SKOLEN HER OG NU... 3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 RESULTATER... 5 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 9

Transkript

1 Kvalitetsrapport Skolens navn Skoleåret

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLEN HER OG NU... 3 OPGAVER, MEDARBEJDERE OG BRUGERE...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. STATUS OG UDVIKLINGSPERSPEKTIVER...3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 RESULTATER... 5 VURDERING AF AFGANGSPRØVER...5 VURDERING AF TEST...7 VURDERING AF PÆDAGOGISKE PROCESSER... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. UDDANNELSESVALG...8 ANDRE FORHOLD...8 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 9 SKOLENS NØGLETAL...9 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN...11 ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE...12 SKOLE/HJEMSAMARBEJDET...12 BESLUTNINGER OM ANVENDELSE AF ELEVPLANER...12 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND...13 HOLDDANNELSE...13 UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG...13 UNDERSØGELSER BRUGERUNDERSØGELSE BLANDT FORÆLDRE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. SKOLENS ARBEJDSPLADSVURDERING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. OPFØLGNING...29 SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT...29 SKOLENS EGNE MÅL... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER...32 KLAGEFREKVENS...34 UDVIKLINGS- OG HANDLEPLAN INDSATSER AFFØDT AF KVALITETSRAPPORTEN... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. SKOLENS EGNE MÅL... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSER... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2

3 Skolen her og nu Sammenfatning af skolen her og nu 1.1. Skolens profil Opgaver, medarbejdere og brugere Hørsholm Skole er en folkeskole med 2-4 spor fra klasse (dog kun 2 spor på ét klassetrin). Hørsholm Skole har inkl. A-huset (kommunens ADHD-tilbud) 729 elever (juni 2011), hvoraf 443 går i SFO. Hertil kommer 20 børn i Mini-SFO. Der er i organisationen p.t. (før besparelserne, der slår igennem fra ) 58,519 lærere (fra august 11 ca. 52 lærere), 24,5 pædagoger/pædagogmedhjælpere (fuldtidsstillinger der er flere medarbejdere i SFO, da en del ikke er på fuld tid. Besparelserne betød en reduktion på godt 4 fuldtidsstillinger), 2 sekretærer, 2 teknisk service medarbejdere og 5 ledere inkl. skolens nye SFO-leder, der er ansat pr Brugerne er elever og forældre, primært fra skolens distrikt samt sportsklubber, musikskole, aftenskole m.v. Status og udviklingsperspektiver Hørsholm er en særdeles god skole. Målt ud fra alle parametre og også selvom skolens karaktergennemsnit i juni 10 ikke helt svarede til vores gennemsnit forrige år, men dels var det stadig godt, og dels gemmer der sig nogle gode pædagogiske historier om svagere elever, der gik til prøve og klarede sig rigtig godt. Under alle omstændigheder er vi altid meget opmærksomme også på karakterdelen, men ønsker også, at det ses over flere år. Som det ses under vurdering af afgangsprøverne i 2011 er gennemsnittet betydeligt højere i 11 og ville have placeret skolen højere på aktuelle ranglister. Tests og prøver på alle klassetrin samt en række undersøgelser blandt forældre og medarbejdere understreger skolens kvalitet. Tilfredshedsundersøgelsen blandt skolens forældre gennemføres i forbindelse med denne kvalitetsrapport og vil blive behandlet grundigt senere. Det er helt afgørende for skolen, at tingene hænger sammen og der en nødvendig og logisk sammenhæng mellem kvalitetsrapportens resultater og skolens egne mål. I udviklings- og handleplanen fra 2011 ses denne sammenhæng tydeligt hvilket gør at Hørsholm Skole fokuseret og rationelt får udviklet skolen via kommunens tværgående mål og egne mål, som alle peger i samme retning. Vi arbejder målrettet med forebyggende tiltag på alle områder. Fordelene er mange: vi vil kunne reducere specialundervisningen på sigt, øge muligheden for inklusion og øge fagligheden for alle elever. Store ord, men ikke desto mindre målet. Dette gør vi bl.a. ved i indskolingen at arbejde med Tidlig Læsning, der allerede har givet resultater og som noget nyt at arbejde med TIM (tidlig indsats i matematik), som vores 3

4 matematikvejleder har sat i gang. Resultaterne efter første skoleår er lovende, og projektet fortsætter. Som det ses senere under elevplaner arbejder vi med elevplaner, som vi selv har designet og er særdeles tilfredse med. I det kommende år skal de så kun anvendes én gang, men idéen er på sigt, at disse planer skal være et løbende, aktivt dokument på Intra og dermed en del af skolens kommunikations politik. Endelig blandt mange andre tiltag har vi store forventninger til samarbejdet med Syddansk universitetscenter og Microsoft vedr. talentspotting, udvikling af IT-patrulje og deltagelse i et landsdækkende og internationalt netværk. Fra august 10 har man været i gang med den længe ønskede store renovering af skolens gamle A-bygninger. En renovering vi er særdeles glade for og som helt sikkert vil give Hørsholm Skole tidssvarende pædagogiske læringsrum, samt en bygningsmasse, hvor indeklima og energiforbrug vil være fremtidssikret og visionært. Men der har været knaster under vejs: det var planlagt, at bygningen kunne tages i anvendelse omkring 1. maj nu bliver det tidligst i starten af kommende skoleår. Årsagerne er mange, men desværre også pga. lidt intern, kommunal forlængelse (manglende byggetilladelser etc.). Skolens indflydelse på renoveringen har været rimelig, men det er Ejendomsservice, der står for byggeriet og dermed også de fleste løsninger, der vælges undervejs og således også her man må forklare nærmere om forsinkelser, ting der pludselig overrasker og økonomien. Vi har et udmærket samarbejde med Ejendomsservice og ser også frem til, at skolen sikres de lovede løsninger både mht. genetablering af de nyrenoverede udearaler, faciliteter og antallet af klasseværelser etc. Endelig mærker vi det økonomiske pres, hvor den tidligere omtalte uforklarlige varmeudgift igen ser ud til at lægge en merudgift på skolen, der kun kan hentes via færre timer til eleverne (lønudgifter) eller færre undervisningsmidler og betyder, at vi ikke vil kunne indrette den renoverede del med de optimale pædagogiske løsninger f.eks. historie-tidslinjer på gulvene, verdenskort på væggene etc.. At vi i disse år skal køre stramt økonomisk er et helt forståeligt vilkår, men kan naturligvis mærkes bl.a. fordi overførelsesmuligheden p.t. er suspenderet. Under alle omstændigheder ser vi meget frem til den officielle åbning af A-bygningen, som vi håbede, ville kunne falde sammen med skolens traditionelle Skolefondsfest første tirsdag i september, men som sagt nu først ser ud til at blive i januar 12 med mere end 7 måneders forsinkelse. Derudover vælger vi at bruge hele sparerunden til at se kritisk på alle funktioner og rutiner og selvom det vil kunne mærkes på f.eks. skole-hjemsamarbejdet, vil der også komme innovative løsninger og dermed nye gode løsninger på en række områder, som ses efter i sømmene. Samtidig er det glædeligt at se, at vores godt, indarbejdede kommunikationspolitik er en væsentlig del af skole-hjemsamarbejdet og fortsatsikrer dialog og information uafhængig af de aktuelle besparelser. Skolens egne mål er som beskrevet i udviklings- og handleplanen: faglig læsning, inklusion, økonomi, videre udviklings af skolens egen sundhedspolitik, SFO og indflytning i den nye A- bygning samt genetablering af udeområderne! Alle målene bliver kædet godt sammen med de tværgående mål: innovation og trivsel. Det er vigtigt at understrege, at der i det kommende skoleår kun vil være midler til et minimalt videreuddannelsesniveau, hvilket på sigt ikke harmonerer med investeringen i inklusion og ønsket om at fastholde et højt fagligt niveau i både skole og SFO. Endelig skal det understreges, at der i kommende skoleår vil være et betydeligt mindre antal puljetimer. 4

5 Konsekvenserne af de gennemførte besparelser kan ikke evalueres på skole/sfo-området før foråret 2012, Under alle omstændigheder vil Hørsholm Skole også i kommende skoleår fastholde at være en særdeles god skole ikke mindst takket være en yderst professionel og engageret medarbejderstab! Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Som sagt tidligere Hørsholm Skole er en god skole, der leverer gode resultater på alle parametre, hvilket på ingen måde skal ses som selvtilfredshed, men et udgangspunkt for hele tiden at blive endnu bedre. Vi lægger meget vægt på tidlig, forebyggende indsatser og på, at skolen skal være præget af en anerkendende tilgang til alle børn. Et højt fagligt niveau er for os, at alle børn får det maksimale ud af deres potentiale og her bliver man aldrig færdig. Alle elever skal have den nødvendige støtte, hjælp og motivation. Et godt læringsmiljø med udgangspunkt i klasserumsledelse, kompetent pædagogisk personale og et godt forpligtende samarbejde med forældrene er 3 af grundpillerne. Glæden ved at gå i skole (jf. tilfredshedsundersøgelsen) er basal og det gode også traditionsrige skolemiljø er ikke faglighedens modsætning, men dens forudsætning! Derfor er f.eks. vores nu på 5. år arbejde med elevmæglerne også en del af arbejdet med fagligheden og det samme gælder vores sundhedspolitik m.m. Vi har mange dygtige lærere og som det ses en meget høj liniefagsdækning. Det vil vi fastholde, men vi siger også i disse år farvel til rigtig mange meget dygtige og erfarne lærere, der går på pension. Det er en udfordring at sikre, at den store viden videreføres. I januar vil vi i udviklingsplanen informere om skolens store fokus på overgange og sammenhænge, hvor vi netop med fokus på det faglige niveau (i bred forstand) ser på overgange mellem skolens afdelinger, den røde tråd i alle fag og sammenhæng mellem skole og SFO. Resultater Vurdering af afgangsprøver Som det ses har vi præsteret betydeligt bedre i 2011 end i 2010, hvilket vi er tilfredse med. Det er dog også vigtigt, at alle går bagom tallene og vurderer, hvilke omstændigheder, der har været gældende. Når dette er sagt, forventer vi bestemt også selv at vores elever klarer sig godt og anvender også karaktererne i skolens arbejde. 5

6 Afgangsprøve efter 9. klasse prøvetermin maj/juni 2011 I parentes tallene fra 2010 Hørsholm Skole Obligatoriske fag Dansk, skriftlig 7,00 (5,98) Dansk, mundtligt 8,82 (6,76) Dansk, læsning 7,61 (6,80) Dansk, retskrivning 8,15 (6,93) Dansk, orden 6,11 (6,62) Engelsk, mundtligt 9,03 (8,40) Matematik, færdigheder 8,75 (8,80) Matematik, problemløsning 8,11 (8,51) Fysik/kemi, mundtligt 7,31 (6,64) Gennemsnit obl. fag 7,90 I 2010 var snittet 7,28 og 7,9 er således en klar forbedring. Det er dette snit, der anvendes i ministeriets statistik, hvor man underligt nok ikke medtager udtræksfag. Udtræksfag Samfundsfag, mundtlig 8,36 Tysk mundtlig 8,57 Fransk, mundtlig 6,29 Biologi, skriftlig 7,59 Geografi, skriftlig 9,55 Kristendom, mundtlig 7,38 Hørsholm Skole Obligatorisk projektopgave 9,36 Gennemsnit. udtræksfag 8,16 Gennemsnit i alt inkl. 8,03 udtræksfag De oplistede fag, er de fag, som vores elever har været oppe i i juni

7 Vurdering af test Læsetesten Hørsholm Skole A B C Ø I alt Antal elever Antal i % hele tal Landsgennemsnit DK En absolut tilfredsstillende læsetest. Vores indsatsområde vedr. faglig læsning vil styrke området yderligere. Nationale test Først og fremmest er arbejdet med de nationale blevet en integreret del af hverdagen og de tekniske problemer, der prægede de første år, synes at være forbi. Det er meget lidt, der må informeres om disse test: generelt klarer vi os godt, men det mere interessante er, at disse test vil kunne indgå i det øvrige testprogram, som vi gennemfører på vores skoler og måske erstatte nogle af de allerede eksisterende. Helt afgørende for de nationale test og alle andre test er, at de også anvendes fremadrettet, så det på baggrund af testene bliver muligt at sætte ind på områder, hvor klassen/den enkelte elev synes at have behov for det. Andre Test Hørsholm Skole gennemfører en række test som på de 3 andre skoler og har de senere år intensiveret på matematikområdet. Skal disse test have den fulde effekt er det nødvendigt at have dygtige vejledere, hvilket vi har i både læsning og matematik. Både så testresultaterne kan anvendes fremadrettet og også således, at man fleksibelt, hvis man ønsker at tjekke det faglige niveau i en klasse af ved f.eks lærerskift etc., kan gennemføre en test. De pædagogiske processer Det er sagt tidligere, men gentages i hver kvalitetsrapport: skolens pædagogiske processer er naturligvis mangfoldige. At drive skolen er en overordnet pædagogisk proces, hvor alle elementer, alle handlinger og beslutninger skal være båret af det overordnede ønske om at give vores elever de maksimale betingelser for en god skolegang med alt, hvad det indebærer. Vi understreger hele tiden, at det er helt afgørende, at alt, hvad der sættes i værk og ikke sættes i værk skal ses som en pædagogisk proces, der peger mod ovenstående mål. Dette kan synes vel idealt, men det er en rimelig ambition! Her sættes dog fokus på de mere traditionelle pædagogiske områder: 7

8 Skolens teamsamarbejde på årgangene og omkring de enkelte klasser er nu en fast del af skolens pædagogiske arbejde. Der udarbejdes sociale årsplaner for alle klasser, der kommer ind i nye afdelinger alle lærere udarbejder årsplaner for alle fag og alle team udarbejder forventningsafstemninger, der sikrer det gode samarbejde. Samtidig fortsætter vi arbejdet i skolens fagteam, som sikrer en rød tråd i fagenes faglige udvikling fra klasse. De forskellige årsplaner evalueres ved teamsamtaler og individuelle samtaler. Holddelingsugerne, hvor skolen i gennem flere år har arbejdet med forskellige former for undervisningsdifferentiering fortsætter og evalueres efter SMTTE-modellen. I skoleåret 2010/11 har vi ved et stort kursus for alle medarbejdere sat fokus på faglig læsning og der er udarbejdet læsestrategier i alle fag og på alle klassetrin. Dette arbejde fortsætter i dette skoleår med særlige fokusuger, hvor der i alle fag sættes ekstra fokus på læsestrategier i netop deres fag. I 2 år har vi arbejdet med forskudt klassedannelse af første klasserne. Dette skal gøre det muligt at sammensætte klasserne så godt som muligt og oparbejde forståelsen af, at man er en del af årgang og en klasse/gruppe. Vi justerer modellen og fortsætter arbejdet i samarbejde med bestyrelse og kontaktforældre. Eleverne tager nye klassedannelser, sammenlægninger etc. noget lettere end de fleste forældre, hvilket der naturligvis skal tages højde for. Vi har rigtig gode erfaringer med de sammenlægninger, vi har foretaget de sidste år uden tvivl, fordi vi har brugt den nødvendige tid og været grundige og gode til at kommunikere. Hørsholm Skole er som den eneste skole i kommunen IT-spydspidsskole i samarbejde med Microsoft og har derudover indledt et samarbejde med Syddansk Universitetscenter, der i foråret screenede alle vores større elever med henblik på at finde skjulte IT-talenter. Vi afventer resultatet, men går i dette skoleår i gang med at udvikle en IT-patrulje med elever, der skal kunne vejlede/undervise både børn og voksne. Uddannelsesvalg Uddannelsesønske efter 9. og Efter 9. klasse 10. klasse % Samlet 10. klasse 25,7 Samlet erhvervsuddannelser 5,4 Samlet alle gymnasiale udd. 67,6 Andet 1 1,4 Total antal elever 9. klasse 74 Kilde: Årsrapport 2010, UU Sjælsø I forhold til sidste år er lille stigning i andelen af elever, der går videre på de gymnasiale uddannelser mere markant er dog at andelen af elever, der går til erhvervsuddannelser er steget fra 1,8 i 10 til 5,4 i 11. 8

9 Andre forhold Der arbejdes allerede nu i udvalg under skolebestyrelsen med forbedring af udearealerne for de større elever i områderne omkring den snart renoverede A-bygning. En forudsætning er dog, at byggepladsen efterlades i samme stand, som den blev taget i brug og at bygherre sikrer, at asfalt m.m. repareres. I forbindelse med forslag til udearealerne arbejdes med fundraising som supplement til evt. kommunal støtte. Hvis dette lykkes, vil Hørsholm Skole samlet set være godt rustet både inde og ude! I forbindelse med renoveringen har det været planen, at der skulle oprettes musikpavillon, indtil der blev plads på selve skolen. Der er dog fundet en meget bedre løsning (også økonomisk), idet Rungstedvej 31 er blevet skolens nye Musikhus. Huset er meget snart klart og vi er meget glade for denne løsning, som vil give musiklivet på skolen fine vilkår i de kommende år. For første gang afholder skolen unik uddannelsesdag for alle skolens elever i september 11. Dagen er arrangeret af en lærer og skolevejlederen samt skolens store elevråd og kan gennemføres, fordi rigtig mange af skolens forældre har stillet deres ekspertise til rådighed og kommer og fortæller om netop deres erhverv. Det er en helt ny form for uddannelsesdag, hvor alle elever er aktivt involveret hele dagen. Også på Hørsholm Skole starter Projekt Skolesport et tlibud i SFO-regi for de mindste elever med det klare formål at få alle børn til at opdage, hvor rart det er at bevæge sig via idræt. Samtidig får vi uddannet et antal større elever til instruktører. Et godt projekt mellem Hørsholm Kommune og Dansk Idræts Forbund der passer perfekt til skolens sundhedspolitik. Vi ser frem til, at der kommer en afklaring på de økonomiske og organisatoriske forhold omkring A-huset (ADHD-klasserne), der fungerer fremragende rent pædagogisk, men hvis tilknytning til Hørsholm Skole med medfølgende ressourcetildeling stadig er uklar. Skolens rammebetingelser Skolens nøgletal Struktur Antal klassetrin og spor normalklasser klassetrin Bh Spor Antal elever heraf elever i specialklasser 19 Gennemsnit antal elever pr. normalklasse 22,19 (klassekvotient) Andel af elever i SFO - Procentdel af børn klasse 94 % - Procentdel af børn klasse 54% Elever pr. normerede lærerstilling (lærere/elevratio) 12,30 Andel af elevfravær i % 10,8 - heraf sygdom 6,3 9

10 Antal lærere/børnehavekl. Ledere 62,95 Undervisningstimer 31 % Andel (%)af lærernes (normaltimer) arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner i h.t. styrelsesvedtægt Det udvidede undervisningsbegreb 34,0 Samlet undervisningstid (timer) pr. lærer - afklaring Kommentar: Elevfraværet: stadig for mange, der afholder ferier uden for skolens ellers mange ferier. Vi følger spændt sygefraværet, når renoveringen er overstået og også ventilationssystemerne i skolens øvrige bygninger er indreguleret. Men i forhold til sidste år, er der et mindre fald. M.h.t. SFO: det er vigtigt at huske, at SFO erne blev ramt på niveau med institutionerne i forbindelse med besparelserne og derfor vil det også være vigtigt på kommunalt plan at følge udviklingen i medlemstallet. SFO en er en vigtig del af skolens samlede pædagogiske virke og ikke blot en pasningsordning. Planlagte undervisningstimer 16, pr. klasse Klassetrin Bh Årlige timer Gennemførte (%) undervisningstimer 99,35 Antal lærere med linjefagsuddannelse samlet % 92,94 - indskoling 93,5 - mellemtrin 91,3 - udskoling 94,0 Kommentar Som det ses prioriterer Hørsholm Skole, at lærerne skal undervise i deres linjefag. Dette fastholdes selvom det vil medføre flere lærere pr. klasse og at en del lærere underviser i flere afdelinger. Det er dog også vigtigt, at alle lærere uanset linjefag har en række andre kompetencer såsom klasserumsledelse, inklusionskompetencer etc. Endelig er det vigtigt, at alle løbende får mulighed for at videreudvikle deres linjefagskompetencer, hvorfor det må anbefales, at man i de kommende år finder midler til at igen bringe efteruddannelseniveauet op på niveauet fra før dette års besparelser. Dette vil på sigt også være et vigtigt rekruteringsparameter. og selvom, der nu er afskediget mange lærere vil der uden tvivl om relativt få år igen være kamp om de dygtige lærere. Udgiftsniveau Efteruddannelse - anvendte midler anvendt antal timer Gennemsnitlig udgift alle pr. elev Undervisningsmidler gennemsnit pr. elev (kr.) Antal elever pr. PC 5,83 10

11 Kommentar: Hørsholm Skole har i skoleåret 2010/11 kunnet fastholde et højt efteruddannelsesniveau i modsætning til skoleåret 2011/12, hvor det stort set er blevet nulstillet. I 2010/11 har vi bl.a. satset på at uddanne alle skolens lærere i faglig læsning, klasserumsledelse og uddanne læsevejleder og matematikvejleder. Færdiguddannelsen af de 2 sidstnævnte funktioner fortsætter naturligvis trods reduktioner på efteruddannelsesområdet. Undervisningsmidler gennemsnit pr elev er faldet en smule og er tegn på, at vi naturligvis har haft fokus på at finde besparelser på alle områder, men også stadig prioriterer netop dette område højt. Specialpædagogisk bistand Skoleåret 2010/11 og 2011/12 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 0 Timer afsat til specialpædagogisk bistand ( 20.1 og 20.2) 5198 (10/11) 4399 (11/12) Timer afsat til da2 undervisning 0 Specialpædagogisk bistand 98 Omfang af uddannelse af specialundervisningslærere i % Dansk som andet sprog - Omfang af uddannelse i dansk som andet sprog i % Som beskrevet er hele arbejdet med den specialpædagogiske bistand af stor vigtighed for skolen og standarden i vores Kompetencecenter er i top. Tallene for de 2 skoleår viser en nedgang i timer, som først og fremmest kan tilskrives, at færre elever har fået 20,2 timer og at der er færre elever (20,1 timerne udløses på baggrund af elevtallet/normaltimerne). Skolen anvender disse timer målrettet til vores elever også til alt de forskellige forebyggende tiltag: AKT- på flere klassetrin, Tidlig Læsning og TIM (tidlig indsats i matematik. Løbende evaluering af undervisningen Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hørsholm Skole indførte forrige år nye digitale elevplaner, som alle er særdeles glade for, og som danner et godt grundlag for både skole-hjemsamarbejdet og den løbende evaluering. Dette suppleres med elevsamtaler. Igen i år har vi fremragende læsertal fra 3. klasserne et resultat af en målrettet indsats, som fortsætter. Vi har en lang tradition for at teste og har fra i år intensiveret dette i faget matematik. Al testning har et fremadrettet pædagogisk mål og skal bidrage til en rimelig undervisningsdifferentiering, men er alt andet lige også en del af den faglige kvalitetssikring. De nationale tests er blevet en forankret rutine, hvor vores elever på alle klassetrin testes i forskellige fag. Vi vil fremover se på, om vores eget store testprogram på visse områder nu kan erstattes af de nationale test. 11

12 Endelig skal skolens kommunikationspolitik nævnes: den er udover at være en væsentlig del af skole-hjemsamarbejdet også en væsentlig del af den løbende evaluering og dialogen om denne. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Via elevplanerne og samtalerne og den efterfølgende opsætning af læringsmål inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Derudover viser alle undersøgelser, at forholdet mellem elever og lærere her på skolen er godt og den daglige dialog er naturligvis den vigtigste faktor. Men i de kommende år vil vi have endnu mere systematisk fokus på dette område. Elevrådene er vigtige her på skolen. Vi har styrket området og har 2 fortrinlige og aktive elevråd ét for mellemtrinet og ét for udskolingen, mens man i indskolingen arbejder med børnemøder, der ruster de små til det kommende elevrådsarbejde. Elevrådene har stået bag en række sociale arrangementer, vil gennemføre undervisningsmiljøundersøgelser blandt skolens elever og står sammen med lærere for den kommende og helt unikke uddannelsesdag, som arrangeres i september med bl.a. deltagelse af en række forældre. Senere vil man sammen med lærere fra KC arrangere trivselsdag for hele skolen. Derudover deltager elevrådene i skolebestyrelsen og i en række relevante udvalg under samme bl.a. vedr. ændring af udearealerne. Se i øvrigt under tilfredshedsundersøgelsen. Skole/hjemsamarbejdet På Hørsholm Skole har vi et godt skole-hjemsamarbejde. Basis er en velfungerende skolebestyrelse og en fremadrettet og implementeret kommunikationspolitik. De nye elevplaner har yderligere bidraget hertil. Det er umuligt at undgå, at der i løbet af et skoleår med mere end 1500 forældre vil kunne opstå utilfredshed/uenighed, men ovenstående sikrer i de få tilfælde en dialog baseret på gensidig respekt. Skolen ønsker at være tydelig m.h.t. forventninger til både forældre og skole. I kommende skoleår er tiden til skolehjemsamarbejdet halveret p.a. besparelserne. Dette medfører én elevplan og én skolehjemsamtale med mulighed for at supplere med en ekstra, hvis skolen finder det nødvendigt. Vi tror på, at dette kan vise sig at være en rationel model, men vil naturligvis sammen med forældrene evaluere formen om et år. Beslutninger om anvendelse af elevplaner Hørsholm Skole har nu i 2 år anvendt selvproducerede elevplaner, der er placeret i forældreintra og har udarbejdet disse 2 gange om året. Fremover bliver det én gang om året. Elevplanens form ændres ikke umiddelbart. 12

13 Den specialpædagogiske bistand Hørsholm Skole vælger også i disse spare tider at fastholde et stærkt Kompetencecenter (KC) med relativt få lærere(eksperter) og med den almindelige specialundervisning, læsevejledning, matematikvejledning, AKT, særligt begavede samt en række forebyggende tiltag bl.a. TIM (tidlig indsats i matematik) m.m. Timerne til den traditionelle specialundervisning er grundet besparelserne færre i kommende skoleår, men dette skyldes også en bevidst satsning på de forebyggende indsatser både fagligt og socialt. Som det ses andetsteds har vi sikret os, at området varetages af absolut kvalificerede lærere og er ved at opbygge et korps af kompetente vejledere. De ugentlige bekymringsmøder mellem PPR, KC og ledelse, hvor skolens lærere kan fremsende bekymringsark sikrer en smidig, hurtig og målrettet sagsbehandling og dermed også en god brug af skolens ressourcer. KC vil de kommende år få en central rolle i hele inklusionsprocessen og er allerede via uddannelse af skolens øvrige lærere med til at ruste skolen. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke kan hentes ressourcer fra skolens specialpædagogiske område for at f. eks iværksætte ordninger for elever med særlige behov - med mindre det udmeldes som en reel besparelse (der dog kan blive kostbar på sigt). Tværtimod vil det være en god investering at efteruddanne i første omgang skolens KC-lærere, så skolen er parat til at løse opgaver, som p.t. løses uden for skolen/kommunen. Holddannelse Som beskrevet arbejder vi med holddelingsuger, hvor der dannes hold på tværs/langs af klasserne. Derudover lægges en række lektioner parallelt, så der på de enkelte årgange kan arbejdes med holddeling ligesom der nu i begrænset omfang p.a. besparelserne i visse tilfælde kan sættes 2 lærere på i samme lektion, hvilket ligeledes giver mulighed for holddeling. Undervisningen i dansk som andetsprog Vi har ikke haft undervisning i dansk som andetsprog, men i kommende skoleår vil en af vores lærere, der dette område som et af sine linjefag, undervise børn fra dansk familie, der har boet hele livet i Afrika. 13

14 Undersøgelser Tilfredshedsundersøgelse 2011 Undersøgelsen er gennemført i juni Svarprocenten er 42, hvilket ikke er optimalt, men bl.a. skyldes, at denne undersøgelse, der anvendes på alle 4 skoler har nogle tekniske forhindringer i forhold til forældre med f.eks. 3 børn på skolen etc. Der er allerede nu sat et arbejde i gang for i 2013 at kunne anvende en endnu bedre undersøgelse. Når det er sagt, er der bestemt grund til at analysere nedenstående og selvom det kun drejer sig om 42%, er det dog retningsgivende. Generelt set er undersøgelsens resultater tilfredsstillende for Hørsholm Skole. Og samlet ligger kommunens 4 skoler særdeles flot. Det betyder ikke, at vi ikke går ind på de enkelte områder og ser på evt. udfordringer, som vi skal tackle men også ser på naturlige forklaringer, der er specifikke for netop vores skole. En meget i øjenfaldende besvarelse er den relativt store utilfredshed med de fysiske rammer. En opfattelse der smitter af på forældrene generelle tilfredshed med skolen, hvilket ikke er uventet, da de fysiske rammer/lokaler etc. er en væsentlig faktor. Undersøgelsen er gennemført på et tidspunkt, hvor hele skolen var en stor byggeplads og hvor den nyrenoverede A-bygning slet ikke var klar, hvor udearealerne også de ny anlagte var omdannet til byggeplads eller fyldt op af pavilloner etc. Vi er ikke i tvivl om, at tallene om 2 år vil se ganske anderledes ud, når skolen igen er på plads med nogle særdeles gode rammer. Det vigtigste er i øvrigt, at vi også i perioden med byggeri stadig har 95% elever, der er glade for at gå i skole. Vist vil man gerne her have 10, men tallet er flot. Mit barn er generelt glad for at gå i skole 100, 90, 80, 70, 60, 50, 40, 2009: Helt enig/enig 30, 20, 10, 0, Kommenteret i indledningen, men er glædelige tal (jf. renoveringen). 14

15 Jeg er tilfreds med mit barns skole : Helt enig/enig 2 Er også kommenteret i anledningen, hvor der gives mulige forklaringer. Derudover giver det naturligvis altid anledning refleksion. Hvilke faktorer spiller ind? Vi har f.eks haft klassesammenlægninger, som uden tvivl trods megen ros fra majoriteten af forældrene, vil skabe utilfredshed hos andre som sikkert er blandt de 42% svarende. 15

16 Undervisningen - 1 Jeg oplever, at undervisningen er på et passende fagligt niveau : Helt enig/enig 2 2 Jeg oplever, at den daglige undervisning i høj grad er tilpasset mit barns behov og forudsætninger : Helt enig/enig 2 Kommentar (1 +2) Samlet set tilfredsstillende og under alle omstændigheder 2 svære spørgsmål til forældre. Hvad vil det sige, at undervisningen foregår på et passende niveau? Der ses en svag fremgang 16

17 i forhold til vores differentiering, men stadig er det et usikkert statistisk grundlag. Begge områder er naturligvis områder, vi arbejder med hele tiden. 3 Jeg oplever, at mit barns bøger og andre undervisningsmidler er tidsvarende : Helt enig/enig 2 Kommentar (3): Absolut tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af det flerårige underskud på varmen, hvor skolen har fået godt , - kr. for lidt pr år. Vi prioriterer også i sparetider undervisningsmidlerne, men også dette område vil komme under pres. 17

18 4 Jeg oplever, at skolen råder over tilstrækkeligt IT-udstyr : Helt enig/enig 2 5 Jeg oplever, at IT bliver integreret i den daglige undervisning : Helt enig/enig 2 18

19 Kommentar (4 +5): Gode tal også set i lyset af den almindelige debat om IT s integration i den daglige undervisning på landsplan. I forrige undersøgelse var euforien over de nye smartboards nok afgørende for tilfredsheden med udstyret og det er stadig godt, men der uden tvivl forældre, der synes, at alle elever burde have deres egen bærbare. M.h.t. integreringen: vi har dygtige og engagerede lærere og skal sørge for, at der fortsat løbende afholdes kurser i kommunen. 6 Jeg oplever, at mit barn har det godt socialt i klassen : Helt enig/enig 2. Kommentar (6): Fine og vigtige tal. Dels da det er en væsentlig del af et godt læringsmiljø og en væsentlig del af vores værdigrundlag. Bl.a. er vores systematiske arbejde med klasserumsledelsen, forskudt klassedannelse og elevmæglere samt AKT-forløb på flere klassetrin vigtige faktorer. 19

20 7 Jeg oplever, at der generelt er en god relation mellem elever og lærere : Helt enig/enig 2 Kommentar (7): Se kommentar til (6). Tilfredsstillende, men også afhængig af evt. lærerskift/afgange, men skal altid være i fokus. I Termometerundersøgelse, der foretages hvert andet år blandt skolens elever, får vi så elevernes oplevelse og ikke forældrenes. 20

21 8 Jeg oplever, at mit barn har en passende medindflydelse på skolehverdagen : Helt enig/enig 2 Kommentar (8): En tilfredsstillende fremgang på et område, som vi har haft særlig fokus på. Men om udgangspunkt er definitionen af passende medindflydelse nok et holdningsspørgsmål hos forældrene. 21

22 Skole/hjem-samarbejdet 1 Jeg er tilfreds med skole-hjem-samarbejdet : Helt enig/enig 2 Kommentar (1): Et område, som vi gerne vil forbedre hele tiden velvidende, at der altid vil være situationer, hvor vi er nødsaget til at handle på måder, hvor enkelte forældre ikke vil være 10 enige. Det vigtigste er, at vi hele tiden ser på vores kommunikation og vores værdigrundlag. I øvrigt er tilfredsheden stor, men via samarbejdet i skolebestyrelsen og kontaktforældrene vil vi hele tiden se på, hvordan skole-hjemsamarbejdet kan optimeres. I dette skoleår har vi desuden den fælles udfordring, at der sparet en del på netop dette område, hvorfor en løbende dialog om området er nødvendig. 22

23 De fysiske rammer 1 Jeg oplever, at skolen har tidsvarende klasselokaler : Helt enig/enig 2 Jeg oplever, at skolen har tidsvarende faglokaler Kommentar 1 + 2: Besvaret under det værste byggerod, med pavilloner etc. Synes at smitte af på indtrykket af faglokalerne, som efter vores opfattelse er rimelige. 23

24 3 + 4 Jeg oplever, at skolen bliver vedligeholdt tilfredsstillende : Helt enig/enig 2 Jeg oplever, at skolens rengøringsstandard er tilfredsstillende : Helt enig/enig 2 24

25 Kommentar (3+4): Tilfredsheden er steget begge steder. Tilstanden før renoveringen forklarer en del også mht. rengøringen, hvor det er vigtigt, at skolens forældre via kommunen ved, hvilken rengøringsstandard der er betalt for. Standarden kan i princippet svare til det, der er betalt for uden at opleves tilfredsstillende. SFO/klub 1 Jeg er tilfreds med mit barns SFO/klub : Helt enig/enig 2 Kommentar (1): En klar forbedring, som efter vores opfattelse kun er første skridt. Med ansættelse af vores nye SFO-leder arbejder vi nu målrette med at udvikle kvaliteten 25

26 2 Jeg oplever, at mit barn har gode relationer til andre børn i SFO/klub Jeg oplever, at mit barn har gode relationer til de voksne i SFO/klub

27 4 Jeg oplever et godt samarbejde omkring mit barn med personalet i SFO/klub I SFO/klub møder jeg engagerede voksne

28 6 Jeg er tilfreds med de muligheder, der tilbydes mit barn i SFO/klub Jeg er tilfreds med den information, jeg modtager via forældreintra vedr. SFO/klub

29 Kommentar (2-7): Generelt er der grund til at være tilfreds med resultaterne sammenlignet med forrige undersøgelse, forårets besparelser, de fysiske rammer, der har været under renoveringen etc. Procenten af børn, der går i SFO1 og SFO2 er høj hos os og vi i gang med proces, der skal sikre en endnu bedre sammenhæng mellem skole og SFO. Derfor er det også vigtigt at huske at SFO-området blev ganske hårdt ramt af besparelserne og at sammenhængen mellem SFO og skole bliver en særdeles vigtig faktor også i de kommende års arbejde med en øget inklusion. Der skal således tænkes i både normering og efteruddannelse på dette område. SFO er en vigtig del i skolens hele pædagogiske virke og hører til her rent organisatorisk og er ikke en pasningsordning. Opfølgning Sidste års kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten giver altid anledning til refleksion og evaluering. De fleste mål/indsatsområder er langsigtede, men glædeligt er det f.eks. at se, at vores tidlige indsats i læsning viser sig i dette års flotte læseprøve-resultater. Se venligst under skolens egne mål, som jo netop også opstår af kvalitetsrapportens resultater og af kommunens tværgående mål, da vi, som skrevet i indledning, altid ønsker at tingene skal hænge sammen. Skolens egne mål Skolen har som tidligere mange mål, der samlet set skal sikre helheden hvor forskellige de end måtte være. Det samme skal understreges i forbindelse med arbejdet med inklusion. For at sikre en reel inklusion er der en række områder, der fortsat skal styrkes og det meste af det forebyggende arbejde, der laves på Hørsholm Skole det være sig socialt som fagligt er med til at sikre muligheden for reel inklusion. Et godt eksempel er vores elevmæglerprojekt. Skolens egne mål : Beskrevet i udviklings- og handleplan 2011 i januar 11 1 : Faglig læsning Efter dette skoleårs store kursus for alle skolens lærere omkring faglig læsning, hvilket har indebåret, at der er udarbejdet læsestrategier i alle fag, på alle årgange går vi videre dels med læsetrategiarbejdet, men også med at planlægge et dagligt læsebånd, hvor der arbejdes med læsning indenfor de forskelllige fagområder. Vi styrker elevernes læsefærdigheder og styrker den faglige indlæring i alle skolens fag. Opfølgning : målet er implementeret og den fortsatte udvikling beskrives i januar. 29

30 2. Inklusion Klasserumsledelse/cooperative learning. Vi ønsker, at det altafgørende relationsarbejde styrkes og underviserens evne til at styre klasserummet maksimeres. Samtlige lærere på skolen modtager obligatorisk kursus i skoleåret En fortsættelse af dette års arbejde. Der fortsættes med det succesfulde TIM tidlig indsats i matematik, som er sat i gang i år og i den grad ser ud til kunne fange elever fra indskolingen og på sigt mindske specialundervisningen i matematik Der fortsættes med indsatsområdet Tidlig Læsning (jf. Faglig Læsning). Vi videreudvikler vores professionelle Kompetence Center både med styrkelse af vejleder funktionen og vores nye tiltag med systematisk AKT-undervisning i 7. klasserne. Der udarbejdes sociale årsplaner for alle klasser. Der fortsættes med ugentlige bekymringsmøder, hvor psykologer, ledelse og kompetencecenter behandler henvendelser fra lærerteam vedr. elever i problemer og sikrer hurtig handling. Opfølgning : Alle mål er implementeret/arbejdet sat i gang. Der følges op i januar, når kommunens inklusionsstrategi foreligger. 3. Økonomi Også i 11 vil der være ekstra meget fokus på økonomien. Samtidig udvikler vi en ny budgetmodel, der i endnu højere grad inddrager skolens fagudvalg. I sidste kalenderår har alle medarbejdere vist stor ansvarlighed og dette fortsættes naturigvis. Det er dog særdeles vigtigt, at der findes en centralløsning m.h.t. det mange gange omtalte faktum, at Hørsholm Skole får udmeldt godt kr. for lidt til at betale varmeregningen. Vi håber, at skolen ligestilles med andre enheder og ikke skal hente dette meget store beløb fra løn, undervisningsmidler etc! I øvrigt deltager medlemmer fra skolebestyrelsen, ledelse og lærere i et fundraising kursus arrangeret her på skolen. Opfølgning : skolen har implementeret de kommunale besparelser og har forventninger om, at den 3-årige anke vedr. Varmeregningen, finder en løsning, der gør skolen skadesløs. Arbejdet med ny intern budgetplan foregår i efteråret

31 4. Sunhedspolitik Skolen fortsætter med at implementere sin i 2010 vedtagne sundhedspolitik via bl.a. kurser for skolens mebejdere. Derudover ser vi frem til at deltage i det spændende skolesport projekt, hvor vi sammen med klubber, egne instruktører vil udbyde sports- aktiviteter i SFO-tiden. Det er dog vigtigt, at der skaffes den fornødne plads til dette, når der uddeles tid i hal og gymnastiksal. Opfølgning : målene opfyldt. Skolesport starter september SFO Vi ser frem til at kunne ansætte nye leder i dette forår og sammen med bl.a. bestyrelsen udarbejde principper m.m. for området. Opfølgning : Vi har ansat fremragende ny SFO-leder målet vil blive opfyldt. 6. Indflytning i den nyrenoverede A-bygning. Skolen ser meget frem til at renoveringen, der allerede nu er forsinket vil blive det forventede løft for skolens læringsmiljø. Vi håber, at der gives mulighed for, at bygningen kan indrettes som fortjent med pædagogiske udsmykninger f.eks historielinje i gulvet i gangene, landkort på gangvæggenne etc. Dette vil være unikt for vores elever og vil vække genlyd uden for skolen. Finansieringen kunne f.eks være via tilladelse til at anvende tidligere indefrosset overskud, leasing eller fundraising. Opfølgning : er beskrevet i indlednngen. Forsinkelsen er massiv og jf. Ovenstående punkt, ville skolen i den grad gerne kunne disponere over midler, der kunne gøre de flot renoverede undervisningslokaler endnu mere spændende. Vi forventer reel overtagelse af hele området i januar

32 Tværgående mål Innovation : Et område skolen glæder sig meget til at arbejde med. Helt konkret har vi indledt et samarbejde med Microsoft, der sammen med vores Pædagogiske Servicecenters ITfolk, ledelse og lærere p.t. udarbejder handleplan for et kommende samarbejde, hvor vores elever kommer til at spille en helt særlig rolle i forbindelse med skolens ITanvendelse, - som undervisere, som igangsættere og som dem, der kan få de nye vinkler ind. Det er et projekt, der både vil styrke den innovative tilgang og elevmedindflydelsen Derudover vil vi lokalt undervise, vores medarbejdere i innovationsteorier herunder U- teorien. Vi skifter vores traditionelle pædagogiske udvalg med nyt pædagogisk udvklingsudvalg, der skal producere et fast antal nye, brugbare idéer hvert år! Opfølgning : behandles i januar, men projektet er godt i gang og vi afventer i september resultater fra Syddansk Universitetcenter, der foretog den store undersøgelse bl.a. de fleste af vores elever- for at finde disse skjulte It-talenter. Trivsel : Hørsholm Skole ønsker fortsat at have maksimal fokus på trivsel hos børn og voksne. Jf. de positive målinger i trivselsundersøgelser og i APV-undersøgelserne. I sær i disse økonomiske stramme tider er det vigtigt, at der lægges vægt på dette og at det stadig afspejles i skolens budget (med de nødvendige tilretninger). Der er nu sat et større kommunalt projekt igang, hvor bl.a. LMU skal uddannes i Fokus på Styrker. Dette tager vi op i løbet af foråret, men er bestemt opmærksomme på vigtigheden af, at trivsel og den enkelte medarbejders mulighed for at styrke sine stærke sider hænger sammen. Evt. planer for dette beskrives i kommene kvalitetsrapport. Derudover skal henvises til inklusionsafsnittet. God ledelse er at gøre det muligt for andre at være kompetente. Det vil stadig væk være det ledelsesmæssige mantra på Hørsholm Skole. Opfølgning : der arbejdes efter målsætningen følges yderligere op i januar 12. Den kommunale APV-undersøgelse bliver ikke gennemført før deadline for kvalitetsrapporten. LMU har fået en mere central rolle. Kommunalt besluttede indsatsområder Økonomiske mål MÅL Bogindkøbet til skolebibliotekerne reduceres med 10 %, indkøb af klassesæt dog undtaget. Budgettet reduceres med kr. årligt i 2011 og frem. 32

33 OPFØLGNING Implementeret. MÅL OPFØLGNING Lærernes undervisningstid hæves fra de nuværende 31 % til 33 %. Budgettet reduceres med kr. i 2011 og kr. årligt i 2012 og frem Målet er implementeret. Konsekvenserne vil først kunne beskrives i fuldt omfang i næste års kvalitetsrapport. Allerede nu kan det ses, at denne besparelse sammen med de andre besparelser betyder, at der er færre puljetimer til rådighed. MÅL OPFØLGNING Reduktion af valgfag med tre lektioner. Reduktionen fordeles med to lektioner i 8. klasse og en lektion i 9. klasse. Budgettet reduceres med kr. i 2011, i 2012, kr. i 2013 og kr. i 2014 og frem Målet er implementeret. MÅL Vallerødskolens fire 1. klasser sammenlægges til tre 2. klasser fra skoleåret 2011/2012. Budgettet reduceres med kr. i 2011, kr. i 2012, kr. i 2013 og kr. i 2014 OPFØLGNING - MÅL Reduktion med 300 timer i 2-sprogsundervisning. Budgettet reduceres med kr. i 2011 og kr. årligt i 2012 og frem OPFØLGNING - MÅL OPFØLGNING Udgiften til interne kurser reduceres med 10 %. Budgettet reduceres med kr. i 2011 og kr. årligt i 2012 og frem Målet er implementeret er året, hvor der stort set ikke er midler til efteruddannelse, hvilket naturligvis på sigt ikke kan anbefales jf. resten af rapporten, - ikke mindst når, der skal arbejdes målrettet med en inklusionsstrategi vil efteruddannelse af skolens lærere/pædagoger være afgørende. MÅL Forudsætninger for taxakørsel af skoleelever har ændret sig. En del af taxakørslen (afstandskørsel mellem bopæl og skole) kan erstattes med bustransport. Budgettet reduceres med kr. årligt i 2011 og frem 33

34 OPFØLGNING - MÅL På skoleområdet reduceres budgettet til indkøb af møbler m.v. med kr. i Der er herefter kr. tilbage til de mest nødvendige indkøb OPFØLGNING - Organisatoriske mål Trivsel Se under skolens egne mål. Innovation Se under skolens egne mål. Faglige mål Ikke aktuelt med opfølgning i år, da mål- og rammeaftalen i Center for Dagtilbud og Skole først udmøntes fra efterår 2011 samtidig med at kvalitetsrapporten udarbejdes. Klagefrekvens Ingen 34

35 Udviklings- og handleplan 2011 Se ovenstående resten kommer i januar