VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER"

Transkript

1 VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER Hvad rygeksperter er enige om Forekomst Hvordan ryggen er bygget op Årsager til rygsmerter Hvad man selv kan gøre Hvornår skal man søge hjælp Hvad behandlerne kan bidrage med Hvordan man kan få det godt igen Brochuren bygger på opdateret viden fra forskning og er baseret på, hvad rygeksperter er enige om.

2 Hvor udbredte er rygproblemer? Smerter i ryggen er meget almindeligt forekommende % af befolkningen får rygsmerter en eller flere gange i livet. I løbet af en 12 måneders periode får ca. 50% ondt i ryggen, og på et hvilket som helst tidspunkt angiver 8-15%, at de har rygsmerter. Der er altså tale om et folkesundhedsproblem. Rygsmerter kan være akutte eller langvarige. Med akut menes i denne sammenhæng, at smerterne varer mindre end 3 måneder. Mange oplever flere perioder med rygsmerter i løbet af livet. Denne brochure handler om akutte rygproblemer. Rygmarv Torntap Nerverod Diskus (bruskskive) Ryghvirvel Hvordan er ryggen bygget op, og hvilke forandringer sker der med alderen? Ryggen er stærkt bygget og tåler som udgangspunkt kraftig belastning. Den gør det muligt, at vi kan bevæge os oprejst, og den beskytter nervefibrene i rygmarven. Den består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Mellem hvirvlerne er der bruskskiver med et blødt materiale i midten, som fungerer som stødpude. Mellem hver hvirvel findes 2 facetled ( styreled ), som tillader bevægelse og sørger for stabilitet. Flere lag af muskler er vigtige for stabilitet og bevægelighed. Med årene kommer der normale aldersforandringer, særlig i bruskskiverne. De bliver lavere og kan få revner. Undertiden kan det bløde materiale i midten af bruskskiverne blive presset ud igennem en sådan revne og trykke på en eller flere nerverødder i rygmarvskanalen eller i en nerverodskanal. Et sådant udpresset bruskskiveindhold kaldes en diskusprolaps. Op til 35% af os har imidlertid en diskusprolaps, uden at det gør ondt. Facetled Nerverodskanalen Diskusprolaps som trykker på/irriterer nerveroden

3 Hvad er årsagen til smerterne? Ofte ved vi ikke med sikkerhed, hvorfor den enkelte får rygproblemer. Følgende kan have betydning (men ofte er sammenhængen svag): Tunge løft og vridninger eller ensidigt kropsligt arbejde; dårlig fysisk form og inaktivitet igennem længere tid; dårlig trivsel og problemer på arbejdet eller hjemme, arvelig disposition. Ofte er der en kombination af flere årsager. Hvordan opstår smerterne? Man kan i de fleste tilfælde ikke finde ud af, nøjagtigt hvor smerterne kommer fra. Som oftest drejer det sig om helt ufarlige tilstande, ofte kaldet lumbago eller hekseskud. Det kan imidlertid gøre meget ondt. I nogle tilfælde kan rifter eller revner i bruskskiverne irritere de små nerveender i yderkanten af skiven. Der kan også være tale om en prolaps, som trykker på eller irriterer en nerverod. I en for snæver rodkanal kan nerveroden komme i klemme på grund af slid og aldersforandringer (særlig omkring facetleddene). Ofte vil musklerne blive spændte og gøre ondt. I sjældne tilfælde kan det være en anden (og eventuelt alvorlig) sygdom, som er baggrunden, f.eks. brud i ryggen, svulster eller infektion/ betændelse på grund af en gigtsygdom. Dette omfatter kun nogle få procent. Ud fra det kan vi inddele rygproblemer på følgende måde: 1. Almindelige (uspecifikke) rygsmerter eller lumbago (80-90%). 2. Nerverodssmerter med udstråling nedenfor knæet, oftest på grund af diskusprolaps eller snæver nerverodskanal (10%). (Iskias er bare en betegnelse for smerter med udstråling langs hovednerven ned i foden). 3. Mulig anden og sjælden sygdom (svulst, brud, gigtsygdom) (1-5%).

4 Hvad kan du selv gøre? Følgende råd er baseret på opdateret forskning: 1. Ryggen heler bedst op ved at være mest mulig i normal bevægelse. Dagligdags aktiviteter og arbejde bør derfor genoptages så hurtigt som muligt. Eventuelt kan delvis sygemelding være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt at være i aktivitet, selv om det gør ondt. 2. Man bør ligge mindst muligt ned. Undertiden kan smerterne være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned (særligt ved nerverodssmerter), men pas da på, at sengelejet ikke bliver langvarigt. Sengeleje er ikke i sig selv en behandling, og ryggen kommer ikke i orden af at ligge ned. 3. Smerterne kan ofte lindres effektivt med receptfri medicin. Hvis man tager smertestillende midler, bør disse tages med jævne mellemrum, f.eks. 3-4 gange dagligt. 4. Forsøg at have en optimistisk holdning til, at ryggen kommer i orden igen, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at hele op af sig selv. Hvornår skal man søge hjælp? Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Du bør imidlertid søge hjælp, hvis: - Du føler dig utryg ved, hvad der kan være galt. - Smerterne er stærke, og der er utilstrækkelig effekt af den smertestillende medicin, eller når du aflaster ryggen. - Du føler behov for sygemelding, eller hvis smerterne ikke hurtigt bliver bedre. - Du mærker nedsat muskelkraft. - Du får problemer med vandladningen, eller bliver følelsesløs i skridtet (dette kan skyldes stor diskusprolaps, som skal opereres inden for 24 timer). - Du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg.

5 Hvad kan lægen, fysioterapeuten eller kiropraktoren gøre? Undersøge dig for at finde ud af, om du har almindelige rygsmerter eller nerverodssmerter på grund af diskusprolaps eller snævre pladsforhold i ryggen. Det skal også udelukkes, at du hører til den sjældne gruppe med mulig alvorlig sygdom. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tage blodprøver og henvise til røntgenundersøgelse. Men røntgenundersøgelse er ikke rutinemæssigt nødvendig, bortset fra når smerterne er næsten uforandrede efter 4-6 uger. Dette gælder både ved almindelige rygsmerter og ved nerverodssmerter/mistanke om diskusprolaps. Røntgenbilleder kan kun påvise årsagen til smerterne hos et lille mindretal. Desuden skal man ikke udsætte dig for unødvendig røntgenbestråling. Forklare dig, hvilken slags rygproblemer du har, og give dig råd om, hvad du selv kan gøre. Udskrive tilstrækkeligt med smertestillende medicin, hvis ikke almindelig paracetamol (pamol, panodil eller pinex) er tilstrækkeligt. Vurdere, om du kan klare at være på arbejde eller tilrettelægge dette i samarbejde med din arbejdsgiver. Delvis sygemelding kan være hensigtsmæssig. De som kan klare at være i sædvanlig aktivitet, inklusive i arbejde, bliver hurtigere rask. Vurdere om du vil kunne have gavn af manipulationsbehandling, hvis du ikke får det bedre efter ca. 1-2 uger. Denne behandling kan gives af kiropraktor eller af fysioterapeut/ læge med specialuddannelse i manuel terapi. Behandlingen kan lindre smerterne og gøre at du fungerer bedre. Vurdere om det er nødvendigt med operation, hvis du har nerverodssmerter. Dette gælder kun nogle få procent, de fleste får det hurtigt bedre og har ikke behov for operation.

6 Vurdere om det med tiden (efter ca. 4-6 uger), bliver nødvendigt med et øvelses- eller aktivitetsprogram hos fysioterapeut eller anden behandler. Følge op med kontrolbesøg, for at se om det går som det skal. Hvis du ikke kan klare at genoptage dine sædvanlige aktiviteter, kan det blive aktuelt at tage din livssituation op til overvejelse. Eventuelt er der andet end rygsmerterne som plager dig og er med til at hindre, at du bliver rask. Såfremt du har betydelige langvarige gener (mere end 8-12 uger) kan det være nødvendigt at henvise dig til specialist. Kan man få det godt igen? Langt de fleste med akutte rygsmerter vil, med eller uden behandling, få det godt eller betydeligt bedre efter nogle få uger. Har du nerverodssmerter tager det ofte længere tid, eventuelt flere måneder. En del får tilbagefald i løbet af 1-2 år. Mange har lidt ondt ind imellem, uden at det betyder, at det er farligt eller unormalt. Kunsten er at få lært at håndtere smerterne.

7 Kan rygproblemer forebygges? Det er umuligt at give et råd som passer til alle. Der findes kun beskeden forskning om forebyggelse af rygproblemer. Nogle anbefalinger er alligevel almindelige at give og kan opleves nyttige for mange, særligt for at hindre tilbagefald: Forsøg at holde dig i form ved lystbetonet motion og varieret aktivitet. Gør noget som passer til dig. Ryggen er konstrueret til at være i bevægelse, og grundlæggende er den stærk og tåler stor belastning. Det er godt med minutters daglig aktivitet, f.eks. gåtur, cykling eller svømning. Undgå at sidde ned i lang tid, især når du har smerter. Mange har glæde af et øvelsesprogram med udspændinger og varieret muskelaktivitet. Løft og bær det som du ved du kan klare. Hold byrder tæt ind til kroppen. Forsøg at ændre på en eventuel vanskelig arbejds- eller livssituation. Og husk: Trivsel og glæde er også godt for ryggen. For dig som vil vide mere Bogen Kort og klart om rygsmerter af M. Jayson, Nyt Nordisk Forlag Hjemmesiden: eller

8 Brochuren er udarbejdet af Even Lærum, professor dr.med. (specialist i allmennmedisin; leder for Nasjonalt ryggnettverk, Norge Formidlingsenheten), Reidar Dullerud, avd.overlege/professor dr.med. (spesialist i radiologi), Gitle Kirkesola, fysioterapeut (spesialist i manuell terapi), Anne Marit Mengshoel, professorstipendiat/dr.philos. (fysioterapeut), Øystein P. Nygaard, overlege/dr.med. (spesialist i nevrologi), Jan Sture Skouen, overlege/dr.med. (specialist i nevrologi), Lars-Christian Stig, kiropraktor, Erik L. Werner, lege (spesialist i allmennmedisin; regional ryggkoordinator i Nasjonalt ryggnettverk, Norge). Brochuren er oversat fra norsk: Verd at vide om vond rygg, udgivet af Nasjonalt ryggnettverk og Helsedirektoratet, Norge i Den danske oversættelse er foretaget af medarbejdere ved Center for Bevægeapparatlidelser, Regionshospital Silkeborg i Udgivelsen sker i samarbejde med Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, Gigtforeningen, Fagforbundet 3F, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Selskab for Arbejdsmedicin, og Dansk Selskab for Folkesundhed. Kontaktadresser: Center for Bevægeapparatlidelser, Regionshospital Silkeborg, tlf: , Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. tlf: , Gigtforeningen, tlf , Fagforbundet 3F, tlf: , Dansk Selskab for Almen Medicin, tlf , Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Selskab for Arbejdsmedicin, Dansk Selskab for Folkesundhed,

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Spinalstenose operation i lænderyggen

Spinalstenose operation i lænderyggen Spinalstenose operation i lænderyggen Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit Indholdsfortegnelse Spinalstenose i lænderyggen... 3 Før indlæggelsen...

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Du har haft et brud på kravebenet, som ikke er ophelet. Hos nogle sker det, at bruddet ikke heler

Læs mere

Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder

Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær Årsager og handlemuligheder Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær Årsager og handlemuligheder

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skulderproblemer 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere