Udligningsordningen vedrørende indvandrere og efterkommere Februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udligningsordningen vedrørende indvandrere og efterkommere Februar 2014"

Transkript

1 Udligningsordningen vedrørende indvandrere efterkommere Februar 2014 Økonomi- Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg

2 Udligningsordningen vedrørende indvandrere efterkommere Februar 2014 Økonomi- Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg

3 Ø Ø ØØ

4 Udligningsordningen vedrørende indvandrere efterkommere Økonomi- Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Februar Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- Indenrigsministeriets hjemmeside:

5

6 Indhold 1. Indledning sammenfatning Baggrund kommissorium Sammenfatning Udlændingeens formål afgrænsning Afgrænsningen af udgifter omfattet af udlændingeen Afgrænsningen af udlændingegruppen omfattet af udlændingeen Diskussioner af en af udgifter vedr. udlændinge Undersøgelser af kommunernes udgifter i Finansieringsudvalgets undersøgelse i Afgrænsninger i undersøgelsen Undersøgelsens resultater KORA s undersøgelse i Afgrænsninger i undersøgelsen Undersøgelsens resultater Sammenligning af de to gennemførte undersøgelser Analyser af forskelle i kommunernes udgifter KORA s analyse af forskelle i kommunernes udgifter Supplerende statistiske analyser af forskelle i kommunernes udgifter Overvejelser om udlændingeen Overvejelser ved en videreførelse af udlændingeen Overvejelser vedr. inkorporering af udlændingeen i det generelle system Finansieringsudvalgets vurderinger Tabeller... 39

7

8 1. Indledning sammenfatning Nyt kapitel 1.1. Baggrund kommissorium Det kommunale ssystem indeholder en særlig udlændingesordning. Ordningen indebærer, at kommunerne modtager et aldersafhængigt tilskudsbeløb for hver indvandrer efterkommer bosat i kommunen. det skal afspejle kommunens særlige merudgifter ved disse borgere. sordningen finansieres ved, at alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertallet. I forbindelse med udarbejdelsen af Finansieringsudvalgets betænkning nr gennemførte udvalget en spørgeskemaundersøgelse blandt et mindre antal kommuner om kommunernes merudgifter til indvandrere efterkommere. Undersøgelsen pegede i gennemsnit på et lavere tilskudsbeløb pr årig et højere beløb pr. 0-5 årig. Men udvalget vurderede, at undersøgelsen udgjorde et for usikkert grundlag for revision af tilskudsbeløbene. Udvalget anbefalede i stedet, at der gennemførtes en mere dybdegående undersøgelse, der bl.a. kunne inddrage et antal kommuner med henblik på mere uddybende oplysninger om udgifternes sammensætning evt. betydende faktorer herfor samt registeroplysninger. I aftalen af 16. maj 2012 om justeringer i ssystemet er Finansieringsudvalget på den baggrund anmodet om at foretage en undersøgelse, som skal omfatte kommunernes merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek fritid samt særlige foranstaltninger vedrørende børn voksne, herunder i tilknytning til dagpasning folkeskole, som er relateret til integration. En sådan undersøgelse er forudsat gennemført med ekstern bistand. På baggrund af undersøgelsens resultater vil der kunne fås et bedre billede af de særlige udgifter, som ordningen forudsætter kompenseret samt, hvilke faktorer der kan påvirke kommunernes udgiftspres på området. Dette vil kunne danne grundlag for en revision af tilskudsbeløbene i sordningen på et opdateret grundlag samt en overvejelse om en inkorporering af udlændingeen i det generelle ssystem. Af udvalgets kommissorium fremgår: Udvalget anmodes i forlængelse heraf om at: iværksætte en undersøgelse af de kommunale udgifter til særlige indsatser for indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen gennemføres 8

9 Indledning sammenfatning med ekstern bistand der vil kunne inddrages resultater fra evt. andre gennemførte undersøgelser. På dette grundlag skal udvalget: opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende sordning vedr. udlændinge, samt overveje en eller flere modeller for inkorporering af udlændingesordningen i det eksisterende system. Udvalget afrapporterer om dette område ved udgangen af Det Nationale Institut for Kommuners Regioners Analyse Forskning (KORA) gennemførte i 2011 på bestilling fra det daværende Integrationsministerium en spørgeskemaundersøgelse af de kommunale udgifter til særforanstaltninger for udlændinge. På bestilling fra Økonomi- Indenrigsministeriet har KORA i 2013 gennemført en supplerende undersøgelse med det formål at tilvejebringe et konsolideret grundlag for en vurdering af tilskudsbeløbene i den nuværende sordning. Undersøgelsen har endvidere haft til formål at tilvejebringe viden, der kan belyse de socioøkonomiske faktorer, der har betydning for variationer i udgifterne mellem kommunerne på de enkelte indsatsområder. Denne del af undersøgelsen skulle bidrage til Finansieringsudvalgets overvejelser om inkorporering af udlændingeen i det generelle ssystem. Finansieringsudvalgets arbejde blev igangsat ultimo I arbejdet omkring nærværende rapport har følgende personer deltaget: - Afdelingschef Niels Jørgen Mau Pedersen, Økonomi- Indenrigsministeriet (formand) - Udgiftspolitisk chef, Ole Smedegaard R. Cordsen, KL - Chefkonsulent, Per Schollert Nielsen, KL - Afdelingschef Birgitte Olesen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (indtil oktober) - Chefkonsulent Bente Andreasen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (indtil oktober) - Specialkonsulent Mona Hansen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (indtil oktober) - Chefkonsulent Lars Nørkjær Nielsen, Social-, Børne- Integrationsministeriet (fra oktober) - Chefkonsulent Per Kampmann, Beskæftigelsesministeriet - Chefkonsulent Mette Marie K. Andreasen, Beskæftigelsesministeriet - Fuldmægtig Louise Stibolt Westh, Finansministeriet - Kontorchef Dorte Lemmich Madsen, Økonomi- Indenrigsministeriet - Chefkonsulent Nils Majgaard Jensen, Økonomi- Indenrigsministeriet - Chefkonsulent Bjarne Simonsen, Økonomi- Indenrigsministeriet - Specialkonsulent Niels Boye Morving, Økonomi- Indenrigsministeriet 9

10 Indledning sammenfatning 1.2. Sammenfatning Som en del af opfølgningen på aftalen af 16. maj 2012 om justeringer i ssystemet, har Finansieringsudvalget i 2013 haft til opgave at opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende sordning vedrørende udlændinge samt overveje modeller for inkorporering af udlændingesordningen i det generelle system. Kapitel 2 beskriver udlændingeens formål afgrænsningerne af udgifterne i den oprindelige undersøgelse fra 1988, som ligger til grund for de nuværende beløb i udlændingeen, som blev indført med virkning fra Desuden beskrives den forudsatte udgiftsafgrænsning i tilknytning til senere undersøgelser, herunder set i forhold til den oprindelige afgrænsning, integrationsloven samt i forhold til udgifterne forudsat udlignet via det generelle tilskuds- ssystem. Endvidere redegøres for afgrænsningen af udlændingegruppen, som er omfattet af udlændingeen, samt udviklingen heri. Det kan på den baggrund fremhæves, at der i den oprindelige undersøgelse var tale om en mere bred udgiftsafgrænsning end den, som senere er forudsat, f.eks. når det kommer til udgifter til overførsler. Der er desuden fra 2007 sket en ændring af afgrænsningen af udlændingegruppen fra at være baseret på statsborgerskab til at blive baseret på oprindelsesland/herkomst samt ift. landeafgrænsningen. Set med den nuværende afgrænsning af udlændingegruppen, er der over perioden fra 1985 sket en 6-dobling af antallet af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande, svarende til en gennemsnitlig årlig stigningsprocent på 7 pct. I kapitel 2 er endelig præsenteret en diskussion af en af udgifter i tilknytning til udlændinge nle rejste synspunkter om dette emne. I kapitel 3 sammenlignes Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010 KORA s undersøgelse i 2013 af kommunernes udlændingeudgifter. Metodisk er der stor overensstemmelse mellem Finansieringsudvalgets KORA s undersøgelser, i det d KORA s spørgeskemaundersøgelse omfatter svar fra 51 kommuner mod 14 kommuner i Finansieringsudvalgets tidligere undersøgelse. Udgiftsmæssigt omfatter begge undersøgelser særligt tilrettelagte indsatser overfor udlændinge ikke udlændinges eventuelle over- eller underrepræsentation i forbindelse med generelle indsatser. KORA har d ikke medtaget merudgifter til administration, som indgår i Finansieringsudvalgets undersøgelse. I KORA s undersøgelse belyses endvidere kommunernes udgifter til integrationsprram, introduktionsforløb integrationsydelse, som ikke er medtaget i Finansieringsudvalgets undersøgelse. KORA s undersøgelse Finansieringsudvalgets tidligere undersøgelse tyder på, at der er behov for en justering af de beløb, der omfordeles i udlændingeen med henvisning til kommunernes merudgifter i forhold til udlændinge efterkommere. I tilknytning til KORA s undersøgelse i 2013 blev KORA samtidig bedt om at tilvejebringe viden, der kan belyse de socioøkonomiske faktorer, der har betydning for variationer i udgifterne mellem kommunerne på de enkelte indsatsområder. 10

11 Indledning sammenfatning KORA har på den baggrund gennemført nle statistiske analyser af faktorer, der kunne forklare forskelle i kommunernes udgifter rettet mod henholdsvis 0-5-årige, 6-16-årige voksne udlændinge. Disse analyser resultaterne heraf er gengivet i kapitel 4. Økonomi- Indenrigsministeriet har i forlængelse heraf foretaget en supplerende statistisk analyse baseret på udgiftsgrundlaget, som KORA anvender med inddragelse af oplysninger om opholdstid husstandssammensætning til forklaring af udgiftsforskelle. Kapitel 5 omhandler udvalgets overvejelser vedrørende henholdsvis en justering i en videreførelse af udlændingesordningen en inkorporering af udlændingeen i det generelle system. Bagrunden for overvejelserne om inkorporering er et generelt ønske om et mere overskueligt enkelt tilskuds- ssystem. Både overvejelserne om en videreførelse overvejelserne om en inkorporering rummer en vurdering af de byrdefordelingsmæssige virkninger. Samlet vurderer udvalget, at det er muligt at sigte mod at foretage en inkorporering af den særlige udlændinge i det generelle system. Argumentet for en sådan omlægning er et overordnet ønske om af overskuelighedshensyn så vidt muligt at undgå særlige tilskuds sordninger sammenholdt med det forhold, at andre særlige indsatser så håndteres inden for det generelle system. En videreførelse af den nuværende særskilte ordning for udlændinge indebærer på den anden side, at det er synligt, at der i en tages hånd om kommunernes udgiftspres på udlændingeområdet. Samtidigt er det muligt at fastholde et selvstændigt sniveau på området. Såfremt ordningen videreføres, er det d udvalgets vurdering, at det på baggrund af KORA s undersøgelse Finansieringsudvalgets egen undersøgelse er relevant at sigte mod en justering af de nuværende tilskudsbeløb i ordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at der med et jævnt stigende antal indvandrere efterkommere uden disse justeringer vil blive tale om en stadigt større forskel mellem det totale beløb fordelt efter den nuværende ordning det samlede udgiftsniveau, der efter de seneste oplysninger vurderes fagligt underbygget. Begge ændringer vil have byrdefordelingsmæssige virkninger, som særligt vil berøre enkelte grupper af kommuner. Det vil derfor i forbindelse med en fremtidig omlægning af ordningen være relevant at vurdere behovet for en overgangsordning samt muligheden for at inddrage virkninger i udmålingen af særtilskud. 11

12 Udlændingeens formål afgrænsning 2. Udlændingeens formål afgrænsning Fra 1982 blev der indført et særligt tilskud til kommuner, der havde væsentlige udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere. Formålet var at bidrage til en højere grad af af kommunernes udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere. Der er over årene sket en udvikling både i de udgifter, som ordningen blev forudsat at omfatte i den omfattede udlændingegruppe. Særligt kan fremhæves indførelsen af integrationsloven fra Samtidig er der over årene sket en udvikling i de socioøkonomiske udgiftsbehov i det generelle tilskuds- ssystem. Det betyder, at der nu er en mere detaljeret nuanceret måling af socioøkonomiske forhold. I det følgende er beskrevet afgrænsningerne udviklingen i dels udgifterne dels udlændingegruppen, som er omfattet udlændingeen. Sidst i kapitlet er præsenteret nle synspunkter som er rejst som diskussion af en af udgifter i tilknytning til udlændinge Afgrænsningen af udgifter omfattet af udlændingeen I det følgende er beskrevet, hvorledes udgifterne er har været afgrænset i udlændingeen undersøgelser i tilknytning hertil der ses på afgrænsningen i forhold til det generelle ssystem samt i forhold til udgifter under integrationsloven. De tilskudsbeløb, som i dag benyttes i en vedrørene udlændinge, bygger på en undersøgelse foretaget af det daværende Indenrigsministerium i Resultatet af undersøgelsen viste et merudgiftsbehov på kr. pr. indvandrer flygtning på kr. pr årig pr. indvandrer flygtning, der indgik efter ændring i lovgivningen som tilskudsbeløb i den særlige sordning med virkning fra Formålet med lovændringen var at sikre, at den enkelte kommune blev givet fuld dækning for de merudgifter, der følger af en indvandrer- flygtningetilgang, at tilskuddet bliver mere synligt for den enkelte kommune. I 1993 blev foretaget en ændring i lovgivningen om vedrørende udlændinge, idet de tilskudsbeløb, som var blevet fastlagt på baggrund af undersøgelsen i 1988, blev hævet med 10 pct. Formålet med lovændringen var at sikre bedre kompensation til kommuner med særligt høje udgifter til tredjelandsborgere eller en særlig flygtningesammensætning set i forhold 12

13 Udlændingeens formål afgrænsning til, at tilskudsbeløbene er fastsat ud fra de gennemsnitlige merudgifter ved modtagelse af tredjelandsborgere. Med den ændrede afgrænsning af udlændingegruppen, der blev vedtaget med virkning fra 2007, hvor udlændingegruppen blev afgrænset til at omfatte flygtninge, indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande, blev tilskudsbeløbene igen reduceret med 10 pct. I 1998 blev vedtaget en forhøjelse af tilskudsbeløbet pr. indvandrer flygtning tilpasset i forhold til de skønnede kommunale merudgifter til undervisning af voksne indvandrere flygtninge. Der blev endvidere indført et særskilt tilskudsbeløb pr. 0-5-årige indvandrer flygtning, hvilket skete i sammenhæng med vedtagelsen af integrationsloven afskaffelsen af den særlige refusion for daginstitutioner samt øvrige sociale sundhedsmæssige merudgifter vedrørende flygtningebørn. I det kommunale regnskab foretages der (bortset fra overførselsindkomster) ingen registrering af udgifterne efter hvem, der bruger den kommunale service. Registreringerne angår udgifternes formål samt nle regnskabstekniske specifikationer (drift/anlæg art). En opgørelse af kommunernes merudgifter ved indvandrere efterkommere vil således skulle basere sig på en særlig undersøgelse hos kommunerne. Afgrænsningen af merudgifter, der er relevante at medtage i en sådan undersøgelse, kan foretages på forskellige måder må ses i forhold til det generelle ssystem i øvrigt indretningen af finansieringen på de kommunale opgavefelter. Afgrænsning af merudgifter i den oprindelige undersøgelse Undersøgelsen i 1988 omfattede stort set alle kommunale tjenesteydelser, idet der blev spurgt til merudgifterne pr. flygtning indvandrer for følgende ydelser: Folkeskoleundervisning Administration Rådgivningskontorer Dagforanstaltninger Kontanthjælp Beskæftigelsesordninger Boligstøtte Børnetandpleje Sundhedspleje Fritidsundervisning Bibliotek Kulturelle tilbud I undersøgelsen fra 1988 blev merudgiften afgrænset på følgende måder: 1) Som udgifter til særlige lovfastsatte indsatser målrettet indvandrere flygtninge. F.eks. merudgifterne til modtagelses-, støtte- modersmålsundervisning i folkeskolen for fremmedsprede elever fastsat i den daværende lovgivning. 13

14 Udlændingeens formål afgrænsning 2) Som udgifter til særlige indsatser som følge af målgruppens særlige behov. F.eks. på det administrative område merudgifter til tolkebistand, specielle rådgivningsfunktioner eller merforbrug af administrativt personale. På områderne børnetandpleje sundhedspleje indgik merudgifter som følge af længere oftere besøg/behandlinger på det kulturelle område merudgifter til anskaffelser af bøger særlige kulturelle arrangementer. 3) Som udgifter til overførsler som følge af indvandrere flygtninges over- eller underrepræsentation. I undersøgelsen indgik således merudgifter til kontanthjælp boligstøtte afgrænset som en kombination af højere klientrate en større gennemsnitlig ydelse pr. år. I undersøgelsen indgik endvidere merudgifter på beskæftigelsesområdet opgjort ud fra indvandrere flygtninges overrepræsentation i disse ordninger på dagspasningsområdet opgjort som en kombination af brugerfrekvens den gennemsnitlige institutionsudgift. I sidstnævnte tilfælde var der tale om en underrepræsentation. Merudgifterne til kontanthjælp, boligstøtte beskæftigelse udgjorde knap 40 pct. af det oprindeligt opgjorte merudgiftsbehov på kr. pr. indvandrer flygtning. Merudgifterne vedrørte primært beskæftigelsesområdet. Merudgifterne til kontanthjælp boligstøtte vedrørte som følge af de daværende regler om en særlig refusion af udgifter til flygtninge alene indvandrere, mens merudgifterne til beskæftigelse vedrørte både indvandrere flygtninge. Afgrænsning i forhold til den generelle Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010 t sigte på at opdatere merudgiftsbehovet vedrørende de særlige indsatser for gruppen af indvandrere efterkommere, således at undersøgelsen t udgangspunkt i kommunernes udgifter til særlige lovfastsatte indsatser udgifter til særlige indsatser i forhold til målgruppens særlige behov (merudgiftsafgrænsningen nævnt under punkterne 1 2 ovenfor). Det blev vurderet, at merudgifter til overførsler mv. som følge af udlændingegruppens overeller underrepræsentation beskrives gennem det socioøkonomiske indeks i det generelle ssystem. Herved blev forudsat, at det forhold, at en højere andel af udlændingegruppen er modtagere af kontanthjælp eller andre ydelser modtagere i en længere periode smæssigt er afdækket via det generelle ssystem. Ligeledes blev det vurderet mindre relevant i 2010 at inddrage udlændingegruppens brugerfrekvens i relation til daginstitutionsområdet. Der henvises til kapitel 5 om udvalgets vurdering af afgrænsningen af merudgiftsbehovet i udlændingeen i forhold til det socioøkonomiske indeks i det generelle system. Afgrænsning i forhold til integrationsloven Kommunerne kan hjemtage statslige tilskud refusion til at finansiere løsningen af opgaverne efter integrationsloven danskuddannelsesloven. Kommunernes udgifter til kontanthjælp (tidligere introduktionsydelse) refunderes med 50 pct., er omfattet af budgetgarantien. Kommunernes udgifter til introduktionsprram for nyankomne flygtninge familiesammenførte samt til introduktionsforløb for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde efter integrationsloven refunderes ligeledes med 50 pct., men inden for et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er på 14

15 Udlændingeens formål afgrænsning nuværende tidspunkt ens for begge målgrupper udgør i kr. pr. helårspersoner, der deltager i tilbud. Udgifter udover rådighedsbeløbet finansieres fuldt ud af den enkelte kommune, mens kommunernes samlede udgifter indgår i budgetgarantien. Kommunernes udgifter til danskuddannelse til selvforsørgede udlændinge (danskundervisning af udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven) refunderes ligeledes med 50 pct. Udgifterne er omfattet af budgetgarantien. Kommunernes udgifter efter integrationsloven blev ikke medtaget i Finansieringsudvalgets undersøgelse i 2010, idet der blev henvist til, at finansieringsreglerne her er fastsat ud fra en selvstændig vurdering af byrdefordeling incitamenter i introduktionsperioden. Derimod blev kommunernes udgifter til danskundervisning af selvforsørgede udlændinge medtaget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tilskudsbeløbet pr. indvandrer flygtning blev tilpasset i forbindelse med kommunernes overtagelse af danskundervisningen pr. 1. januar Det skal i øvrigt bemærkes, at der i forbindelse med vedtagelsen af integrationsloven blev gennemført en tilpasning af refusionssatserne for udgifter til kontanthjælp, boligstøtte social service til flygtninge, der havde fået opholdstilladelse før integrationslovens ikrafttræden, således at refusionen for disse flygtninge blev tilpasset til de generelle refusionsregler. Finansieringen efter integrationsloven erstattede endvidere gradvist den hidtidige dækning af kommunernes udgifter via refusion den daværende særlige sordning vedrørende sociale udgifter til flygtninge, hvor den særlige sordning vedrørende sociale udgifter blev aftrappet. Herved er der sket en normalisering af finansieringsreglerne vedrørende forsørgelse af flygtninge, hvor sopgaven i højere grad har skullet løses i det generelle system. Der henvises til kapitel 5 om udvalgets vurdering af afgrænsningen af merudgiftsbehovet i udlændingeen i forhold til kommunernes udgifter efter integrationsloven. Udvikling i udgiftsafgrænsningen Fastsættelsen af tilskudsbeløbene i sordningen har således i de første år været baseret på en meget bred udgiftsafgrænsning, som både har omfattet særlige indsatser i forhold til befolkningsgruppen merudgifter til overførsler indsatser som følge af overrepræsentation. Udgiftsafgrænsningen er d efterfølgende i de gennemførte undersøgelser blevet indsnævret, så de kommunale udgifter, hvor der alene er tale om en overrepræsentation vedrørende visse ydelser, ikke medtages. Dette er sket samtidig med en videreudvikling af udgiftsbehovsopgørelsen i det generelle ssystem. sbeløbene har endvidere i en periode fra 1994 været forhøjet med 10 pct. med den begrundelse, at en række kommuner blev økonomisk underkompenseret med ordningen, fordi ordningen ikke medt alle udlændingegrupper. Konsekvensen har i sagens natur været, at andre kommuner derfor blev overkompenserede. Med den ændrede afgrænsning af 15

16 Udlændingeens formål afgrænsning udlændingegruppen fra 2007 blev tilskudsbeløbene igen justeret ned til det oprindelige niveau før 1994-ændringen. I KORA s undersøgelse i 2013 er kommunernes nettoudgifter til integrationsprram introduktionsforløb belyst med henblik på en vurdering af de smæssige aspekter af indretningen af finansieringsreglerne efter integrationsloven. Samlet set er der i de seneste undersøgelser i mindre grad end den oprindelige tale om en bred udgiftsafgrænsning, når det kommer til f.eks. udgifter til overførsler Afgrænsningen af udlændingegruppen omfattet af udlændingeen Den oprindelige afgrænsning af udlændingegruppen var baseret på tredjelandebegrebet defineret som lande uden for EU, Nordamerika Norden, der ved udvidelsen pr. 1. maj 2004 af EU indebar, at 10 færre lande skulle tælles med i definitionen pr. 1. januar 2007 yderligere med to færre lande. Med sreformen pr. 1. januar 2007 ændredes afgrænsningen baseret på en inddeling af vestlige ikke-vestlige lande, der omfatter lande uden for USA, Canada, Australien, New Zealand, EU, Norden, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz Vatikanstaten. Med den ændrede landeafgrænsning skete der en harmonisering af landegruppen med andre opgørelser fra bl.a. Danmarks Statistik med øget fokus på mere integrationskrævende lande, hvor lande som f.eks. Australien New Zealand ikke mere blev medtaget i landegruppen. Afgrænsningen af udlændingegruppen blev samtidig ændret fra at være baseret på statsborgerskab til at blive baseret på oprindelsesland/herkomst, idet der d i udlændingeen var medtaget naturaliserede med opholdstid på mindre end 10½ år i tilskudsåret. Indvandrere efterkommere defineres af Danmarks Statistik på følgende måde: Indvandrere: Personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborger eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nen af forældrene, personen er født i udlandet, opfattes personen så som indvandrer. Efterkommere: Personer født i Danmark af forældre, hvor ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nen af forældrene, personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen så som efterkommer. Afgrænsningen efter herkomst i stedet for efter statsborgerskab indebar en afgrænsning, der i højere grad er i overensstemmelse med øvrig officiel statistik på området. Afgrænsningen afspejler så bedre kommunernes udgifter, i det omfang naturaliserede uanset opholdstid indebærer en indsats i kommunerne. 16

17 Udlændingeens formål afgrænsning Figur 1 Udviklingen i antallet af indvandrere efterkommere med ikke-vestlig optindelse, Tusinde Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik, FOLK2. Siden 1985 er det samlede antal af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande steget fra ca til ca i 2013 svarende til en årlig gennemsnitlig vækst på knap 7 pct. Gruppen af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør i 2013 dermed knap 7 pct. af den samlede befolkning mod 1,3 pct. i Inden for denne befolkningsgruppe er antallet af indvandrere steget fra ca i 1985 til ca i 2013, mens antallet efterkommere er steget fra ca til ca i perioden. Det vil sige at antallet af ikke-vestlige efterkommere over perioden er øget til 9 gange så mange i 2013 som i I samme periode er antallet af ikke-vestlige indvandrere 5- doblet. Andelen af ikke-vestlige efterkommere ud af den samlede gruppe af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande er således stigende udgør nu knap 1/3 af det samlede antal indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen i 1985 var på ca. 20 procent. Fremadrettet skønnes antallet af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning at stige til ca i 2020 ca i 2023, hvor andelen af efterkommere ud af den samlede gruppe af indvandrere efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige til ca. 35 procent. 17

18 Udlændingeens formål afgrænsning 2.3. Diskussioner af en af udgifter vedr. udlændinge Det har været et ofte rejst synspunkt, at snitfladen mellem udlændingeen det generelle system, hvor der så indgår et kriterium vedr. indvandrere efterkommere fra ikkevestlige lande, burde revideres. Som det fremgår af ovenstående, er der således så sket en udvikling i denne snitflade, samtidig med at der er sket en udvikling af en af socioøkonomiske kriterier i det generelle ssystem. Med den nuværende udformning af tilskuds- sordningerne forudsættes, som det fremgår, at udlændingeen alene skal kompensere for kommunale forskelle i udgifter til særlige indsatser. Den generelle forudsættes at tage højde for forskelle i udgiftsbehovet på øvrige udgiftsområder som f.eks. beskæftigelsesområdet, øvrige socialområde, dagtilbud skole osv., herunder så i det omfang det bl.a. måtte have sammenhæng med antallet af udlændinge i kommuner. Udgiftsbehovsopgørelsen i det generelle system er senest justeret med virkning fra 2013 på baggrund af en række analyser, som er præsenteret i betænkning nr fra marts Udlændingekriteriet viste sammenhæng med en række udgiftsområder, men i flere tilfælde kunne en stærkere model så findes, hvor andre socioøkonomiske forhold i stedet indgik. Men kriteriet indgik i den stærkeste statistiske model til forklaring af udgiftsforskelle på skoleområdet. Konkret henvendelse om en af udgifter vedr. udlændinge Finansieringsudvalget har fra 6 østjyske kommuner (Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg Syddjurs Kommuner) modtaget synspunkter, som omhandler ovennævnte snitflader som samtidig sætter spørgsmålstegn ved såvel udlændingeens som ssystemets udlændingekriterium. De 6 kommuner henviser til Finansieringsudvalgets tidligere resultater konkluderer på den baggrund, at beløbet i udlændingeen er for højt. Hertil skal bemærkes, at der har været et ønske om at konsolidere de tidligere resultater, som blev vurderet højst usikre. Dette er således hovedformålet med Finansieringsudvalgets nye arbejde. De 6 kommuner fremfører, at den særlige udlændinge udligner 3,7 mia. kr., som samtidig så udlignes via den generelle sordning. Udgifter svarende til de forlods udlignede udgifter bør efter de 6 kommuners opfattelse derfor udgå af sgrundlaget i den generelle sordning. Det bemærkes i den sammenhæng, at efter de gældende regler opgøres det samlede kommunale udgiftsbehov for et tilskudsår som de budgetterede kommunale nettodrifts- an- 18

19 Udlændingeens formål afgrænsning lægsudgifter fra året før tilskudsåret tillagt skønnede merudgifter. Udgifter der kompenseres i den særlige udlændinge fratrækkes ikke i opgørelsen af det samlede kommunale udgiftsbehov. I Finansieringsudvalgets betænkning nr fra januar 2004 er foretaget en sammenligning mellem en såkaldt overlappende en såkaldt separat udgiftsbehovssmodel, hvor den overlappende udgiftsbehovssmodel blev anbefalet blandt andet med henvisning til, at den demrafiske dimension af de sociale udgifter bedst forklares i en smodel med demrafiske kriterier. Der er således ikke tale om, at der findes en korrekt model for af udgiftsbehov, som forudsat af de 6 kommuner. Men en udgiftsbehovssmodel, hvor de udgifter, der dækkes over den særlige udlændinge, samtidig indgår i det generelle udgiftsbehov rummer principielt en risiko for over. Denne vurderes imidlertid ikke generelt at være aktuel med de gældende sniveauer. Det samlede udgiftsbehovs størrelse har betydning for det generelle sniveau har ikke specifik betydning i forhold til udgifter vedr. udlændinge. Den overlappende udgiftsbehovsmodel kan endvidere ses som udtryk for et ønske om en særlig på dette specifikke område eventuel så et ønske om at synliggøre kompensationen. De 6 kommuner finder endelig, at kriteriet indvandrere efterkommere bør udgå som kriterium i det socioøkonomiske indeks. Kommunerne har bl.a. foretaget egne analyser, hvor kommuners modtagene tilskudsbeløb for 6-16 årige fra udlændingeen er fratrukket af kommunernes udgifter til skoleområdet for så at konkludere, at sammenhængen mellem de korrigerede udgifter antallet af udlændinge ikke længere var til stede. De 6 kommuner fremfører samtidig, at Finansieringsudvalgets regressionsanalyser på de enkelte udgiftsområder, hvor udgifterne ikke er korrigeret med hensyn til den særlige udlændinge, har givet misvisende resultater, som har ført til forkert vægtning af de enkelte kriterier i det generelle ssystem. Hertil kan bemærkes, at der i Finansieringsudvalgets betænkning nr fra marts 2012 er vist en række regressionsanalyser på de enkelte udgiftsområder. I betænkningen er som hovedregel alene vist de modeller, hvor sammenhængene er fundet stærkest. Kriteriet indvandrere efterkommere indgår i betænkningens model vedrørende kommunernes udgifter til skoleområdet i hele landet i hovedstadsområdet. Kriteriet indgår endvidere i betænkningens model vedrørende kommunernes biblioteks-, fritids- kulturudgifter i hovedstadsområdet. Før der opstilles en statistisk multipel model til forklaring af kommunernes udgiftsvariationer på de enkelte sektorområder, er undersøgt de mulige forklarende variable i en simpel model med kun en forklarende variabel udgifterne. Endvidere undersøges de mulige forklarende variable for nle mere tekniske krav i en samlet statistisk kvalitetsprocedure. Efter denne procedure indgår kriteriet indvandrere efterkommere som forklarende variabel for en række kommunale udgiftsområder. Der er således en statistisk sammenhæng mellem kriteriet kommunernes udgifter til børnepasning, sundhedsområdet, vedrørende udsatte børn 19

20 Udlændingeens formål afgrænsning unge, vedrørende beskæftigelse boligstøtte. I den videre proces med udvælgelsen af de stærkeste modeller har kriteriet kunnet erstattes af andre kriterier i en stærkere model. Men der er altså et relativt solidt bredt grundlag for, at kriteriet indvandrere efterkommere kan indgå som kriterium i det socioøkonomiske indeks. Med hensyn til vægtningen af de enkelte kriterier i det generelle ssystem skal bemærkes, at der ikke er en entydig metode til at fastsætte kriterievægtningen. Det fremgår således så af Finansieringsudvalgets betænkning nr fra marts 2012 (s ), at Der er ikke en entydig metode til at fastsætte vægtene på de socioøkonomiske kriterier. I tidligere betænkninger rapporter, som beskrevet i kapitel 13, er det enkelte socioøkonomiske kriteriums vægt bl.a. understøttet af resultaterne i de gennemførte regressionsanalyser, men det kan være vanskeligt her fuldt ud at tage højde for den relative betydning de socioøkonomiske forhold har set i forhold til de demrafiske forhold for de enkelte udgiftsområder, herunder ikke mindst områder, som skoleområdet, daginstitutionsområdet mv. Endvidere har modellerne varierende forklaringskraft, der kan reelt opstilles forskellige versioner af regressionsmodellerne. Endelig må andre hensyn så inddrages, herunder hensyn til incitamenter stabiliteten af det enkelte kriterium. Det samlede socioøkonomiske indeks må således sammensættes ud fra en balancering af hensyn. 20

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Vejledning om finansiering på integrationsområdet 2016

Vejledning om finansiering på integrationsområdet 2016 Vejledning om finansiering på integrationsområdet 2016 Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af integrationsloven

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge: NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 11. august 2016 Sagsnr. 16/1541 Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Læs mere

Eigil Boll Hansen og Kurt Houlberg. Kommunale udgifter på udlændingeområdet. Betydningen af socioøkonomiske faktorer

Eigil Boll Hansen og Kurt Houlberg. Kommunale udgifter på udlændingeområdet. Betydningen af socioøkonomiske faktorer Eigil Boll Hansen og Kurt Houlberg Kommunale udgifter på udlændingeområdet Betydningen af socioøkonomiske faktorer Kommunale udgifter på udlændingeområdet. Betydningen af socioøkonomiske faktorer kan hentes

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016

Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 3. februar 2016 Analyse af udgifter til flygtninge i 2015 og 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Opsummering... 1 Forudsætninger i analysen... 2 Flygtningeudgifter

Læs mere

Integration (flygtninge) - udgifter (netto) til varetagelse af opgaven vedr. flygtninge

Integration (flygtninge) - udgifter (netto) til varetagelse af opgaven vedr. flygtninge Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Integration (flygtninge) - udgifter (netto) til varetagelse af opgaven vedr. flygtninge Baggrund De internationale konflikter betyder, at

Læs mere

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge Erhverv og Udvikling Dato: 4. august 2016 Sagsbehandler: jote/bjha Notat Dato: 4. august 2016 Kopi til: Emne: Budgetudfordringer budget 2017-2020: Merudgifter til flygtninge Merudgifter på flygtningeområdet

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i finansieringsreglerne. Grundtilskud. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: April 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til alle kommuner Sagsnr. 2016-900 Doknr. 314430 Dato 07-04-2016 Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 5 1. Ændringer af den kommunale

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Modtagelse og integration af flygtninge beskrivelse af opgaver og økonomiske udfordringer 2015. Dato: Opgaven vedrørende modtagelse og integration af flygtninge er forankret

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSY- STEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSY- STEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 11. september 1998 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 1998/1561-5 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I:mje\orient\september ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET-

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Finansiering af udgifter til flygtninge, indvandrere mv. Finansieringen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet

16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på.

For budget 2015 er det implementering af kontanthjælpsreformen og af sygedagpengeområdet, der i første omgang er fokus på. Bilag 2 Opgørelse af budgetgaranti 2015, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 4. august 2014 Sagsbeh: thol Sag: Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Notat om økonomien vedrørende flygtninge

Notat om økonomien vedrørende flygtninge NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om økonomien vedrørende flygtninge Flygtningedebatten fylder meget i medierne i øjeblikket. Med denne debat følger også spørgsmålet om, hvad det kommer til at

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Allonge til synspunkter til Finansieringsudvalget om udligning af udgifter til udlændinge De 6 østjyske kommuner udarbejdede i

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge.

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge. Bilag 8 NOTAT Flygtninge Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge. Skemaet nedenfor angiver flygtningekvoterne i 2015 og 2016 i forhold til det

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Bilag 7. Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder.

Bilag 7. Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. Bilag 7 Opgørelse af budgetgaranti 2012, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 26. april 2011 Sagsbeh: thol Økonomiafdelingen Sag: 2011-5130 Dokument:

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

APPENDIX - Baggrund og input til prognose for merudgifter

APPENDIX - Baggrund og input til prognose for merudgifter APPENDIX - Baggrund og input til prognose for merudgifter Enhedsudgifterne til den samlede merudgiftsprognose består af data på en lang række områder, og baggrundsdata er opgjort på aldersgrupper og afdelinger.

Læs mere

i mio. kr Merudgifter i alt 6,7 8,3 Merindtægter i alt -3,2-3,2 Nettomerudgifter i alt 3,5 5,1

i mio. kr Merudgifter i alt 6,7 8,3 Merindtægter i alt -3,2-3,2 Nettomerudgifter i alt 3,5 5,1 NOTAT Flygtningeanalyse 2016-2017 3. udkast Dato: 18. august 2016 1. Resultat af analysen Analysen har til formål at afdække kommunens nettomerudgifter som følge af den aktuelle flygtningesituation. Som

Læs mere

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger

Læs mere

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til 2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud,

Bruttoudgifter - Statsrefusion = Nettoudgift Arbejdsmarkedsudvalget - Statstilskud (budgetgaranti, beskæftigelsestilskud, Økonomi- og indkøb Marts 2013 Statens finansiering af udgifter på arbejdsmarkedsområdet Den aktive beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering sker

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Indhold: 1. Indledning

Indhold: 1. Indledning Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014 Notat vedr. kommunekvoter for flygtninge Baggrund Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udkast af 1. september 2006 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Bilag 7. Opgørelse af budgetgaranti 2013, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder.

Bilag 7. Opgørelse af budgetgaranti 2013, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. Bilag 7 Opgørelse af budgetgaranti 2013, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 2. april 2012 Sagsbeh: thol Sag: 2012/0045609-7 Økonomiafdelingen

Læs mere

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Økonomioverblik på beskæftigelsesområdet Dette notat har til hensigt at forklare, hvordan finansieringen på beskæftigelsesområdet er skruet sammen og hvilke mekanismer

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

SKØNSKONTI BUDGET

SKØNSKONTI BUDGET Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har lovmæssigt krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er hovedsagelig tale om forsørgelsesudgifter (fx dagpenge til forsikrede

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere