OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved"

Transkript

1 OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

2 Indhold Indledning Side 5 Vejen til gode vandløb Side 6 Hvad er okker Side 8 Sådan skader okker Side 9 Her kommer okker fra Side 11 Okkerloven Side 12 Sådan bekæmpes okker Side 13 - Hævnings af vandstanden Side 13 - Okkersøer Side 14 - Vintersøer Side 17 Virker indsatsen Side 18 Sådan kommer man igang Side 20 [3]

3 Udgivere: Ringkjøbing Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Herning Kommune, Holstebro Kommune Udgivelsesår: 2004 Titel: Okker. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Redaktion og tekst: Bent Lauge Madsen Ide og tekstoplæg: Per Søby Jensen, Lars Aaboe Kristensen, Ole Ottosen, Søren Brandt, Poul Aagaard, Flemming Kofoed Fotos: Bent Lauge Madsen og Per Søby Jensen Grafik: Ribe Amt og Grafisk Tryk Lemvig-Thyborøn Layout & tryk: Grafisk Tryk Lemvig-Thyborøn Distribution: Pjecen fås gratis, se [4]

4 Indledning Okker er et miljøproblem i mange vandløb i det vestlige og sydlige Jylland. Den røde okker gør vandet grumset i åer og bække. Den dækker bunden, og den lægger sig på planterne. Men okkerforurening er mere end den røde okker. Det starter med surt vand og usynligt, giftigt jern, som skyller ud i vandløbene. Hverken fisk eller smådyr kan trives i den slags vand. Skal vi have gode vandløb i Danmark, er det ikke nok kun at rense spildevandet. Meget andet må bringes i orden, ikke mindst okkerforureningen i de egne af landet, hvor det er et problem. De sidste 15 år er der gjort en stor indsats for at mindske okkerforureningen, men der er lang vej endnu. Vi kan bekæmpe symptomerne ved at rense vandet, og vi kan løse problemet ved at genskabe de våde enge, som jernet begyndte at strømme ud fra, da de blev drænet. Forurening med okker er stort set noget, vi selv er skyld i. Den kommer, når vi forandrer forholdene i de øvre jordlag i moser og enge, hvor der er pyrit, et stof der indeholder jern og svovl. Men ligesom vi har været herre over at sende okker ud i vandløbene, kan vi også være herre over at stoppe den. Problemet er særlig stort i de områder, hvor der ikke er ret meget kalk i jorden, der kan neutralisere surt vand. Alene i Ribe Amt er halvdelen af de vandløb, der fra naturens hånd skulle have et godt liv af fisk og smådyr, påvirket af okker, og i halvdelen af disse vandløb er der så meget jern og okker, at hverken fisk eller smådyr kan leve der. Meget anderledes er det ikke i Ringkjøbing Amt og i de vestvendte vandløb i Sønderjyllands Amt. [5]

5 Vejen til gode vandløb En af de ting, der kendetegner et godt vandløb, er, at der lever ørreder. De er meget kræsne og kræver gode forhold i vandløbene. Man kan sige, at ørreder er et mål for, om vandløbet er rent og sundt. Der er forskel på vandløb, og disse forskelle tager man hensyn til, når man vurderer, hvordan miljøindsatsen skal være. Nogle har engang været gode ørredvandløb, og det kan de blive igen. Det er for eksempel åer og bække i områder med så meget fald, at der er en god strøm. Andre vandløb er kun afvandingsgrøfter uden naturlige muligheder for, at der kan leve ørreder. De kan være røde af okker, men selv om okkerforureningen hører op, kan grøfterne aldrig blive levested for ørreder. Det betyder ikke, at det er nyttesløst at rense okker her. Det kan jo gavne eller være nødvendigt for at skabe gode forhold i den å eller bæk, de løber ud i. Skjul Rent vand Strømlæ Amtsrådet fastsætter vandløbenes målsætninger i regionplanerne og kontrollerer med mellemrum, om de er opfyldt. Målsætningerne kan strække sig fra et vandløb, hvor der skal være ynglende ørreder, til et vandløb, der blot skal lede vandet væk. Føde Temperatur Gydeplads Fri vandring Ørreden skal have mange krav opfyldt, før den kan klare sig i vandløbene. Ilt I vandløb, hvor der efter regionplanen skal være en bestand af ørreder, må der ikke være ret meget opløst jern. Det er nemlig meget giftigt, især for ørredens æg og yngel. Men okkerrensning alene får ikke ørrederne tilbage. Vandet må heller ikke være forurenet af spildevand. Der skal være grusbanker i vandløbene, som ørrederne kan lægge deres æg i, og der skal være grødebanker, som ørrederne kan skjule sig ved. Vandløbsrestaurering og skånsom grødeskæring er således nødvendige skridt på vejen til de gode vandløb. [6] Målet for mange af vore vandløb er, at ørrederne igen kan formere sig i dem.

6

7 Hvad er okker Den røde okker, vi ser i åer og bække, kommer fra stoffet pyrit i jordbunden. Det er en kemisk forbindelse af jern og svovl. Pyritten kan ligge uforandret i jorden i tusinder af år, hvis ilten er lukket ude, for eksempel i en våd eng. Men hvis der kommer ilt ned til pyritten, skilles svovlet og jernet. Det sker, når grundvandsstanden synker, for eksempel når åen uddybes, og engen drænes. Svovlet skyller ud mod vandløbet som fortyndet svovlsyre, og jernet følger med i en form, der kaldes ferrojern. Det er giftigt og usynligt, opløst i vandet. I resten af hæftet kaldes det blot»opløst jern«. Jernet holdes opløst, så længe vandet er surt. Det er en af grundene til, at okkerforureningen er værst i de dele af Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. Her er jorden nemlig fattig på kalk, der kan neutralisere det sure vand. Når det sure vand neutraliseres og fortyndes på vej gennem engjorden og vandløbet, sker der noget med det giftige, opløste jern. Det forbinder sig med ilt opløst i vandet og bliver til den røde okker. Ved overgangen mellem de to slags jern bliver vandet blakket, og der kan komme noget, der ligner en tynd oliehinde på overfladen. Den røde okker er ikke giftig, men kan skade på anden vis. Vandet ser rent og klart ud, men det kan være surt og indeholde giftigt jern. Den viden er nyttig, når vi skal bekæmpe okkerforurening. Vi kan standse okkerforureningen helt ved igen at lukke ilten ude fra pyritten. Så låses jernet fast, det kommer i»håndjern«. Ilten kan lukkes ude ved at holde jorden over pyritten våd. Eller vi kan nøjes med at behandle symptomerne. Jernet kan iltes i okkerrenseanlæg, der er damme fyldt med planter. Her er det usynlige jern iltet til rød okker. [8]

8 Sådan skader okker Det opløste jern og det sure vand er giftigt både for smådyr og for fisk. Jo surere vandet er, des farligere er jernet. I meget surt vand kan der også skylle opløst aluminium med ud, som er endnu mere giftigt end jern. Jo koldere vandet er, des dårligere tåler de små ørreder jernet og det sure vand. Det er et uheldigt sammenfald, for om vinteren er der mest okker i vandløbene. I de vandløb, hvor der skal være ørreder og smådyr, må opløst jern ikke komme over visse grænseværdier. Mange smådyr og ørredens æg og yngel klarer sig ikke, hvis der er over 0,5 milligram opløst jern pr. liter, og det er meget lidt. Store ørreder kan tåle lidt mere. lys nok. Det uklare vand kan også hindre fiskene i at se deres bytte. Okker kan hindre, at ørrederne får afkom. De lægger deres æg i det sene efterår dybt nede i vandløbets grus. Hernede»ruges«de ud i løbet af vinteren, og de små ørreder kommer frem om foråret. Æggene er i åen på den tid, hvor der er mest ilt i vandet. For at æggene skal overleve, må der hele tiden sive frisk vand med ilt ned til dem. Men okkeren kan lukke de fine porer i gruset, som vandet skal løbe igennem. Så dør æggene. Opløst jern kan iltes på fiskenes gæller. Så lægger det sig som et tæt lag okker, som ilten ikke kan trænge igennem. Fiskene dør af»okkerkvælning«. Det samme kan ske med smådyrene, der også får et»okkerpanser«på. Den røde okker er ikke giftig, men den kan alligevel ødelægge leveforhold for dyr og planter. Nogle vandplanter kan tåle okker, og det udnyttes i okkerrenseanlæg, hvor netop planter bruges til at rense vandet. Men de fleste vandplanter og de små alger, som smådyrene lever af, trives ikke i okkerrødt vand, blandt andet fordi de ikke får Ørredernes æg ødelægges af okker. [9]

9

10 Afvandede enge og moser er en af kilderne til okkerforurening. Her kommer okker fra Når man skal bekæmpe okkerforurening, er det vigtigt at finde ud af, hvor jernet og okkeren kommer fra, og hvor meget der kommer fra de forskellige kilder. Først da kan man lave en handlingsplan for, hvordan man kan løse okkerforureningen i et vandløb eller i et vandløbssystem. Jern og okker kommer blandt andet fra marker, hvor man har sænket vandstanden ved at uddybe vandløbene. Det kan skylle ud i vandløbet fra punktkilder, det vil sige dræn og grøfter. Eller det kan sive ud direkte fra marken, jævnt fordelt langs åen. Det kaldes en diffus kilde eller en fladekilde. Det ses for eksempel ofte på hedesletter. Jern og okker kan også skylle ud fra gamle brunkulslejer. Her blev pyritten iltet, da brunkullene blev gravet fri. I de drænede marker iltes det meste af pyritten på den tørre årstid, men det sure vand og det opløste jern skyller først ud i vandløbene på de våde årstider. Derfor er der størst okkerforurening i vandløbene om vinteren, hvor der strømmer mest vand ud fra markerne. De lave temperaturer er en anden grund til, at der er størst okkerforurening om vinteren. Opløst jern iltes langsommere i det kolde vand, og derfor kan det giftige jern om vinteren nå længere ned gennem vandløbet end om sommeren. Forureningen med okker vil aftage, efterhånden som pyritten bruges op. Men det kan vare mange år, afhængig af hvor meget pyrit der er. Det meget sure vand stopper først, ofte i løbet af år, mens jernet kan fortsætte i længere tid. Sommeren kan også have sine særlige okkerproblemer. Når man skærer grøde i vandløb, hvor der er aflejret meget okker mellem planterne, hvirvles okkeren op i vandet, og den kan strømme som en forurenet bølge ned gennem vandløbet. Der kan også komme meget okker ud i vandløbene, når drænene spules. Derfor kræver loven, at alt spulevandet med okker spredes ud på marken, så det ikke ender ude i åen. Ellers skal det samles op i en slamsuger og spredes ud på et sikkert sted. Både lodsejeren og entreprenøren, som renser drænene, er ansvarlige for, at det ikke ender i vandløbet. [11] Sådan kan en okkerbæk komme til at se ud - igen.

11 Okkerloven I 1985 kom okkerloven med regler om, hvordan man kan forebygge og afbøde følgerne af okkerproblemerne. Loven rummer også økonomiske støttemuligheder, i det omfang der på finansloven er afsat penge til formålet. Disse okkermidler er i stor udstrækning brugt til at afbøde og forebygge de gamle okkerskader i vandløbene, hvad enten de stammer fra brunkulslejer eller fra drænede enge og moser. Okkerloven bestemmer også, at landmænd, der har jord inden for de okkerpotentielle områder, ikke må begynde at dræne, omdræne eller udgrøfte uden først at have søgt og fået tilladelse hos amtet. Amtet skal vurdere, om en dræning vil forøge indholdet af giftigt, opløst jern i vandløbet så meget, at det vil forringe levevilkårene for dyrelivet. Indholdet af pyrit i jordbunden skal måles, og disse omkostninger skal betales af lodsejeren. Hvis amtet vurderer, at forholdene i det vandløb, som drænvandet vil ende i, ikke forringes væsentligt, kan landmanden få lov at dræne. Men hvis amtet vurderer, at dræningen giver okkerproblemer, er der flere muligheder. Amtet kan foreslå Skov- og Naturstyrelsen, at dræningen bliver godkendt på betingelse af, at der laves et okkerrenseanlæg, og der er muligheder for at få økonomisk støtte hertil inden for den beløbsramme, der er afsat til okkerbekæmpelse på årets finanslov. Når støtten skal beregnes, tages der hensyn til den øgede værdi af ejendommen, som dræningen giver. Pligten til at drive og vedligeholde anlægget skal tinglyses på ejendommen. Hvis arealet, der skal drænes eller grøftes, er med vedvarende græs, og der ikke regelmæssigt er dyrket andre afgrøder, er der ingen støtte at hente. Her må landmanden selv betale alle udgifter. Vurderer amtet, at en rensning ikke er nok til at sikre et særlig værdifuldt vandløb, kan amtet indstille til Skov- og Naturstyrelsen, at den ansøgte dræning ikke godkendes. Amtet kan også afslå en ansøgning om at omdræne et areal, der tidligere har været drænet. Siden tilskud til dræning hørte op i 1990, har det været mindre økonomisk bæredygtigt at dræne eller omdræne enge og moser. [12]

12 Sådan bekæmpes okker Der er to forskellige måder at bekæmpe forurening på. Vi kan forebygge den, det vil sige hindre at den opstår, eller vi kan behandle følgerne. Det er som med sygdom. Den kan helbredes, eller den kan holdes i ave med medicin, der behandler symptomerne, men ikke fjerner årsagen. Den mest effektive måde at bekæmpe okker på er at hindre, at pyritten iltes. Den skal igen lukkes inde i jordlag, som ilten ikke kan trænge ned i. Det løser okkerforureningen ved kilden, ved»ondets rod«. Det gøres i praksis ved at hæve vandstanden, så de afvandede, pyritrige enge igen bliver våde. Det kan være en realistisk løsning, hvor der er tale om arealer, der ikke har særlig stor dyrkningsmæssig værdi. Men det kan være dyrt og måske urealistisk, hvor det omfatter store, dyrkede arealer. En anden måde at bekæmpe okker på er at rense jern fra i en okkersø. Det er på kort sigt den billigste løsning, men den fjerner sjældent alle problemerne. Indsatsen er langvarig, søen skal passes, og den skal tømmes, når den er fyldt med okker. Men man får hurtige resultater og»meget miljø for pengene«. Hævning af vandstanden Okkerrensning kan sjældent bruges, hvor det jernholdige vand siver diffust ud i regulerede vandløb i hedesletter. Her er den bedste metode at hæve Ved at hæve vandstanden til det naturlige kan okkerforureningen stoppes. Her hæves bækkens bund med grus.

13 vandstanden. Men det kan blive dyrt, hvis der skal betales kompensation for de vådere marker. For at det skal nytte, må indsatsen ofte omfatte større dele af vandløbssystemet, også mange små tilløb. Vandstanden i de pyritholdige, afvandede enge kan hæves på flere måder. En nærliggende løsning er, at åens vandstand hæves ved, at åmanden skærer mindre grøde i åen eller helt stopper grødeskæringen. Så løber vandet i åen langsommere af sted, og vandspejlet stiger. At stoppe grødeskæringen er den mest enkle metode, idet der ikke er anlægsudgifter. Der er også penge at spare på grødeskæringen. Man kan se på, om den nuværende grødeskæring stemmer overens med regulativerne. Mange vandløb er bredere og dybere end de må være efter regulativerne, og i nogle af disse vandløb skæres der mere grøde, end man har lov til. En anden løsning er at sløjfe dræn og grøfter, så vandet skyller langsommere ud i åen. Det kan med fordel kombineres med at stoppe eller begrænse grødeskæringen. Man kan også hæve vandstanden ved at give den udrettede å sine slyngninger tilbage. Så bliver åen længere, faldet mindre, og åens bund kommer højere op i landskabet. Det er det modsatte af, hvad der skete, da åen blev rettet ud. Bunden kan også hæves ved at lægge sten- og grusstryg ud. I nogle brunkulslejer har man hævet vandstanden ved at bygge dæmninger ved afløbene. Så dækkes de pyritrige jordlag, og med tiden bliver der iltfrit, så jernet ikke kan skilles fra svovlet. At stoppe grødeskæring er en god og billig vej til at hæve vandstanden. Og der kommer gode levesteder for fisk og smådyr. Okkersøer Hvor jernet kommer fra punktkilder, for eksempel et brunkulsleje, et dræn eller en grøft, en lille bæk eller å, kan man lave et okkerrenseanlæg. Det er en eller flere små søer, som vandet løber igennem. Her kan jernet iltes, og okkeren bundfælde. [14]

14 Er vandet surt, det vil sige ph under 5, og er der mere opløst jern end circa 15 milligram pr. liter, er man nødt til kalke vandet med hydratkalk, inden det løber ind i søen. Det neutraliserer det sure vand, så det opløste jern kan iltes. Er der både udfældet okker og opløst jern i vandet, bør der laves to slags bassiner i søen: et med en dybde på 1 2 meter, og et mere lavvandet. Der kan også laves to forskellige søer. I den dybe sø bundfældes den okker, der er i vandet. I den lavvandede sø iltes det opløste jern. En okkersø skal være mindst 1/2 meter dyb, helst mere hvis vandet er klart nok til, at planterne kan få lys. Er den lavere, fyldes den for hurtigt op med okkerslam. Søen skal være så stor, at vandet bliver heri længe, mindst 8 timer, også om vinteren, hvor der løber meget vand. For at det opløste jern kan iltes, må der være mange vandplanter i søen. De skal kunne tåle okker, og de skal have en stor overflade, det vil sige mange blade. Når det jernholdige vand rører ved vandplanterne, iltes jernet til okker. Her, ganske tæt på planterne, er der nemlig ilt, og det sure vand neutraliseres. Desuden filtrerer planterne den udfældede okker fra vandet, så den ikke skyller med ud. Der skal være planter over hele søen, og det er meget vigtigt at vandet fordeles jævnt og ikke tager en genvej i strømrender mellem planterne. Eventuelt kan okkersøen følges af et dybere udløbsbassin, hvor okker, der er dannet i søen, aflejres. I okkersøen iltes det opløste jern på planter, og okkeren bundfælder. Der er desuden værdifuldt at indføre skånsom grødeskæring eller helt stoppe med at skære grøde i vandløbet neden for okkersøen. Her vil der ske en yderligere rensning, fordi det opløste jern iltes på planternes overflader. Også forholdene i vandløbet opstrøms okkersøen har betydning. Jo mere ilt der er i vandet, des hurtigere iltes opløst jern. Man kan øge iltindholdet i vandet ved at lade det bruse hen over sten og grusstryg, eller man kan bruge en elektrisk»iltpisker«. [15]

15 Okkeren ligger tilbage i søen, klar til at blive gravet op. Der bør plantes buske på vestsiden af søen for at give læ, så blæsten ikke hvirvler for meget okker op. De giver også ly for fugle og vildt. Men der må ikke være så tæt en vækst af træer og buske, at planterne i søen ikke får lys nok. Søen skal renses op, inden den bliver fyldt med okkerslam. Det skal normalt ske circa hvert femte år. Det er derfor vigtigt, at man får tinglyst en adgangsret til søen. Da okkerslam indeholder meget vand, skal der være en plads ved anlægget, hvor det kan afvandes og oplagres, inden det køres væk. Den endelige deponering afhænger af, hvad okkerslammet indeholder af tungmetaller. For at mindske arbejdet med at grave søen ud, kan man lægge den på et særligt lavt sted ved vandløbet, og man kan undersøge, om det er muligt at stemme vandløbet lidt op. Det kan for eksempel lade sig gøre neden for et styrt, eller hvis vandløbets bund ligger lavere end den skal være efter regulativet. [16]

16 Vintersøer Mange enge langs vandløbene bruges til græsning i sommerhalvåret, og da skal de være tørre. Men om vinteren, når kreaturerne ikke er der, kan engen hjælpe med at fjerne okker, hvis den bliver oversvømmet af åen. I en sådan»vintersø«bliver opløst jern iltet, og okkeren bliver liggende på engen, når vintersøen forsvinder om foråret. En vintersø kan laves ved at stemme åen op, gøre den smallere eller genslynge den, så vandet løber langsommere væk. Vintersøer kan kombineres med de almindelige okkersøer, der så aflastes i vintertiden, hvor der er mest okker i vandløbene. Vintersøer er et skridt på vejen til at løse okkerproblemet på naturens egen måde. Med vintersøerne bliver engene igen det naturlige okkerrenseanlæg, de har været i årtusinder. Oprindelig gik åen hver vinter over sine bredder. Her aflejrede den sand og jord med næringsstoffer, som skabte engen og holdt den frugtbar. Også okker blev aflejret her. Det stoppede, da vi regulerede åen. Vintersøer er et gammelt naturfænomen, vi nu udnytter igen. Om sommeren græsser kvierne på engen. Om vinteren er engen en okkersø. [17]

17 Virker indsatsen Selv om en hævet vandstand er den mest effektive måde at bekæmpe okkerforurening på, følges den ikke altid af et hurtigt fald i udledningen af okker. Opløst jern og surt vand, der allerede er frigjort fra pyritten, vil i en periode stadig komme ud i åen, men der frigives ikke nyt opløst jern. Okkersøer kan fjerne op til 95% af det giftige, opløste jern og 80% af den samlede mængde jern, altså også okker. Men de høje procenter gælder ikke i den koldeste tid. Det hænger blandt andet sammen med de lave temperaturer, hvor iltningen af opløst jern er ringe. Samtidig falder planterne hen. Så bliver der en mindre overflade, hvor opløst jern kan iltes. Desuden er opholdstiden i okkersøerne kortere, fordi der løber meget vand igennem. Når der er er lavet et indgreb mod okkerforureningen, hvad enten vandspejlet er hævet eller der Så rent kan vandet blive, når det forlader en okkersø. [18]

18 Huesneglen kommer, når okkeren er væk. er lavet et renseanlæg, er det vigtigt at se efter, om indsatsen lønner sig. Formålet er jo, at vandløbet skal blive et bedre levested for smådyr og fisk. Derfor er det vigtigt at undersøge vandløbet grundigt før og efter, at man tager fat på at fjerne okker. Kun få insekter kan leve i okkervandløb, og en forbedring vil vise sig ved, at man kan finde flere slags smådyr efter okkerrensningen. Det bedste tegn på, at forholdene er blevet gode, er, at der igen kommer ørreder, og at de får levedygtig yngel. Med kemiske prøver kan man supplere de biologiske iagttagelser. Men mens de biologiske prøver viser forholdene over en længere, forudgående periode, så er de kemiske prøver kun et øjebliksbillede. Det er især ved okkersøerne vigtigt at måle indholdet af både opløst jern og den samlede mængde jern, det vil sige også det iltede jern, før og efter søen, og det skal gøres flere gange om året. Er vandet surt, skal surhedsgraden også måles. Det er særlig vigtigt, hvor der sættes kalk til, så man kan justere hvor meget kalk, der skal bruges. I de første år kan rensningen være mindre effektiv, fordi plantevæksten i okkersøen ikke er fuldt udviklet. [19]

19 Sådan kommer man igang Inden man kan gennemføre et okkerprojekt, skal mange ting være i orden. En samlet oversigt kan ses på okker-hjemmesiden Et okkerprojekt koster penge. Derfor må man nøje overveje gevinsten i forhold til indsatsen. Man må overveje og vurdere, hvordan det vil gavne vandløbet, og om der er rimelige forventninger til, at der kan komme en god bestand af fisk og smådyr, hvis projektet gennemføres. Man bør satse på projekter, der vil gavne miljøet i højt målsatte vandløb frem for i lavt målsatte vandløb. Der kan dog være god mening i at fjerne okker i lavt målsatte vandløb som for eksempel grøfter, hvis det kan gøre gavn i højere målsatte vandløb længere nede i vandløbssystemet. Der skal samles mange oplysninger, både om omfanget af okkerforureningen, vandløbet, dets omgivelser, ejendomsforhold osv. Man skal vælge, hvordan man bedst kan løse okkerproblemet. Vælger man at hæve vandstanden, skal man vurdere, hvor store arealer det vil omfatte, og hvilke metoder der kan bruges. Skal der laves en okkersø, må man vurdere om vandet skal kalkes, om der skal være bundfældningsbassin, hvor stor okkersøen skal være, og hvor den bedst kan placeres. De områder, hvor der skal laves okkerprojekter, er som regel i privat eje. Derfor skal man inddrage ejerne i planerne på et meget tidligt tidspunkt. Uden deres velvillige indstilling kan projekterne næppe gennemføres. De bør inddrages allerede i ide-fasen, så de kan komme med forslag til, hvordan projektet kan laves i praksis. Man kan diskutere, om det er muligt at lave en vintersø, om man kan hæve vandstanden uden at afgrøder tager skade, eller om der er lavninger, hvor det er let og billigt at lave en okkersø. Måske kan det kombineres med ønsker om særlig vildt- eller naturpleje. Økonomien skal også vurderes. Man kan søge støtte efter okkerloven, hos Skov- og Naturstyrelsen. Se ansøgninger på hjemmesiderne og Andre muligheder kan være fisketegnsmidler, der administreres af Fødevaredirektoratet og naturplejemidler, der søges ved amtet. Man bør også undersøge, om et projekt kan kombineres med de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og eventuelt med Vandmiljøplanens våde enge. Når aftaler med lodsejerne er i orden, undersøgelser er gennemført, og økonomien vurderet, kan der laves et projektforslag, som skal ud i offentlig høring i 4 uger. Et okkerprojekt kræver nemlig, at man søger om tilladelse og eventuelle dispensationer. [20]

20 Det er vandløbsmyndigheden, som bestemmer, om der må laves et okkerprojekt. Et okkerprojekt er nemlig i lovens forstand et reguleringsprojekt, og det kræver, at vandløbsmyndigheden giver en tilladelse efter vandløbsloven. Amtet er vandløbsmyndighed for amtsvandløbene, det vil sige de store vandløb. Kommunen er vandløbsmyndighed for de kommunale og de private vandløb, der er de mindste. Næsten alle okkerprojekter ligger i vådområder, hvor naturbeskyttelseslovens 3 gælder. I den står blandt andet at man ikke uden Amtsrådets tilladelse må ændre vandløb, der er omfattet af loven. Man må heller ikke ændre enge, moser og lignende der er større end m 2. Først når eventuelle indsigelser og klager er behandlet, og de nødvendige tidsfrister er overholdt, kan man gå i gang med selve projektet. Også her er der vejledning at hente på [21]

21

22 Okker forurener mange vandløb i det vestlige og sydlige Jylland. Den kommer fra drænede enge og fra brunkulslejer. For at vore vandløb atter kan blive så gode, at vi igen kan fange ørreder i dem, må vi bekæmpe okkerforureningen. Det er lige så nødvendigt som at rense spildevandet og at skære grøden skånsomt. De sidste 15 år er der gjort en stor indsats for at mindske okkerforureningen, men der er lang vej endnu. I dette hæfte fortælles om de problemer der er med okker, og om mulighederne for at løse dem. Ligesom vi var herre over at skabe okkerforureningen, er vi også i stand til at bekæmpe den. Det kræver ikke de store tekniske anlæg, som skal til for at rense spildevandet. Det handler om at genoprette nogle naturforhold, så naturen selv kan holde okkeren i skak. Her er samlet et udvalg af erfaringer. Hæftet henvender sig til kommuner, fordi mange af okkervandløbene hører hjemme her, og til landmænd, der vil se på mulighederne for at bidrage til bedre vandløb. Det henvender sig også til lystfiskere og andre, der er interesserede i, at vi får gode vandløb. Der er mere at læse på

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Jensen interesse i, siger Per Vinther Jensen, der er 15

Jensen interesse i, siger Per Vinther Jensen, der er 15 Jon Tolstrup Jensen Aflevering 10/12 2014 Okkerforurening Natur og miljø Emil Bach Andersen Side 2 af 25 Virkeligheden er bare en anden. Det er et Forsidehenvisning spørgsmål om, hvad der kan lade sig

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. Ferskvands- og spildevandskontoret

Forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. Ferskvands- og spildevandskontoret Okkerundersøgelser Forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb Rekvirent Rådgiver Ferskvands- og spildevandskontoret Hedeselskabet Miljøstyrelsen Miljø- og Energidivisionen Stig Per Andersen

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Å "'!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter

Å '!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter Å "'!.?;53J +SS+s For meget regnvand i dit som merh usom råde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013

Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013 Restaurering af Surbæk (tidligere amtsvandløb nr. 4231) med henblik på etablering af 12 gydestryg Aabenraa Kommune 2013 Kultur, Miljø og Erhverv Juni 2013 Byg, Natur & Miljø Journal nr.: 09/48279 Dokument

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

GOUL 2011 ApS. v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015

GOUL 2011 ApS. v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015 GOUL 2011 ApS v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej 11 7860 Spøttrup e-mail: eg@ggris.dk 22. september 2015 Høring om forslag til omlægning af eksisterende dræn ved det private vandløb Rettrup Bæk Projektet

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Oversigtskort Maj 2015-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis

Læs mere

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke

Læs mere

Status for okkerrensning

Status for okkerrensning Status for okkerrensning Vurdering af behovene for og effekterne af alternative rensningsmetoder for okker Naturstyrelsen Teknisk notat Januar 2014 okkerudredning for nst_final_feb 2014.docx / jda-prd

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed tilladelse efter planloven til at anlægge en sø med et areal på ca. 1500 m 2 jævnfør det ansøgte.

Afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed tilladelse efter planloven til at anlægge en sø med et areal på ca. 1500 m 2 jævnfør det ansøgte. Gitte Elgaard Mejlby Engevej 1 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 12. april 2011 Sagsbehandler Steen Hein Donner Telefon direkte 76 16 13 47 Sags id 2011-2394 E-mail std@esbjergkommune.dk Tilladelse

Læs mere

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND BØRKOP KOMMUNE Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND Jan 2004 Hvorfor skal spildevandet på landet renses? Gennem de sidste mange år har der været fokus på at fjerne forureningen i vores

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade

Læs mere

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat,

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat, Bilag 5 Resultat af forvaltningens henvendelser til lodsejerne: Delopland A (nord og syd) samt delopland B og C - Skjern Å vandløbssystem Trindkjær Boelsvad Vandløb i Arnborg ved Xvej. Fjederholt Å Vandløb

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013 Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

De våde enge. Den gode eng ved vandløbet, kranset af elletræer.

De våde enge. Den gode eng ved vandløbet, kranset af elletræer. 7 De våde enge De våde enge er på vej tilbage i det danske landskab. Der er mange gode grunde til, at vi nu bruger mange penge på at genskabe noget af denne specielle naturtype. Bent Lauge Madsen giver

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Bedre vandmiljø på Hulsø Ege

Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Søens tilstand Søen er hjerteformet med en ø og lidt rørsump i midten. Hvert af de to bassiner er cirka 20 x 80 meter (1600 kvm.), eller samlet vandspejl i alt 3200 kvm. Dybden

Læs mere

Jakob Olsen Plejeltvej Hornbæk. Mail: Dispensation til etablering af sø i kanten af mose/eng.

Jakob Olsen Plejeltvej Hornbæk. Mail: Dispensation til etablering af sø i kanten af mose/eng. Jakob Olsen Plejeltvej 22 3100 Hornbæk Mail: ravnegaard@hotmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. april 2013 J.nr.: NMK-510-00220 og NMK-43-00288 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om drænspuling med udløb i fiskesø i Thisted

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder

Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder Vejledning i etablering og pleje af vådområder. Tilskud til etablering af vådområder Skov- og Naturstyrelsen, 2005 Vand i form af moser, våde enge, små vandhuller, søer eller vandløb er alt sammen med

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-22-15 Høring af vandløbsregulering

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere