Udligningsordningen vedrørende indvandrere og efterkommere Februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udligningsordningen vedrørende indvandrere og efterkommere Februar 2014"

Transkript

1 Udligningsordningen vedrørende indvandrere efterkommere Februar 2014 Økonomi- Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg

2 Udligningsordningen vedrørende indvandrere efterkommere Februar 2014 Økonomi- Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg

3 Ø Ø ØØ

4 Udligningsordningen vedrørende indvandrere efterkommere Økonomi- Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Februar Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- Indenrigsministeriets hjemmeside:

5

6 Indhold 1. Indledning sammenfatning Baggrund kommissorium Sammenfatning Udlændingeens formål afgrænsning Afgrænsningen af udgifter omfattet af udlændingeen Afgrænsningen af udlændingegruppen omfattet af udlændingeen Diskussioner af en af udgifter vedr. udlændinge Undersøgelser af kommunernes udgifter i Finansieringsudvalgets undersøgelse i Afgrænsninger i undersøgelsen Undersøgelsens resultater KORA s undersøgelse i Afgrænsninger i undersøgelsen Undersøgelsens resultater Sammenligning af de to gennemførte undersøgelser Analyser af forskelle i kommunernes udgifter KORA s analyse af forskelle i kommunernes udgifter Supplerende statistiske analyser af forskelle i kommunernes udgifter Overvejelser om udlændingeen Overvejelser ved en videreførelse af udlændingeen Overvejelser vedr. inkorporering af udlændingeen i det generelle system Finansieringsudvalgets vurderinger Tabeller... 39

7

8 1. Indledning sammenfatning Nyt kapitel 1.1. Baggrund kommissorium Det kommunale ssystem indeholder en særlig udlændingesordning. Ordningen indebærer, at kommunerne modtager et aldersafhængigt tilskudsbeløb for hver indvandrer efterkommer bosat i kommunen. det skal afspejle kommunens særlige merudgifter ved disse borgere. sordningen finansieres ved, at alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertallet. I forbindelse med udarbejdelsen af Finansieringsudvalgets betænkning nr gennemførte udvalget en spørgeskemaundersøgelse blandt et mindre antal kommuner om kommunernes merudgifter til indvandrere efterkommere. Undersøgelsen pegede i gennemsnit på et lavere tilskudsbeløb pr årig et højere beløb pr. 0-5 årig. Men udvalget vurderede, at undersøgelsen udgjorde et for usikkert grundlag for revision af tilskudsbeløbene. Udvalget anbefalede i stedet, at der gennemførtes en mere dybdegående undersøgelse, der bl.a. kunne inddrage et antal kommuner med henblik på mere uddybende oplysninger om udgifternes sammensætning evt. betydende faktorer herfor samt registeroplysninger. I aftalen af 16. maj 2012 om justeringer i ssystemet er Finansieringsudvalget på den baggrund anmodet om at foretage en undersøgelse, som skal omfatte kommunernes merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek fritid samt særlige foranstaltninger vedrørende børn voksne, herunder i tilknytning til dagpasning folkeskole, som er relateret til integration. En sådan undersøgelse er forudsat gennemført med ekstern bistand. På baggrund af undersøgelsens resultater vil der kunne fås et bedre billede af de særlige udgifter, som ordningen forudsætter kompenseret samt, hvilke faktorer der kan påvirke kommunernes udgiftspres på området. Dette vil kunne danne grundlag for en revision af tilskudsbeløbene i sordningen på et opdateret grundlag samt en overvejelse om en inkorporering af udlændingeen i det generelle ssystem. Af udvalgets kommissorium fremgår: Udvalget anmodes i forlængelse heraf om at: iværksætte en undersøgelse af de kommunale udgifter til særlige indsatser for indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen gennemføres 8

9 Indledning sammenfatning med ekstern bistand der vil kunne inddrages resultater fra evt. andre gennemførte undersøgelser. På dette grundlag skal udvalget: opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende sordning vedr. udlændinge, samt overveje en eller flere modeller for inkorporering af udlændingesordningen i det eksisterende system. Udvalget afrapporterer om dette område ved udgangen af Det Nationale Institut for Kommuners Regioners Analyse Forskning (KORA) gennemførte i 2011 på bestilling fra det daværende Integrationsministerium en spørgeskemaundersøgelse af de kommunale udgifter til særforanstaltninger for udlændinge. På bestilling fra Økonomi- Indenrigsministeriet har KORA i 2013 gennemført en supplerende undersøgelse med det formål at tilvejebringe et konsolideret grundlag for en vurdering af tilskudsbeløbene i den nuværende sordning. Undersøgelsen har endvidere haft til formål at tilvejebringe viden, der kan belyse de socioøkonomiske faktorer, der har betydning for variationer i udgifterne mellem kommunerne på de enkelte indsatsområder. Denne del af undersøgelsen skulle bidrage til Finansieringsudvalgets overvejelser om inkorporering af udlændingeen i det generelle ssystem. Finansieringsudvalgets arbejde blev igangsat ultimo I arbejdet omkring nærværende rapport har følgende personer deltaget: - Afdelingschef Niels Jørgen Mau Pedersen, Økonomi- Indenrigsministeriet (formand) - Udgiftspolitisk chef, Ole Smedegaard R. Cordsen, KL - Chefkonsulent, Per Schollert Nielsen, KL - Afdelingschef Birgitte Olesen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (indtil oktober) - Chefkonsulent Bente Andreasen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (indtil oktober) - Specialkonsulent Mona Hansen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (indtil oktober) - Chefkonsulent Lars Nørkjær Nielsen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (fra oktober) - Chefkonsulent Per Kampmann, Beskæftigelsesministeriet - Chefkonsulent Mette Marie K. Andreasen, Beskæftigelsesministeriet - Fuldmægtig Louise Stibolt Westh, Finansministeriet - Kontorchef Dorte Lemmich Madsen, Økonomi- Indenrigsministeriet - Chefkonsulent Nils Majgaard Jensen, Økonomi- Indenrigsministeriet - Chefkonsulent Bjarne Simonsen, Økonomi- Indenrigsministeriet - Specialkonsulent Niels Boye Morving, Økonomi- Indenrigsministeriet 9

10 Indledning sammenfatning 1.2. Sammenfatning Som en del af opfølgningen på aftalen af 16. maj 2012 om justeringer i ssystemet, har Finansieringsudvalget i 2013 haft til opgave at opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende sordning vedrørende udlændinge samt overveje modeller for inkorporering af udlændingesordningen i det generelle system. Kapitel 2 beskriver udlændingeens formål afgrænsningerne af udgifterne i den oprindelige undersøgelse fra 1988, som ligger til grund for de nuværende beløb i udlændingeen, som blev indført med virkning fra Desuden beskrives den forudsatte udgiftsafgrænsning i tilknytning til senere undersøgelser, herunder set i forhold til den oprindelige afgrænsning, integrationsloven samt i forhold til udgifterne forudsat udlignet via det generelle tilskuds- ssystem. Endvidere redegøres for afgrænsningen af udlændingegruppen, som er omfattet af udlændingeen, samt udviklingen heri. Det kan på den baggrund fremhæves, at der i den oprindelige undersøgelse var tale om en mere bred udgiftsafgrænsning end den, som senere er forudsat, f.eks. når det kommer til udgifter til overførsler. Der er desuden fra 2007 sket en ændring af afgrænsningen af udlændingegruppen fra at være baseret på statsborgerskab til at blive baseret på oprindelsesland/herkomst samt ift. landeafgrænsningen. Set med den nuværende afgrænsning af udlændingegruppen, er der over perioden fra 1985 sket en 6-dobling af antallet af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande, svarende til en gennemsnitlig årlig stigningsprocent på 7 pct. I kapitel 2 er endelig præsenteret en diskussion af en af udgifter i tilknytning til udlændinge nle rejste synspunkter om dette emne. I kapitel 3 sammenlignes Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010 KORA s undersøgelse i 2013 af kommunernes udlændingeudgifter. Metodisk er der stor overensstemmelse mellem Finansieringsudvalgets KORA s undersøgelser, i det d KORA s spørgeskemaundersøgelse omfatter svar fra 51 kommuner mod 14 kommuner i Finansieringsudvalgets tidligere undersøgelse. Udgiftsmæssigt omfatter begge undersøgelser særligt tilrettelagte indsatser overfor udlændinge ikke udlændinges eventuelle over- eller underrepræsentation i forbindelse med generelle indsatser. KORA har d ikke medtaget merudgifter til administration, som indgår i Finansieringsudvalgets undersøgelse. I KORA s undersøgelse belyses endvidere kommunernes udgifter til integrationsprram, introduktionsforløb integrationsydelse, som ikke er medtaget i Finansieringsudvalgets undersøgelse. KORA s undersøgelse Finansieringsudvalgets tidligere undersøgelse tyder på, at der er behov for en justering af de beløb, der omfordeles i udlændingeen med henvisning til kommunernes merudgifter i forhold til udlændinge efterkommere. I tilknytning til KORA s undersøgelse i 2013 blev KORA samtidig bedt om at tilvejebringe viden, der kan belyse de socioøkonomiske faktorer, der har betydning for variationer i udgifterne mellem kommunerne på de enkelte indsatsområder. 10

11 Indledning sammenfatning KORA har på den baggrund gennemført nle statistiske analyser af faktorer, der kunne forklare forskelle i kommunernes udgifter rettet mod henholdsvis 0-5-årige, 6-16-årige voksne udlændinge. Disse analyser resultaterne heraf er gengivet i kapitel 4. Økonomi- Indenrigsministeriet har i forlængelse heraf foretaget en supplerende statistisk analyse baseret på udgiftsgrundlaget, som KORA anvender med inddragelse af oplysninger om opholdstid husstandssammensætning til forklaring af udgiftsforskelle. Kapitel 5 omhandler udvalgets overvejelser vedrørende henholdsvis en justering i en videreførelse af udlændingesordningen en inkorporering af udlændingeen i det generelle system. Bagrunden for overvejelserne om inkorporering er et generelt ønske om et mere overskueligt enkelt tilskuds- ssystem. Både overvejelserne om en videreførelse overvejelserne om en inkorporering rummer en vurdering af de byrdefordelingsmæssige virkninger. Samlet vurderer udvalget, at det er muligt at sigte mod at foretage en inkorporering af den særlige udlændinge i det generelle system. Argumentet for en sådan omlægning er et overordnet ønske om af overskuelighedshensyn så vidt muligt at undgå særlige tilskuds sordninger sammenholdt med det forhold, at andre særlige indsatser så håndteres inden for det generelle system. En videreførelse af den nuværende særskilte ordning for udlændinge indebærer på den anden side, at det er synligt, at der i en tages hånd om kommunernes udgiftspres på udlændingeområdet. Samtidigt er det muligt at fastholde et selvstændigt sniveau på området. Såfremt ordningen videreføres, er det d udvalgets vurdering, at det på baggrund af KORA s undersøgelse Finansieringsudvalgets egen undersøgelse er relevant at sigte mod en justering af de nuværende tilskudsbeløb i ordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at der med et jævnt stigende antal indvandrere efterkommere uden disse justeringer vil blive tale om en stadigt større forskel mellem det totale beløb fordelt efter den nuværende ordning det samlede udgiftsniveau, der efter de seneste oplysninger vurderes fagligt underbygget. Begge ændringer vil have byrdefordelingsmæssige virkninger, som særligt vil berøre enkelte grupper af kommuner. Det vil derfor i forbindelse med en fremtidig omlægning af ordningen være relevant at vurdere behovet for en overgangsordning samt muligheden for at inddrage virkninger i udmålingen af særtilskud. 11

12 Udlændingeens formål afgrænsning 2. Udlændingeens formål afgrænsning Fra 1982 blev der indført et særligt tilskud til kommuner, der havde væsentlige udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere. Formålet var at bidrage til en højere grad af af kommunernes udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere. Der er over årene sket en udvikling både i de udgifter, som ordningen blev forudsat at omfatte i den omfattede udlændingegruppe. Særligt kan fremhæves indførelsen af integrationsloven fra Samtidig er der over årene sket en udvikling i de socioøkonomiske udgiftsbehov i det generelle tilskuds- ssystem. Det betyder, at der nu er en mere detaljeret nuanceret måling af socioøkonomiske forhold. I det følgende er beskrevet afgrænsningerne udviklingen i dels udgifterne dels udlændingegruppen, som er omfattet udlændingeen. Sidst i kapitlet er præsenteret nle synspunkter som er rejst som diskussion af en af udgifter i tilknytning til udlændinge Afgrænsningen af udgifter omfattet af udlændingeen I det følgende er beskrevet, hvorledes udgifterne er har været afgrænset i udlændingeen undersøgelser i tilknytning hertil der ses på afgrænsningen i forhold til det generelle ssystem samt i forhold til udgifter under integrationsloven. De tilskudsbeløb, som i dag benyttes i en vedrørene udlændinge, bygger på en undersøgelse foretaget af det daværende Indenrigsministerium i Resultatet af undersøgelsen viste et merudgiftsbehov på kr. pr. indvandrer flygtning på kr. pr årig pr. indvandrer flygtning, der indgik efter ændring i lovgivningen som tilskudsbeløb i den særlige sordning med virkning fra Formålet med lovændringen var at sikre, at den enkelte kommune blev givet fuld dækning for de merudgifter, der følger af en indvandrer- flygtningetilgang, at tilskuddet bliver mere synligt for den enkelte kommune. I 1993 blev foretaget en ændring i lovgivningen om vedrørende udlændinge, idet de tilskudsbeløb, som var blevet fastlagt på baggrund af undersøgelsen i 1988, blev hævet med 10 pct. Formålet med lovændringen var at sikre bedre kompensation til kommuner med særligt høje udgifter til tredjelandsborgere eller en særlig flygtningesammensætning set i forhold 12

13 Udlændingeens formål afgrænsning til, at tilskudsbeløbene er fastsat ud fra de gennemsnitlige merudgifter ved modtagelse af tredjelandsborgere. Med den ændrede afgrænsning af udlændingegruppen, der blev vedtaget med virkning fra 2007, hvor udlændingegruppen blev afgrænset til at omfatte flygtninge, indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande, blev tilskudsbeløbene igen reduceret med 10 pct. I 1998 blev vedtaget en forhøjelse af tilskudsbeløbet pr. indvandrer flygtning tilpasset i forhold til de skønnede kommunale merudgifter til undervisning af voksne indvandrere flygtninge. Der blev endvidere indført et særskilt tilskudsbeløb pr. 0-5-årige indvandrer flygtning, hvilket skete i sammenhæng med vedtagelsen af integrationsloven afskaffelsen af den særlige refusion for daginstitutioner samt øvrige sociale sundhedsmæssige merudgifter vedrørende flygtningebørn. I det kommunale regnskab foretages der (bortset fra overførselsindkomster) ingen registrering af udgifterne efter hvem, der bruger den kommunale service. Registreringerne angår udgifternes formål samt nle regnskabstekniske specifikationer (drift/anlæg art). En opgørelse af kommunernes merudgifter ved indvandrere efterkommere vil således skulle basere sig på en særlig undersøgelse hos kommunerne. Afgrænsningen af merudgifter, der er relevante at medtage i en sådan undersøgelse, kan foretages på forskellige måder må ses i forhold til det generelle ssystem i øvrigt indretningen af finansieringen på de kommunale opgavefelter. Afgrænsning af merudgifter i den oprindelige undersøgelse Undersøgelsen i 1988 omfattede stort set alle kommunale tjenesteydelser, idet der blev spurgt til merudgifterne pr. flygtning indvandrer for følgende ydelser: Folkeskoleundervisning Administration Rådgivningskontorer Dagforanstaltninger Kontanthjælp Beskæftigelsesordninger Boligstøtte Børnetandpleje Sundhedspleje Fritidsundervisning Bibliotek Kulturelle tilbud I undersøgelsen fra 1988 blev merudgiften afgrænset på følgende måder: 1) Som udgifter til særlige lovfastsatte indsatser målrettet indvandrere flygtninge. F.eks. merudgifterne til modtagelses-, støtte- modersmålsundervisning i folkeskolen for fremmedsprede elever fastsat i den daværende lovgivning. 13

14 Udlændingeens formål afgrænsning 2) Som udgifter til særlige indsatser som følge af målgruppens særlige behov. F.eks. på det administrative område merudgifter til tolkebistand, specielle rådgivningsfunktioner eller merforbrug af administrativt personale. På områderne børnetandpleje sundhedspleje indgik merudgifter som følge af længere oftere besøg/behandlinger på det kulturelle område merudgifter til anskaffelser af bøger særlige kulturelle arrangementer. 3) Som udgifter til overførsler som følge af indvandrere flygtninges over- eller underrepræsentation. I undersøgelsen indgik således merudgifter til kontanthjælp boligstøtte afgrænset som en kombination af højere klientrate en større gennemsnitlig ydelse pr. år. I undersøgelsen indgik endvidere merudgifter på beskæftigelsesområdet opgjort ud fra indvandrere flygtninges overrepræsentation i disse ordninger på dagspasningsområdet opgjort som en kombination af brugerfrekvens den gennemsnitlige institutionsudgift. I sidstnævnte tilfælde var der tale om en underrepræsentation. Merudgifterne til kontanthjælp, boligstøtte beskæftigelse udgjorde knap 40 pct. af det oprindeligt opgjorte merudgiftsbehov på kr. pr. indvandrer flygtning. Merudgifterne vedrørte primært beskæftigelsesområdet. Merudgifterne til kontanthjælp boligstøtte vedrørte som følge af de daværende regler om en særlig refusion af udgifter til flygtninge alene indvandrere, mens merudgifterne til beskæftigelse vedrørte både indvandrere flygtninge. Afgrænsning i forhold til den generelle Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010 t sigte på at opdatere merudgiftsbehovet vedrørende de særlige indsatser for gruppen af indvandrere efterkommere, således at undersøgelsen t udgangspunkt i kommunernes udgifter til særlige lovfastsatte indsatser udgifter til særlige indsatser i forhold til målgruppens særlige behov (merudgiftsafgrænsningen nævnt under punkterne 1 2 ovenfor). Det blev vurderet, at merudgifter til overførsler mv. som følge af udlændingegruppens overeller underrepræsentation beskrives gennem det socioøkonomiske indeks i det generelle ssystem. Herved blev forudsat, at det forhold, at en højere andel af udlændingegruppen er modtagere af kontanthjælp eller andre ydelser modtagere i en længere periode smæssigt er afdækket via det generelle ssystem. Ligeledes blev det vurderet mindre relevant i 2010 at inddrage udlændingegruppens brugerfrekvens i relation til daginstitutionsområdet. Der henvises til kapitel 5 om udvalgets vurdering af afgrænsningen af merudgiftsbehovet i udlændingeen i forhold til det socioøkonomiske indeks i det generelle system. Afgrænsning i forhold til integrationsloven Kommunerne kan hjemtage statslige tilskud refusion til at finansiere løsningen af opgaverne efter integrationsloven danskuddannelsesloven. Kommunernes udgifter til kontanthjælp (tidligere introduktionsydelse) refunderes med 50 pct., er omfattet af budgetgarantien. Kommunernes udgifter til introduktionsprram for nyankomne flygtninge familiesammenførte samt til introduktionsforløb for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde efter integrationsloven refunderes ligeledes med 50 pct., men inden for et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er på 14

15 Udlændingeens formål afgrænsning nuværende tidspunkt ens for begge målgrupper udgør i kr. pr. helårspersoner, der deltager i tilbud. Udgifter udover rådighedsbeløbet finansieres fuldt ud af den enkelte kommune, mens kommunernes samlede udgifter indgår i budgetgarantien. Kommunernes udgifter til danskuddannelse til selvforsørgede udlændinge (danskundervisning af udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven) refunderes ligeledes med 50 pct. Udgifterne er omfattet af budgetgarantien. Kommunernes udgifter efter integrationsloven blev ikke medtaget i Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010, idet der blev henvist til, at finansieringsreglerne her er fastsat ud fra en selvstændig vurdering af byrdefordeling incitamenter i introduktionsperioden. Derimod blev kommunernes udgifter til danskundervisning af selvforsørgede udlændinge medtaget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tilskudsbeløbet pr. indvandrer flygtning blev tilpasset i forbindelse med kommunernes overtagelse af danskundervisningen pr. 1. januar Det skal i øvrigt bemærkes, at der i forbindelse med vedtagelsen af integrationsloven blev gennemført en tilpasning af refusionssatserne for udgifter til kontanthjælp, boligstøtte social service til flygtninge, der havde fået opholdstilladelse før integrationslovens ikrafttræden, således at refusionen for disse flygtninge blev tilpasset til de generelle refusionsregler. Finansieringen efter integrationsloven erstattede endvidere gradvist den hidtidige dækning af kommunernes udgifter via refusion den daværende særlige sordning vedrørende sociale udgifter til flygtninge, hvor den særlige sordning vedrørende sociale udgifter blev aftrappet. Herved er der sket en normalisering af finansieringsreglerne vedrørende forsørgelse af flygtninge, hvor sopgaven i højere grad har skullet løses i det generelle system. Der henvises til kapitel 5 om udvalgets vurdering af afgrænsningen af merudgiftsbehovet i udlændingeen i forhold til kommunernes udgifter efter integrationsloven. Udvikling i udgiftsafgrænsningen Fastsættelsen af tilskudsbeløbene i sordningen har således i de første år været baseret på en meget bred udgiftsafgrænsning, som både har omfattet særlige indsatser i forhold til befolkningsgruppen merudgifter til overførsler indsatser som følge af overrepræsentation. Udgiftsafgrænsningen er d efterfølgende i de gennemførte undersøgelser blevet indsnævret, så de kommunale udgifter, hvor der alene er tale om en overrepræsentation vedrørende visse ydelser, ikke medtages. Dette er sket samtidig med en videreudvikling af udgiftsbehovsopgørelsen i det generelle ssystem. sbeløbene har endvidere i en periode fra 1994 været forhøjet med 10 pct. med den begrundelse, at en række kommuner blev økonomisk underkompenseret med ordningen, fordi ordningen ikke medt alle udlændingegrupper. Konsekvensen har i sagens natur været, at andre kommuner derfor blev overkompenserede. Med den ændrede afgrænsning af 15

16 Udlændingeens formål afgrænsning udlændingegruppen fra 2007 blev tilskudsbeløbene igen justeret ned til det oprindelige niveau før 1994-ændringen. I KORA s undersøgelse i 2013 er kommunernes nettoudgifter til integrationsprram introduktionsforløb belyst med henblik på en vurdering af de smæssige aspekter af indretningen af finansieringsreglerne efter integrationsloven. Samlet set er der i de seneste undersøgelser i mindre grad end den oprindelige tale om en bred udgiftsafgrænsning, når det kommer til f.eks. udgifter til overførsler Afgrænsningen af udlændingegruppen omfattet af udlændingeen Den oprindelige afgrænsning af udlændingegruppen var baseret på tredjelandebegrebet defineret som lande uden for EU, Nordamerika Norden, der ved udvidelsen pr. 1. maj 2004 af EU indebar, at 10 færre lande skulle tælles med i definitionen pr. 1. januar 2007 yderligere med to færre lande. Med sreformen pr. 1. januar 2007 ændredes afgrænsningen baseret på en inddeling af vestlige ikke-vestlige lande, der omfatter lande uden for USA, Canada, Australien, New Zealand, EU, Norden, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz Vatikanstaten. Med den ændrede landeafgrænsning skete der en harmonisering af landegruppen med andre opgørelser fra bl.a. Danmarks Statistik med øget fokus på mere integrationskrævende lande, hvor lande som f.eks. Australien New Zealand ikke mere blev medtaget i landegruppen. Afgrænsningen af udlændingegruppen blev samtidig ændret fra at være baseret på statsborgerskab til at blive baseret på oprindelsesland/herkomst, idet der d i udlændingeen var medtaget naturaliserede med opholdstid på mindre end 10½ år i tilskudsåret. Indvandrere efterkommere defineres af Danmarks Statistik på følgende måde: Indvandrere: Personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborger eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nen af forældrene, personen er født i udlandet, opfattes personen så som indvandrer. Efterkommere: Personer født i Danmark af forældre, hvor ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nen af forældrene, personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen så som efterkommer. Afgrænsningen efter herkomst i stedet for efter statsborgerskab indebar en afgrænsning, der i højere grad er i overensstemmelse med øvrig officiel statistik på området. Afgrænsningen afspejler så bedre kommunernes udgifter, i det omfang naturaliserede uanset opholdstid indebærer en indsats i kommunerne. 16

17 Udlændingeens formål afgrænsning Figur 1 Udviklingen i antallet af indvandrere efterkommere med ikke-vestlig optindelse, Tusinde Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik, FOLK2. Siden 1985 er det samlede antal af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande steget fra ca til ca i 2013 svarende til en årlig gennemsnitlig vækst på knap 7 pct. Gruppen af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør i 2013 dermed knap 7 pct. af den samlede befolkning mod 1,3 pct. i Inden for denne befolkningsgruppe er antallet af indvandrere steget fra ca i 1985 til ca i 2013, mens antallet efterkommere er steget fra ca til ca i perioden. Det vil sige at antallet af ikke-vestlige efterkommere over perioden er øget til 9 gange så mange i 2013 som i I samme periode er antallet af ikke-vestlige indvandrere 5- doblet. Andelen af ikke-vestlige efterkommere ud af den samlede gruppe af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande er således stigende udgør nu knap 1/3 af det samlede antal indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen i 1985 var på ca. 20 procent. Fremadrettet skønnes antallet af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning at stige til ca i 2020 ca i 2023, hvor andelen af efterkommere ud af den samlede gruppe af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige til ca. 35 procent. 17

18 Udlændingeens formål afgrænsning 2.3. Diskussioner af en af udgifter vedr. udlændinge Det har været et ofte rejst synspunkt, at snitfladen mellem udlændingeen det generelle system, hvor der så indgår et kriterium vedr. indvandrere efterkommere fra ikkevestlige lande, burde revideres. Som det fremgår af ovenstående, er der således så sket en udvikling i denne snitflade, samtidig med at der er sket en udvikling af en af socioøkonomiske kriterier i det generelle ssystem. Med den nuværende udformning af tilskuds- sordningerne forudsættes, som det fremgår, at udlændingeen alene skal kompensere for kommunale forskelle i udgifter til særlige indsatser. Den generelle forudsættes at tage højde for forskelle i udgiftsbehovet på øvrige udgiftsområder som f.eks. beskæftigelsesområdet, øvrige socialområde, dagtilbud skole osv., herunder så i det omfang det bl.a. måtte have sammenhæng med antallet af udlændinge i kommuner. Udgiftsbehovsopgørelsen i det generelle system er senest justeret med virkning fra 2013 på baggrund af en række analyser, som er præsenteret i betænkning nr fra marts Udlændingekriteriet viste sammenhæng med en række udgiftsområder, men i flere tilfælde kunne en stærkere model så findes, hvor andre socioøkonomiske forhold i stedet indgik. Men kriteriet indgik i den stærkeste statistiske model til forklaring af udgiftsforskelle på skoleområdet. Konkret henvendelse om en af udgifter vedr. udlændinge Finansieringsudvalget har fra 6 østjyske kommuner (Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg Syddjurs Kommuner) modtaget synspunkter, som omhandler ovennævnte snitflader som samtidig sætter spørgsmålstegn ved såvel udlændingeens som ssystemets udlændingekriterium. De 6 kommuner henviser til Finansieringsudvalgets tidligere resultater konkluderer på den baggrund, at beløbet i udlændingeen er for højt. Hertil skal bemærkes, at der har været et ønske om at konsolidere de tidligere resultater, som blev vurderet højst usikre. Dette er således hovedformålet med Finansieringsudvalgets nye arbejde. De 6 kommuner fremfører, at den særlige udlændinge udligner 3,7 mia. kr., som samtidig så udlignes via den generelle sordning. Udgifter svarende til de forlods udlignede udgifter bør efter de 6 kommuners opfattelse derfor udgå af sgrundlaget i den generelle sordning. Det bemærkes i den sammenhæng, at efter de gældende regler opgøres det samlede kommunale udgiftsbehov for et tilskudsår som de budgetterede kommunale nettodrifts- an- 18

19 Udlændingeens formål afgrænsning lægsudgifter fra året før tilskudsåret tillagt skønnede merudgifter. Udgifter der kompenseres i den særlige udlændinge fratrækkes ikke i opgørelsen af det samlede kommunale udgiftsbehov. I Finansieringsudvalgets betænkning nr fra januar 2004 er foretaget en sammenligning mellem en såkaldt overlappende en såkaldt separat udgiftsbehovssmodel, hvor den overlappende udgiftsbehovssmodel blev anbefalet blandt andet med henvisning til, at den demrafiske dimension af de sociale udgifter bedst forklares i en smodel med demrafiske kriterier. Der er således ikke tale om, at der findes en korrekt model for af udgiftsbehov, som forudsat af de 6 kommuner. Men en udgiftsbehovssmodel, hvor de udgifter, der dækkes over den særlige udlændinge, samtidig indgår i det generelle udgiftsbehov rummer principielt en risiko for over. Denne vurderes imidlertid ikke generelt at være aktuel med de gældende sniveauer. Det samlede udgiftsbehovs størrelse har betydning for det generelle sniveau har ikke specifik betydning i forhold til udgifter vedr. udlændinge. Den overlappende udgiftsbehovsmodel kan endvidere ses som udtryk for et ønske om en særlig på dette specifikke område eventuel så et ønske om at synliggøre kompensationen. De 6 kommuner finder endelig, at kriteriet indvandrere efterkommere bør udgå som kriterium i det socioøkonomiske indeks. Kommunerne har bl.a. foretaget egne analyser, hvor kommuners modtagene tilskudsbeløb for 6-16 årige fra udlændingeen er fratrukket af kommunernes udgifter til skoleområdet for så at konkludere, at sammenhængen mellem de korrigerede udgifter antallet af udlændinge ikke længere var til stede. De 6 kommuner fremfører samtidig, at Finansieringsudvalgets regressionsanalyser på de enkelte udgiftsområder, hvor udgifterne ikke er korrigeret med hensyn til den særlige udlændinge, har givet misvisende resultater, som har ført til forkert vægtning af de enkelte kriterier i det generelle ssystem. Hertil kan bemærkes, at der i Finansieringsudvalgets betænkning nr fra marts 2012 er vist en række regressionsanalyser på de enkelte udgiftsområder. I betænkningen er som hovedregel alene vist de modeller, hvor sammenhængene er fundet stærkest. Kriteriet indvandrere efterkommere indgår i betænkningens model vedrørende kommunernes udgifter til skoleområdet i hele landet i hovedstadsområdet. Kriteriet indgår endvidere i betænkningens model vedrørende kommunernes biblioteks-, fritids- kulturudgifter i hovedstadsområdet. Før der opstilles en statistisk multipel model til forklaring af kommunernes udgiftsvariationer på de enkelte sektorområder, er undersøgt de mulige forklarende variable i en simpel model med kun en forklarende variabel udgifterne. Endvidere undersøges de mulige forklarende variable for nle mere tekniske krav i en samlet statistisk kvalitetsprocedure. Efter denne procedure indgår kriteriet indvandrere efterkommere som forklarende variabel for en række kommunale udgiftsområder. Der er således en statistisk sammenhæng mellem kriteriet kommunernes udgifter til børnepasning, sundhedsområdet, vedrørende udsatte børn 19

20 Udlændingeens formål afgrænsning unge, vedrørende beskæftigelse boligstøtte. I den videre proces med udvælgelsen af de stærkeste modeller har kriteriet kunnet erstattes af andre kriterier i en stærkere model. Men der er altså et relativt solidt bredt grundlag for, at kriteriet indvandrere efterkommere kan indgå som kriterium i det socioøkonomiske indeks. Med hensyn til vægtningen af de enkelte kriterier i det generelle ssystem skal bemærkes, at der ikke er en entydig metode til at fastsætte kriterievægtningen. Det fremgår således så af Finansieringsudvalgets betænkning nr fra marts 2012 (s ), at Der er ikke en entydig metode til at fastsætte vægtene på de socioøkonomiske kriterier. I tidligere betænkninger rapporter, som beskrevet i kapitel 13, er det enkelte socioøkonomiske kriteriums vægt bl.a. understøttet af resultaterne i de gennemførte regressionsanalyser, men det kan være vanskeligt her fuldt ud at tage højde for den relative betydning de socioøkonomiske forhold har set i forhold til de demrafiske forhold for de enkelte udgiftsområder, herunder ikke mindst områder, som skoleområdet, daginstitutionsområdet mv. Endvidere har modellerne varierende forklaringskraft, der kan reelt opstilles forskellige versioner af regressionsmodellerne. Endelig må andre hensyn så inddrages, herunder hensyn til incitamenter stabiliteten af det enkelte kriterium. Det samlede socioøkonomiske indeks må således sammensættes ud fra en balancering af hensyn. 20

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Generelt omkring finansieringen af integrationsområdet.

Generelt omkring finansieringen af integrationsområdet. Generelt omkring finansieringen af integrationsområdet. Finansiering efter integrationsloven: Finansieringen af kommunens integrationsindsats består af: - Grund- og resultattilskud - Refusionsordninger

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Kompetenceplan for. Integrationsloven

Kompetenceplan for. Integrationsloven Kompetenceplan for Integrationsloven Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses- og Erhvervsudvalg = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef I = Indstiller GR/

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Vejledning. Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering

Vejledning. Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering Vejledning Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering December November e 2007 Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere