OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved"

Transkript

1 OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

2 Indhold Indledning Side 5 Vejen til gode vandløb Side 6 Hvad er okker Side 8 Sådan skader okker Side 9 Her kommer okker fra Side 11 Okkerloven Side 12 Sådan bekæmpes okker Side 13 - Hævnings af vandstanden Side 13 - Okkersøer Side 14 - Vintersøer Side 17 Virker indsatsen Side 18 Sådan kommer man igang Side 20 [3]

3 Udgivere: Ringkjøbing Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Herning Kommune, Holstebro Kommune Udgivelsesår: 2004 Titel: Okker. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Redaktion og tekst: Bent Lauge Madsen Ide og tekstoplæg: Per Søby Jensen, Lars Aaboe Kristensen, Ole Ottosen, Søren Brandt, Poul Aagaard, Flemming Kofoed Fotos: Bent Lauge Madsen og Per Søby Jensen Grafik: Ribe Amt og Grafisk Tryk Lemvig-Thyborøn Layout & tryk: Grafisk Tryk Lemvig-Thyborøn Distribution: Pjecen fås gratis, se [4]

4 Indledning Okker er et miljøproblem i mange vandløb i det vestlige og sydlige Jylland. Den røde okker gør vandet grumset i åer og bække. Den dækker bunden, og den lægger sig på planterne. Men okkerforurening er mere end den røde okker. Det starter med surt vand og usynligt, giftigt jern, som skyller ud i vandløbene. Hverken fisk eller smådyr kan trives i den slags vand. Skal vi have gode vandløb i Danmark, er det ikke nok kun at rense spildevandet. Meget andet må bringes i orden, ikke mindst okkerforureningen i de egne af landet, hvor det er et problem. De sidste 15 år er der gjort en stor indsats for at mindske okkerforureningen, men der er lang vej endnu. Vi kan bekæmpe symptomerne ved at rense vandet, og vi kan løse problemet ved at genskabe de våde enge, som jernet begyndte at strømme ud fra, da de blev drænet. Forurening med okker er stort set noget, vi selv er skyld i. Den kommer, når vi forandrer forholdene i de øvre jordlag i moser og enge, hvor der er pyrit, et stof der indeholder jern og svovl. Men ligesom vi har været herre over at sende okker ud i vandløbene, kan vi også være herre over at stoppe den. Problemet er særlig stort i de områder, hvor der ikke er ret meget kalk i jorden, der kan neutralisere surt vand. Alene i Ribe Amt er halvdelen af de vandløb, der fra naturens hånd skulle have et godt liv af fisk og smådyr, påvirket af okker, og i halvdelen af disse vandløb er der så meget jern og okker, at hverken fisk eller smådyr kan leve der. Meget anderledes er det ikke i Ringkjøbing Amt og i de vestvendte vandløb i Sønderjyllands Amt. [5]

5 Vejen til gode vandløb En af de ting, der kendetegner et godt vandløb, er, at der lever ørreder. De er meget kræsne og kræver gode forhold i vandløbene. Man kan sige, at ørreder er et mål for, om vandløbet er rent og sundt. Der er forskel på vandløb, og disse forskelle tager man hensyn til, når man vurderer, hvordan miljøindsatsen skal være. Nogle har engang været gode ørredvandløb, og det kan de blive igen. Det er for eksempel åer og bække i områder med så meget fald, at der er en god strøm. Andre vandløb er kun afvandingsgrøfter uden naturlige muligheder for, at der kan leve ørreder. De kan være røde af okker, men selv om okkerforureningen hører op, kan grøfterne aldrig blive levested for ørreder. Det betyder ikke, at det er nyttesløst at rense okker her. Det kan jo gavne eller være nødvendigt for at skabe gode forhold i den å eller bæk, de løber ud i. Skjul Rent vand Strømlæ Amtsrådet fastsætter vandløbenes målsætninger i regionplanerne og kontrollerer med mellemrum, om de er opfyldt. Målsætningerne kan strække sig fra et vandløb, hvor der skal være ynglende ørreder, til et vandløb, der blot skal lede vandet væk. Føde Temperatur Gydeplads Fri vandring Ørreden skal have mange krav opfyldt, før den kan klare sig i vandløbene. Ilt I vandløb, hvor der efter regionplanen skal være en bestand af ørreder, må der ikke være ret meget opløst jern. Det er nemlig meget giftigt, især for ørredens æg og yngel. Men okkerrensning alene får ikke ørrederne tilbage. Vandet må heller ikke være forurenet af spildevand. Der skal være grusbanker i vandløbene, som ørrederne kan lægge deres æg i, og der skal være grødebanker, som ørrederne kan skjule sig ved. Vandløbsrestaurering og skånsom grødeskæring er således nødvendige skridt på vejen til de gode vandløb. [6] Målet for mange af vore vandløb er, at ørrederne igen kan formere sig i dem.

6

7 Hvad er okker Den røde okker, vi ser i åer og bække, kommer fra stoffet pyrit i jordbunden. Det er en kemisk forbindelse af jern og svovl. Pyritten kan ligge uforandret i jorden i tusinder af år, hvis ilten er lukket ude, for eksempel i en våd eng. Men hvis der kommer ilt ned til pyritten, skilles svovlet og jernet. Det sker, når grundvandsstanden synker, for eksempel når åen uddybes, og engen drænes. Svovlet skyller ud mod vandløbet som fortyndet svovlsyre, og jernet følger med i en form, der kaldes ferrojern. Det er giftigt og usynligt, opløst i vandet. I resten af hæftet kaldes det blot»opløst jern«. Jernet holdes opløst, så længe vandet er surt. Det er en af grundene til, at okkerforureningen er værst i de dele af Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. Her er jorden nemlig fattig på kalk, der kan neutralisere det sure vand. Når det sure vand neutraliseres og fortyndes på vej gennem engjorden og vandløbet, sker der noget med det giftige, opløste jern. Det forbinder sig med ilt opløst i vandet og bliver til den røde okker. Ved overgangen mellem de to slags jern bliver vandet blakket, og der kan komme noget, der ligner en tynd oliehinde på overfladen. Den røde okker er ikke giftig, men kan skade på anden vis. Vandet ser rent og klart ud, men det kan være surt og indeholde giftigt jern. Den viden er nyttig, når vi skal bekæmpe okkerforurening. Vi kan standse okkerforureningen helt ved igen at lukke ilten ude fra pyritten. Så låses jernet fast, det kommer i»håndjern«. Ilten kan lukkes ude ved at holde jorden over pyritten våd. Eller vi kan nøjes med at behandle symptomerne. Jernet kan iltes i okkerrenseanlæg, der er damme fyldt med planter. Her er det usynlige jern iltet til rød okker. [8]

8 Sådan skader okker Det opløste jern og det sure vand er giftigt både for smådyr og for fisk. Jo surere vandet er, des farligere er jernet. I meget surt vand kan der også skylle opløst aluminium med ud, som er endnu mere giftigt end jern. Jo koldere vandet er, des dårligere tåler de små ørreder jernet og det sure vand. Det er et uheldigt sammenfald, for om vinteren er der mest okker i vandløbene. I de vandløb, hvor der skal være ørreder og smådyr, må opløst jern ikke komme over visse grænseværdier. Mange smådyr og ørredens æg og yngel klarer sig ikke, hvis der er over 0,5 milligram opløst jern pr. liter, og det er meget lidt. Store ørreder kan tåle lidt mere. lys nok. Det uklare vand kan også hindre fiskene i at se deres bytte. Okker kan hindre, at ørrederne får afkom. De lægger deres æg i det sene efterår dybt nede i vandløbets grus. Hernede»ruges«de ud i løbet af vinteren, og de små ørreder kommer frem om foråret. Æggene er i åen på den tid, hvor der er mest ilt i vandet. For at æggene skal overleve, må der hele tiden sive frisk vand med ilt ned til dem. Men okkeren kan lukke de fine porer i gruset, som vandet skal løbe igennem. Så dør æggene. Opløst jern kan iltes på fiskenes gæller. Så lægger det sig som et tæt lag okker, som ilten ikke kan trænge igennem. Fiskene dør af»okkerkvælning«. Det samme kan ske med smådyrene, der også får et»okkerpanser«på. Den røde okker er ikke giftig, men den kan alligevel ødelægge leveforhold for dyr og planter. Nogle vandplanter kan tåle okker, og det udnyttes i okkerrenseanlæg, hvor netop planter bruges til at rense vandet. Men de fleste vandplanter og de små alger, som smådyrene lever af, trives ikke i okkerrødt vand, blandt andet fordi de ikke får Ørredernes æg ødelægges af okker. [9]

9

10 Afvandede enge og moser er en af kilderne til okkerforurening. Her kommer okker fra Når man skal bekæmpe okkerforurening, er det vigtigt at finde ud af, hvor jernet og okkeren kommer fra, og hvor meget der kommer fra de forskellige kilder. Først da kan man lave en handlingsplan for, hvordan man kan løse okkerforureningen i et vandløb eller i et vandløbssystem. Jern og okker kommer blandt andet fra marker, hvor man har sænket vandstanden ved at uddybe vandløbene. Det kan skylle ud i vandløbet fra punktkilder, det vil sige dræn og grøfter. Eller det kan sive ud direkte fra marken, jævnt fordelt langs åen. Det kaldes en diffus kilde eller en fladekilde. Det ses for eksempel ofte på hedesletter. Jern og okker kan også skylle ud fra gamle brunkulslejer. Her blev pyritten iltet, da brunkullene blev gravet fri. I de drænede marker iltes det meste af pyritten på den tørre årstid, men det sure vand og det opløste jern skyller først ud i vandløbene på de våde årstider. Derfor er der størst okkerforurening i vandløbene om vinteren, hvor der strømmer mest vand ud fra markerne. De lave temperaturer er en anden grund til, at der er størst okkerforurening om vinteren. Opløst jern iltes langsommere i det kolde vand, og derfor kan det giftige jern om vinteren nå længere ned gennem vandløbet end om sommeren. Forureningen med okker vil aftage, efterhånden som pyritten bruges op. Men det kan vare mange år, afhængig af hvor meget pyrit der er. Det meget sure vand stopper først, ofte i løbet af år, mens jernet kan fortsætte i længere tid. Sommeren kan også have sine særlige okkerproblemer. Når man skærer grøde i vandløb, hvor der er aflejret meget okker mellem planterne, hvirvles okkeren op i vandet, og den kan strømme som en forurenet bølge ned gennem vandløbet. Der kan også komme meget okker ud i vandløbene, når drænene spules. Derfor kræver loven, at alt spulevandet med okker spredes ud på marken, så det ikke ender ude i åen. Ellers skal det samles op i en slamsuger og spredes ud på et sikkert sted. Både lodsejeren og entreprenøren, som renser drænene, er ansvarlige for, at det ikke ender i vandløbet. [11] Sådan kan en okkerbæk komme til at se ud - igen.

11 Okkerloven I 1985 kom okkerloven med regler om, hvordan man kan forebygge og afbøde følgerne af okkerproblemerne. Loven rummer også økonomiske støttemuligheder, i det omfang der på finansloven er afsat penge til formålet. Disse okkermidler er i stor udstrækning brugt til at afbøde og forebygge de gamle okkerskader i vandløbene, hvad enten de stammer fra brunkulslejer eller fra drænede enge og moser. Okkerloven bestemmer også, at landmænd, der har jord inden for de okkerpotentielle områder, ikke må begynde at dræne, omdræne eller udgrøfte uden først at have søgt og fået tilladelse hos amtet. Amtet skal vurdere, om en dræning vil forøge indholdet af giftigt, opløst jern i vandløbet så meget, at det vil forringe levevilkårene for dyrelivet. Indholdet af pyrit i jordbunden skal måles, og disse omkostninger skal betales af lodsejeren. Hvis amtet vurderer, at forholdene i det vandløb, som drænvandet vil ende i, ikke forringes væsentligt, kan landmanden få lov at dræne. Men hvis amtet vurderer, at dræningen giver okkerproblemer, er der flere muligheder. Amtet kan foreslå Skov- og Naturstyrelsen, at dræningen bliver godkendt på betingelse af, at der laves et okkerrenseanlæg, og der er muligheder for at få økonomisk støtte hertil inden for den beløbsramme, der er afsat til okkerbekæmpelse på årets finanslov. Når støtten skal beregnes, tages der hensyn til den øgede værdi af ejendommen, som dræningen giver. Pligten til at drive og vedligeholde anlægget skal tinglyses på ejendommen. Hvis arealet, der skal drænes eller grøftes, er med vedvarende græs, og der ikke regelmæssigt er dyrket andre afgrøder, er der ingen støtte at hente. Her må landmanden selv betale alle udgifter. Vurderer amtet, at en rensning ikke er nok til at sikre et særlig værdifuldt vandløb, kan amtet indstille til Skov- og Naturstyrelsen, at den ansøgte dræning ikke godkendes. Amtet kan også afslå en ansøgning om at omdræne et areal, der tidligere har været drænet. Siden tilskud til dræning hørte op i 1990, har det været mindre økonomisk bæredygtigt at dræne eller omdræne enge og moser. [12]

12 Sådan bekæmpes okker Der er to forskellige måder at bekæmpe forurening på. Vi kan forebygge den, det vil sige hindre at den opstår, eller vi kan behandle følgerne. Det er som med sygdom. Den kan helbredes, eller den kan holdes i ave med medicin, der behandler symptomerne, men ikke fjerner årsagen. Den mest effektive måde at bekæmpe okker på er at hindre, at pyritten iltes. Den skal igen lukkes inde i jordlag, som ilten ikke kan trænge ned i. Det løser okkerforureningen ved kilden, ved»ondets rod«. Det gøres i praksis ved at hæve vandstanden, så de afvandede, pyritrige enge igen bliver våde. Det kan være en realistisk løsning, hvor der er tale om arealer, der ikke har særlig stor dyrkningsmæssig værdi. Men det kan være dyrt og måske urealistisk, hvor det omfatter store, dyrkede arealer. En anden måde at bekæmpe okker på er at rense jern fra i en okkersø. Det er på kort sigt den billigste løsning, men den fjerner sjældent alle problemerne. Indsatsen er langvarig, søen skal passes, og den skal tømmes, når den er fyldt med okker. Men man får hurtige resultater og»meget miljø for pengene«. Hævning af vandstanden Okkerrensning kan sjældent bruges, hvor det jernholdige vand siver diffust ud i regulerede vandløb i hedesletter. Her er den bedste metode at hæve Ved at hæve vandstanden til det naturlige kan okkerforureningen stoppes. Her hæves bækkens bund med grus.

13 vandstanden. Men det kan blive dyrt, hvis der skal betales kompensation for de vådere marker. For at det skal nytte, må indsatsen ofte omfatte større dele af vandløbssystemet, også mange små tilløb. Vandstanden i de pyritholdige, afvandede enge kan hæves på flere måder. En nærliggende løsning er, at åens vandstand hæves ved, at åmanden skærer mindre grøde i åen eller helt stopper grødeskæringen. Så løber vandet i åen langsommere af sted, og vandspejlet stiger. At stoppe grødeskæringen er den mest enkle metode, idet der ikke er anlægsudgifter. Der er også penge at spare på grødeskæringen. Man kan se på, om den nuværende grødeskæring stemmer overens med regulativerne. Mange vandløb er bredere og dybere end de må være efter regulativerne, og i nogle af disse vandløb skæres der mere grøde, end man har lov til. En anden løsning er at sløjfe dræn og grøfter, så vandet skyller langsommere ud i åen. Det kan med fordel kombineres med at stoppe eller begrænse grødeskæringen. Man kan også hæve vandstanden ved at give den udrettede å sine slyngninger tilbage. Så bliver åen længere, faldet mindre, og åens bund kommer højere op i landskabet. Det er det modsatte af, hvad der skete, da åen blev rettet ud. Bunden kan også hæves ved at lægge sten- og grusstryg ud. I nogle brunkulslejer har man hævet vandstanden ved at bygge dæmninger ved afløbene. Så dækkes de pyritrige jordlag, og med tiden bliver der iltfrit, så jernet ikke kan skilles fra svovlet. At stoppe grødeskæring er en god og billig vej til at hæve vandstanden. Og der kommer gode levesteder for fisk og smådyr. Okkersøer Hvor jernet kommer fra punktkilder, for eksempel et brunkulsleje, et dræn eller en grøft, en lille bæk eller å, kan man lave et okkerrenseanlæg. Det er en eller flere små søer, som vandet løber igennem. Her kan jernet iltes, og okkeren bundfælde. [14]

14 Er vandet surt, det vil sige ph under 5, og er der mere opløst jern end circa 15 milligram pr. liter, er man nødt til kalke vandet med hydratkalk, inden det løber ind i søen. Det neutraliserer det sure vand, så det opløste jern kan iltes. Er der både udfældet okker og opløst jern i vandet, bør der laves to slags bassiner i søen: et med en dybde på 1 2 meter, og et mere lavvandet. Der kan også laves to forskellige søer. I den dybe sø bundfældes den okker, der er i vandet. I den lavvandede sø iltes det opløste jern. En okkersø skal være mindst 1/2 meter dyb, helst mere hvis vandet er klart nok til, at planterne kan få lys. Er den lavere, fyldes den for hurtigt op med okkerslam. Søen skal være så stor, at vandet bliver heri længe, mindst 8 timer, også om vinteren, hvor der løber meget vand. For at det opløste jern kan iltes, må der være mange vandplanter i søen. De skal kunne tåle okker, og de skal have en stor overflade, det vil sige mange blade. Når det jernholdige vand rører ved vandplanterne, iltes jernet til okker. Her, ganske tæt på planterne, er der nemlig ilt, og det sure vand neutraliseres. Desuden filtrerer planterne den udfældede okker fra vandet, så den ikke skyller med ud. Der skal være planter over hele søen, og det er meget vigtigt at vandet fordeles jævnt og ikke tager en genvej i strømrender mellem planterne. Eventuelt kan okkersøen følges af et dybere udløbsbassin, hvor okker, der er dannet i søen, aflejres. I okkersøen iltes det opløste jern på planter, og okkeren bundfælder. Der er desuden værdifuldt at indføre skånsom grødeskæring eller helt stoppe med at skære grøde i vandløbet neden for okkersøen. Her vil der ske en yderligere rensning, fordi det opløste jern iltes på planternes overflader. Også forholdene i vandløbet opstrøms okkersøen har betydning. Jo mere ilt der er i vandet, des hurtigere iltes opløst jern. Man kan øge iltindholdet i vandet ved at lade det bruse hen over sten og grusstryg, eller man kan bruge en elektrisk»iltpisker«. [15]

15 Okkeren ligger tilbage i søen, klar til at blive gravet op. Der bør plantes buske på vestsiden af søen for at give læ, så blæsten ikke hvirvler for meget okker op. De giver også ly for fugle og vildt. Men der må ikke være så tæt en vækst af træer og buske, at planterne i søen ikke får lys nok. Søen skal renses op, inden den bliver fyldt med okkerslam. Det skal normalt ske circa hvert femte år. Det er derfor vigtigt, at man får tinglyst en adgangsret til søen. Da okkerslam indeholder meget vand, skal der være en plads ved anlægget, hvor det kan afvandes og oplagres, inden det køres væk. Den endelige deponering afhænger af, hvad okkerslammet indeholder af tungmetaller. For at mindske arbejdet med at grave søen ud, kan man lægge den på et særligt lavt sted ved vandløbet, og man kan undersøge, om det er muligt at stemme vandløbet lidt op. Det kan for eksempel lade sig gøre neden for et styrt, eller hvis vandløbets bund ligger lavere end den skal være efter regulativet. [16]

16 Vintersøer Mange enge langs vandløbene bruges til græsning i sommerhalvåret, og da skal de være tørre. Men om vinteren, når kreaturerne ikke er der, kan engen hjælpe med at fjerne okker, hvis den bliver oversvømmet af åen. I en sådan»vintersø«bliver opløst jern iltet, og okkeren bliver liggende på engen, når vintersøen forsvinder om foråret. En vintersø kan laves ved at stemme åen op, gøre den smallere eller genslynge den, så vandet løber langsommere væk. Vintersøer kan kombineres med de almindelige okkersøer, der så aflastes i vintertiden, hvor der er mest okker i vandløbene. Vintersøer er et skridt på vejen til at løse okkerproblemet på naturens egen måde. Med vintersøerne bliver engene igen det naturlige okkerrenseanlæg, de har været i årtusinder. Oprindelig gik åen hver vinter over sine bredder. Her aflejrede den sand og jord med næringsstoffer, som skabte engen og holdt den frugtbar. Også okker blev aflejret her. Det stoppede, da vi regulerede åen. Vintersøer er et gammelt naturfænomen, vi nu udnytter igen. Om sommeren græsser kvierne på engen. Om vinteren er engen en okkersø. [17]

17 Virker indsatsen Selv om en hævet vandstand er den mest effektive måde at bekæmpe okkerforurening på, følges den ikke altid af et hurtigt fald i udledningen af okker. Opløst jern og surt vand, der allerede er frigjort fra pyritten, vil i en periode stadig komme ud i åen, men der frigives ikke nyt opløst jern. Okkersøer kan fjerne op til 95% af det giftige, opløste jern og 80% af den samlede mængde jern, altså også okker. Men de høje procenter gælder ikke i den koldeste tid. Det hænger blandt andet sammen med de lave temperaturer, hvor iltningen af opløst jern er ringe. Samtidig falder planterne hen. Så bliver der en mindre overflade, hvor opløst jern kan iltes. Desuden er opholdstiden i okkersøerne kortere, fordi der løber meget vand igennem. Når der er er lavet et indgreb mod okkerforureningen, hvad enten vandspejlet er hævet eller der Så rent kan vandet blive, når det forlader en okkersø. [18]

18 Huesneglen kommer, når okkeren er væk. er lavet et renseanlæg, er det vigtigt at se efter, om indsatsen lønner sig. Formålet er jo, at vandløbet skal blive et bedre levested for smådyr og fisk. Derfor er det vigtigt at undersøge vandløbet grundigt før og efter, at man tager fat på at fjerne okker. Kun få insekter kan leve i okkervandløb, og en forbedring vil vise sig ved, at man kan finde flere slags smådyr efter okkerrensningen. Det bedste tegn på, at forholdene er blevet gode, er, at der igen kommer ørreder, og at de får levedygtig yngel. Med kemiske prøver kan man supplere de biologiske iagttagelser. Men mens de biologiske prøver viser forholdene over en længere, forudgående periode, så er de kemiske prøver kun et øjebliksbillede. Det er især ved okkersøerne vigtigt at måle indholdet af både opløst jern og den samlede mængde jern, det vil sige også det iltede jern, før og efter søen, og det skal gøres flere gange om året. Er vandet surt, skal surhedsgraden også måles. Det er særlig vigtigt, hvor der sættes kalk til, så man kan justere hvor meget kalk, der skal bruges. I de første år kan rensningen være mindre effektiv, fordi plantevæksten i okkersøen ikke er fuldt udviklet. [19]

19 Sådan kommer man igang Inden man kan gennemføre et okkerprojekt, skal mange ting være i orden. En samlet oversigt kan ses på okker-hjemmesiden Et okkerprojekt koster penge. Derfor må man nøje overveje gevinsten i forhold til indsatsen. Man må overveje og vurdere, hvordan det vil gavne vandløbet, og om der er rimelige forventninger til, at der kan komme en god bestand af fisk og smådyr, hvis projektet gennemføres. Man bør satse på projekter, der vil gavne miljøet i højt målsatte vandløb frem for i lavt målsatte vandløb. Der kan dog være god mening i at fjerne okker i lavt målsatte vandløb som for eksempel grøfter, hvis det kan gøre gavn i højere målsatte vandløb længere nede i vandløbssystemet. Der skal samles mange oplysninger, både om omfanget af okkerforureningen, vandløbet, dets omgivelser, ejendomsforhold osv. Man skal vælge, hvordan man bedst kan løse okkerproblemet. Vælger man at hæve vandstanden, skal man vurdere, hvor store arealer det vil omfatte, og hvilke metoder der kan bruges. Skal der laves en okkersø, må man vurdere om vandet skal kalkes, om der skal være bundfældningsbassin, hvor stor okkersøen skal være, og hvor den bedst kan placeres. De områder, hvor der skal laves okkerprojekter, er som regel i privat eje. Derfor skal man inddrage ejerne i planerne på et meget tidligt tidspunkt. Uden deres velvillige indstilling kan projekterne næppe gennemføres. De bør inddrages allerede i ide-fasen, så de kan komme med forslag til, hvordan projektet kan laves i praksis. Man kan diskutere, om det er muligt at lave en vintersø, om man kan hæve vandstanden uden at afgrøder tager skade, eller om der er lavninger, hvor det er let og billigt at lave en okkersø. Måske kan det kombineres med ønsker om særlig vildt- eller naturpleje. Økonomien skal også vurderes. Man kan søge støtte efter okkerloven, hos Skov- og Naturstyrelsen. Se ansøgninger på hjemmesiderne og Andre muligheder kan være fisketegnsmidler, der administreres af Fødevaredirektoratet og naturplejemidler, der søges ved amtet. Man bør også undersøge, om et projekt kan kombineres med de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og eventuelt med Vandmiljøplanens våde enge. Når aftaler med lodsejerne er i orden, undersøgelser er gennemført, og økonomien vurderet, kan der laves et projektforslag, som skal ud i offentlig høring i 4 uger. Et okkerprojekt kræver nemlig, at man søger om tilladelse og eventuelle dispensationer. [20]

20 Det er vandløbsmyndigheden, som bestemmer, om der må laves et okkerprojekt. Et okkerprojekt er nemlig i lovens forstand et reguleringsprojekt, og det kræver, at vandløbsmyndigheden giver en tilladelse efter vandløbsloven. Amtet er vandløbsmyndighed for amtsvandløbene, det vil sige de store vandløb. Kommunen er vandløbsmyndighed for de kommunale og de private vandløb, der er de mindste. Næsten alle okkerprojekter ligger i vådområder, hvor naturbeskyttelseslovens 3 gælder. I den står blandt andet at man ikke uden Amtsrådets tilladelse må ændre vandløb, der er omfattet af loven. Man må heller ikke ændre enge, moser og lignende der er større end m 2. Først når eventuelle indsigelser og klager er behandlet, og de nødvendige tidsfrister er overholdt, kan man gå i gang med selve projektet. Også her er der vejledning at hente på [21]

21

22 Okker forurener mange vandløb i det vestlige og sydlige Jylland. Den kommer fra drænede enge og fra brunkulslejer. For at vore vandløb atter kan blive så gode, at vi igen kan fange ørreder i dem, må vi bekæmpe okkerforureningen. Det er lige så nødvendigt som at rense spildevandet og at skære grøden skånsomt. De sidste 15 år er der gjort en stor indsats for at mindske okkerforureningen, men der er lang vej endnu. I dette hæfte fortælles om de problemer der er med okker, og om mulighederne for at løse dem. Ligesom vi var herre over at skabe okkerforureningen, er vi også i stand til at bekæmpe den. Det kræver ikke de store tekniske anlæg, som skal til for at rense spildevandet. Det handler om at genoprette nogle naturforhold, så naturen selv kan holde okkeren i skak. Her er samlet et udvalg af erfaringer. Hæftet henvender sig til kommuner, fordi mange af okkervandløbene hører hjemme her, og til landmænd, der vil se på mulighederne for at bidrage til bedre vandløb. Det henvender sig også til lystfiskere og andre, der er interesserede i, at vi får gode vandløb. Der er mere at læse på

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

De våde enge. Den gode eng ved vandløbet, kranset af elletræer.

De våde enge. Den gode eng ved vandløbet, kranset af elletræer. 7 De våde enge De våde enge er på vej tilbage i det danske landskab. Der er mange gode grunde til, at vi nu bruger mange penge på at genskabe noget af denne specielle naturtype. Bent Lauge Madsen giver

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. april 2013 J.nr.: NMK-510-00220 og NMK-43-00288 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om drænspuling med udløb i fiskesø i Thisted

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB.

BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. BEDRE VANDLØB EN PRAKTISK HÅNDBOG HVORDAN MAN MED SMÅ MIDLER KAN FORBEDRE DE FYSISKE FORHOLD I MINDRE VANDLØB. Forside: Udlægning af gydegrus BEDRE VANDLØB -EN PRAKTISK HÅNDBOG VEJLE AMT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG

NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG Nr. 19 26. november 2012 Indholdsfortegnelse 1. Lancering af Sølaugets nye hjemmeside 2. Vort høringsindlæg om Vandhandleplanen og Spildevandsplan 3. Søvandringen sammen med Museumsforeningen

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere