En tænkt situation. Fusion i det vestjyske mellem: Udarbejdet af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En tænkt situation. Fusion i det vestjyske mellem: Udarbejdet af:"

Transkript

1 En tænkt situation Fusion i det vestjyske mellem: og Udarbejdet af: Jesper M. Larsen studienr Hovedopgave HD Finansiel rådgivning Aalborg universitet Vejleder: Christian Farø Afleveringsdato: 30. april 2013

2 Indholdsfortegnelse! " #$%&$'()$ #$%$'#$ )$$* #$+*,$+ ++$+ $+( -$! +. /+('0&$'()$ /+('0$'#$ 1 -$$2 &$2 $+3&4522 #$$+3&452 $3&4 52* #$$3&4 52* &( 06 #2 #$( 36 #%52,+ $37 885" 7 880&$'()$ $'#$ 86& 86&0&$'()$ 86&0$'#$" -$$

3 # $! &$09$* &$09$. $+3&45. $3&4 5*" &( 06 #*,+ $37 885* 86&*2 -$$* 4%** * :! * 9$/* + %*., -$$,$ +$ ) 2

4 English summary The ongoing financial crisis took its hold of Denmark in late It has since then been the main reason why several banks ended up with closure and more than first anticipated. The bank closures have wrought a growing uncertainty in the financial sector, as well as in the entire society. The government has during the crisis, made various plans to restore stability in the financial sector. The outcome of these plans is still uncertain as the crisis continues but it seems, that the worst part is over. Now it is up to the banks themselves to resolve their remaining issues, either by strengthening their capital, improving their earning capability or find another bank to merge with, if they are not strong enough to survive on their own. When you read this report, you will be reading about a possible merger between two bank; Ringkjøbing Landbobank and Skjern Bank. The first of the two; Ringkjøbing Landbobank, is well known as being a conservative bank, with a tremendous earning capability. The bank has done very well during the crisis, but has some problems expanding their business. The other bank; Skjern Bank, has not performed so well the last few years. Their results have been poor and their economic foundation has been weakened. Therefore it would be obvious to look at a merger between the two banks. This report will do so, through the eyes of stockholders in Ringkjøbing Landbobank. First, I start with an overall look at the laws and rules a Danish bank must fulfil and how the two banks have done so. Secondly, I analyse the two banks performances over a 5 year period and focus on some preselected ratios; ROE, ROA, WACC etc. The banks are compared to each other, and we find out that Landbobanken is superior in almost every way but they still lack growth. I then make some bullet points regarding WHY the banks should merge. With that being done, I merge the two banks. I make new budgets and create an overview of what the merged bank looks like; how its performance is and how its capital foundation is. Finally I look at the staffing considerations the bank must do; how it will effect the staff when two cultures become one. At the end, I conclude whether it is a good idea to merge the two banks or not.

5 Bankerne i Danmark har i de seneste år været igennem et regulært stormvejr, som følge af den såkaldte Finanskrise som startede i 2008 og tog sit udspring i en krise på den anden side af Atlanterhavet, nemlig i USA. Hér havde man ført en skidt kreditkultur på boligmarkedet det såkaldte subprime-marked. Disse dårlige lån blev pakket ind i nogle investeringspakker og på den måde spredt for alle vinde over hele kloden. Da de første boligejere i USA begynder at stoppe deres betalinger på lånene, vågner man op til dåd, og pludselig begynder bankerne at tabe mange penge på disse lån. Bankerne ved ikke på dette tidspunkt, hvem der reelt set ligger inde med de risikable obligationer og derfor opstår en mistillid i kapitalmarkedet / interbankmarkedet, hvorfor bankerne stopper med at låne ud til hinanden. Dette blev startskuddet til en lang og sej bankkrise, som har medført usikkerhed, mistillid, bankkrak og har givet nogle dybe ridser i lakken til den tidligere velrenommerede banksektor. En krise, som fortsat står på i I Danmark så man den første bank opgive ævred i 2008 det var Bank Trelleborg, som valgte at fusionere med Sydbank grundet for lav solvens. Efterfølgende har vi set den ene bank og sparekasse efter den anden gå konkurs eller lade sig fusionere ind i en større bank for at overleve. Fra politisk hånd har man søgt at understøtte sektoren ved hjælp af nogle bankpakker, som enten har været solidariske eller frivillige for bankerne at tage imod. Bankpakke I blev vedtaget i efteråret 2008, og sikrede indskyderne i pengeinstitutterne deres indlån uanset størrelse i en 2-årig periode. Sidenhen er der vedtaget flere bankpakker, senest Bankpakke V. Dette har givetvist taget noget af trykket fra de dønninger som kom efter konkursen i Bank Trelleborg men ikke mere, end at der fortsat er svære problemer at slås med for de tilbageværende pengeinstitutter i branchen.

6 Krisen har blotlagt en stor del af banksektoren og skilt fårene fra bukkene, så at sige. Et af de pengeinstitutter som synes at være kommet bedst ud af krisen er Ringkjøbing Landbobank. Landbobanken har formået at holde sine nedskrivninger på udlån på et fornuftigt niveau, samtidigt med at man har en stærk indtjeningsevne og et solidt kapitalgrundlag. Banken synes derfor at stå meget stærkt, grundet egen evne til at manøvrere i et svært marked samtidigt med at mange af konkurrenterne er blevet svækket betragteligt igennem krisen og derfor yder mindre modstand/konkurrence. Banken har pt. en meget høj solvens og det gør, at de har noget inaktiv kapital, som gerne skulle sættes i spil fx via udlånsvækst eller opkøb/fusion. Direktør i banken John Fisker har også tidligere nævnt i et interview, at man er interesserede i opkøb i Jylland 1, såfremt det passer ind i strategien. I den anden ende af spektret over bankernes performance i perioden hvor finanskrisen har stået på, ligger naboen i syd; Skjern Bank. Skjern Bank har haft underskud i 2008 og 2009, samt meget beskedne overskud i 2010 og Senest har banken gennemført en kapitalplan i slutningen af 2012 med henblik på at styrke kapitalgrundlaget. Formanden i bestyrelsen for Skjern Bank Hans Jeppesen bebuder troligt at det ikke er et krisetegn 2, men trods dette, har Skjern Bank været presset af store nedskrivninger, og markedet synes ikke umiddelbart i bedring. Med baggrund i de to bankers ageren og resultater de seneste år, samt Landbobankens ønske om vækst i det jyske og Skjern Banks behov for yderligere kapitalmæssig styrke, synes en fusion mellem de to institutter oplagt at undersøge fsv. angår økonomi og organisation. Dette leder mig frem til følgende problemstilling: 1;% %)$$+$(+<==>>> $==$%$%%+$ -$0$'#$ $"" +<==> > > $==;=? =&$$'="==.=2 *

7 Problemstilling Vil det være en fordel for aktionærerne i Ringkjøbing Landbobank at indgå i en fusion med Skjern Bank? Hvordan påvirkes organisationen og kulturen, hvis fusionen gennemføres? Metodevalg I metodeafsnittet gives en beskrivelse af, hvorledes problemstillingen vil blive behandlet, og hvordan jeg vil komme frem til løsningsforslag/anbefalinger på de nævnte problemstillinger. Indledningsvist beskrives de to pengeinstitutter, deres historier, markedsområder, størrelser og bankernes umiddelbare sundhed på dørtrinnet til Dette for at få en fornemmelse af, hvilken type pengeinstitutter der er tale om, og hvilke normer der arbejdes ud fra. Dette vil senere blive anvendeligt, når virksomhedernes kulturer berøres i forbindelse med implementering af fusionen. Herefter gennemgås hvilke lovkrav de to pengeinstitutter skal efterleve og hvordan disse specifikt efterleves. Dette gør sig gældende for nøgletallene solvens herunder basiskapital, risikovægtede poster, samt likviditet. Disse tal fortæller noget som pengeinstitutternes kapitalmæssige grundlag og derved finansielle styrke. Tallene analyseres over en årrække på 5 år og den udvikling, der har været. Bankernes udlånsporteføljer belyses også i dette afsnit, for så vidt angår branchefordeling. Et nyt krav til regelsættet for pengeinstitutter er den såkaldte Tilsynsdiamant som består af 5 målepunkter, som et pengeinstitut bør efterleve. Med baggrund i det seneste regnskab vil jeg beskrive, hvordan de to institutter hver især lever op til kravene i Tilsynsdiamanten.

8 Efterfølgende laves en regnskabsanalyse af de to pengeinstitutter, igen for en 5 årig periode. Årsagen til valg af periode er, at jeg ønsker at vise udviklingen i institutternes performance i løbet af finanskrisen, som reelt startede i Af finansielle nøgletal, vil jeg først og fremmest se på ROE (retur on equalty - eller; egenkapitalens forrentning) da denne giver et godt billede af, hvad afkastet af egenkapital giver og har givet. Nøgletallet ROA (retur on assets eller; afkastningsgrad) vil også blive belyst, da det fortæller noget om bankernes evne til at udbytte deres balance til at generere overskud hvilket har stor betydning under en finanskrise, da en stor udlånsbalance kan være lig med stor risiko derfor er det vigtigt, at bankerne forstår at belyse og optimere disse tal. Pengeinstitutternes rentefølsomhed vil også kort blive berørt, da det er vigtigt i en fusionsproces at vide, hvor rentefølsomme de enkelte parter er og hvordan indtjeningen kan/vil blive påvirket af en evt. stigning i renten. Et andet yderst betydningsfuldt parameter i en redegørelse af pengeinstitutternes finansielle form, er begrebet WACC (Weighted Average Cost of Capital eller; Gennemsnitlig vægtet kapitalomkostning) Dette tal siger noget om, hvordan institutternes kapitalomkostninger er og har været samt hvordan de generelt funder sig i markedet. En lav WACC vil ofte gøre instituttet mere konkurrencedygtigt, da indkøbsprisen på kapital derved er lav, og det derfor alt andet lige bør være nemmere at generere en større indtjening på udlånsforretninger. Nøgletallet ICGR 3 (Internal Capital Generation Rate) vil også blive beregnet. Dette tal fortæller noget om, hvilken vækst man kan have på baggrund af den løbende indtjening, som driften aflejrer. Regnskabsanalysen vil blive afsluttet med en overordnet gennemgang af, hvorledes de to institutter har performet i analyse perioden, og hvad det betyder for deres kapitalmæssige situation før en fusion. Herefter skal selve fusionen af de to banker nu gennemføres. Med baggrund i fusionen og de synergieffekter som den forudsættes at generere, bl.a. reduktion af medarbejderstaben, samt yderligere besparelser, vil jeg opstille et fusionsregnskab for den nye bank herunder også balance og basiskapitalopgørelse. På baggrund af dette, vil jeg lave en ny regnskabsanalyse for at kunne 2

9 belyse om det kan vurderes som værende en god forretning for aktionærerne i Landbobanken at stemme for gennemførsel af fusionen. Fusionen vil også medføre, at Landbobanken anvender noget at sin store kapital, til at indfri efterstillet kapital i Skjern Bank. Jeg vil beregne og kommentere den ændring, dette medfører. Fusionsprocessen fsva. regnskabstallene, afsluttes med en opsummering og anbefaling til aktionærerne. Organisationerne i de to banker vil i den grad også blive påvirket i forbindelse med en fusion. Der er rigtigt mange interessenter som man skal tage hensyn til. Med baggrund i dette, vil jeg koncentrere mig om de interessenter jeg mener, er de vigtigste og udarbejde en interessentanalyse. En fusion og efterfølgende reduktion af medarbejderstaben vil med garanti altid bringe modstand, da der er tale om en forandring. Som ledelse er det vigtigt at være forberedt bedst muligt på de reaktioner som vil komme, hvorfor jeg vil belyse udfordringerne og kommer med forslag til håndtering af disse i interessentanalysen. Landbobanken er kendt for at være gennemsyret af en unik kultur, en kultur, som samtidig kan være svær at overføre/integrere til den nye organisation. Jeg vil se på hvilke faktorer, der skaber en god kultur, og hvordan denne bedst muligt kan implementeres i den nye organisation. Afslutningsvist fremkommer en konklusion, som er et sammendrag af de delkonklusioner, der vil være undervejs i rapporten og give et svar på den opstillede problemstilling. Hertil kommer en kort perspektivering..

10 Da rapporten langt fra er udtømmende pga. sin maksimale længde på 80 sider, og jeg ønsker at komme i dybden med nogle få emner mere end at skøjte bredt henover er masse har jeg været nødsaget til at afgrænse mig fra nogle punkter, som ellers sagtens kunne have relevans for en opgave af denne slags. De store punkter er: Solvensbehov: +8 modellen o Implementeret for nyligt; 1. april Umulig at implementere bagud i tid, hvorfor sammenligningstallene ville være forkerte. Basel III o Nye kapitalkrav fra EU, som skal implementeres frem til Spændende, men også meget omfangsrigt. Prisfastsættelse ved overtagelse af Skjern Bank. o Mange modeller, som kan skabe en uigennemsigtighed i fusionsregnskaberne. Jeg har valgt at holde det simpelt, således at fusionsregnskaberne alene viser synergier. Opgørelse af individuelt solvensbehov fusionsbank o Igen en meget svær øvelse. Solvensbehovet er derfor opgjort til at være mellem de to bankers individuelle solvensbehov FØR fusionen. Hertil følger måske andre relevante punkter som ikke er medtaget i opgaven, men da denne er begrænset til maks. 80 sider, og jeg ønsker en rød tråd igennem opgaven, har jeg valgt at skrive den som følger: "

11 Bankens historie tog sin begyndelse tilbage i år 1886 hvorfor man i 2011 kunne fejre 125 års jubilæum. Banken har sine rødder i Ringkøbing og det er hér, at banken har kunnet opbygge sit solide grundlag som den dag i dag er rygraden i banken. Banken har i dag 12 filialer. Heriblandt 2 investeringscentre. Der er 250 ansatte i banken. Den geografiske placering af filialerne kan ses på følgende kort 4 : Afdelingerne er primært centreret i det vestjyske, hvilket også er meget godt i tråd med at banken har sit primære markedsområde hér. Banken har udover sine fysiske afdelinger en stor intern afdeling på hovedkontoret i Ringkøbing kaldet Fjernservice. Denne afdeling som blev startet i 1994 har til opgave at servicere de af banken kunder, som ikke ligger i bankens nærområde. Banken har haft meget stor succes med denne afdeling og dens evne til at tiltrække nye kunder, samt skabe vækst. Banken har i sin årsrapport for 2012 opstillet en geografisk opstilling af sin udlånsportefølje, således at man kan se hvor meget udlån fjernserviceafdelingen reelt set står for; )$' <+<== $$= 22+A

12 5 Som det fremgår af figuren, så er udlånskoncentrationen naturligvis størst i Vestjylland, hvor banken har sit primært markeds- og nærområde. Men ca. 22% af udlånet findes på sjælland, hertil kommer 11% i Nordjylland og 7% i Sønderjylland hvor banken heller ikke har nogle fysiske afdelinger. Så på trods af sin koncentration af afdelinger i vestjylland, er banken godt eksponeret udover det ganske danske land. Banken er en full-service bank, som kan tilbyde sine kunder en bred vifte af forskellige bankprodukter og rådgivningen indenfor områderne, realkredit, investering, pension mv. til både privat og erhvervskunder. Banken har gennem årene opbygget nogle ekspertiser eller udlånsnicher som man i dag profilerer sig på. Det drejer sig bl.a. om følgende: Private banking Nedsparing Vindmøller Læger og tandlæger &$'()$B++"0

13 Banken fortæller selv, at man via en forsigtig kreditpolitik har bragt sig uden om de værste tab, og de har de seneste fire år haft den bedste egenkapitalforrentning i nogen dansk bank. På denne baggrund har Ringkjøbing Landbobank udviklet sig til en af Danmarks mest solide banker. Resultaterne skyldes ikke mindst bankens lave omkostninger, hvor man kun bruger 32 øre for hver krone, der tjenes. Med en arbejdende kapital 6 på godt 15,8 mia. er banken kategoriseret som et pengeinstitut i gruppe 2 ud fra den opdeling af pengeinstitutter som både Finansrådet og Finanstilsynet opererer med 7, hvilket betyder at de er blandt de større pengeinstitutter i Danmark. Bankens administrerende direktør er John Fisker, som efter Bent Naurs tilbagetræden i 2012 står alene ved roret i banken. John Fisker har siden 1994 haft sit virke i banken og har længe været den naturlige arvtager. Ringkjøbing Landbobank er så absolut én af de banker som har klaret finanskrisen bedst. Indtjeningsevnen er utroligt stærk og banken er yderst velkapitaliseret. Dette kan dog også blive bankens hæmsko, nemlig at man nu får svært ved fortsat at skabe vækst og generere de solide resultater som har været kendetegnet de seneste mange år. Derfor menes banken på papiret ud fra en økonomisk betragtning at være oplagt til at købe/overtage/fusionere med andre pengeinstitutter og på den måde skabe basen for dem fremtidige vækst og indtjening. Derfor synes det oplagt at rette blikket ud mod nye horisonter bl.a. sydpå, hvor lillebroderen Skjern Bank ligger. * C#$( $+! $D$ 9/' <+<==>>>$=%%$=$%%=%%++A 2

14 Beskrivelse - Skjern Bank Skjern Bank blev stiftet i 1906 og er som navnet antyder, med hovedsæde i Skjern. Banken beskæftiger i dag ca. 130 medarbejdere og seks afdelinger, 5 i det sydvestjyske og 1 i Hellerup, hvilket også fremgår af nærværende figur: Banken drives efter sunde jyske principper - tilpasset de krav, der stilles til en bank i dag. Der lægges vægt på tætte og stabile relationer mellem kunder, medarbejdere og banken. Ligesom Ringkjøbing Landbobank, har Skjern Bank oprettet en Fjernserviceafdeling, som servicerer de af bankens kunder, som ikke bor i det primære markedsområde, hvor der findes en fysisk filial. Grundet den store kundetilgang på sjælland, valgte man i 2008 at åbne en satellit-filial i Hellerup, som slog dørene op den 1. februar kort tid før krisen for alvor bed sig fast. Banken karakteriserer sig selv som en full-service bank, hvor man tilbyder de mest almindelige bankforretninger såsom ind- og udlån, suppleret med realkredit, investering, pension mv. Banken har modsat Landbobanken ikke nogen specifikke udlånsnicher. Skjern Bank skriver dog i sin ledelsesberetning for at man fortsat har stigende fokus på finansiering af alternativ energi, som pt. udgør 6,13% af bankens samlede udlån hvorfor dette også vil være et område, man fremover ønsker at skabe vækst indenfor. Skjern Bank har i forvejen en relativ stor udlånseksponering indenfor landbrug (14,4%) og ejendomme (20,4%) heraf er en stor del ydet til finansiering af udlejningsejendomme i Nord- Tyskland, hvilket må siges at være udenfor bankens primære markedsområde. Faktisk udgjorde $'#$B++"0"

15 andelen af de tyske ejendomme ca. halvdelen af bankens ejendomseksponering 9 dette synes meget højt for en lille bank fra Skjern. Banken har en klar intention om at reducere udlånet til specielt ejendomme og landbrug, da det primært er hér, at banken har skullet hensætte penge til imødegåelse af tab. Skjern Bank havde store underskud i 2008 og primært som følge af store nedskrivninger og en stor negativ kursregulering i De seneste 3 år er det dog lykkedes banken at få sorte tal på bundlinjen, om end det ikke er meget. Dette uddybes yderligere i regnskabsanalysen senere i rapporten. Banken har en arbejdende kapital på godt 5,5 mia. hvilket klassificerer banken som et pengeinstitut i gruppe 3, altså lige nummeret under Ringkjøbing Landbobank. Skjern Banks direktør er Per Munck, 58 år, som har været direktør i banken siden 1999 og har derved været med hele vejen igennem den nuværende krise men også i de gode tider før denne opstod. I 2008 valgte man at ansætte en ny underdirektør, Carsten Allerslev - 35 år. Carsten kommer netop fra Ringkjøbing Landbobank, hvor han havde været filialdirektør igennem en årrække. Qua Per Muncks alder, virker det til, at Carsten Allerslev er udvalgt til at være arvtager fra Per Munck, når han om føje tid stopper i banken. Skjern Bank har uden tvivl været noget hårdere ramt af finanskrisen end Ringkjøbing Landbobank. Specielt i de 2 første år og man har efterfølgende brugt rigtigt meget krudt på at holde sig oven vande og styrke bankens kapitalmæssige situation. Dette er senest understøttet af en kapitaludvidelse som man foretog (med succes) i december Selvom man er kommet langt i bestræbelserne på at styre banken igennem krisen, så er man langt fra i mål. I foråret 2013 forfalder den del af fundingen, som er statsgaranteret - og løbetiden på den ansvarlige lånekapital, som Skjern Bank har, blive hele tiden kortere og kortere. Så der er fortsat skyer i horisonten for banken.. $'#$0+$"0E

16 De finansielle institutter i Danmark er underlagt mange lovkrav. Nogle af disse får væsentligt mere opmærksomhed end tidligere, da der i øjeblikket er meget stor offentlig fokus på bankerne og deres kapitalmæssige polstring. De mest relevante begreber i forhold til kapital, som anvendes i denne rapport, vil derfor blive gennemgået. Helt essentielt for de finansielle virksomheders kapitalforhold er FIL 124, som meget grundlæggende siger følgende: Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling som er passende til at dække instituttets risici. 10 Begrebet Basiskapital består af kernekapital tillagt den supplerende kapital med fradrag 11. Basiskapitalen 12 er et udtryk for et pengeinstituts kapitalgrundlag til at opfylde det lovmæssige kapitalkrav. Jf. FIL 124 stk. 1 og 2 skal basiskapitalen minimum udgøre 8% (Solvenskravet) af de risikovægtede poster og dog mindst 5 mio. EURO. (minimumskapitalkravet) Pengeinstituttets bestyrelse og direktions fornemste opgave er, løbende at sikre, at instituttet har en tilstrækkelig " C) 9$ D C) 9$ D *

17 basiskapital som skal afdække instituttets risici. Basiskapitalen er den sikkerhed, som primært beskytter indskydernes penge. Kernekapitalen 13 er den kapital, der udgør selve kernen af basiskapitalen i et pengeinstitut den skal minimum udgøre 50% af basiskapitalen. For en indskyder, er kernekapitalen den usikreste kapital i en finansiel virksomhed. Derfor er kernekapital også den kapital, der er forbundet med størst risici at investere i eksempelvis ved køb af aktier eller garantibeviser. I begrebet kernekapital, findes noget som hedder; hybrid kernekapital. Hybrid kernekapital kan sidestilles som gæld, hvor løbetiden er uendelig og ikke kan opsiges af långiver. Det er en begrænset mulighed for et alternativt tillæg til kernekapital og må maksimalt udgøre 50% af kernekapitalen. De finansielle virksomheder blev i forbindelse med bankpakke 2, tilbudt hybrid kernekapital med staten som udlåner. Det kan være en god ide at optage hybrid kapital eller ansvarlig lånekapital, da det giver en mulighed for at øge den samlede basiskapital dette er specielt anvendeligt, såfremt instituttets solvensmæssige overdækning er under pres, eller man har et ønske om at ekspandere, hvorved de risikovægtede poster alt andet lige vil forøges. Supplerende kapital 14 (også kaldet ansvarlig lånekapital), er den kapital, som supplerer kernekapitalen og den hybride kernekapital i et finansielt institut. De tre kapital-ben udgør tilsammen basiskapitalen. Supplerende kapital består blandt andet af ansvarlig lånekapital og værdipapirer med ubestemt løbetid, samt den del af hybrid kernekapital, som ikke kan tillægges kernekapitalen. Den supplerende kapital må maksimalt udgøre 50% af basiskapitalen. 2

18 Et pengeinstitut har pligt til at have tilstrækkelig basiskapital, der som minimum skal udgøre 8% af de risikovægtede poster (solvenskravet). Jf. Lov om Finansiel Virksomhed 124 Via en relativ simpel beregning, kan man udregnes et pengeinstituts solvensprocent, som viser noget om instituttets evne til at modstå uforudsete tab. Solvensprocenten = basiskapital x 100 risikovægtede poster Pengeinstituttets direktion og bestyrelse skal minimum én gang årligt fastsætte instituttets basiskapital og individuelle solvensbehov 15 og dette tal skal efterfølgende indberettes til Finanstilsynet. Solvenskravet på 8% er alene det lovgivningsmæssige krav, det er op til den enkelte bank at opgøre det individuelle solvensbehov ud fra nogle retningslinjer, som er udstukket af Finanstilsynet. Det af instituttet opgjorte individuelle solvensbehov kan aldrig være sat lavere end de foreskrevne 8% i lovkravet. 16 De enkelte banker opgør selv deres individuelle solvensbehov, som er den tilstrækkelige basiskapital sat i forhold til de risikovægtede poster. Finanstilsynet kan dog vælge at fastsætte et højere solvenskrav afhængig af instituttets risikoprofil. 17 Det individuelle solvenskrav kan have stor betydning for instituttets lånemuligheder herunder prisen på funding. Jo højere solvensmæssig overdækning man kan påvise, jo bedre priser kan typisk opnås, da instituttet fremstår som værende mere solidt end andre med en lavere solvensmæssig overdækning. Omvendt kan en for høj solvens også ende med at blive en klods om benet, da det ofte koster penge at have lånt noget hybrid kernekapital og/eller supplerende kernekapital og samtidigt vil udlånsmassen #$( $+! $D * C) $ D$ C) $ D$

19 ofte være lav da man ikke har så stor en andel risikovægtede aktiver. Derved kan man gå glip af noget indtjening, ved at pengene ikke er ude at arbejde. Der findes nogle helt klare retningslinjer for opgørelse af de risikovægtede poster, som er beskrevet i Bekendtgørelse om kapitaldækning og Lov om Finansiel virksomhed 142. Reglerne heri angiver, hvor meget kapital institutterne skal ligge inde med, i forhold til deres udlån og øvrige aktiver. Kernekapitalen og solvensprocenten er nogle af de afgørende indikatorer for, om et givent finansielt institut har en sund kapitalbuffer eller ej, i forhold til de risici som instituttet løber. Til beregningen af disse, anvendes de risikovægtede poster. De risikoposter som pengeinstitutterne skal opgøre, er følgende: Kreditrisiko; risikoen for tab på udlån eller en værdiforringelse af de stillede sikkerheder Markedsrisiko; risikoen for tab på de finansielle markeder, likviditetsrisiko mv. Operationel risiko; risiko for fejl ved interne procedurer, menneskelige fejl mv. Den klart største risikopost, stammer typisk fra kreditrisikoen som i bund og grund beror på stort set hvert eneste udlånsengagement instituttet har på bøgerne de belaster basiskapitalen og dermed solvensen. Det er derfor yderst vigtigt, at vide hvor meget, et konkret engagement belaster solvensen. Og der stor forskel på, hvordan de enkelte lån belaster solvensen. Det afhænger typisk af, hvilke sikkerheder der er stillet til sikkerhed for lånet og om det er lån til det offentlige, privatkunder eller erhvervsengagementer. Som eksempel herpå, har vi nogle opgørelser jf. nedennævnte figur 18

20 Figuren viser meget tydeligt, at sammensætningen af instituttets låneportefølje er altafgørende i forhold til rentabilitet og kapitalafdækning. Specielt engagementer i overtræk over 90 dage, samt udlån på blancobasis, er meget dyre for institutterne - sammenlignet med lån til bolig (indenfor 80%). Institutterne segmenterer typisk deres kunder/udlånsengagementer via forskellige scoresystemer, således man kan beregne, hvorledes engagementet påvirker rentabiliteten og ud fra dette, bestemme hvilken rentesats (risikopræmie) som kunden skal betale for den kreditfacilitet som de ønsker. Eksempelvis kan nævnes rating-irb metoden 19, som kategoriserer engagementet hvor typen; privatlån fremgår af førviste figur og erhvervskunder rates på en skala 1-6 og vægter fra 20% til 150% I forhold til rating/kreditvurdering af den enkelte erhvervskunde er det et vigtigt værktøj i forhold til hvordan engagementet vægtes. Øvrige forhold som ikke kan læses direkte ud af ovennævnte figur er, at der er behov for diversifikation i udlånsporteføljen, således at instituttet ikke har lagt for mange æg i én kurv forstået på den måde, at for meget udlån til én dårlig branche kan give bagslag. Markedsrisikoen er ofte begrænset til instituttets egenbeholdning af aktier og obligationer mv. Denne kan man i høj grad selv påvirke men det kræver naturligvis gode styringsredskaber. Oftest. "

21 beregnes risiko ud fra nogle scenarier, hvor renten enten falder eller stiger samtidigt med man simulerer på nogle udsving i aktiebeholdningen. Under dette punkt findes også likviditetsrisiko, der bl.a. kan være, at banken ikke har tilstrækkelig likviditet til at svare sine forpligtelser over en given periode. Slutteligt har vi den operationelle risiko, som knytter sig til den daglige drift af banken. Det være sig risikoen for menneskelige fejl, som følge at ufuldstændige forretningsgange, mangelfulde ITsystemer mv. Generelt, søger de fleste banker naturligvis at være på forkant med disse risici. Mange har oprettet en compliance-afdeling, som kontrollerer, at interne procedurer bliver overholdt og indberettet til ledelsen. På baggrund af de beskrevne risici, opgør man bankens risikovægtede poster. Disse bruges sammen med bankens basiskapital til at opgøre bankens solvens, som tidligere beskrevet og det vil jeg gøre i det følgende afsnit:!" Ringkjøbing Landbobank har, siden det blev et krav at bankerne skulle offentliggøre deres individuelle solvensbehov, haft et solvensbehov under lovens krav på 8%. Da jeg tidligere har beskrevet at minimumskravet er 8%, bliver bankens solvensbehov derfor oprundet til 8%. Landbobankens faktiske solvens er dog langt større end behovet. Banken er yderst velpolsteret og har en massiv solvensmæssig overdækning. I 2012 kan solvensprocenten opgøres således 20 : Solvensprocenten = basiskapital x 100 = = 22,4% risikovægtede poster " 1 &$'()$B++"0.

22 Bankens solvensprocent har i en 5-årig periode været særdeles stærk og udviklet sig positivt jf. nedenstående tabel 21 : Ring. Landbobank Solvensprocent 22,4 21,4 22,4 20,2 16,3 Kernekapitalsprocent 20,9 19,8 18,6 16,6 13,0 Solvensbehov i procent 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Som det fremgår af tabellen, så har Landbobanken en meget stor solvensmæssig overdækning. Solvensprocenten er næsten 3-dobbelt størrelse af solvensbehovet, hvilket er et udtryk for at banken er kapitalmæssigt meget stærk. Ydermere er det værd at bemærke, at kernekapitalsprocenten også er meget høj og udgør en meget stor del af den samlede solvensprocent. Kernekapitalen er som tidligere beskrevet den inderste ring af kapital, som primært består af egenkapital og hybrid kernekapital. Det er derfor en type kapital, som man selv har tjent via tidligere års overskud, indskudt aktiekapital eller hybrid kernekapital med uendelig løbetid. Kapitalen er derfor sikker for banken, modsat supplerende kapital som typisk har en begrænset løbetid og derfor skal betales tilbage på forudbestemte tidspunkter. Hvis disse falder sammen med et tidspunkt, hvor den øvrige kapital er under pres, kan det have store konsekvenser for banken, som derved kan have svært ved at opretholde sin solvens. Dette er dog langt fra tilfældet med Landbobanken, det er nærmere det modsatte, nemlig at man næsten er overkapitaliseret. Dette kan have en negativ effekt på indtjeningen, da man enten har lånt sig til den store kapitaldækning eller har nogle investorer/aktionærer, som forventer at man forrenter egenkapitalen bedst muligt og jo mere man skal forrente, jo større krav stiller det til indtjeningen. Banken har derfor et umiddelbart behov for at sætte denne kapital i spil, enten via nyudlån, udbytte til aktionærerne eller måske opkøb af andre banker. )$' <+<== $$=%/%2 +A

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

En tænkt situation! Fusion mellem

En tænkt situation! Fusion mellem En tænkt situation! Fusion mellem og HD Finansiel rådgivning Aalborg Universitet Mette Hvidberg, Studienr. 20102247 Vejleder: Jesper Raalskov 30. april 2012 I DLED I G... 4 E GLISH SUMMARY... 5 PROBLEMFORMULERI

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Fusionsprojekt mellem. Ringkjøbing Landbobank. Skjern Bank

Fusionsprojekt mellem. Ringkjøbing Landbobank. Skjern Bank Fusionsprojekt mellem Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank HDFR Aalborg Universitet 2012 Joan Ørskov Pedersen Studienr.: 20102201 Vejleder: Jesper Raalskov 1 English summary The main purpose of this project

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Nordjyske Bank overtager Sparekassen Hvetbo

Nordjyske Bank overtager Sparekassen Hvetbo Nordjyske Bank overtager Sparekassen Hvetbo Nordjyske bank Sparekassen Hvetbo Speciale HD Finansiel rådgivning 2012 8. semester - Aalborg Universitet af: Anni Bissø Kildeberg Studienr. 20102244 Vejleder:

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro

Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro Fusion imellem Djurslands Bank og Sparekassen Hobro Specialeafhandling på HD FR 2011 Kasper Kortsen: Studie nr: 20091892 Indhold 1. Abstract... 4 2. Indledning... 5 3. Problemformulering... 6 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

FUSION. HD Finansiel Rådgivning. Speciale 8. semester Aalborg Universitet. En tænkt. Udarbejdet af: Peter Lynge - Studienr.

FUSION. HD Finansiel Rådgivning. Speciale 8. semester Aalborg Universitet. En tænkt. Udarbejdet af: Peter Lynge - Studienr. En tænkt FUSION HD Finansiel Rådgivning Speciale 8. semester Aalborg Universitet Udarbejdet af: Peter Lynge - Studienr. 20102235 Email: pelo@nykredit.dk Vejleder: Jesper Raalskov Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

PRIVATE BANKING HOLTE

PRIVATE BANKING HOLTE PRIVATE BANKING HOLTE Private Banking i Ringkjøbing Landbobank, Aarhus Bankdrift handler i bund og grund om tillid. Det er den altafgørende faktor for langt de fleste bankkunder, når de vælger bank. I

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

EN OPLAGT FUSION I DET VESTJYSKE

EN OPLAGT FUSION I DET VESTJYSKE HD FINANSIEL RÅDGIVNING VEJLEDER JESPER RAALSKOV EN OPLAGT FUSION I DET VESTJYSKE UDARBEJDET AF THOMAS PRIESS ØSTERGAARD HD-FR Specialeafhandling En oplagt fusion i det vestjyske S i d e 1 Indhold 1.0

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Fusionsprojekt med Djurslands Bank og Sparekassen Kronjylland.

Fusionsprojekt med Djurslands Bank og Sparekassen Kronjylland. Fusionsprojekt med Djurslands Bank og Sparekassen Kronjylland. HDFR - Hovedopgave Jannie Østergaard Bro Eksamens nummer: 20091847 April 2011. Vejleder: Christian Farø Indholdsfortegnelse: English resume:...

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Indskydergaranti Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Er dine penge i sikkerhed hos os? Den nye indskydergaranti Den 1. oktober 2010 indførtes en permanent forhøjelse

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning 26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014 Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 1 II Anvendelsesområde 2 III Kapitalgrundlag 3 V Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Specialafhandling: HD Finansielrådgivning Opgaveløser: Martin Stougaard Flarup Studie nr.: 20091893 Vejleder: Christian Farø

Specialafhandling: HD Finansielrådgivning Opgaveløser: Martin Stougaard Flarup Studie nr.: 20091893 Vejleder: Christian Farø Specialafhandling: Opgaveløser: HD Finansielrådgivning Martin Stougaard Flarup Studie nr.: 20091893 Vejleder: Christian Farø Indholdsfortegnelse English summary... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Fusion mellem. (et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet 30/4-2012

Fusion mellem. (et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet 30/4-2012 Fusion mellem og (et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning Aalborg Universitet 30/4-2012 Udarbejdet af: Nicolai Bjerregaard Raal Spar Nord Bank A/S Studie nr. 20102204 Vejleder: Jesper Raalskov

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Coop Bank A/S CVR-nr. 34 88 79 69 / Indhold Indhold 3 Beretning Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 6 Halvårsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 29. februar 2012 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 1/ 2012 Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 Årsregnskabet i overskrifter:

Læs mere

Sydbank opkøb af Østjydsk Bank. Speciale HD i Finansielrådgivning Foråret 2011

Sydbank opkøb af Østjydsk Bank. Speciale HD i Finansielrådgivning Foråret 2011 Sydbank opkøb af Østjydsk Bank Speciale HD i Finansielrådgivning Foråret 2011 Udarbejdet af: Pernille Wiberg Kruse Studienummer 20093984. Vejleder: Jesper Raalskov Indholdsfortegnelse Résumé... 4 Indledning...

Læs mere

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10.

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Den danske pengeinstitutsektor 2014... 21 2 Udgåede og nye pengeinstitutter... 23 3 Risikovurdering... 24 3.1 Introduktion... 24 3.2 Risikovurdering 2014... 24 3.3 Udvikling i risikovurderingsindeks

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Sparekassen Kronjylland - skal det i fremtiden være en bank?

Sparekassen Kronjylland - skal det i fremtiden være en bank? Sparekassen Kronjylland - skal det i fremtiden være en bank? (Et tænkt scenarie) Speciale i HD Finansiel Rådgivning, Aalborg Universitet Udarbejdet af Mette Lindgaard Kristensen, Studienr.: 20111610 Vejleder

Læs mere

HD Finansiel rådgivning. Fusion af Nordjyske Bank & Sparekassen Hobro

HD Finansiel rådgivning. Fusion af Nordjyske Bank & Sparekassen Hobro HD Finansiel rådgivning Fusion af Nordjyske Bank & Sparekassen Hobro Hovedopgave afleveret d. 29. april 2011 Udarbejdet af Helle Seier Nyvang Studienr. 20091855 Email:hsn@sparv.dk Vejleder: Jesper Raalskov

Læs mere

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Storegade 29 4780 Stege KØBENHAVNS FONDSBØRS Nikolaj Plads 6 1007 København K. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk Web:

Læs mere

Djurslands Bank mulige opkøb af Østjydsk Bank?

Djurslands Bank mulige opkøb af Østjydsk Bank? Djurslands Bank mulige opkøb af Østjydsk Bank? Et tænkt scenarie Specialeafhandling HD-FR Udarbejdet af Arne Stampe Pedersen og Martin Sand Thomsen Aalborg Universitet 29.04.2013 Vejleder, Christian Farø

Læs mere

Michael Søbygge Jyske Bank overtager Vestjysk Bank 28-04-2013

Michael Søbygge Jyske Bank overtager Vestjysk Bank 28-04-2013 1. Modeloversigt... 3 2. Engelsk resumé... 4 3. Disposition... 5 4. Beskrivelse af bankerne... 8 5. Love og regler... 10 5.1 Basiskapital... 11 5.2 Solvens... 13 5.3 Likviditet... 14 5.4 Tilsynsdiamant...

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Halvårsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1-4 Ledelsespåtegning 5 5 års hoved- og nøgletal 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Kapitalbevægelser 9 Kernekapital,

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014

Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014 Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Ledelsespåtegning 4 Intern revisions erklæring 5 Den uafhængige revisors erklæring 6 Redegørelse vedrørende

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

CVR-nr. 34 88 79 69. Ledelsesberetning / Ledelsespåtegning / Halvårsregnskab / Selskabsoplysninger. Coop Bank A/S HALVÅRSRAPPORT

CVR-nr. 34 88 79 69. Ledelsesberetning / Ledelsespåtegning / Halvårsregnskab / Selskabsoplysninger. Coop Bank A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr. 34 88 79 69 Coop Bank A/S HALVÅRSRAPPORT For perioden 01.01.2015 30.06.2015 INDHOLD 3 BERETNING Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 6 HALVÅRSREGNSKAB Resultat- og totalindkomstopgørelse 6 Balance

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Dragsholm Sparekasse

Dragsholm Sparekasse Redegørelse for beregning af solvensbehov for Dragsholm Sparekasse 5. september 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse: Konsolidering Forretningsprofil Stresstest Kreditrisiko o Stigning i Sparekassens tabs-

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

HDFR-Aalborg, Speciale. Fusionen af Vestjysk Bank og Århus Lokalbank

HDFR-Aalborg, Speciale. Fusionen af Vestjysk Bank og Århus Lokalbank HDFR-Aalborg, Speciale Fusionen af Vestjysk Bank og Århus Lokalbank Forfatter: Sanne Ørum Larsen Studienr.: 20102233 Aalborg Universitet Vejleder: Jesper Raalskov Afleveringsdato: 30-04-2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere