er under uddannelse, er de fleste, 78%, i gang med gymnasium eller HF. Med 4% der er i gang med at tage en videregående uddannelse og heraf ingen, der er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er denne gruppe den ungegruppe, der kan forventes, at få det laveste uddannelsesniveau. Når de 14%, der er i gang med uddannelse i segmenteringen er blevet tilknyttet dette segment, frem for de to uddannelsessegmenter, skyldes det den statistiske angivelse af at de samlet set har mest tilfælles med segmentet den unge arbejder. I denne segmentering spilder bl.a. alder en rolle, idet det har vist sig at være et stærkt segmenteringskriterium for unge under ungdomsuddannelse, hvor alle er mellem 15 og 19 år. De unge arbejdere der er under ungdomsuddannelse er altså over 19 år. Dette indikerer også noget om, at de ikke tilhører dem, der kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet, hvilket vi fra andre undersøgelser ved er en indikator for, hvordan man klarer sig videre i uddannelsessystemet. Tabel 19: Uddannelsestype blandt den del af segmentet, der er under uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 78% 3% 11% 3% 4% 0% 0% Geografisk placerer de unge arbejdere sig i de større byer. Over halvdelen bor i en storby (36%) eller en større by (18%). Dette er højere end gennemsnittet for befolkningen, hvor 28% bor i en større by og 14% i en storby. Tabel 20: Geografisk placering af de unge arbejdere Storby Større by By Landsby 36% 18% 33% 12% Størstedelen (42%) af de unge arbejdere lever i parforhold uden børn eller som single i ejet hjem (37%). 16% bor stadig hjemme ved forældrene. 22

23 Tabel 21: Familieforhold blandt de unge arbejdere Single, boende hos forældre 16% Single, eget hjem 37% Single med hjemmeboende børn 1% Single med udeboende børn 1% Par uden børn 42% Par med udeboende børn 0% Par med hjemmeboende børn 0% Enke/enkemand 1% Unge arbejderes holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Blandt de unge arbejdere scorer 66% højt på digitaliseringsindekset. De unge arbejdere er altså et af de mest digitale segmenter og lægger sig langt over befolkningsgennemsnittet på 42%. På dette indeks er de unge arbejdere kun overgået af de unge under ungdomsuddannelse og de unge på videregående uddannelse. Segmentets høje placering på indekset understøttes af, at 87% af dette segment benytter apps på telefon og tablet en eller flere gange om ugen, sammen med unge på videregående uddannelse, for hvem det samme tal er 88%, ligger den unge arbejder således i top i forhold til brug af og interesse for nyere digitale medier. På trods af de unge arbejderes høje digitaliseringsgrad placerer de sig dog lavt på e-indekset. Kun 18% af dette segment bruger og motiveres i høj grad af bibliotekernes elektroniske tilbud. Dette placerer de unge arbejdere under befolkningsgennemsnittet på 20%, og gør de unge arbejdere til det ungesegment med den laveste score på e-indekset. De unge arbejderes høje digitaliseringsgrad tyder dog på et stort potentiale for udvikling af segmentets brug af bibliotekernes digitale tilbud, hvis disse rent indholdsmæssigt falder inden for deres interesser. De unge arbejdere er næstefter nørden det mest nørdede segment. Med 24% der ligger højt på nørdindekset, ligger de langt under nørdernes 71%, men også betydeligt over befolkningsgennemsnittet på 12%. Segmentet har en begrænset interesse for det sociale, med kun 16%, der ligger højt på socialindekset. Dette placerer de unge arbejdere under befolkningsgennemsnittet på 23% og efterlader kun 3 mindre sociale segmenter. Med 64% venstreorienterede placerer de unge arbejdere sig under befolkningsgennemsnittet på 71%. 23

24 Unge arbejderes interesser Unge arbejderes største interesse er TV og film. 34% angiver denne interesse, men segmentet skiller sig på dette punkt ikke ud fra den samlede befolkning, hvor 32% angiver dette som interesse. De unge arbejdere skiller sig derimod ud med en meget stor interesse for computerspil, som 27% af segmentet angiver som interesse. Dette er betydeligt højere end befolkningen som helhed, hvor kun 13% angiver dette som interesse. Det eneste segment med større interesse for computerspil er nørderne, hvor 76% angiver dette som interesse. Dette stemmer godt overens med, at de unge arbejdere næstefter nørderne er det segment, der placerer sig højest på nørd-indekset. Blandt de unge arbejderes øvrige interesser skiller især tøj, mode og musik sig ud. Segmentet er det af alle hvor anden flest angiver tøj og mode som interesse - 19%, mod et gennemsnit for hele befolkningen på 9%. Kun de unge børneforældre er her mere interesserede, med en andel på 23% der angiver dette som interesse. Blandt de unge arbejdere angiver 24% det at lytte til musik som en af deres 3 hovedinteresser. Det eneste segment, der i højere grad angiver dette som interesse, er de unge under ungdomsuddannelse, hvor 24% interesserer sig for at lytte til musik. For hele befolkningen er tallet 19%. En betydelig andel (9%) af de unge arbejdere interesserer sig i tråd med dette for koncerter og musikfestivaler. De unge arbejdere hører til blandt de segmenter, hvor færrest interesserer sig for skønlitteratur (10% mod et befolkningsgennemsnit på 17%) og hvor færrest interesserer sig for faglitteratur (3% mod et befolkningsgennemsnit på 6%). Desuden er det det segment, hvor færrest interesserer sig for politik og samfundsforhold (9% mod et befolkningsgennemsnit på 15%). Disse tal kan tyde på, at de unge kan være svære at tiltrække i forhold til bibliotekets bogtilbud. Til gengæld kan de tiltrækkes af kulturrelaterede tilbud, såsom udlån af film, computerspil, og musik. Figur 7: Primære interesser for unge arbejdere TV og film 34% Computerspil 27% Rejse Lytte til musik 24% 25% Tøj og mode Dyrke individuel sport Mad og vin Sociale medier Biler og motorcykler 19% 18% 18% 16% 14% Have og natur Læse skønlitteratur Fest, Natklub, Diskotek Koncerter og musikfestivaler 12% 10% 10% 9% I overensstemmelse med segmentets lave interesse for læsning af skøn- og faglitteratur er de unge arbejdere et af de segmenter, hvor færrest er interesseret i at låne fysiske bøger. 71% af brugerne i dette segment angiver det som en biblioteksinteresse. De eneste segmenter, hvor en lavere andel, har angivet lån af fysiske bøger som en af deres primære biblioteksinteresser, er de unge børneforældre (61%) og nørden (63%). 24

25 På trods af at segmentet samlet set udtrykker stor interesse for film og musik, giver dette ikke stort udslag på brugernes biblioteksinteresser. Her ligger de således tæt og endda lidt under befolkningsgennemsnittet. Kun få har angivet, at de har stor interesse for at downloade eller streame musik (5% mod 4% for hele befolkningen), at låne musik og film på cd og dvd (20% mod 26% for hele befolkningen) eller at downloade eller streame film (16% mod 12% for hele befolkningen). Meget få udtrykker interesse for adgang til biblioteket via smartphone (4%), på trods af at hele 87% af dette segment benytter sig af apps på smartphone eller tablet. Det tyder således på, at der er et uindfriet potentiale for brug af musik- og filmtilbud såvel fysisk som digitalt. En mulig årsag til, at den unge arbejder ikke i højere grad omsætter sine interesser og digitale færdigheder i biblioteksbrug, kan være manglende kendskab til flere af især de digitale tilbud. Som det fremgår af afsnit 7 i hovedrapporten, har de unge arbejdere således et relativt lavt kendskab til bibliotekets digitale tilbud. 37% af brugerne blandt de unge arbejdere kender ingen af de digitale tilbud, hvilket er den største andel blandt de unge brugergrupper. I forlængelse heraf er det endvidere interessant, at de unge arbejdere er det segment, hvor flest angiver, at de ikke ved hvilke bibliotekstilbud der især interesserer dem (17%). Dette kan tyde på at bibliotekerne især kan vinde ved at udbrede information om hvad bibliotekerne kan tilbyde de unge arbejdere. Figur 8: Primære biblioteksinteresser for unge arbejdere (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 71% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD Låne bøger digitalt (e-bøger) Downloade eller streame film (filmstriben) 21% 20% 16% 16% Netlydbøger 8% Downloade eller streame musik (Bibzoom) Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Arrangementer It-kurser 5% 4% 4% 2% 25

26 1.5 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at være det segment, der er det mest kulturelle. Hvor det for flere af de andre segmenter i særlig grad har været uddannelsesforhold eller familiesituation (børn under 15 år), der har været definerende for segmenterne, har de kulturelle superbrugere især deres kulturelle interesser til fælles. Persona for den kulturelle superbruger Den idealtypiske person i dette segment er en midaldrende kvinde, der er meget kulturelt interesseret. Skønlitteratur er en af hendes store interesser. Hun er overrepræsenteret i storbyerne, hvor hun benytter sig flittigt af byens kulturelle tilbud. Hun er veluddannet og er funktionæransat eller nyligt gået på efterløn eller pension. Hun er superbruger af biblioteket, som hun bruger hyppigt til især oplevelsesrelaterede tilbud, men også til vidensrelaterede tilbud og arrangementer. På trods af, at hun ikke er særligt orienteret mod nyere digitale medier, bruger hun i høj grad bibliotekernes digitale tilbud. Hun er det segment, der oftest ses på biblioteket, og som udgør en stabil og loyal kernebruger såvel nu som i fremtiden. Den kulturelle superbrugers brug af biblioteket Som det ligger i navnet er de kulturelle superbrugere et superbrugersegment. Det er det segment, der har den anden højeste brugerandel (tæt efter unge under ungdomsuddannelse). Der er således hele 86% af segmentet, der er biblioteksbrugere. Hvis man kun sammenligner med de øvrige voksensegmenter, har den kulturelle superbruger en markant højere brugerandel end de øvrige voksensegmenter. Der er således hele 28 procentpoint flere brugere blandt de kulturelle superbrugere, end der er blandt børneforældre over 30 år, der er det voksensegment, der har den anden højeste brugerandel. De kulturelle superbrugere er endvidere hyppige biblioteksbrugere. 32% af dette segment har således besøgt biblioteket inden for den seneste uge. Sammen med unge under ungdomsuddannelse og unge på videregående uddannelse har den kulturelle superbruger den højeste andel, der bruger biblioteket ugentligt. Som det fremgår af nedenstående tabel, er der samtidig en stor andel, der har brugt biblioteket inden for den seneste måned. Dette segment er således samtidig det segment, der har den anden største andel på samlet 56%, der har været på biblioteket enten inden for en uge eller en måned. 26

27 Tabel 22: Brugshyppighed for den kulturelle superbruger Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 31% 23% 21% 10% 9% 4% 0% Samtidig med, at de kulturelle superbrugere er hyppige brugere af biblioteket er de også et af de største segmenter i befolkningen. Det er derfor sandsynligvis dette segment, der fylder mest på de danske folkebiblioteker. 86% af brugerne i segmentet oplever, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Det er den højeste andel blandt brugerne i alle segmenterne. Gennemsnittet for alle brugerne er 71%. Det kan forventes, at brugerne i dette segment er de mest loyale og stabile i deres biblioteksbrug, eftersom de oplever stor personlig værdi af biblioteket, og fordi deres biblioteksbrug primært er drevet af deres personlige interesser. De øvrige brugersegmenters biblioteksbrug er delvis drevet af nødvendighed i forbindelse med skole og studie eller af deres aktuelle livssituation med børn under 15 år. Dette er forhold, der hurtigere ændrer sig, end den personlige interesse og værdi der driver de kulturelle superbrugere. Særlig uddannelsessituationen ændrer sig inden for få år, hvorfor der kan forventes noget større udskiftning i de to andre højeste brugersegmenter; unge under ungdomsuddannelse og unge på videregående uddannelse. Den kulturelle superbrugers interessebaserede biblioteksbrug passer også med, at den kulturelle superbruger er det segment, hvor den største andel har oplevelser som det primære biblioteksformål. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det således hele 50% af brugerne i dette segment, der primært bruger biblioteket til oplevelsesrelaterede formål. Tabel 23: Primære brugsformål for brugerne blandt de kulturelle superbrugere Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 3% 32% 50% 4% 5% 1% Socioøkonomiske karakteristika for den kulturelle superbruger Der er en overvægt af kvinder i segmentet. Det er således godt 60%, der er kvinder og knapt 40%, der er mænd. Der er en relativ stor aldersspredning i segmentet. Hovedparten er dog mellem 40 og 69 år. Tabel 24: Aldersfordeling blandt de kulturelle superbrugere år år år år 70 år eller derover 12% 20% 33% 35% 1% På trods af, at 32 % af segmentet er under 50 år, er der ingen af dem, der har børn under 15 år. Det giver god mening, at den kulturelle superbruger ikke har små børn, da de færreste børnefamilier har tid til at dyrke de kulturelle interesser uden for hjemmet i det omfang, der netop er karakteristiske for den kulturelle superbruger. Den kulturelle superbruger lever da også i vid udstrækning i parforhold uden børn, og den største gruppe (38%) af segmentet lever i parforhold med udeboende børn. 27

28 Tabel 25: Familieforhold blandt de kulturelle superbrugere Single, boende hos forældre 1% Single, eget hjem 20% Single med hjemmeboende børn 4% Single med udeboende børn 3% Par uden børn 18% Par med udeboende børn 38% Par med hjemmeboende børn 10% Enke/enkemand 3% I god overensstemmelse med den kulturelle superbrugers kulturelle interesser, er dette det voksensegment, hvor flest bor i en storby, der netop har et stort udbud af kulturelle tilbud. Tabel 26: Geografisk placering af de kulturelle superbrugere Storby Større by By Landsby 33% 13% 30% 24% De kulturelle superbrugere har et forholdsvist højt uddannelsesniveau. Det er således det voksensegment med den anden største andel, der har en lang- eller mellemlang videregående uddannelse. Erhvervsuddannelser er dog i dette segment såvel som i de øvrige voksensegmenter og i hele befolkningen samlet set, den hyppigst forekommende uddannelsestype. Tabel 27: Uddannelsestyper blandt de kulturelle superbrugere Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 0% 23% 3% 36% 6% 19% 13% 28

29 Langt de fleste blandt de kulturelle superbrugere er enten funktionærer, på efterløn eller pension. De kulturelle superbrugere har således den anden højeste andel, der er på efterløn eller pension. Tabel 28: Beskæftigelse blandt de kulturelle superbrugere Faglært arbejde 9% Ufaglært arbejde 8% Funktionæransat eller lignende 33% Selvstændig 4% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 2% Efterlønner/pensionist 33% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 2% Ledig 5% Andet 5% I forhold til indkomst ligger de kulturelle superbrugere gennemsnitligt blandt segmenterne over 30 år. Det er den gruppe, der har flest med en årlig husstandsindkomst mellem kr. Tabel 29: Indkomstgrupper blandt de kulturelle superbrugere Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 0% 17% 32% 20% 12% 3% Den kulturelle superbrugers holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner 85 % af de kulturelle superbrugere er venstreorienterede i forhold til klassiske politiske spørgsmål. Hermed har de kulturelle superbrugere den anden største andel, der er venstreorienterede. De overgås kun af de modne fra lavere middelklasse. 29

30 Den kulturelle superbruger er samtidig meget socialt orienteret. Det er det segment med anden flest, der motiveres af og vægter socialt samvær højt (29%). De kulturelle superbrugere dyrker dog kun i ringe grad social interaktion gennem sociale medier. Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret. Hermed er det den gruppe, der bruger nyere digitale medier anden mindst. Med det in mente er det ganske interessant, at de kulturelle superbrugere alligevel scorer markant højere på e-indekset end de øvrige segmenter. Der er således 56%, der bruger og motiveres af bibliotekernes elektroniske tilbud. Når dette segment skiller sig ud på dette indeks, skyldes det sandsynligvis, at dette segment er superbrugere af biblioteket. Deres store brug af og interesse for bibliotekets tilbud synes således at overvinde den digitale barriere. Den kulturelle superbrugers interesser Rejser er den hovedinteresse flest fra dette segment har angivet, og den kulturelle superbruger har den anden højeste andel, der har angivet rejser som en hovedinteresse. Det bemærkes samtidig, at de fleste borgere over 30 år har rejser som en hovedinteresse. Den kulturelle superbruger skiller sig derimod markant ud ved at have en væsentlig højere interesse for skønlitteratur end de øvrige segmenter. Ligeledes har markant flere i dette segment angivet teater og museer som en af deres hovedinteresser. Den kulturelle superbruger er også det segment, hvor flest har faglitteratur samt arkitektur og design som en af deres hovedinteresser. Ligeledes har den kulturelle superbruger den anden største andel (efter unge på ungdomsuddannelse), der interesserer sig for kunst og foto. Den kulturelle superbruger er endvidere det segment, hvor anden flest (efter senioren) har angivet politik og samfundsforhold som en hovedinteresse og det segment, hvor anden flest (efter modne fra lavere middelklasse) har stor interesse for håndarbejde. Selvom TV og film samt have og natur af mange angives som en af deres hovedinteresser, er disse interesser ikke specielt definerende for segmentet, da andelen, der har dette som interesse, er nogenlunde gennemsnitlig i forhold til de øvrige segmenter. Figur 9: Primære interesser for de kulturelle superbrugere Rejse 39% Læse skønlitteratur 32% TV og film Have og natur 28% 29% Politik 22% Mad og vin Lytte til musik 20% 19% Håndarbejde Teater og museer 14% 15% Koncerter og musikfestivaler Sociale medier Læse faglitteratur Kunst og fotografi 9% 8% 8% 7% 30

31 Flere af superbrugerens interesser ligger inden for bibliotekernes tilbud. Interessen for skønlitteratur og faglitteratur bliver oplagt dyrket ved hjælp af lån af såvel fysiske som digitale bøger. En kulturel superbruger udtrykker det således: Fagbøger, mener jeg, er bibliotekets force. I det sekund man skal bruge en fagbog, kan man få den hjem. Så behøver man ikke ud at købe en dyr bog. Kulturel kvindelig superbruger Med 79% der har lån af fysiske bøger som deres primære interesse, ligger den kulturelle superbruger tæt på den gennemsnitlige brugers interesse for fysiske bøger. Her skal man være opmærksom på, at brugerne er blevet bedt om kun at angive deres tre væsentligste biblioteksinteresser. Det betyder, at når man som den kulturelle superbruger er interesseret i mange af bibliotekets tilbud, vil andelen, der angiver eksempelvis fysiske bøger, se relativt lavere ud, end hvis brugerne skulle have markeret alle deres interesser. Med andre ord er den kulturelle superbrugers biblioteksinteresser bestemt ikke gennemsnitlige. Derimod ligger segmentet i top i forhold til interessen for flere af bibliotekets tilbud: 24% har e-bøger som en primær biblioteksinteresse. Det er den højeste andel blandt brugerne over 30 år og det anden højeste blandt alle brugere. Gennemsnittet for alle brugere er 15%. 18% har arrangementer som en primær biblioteksinteresse. Det er den højeste andel blandt alle brugere. Gennemsnittet er 12%. 8 % har adgang til bibliotekstilbud via applikationer til smartphones som en primær biblioteksinteresse. De har dermed sammen med unge på videregående uddannelse den højeste andel, der har dette som en primær interesse. Gennemsnittet er 5%. Dette til trods for at alle de unge segmenter i øvrigt er væsentligt hyppigere brugere af apps end den kulturelle superbruger. 3 Den kulturelle superbruger er således en brugergruppe, der både interesserer sig for bibliotekets traditionelle tilbud og de nyere tilbud. Figur 10: Den kulturelle superbrugers primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 79% Fleksibel fysisk adgang 31% Låne bøger digitalt (e-bøger) Lån af musik CD er og film på DVD Arrangementer Netlydbøger Downloade eller streame film (filmstriben) Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Downloade eller streame musik (Bibzoom) It-kurser 24% 22% 18% 13% 9% 8% 4% 3% 3 Respondenterne er blevet spurgt om hvor ofte de bruger apps på smartphone, tablets o. lign (uafhængigt af biblioteket). På dette spørgsmål ligger anden for den kulturelle superbruger tæt på gennemsnittet og har mindre brug end alle de ungesegmenter. 31

32 1.6 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder, defineret ved, at alle, der indgår i det, er over 30 år og har børn, som er under 15 år gamle. Persona for børneforældre over 30 Det idealtypiske medlem af dette segment er en mand (men kan også være kvinde), der lever i parforhold med hjemmeboende børn under 15 år. Parret er veluddannede og har en høj husstandsindkomst. Hans interesser er forenelige med familielivet, og han bruger biblioteket indimellem til børnerelaterede tilbud, som giver ham høj personlig værdi. Biblioteksbrug blandt børneforældre over 30 Børneforældrene over 30 lægger sig med hensyn til biblioteksbrug i nærheden af den samlede befolkning. 58% af segmentet er brugere mod den samlede befolknings 55%. Børneforældrene udgør 17% af befolkningen, og segmentet kan således - på trods af at det ikke ligger blandt superbrugersegmenterne - betragtes som en betydelig målgruppe. De, der benytter sig af biblioteket, benytter det relativt ofte, med 39% der har besøgt et folkebibliotek enten inden for den seneste uge eller inden for den seneste måned. Tabel 30: Brugshyppighed blandt børneforældre over 30 Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 17% 22% 15% 5% 28% 11% 0% Ikke overraskende er børneforældrene over 30 det segment hvor flest især benytter sig af børnerelaterede tilbud (44%). Det eneste segment, der ligger i nærheden, er det andet forældresegment, hvor andelen, der især benytter sig af børnerelaterede tilbud, er 40%. Tabel 31: Primære brugsformål for brugerne blandt børneforældre over 30 Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 44% 16% 26% 4% 3% 0% Ud over børnerelaterede tilbud benytter børneforældrene over 30 sig især af oplevelsesrelaterede tilbud (26%) og vidensrelaterede tilbud (16%). Segmentet tillægger biblioteket stor værdi, med 71% der angiver at de enten er enige eller meget enige i at biblioteket har en stor personlig betydning for dem. 32

33 Socioøkonomiske karakteristika for børneforældre over 30 Børneforældrene over 30 udgør det yngste af de seks voksensegmenter. 92% af segmentet er mellem 30 og 49 år. På dette punkt er nørdsegmentet det eneste, der nærmer sig børneforældrene, med 84% der er mellem 30 og 49 år. Med 45% er børneforældrene over 30 det segment af alle med flest i alderen år. Kønsmæssigt er der i segmentet en beskeden skævhed, med 56% mænd og 44% kvinder. Tabel 32: Børneforældre over 30 s aldersfordeling år år år år 70 år eller derover 47% 45% 7% 1% 0% Størstedelen af segmentet bor uden for større byer, dvs. i byer med højest indbyggere. Med 35% af segmentet, som bor i en storby eller større by, er segmentet mindre urbaniseret end den samlede befolkning, hvor 42% bor enten i storby eller større by. Her adskiller børneforældrene over 30 sig fra de unge børneforældre, hvor 46% bor i storby eller større by. Tabel 33: Geografisk placering af børneforældre over 30 Storby Større by By Landsby 24% 11% 36% 28% Majoriteten af børneforældrene over 30 lever i et parforhold (87%). Heraf lever klart de fleste (84%) i parforhold med hjemmeboende børn. Segmentet er dermed det med den næsthøjeste hyppighed af parforhold, overgået kun af de unge børneforældre (94%). For befolkningen samlet set gælder det at 60% indgår i et parforhold. Den store hyppighed af personer, der indgår i par i de to forældresegmenter, skyldes sandsynligvis den umiddelbare sammenhæng mellem parforhold og børn. 33

34 Tabel 34: Familieforhold blandt børneforældre over 30 Single, boende hos forældre 0% Single, eget hjem 1% Single med hjemmeboende børn 10% Single med udeboende børn 2% Par uden børn 0% Par med udeboende børn 3% Par med hjemmeboende børn 84% Enke/enkemand 0% Børneforældrene over 30 skiller sig ud fra de øvrige segmenter ved at være det med den største andel ansat som funktionær eller lignende (54%). Segmentet er også det af voksensegmenterne med færrest efterlønnere og pensionister (3%). Den lave andel i denne kategori hænger selvfølgelig sammen med segmentets lave alder. Det store antal funktionæransatte kan forklares ud fra segmentets høje uddannelsesniveau, som vil blive behandlet nedenfor. 34

35 Tabel 35: Beskæftigelse blandt børneforældre over 30 Faglært arbejde 12% Ufaglært arbejde 12% Funktionæransat eller lignende 54% Selvstændig 5% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 3% Efterlønner/pensionist 3% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 3% Ledig 5% Andet 2% Børneforældrene over 30 er et meget veluddannet segment. I segmentet har 40% enten en kort, mellemlang, eller lang videregående uddannelse. Dette er betydeligt over befolkningsgennemsnittet på 27%, og gør børneforældrene over 30 til det segment, hvor flest har en videregående uddannelse. Tabel 36: Uddannelsestyper blandt børneforældre over 30 Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 0% 15% 4% 41% 7% 21% 12% I tråd med segmentets høje uddannelsesniveau og høje andel af funktionæransatte er børneforældrene over 30 også det segment, der har den højeste husstandsindkomst. Ud over segmentets høje uddannelsesniveau hænger indkomsten sammen med, at de fleste husstande inden for dette segment har to voksne. 35

36 Tabel 37: Indkomstgrupper blandt børneforældre over 30 Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 0% 4% 18% 28% 25% 9% Børneforældre over 30 s holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Børneforældre over 30 er det næstmest sociale voksensegment, med 26% placeret højt på socialindekset. Dette segment er blandt voksensegmenterne kun overgået af den kulturelle superbruger, hvor 27% placerer sig højt på socialindekset. Dette gør disse to segmenter til de eneste af de seks voksensegmenter, der er mere sociale end befolkningsgennemsnittet, som ligger på 23%. På dette punkt ligner børneforældre over 30 i høj grad det andet forældresegment, hvor 27% ligger højt på socialindekset. 51% af børneforældre over 30 placerer sig højt på digitaliseringsindekset. Dette gør dette segment til det mest digitale af de seks voksensegmenter og placerer det over landsgennemsnittet på 42%. Dette segments høje digitaliseringsgrad sammenlignet med de andre voksensegmenter kan hænge sammen med segmentets aldersfordeling. Generelt er de yngre segmenter mere digitaliserede end de ældre, og børneforældrene over 30 s relativt høje placering på digitaliseringsindekset kan forklares ud fra dette segments relativt lave alder - med 92% under 50 år er dette segment det yngste af alle voksensegmenterne. Ligesom med flere andre segmenter kan der dog også her være tale om et uudnyttet potentiale for benyttelse af digitale bibliotekstilbud, da børneforældre over 30 i relativt lav grad interesserer sig for, benytter eller bliver inspireret af bibliotekets e-ressourcer. Ud af segmentet placerer kun 19% sig højt på e-indekset, hvilket ligger lige under befolkningsgennemsnittet på 20%. Fordelingspolitisk skiller dette segment sig ikke bemærkelsesværdigt ud - med 69%, der har overvejende venstreorienterede holdninger, mod et befolkningsgennemsnit på 71%. Børneforældre over 30 s interesser På linje med mange af de øvrige segmenter angiver børneforældre over 30 rejser (32%), mad og vin (28%) samt TV og film (34%) som store interesser. På disse punkter afviger segmentet ikke bemærkelsesværdigt fra gennemsnittet. 23% af segmentet angiver individuel sport som interesse. Således er børneforældrene over 30, næstefter individualisterne, det segment med størst interesse for individuel sport. Segmentet er i øvrigt det voksensegment med størst interesse for at lytte til musik. 22% interesserer sig for dette, mod 19% af den samlede befolkning. 36

37 Figur 11: Børneforældre over 30 s primære interesser TV og film Rejse 32% 34% Mad og vin 28% Dyrke individuel sport Lytte til musik Have og natur 22% 22% 23% Læse skønlitteratur 18% Politik Biler og motorcykler 12% 14% Jagt og fiskeri Koncerter og musikfestivaler Dyrke holdsport Tøj og mode 10% 9% 9% 9% Segmentets brugere har, som ved alle de andre segmenter, en stor interesse for at låne fysiske bøger. 73% af brugerne i dette segment angiver dette som biblioteksinteresse, altså en lidt mindre andel end den samlede brugerskare, hvor 77% angiver lån af fysiske bøger. I forhold til de fleste andre biblioteksinteresser ligger børneforældre over 30 under gennemsnittet for alle brugere. De har dog relativ høj interesse for lån af cd er og dvd er, som 27% af segmentets brugere angiver. Til sammenligning angiver 26% af alle brugere dette som interesse. Børneforældrene over 30 overgås her kun af ét voksensegment, individualisterne, hvor 28% interesserer sig for lån af cd er og dvd er. Figur 12: Børneforældre over 30's primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 73% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD 29% 27% Arrangementer Låne bøger digitalt (e-bøger) Downloade eller streame film (filmstriben) Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Netlydbøger Downloade eller streame musik (Bibzoom) It-kurser 14% 11% 10% 6% 6% 4% 1% 37

38 1.7 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist, bruger Jeg ved ikke engang, hvor bibliotekerne ligger. Kan næsten ikke huske biblioteket. Kom der for tegneserier som barn. Der er dæmpet og kirkeagtigt. Mandlig individualist, ikke-bruger Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. Persona for individualisten Individualisten er en mand eller kvinde, der er aktiv udøver af individuel sport. Han foretrækker at dyrke sport frem for at sidde i sofaen og se TV og film, som han ikke er særlig interesseret i. Han er både veluddannet og vellønnet. Han bruger sandsynligvis en del af sin indkomst på rejser, hvilket efter individuel sport er hans største interesse. Segmentet er delt i brugere og ikke-brugere. Brugerne benytter sig både af oplevelsesrelaterede og vidensrelaterede tilbud og evaluerer generelt biblioteket positivt. De benytter sig dog kun i ringe grad af bibliotekets digitale tilbud. Individualisternes biblioteksbrug Individualisterne er delt i brugere (49%) og ikke-brugere. Individualisterne benytter sig af biblioteket sjældnere end befolkningen som helhed (55%). Cirka en tredjedel af segmentet (32%) har benyttet biblioteket inden for enten den seneste uge eller seneste måned. Individualisterne udgør cirka 8% af den samlede befolkning. Tabel 38: Brugshyppighed blandt individualisterne Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 14% 18% 12% 5% 34% 14% 2% På trods af en brugerandel i den lave ende udtrykker en stor andel af dem, der så bruger biblioteket, at biblioteket har en stor personlig betydning for dem. 81% af brugerne i segmentet erklærer sig således enige eller meget enige i, at biblioteket har stor personlig betydning for dem. Til sammenligning erklærer 71% af den samlede befolkning sig enige i dette. 38

39 Tabel 39: Primære brugsformål for brugerne blandt individualisterne Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 2% 35% 44% 5% 5% 1% Individualisten er det af voksensegmenterne, hvor flest benytter sig af vidensrelaterede tilbud (35%). Segmentet benytter sig også især af oplevelsesrelaterede tilbud (44%) og deltager relativt meget i arrangementer (5%). Individualisternes socioøkonomiske karakteristika Individualisten placerer sig uddannelsesmæssigt over gennemsnittet. I segmentet har 44% en erhvervsuddannelse, 5% en kort videregående uddannelse, 21% en mellemlang videregående uddannelse, og 10% en lang videregående uddannelse. Dette gør individualisterne til et af de mere veluddannede segmenter, og dét hvor flest har en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 40: Uddannelsestyper blandt individualisterne Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 0% 20% 2% 44% 5% 21% 10% Alders- og kønsmæssigt fordeler individualisterne sig jævnt. Der er cirka en fjerdedel af individualisterne i hver af kategorierne år (19%), år (27%), år (28%) og år (25%). Kun 1% er over 70 år, men individualisterne hører alligevel til de fire ældste segmenter. Tabel 41: Individualisternes aldersfordeling år år år år 70 år eller derover 19% 27% 28% 25% 1% 43% af segmentet er beskæftiget som funktionærer. Dette er betydeligt højere end befolkningsgennemsnittet på 29%, og individualisterne overgås her kun af børneforældrene over 30, hvor 54% er funktionæransatte. Blandt de øvrige falder en stor del ind i kategorien efterlønner/pensionist (22%). Ganske i overensstemmelse med, at individualisterne er det fjerdeældste segment, er det også det segment med fjerde flest efterlønnere/pensionister. 39

40 Tabel 42: Beskæftigelse blandt individualisterne Faglært arbejde 6% Ufaglært arbejde 9% Funktionæransat eller lignende 43% Selvstændig 6% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 4% Efterlønner/pensionist 22% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 1% Ledig 4% Andet 6% Med hensyn til geografisk placering skiller individualisterne sig ikke nævneværdigt ud fra befolkningsgennemsnittet. 43% bor enten i en storby eller en større by. Kønsmæssigt ligner segmentet også befolkningen - fordelingen mellem mænd og kvinder er 48% mod 52%. Indkomstmæssigt skiller individualisterne sig dog ud. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i dette segment er kroner om året før skat, mod befolkningsgennemsnittet på cirka Individualisterne er dermed det segment med den anden højeste husstandsindkomst, kun overgået af børneforældrene over 30, der i gennemsnit tjener omkring kroner om året før skat. Når man hertil lægger, at individualisterne i langt højere grad bor alene end børneforældrene, har en gennemsnitlig individualist sandsynligvis en højere personindkomst end en gennemsnitlig børneforælder over 30. Individualisternes høje indkomst stemmer godt overens med deres høje uddannelsesniveau og store andel funktionæransatte. 40

41 Tabel 43: Indkomstgrupper blandt individualisterne Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 2% 10% 25% 24% 12% 9% Individualisten er et af de voksensegmenter, hvor flest bor som single i eget hjem. Det er dog stadig klart overvægten, der lever i parforhold. Eftersom kun 19% er under 40 år, er det bemærkelsesværdigt, at kun 58% har børn. Heraf er det kun 20%, der har hjemmeboende børn. Tabel 44: Familieforhold blandt individualisterne Single, boende hos forældre 0% Single, eget hjem 26% Single med hjemmeboende børn 1% Single med udeboende børn 2% Par uden børn 14% Par med udeboende børn 36% Par med hjemmeboende børn 19% Enke/enkemand 2% Individualisternes holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Individualisterne skiller sig ud fra de fleste andre segmenter idet de kun i lav grad udtrykker interesse for socialt samvær, både privat og på biblioteket. 16% af individualisterne placerer sig højt på socialindekset, og i denne sammenhæng ligger kun nørden og senioren lavere, med henholdsvis 15% og 12%. Der er således kun i lav grad mulighed for at motivere dette segment til mere biblioteksbrug gennem et øget fokus på biblioteker som mødesteder. For hele befolkningen er gennemsnittet 23%. Også på digitalindekset placerer individualisterne sig lavt. Kun 32% placerer sig højt, mod et befolkningsgennemsnit på 42%. På e-indekset ligger dette segment også lavt - 16% placeres højt, mod et befolkningsgennemsnit på 20%. Individualisterne er altså kun i begrænset grad interesseret i, brugere af og motiveret af bibliotekernes e-ressourcer. En sandsynlig forklaring på individualisternes lave placering på dette punkt er deres lave forbrug af digitale medier generelt. 41

42 Individualisterne er dog ikke i det poliske indeks, hvor 69% af individualisterne kan betragtes som venstreorienterede, kun lidt under befolkningsgennemsnittet på 71%. Individualisternes interesser En definerende karakteristika for individualisterne er interessen for individuel sport. Dette har vist sig at være et stærkt segmenteringskriterium, og således angiver alle individualister individuel sport som en af de tre største interesser. Til sammenligning interesserer kun 18% af den samlede befolkning sig for dette. Der er her tale om en interesse specifikt for individuel sport, og ikke for sport generelt. Segmentet er det, hvor færrest (4%) interesserer sig for at dyrke holdsport. En anden stor interesse for individualisterne er rejser, og også her skiller segmentet sig ud. Med 44% der angiver rejser som interesse, er individualisterne det segment, hvor flest interesserer sig for dette. Til sammenligning angiver 31% af den samlede befolkning rejse som interesse. En anden stor interesse er have og natur. Her placerer individualisterne sig, med 25%, der interesserer sig for dette, lidt over befolkningen som helhed (22%). 18% af segmentet angiver TV og film som interesse. Det er bemærkelsesværdigt, at individualisterne her, på trods af at TV og film er det emne, som har segmentets fjerdestørste interesse, er det segment af alle, hvor den mindste andel interesserer sig for dette. I befolkningen samlet set interesserer 32% sig for TV og film. Med hensyn til langt de fleste andre emner interesserer individualisterne sig også mindre end befolkningen som helhed. Årsagen til dette skal findes i den lave spredning i individualisternes interesser; alle angiver individuel sport, og mange rejser, som interesse. Da man kun kan angive 3 interesser, er der således ikke plads til mange andre interesser end disse. Figur 13: Individualisternes primære interesser Dyrke individuel sport 100% Rejse 44% Have og natur TV og film Mad og vin Politik Læse skønlitteratur Lytte til musik Jagt og fiskeri Sociale medier Koncerter og musikfestivaler Håndarbejde Læse faglitteratur 25% 18% 16% 15% 13% 7% 6% 6% 5% 5% 5% Brugerne i individualistsegmentet har stor interesse for lån af fysiske bøger. 81% af brugerne i dette segment udtrykker interesse for denne klassiske biblioteksydelse. Det eneste segment med større brugerinteresse for lån af fysiske bøger er de modne fra lavere middelklasse, hvor 83% af brugerne udtrykker interesse. Til sammenligning interesserer 77% af alle brugere sig for dette. Ud over bøger interesserer individualisterne sig også for lån af cd er og dvd er. 28% af segmentets brugere interesserer sig for dette, mod 26% for alle brugere. Ud over de unge under ungdomsuddannelse, hvor 42% 42

43 af brugerne interesserer sig får lån af cd er og dvd er, er individualisterne det segment med størst brugerinteresse for dette. I overensstemmelse med individualisternes lave placering på både digitaliserings- og e-indekset udtrykker segmentets brugere kun lav interesse for bibliotekets digitale tilbud. Få interesserer sig for at låne bøger digitalt (15%, lig brugerne samlet set), downloade eller streame film (9%, mod 12% for alle brugere), eller at downloade eller streame musik (3%, mod 4% for alle brugere). Figur 14: Individualisternes primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 81% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD 31% 28% Arrangementer Låne bøger digitalt (e-bøger) Downloade eller streame film (filmstriben) Netlydbøger Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Downloade eller streame musik (Bibzoom) It-kurser 16% 15% 9% 7% 7% 3% 1% Et punkt, hvor segmentets brugere skiller sig ud, er med hensyn til interesse for arrangementer. 16% af brugerne i segmentet udtrykker interesse for arrangementer på biblioteket, mod 12% af brugerne samlet set. Kun de kulturelle superbrugere har en større andel (18%) der interesserer sig for dette. Segmentets brugere interesserer sig i øvrigt i høj grad for fleksibel fysisk adgang (31%), men adskiller sig på dette punkt ikke bemærkelsesværdigt fra brugerne samlet set (29%). 43

44 1.8 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke-bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som computerspil, rollespil og fantasy og til gengæld ingen interesse for individuel sport. Persona for nørden Nørden er en mand med stor interesse for computerspil, rollespil og fantasy. Han dyrker ikke individuel sport og er ikke interesseret i rejser. Han er mellem 30 og 49 år og bor ofte alene. Han er forholdsvist lavt uddannet, men har dog ofte en erhvervsuddannelse. Han arbejder oftest som faglært eller ufaglært arbejder og er forholdsvist lavtlønnet. Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. Nørdens biblioteksbrug Nørdsegmentet benytter sig i forhold til de fleste andre segmenter kun sjældent af biblioteket. 39% af segmentet kan regnes som brugere. Til sammenligning er 55% af den samlede befolkning brugere. De eneste to segmenter med en lavere brugerandel er de modne fra lavere middelklasse (34%) og seniorerne (30%). Nørderne er det af alle segmenter, hvor flest angiver det som mere end 3 år siden at de har besøgt et bibliotek (21%), og et af de segmenter hvor flest aldrig har besøgt et bibliotek (3%). Tabel 45: Nørdens brugshyppighed Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 8% 16% 8% 7% 34% 21% 3% Nørder benytter sig især af vidensrelaterede tilbud (32%) og oplevelsesrelaterede tilbud (25%). En stor del af segmentet (22%) benytter sig især af børnerelaterede tilbud, hvilket hænger godt sammen med, at 35% af nørderne har hjemmeboende børn. Tabel 46: Primære brugsformål for brugerne blandt nørderne Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 22% 32% 25% 9% 4% 0% 44

45 En stor del af segmentet (9%) benytter sig især af biblioteket til brug af pc, aviser, blade, afslapning med videre. Her overgås nørderne kun af de unge børneforældre, hvor 13% især benytter disse bibliotekstilbud. Nørdernes store brug af disse tilbud kan hænge sammen med segmentets segmenteringskriterier - navnlig den høje placering på nørdindekset og følgende høje interesse for computere. Nørdens socioøkonomiske karakteristika Nørderne er det næstyngste af voksensegmenterne, med 83% i alderen år. Det eneste yngre segment er børneforældrene over 30, hvor 92% ligger i dette aldersinterval. Ud over en ung alder karakteriseres segmentet også af en skæv kønsfordeling - 89% mænd og 11% kvinder. Dette gør nørderne til det segment med den største andel mænd. Man kan sætte disse tal i relation til nørdernes placering på nørdindekset. Gør man dette, kan man således til en vis grad få bekræftet billedet af nørden som en ung mand, der tilbringer lang tid foran en computerskærm og kun sjældent dyrker sport. Tabel 47: Nørdernes aldersfordeling år år år år 70 år eller derover 50% 33% 13% 4% 0% Dette stereotype billede af nørden kan også understøttes af, at nørderne er det voksensegment hvor færrest indgår i et parforhold - 42% af nørderne er singler. Nørderne er også det voksensegment, hvor færrest har børn (41%). Til forskel fra individualisten har dette segment dog hele 50%, der er under 40 år, og som derfor muligvis vil få børn senere. 45

46 Tabel 48: Familieforhold blandt nørderne Single, boende hos forældre 2% Single, eget hjem 36% Single med hjemmeboende børn 4% Single med udeboende børn 0% Par uden børn 19% Par med udeboende børn 7% Par med hjemmeboende børn 31% Enke/enkemand 0% Nørderne har ingen præference for hverken store eller små byer. Segmentet placerer sig nogenlunde jævnt, 45% i storby eller større by, og 55% i by eller landsby. Tabel 49: Geografisk placering af nørderne Storby Større by By Landsby 28% 17% 33% 22% Nørderne skiller sig ud ved at være det af voksensegmenterne, hvor færrest har gennemført en videregående uddannelse (20%), og hvor flest har gennemført en erhvervsuddannelse. En betydelig del af segmentet har folkeskole som højest gennemførte uddannelse (28%). Tabel 50: Uddannelsestyper blandt nørderne Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 2% 28% 3% 46% 4% 10% 6% Nørdernes relativt lave uddannelsesniveau afspejles af segmentets beskæftigelsessituation. Nørderne er med 13% ledige det af voksensegmenterne med suverænt højest ledighed, mere end dobbelt så stor en 46

47 andel som befolkningen som helhed (6%). Segmentet er også det med den største andel ansat som faglært eller ufaglært arbejdet (24%). Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at hele 16% er på efterløn eller pension på trods af, at kun 4% af segmentet er over 60 år. Det tyder således på, at dette segment har en forholdsvis stor andel, der er på førtidspension. Tabel 51: Beskæftigelse blandt nørderne Faglært arbejde 21% Ufaglært arbejde 13% Funktionæransat eller lignende 30% ld Selvstændig 2% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 0% Efterlønner/pensionist 16% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 1% Ledig 13% Andet 4% I overensstemmelse med nørdernes uddannelses- og beskæftigelsessituation har segmentet en relativt lav gennemsnitsindkomst på omkring kroner om året før skat. De eneste voksensegmenter, der tjener færre penge, er seniorerne og de modne fra den lavere middelklasse. Disse segmenter tjener henholdsvis omkring og omkring kroner om året før skat. Disse to segmenter har dog en noget større andel, der er på pension eller efterløn end nørderne, og vælger man kun at se på beskæftigede, er nørderne sandsynligvis det voksensegment med den laveste gennemsnitsindkomst. 47

48 Tabel 52: Indkomstgrupper blandt nørderne Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 1% 24% 28% 20% 10% 4% Nørdens holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Som definerende faktor har nørdsegmentet en høj placering på nørdindekset, med 71% af segmentet placeret højt. Dette er langt over både gennemsnittet på 12% og det næstmest nørdede segment, de unge arbejdere med 24%. Segmentet er endvidere et af de segmenter, der vægter socialt samvær lavest kun overgået af seniorerne. Blandt nørderne placerer 15% sig højt på socialindekset og blandt seniorerne 12%. Befolkningsgennemsnittet er 23%. Nørdsegmentet hører altså til dem, der kun i lav grad inspireres til mere biblioteksbrug af, at biblioteket fungerer som et sted, hvor man kan møde andre mennesker. Hele 76% af dette segment angiver computerspil som en hovedinteresse, som det fremgår af figur 15 i næste afsnit. På trods af, at man derfor kan forvente, at nørderne bruger en stor del af deres tid ved en computer, kan dette segment ikke betragtes som meget mere orienteret mod nyere digitale medier end de øvrige. Med 50% der placerer sig højt på digitaliseringsindekset, er dette segment mere digitaliseret end befolkningsgennemsnittet, hvor 42% placerer sig højt. Segmentet overgås dog i digitaliseringsgrad af hele fem af de ni øvrige segmenter. Det skyldes, at digitaliseringsindekset i højere grad måler interesser som nyere digitale medier og herunder sociale medier. Det er således sandsynligvis nørdens lave sociale interesser, der trækker ned i hans placering på e-indekset og ikke hans digitale færdigheder. Overraskende nok placerer nørderne sig også lavt på e-indekset, hvor kun 14% af nørderne har en høj placering. Kun seniorerne og modne fra lavere middelklasse placerer sig lavere på dette indeks - henholdsvis 1% og 0% placerer sig højt. Befolkningsgennemsnittet er 20%. Nørdens interesser Ligesom individualisterne er nørderne et segment karakteriseret af en altoverskyggende interesse, i dette tilfælde computerspil. Segmentets medlemmer er blevet placeret i nørdsegmentet på baggrund af en høj placering på nørdindekset - et indeks som blandt andet måler interessen for computerspil. Således er nørderne det segment med den absolut største interesse for dette - hele 76% af nørderne angiver computerspil som en af deres 3 hovedinteresser. Til sammenligning angiver 13% af hele befolkningen denne interesse. I det segment, hvor anden flest interesserer sig for computerspil (de unge arbejdere), har kun 27% angivet computerspil som interesse. Et andet punkt, hvor nørderne skiller sig ud, er interessen for biler og motorcykler. 27% af nørderne angiver dette som interesse, mens kun 11% af den samlede befolkning gør dette. Det eneste segment, der her nærmer sig nørderne, er seniorerne, hvor 25% interesserer sig for biler og motorcykler. Den store interesse for dette emne kan hænge sammen med, at segmentet i høj grad består af unge mænd. De fleste segmenter har TV og film som en hovedinteresse. Dette gælder også for nørderne, dog i mere udpræget grad end for de fleste andre segmenter. 39% af nørderne har dette som hovedinteresse, hvilket 32% af den samlede befolkning til sammenligning har. Det eneste segment med større interesse for dette emne er de modne fra lavere middelklasse, hvor 40% angiver TV og film som en af deres 3 hovedinteresser. Nørderne er et af de segmenter med størst interesse for jagt og fiskeri. Dette kan virke modstridende med det karikerede billede af nørden som indendørsperson, men stemmer godt overens med segmentets store andel af unge mænd. 10% af nørderne interesserer sig for dette emne, som 7% af den samlede befolkning 48

49 udtrykker interesse for. Det eneste segment med større interesse er seniorerne, hvor 12% angiver interesse for jagt og fiskeri. Nørderne er på linje med individualisterne et segment med relativ lav spredning i interesser men med nogen helt andre hovedinteresser. Således ligger nørderne i relation til nogle få interesser langt over gennemsnittet, men befinder sig i relation til de fleste andre interesser under gennemsnittet. Nørderne har for eksempel en meget begrænset interesse for rejser (16% mod 31% for befolkningen) samt foredrag og arrangementer (0% mod 4% for befolkningen). Figur 15: Nørdens primære interesser Computerspil 76% TV og film 39% Biler og motorcykler 27% Lytte til musik 21% Rejse Mad og vin Politik Sociale medier Have og natur Jagt og fiskeri Læse faglitteratur Udøve musik Læse skønlitteratur 16% 15% 14% 13% 11% 10% 7% 6% 6% Nørderne er den brugergruppe, hvor anden færrest (63%) har fysiske bøger som en primær biblioteksinteresse. Kun de unge børneforældre ligger lavere. Til sammenligning er gennemsnittet for alle brugere 77%. Dette er ikke udtryk for en stor præference for tilbuddets digitale pendant, lån af e-bøger, som de kun har en gennemsnitlig interesse for. Kun 14% af nørdbrugerne interesserer sig for dette. Her ligger segmentets brugere lidt under den samlede befolkning, hvor 15% interesserer sig for lån af e-bøger. Segmentets brugere interesserer sig altså i betydeligt lavere grad end bibliotekets brugere generelt for lån af bøger, fysisk såvel som digitalt. Til gengæld har de en relativ høj interesse for bibliotekets digitale tilbud: Nørderne er med 12% det voksensegment, hvor flest har download eller streaming af musik som en primær biblioteksinteresse. Dette på trods af, at de generelt ikke er mere interesseret i musik end gennemsnittet. Til sammenligning angiver kun 4% af den samlede brugergruppe dette som en primær biblioteksinteresse. 16% af segmentets brugere udtrykker interesse for download eller streaming af film via bibliotekets digitale tilbud. Dette gør nørderne til det voksensegment med størst interesse for denne biblioteksydelse. Blandt alle brugerne er 12% interesseret i denne ydelse. Nørderne udtrykker også stor interesse for netlydbøger - 11% af segmentets brugere angiver dette som biblioteksinteresse. Segmentets brugere interesserer sig således mere for dette tilbud end brugerne samlet set, hvor 7% udtrykker interesse. Det eneste segment med større brugerinteresse for netlydbøger er de kulturelle superbrugere, hvor 13% udtrykker interesse. 49

50 Det er ikke så overraskende, at nørderne ligger i top i forhold til interesse for digitale tilbud, givet at deres private interesser ligeledes i høj grad udleves via en computer. Faktisk kunne man godt have forventet, at de ville have endnu større interesse for disse tilbud. Det er samtidig påfaldende, at nørderne har en relativ stor interesse for flere af de digitale tilbud samtidig med at de scorer lavt på e-indekset. Her skal man huske på, at angivelse af biblioteksinteresserne er relativ. Brugerne har således skulle vælge max tre forskellige tilbud. I denne afvejning har relativt færre blandt nørderne valgt den fysiske bog og relativt flere har valgt digital tilgang til film og musik samt lydbøger sammenlignet med de øvrige brugere. I e-indekset indgår derimod både brugere og ikke-bruger. Samtidig har de ikke på samme måde skulle afveje mellem forskellige tilbud. Hermed gives et måske mere præcist billede af det samlede segments umiddelbare brug og interesse for bibliotekets digitale tilbud. E-indekset måler interesse, brugshyppighed, kendskab samt hvorvidt man motiveres til yderlige brug af digitale tilbud og her scorer nørderne altså lavt. Endelig vægter interesse og brug af netop e-bøger relativt højt i e-indekset, hvilket endvidere er med til at forklare nørdernes lave placering på trods af interessen for nogen af de andre digitale tilbud. Figur 16: Nørdens primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 63% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD 26% 30% Downloade eller streame film (filmstriben) Låne bøger digitalt (e-bøger) Downloade eller streame musik (Bibzoom) Netlydbøger Arrangementer Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende It-kurser 16% 14% 12% 11% 10% 3% 2%. 50

51 1.9 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid siden jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år siden. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre og så internettet. Moden mand fra lavere middelklasse, ikke bruger De modne fra lavere middelklasse ligner alders- og kønsmæssigt de kulturelle superbrugere, men adskiller sig fra dette segment ved at have en betydelig lavere brugerandel. Persona for modne fra lavere middelklasse Det typiske medlem af dette segment er en kvinde mellem år, der enten er på efterløn eller ansat som faglært eller ufaglært arbejder. Hun har et relativt lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. Hun lever typisk i parforhold med udeboende børn eller bor alene. Hun har venstreorienterede holdninger og er meget lidt digitalt orienteret, såvel i forhold til nyere sociale medier som for bibliotekets digitale tilbud. Hun interesserer sig særligt for TV og film, håndarbejde samt have og natur. Hun har også stor interesse for skønlitteratur, men bruger alligevel kun sjældent biblioteket. Når hun bruger det, er det primært til at låne fysiske bøger og næsten aldrig til digitale tilbud. Dem fra segmentet, der bruger biblioteket, evaluerer det dog positivt. Biblioteksbrug blandt modne fra lavere middelklasse Med 34% brugere er de modne fra lavere middelklasse et af de segmenter, der benytter sig af biblioteket sjældnest. Det eneste segment med en mindre brugerandel er seniorerne, hvor kun 30% er brugere. Segmenterne ligger altså langt under hele befolkningen, hvor brugerandelen er 55%. Kun 7% har besøgt biblioteket inden for den sidste uge, hvilket er det laveste for alle segmenterne. Tabel 53: Brugshyppighed blandt modne fra lavere middelklasse Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 7% 13% 10% 5% 47% 10% 2% De modne fra lavere middelklasse udgør omkring 18% af den samlede befolkning, hvilket gør det til det største af alle segmenterne. Der er altså her tale om en betydelig del af befolkningen med et meget begrænset biblioteksforbrug. Tabel 54: Primære brugsformål for brugerne blandt modne fra lavere middelklasse Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 2% 27% 37% 6% 5% 2% 51

52 Med hensyn til hvad de modne fra lavere middelklasse benytter biblioteket til, skiller segmentet sig ikke bemærkelsesværdigt ud fra befolkningen som helhed. De fleste benytter især biblioteket til vidensrelaterede tilbud (27%) og oplevelsesrelaterede tilbud (37%). Segmentet er dog et af dem, hvor en relativ stor andel benytter sig af biblioteket til deltagelse i arrangementer (5%). Modne fra lavere middelklasses socioøkonomiske karakteristika De modne fra den lavere middelklasse hører til blandt de ældre segmenter. De fleste i segmentet befinder sig dog før pensionsalderen, og segmentet er det med den største andel af årige (36%). Kønsfordelingen i segmentet er 33% mænd og 67% kvinder. Tabel 55: Modne fra lavere middelklasses aldersfordeling år år år år 70 år eller derover 10% 25% 36% 28% 1% Segmentets aldersfordeling afspejler sig i dets beskæftigelsessituation. I god overensstemmelse med at 29% af segmentet består af personer i alderen 60 år eller derover, er 30% af segmentet efterlønnere eller pensionister. Ser man på de erhvervsaktive, er segmentet det af voksensegmenterne med flest faglærte og ufaglærte arbejdere i forhold til funktionærer - 31% er beskæftiget som faglært eller ufaglært arbejder, mens 26% er beskæftiget som funktionær. Dette gør også de modne fra den lavere middelklasse til det segment, hvor anden færrest er beskæftiget som funktionær, kun overgået af seniorerne (21%). 52

53 Tabel 56: Beskæftigelse blandt modne fra lavere middelklasse Faglært arbejde 11% Ufaglært arbejde 20% Funktionæransat eller lignende 26% Selvstændig 2% Medarbejdende ægtefælle 1% Studerende/uddannelsessøgende 0% Efterlønner/pensionist 30% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 2% Ledig 6% Andet 2% Med 33% er de modne fra lavere middelklasse det segment med anden flest med folkeskole som højest gennemførte uddannelse, kun overgået af seniorerne (35%). Med hensyn til personer med erhvervsuddannelse har segmentet den tredjehøjeste andel (43%), overgået af individualisterne (44%) og nørderne (46%) med få procentpoint. Dette efterlader 23% af segmentet, der har gennemført enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Således er de modne fra lavere middelklasse det segment, hvor færrest har gennemført en videregående uddannelse. Tabel 57: Uddannelsestyper blandt modne fra lavere middelklasse Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 0% 33% 1% 43% 4% 14% 5% De modne fra den lavere middelklasse er det af voksensegmenterne med den laveste gennemsnitsindkomst. I gennemsnit tjener et medlem af segmentet omkring kroner om året før skat. Segmentet er således det eneste voksensegment, der ligger under befolkningsgennemsnittet på kroner om året før skat. Segmentet er med 29% også det voksensegment med flest der tjener mellem og kroner 53

54 om året før skat. Segmentets lave indkomst kan forklares ud fra de faktorer, der er blevet redegjort for ovenfor - den store andel efterlønnere og pensionister, den lave andel funktionærer og segmentets relativt lave uddannelsesniveau. Tabel 58: Indkomstgrupper blandt modne fra lavere middelklasse Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 1% 29% 24% 19% 7% 2% Segmentet er mindre urbant end gennemsnittet. 36% befinder sig i en storby eller større by, mod et befolkningsgennemsnit på 42%. Tabel 59: Geografisk placering af modne fra lavere middelklasse Storby Større by By Landsby 23% 13% 33% 30% Segmentet er det af voksensegmenterne med den højeste andel af singler (32%) ud over nørderne (42%). De modne fra lavere middelklasse er også det segment med den laveste andel med børn (47%). Ud over dette er 5% af segmentet enker eller enkemænd, flere end i noget andet segment. Tabel 60: Familieforhold blandt modne fra lavere middelklasse Single, boende hos forældre 0% Single, eget hjem 29% Single med hjemmeboende børn 3% Single med udeboende børn 4% Par uden børn 14% Par med udeboende børn 33% Par med hjemmeboende børn 11% Enke/enkemand 5% 54

55 Modne fra lavere middelklasses holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Det segmenteringsindeks, hvorpå de modne fra lavere middelklasse skiller sig mest ud, er på det fordelingspolitiske indeks. Dette segment er det, hvor flest har venstreorienterede holdninger (88%). Her ligger segmentet tæt på den kulturelle superbruger, hvor 85% har venstreorienterede holdninger. For befolkningen er gennemsnittet 71%. Her skal man huske, at dette ikke er ensbetydende med, at denne andel nødvendigvis stemmer til venstre for midten. Det angiver blot deres placering på forskellige fordelingspolitiske spørgsmål samt på spørgsmål vedr. holdninger økonomisk vækst vs. miljøhensyn og individet vs. fællesskabet (jf. bilag 2, afsnit 2.4). 18% af de modne fra lavere middelklasse placerer sig højt på digitaliseringsindekset, hvilket er betydeligt under befolkningsgennemsnittet på 42%. Det eneste segment med en lavere digitaliseringsgrad er seniorerne, for hvem det samme tal er 0%. De modne fra lavere middelklasse er i overensstemmelse med den lave digitaliseringsgrad det segment, der placerer sig lavest på e-indekset, hvor 0% af segmentet placerer sig højt. Man kan således ligesom ved seniorerne antage, at dette segment næsten udelukkende benytter sig af det fysiske bibliotek og ikke er i målgruppen for digitale bibliotekstilbud. Med 17% der placerer sig højt på det sociale indeks, ligger de lidt under befolkningsgennemsnittet på 23%. Modne fra lavere middelklasses interesser Figur 17: Modne fra lavere middelklasses primære interesser TV og film 40% Have og natur Rejse 34% 33% Mad og vin Læse skønlitteratur Lytte til musik Håndarbejde 22% 21% 19% 18% Sociale medier Koncerter og musikfestivaler Politik Jagt og fiskeri Tøj og mode Teater og museer 12% 11% 10% 8% 8% 8% De modne fra lavere middelklasse interesserer sig meget for TV og film. Dette er ikke kun segmentets største interesse, men segmentet er også det af alle, der interesserer sig mest for TV og film. 40% af segmentet angiver dette som interesse, mod 32% af den samlede befolkning. Have og natur er en anden stor interesse. 34% af segmentet angiver dette, hvilket kun 22% af hele befolkningen gør. De modne fra lavere middelklasse er således det segment - næstefter seniorerne, hvor 40% interesserer sig for have og natur - der interesserer sig mest for dette emne. De modne fra lavere middelklasse er det segment med størst interesse for håndarbejde - 18% af segmentet angiver dette som interesse, mod 10% af befolkningen. 55

56 Næstefter de kulturelle superbrugere er de modne fra lavere middelklasse det segment med størst læselyst. 21% af segmentet angiver læsning af skønlitteratur interesse, mens 7% angiver læsning af faglitteratur. I befolkningen som helhed angiver 17% skønlitteratur og 6% faglitteratur. Generelt er segmentet kulturelt orienteret. Næstefter de unge unge ungdomsuddannelse og de kulturelle superbrugere er de modne fra lavere middelklasse det segment hvor flest interesserer sig for kunst og fotografi (6% mod 5% for hele befolkningen), og næstefter de kulturelle superbrugere er segmentet det der interesserer sig mest for teater og museer (8%, mod 6% for hele befolkningen). Segmentets interesser strækker dog ikke over politik og samfundsforhold. Dette interesserer kun 10% af segmentet sig for. Bortset fra de unge arbejdere, hvor 9% interesserer sig for politik og samfundsforhold, er de modne fra lavere middelklasse det segment, der interesserer sig mindst for dette emne. Til sammenligning interesserer 15% af den samlede befolkning sig for politik og samfundsforhold. Figur 18: Modne fra lavere middelklasses primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 83% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD 24% 22% Arrangementer Netlydbøger Låne bøger digitalt (e-bøger) It-kurser Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Downloade eller streame musik (Bibzoom) Downloade eller streame film (filmstriben) 11% 3% 2% 1% 1% 0% 0% Med hensyn til biblioteksydelser udviser de modne brugere fra lavere middelklasse gennemgående lavere interesse end brugerne samlet set. Kun på ét punkt interesserer segmentet sig mere end gennemsnittet. Dette punkt er lån af fysiske bøger, hvor 83% af segmentets brugere udtrykker interesse. Dermed er segmentets brugere dem, der udtrykker højest interesse for denne ydelse. Blandt brugerne samlet set interesserer 77% sig for lån af fysiske bøger. På alle andre punkter udtrykker de modne brugere fra lavere middelklasse mindre interesse end gennemsnittet. 56

57 1.10 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt ved at være det segment med flest efterlønnere og pensionister. Persona for senioren Senioren er typisk en ældre mand, der er pensioneret eller på efterløn. Han har stor interesse for have og natur, biler og motorcykler samt rejser. Segmentet har desuden en stor interesse for politik og samfund og har borgerlige/højreorienterede holdninger. Han bruger hverken nyere digitale medier generelt eller bibliotekets digitale tilbud. Senioren er den befolkningsgruppe, hvor færrest bruger biblioteket. Men de, der gør, oplever til gengæld stor personlig værdi herved og evaluerer generelt biblioteket positivt. Biblioteksbrug blandt seniorerne Blandt alle segmenter er seniorerne det med færrest brugere. Kun 30% af segmentet kan regnes som brugere, en betydelig lavere andel end gennemsnittet for hele befolkningen, hvor 55% er brugere. Seniorerne er også det segment, hvor anden flest aldrig har brugt biblioteket (3%), kun overgået af nørderne (4%). De seniorer, der er brugere, benytter sig kun sjældent af biblioteket - størstedelen, 65%, angiver, at det er enten mere end ét år siden eller mere end tre år siden, de sidst har besøgt et folkebibliotek. Set i lyset af disse tal er det bemærkelsesværdigt at brugerne i dette segment tillægger biblioteket en stor værdi - 84% af seniorbrugerne erklærer sig enige eller meget enige i, at biblioteket har en stor personlig værdi for dem. Paradoksalt nok gør dette seniorerne til den brugergruppe, hvor den anden største andel tillægger biblioteket stor personlig værdi - seniorerne er her kun overgået af den kulturelle superbruger, hvor 86% af brugerne er enige eller meget enige i, at biblioteket har en stor personlig betydning for dem. Tabel 61: Brugshyppighed blandt seniorerne Inden for den seneste uge Det er højst en måned siden Det er højst 6 måneder siden Det er højst 1 år siden Det er mere end 1 år siden Det er mere end 3 år siden Aldrig 8% 8% 9% 5% 51% 14% 3% Blandt de af seniorerne, der benytter sig af biblioteket, er der en klar præference for oplevelsesrelaterede tilbud. Med 44%, der især benytter biblioteket til oplevelsesrelaterede tilbud, ligger seniorerne på linje med individualisterne og tæt på de kulturelle superbrugere, som er det segment, hvor flest især benytter sig af oplevelsesrelaterede tilbud (50%). Ud over oplevelsesrelaterede tilbud benytter seniorerne sig især af vidensrelatede tilbud (27%). 57

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Hovedresultater fra: Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hovedresultater fra Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden

Læs mere

Segmentering af biblioteksbrugere

Segmentering af biblioteksbrugere Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen

Læs mere

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER MARTS 2013 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE RESULTATER OG ANBEFALINGER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 NATIONALE RESULTATER INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende og strategisk analyse Udfordringer

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Af Christine Bruun Programleder og udviklingskonsulent Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne Disposition: Hvordan arbejder Roskilde

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere