Spejdersport Januar - Februar Årgang

Transkript

1 Spejdersport Januar - Februar Årgang

2 Spejderchefen Så går året mod sin afslutning. Her godt en uge inde i november mangler vi kun årets ledertræf. Det bliver spændende at mødes med lederne på Bornholm, hvor Bobbarækus, som I kunne læse i sidste nummer af Spejdersport, har inviteret til ledertræf. Det glæder jeg mig meget til. En weekend hvor det er de voksne, der mødes til formelt, men i lige så høj grad uformelt, at snakke om spejderarbejdet i De Gule Spejdere. Til oplevelser og hygge i gode omgivelser og med dejlige ledere omkring sig. Jeg ved det bliver godt. I sidste nummer af Spejdersport skrev jeg også lidt om våde telte eller ikke våde telte som målestok for turneringerne. Det må jeg straks æde i mig igen i håbet om, at deltagerne i årets LPT kom hjem med følelsen af, at det var en god turnering :-) Som I kan se i min beretning andet sted i dette nummer af Spejdersport, så sluttede vi årets LPT med en gevaldig omgang regn. Efter 3 solrige dage fik vi den sidste dag masser af regn, og alle kom hjem med våde, måske meget våde, telte. Men hvor var det skønt at se, at der trods vejret var smil på læben og ingen sure miner. Tak skal I have, det gør, at selv en gang regnvejr er til at holde ud. Korpsstyrelsen arbejder også ufortrødent videre, og vi har mange bolde i luften hele tiden. Der er hele tiden ting, der skal opdateres og følges op på. Det ser ud til, at den kriminelle lavalder igen bliver 15 år, og vi får så lidt luft i antallet af børneattester. Men alle skal hu-ske på, at en patruljeleder skal, som lovgivningen er lige nu, så snart hun/han fylder 14, aflevere en børneattest. Vi har også sat en holdbarhedsdato på vores børneattester, da en børneattest jo kun er et øjebliksbillede. Det betyder, at alle, der udfører en ledergerning, også civile der hjælper til på møder og ture, skal aflevere nye børneattester hvert 5. år. Det passer med, at der skal afleveres børneattester ved hver korpslejr. Et stort arbejde for politiet ligesom vores korpsstyrelsesformand får mange papirer at holde styr på. Men her kan vi ikke tillade os at slække på kravene. Det er trods alt for vores medlemmers skyld, at vi gør det. Jeg håber, at alle gruppestyrelser på det første møde i 2012 vil taget et punkt med på de-res dagsorden, der omhandler vores samværspolitik. Den er ikke lavet for sjov, og alle gruppestyrelser er ansvarlige for, at grupperne overholder disse politikker. Hent den på vores hjemmeside, og send den ud sammen med mødeindkaldelsen. Vores uniformsvejledning er også blevet opdateret. Den bliver sammen med samværspoli-tikken vendt på ledertræffet. Der er også et indlæg i dette nummer af Spejdersport om uniformsvejledningen læs det. Vi mangler også kandidater til redaktørstillingen på Spejdersport. Så har du en lille redak-tør, der rumler i maven, eller kender du én, som vil kunne løse denne opgave, så kom ud af busken du er savnet! Vi er også stadig interesseret i at få startet nye spejdergrupper. Indtil videre ser det ud til at det kun er i Nordsjælland, at vi har succes med det. Det er jo fint nok, men vi har nok et større behov for at se nye spejdergrupper i Jylland eller på Fyn for ikke at tale om Bornholm! Mon ikke der går en gammel gul spejder et eller andet sted, som bare skal have et tryk på startknappen? Korpset vil gerne støtte opstarten af nye grupper, men vi kan ikke selv opfinde grupperne, dertil skal vi bruge nogle lokale folk, som er villige til at tage slæbet. Så kommer vi gerne med den moralske opbakning og en lille pose penge. Korpsstyrelsen har også diskuteret, om vi skal have lavet et team af ledere, tidligere kaldet korpsassistenter, som skal kunne bistå de grupper, der ønsker hjælp til at gennemføre én af vores turneringer. På den måde kan vi støtte de enkelte grupper i deres arbejde med at gennemføre en turnering. Det er ikke alle grupper, der har den fornødne ekspertise til at stå for en turnering, og derfor vil vi godt hjælpe, da vi jo alle har et ansvar for, at vores turneringer bliver en succes. Både for deltagerne, men også for arrangørerne. Når nu jeg nævner turneringer, så er der netop lagt en opdateret udgave at vores turne-ringsoversigt på vores hjemmeside. Husk at følge op på, hvornår din spejdergruppe skal stå for et korpsarrangement. Og husk så, at I altid er velkomne til at kontakte mig, hvis I er i tvivl om noget eller ønsker hjælp. Jeg vil til hver en tid være behjælpelig, jeg vil fak-tisk blive ked at det, hvis jeg senere finder ud af, at jeg kunne have haft hjulpet, men ikke fik muligheden for det. Indholdsfortegnelse Ulvesider 4 Naturen lige nu 6 Stifindersider 8 Wagadugo 10 LPT PL/PA Kursus Pionerturnering Roverturnering Ved Lejrbålet 18 Nyt fra grupperne 23 Infoside 27 Æressiden 28 2 Forsidebilledet: Åbningsparade ved LPT 2011

3 Bedste kobbel 2011 Bøfler fra Grib Skov blev bedste kobbel på årets stifinderturnering i Sorø. Stort tillykke til Bøfler Lad mig slutte dette indlæg fra stammens ældste med at ønske alle medlemmer af De Gule Spejdere og andre læsere af dette Spejdersport en glædelig jul og et godt og lykke-bringende nytår. Jeg glæder mig til vi to mødes :-) Med spejderhilsen Per Stigaard Spejdersport: Medlemsblad for De Gule Spejdere i Danmark Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: eksemplarer ISSN: Redaktion: Petra Munk Wolfhagen (Opsætning og layout) Morten Løjman (Ulvesider) Stine Printzlau (Stifindersider) Ole Lumholt (Museet og historie) Vær opmærksom på! Artikler eller andet i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for korpsets eller redaktionens holdninger eller synspunkter. Når du sender en artikel eller billeder, giver du redaktionen og korpset rettighederne til at bruge dette i bladet og på hjemmesiden samt andet PR-materiale. Vi forbeholder os retten til at redigere i alt indsendt materiale. Det er desværre ikke altid muligt at få alt tilsendt materiale med i Spejdersport, men vi gør vores bedste. Redaktør: Se side 22 Redaktionssekretær Camilla Sommer Mail: Redaktion@gulspejder.dk Deadline næste blad Den 10. Februar 2012 Lokalredaktører: 1. Næstved: Rita Christensen Bobbarækus: Lotte Frederiksborg Trop: Charlotte Andersen Frie Fugle: Ulla Larsen Fugl Phønix: Preben Bjeragger Grib Skov Trop: Gruppe Loke: Jens Langkniv: Ridder Ebbe Rold Skov: Skjoldungerne: Kong Valdemars Trop Hans-Peter Folden Per Stigaard Pernille Hall Pedersen Birgit Petersen Kirsten Jensen Miranda Olsen Camilla Sommer 3

4 Junglebogen Sidst fortalte jeg - Baloo den søvnige brune bjørn - den første del af Kongens ankus og om Hvidhætte (den hvide cobraslange), som vogter over den kostbare skat i hulerne under den forladte by. Mowgli og Kaa er på vej ind i en lang hvælvet krypt, for ved selvsyn at se om den kostbare skat virkelig findes... Kongens ankus - 2. del. Et sikkert bo, sagde Mowgli. Men det er lidt besværligt at nå hertil, og hvad er der egentligt at se på her? Er jeg måske ikke værd at se på? spurgte en stemme midt i krypten. Mowgli så noget hvidt bevæge sig, og lidt efter kunne han tydeligt se den største cobra, han nogensinde havde set den var næsten 8 fod lang og blegnet til mathvid elfenbensfarve af opholdet i mørket. Selv brillemærket på dens nakke var blegnet til en lys, gul farve, og dens øjne var røde som rubiner. Hvordan går det med staden spurgte den hvide cobra. Hvad nyt er der om den store muromkransede stad med kongen over tyve konger? Det er længe siden, jeg har hørt krigstrommerne lyde. Junglen er over vore hoveder sagde Mowgli. Men hvad er en konge? Jeg har jo sagt det til dig og senest for fire måneder siden sagde Kaa blidt til den hvide cobra. Din stad findes ikke mere. Den er for længst jævnet med jorden, og der er kun disse underjordiske huler tilbage. Hvem er da han? sagde den hvide cobra. Manden, der sætter sig foran mig uden angst, som ikke kender kongens navne og som taler vort sprog med menneskelæber? Hvem er han? Mowgli, kalder de mig lød svaret. Jeg hører junglen til. Ulvene er mit folk, og Kaa her er min broder. Cobrafader, hvem er du? Hvidhætte så eftertænksomt på Mowgli, og svarede bestemt (fortsættes på næste side) 4

5 Jeg er kongens skatkammervogter, og jeg er her for at kunne give døden til de mennesker, der kommer for at stjæle. Fem gange er stenen blevet løftet, i den tid jeg har våget over skatten, og tre gange fandt mænd vejen hertil, men de fik aldrig sagt noget, før jeg var over dem. Atter et blindt spor sagde Mowgli koldt. Cobrafader, jeg ser intet her, som er værd at tage med ud, og jeg vil gerne se det, hvis det kan glæde dig. Ved solen og månens guder, om ikke dødens galskab er faret i drengen hviskede cobraen. Før du lukker dine øjne, skal du se, hvad ingen mand har set før dig. Den hvide cobra førte nu Mowgli og Kaa rundt i krypten, og der viste sig guld og sølv i høje dynger, bærestole og kostelige bårer til dronningens brug, guldkandelabre med gennemborede smaragder, juvelbesatte statuer af glemte guder med ædelstensøjne, brynjer med guldindlagt stål kantbelagt med perler, og der var bunker af diamantbehæftede sværd og knive samt smykker, dynger af uslebne safirer, opaler, rubiner, smaragder og granater. Hvidhætte havde ret. Almindelige penge kunne man overhovedet ikke anvende, hvis man ville prøve at købe skatten, for hvad var den værd det hele var uvurderligt, alene vægten af guldet og sølvet måtte ligge omkring to-tre hundrede tons. Mowgli så noget, som virkelig interesserede ham. Det lå halvt begravet i mønterne det var en elefant-ankus, en pigstok, to fod lang, og den lignede en lille bådshage. Skaftet endte i én stor tindrende rubin, og otte tommer af håndgrebet under den var besat med uslebne, tætsiddende turkiser, og under dem var en rundtgående jadering. Resten var et skaft af rent, fint elfenben, mens spidsen, piggen og krogen var guldindlagt stål med billeder af elefantjagt. Billederne fængslede Mowgli, som så, at de havde noget med hans ven Hathi at gøre. Er det ikke døden værd at se dette? spurgte cobraen. Har jeg ikke vist dig stor velvilje? Jeg forstår det ikke sagde Mowgli. Tingene er alle sammen hårde og kolde og ikke til at æde slet ikke. Men denne her han løftede ankusen ville jeg gerne tage med mig, så jeg kan se den ude i solskinnet. Du siger, det er dit alt sammen. Giv mig den, så skal jeg give dig nogle frøer at æde. Alt, hvad du ser her nede, vil jeg give dig til du prøver at gå. Her gælder kun én herskers ord. Det er mit svarede cobraen. Kaa forstod nu hvidhættes hensigter med Mowgli og kastede sig frem med flammende øjne. Hvem bad mig om at tage drengen med hertil? hvislede han højt. Men der bliver ikke talt om drab, og hvordan kan jeg vende tilbage til junglen og fortælle, at jeg førte ham i døden? I næste nummer af Spejdersport, vil jeg fortælle mere om Kongens ankus, Hvidhætte og de kostbare skatte, som er gemt i hulerne under ruinerne af kongens by. Vil Mowgli undgå døden, og får han nogensinde den flotte ankus at se i sollys?.. Lær med Baloo... Vidste du, at: I sidste måned, da jeg var i færd med at klargøre min vinterhule, opdagede jeg et insektbo på væggen bagerst i hulen. Boet var lavet af en slags tyndt, brunt papir, og indbyggerne lignede lidt bierne, som jeg kender alt for godt, men der var ingen honning at hente i boet. Det var nemlig ikke bier jeg fandt, men hvepse, som over sommeren var flyttet ind i min hule. 5

6 Naturen Gedehamsen Den gul-sorte hveps, som du nok kender alt for godt, er faktisk det, men kalder en gedehams, og der findes 7 arter af gedehamse i Danmark. Stor gedehams er vores største art, og den er berygtet for sit kraftige stik, men heldigvis er det en fredelig art. Hvepsens farver er velkendt af både dyr og mennesker og signalerer med de sort-gule advarselsfarver Vogt jer - jeg er giftig. Det bruges og efterlignes af andre insekter som et smart trick, f.eks. af de helt ufarlige svirrefluer, som beskytter sig ved at bruge hvepsens klædedragt. Hannen og dronningen måler mm, arbejderne mm. Bagkroppen sidder fast på forkroppen med en tynd stilk, og dyrene er udstyret med en giftbrod yderst på bagkroppen. Hvepse kan stikke som forsvar. Stikkebrodden er glat, så hvepsen kan trække den ud efter stikket. Hvepsen kan derfor, i modsætning til honningbien, overleve efter at have stukket. Hvepsens stik anses normalt for at være mere smertefuldt end biens. Hvepseboet Hvepsen laver sit bo af hjemmelavet papir. Den gnaver simpelthen små bidder af træer og planter og blander det med spyt, så det bliver ligesom papir. Boet kan få den flotteste opbygning med mange farver og er indvendigt bygget op med celler, hvor æg og larver passes og udvikles. Boet er omtrent kuglerundt og begynder som en lille kuppel, der er udstyret med små celler til æggene - èt i hver celle. Æggene klækkes hurtigt, og dronningen fodrer og passer selv det første kuld larver. Efter ca. én måned har larverne gennemgået larve- og puppestadiet og har udviklet sig til voksne gedehamse. De nye beboere er alle arbejdere. De overtager nu arbejdet med at bygge videre på boet og fodre larver, mens dronningen fra nu af kun skal passe æglægningen. Samfundet vokser hurtigt. I løbet af sommeren kan en gedehamserede blive lige så stor som en fodbold, og den kan indeholde helt op til beboere. (fortsættes på næste side) 6

7 lige nu... Hvepse er sociale dyr Ligesom myrer og bier passer hvepsen deres afkom og bor sammen. Hvepsen laver ofte boet i jorden, men det kan også placeres i hule træer, brændestabler og høj bevoksning. Desuden holder den til ved vore boliger, hvor den kan finde på at bygge på lofter, i garager og i udhuse. Boet kan også tit findes i gamle redekasser og i brændestabler. Hvepseboet startes op af dronningen, men så snart de første nye arbejderhvepse er vokset op, overtager de alt arbejdet, og dronningen koncentrerer sig om kun at lægge æg. Hvad spiser den? Gedehamse lever af mange forskellige ting, men mest af insekter, bladlus og larver. Sommeren igennem, hvor de skal fodre deres larver, er de hovedsageligt rovdyr, mens de i sensommeren kan slå sig på søde sager som blommer og syltetøj. Det er på den årstid, de kan være generende ved det udendørs kaffebord. Larven lever af forskellige slags insekter, som den bliver fodret med af de voksne gedehamse. Hvor gammel bliver en hveps? Med undtagelse af dronningen, lever den kun i det år, den er født. I sensommeren udklækkes unge dronninger, der parrer sig, før de finder et skjulested. Den gamle dronning dør, og det giver arbejderne mere tid på egen hånd. Det er nu, at hvepsene bliver generende og nærgående, når de søger efter lækre syltetøjsmadder eller havens modne frugt og andre søde sager. Efter parringen går de unge dronninger i dvale og overvintrer til næste forår, hvor de grundlægger deres eget hvepsebo. Alle de andre hvepse dør, når efteråret og kulden sætter ind. Hvepsestik, hvad gør jeg? Hvis uheldet først er ude, og du er blevet stukket, skal du starte med at fjerne brodden. Skrab den af med en negl eller pincet. Tryk ikke brodden ud, da giften ellers bare bliver presset yderligere ud i huden. Sug giften ud af stikket. Vask derefter stikket med sæbe og vand. Får du åndedrætsbesvær, svimmelhed eller kvalme, skal du straks søge lægehjælp 7

8 Tapre Stifindere! Så har vinteren atter gjort sit indtog, og julen nærmer sig med hastige skridt. Denne gang vil jeg fortælle jer lidt om et af indianernes mest kendte symboler nemlig totempælen. Totempælen er en træpæl, hvorpå der er udskåret forskellige figurer. Totempæle blev lavet af stammerne i de store regnskove i Nordvestamerika. De kunne være mindepæle for særlige begivenheder, gravpæle over afdøde, hvor den dødes aske blev lagt i en æske, der indgik i toppen af pælen (kun meget fremtrædende personer fik denne ære), eller de kunne være en del af et hus, enten med til at bære huset eller de stod ved indgangen med indgang gennem en åbning i pælen. Prærieindianerne bruger ikke totempæle, fordi de er for store og tunge at tage med, når de flytter rundt efter dyrene på prærien, og de har slet ikke mulighed for at få fat i de store træer, der skal bruges. I kan selv lave jeres egen totempæl, og nedenunder vil jeg vise jer hvordan. Jeg har talt Spejdende Ørn Her ved siden af kan I se nogle af de værktøjer, der er rigtig gode at have, når man skal lave en totempæl. Det første man skal gøre, når man laver en totempæl, er, at afbarke stammen og gøre den helt jævn. Her er en båndkniv et rigtig godt værktøj, men det kan også gøres med en økse, hvis man er lidt omhyggelig, så man ikke laver mærker i stammen. Herefter tegner man på stammen de figurer, man ønsker at skære ud, så man har noget at gå efter, når man begynder arbejdet. Herunder kan I se nogle af de figurer, som man typisk kan finde på en totempæl. Ulv (usikkert) Ugle (usikkert) Bjørn Bjørn Bæver Ravn Ravn 8

9 Man starter med at hugge de store fordybninger ud. Hvis man holder øksen som vist på tegningen ovenfor, kan man bedre styre den, så man ikke får hugget for meget af. Man skal passe godt på, når man bruger øksen, for hvis man laver en fejl, kan den ikke så godt rettes igen. Når man har hugget de grove dele af med øksen, kan man bruge et stemmejern til de finere detaljer. Man kan også bruge stemmejernet til at fjerne eventuelle grove mærker fra øksen. Igen skal man være forsigtig, så man ikke kommer til at stemme for meget af. Man skal hellere tage tingene lidt ad gangen. Til de mindste detaljer kan man bruge dét, der hedder et krumt billedskærerjern. Man kan også bruge en dolk eller et lille stemmejern, hvis man ikke kan skaffe et billedskærerjern. Hvis man skærer forsigtigt i træet vinkelret på årernes retning, kan man lave et mønster, der ligner skæl. Når pælen er færdigudhugget, males den med f.eks. oliemaling. De typiske farver for Kwakiutl, der er meget fremtrædende blandt fremstillerne af totempæle, er sort, rød, grøn og delvis gul. Illustrationer og idéer er fra bogen Indianerliv Håndbog for fritidsindianere af W. Ben Hurt (1994) 9

10 april 2012 Et sted på sjælland

11 Spejder! Du inviteres til at deltage i forårets mest oplevelses- rige spejdertur: Wagadugoløbet 2012 Lullu Bell og Den Blå Leguan Et sted på Sjælland april

12 LPT 2011 LPT 2011 har været lidt af en oplevelse. Vi tog af sted med en god fornemmelse af, at vi havde en god chance i år, og at vi bare skulle vinde det her. Selve arbejdet for at nå målet var lad os indse det hårdt. Den første aften havde vi et hundekoldt nat o-løb, og da vi kom hjem, var det tilbage til arbejdet, hvis vi skulle have en chance for at vinde den her tur. Men selvom det var koldt, og vores vanter havde frost på sig efter at have ligget ude hele natten, var det stadig en herlig tur. Som PL og PA var det her også en tur, for os, for at lære vores medlemmer bedre at kende. Vi fik testet grænser og evner, og vi hyggede os og lavede sjov. Vi fik set, at vores patrulje har et godt samarbejde, og at de er mere tough, end man lige skulle tro. De var fantastisk gode til at lytte til os og komme med gode forslag, og de var utroligt entusiastiske omkring at vinde LPT. Under forhindringsløbet var det sjovt at se især de nyes holdning 12 til det. Opstemte og energiske kan vist kun beskrive, hvordan vi havde det, selvom vi hoppede fra bålsted til bålsted for at få varmen, mens vi ventede. Man skulle ikke tro, der ville være meget energi tilbage i os efter nogle hårde dage, men vi fik bevist anderledes, da vi senere fandt ud af, at vi havde den hurtigste samlede tid på banen. Det er sjovt, hvordan man kan finde overskud, selv når man er så træt og kold, men det kunne vi, og vi tror, at det er en af de vigtigste ingredienser til at vinde. Hold ud, og bevar overskuddet. Dét, og at vi havde vores Egern-spirit. Patrulje-spirit er især en vigtig del af det at være Egern. Vi må ikke give op, og vi må blive ved med at holde med hinanden. Den lille flamme, der udgør vores spirit, er, hvad der holdt os oppe og i gang - et lille håb om, at vi kunne vinde i år. Og i år var vores år, for vores spirit holdt ud, og Egern løb af med sejren ved årets LPT. PL og PA er stolte af at kunne kalde sig selv ledere i Egernpatruljen, for vi har de sejeste medlemmer, medlemmer som ikke giver op og som er med til det sidste. Frem og op, helt til top, Egern Grib Skov Trop. Simone (PL) og Louise (PA)

13 PL/PA kursus 2012 Korpset indbyder til patruljeleder og assistent kursus for alle nuværende og kommende patruljeledere og assistenter. Ved tilmeldingen skal du derfor sige om du er PL/PA er eller først lige er ved at blive det samt om du har været på kursus før. Kurset vil være modulinddelt, hvor vi vil være fælles til nogle aktiviteter, og inddelt i uerfarne og erfarne til andre aktiviteter. Hvorfor skal du deltage? Du lærer om at udnytte ressourcerne i din patrulje Styring af patruljens arbejde Arbejde ud fra et fremadrettet program Planlægning af patruljemøder og ture Spejder ånden stil og smil Rollen som PL/PA, det gode forbillede Praktisk omkring LPT På kurset vil du som ny patruljeleder/ assistent lære det grundlæggende for at være en god leder for din patrulje, og hvad der skal til for at få en god patrulje. For erfarne patruljeleder vil der også blive fokuseret på: Uddelegering Det langsigtede program Mere om programlægning for patruljemøder Viden deling af gode ideer Konfliktløsning På kurset er det vores mål at du opnår: Du får gode redskaber til planlægge og holde møder Bliv et forbillede for din patrulje Få ideer til lege og opgaver Udvide dit spejdernetværk Lære at uddelegere Får nogle gode oplevelser, sammen med dine spejder venner. Program På kurset vil deltagerne blive inddelt i blandede patruljer og hver patrulje etablerer en bivuark og bålplads. På kurset vil der vil der løbende blive skiftet PL/PA i patruljerne. Patruljerne vil på nogle opgaver dyste mod hinanden for at teste teamwork og prøve læringen på egen krop learning by doing. Hvem Kurset er for nuværende PL/PA er samt dem som i nærmeste fremtid står til at blive PL/PA. Pris Kurset koster 100 kr. pr. person. Korpset yder kørselsgodtgørelse. Hvor og hvornår Kurset afholdes ved Ridder Ebbe Trop og Flok Nygårdsvej 29A 4573 Højby Kurset starter kl lørdag d. 17/3 og slutter kl søndag d. 18/ Medbring: Almindelig spejder udrustning, (husk at det er en kold årstid i pakker til) papir og skrivegrej. (Detaljeret info fremsendes efter i har tilmeldt jer rettidigt) Tilmelding Tilmelding til din tropsleder, som tilmelder troppen samlet til Petra, senest d. 1.marts Vi modtager gerne forhåndstilmelding inden. Tilmelding på: pmunkwolf@gmail.com Petra M. Wolfhagen Grib Skov Trop Vel mødt til en lærerig weekend Kursus teamet 13

14 Pionerturnering 2011 Beretning fra vinderne - Marmota Først og fremmest vil jeg sige tak til arrangører og deltagere i årets turnering. Det er svært nok at afholde et event i sig selv, med alt det logistik osv. der skal arrangeres, men arrangørerne synes hvert år at gøre en større indsats for at få det hele til at spille, og udfordre os deltagere i højere grad med nye og udfordrende opgaver. Vi besluttede kort efter sidste års turnering, at det snart var på tide vi stillede op sammen. Vi har begge været med før, og vores forventninger var ikke de største da beslutningen blev taget, men vi var enige om at vi selvfølgelig ville gøre hvad vi kunne, og kæmpe os vej igennem de 24 timer med opgaver. Vi besluttede os, som sagt, et år inden at nu måtte det være, men fra beslutning til konkurrencen er der lang vej, og selv om vi havde mange tanker omkring årets turnering, var forberedelserne ikke optimale og med eksamen op til turneringsstart, var vi ikke så forhåbningsfulde ved turneringens start, men vi var dog enige om, at vi ville have en sjov turnering, og ville give os fuldt ud. Selv om forberedelserne var små, har vi dog lært een ting af tidligere turneringer man kan aldrig, og jeg mener aldrig, få nok forskelligt. værktøj og udstyr med til sådan et arrangement. 14 Klokken lørdag eftermiddag blev de 24 timer skudt i gang, efter en kort frokost og fordeling af pladser på lejren. Første opgave der bliver uddelt, som traditionen byder sig, er at få gang i vores lejrplads, som i år skulle indeholde et spise/ arbejdsbord, bålplads, hvileplads og en parasol, hvor mål og materialer blev udleveret til. Vi beslutter os efter et par korte diskussioner omkring design og funktionalitet hvordan vi skal fortsætte. Vi beslutter os hurtigt for at vente med parasollen - opgaven virker for uoverskuelig, når man tager højde for at det: 1. snart bliver mørkt, 2. der skal laves mad inden for rimelig kort tid, hvorfor vi prioriterede bålplads og et ordentligt køkkenbord før parasollen. Den beslutning bliver vi senere ret glade for. Et ordentligt bord er ikke at kimse af, når nattens mange små opgaver skal klares. Som altid havde arrangørerne fra 1. Næstved sørget for ordentlig bespisning. En kok var tilknyttet turneringen, og vi fik kyndig vejledning i hvordan grøntsagerne skulle hakkes til suppen, hvordan stegen skulle rulles, og hvordan isen både skulle piskes og fryses. Det var en fantastisk opgave, og for sådan et par kokkeamatører var det en ren fryd at give sig i kast med. Man kunne ønske at et lignende niveau af mad og udfordring blev budt på spejdernes turnering, men den diskussion hører vist til i andet regi. Natten gik med andre sjove opgaver, blandt andet en banjo, som også skabte glæde i vores lille lejr. Da vi nåede morgen tid, følte vi os godt med, og vi var selv ret godt tilfredse med vores kano, så vi følte måske ikke helt så stor angst for roverløbet som nogen af de andre sjak, hvor kanoen, ikke så helt så færdig ud. Hvilket også viste sig at holde stik, da vi som et af de få sjak kom tørre igennem sejladsen. Efter løbet, var der tid til de sidste par finpudsningener, parasolen var vi også kommet i hus, så det så nogenlunde ud, men helt sikre følte vi os dog ikke, vi syntes også de andre sjak havde klaret sig godt, og specielt sjakket fra Frederiksborg var vi lidt nervøse for. Efter en dejlig frokost, blev det tid til afslutning, og stor var glæden da vi fandt ud af, at vi havde gjort det godt, rigtig godt endda, men ikke nok med det, vi havde begge to en fed oplevelse, og kom helskindet igennem natten uden sure miner, men med sjov og ballade, hvilket egentlig også var en stor sejr, måske endda lige så stor Tak for en god turnering til arrangører, men også til de andre sjak som var med til at gøre dette års turnering til en sjov og spændene oplevelse.

15 Roverturnering 2011 Thank you Kenneth for asking me to write about this year s marvellous Rover Tournament, but to explain why a strange old English Scout was part of a team competing in a Danish tournament, I would like to start the story four years ago, in I was part of the small team that organised an international camp near Brownsea Island in England to celebrate 100 years of Scouting. That is where I met Danish Scouts who have become my dear friends, and where I received my first invitation to see an LPT and Rover Tournament. And wow when I first saw it, two questions popped into my head - Why would anyone want to spend 24 hours with no sleep doing all that? and then almost instantly afterwards When can I join a team and do it myself? At that point I was hooked. So last year in 2010, my dream came true I was given permission to enter a team of English Rover Scouts. The Brownsea Patrol was a family entry, I was accompanied by my eldest son and his wife. We didn t put up a great performance and we were totally exhausted, but we were delighted and proud when we found out that we didn t come last. So imagine my feelings when it was suggested that I join the team from Fugl Phoenix this year, last year s winning team had a spare place as Randi was expecting their second baby. Was I good enough? Would I let Buggi and Kenneth down? But we came up with a plan, to quote Kenneth our philosophy for the tournament was going to be: No one will believe, if I say I am not competitive - and well, when the tournament starts I must admit it probably comes to me again... ;-) But seriously I believe that having the aim of a good and funny experience is the most important skill to join in with. Better have a good mood and not win, than winning with a bad mood - is my thinking. So that is what we did, all three of us are intensely competitive, but we laughed and sang our way through 24 hours of challenges. Making ice cream in a field was a first for all of us looking more pregnant than Randi as bread dough rose in a plastic bag stuffed inside my shirt was funny watching Kenneth sink in our beautiful canoe, and then swim it through ice cold was inspirational sewing a parasol at 3 in the morning was crazy Buggi s design and construction skills were amazing, thanks for making us a warm and comfortable home More than anything I would like to thank Kenneth and Buggi for their constant good humour and friendship a true example of the best of International Scouting. When it came to the award ceremony at the end, we were content that we had done the best that we could do, but in all honesty we thought others had done better. So the slightly surprised winners would like to salute every Rover and Pioneer that took part, and the tournament organisers and helpers it was tough, it was fun, it was Scouting at its best well done. Unfortunately even after 4 years of enjoying your company and admiring your Scouting passion and skills, my foreign language abilities still let me down. So from the Englishman who is very proud to be wearing a Danish Scout uniform, I will finish with one of the very few words I know in Danish from my heart I would like to say Tak to you all for making me feel part of the Worldwide brotherhood of Scouts. Jay Dodson 15

16 LPT 2011 Vi kan nu se tilbage på endnu en LPT hos De Gule Spejdere. Vel gennemført og så i 3 dage med strålende sol. Afslutningen foregik i tørvejr, de eneste 40 minutter den dag hvor det ikke regnede. Men så er det godt at kunne tænke tilbage på de andre dage, hvor vejret var med os. Som jeg sagde til afslutningen, så var de 4 dage det hele værd. Selvom jeg allerede i november 2010 lavede aftale om levering af rafter, skaller og huggeblokke, så var det alligevel en ganske hektisk tid de sidste 3 måneder og ikke mindst den sidste uge op til LPT en. Og så er det for mig en ganske særlig fornemmelse at gå rundt på lejrpladsen og se, hvordan 16 der arbejdes. At mærke hvordan det hele emmer af spejderarbejde. Se smilene og glæden når noget lykkes. At se sveden springe af panden og høre de eder der ind i mellem også ryger gennem luften. Hvis ikke man kan nyde dette og føle sig hjemme, så skal man ikke være spejder, eller rettere så ER man ikke spejder. Selvom der var nogle ting, som ikke lykkedes, som det var tiltænkt, så er jeg nu alligevel godt tilfreds. Samarbejdet med og mellem tropslederne fungerer særdeles godt. Alle er interesseret i at give alt, hvad de har, og hvis noget ikke lykkes, så må vi bare improvisere. Det vigtigste er, at alle kommer hjem med en god oplevelse, og det tror jeg, at I gjorde. Lørdagen bød på lejrarbejde i strålende sol. I alle 3 lejre blev der knoklet på livet løs. Ud over LPT en husede vi også pioner- roverturneringen og primikurset. Aftenen bød på nat o-løb, og alle patruljer kom helskindet igennem Hedelands mørke. Mange patruljer valgte den lune sovepose efter nat o-løbet, mens enkelte fortsatte arbejdet på lejrpladserne nogle timer endnu. Næste dag var det igen i gang med lejrarbejdet, så snart morgenmaden var fortæret. Der blev arbejdet lige til det sidste, og efter frokost var der afgang på hike. En god lang tur, primært igennem Hedeland, skulle tilbagelægges, inden overnatningsstedet lige udenfor Hedehusene blev nået. Her ventede der en god gang dampende varm kartoffel/porresuppe. Lidt luksus skulle der være, så madholdet stod med det hele færdigt og oven i købet med tallerkener og skeer til alle, så der var heller ikke nogen opvask bagefter. Så det var bare om at få bygget en bivuak i mørket, så der var et varmt og hyggeligt sted at sove. Nogle hyggede meget og sov så ikke så meget, men det er også, hvad spejderarbejdet drejer sig om: kammeratskabet på tværs af patruljerne. Mandag morgen var det igen tidligt op og i gang med havregrødsdysten. Efter oprydningen gik turen tilbage til lejrpladsen, hvor lederne havde brugt søndag eftermiddag på at bedømme lejrarbejderne. Dejligt at der nu igen kom liv i lejren, som havde virket underlig tom, efter at spejderne havde forladt den søndag eftermiddag. Efter frokost var der dag o-løb, og for 3. gang gik turen ud i Hedelands vidunderlige natur. Ja, det synes vi, der

17 er naboer til den, i hvert fald, men det er ikke sikkert, at man har samme opfattelse af området, når man har været drevet rundt i det med et kort i hånden og en stram tidsplan at holde sig til. Om bålet slutter vi en ring af glade stemmers kor, mens flammerne i kåde spring forsvinder uden spor. Hej spejder - vil du bære ved til broderskabets bål? Nu mødes de, som sammen stred for løftets store mål. Således skriver Gustav Biering i en af vores gode gamle spejdersange. Og hvor er det rigtigt! Mandag aften bød på lejrbål med underholdning og ikke mindst, sådan følte jeg det i hvert fald, solosang af spejderchefen med brummen i baggrunden. Morten Batting havde sammen med gode hjælpere lavet et flot lejrbål med avanceret tænding, som næsten lykkedes som tiltænkt, selvom blæsten forsøget at blæse ilden ud i starten. Men flot så det ud. Blæsten mandag aften varslede en ændring i vejret og som skrevet i starten, så vågnede vi op til regnvejr tirsdag morgen. Ikke bare en lille byge, men silende regn. Stille og roligt kom regnen, og alle og alt blev vådt. Men det var jo lige det, der skulle til for at gøre forhindringsbanen endnu mere mudret til stor glæde for tilskuerne, mens spejderne ikke mærkede meget til regnen, banen skulle bare gennemføres hurtigst muligt. Sidste store prøvelse var tovtrækning, som afvikles som en tropskonkurrence. Grib Skov Trop løb med sejren. Frokosten blev indtaget stående i korpsteltet og som afslutning, blev alle lejrpladser gennemgået af lederne, og de sidste point blev givet. Og da vi begyndte at stille op til afslutningsparaden, kom der et ophold i regnvejret, og Jesper og jeg kunne i nogenlunde tørvejr uddele præmierne. Se selv på pointskemaet, hvordan det er gået. Et stort tillykke til alle. Ikke mindst til de patruljer, der ikke kom hjem med præmier til standeren. Det er flot at gennemføre en LPT med alle de strabadser, som I går igennem. Som en spejder efter LPT en sagde: at til spejder lærer man at klare sig selv, og jeg vil være spejder hele livet! Større ros får man ikke. Det er virkeligt noget, som kan varme et gammelt spejderhjerte. Efter min store favoritdisciplin farvel-slangen, hvor vi alle trykker hinanden i hånden og siger farvel og tak for denne gang, gik det hjemad for de fleste. Til nogle dages afslappende efterårsferie. Hvor oplevelserne kunne bundfældes, og ideerne, til hvordan man skulle gøre næste gang, blev grundlagt. Andre havde lige lidt oprydning at udføre og hold da op, hvor er der meget, som skal fjernes efter en LPT. 2 containere og et par trailere fulde med rafter og skaller. En stor tak til Jack og Basse for deres store hjælp med pakning og kørsel. Jeg håber, at rafter og skaller kan gøre nytte hos Ridder Ebbe. Det var i hvert fald super fedt, at der lige kom et par mand til denne opgave. Køleskab, fryser, komfur, madvarer (der var nu ikke meget tilbage) korpstelt med borde og bænke, vandhaner og meget mere skulle så køres væk. Ja, når man slæber meget frem, skal det jo også tilbage igen. Og så min sidste gerning inden jeg forlod lejrpladsen om onsdagen: en gåtur hen over hele området for lige at checke om alt nu også var i orden. Og det så ud til, at Rold Skovs indlæg i Spejdersport om sløjfning af bålsted var blevet læst og forstået. Jeg kunne med stolthed se på en lejrplads, der var flot sløjfet, og der går ikke lang tid, før man ikke længere kan se, at her har over 100 spejdere, pionerer, rovere og ledere huseret i 4 dage. Her på god afstand af det hele, der står 7. november på kalenderen, kan jeg se tilbage på endnu en god LPT. Hvor sammenholdet og kammeratskaber blev holdt ved lige og udbygget, og jeg håber, at de deltagende spejdere også synes, at det var en god LPT. God vinter til alle, jeg glæder mig til vi ses igen. Med spejderhilsen Per Stigaard, En meget stolt spejderchef! 17

18 Fynske tørklædefarver Christian Duch beretter til De Gule Spejdere: Min far, Erik Duch, var blandt de første spejdere i 3. Odense Trop, da den blev dannet i I 1938 fik Thorkild Glad overtalt far til at lede det danske hold, der deltog i den svenske landslejr Tullgarnslägret. På denne lejr bar det danske hold et specielt lejrtørklæde i de danske farver; rød baggrund med hvid kant. Da de kom hjem fra lejren, blev dette tørklæde hængende på 3. Odense spejdere, og denne tørklæde-kombination blev indført som troppens særkende. Er det herfra, at Frie Fugles tørklæde stammer? 20 år gammel rekord Ved LPT i 1991 stillede 1. Næstved med ikke mindre end 6 patruljer. Denne rekord har ikke været overgået i 20 år altså før LPT i år, hvor Grib Skov Trop stillede med hele 7 patruljer. specielt byggeri. Vores tidligere formand, Søren Winter, har derfor fået opgaven med at samle ideer til enestående byggerier. En bro er kommet i vejen Centerklanens udvalgte hus i Kalundborg er ikke blevet lettere at få fat på. Planerne om en bro fra Sjælland til Aarhus har givet modparten - hotelinvestorerne - nyt blod på tanden, omend de stadig har fået nej til ophævning af naturfredningen af området. Heimdal Skibslaug Efter en overfladebehandling og indvendig tjæring af træværket er Skibslaugets 6 meter lange, stolte skude nu kommet på ret køl foreløbig på en trailer så den nu kan fragtes til vandet. Senere på året vil Erik Andersen, Vikingeskibsmuseet, give gode råd om placering af mast og dimensionering af sejl. De Gule Spejderes Museum er nu næsten blevet medlem af Sammenslutningen af nordiske spejdermuseer. En årelang ansøgningsproces resulterede i, at foreningens vedtægter måtte ændres, før vort museum kunne optages, da vort korps ikke er optaget i WOSM. Lovændringen blev imidlertid vedtaget på generalforsamlingen. september. Vi venter derfor at blive optaget som fuldgyldigt medlem ved næste generalforsamling i Et rigtigt drenge- & pigekorps De Gule Spejdere har en imponerende ligelig fordeling af drenge og piger blandt ulve, stifindere og spejdere. Først blandt roverne kommer mændene voldsomt i overtal. Drengenes antal udgør: 48 % af ulvene 50 % af stifinderne 52 % af spejderne 61 % af pionererne 83 % af roverne Centerklanen Centerklanen søger fortsat at realisere et hytteprojekt som en samlende aktivitet for hele korpset. Der søges økonomi til projektet, men Lokale og Anlægsfonden har meddelt, at de ikke vil støtte et almindeligt spejderhusbyggeri. Det skal være et 18 Museet optaget i forening Kønsroller Selvom andelen af piger og drenge er stort set ens blandt spejdere, så genfindes de gamle kønsroller stadig i lederhvervet. Af korpsets ledere og assistenter udgør mændene: 25 % i flokken. 70 % i stammen 80 % i troppen

19 Wagadugoløb 2012 Rekognosceringen til endnu et oplevelsesrigt Wagadugoløb er begyndt. Årets løbsteam består af Henrik Andersen, Claus Frederiksen, Dennis Christensen, Frank Junker & Ole Lumholt. Oprykning af 29 stifindere Der blev noget tomt i Stifinder stammen hos Sortfødderne ved oprykningen i år. Den stolte samling stammeassistenter med stammeleder Leif Højvang i spidsen sagde farvel til 29 stifindere, der rykkede op til troppen. Ildbor Kun et enkelt pioner- og roversjak formåede at frembringe ild med ildbor ved årets pioner- & rover turnering. Tillykke til det velforberedte Rold Skov sjak! Det skal imidlertid blive en succesoplevelse for flere til næste år! Derfor vil en gruppe erfarne spejdere skovmændende til næste forår, her i Spejdersport, bringe en udførlig vejledning i denne ædle spejderkunst. Måske første bidrag i en større serie om traditionelle spejderdiscipliner? Indbrudsbølge Efter indbrudsbølgen har Kong Valdemars Trop installeret overvågningskameraer med mobilkort, der sender billeder og lyd til 3 ledere i troppen ved alarm. Allerede efter 1 døgn gik første mand i fælden. Stor var interessen men det viste sig at være den flittige Nicklas, der blot ville give en hånd med ved byggeriet. Næste dag endnu en - opvasken og den havde ingen noget imod blev taget! De ubudne gæster ventes der stadig på. Foto af første fangst Valhal Det er lykkedes Klokkekilde Roverklan at købe nabogrunden til Valhal hytten ved Farum. 6000m2 primært mose. Grunden indeholdende nogle imponerende ceremonipladser er et spændende område at gå på opdagelse i. Det er virkelig attraktivt for spejderne at få adgang til dette. Sammen med planerne om at etablere wc ved hytten ventes dette at bevirke en kraftigt stigende interesse for dette herlige sted. Fra LPT Der er ikke meget der glæder os mere, end det stolte skue, når en trop stiller sin første patrulje til en LPT. Et stort tillykke til Kong Valdemars Trop hvis første patrulje Vædder havde debut på LPT. Patruljen tæller foreløbig fire spejdere, der nu skaber rammerne for den store flok stifindere, der rykker op til næste år. Vædderpatruljen under et hvil på LPT Til eftertanke! Den vigtigste del af spejderlivet er patruljelivet. Det er det, der adskiller spejderarbejdet fra alle andre foreninger med friluftsaktiviteter. Det skal vi altid huske, så ikke, f.eks. et ønske om at være mange i uniform, kommer til at skygge for det egentlige mål. Rundt omkring i landet eksperimenteres med aldersklasserne. Den, gennem mange år, største gruppe i DDS har åbnet for såvel kaniner som små weekendspejdere i tumledragt. Resultatet kan nu aflæses. Gruppen er suverænt den største i DDS med 217 uniformerede. Men heraf er kun 11 i spejderpatruljer og yderligere 8 er seniorer. Til gengæld er der 163 mellem 0 og 12 år. Gode historier Små gode spejderhistorier til fortælling Ved lejrbålet, kan fremsendes til: ole.lumholt@ .dk 19

20 Så er det blevet vores tur til at fejre 25 år med godt spejderarbejde i Rold Skov. Den 2. marts 2012 er det 25 år siden, det hele begyndte. For at give alle, der har lyst, mulighed for at fejre denne store begivenhed med os, har vi valgt at fejre den lørdag d. 3. marts. Alle, der vil hjælpe os med at festligholde begivenheden, er velkomne til at deltage i nedenstående program. For dem der ønsker det, er der mulighed for at overnatte i hytten Velkomst ved gruppens formand Kaffe/the og kage Aktiviteter for de mindste og fremvisning af effekter og billeder fra gruppens historie Middag Lejrbål og båltaler Fortsat hyggeligt samvær p Tilmelding: k-m-j1@mail.dk 20 R o Hele arrangementet finder sted i Bjælkehytten, Mosevej 40, 9520 Skørping