Dokumentation i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation i praksis"

Transkript

1 Hanne Søndergård Pedersen, Martin Sandberg Buch og Christina Holm-Petersen Dokumentation i praksis Undersøgelse af ældreområdet i Randers Kommune

2 Dokumentation i praksis Undersøgelse af ældreområdet i Randers Kommune kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Januar 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Randers Kommune har igangsat et arbejde med at optimere dokumentationsindsatsen og produktiviteten på ældreområdet. Denne rapport undersøger både tidsforbrug til dokumentation og arbejdet med dokumentation i praksis blandt terapeuter, assistenter, SOSUhjælpere og udekørende sygeplejersker. Undersøgelsen er finansieret af Randers Kommune. Undersøgelsen er gennemført af seniorprojektleder Hanne Søndergård Pedersen (projektleder) i samarbejde med seniorprojektleder Martin Sandberg Buch og seniorprojektleder Christina Holm-Petersen, der begge har deltaget i praksisundersøgelsen. Studentermedhjælperne Amalie Dam-Hansen og Casper Mondrup Dahlmann har deltaget i tidsundersøgelsen. Analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen har varetaget den interne kvalitetssikring. Derudover har to eksterne reviewere kommenteret rapporten. KORA ønsker at takke alle de medarbejdere, der deltog i tidsundersøgelsen, og ikke mindst de medarbejdere, der gav os lov til at observere deres arbejde. Hanne Søndergård Pedersen Januar 2014

4 Indhold Sammenfatning Indledning Dokumentation Kort om undersøgelsen Konklusion og opmærksomhedspunkter Tidsforbrug til dokumentation Resultater fra tidsundersøgelsen Dokumentationstid i praksisundersøgelsen vs. tidsundersøgelsen Plejecentrene Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Træningsområdet Dokumentation i praksis Plejecentrenes dokumentation Dokumentationsarbejde Tilgang til dokumentation på plejecentrene Hjemmeplejens dokumentationspraksis SOSU-hjælpernes dokumentationspraksis Dokumentation som faglig praksis SOSU-assistenternes dokumentationspraksis Træningsområdets dokumentationspraksis De sagsbehandlende ergoterapeuters dokumentationsarbejde De trænende fysioterapeuters dokumentationsarbejde Tilgangen til dokumentation på træningsområdet Hjemmesygeplejens dokumentationspraksis Hjemmesygeplejerskernes dokumentationsarbejde Tilgangen til dokumentation i hjemmesygeplejen Bilag 1 Tidsundersøgelse...33 Datagrundlag... 33

5 Sammenfatning Randers Kommune har igangsat et arbejde med at optimere dokumentationsindsatsen og produktiviteten på ældreområdet. Et vigtigt element i arbejdet er at skabe en fælles dokumentationsplatform, som muliggør korrekt og tilstrækkelig dokumentation med mindst muligt tidsforbrug. I forbindelse med indsatsen har Randers Kommune bedt KORA om at gennemføre henholdsvis en tidsundersøgelse og en praksisundersøgelse, der skal bidrage til at kvalificere arbejdet med at optimere dokumentationsindsatsen. Tidsundersøgelsen afdækker, hvor lang tid medarbejderne på udvalgte områder i ældreplejen bruger på dokumentation og anden indirekte borgertid på en arbejdsdag. Tidsopgørelserne er baseret på selvindberetning fra 198 medarbejdere på ældreområdet, der dækker henholdsvis plejecentre, sygeplejen, hjemmeplejen og træningsområdet. Der er geografisk spredning, og medarbejdergrupperne er terapeuter, udekørende sygeplejersker, SOSU- og plejehjemsassistenter og andre SOSUmedarbejdere. Praksisundersøgelsen undersøger, hvordan udvalgte medarbejdere på to plejecentre, i to hjemmeplejedistrikter, et sygeplejeområde og et træningsområde i praksis arbejder med dokumentation. Praksisundersøgelsen er baseret på otte hele observationsdage, hvor vi har observeret 16 forskellige medarbejdere fra plejecentre og hjemmeplejen. Undersøgelsen er i høj grad baseret på observationer af få observerede medarbejderes dokumentationspraksis. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at konklusionerne drages på baggrund af punktnedslag i en stor ældrepleje. Dertil kommer, at de observerede medarbejdere kan have ændret adfærd på grund af observationen, på trods af bestræbelser på at undgå dette. Undersøgelserne viser samlet set, at sygeplejeområdet (de udekørende) og træningsområdet bruger mest tid på dokumentation (21 % og 18 %). På plejecentrene og i hjemmeplejen ser undersøgelsen på assistenter og SOSU-hjælpere. De to faggrupper bruger samlet set 8 % af arbejdstiden på dokumentation både i hjemmeplejen og på plejecentre. I både hjemmeplejen og på plejecentre dokumenterer SOSU-assistenterne mere end SOSUhjælperne (16 % mod 6 %). Det er ikke mindst dokumentationen i VITAE, der giver forskellen mellem SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere. Med enkelte undtagelser er indtrykket, at SOSU-hjælpernes tidsforbrug til dokumentation i VITAE er begrænset. Dokumentation på printede skemaer mv. er udbredt, og den mundtlige kommunikation, videndeling og koordinering er central i løbet af vagten særligt i hjemmeplejen og på plejecentrene. Det overordnede indtryk fra undersøgelsen er, at der generelt er en positiv holdning til dokumentation i alle enheder. Det er dog de typer af dokumentation, som medarbejderne ser som umiddelbart anvendelige, der opfattes positivt. Holdningen til dokumentation, som ikke opleves som meningsfuld, er negativ. De lokalt udviklede tjeklister, skemaer mv., som findes i alle enhederne, opleves generelt som meningsfulde. 5

6 I undersøgelsen har vi set tre forskellige tilgange til dokumentation i forhold til den itbaserede dokumentation, som foregik i VITAE og nu foregår i CARE, og som er fælles for hele ældreområdet. Den første er den integrerede tilgang, hvor dokumentationen indgår som en naturlig del af arbejdet og opfattes som både meningsfuld og tilstrækkelig lettilgængelig. Den anden er den skeptiske tilgang, hvor man ikke kan se, at man med dokumentationen kan understøtte det daglige arbejde, og derfor opleves den som meningsløs. Den tredje er den fremmedgjorte tilgang, hvor man oplever den skriftlige it-baserede dokumentation som sværttilgængelig. Undersøgelsen peger på flere områder, som Randers Kommune kan have opmærksomhed på i arbejdet med den fælles dokumentationsplatform. Dokumentation og kommunikation glider sammen i praksis. Det bør indgå i overvejelserne, når den fælles platform udformes. Dokumentation i de fælles it-systemer tager tid. Derfor er Randers Kommunes arbejde med kortlægning af minimumsstandarder for dokumentation yderst relevant, så der ikke i den fælles platform opbygges et unødvendigt stort dokumentationsapparat. Randers Kommune bør have særskilt opmærksomhed på, at de forskellige dokumentationstilgange stiller særlige krav til både udformning og implementering af dokumentationsplatformen. Det øger chancen for, at dokumentationen bliver udført, når den opleves som anvendelig i det daglige arbejde. I udviklingen af dokumentationsplatformen bør der derfor være: fokus på, hvilke informationer der understøtter den daglige praksis eksplicit ledelsesfokus på, at dokumentationen nyttiggøres på en synlig måde i arbejdet fokus på at synliggøre, hvad andre faggrupper bruger dokumentationen til, og hvilke krav det stiller til dokumentationen For de medarbejdere, der har en fremmedgjort tilgang til dokumentation, bør Randers Kommune være opmærksom på, hvordan deres dokumentationsopgaver kan lettes. Fx ved at sikre: at det er let at logge på computere/iphones at der er afkrydsningsmuligheder for standarddokumentation, så krav om skriftlige formuleringsevner begrænses at der er mulighed for at bruge værktøjer, der letter skriftlig formulering (fx itrygsæk) at gruppen ikke pålægges mere dokumentation, end der er nødvendigt et eksplicit og vedvarende ledelsesfokus. 6

7 1 Indledning Randers Kommune har igangsat et arbejde med at optimere dokumentationsindsatsen og produktiviteten på ældreområdet. Et vigtigt element i arbejdet er at skabe en fælles dokumentationsplatform, som muliggør korrekt og tilstrækkelig dokumentation med mindst muligt tidsforbrug. Parallelt med dette er kommunen i gang med at skifte omsorgssystem, og går fra VITAE til CARE. I forbindelse med indsatsen har Randers Kommune bedt KORA om at gennemføre en tidsundersøgelse og en praksisundersøgelse, der skal kvalificere arbejdet med at optimere dokumentationsindsatsen. Randers Kommune varetager selv et arbejde med at fastlægge minimumskravene til dokumentation. Nærværende undersøgelse indeholder derfor ikke en vurdering af dokumentationens kvalitet eller overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav. Undersøgelsen beskriver derimod tidsforbruget til dokumentation samt dokumentationspraksis i udvalgte enheder. På den baggrund peges der på en række punkter, som Randers Kommune med fordel kan tage i betragtning, når den fælles dokumentationsplatform skal udformes. I dette kapitel afgrænses dokumentationsbegrebet, og undersøgelsens design gennemgås kort. Undersøgelsens konklusioner og de opmærksomhedspunkter, som undersøgelsen peger på, findes i kapitel 2. I kapitel 3 gennemgås tidsundersøgelsernes resultater, og disse resultater holdes op i mod observationerne af tidsforbrug fra praksisundersøgelsen. I kapitel 4 beskrives den praktiske brug af de forskellige dokumentationsværktøjer på henholdsvis plejecentre, i hjemmeplejen, i hjemmesygeplejen og på træningsområdet. Dokumentationstilgangen beskrives også. 1.1 Dokumentation Dokumentation har flere formål, som ofte overlapper hinanden. Dokumentation kan for det første tjene et kontrolformål: Man beskriver, hvad man har gjort, eller hvad der har afveget fra det planlagte, så det efterfølgende kan kontrolleres, om man har gjort det rigtige. Denne form for dokumentation kan være central for borgernes sikkerhed, fordi den fx kan modvirke, at borgeren får sin morgenmedicin to gange, uden at dette opdages. For det andet kan dokumentation tjene et udviklingsformål: Man beskriver handlinger og virkninger og kan derfra uddrage læring om god praksis. I praksis tjener dokumentation ofte også et kommunikationsformål: Man meddeler sig fx til kollegaer i andre vagtlag om udførte handlinger og forhold, det er vigtigt at være opmærksom på, eller man bruger sin egen dokumentation som støtte for hukommelsen. I denne rapport ser vi på dokumentation, der tjener alle tre ovennævnte formål, og dokumentation er her karakteriseret ved: at være skriftlig at omhandle borgerne direkte. Med denne afgrænsning af dokumentation udelukker vi andet papirarbejde /computerarbejde fx vagtplanlægning, madbestilling, kursusplanlægning mv. 7

8 De typer af dokumentation, vi ser på, er: Journalnotater, medicinark, fokusområder/indsatsområder, døgnrytmeplaner mv. i VI- TAE og CARE 1 Tjeklister Kalendere Notesbøger Dokumentation i mapper og skemaer i borgernes hjem Adviser. 1.2 Kort om undersøgelsen Undersøgelsen består af en tidsundersøgelse og en praksisundersøgelse. Tidsundersøgelsen afdækker, hvor lang tid medarbejderne på udvalgte områder i ældreplejen bruger på dokumentation og anden indirekte borgertid på en arbejdsdag. Tidsopgørelserne er baseret på selvindberetning fra 198 medarbejdere på ældreområdet. Disse medarbejdere er udvalgt 2, så de dækker: plejecentre 3, den udekørende sygepleje, hjemmeplejen 4, træningsområdet alle tre geografiske områder (Nord, Vest og Syd) terapeuter, udekørende sygeplejersker, SOSU- og plejehjemsassistenter og andre SO- SU-medarbejdere. De udvalgte medarbejdere er blevet bedt om at udfylde et tidsregistreringsskema, hver gang de har været i dagvagt i uge Selvregistrering af tidsforbrug er forbundet med en vis usikkerhed. Se Bilag 1 for en nærmere gennemgang af de metodiske forbehold. Undersøgelsen dækker både hverdage og weekender og svarprocenten er på 93 %. Tabellen nedenfor viser de forskellige opgavekategorier, arbejdstiden er opgjort på. Den anvendte metode beskrives i Bilag 1. 1 På det tidspunkt, da praksisundersøgelsen så på hjemmeplejen og plejecentre, var VITAE Randers Kommunes omsorgssystem. På tidspunktet for observationer i hjemmesygeplejen og i træningen var der lige gennemført et skift til CARE. 2 Randers Kommune har udvalgt de konkrete enheder, der indgår i undersøgelsen. KORA har som hovedregel udvalgt de konkrete medarbejdere. Disse er udvalgt ud fra hensyn til at få målinger fra så mange dagvagter som muligt i den relevante tidsperiode og hensyn til både at dække hverdage og weekender. 3 De undersøgte enheder er fra Område Nord: Møllevang og Åbakken, Område Vest: Borupvænget og Kollektivhuset, Område Syd: Svaleparken og Tirsdalen. 4 De undersøgte enheder er fra Område Nord: Spentrup/Møllevang og Tørslev/Havndal, Område Vest: Borupvænget og Kollektivhuset, Område Syd: Dragonparken og Kristrup/Assentoft 5 Nogle enheder kunne ikke registrere i uge 24, så de gjorde det i uge 25. 8

9 Tabel 1.1 Opgavekategorier Opgavekategori Definition Dokumentation Notater (VITAE) Journalnotater Øvrig VITAE dokumentation Visitation Anden dokumentation* Døgnrytmeplan, helhedsbeskrivelse, fokusområder og planer, specialark, medicinark, samarbejdsbog mv. Funktionsvurdering, visitation af ydelser, afgørelse mm. Dokumentation, der ikke er i VITAE Advis Advis (VITAE) Læse og skrive adviser Møder Morgenmøde Øvrige møder Pauser Kurser Pauser Kurser Anden tid Anden tid** Al øvrig tid herunder fx køkkenarbejde, madbestilling, elevvejledning mv. Vejtid Vejtid Tid brugt på vej fra en adresse til en anden Brugertid Brugertid Tid hos brugerne (Dokumentation i hjemmet registreres som advis, notater, øvrig VITAE dokumentation, visitation eller anden dokumentation og IKKE som brugertid.) Note: *Det skal bemærkes, at tid (ca. 10 minutter pr. medarbejder og dag) til udfyldelse af tidsundersøgelsesskemaerne, ifølge personalet fra praksisundersøgelsen, for nogens vedkommende er registreret under kategorien Anden dokumentation. Det betyder, at denne kategori formentlig er højere end normalt. ** Hvis der har været tid i skemaerne, der ikke er redegjort for, er det placeret som Anden tid. Praksisundersøgelsen undersøger, hvordan udvalgte medarbejdere på to plejecentre, i to hjemmeplejedistrikter, i et sygeplejeområde og i et træningsområde i praksis arbejder med dokumentation 6. Praksisundersøgelsen er baseret på otte hele observationsdage, hvor vi har observeret 16 forskellige medarbejdere. Når det var muligt, har vi aktivt spurgt ind til medarbejdernes dokumentationspraksis, deres syn på dokumentation samt deres ønsker til omsorgssystemet. Endvidere var der hver dag indlagt lidt ledig tid til sammen med den observerede at samle op på dagens observationer 7. På plejecentrene har vi besøgt tre afdelinger. På det ene plejecenter har vi observeret en afdeling, som vi kalder Afdeling 1 i to hele dage. Her har vi observeret SOSU-hjælpere om formiddagen og SOSU-assistenter om eftermiddagen. På det andet plejecenter har vi observeret SOSU-hjælpere på en afdeling, vi kalder Afdeling 2 to formiddage og SOSUassistenter på en afdeling, vi kalder Afdeling 3 to eftermiddage 8. I hjemmeplejen har vi observeret arbejdet i to forskellige plejegrupper, som ligger i hvert sit distrikt. Programmet var for begge dage, at vi observerede en SOSU-hjælper fra kl til 12.30, hvorefter vi observerede en SOSU-assistent fra kl til På træningsområdet har vi observeret en sagsbehandlende ergoterapeut fra kl. 8 til Medarbejderne er udvalgt af Randers Kommune. Der er så vidt muligt valgt medarbejdere, der også deltog i tidsundersøgelsen. 7 Praksisundersøgelen er gennemført af tre konsulenter, der har taget udgangspunkt i en fælles observationsguide. På plejecentrene har to konsulenter fulgt de samme afdelinger på to forskellige dage. 8 Se afsnit for en beskrivelse af konsekvenserne af, at medarbejdergrupperne er observeret på forskellige tidspunkter. 9

10 Om eftermiddagen observerede vi to trænende fysioterapeuter. Den ene fra kl til Den anden fra kl til På sygeplejeområdet har vi observeret en hjemmesygeplejerske fra kl til Metodiske overvejelser om praksisundersøgelsens resultater Der er to metodiske forhold, som har betydning for anvendelsen af praksisundersøgelsens resultater: For det første udgør vores observationer af de udførende medarbejderes dokumentationspraksis korte nedslagspunkter blandt få medarbejdere i en stor og forgrenet ældrepleje. Vi kan derfor ikke vurdere, i hvilket omfang de observerede medarbejdere, deres dokumentationspraksis og deres perspektiver på arbejdet med dokumentation er repræsentative for ældreplejen som helhed. For det andet påvirker det medarbejderne at have en observatør med. Det kan både ske ved, at medarbejderen arbejder mere samvittighedsfuldt end normalt, og ved at medarbejderen bliver stresset og begår flere fejl. Vi har forsøgt at minimere denne påvirkning ved at understrege hjælpernes anonymitet og undersøgelsens fokus på dokumentation. Endvidere har vi nøje spurgt ind til, om der er noget, som har været anderledes, eller om det har påvirket arbejdsdagen, at vi har været med. Ovenstående forhold begrænser rækkevidden af undersøgelsens konklusioner. De resultater, der bekræfter eksisterende viden eller antagelser i Randers Kommune, kan umiddelbart anvendes i det videre arbejde med dokumentationsplatformen. De resultater, der er nye, bør valideres yderligere, inden de anvendes. 10

11 2 Konklusion og opmærksomhedspunkter Dokumentationspraksis Undersøgelsen peger på, at mundtlig kommunikation og koordinering samt papirdokumentation på diverse skemaer og tjeklister generelt er et vigtigt supplement til VITAE/CARE. Nedenfor opridses undersøgelsens resultater angående dokumentationspraksis i VI- TAE/CARE. De observerede medarbejdere vurderer generelt, at VITAE grundlæggende har fungeret godt, men at systemet kan være langsomt. Der er fortsat udfordringer forbundet med brugen af CARE, der er nyintroduceret i kommunen. Dokumentation i systemerne er en fuld integreret del af medarbejdernes arbejde i sygeplejen og på træningsområdet. Indtrykket er, at SOSU-hjælperne har en væsentlig opgave med dokumentation i VITAE på én plejecenterafdeling. De øvrige observerede SOSU-hjælpere dokumenterede kun meget begrænset i VITAE. Dette understøttes af udsagn fra hjemmesygeplejen, hvor det fremhæves, at hjælperne dokumenterer (for) lidt. Assistenterne har flere dokumentationsopgaver og dokumenterer mere i VITAE end hjælperne, og det opleves som en fuld integreret del af assistenternes arbejde både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke kan sige noget om, hvorvidt forskellen på SOSU-assistenterne og SOSU-hjælpernes dokumentationspraksis er hensigtsmæssig eller ej. Der er bred enighed om, at dobbeltdokumentation er uhensigtsmæssig. Flere peger således på, at det i VITAE er nødvendigt at indtaste de samme oplysninger flere steder. Det kan fx være, hvis en borger er faldet, så skal blodtryk, blodværdier mv. skrives flere steder. I CARE opleves vanskeligheder med at gå fra en advis til en henvendelse og fra journalen og til advis. Det påpeges, at fokusområderne i VITAE kan være svære at finde rundt i fx fordi de ikke altid får logiske navne. Det påpeges også, at det er uhensigtsmæssigt at have standardfokusområder på plejecentrene - fx ernæring - fordi de ikke er relevante for alle beboerne. I CARE opleves det, at det er svært at få overblik over borgerne. Der skal klikkes i arkene, før man kan læse mere end først linje af en note. Det store behov for skriftlighed i modsætning til fx afkrydsningsmuligheder påpeges også som uhensigtsmæssigt. I hjemmeplejen ser assistenterne frem til at få CARE, der giver bedre muligheder for at koordinere og udveksle viden på tværs af kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Tilgang til dokumentation Det overordnede indtryk fra undersøgelsen er, at der generelt er en positiv holdning til dokumentation i alle enheder. Det er dog de typer af dokumentation, som medarbejderne oplever, kan understøtte arbejdet, der opfattes positivt. Holdningen til dokumentation, som 11

12 ikke opleves som meningsfuld, er negativ. Sandsynligheden er størst for, at meningsfuld dokumentation bliver lavet. Den dokumentation, der er målrettet enheden fx egne tjeklister, notesbøger osv., opfattes generelt som meningsfuld, og her dokumenteres flittigt. Der er til gengæld forskel på, hvordan forskellige enheder og medarbejdergrupper opfatter den it-baserede dokumentation i VITAE/CARE, der er fælles for hele ældreområdet. Lidt forenklet har vi observeret tre overordnede tilgange til dokumentation i VITAE i praksisundersøgelsen: Den integrerede, den skeptiske og den fremmedgjorte. Den integrerede: Dokumentationen er overvejende meningsfuld og til at finde ud af Medarbejderne med autorisation - hjemmesygeplejerskerne, terapeuterne og assistenterne - har generelt denne tilgang. For hjemmesygeplejerskerne og terapeuterne giver introduktionen af CARE dog nogle udfordringer. VITAE indgår som en naturlig del af assistenternes arbejde, og dokumentationen opfattes som hovedregel som vigtig. Det påpeges dog, at der er standard fokusområder, som skal oprettes for alle, også selvom det ikke vurderes som relevant. Afdeling 1 har også denne tilgang. Det er den afdeling, der har størst fokus på dokumentation i VITAE. Her opfatter både assistenter og hjælpere dokumentationen som vigtig og meningsfuld, og dokumentation bruges både som kommunikationsværktøj internt på afdelingen og som grundlag for tæt daglig faglig sparring med centersygeplejersken. Der er også SOSU-hjælpere fra hjemmeplejen, som har denne tilgang. Den skeptiske: Den generiske it-baserede dokumentation giver ikke mening i det daglige arbejde Afdeling 2 har denne tilgang. Her er det uklart for SOSU-hjælperne, hvad dokumentationen i VITAE bruges til, og de opfatter det primært som en kontrolforanstaltning, som ikke giver nogen værdi på afdelingen. Den fremmedgjorte: It-baseret dokumentation er svær at finde ud af Observationerne gav indtryk af, at nogle SOSU-hjælpere fra hjemmeplejen oplever den skriftlige dokumentation som udfordrende og tidskrævende. Dette selvom observationerne af praksis kun viste en meget begrænset dokumentation og ingen eksempler på travlhed eller manglende tid til dokumentation for hjælperne. Observationerne gav flere eksempler på SOSU-hjælpere, som ikke er fortrolige med systemet og/eller computere. Samme pointe blev af en af de observerede fremført som værende en udfordring i et plejecenter. 12

13 Tilstedeværelsen af disse forskellige tilgange bør tages i betragtning i udformningen af den fælles dokumentationsplatform, og de peger i retning af, at brugen af generiske dokumentationssystemer som VITAE kræver et eksplicit og vedvarende fokus. Tidsforbrug og anvendelse Undersøgelserne viser samlet set, at sygeplejeområdet og træningsområdet bruger mest tid på dokumentation (21 % og 18 %). Plejecentrene og hjemmeplejen bruger begge 8 % af arbejdstiden på dokumentation. I både hjemmeplejen og på plejecentre dokumenterer SOSU-assistenterne mere end SOSU-hjælperne (16 % mod 6 %). Assistenterne efterlyser generelt mere tid til dokumentation og anden indirekte borgertid. På plejecentrene er der store forskelle på tidsforbruget til dokumentation på tværs af afdelingerne. Det er tydeligt, at de enheder, der bruger meget tid på dokumentation, bruger meget tid i VITAE. Praksisundersøgelsen viser, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvor meget man dokumenterer i VITAE, og hvad man oplever at få ud af systemet, jf. beskrivelsen af den integrerede tilgang til dokumentation ovenfor. Og de medarbejdere, der er bruger VITAE meget, oplyser, at de synes, det er tiden værd. Undersøgelsen har ikke grundlag for at sige, om flittig dokumentation i VITAE giver bedre pleje og hjælp til borgerne, end andre og mindre tidskrævende dokumentationsformer gør. Vi kan derfor ikke siget noget om, hvorvidt tidsforbruget til dokumentation i VITAE er givet godt ud, eller at tiden kunne være brugt mere hensigtsmæssigt på andre aktiviteter. Det skal dog bemærkes, at hjemmesygeplejen og til dels terapeuterne efterspørger mere dokumentation fra plejen. Opmærksomhedspunkter Undersøgelsen peger på flere områder, som Randers Kommune kan have opmærksomhed på i arbejdet med den fælles dokumentationsplatform. Dokumentation og kommunikation glider sammen i praksis. Det bør indgå i overvejelserne, når den fælles platform udformes. Dokumentation i generiske systemer tager tid. Derfor er Randers Kommunes arbejde med kortlægning af minimumsstandarder for dokumentation yderst relevant, så der ikke i den fælles platform opbygges et unødvendigt stort dokumentationsapparat. Randers Kommune bør have særskilt opmærksomhed på, at de forskellige tilgange til dokumentation stiller særlige krav til både udformning og implementering af dokumentationsplatformen. Det øger chancen for, at dokumentationen bliver udført, når den opleves som anvendelig i det daglige arbejde. I udviklingen af dokumentationsplatformen bør der derfor være: fokus på, hvilke informationer der understøtter den daglige praksis eksplicit ledelsesfokus på, at dokumentationen nyttiggøres på en synlig måde i arbejdet fokus på at synliggøre, hvad andre faggrupper bruger dokumentationen til, og hvilke krav det stiller til dokumentationen. 13

14 For de medarbejder, der har en fremmedgjort tilgang til dokumentation, bør Randers Kommune være opmærksom på, hvordan deres dokumentationsopgaver kan lettes. Fx ved at sikre: at det er let at logge på computere/iphones at der er afkrydsningsmuligheder for standarddokumentation, så krav om skriftlige formuleringsevner begrænses at der er mulighed for at bruge værktøjer, der letter skriftlig formulering (fx itrygsæk) at gruppen ikke pålægges mere dokumentation, end det er nødvendigt et eksplicit og vedvarende ledelsesfokus. 14

15 3 Tidsforbrug til dokumentation Her gennemgår vi resultaterne fra tidsundersøgelsen samt de observationer af tidsforbruget til dokumentation, som var et resultat fra praksisundersøgelsen. Undersøgelsen beskæftiger sig kun med dagvagten. Overordnet set støtter resultaterne fra praksisundersøgelsen tidsundersøgelsens resultater. Der er dog en tendens til, at resultaterne fra tidsundersøgelsen overestimerer tidsforbruget til dokumentation en smule. Tidsundersøgelsen viser samlet set 9 : Sygeplejeområdet (de udekørende) og træningsområdet bruger mest tid på dokumentation (21 % og 18 %). Plejecentrene og hjemmeplejen bruger begge 8 % af arbejdstiden på dokumentation. SOSU-assistenterne dokumenterer betydeligt mere end SOSU-hjælperne i hjemmeplejen og i plejecentrene (16 % mod 6 %) Der er store forskelle på tidsforbruget til dokumentation på tværs af plejecenterafdelingerne. (Mellem 3 % og 17 % - disse tal er dog usikre pga. få respondenter på hvert plejecenter) Resultaterne fremlægges nedenfor. 3.1 Resultater fra tidsundersøgelsen Tidsundersøgelen viser, at sygeplejeområdet bruger mest tid på dokumentation (21 %). I forhold til de øvrige fagområder bruger de klart mest tid på journalnotater og på visitation. Træningsområdet bruger 18 % af tiden på dokumentation. Her bruges størstedelen af tiden på øvrig VITAE dokumentation og anden dokumentation. Plejecentrene og hjemmeplejen bruger begge 8 % af deres tid på dokumentation. 9 Der er ikke mange nyere undersøgelser, der opgør tidsforbruget til dokumentation på ældreområdet. To undersøgelser fra henholdsvis 2009 og 2010 (Deloitte: Kortlægning og måling af administrative opgaver i plejeboliger mv., og KL: Hjemmesygepleje) tegner dog et billede af dokumentationen på henholdsvis plejecentre og i hjemmesygeplejen, der minder om det, der findes i Randers Kommune. Det skal bemærkes, at disse undersøgelser ikke er fuldstændig sammenlignelige med nærværende undersøgelse. 15

16 Figur 3.1 Tidsforbrug til dokumentation fordelt på fagområder. Procent af samlet arbejdstid 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Hjemmeplejen Plejecentre Sygeplejen Træning Notat Øvrig Vitae Visitation Anden dok Der indgår fire faggrupper i tidsundersøgelsen. Sygeplejersker, terapeuter, SOSU-assistenter (herunder plejehjemsassistenter) og SOSU-medarbejdere (herunder SOSU-hjælpere, hjemmehjælpere og husassistenter). For sygeplejen og i træningen er det henholdsvis sygeplejersker og terapeuter, der indgår. Det vil sige, at resultaterne for disse faggrupper er identiske med resultaterne for fagområderne. For hjemmeplejen og for plejecentrene indgår både SOSU- og plejehjemsassistenter og andre SOSU-medarbejdere. Nedenfor vises tidsundersøgelsens resultat for de to medarbejdergrupper. Figur 3.2 Tidsforbrug til dokumentation fordelt på medarbejdergrupper. Procent af samlet arbejdstid 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% SOSU-assistent SOSU-medarbejder Notater Øvrig Vitae dok. Visitation Anden dokumentation Som det fremgår af Figur 3.2 ovenfor, varierer de to medarbejdergruppers tidsforbrug til dokumentation. SOSU-medarbejderne bruger markant mindst tid på dokumentation (samlet set 6 % af arbejdstiden), mens SOSU- og plejehjemsassistenterne bruger 16 % af arbejdstiden på dokumentation. Samtidig ses, at anden dokumentation fylder relativt meget i SO- 16

17 SU-medarbejdernes dokumentationsarbejde, mens dokumentation i VITAE fylder relativt meget hos assistenterne. Disse forskelle er ikke overraskende, da assistenterne typisk har andre og flere dokumentationsopgaver end de øvrige SOSU-medarbejdere. For eksempel er det kun assistenterne, der opretter fokusområder i VITAE. Det skal også understreges, at andelen af anden dokumentation formentlig er overestimeret grundet den tid, der er anvendt til at udfylde tidsregistreringsskemaerne. 3.2 Dokumentationstid i praksisundersøgelsen vs. tidsundersøgelsen I det følgende sammenlignes resultaterne fra tidsundersøgelsen og praksisundersøgelsen for henholdsvis plejecentre og hjemmeplejen. Samlet set tyder praksisundersøgelsen på, at tidsundersøgelsen overestimerer tidsforbruget til dokumentation en smule Plejecentrene I praksisundersøgelsen har vi observeret SOSU-hjælperes, SOSU-assistenters og plejehjemsassistenters praksis. Vi har primært observeret SOSU-hjælpere om formiddagen og SOSU- og plejehjemsassistenter om eftermiddagen. Det kan give en skævhed i observationerne af dokumentationen, at vi ikke har observeret de enkelte medarbejdere i én hel vagt. Observationerne er derfor støttet af interview med de observerede personer om deres dokumentation i hele vagten. Praksisundersøgelsen støtter, at SOSU- og plejehjemsassistenter bruger mere tid på dokumentation end SOSU-hjælpere, og både praksisundersøgelsen og tidsundersøgelsen peger på, at der er relativ stor variation i tidsforbruget til dokumentation på forskellige plejecentre. I tidsundersøgelsen spænder tidsforbruget mellem 3 % og 17 % af arbejdstiden 10, og også praksisundersøgelsen antyder, at der er relativt store forskelle, selvom tidsundersøgelsen, som nævnt, overestimerer tidsforbruget en smule. Vi observerede således typisk lavere dokumentationstid på observationsdagene end den dokumentationstid, der fremgik af tidsundersøgelsen for de medarbejdere, der indgik i begge undersøgelser. Der var dog ikke tale om store forskelle, og de forskelle mellem afdelingerne, der fremgik af tidsundersøgelsen, kunne genkendes i praksisundersøgelsen. Forskellene mellem plejecenterafdelinger beskrives nærmere i næste kapitel Hjemmeplejen I hjemmeplejen har vi observeret SOSU-hjælpere om formiddagen og SOSU-assistenter om eftermiddagen. Praksisundersøgelsen tyder også her på, at SOSU-assistenterne bruger væsentligt mere tid på dokumentation end SOSU-hjælperne. Dette er i overensstemmelse med tidsundersøgelsen. Det var fælles for det to observationsdage, at SOSU-hjælperne kun brugte meget begrænset tid på dokumentation. Der blev kun observeret ganske få minutters dokumentation, og tidsundersøgelsen viser også, at dokumentationstiden er lav for den af de observerede SO- SU-hjælpere, der deltog i målingen. 10 Disse tal er dog noget usikre, da antallet af respondenter fra de enkelte plejecentre er begrænset. 17

18 SOSU-assistenterne i hjemmeplejen brugte på observationsdagene 30 til 35 minutter på dokumentation. Den assistent, der også deltog i tidsundersøgelsen, havde her et gennemsnitligt tidsforbrug til dokumentation på 43 minutter pr. dag Hjemmesygeplejen I hjemmesygeplejen har vi observeret en hjemmesygeplejerske på en otte timers dagvagt. Praksisundersøgelsen peger også her på, at tidsundersøgelsen har overestimeret tidsforbruget til dokumentation. Tidsforbruget til dokumentation på denne vagt var omkring 85 minutter dvs. ca. 18 % af arbejdstiden. Medarbejdernes gennemsnitlige tidsforbrug til dokumentation i tidsundersøgelsen var på 104 minutter pr dag Træningsområdet På træningsområdet har vi observeret en sagsbehandlende ergoterapeut en formiddag. Medarbejderen havde akutdag, hvilket betyder, at der var mere dokumentation end på en normal vagt. Medarbejderen brugte ca. 30 % af arbejdstiden på dokumentation. Det kan ikke på den baggrund vurderes, om tidsundersøgelsen over- eller underestimerer tidsforbruget for terapeuterne Vi observerede ligeledes to fysioterapeuter. Den ene fysioterapeut, vi observerede, brugte 15 minutter på dokumentation efter en holdtræning. Dette var dog atypisk meget, og derfor kan der heller ikke på den baggrund siges noget om tidsundersøgelsens præcision. Den anden fysioterapeut observerede vi i 75 minutter, hvor de 60 minutter blev brugt til dokumentation. Det var indtrykket, at vi observerede dagens samlede dokumentation. Det gennemsnitlige tidsforbrug til dokumentation i tidsundersøgelsen var for den observerede medarbejder 66 minutter. Den korte observationstid betyder, at vi ikke på den baggrund kan sige, om tidsundersøgelsen over- eller underestimerer tidsforbruget. 18

19 4 Dokumentation i praksis I de følgende afsnit beskrives den praktiske brug af VITAE og andre dokumentationsformer for plejecentrene og hjemmeplejen. Undervejs forholder vi os til de former for kommunikation, koordination og vidensdeling, der finder sted mellem medarbejderne, samt i hvilket omfang disse er knyttet an til den elektroniske dokumentationsplatform. Vi gengiver også de forskellige perspektiver og tilgange til dokumentationsarbejdet, som vi er blevet præsenteret for af medarbejderne. 4.1 Plejecentrenes dokumentation Som tidligere nævnt, er der observeret otte medarbejdere, der arbejder på tre forskellige afdelinger på to forskellige plejecentre. Ifølge de observerede medarbejdere var der tale om almindelige dage. En af SOSU-sassistenterne havde dog lidt mere mødeaktivitet end almindeligvis. Undersøgelsen peger samlet set på Hovedparten af de observerede medarbejdere betragter VITAE som et godt redskab, men alle er enige om, at VITAE kan være langsomt, og det ikke alle, der er lige fortrolige med systemet og med computere generelt. Der er bred enighed om, at dobbeltdokumentation er uhensigtsmæssig. Medarbejderne oplever, at de skal dokumentere dobbelt, fx i forbindelse med fald, hvor blodtryk, blodværdier mv. skal skrives flere steder. Fokusområderne kan være svære at finde rundt i, og det påpeges, at det er uhensigtsmæssigt med standard -fokusområder (fx ernæring) for alle beboere, når det ikke er relevant. Det påpeges også, at der er relativt meget fritekst i VITAE, som med fordel kunne være mere afkrydsningsbaseret. Der er forskel på SOSU-hjælperes og SOSU-assistenters dokumentation. Generelt dokumenterer SOSU-assistenterne mest, og på både afdeling 2 og 3 er indtrykket, at hjælpernes dokumentation i VITAE er meget begrænset. På afdeling 1 dokumenterer hjælperne også relativt meget i VITAE. Der er stor forskel på anvendelsen af VITAE på tværs af afdelingerne. På afdeling 1 er VITAE integreret i afdelingens arbejde og kernen i dokumentationen. På afdeling 2 dokumenteres der betydeligt mindre i VITAE, og brugen af systemets informationer er begrænset. På afdeling 2 opfattes VITAE som et kontrolværktøj. På afdeling 1 opfattes VITEA som et arbejdsredskab. Øvrige dokumentations- og kommunikationsværktøjer er mest vigtige på afdeling 2 og 3, hvor VITAE ikke fylder så meget. Dog er de løbende mundtlige beskeder helt centrale i løbet af vagten alle steder. Holdningen til dokumentation som sådan er ikke negativ på nogen af afdelingerne, men når dokumentationen ikke opleves som direkte anvendelig, opleves den ikke som meningsfuld. 19

20 Undersøgelsen gennemgås nærmere nedenfor. Vi beskriver først arbejdet med dokumentation på de tre afdelinger, og dernæst beskriver vi tilgangen til dokumentation Dokumentationsarbejde På Afdeling 1 er VITAE kernen i dokumentationen og en meget integreret del af afdelingens arbejde. Her bruger både SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter VITAE på daglig basis. Vigtige bemærkninger om borgerne skrives i journalnoter, og derudover oprettes og skrives der i fokusområder, døgnrytmeplaner, medicinark mv. Udover VITAE dokumenteres der også på anden vis. Det fremgår af et skema, hvornår beboerne skal i bad, og der sættes et minus, hvis det ikke er sket. Der skrives ikke noget, hvis det er sket. Der er også enkelte beboere, der har afføringsskemaer eller lignende men kun i særlige tilfælde. Der er kun medicinen, der systematisk dobbelttjekkes med en tjekliste. Den ligger på kontoret, og medarbejderne skriver deres initialer på den, når der er givet medicin. De gør det ikke straks, men når de alligevel kommer forbi kontoret. Den person, der er sidst på vagten, tjekker skemaet. Det er VITAE, der afleverer informationer mellem de forskellige vagtlag. Når medarbejderne møder ind om morgenen, holdes der morgenmøde på kontoret ved computeren, og der læses journalnoter op fra det seneste døgn. Henvises der i noter til fx fokusområder, tjekkes det også i plenum. Og hvis medarbejderen har været væk i mere end én dag, er man forpligtiget til selv at få læst op på journalnoterne. Mens der læses op, skriver medarbejderne informationerne ned på små blokke, de har med i lommen. På afdelingen er papirkalenderen afdelingens huskeseddel. Den læses op til morgenmøderne i lighed med journalnotaterne og studeres og opdateres i løbet af dagen. De har også forsøgt at anvende VITAE som kalender ved at sende adviser til dem selv for at få påmindelser på computeren. Det er de dog stoppet med, fordi de oplevede det som en fejlkilde. Om formiddagen bruges tiden i høj grad sammen med beboerne, der skal hjælpes op, i bad, have medicin og mad osv. Efter kl. 13, hvor morgenplejen er klaret, er der mere ro på afdelingen, og der bruges tid på dokumentation og planlægning, oprydning samt opfyldning. Der dokumenteres dog også om formiddagen på afdeling 1. Har medarbejderne fri kl , dokumenterer de fx efter kl. 11, hvor der kan være mindre brugertid. De skriver løbende på de små blokke, så de kan huske, hvad de skal have ind i systemet. En af de observerede SOSU-hjælpere fortalte, at det ikke var unormalt, at hun brugte 30 minutter på dokumentation på en vagt. Dette blev også understøttet af direkte observationer. SOSU-assistenterne på afdeling 1 fortalte, at de typisk brugte 45 til 60 minutter på dokumentation på en vagt. På den ene observationsdag var tidsforbruget dog noget mindre, da computerne var optaget, og en anden assistent lavede det meste af dokumentationen den konkrete dag. På den anden observationsdag brugte assistenten en stor del af eftermiddagen på mødeaktivitet, og dokumenterede ca. 30 minutter. Dagen efter dokumenterede hun i flere timer. På Afdeling 2 er VITAE ikke en nær så integreret del af arbejdet. Computeren står på kontoret, som ligger et godt stykke nede ad den lange gang, der udgør afdelingen. Det var tydeligt, at det var fælleskøkkenet, der var afdelingens hjerte. Kontoret anvendes mindre hyppigt særligt af SOSU-hjælperne. 20

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Dokumentation i den offentlige sektor

Dokumentation i den offentlige sektor 9.7.2007 Notat 15959 MELA/kiak Dokumentation i den offentlige sektor FTF-undersøgelsen blandt offentligt ansatte FTF-ledere viser, at FTFarbejdspladserne i høj grad skal dokumentere deres arbejde og at

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Sengeløse Plejecenter 3. november 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr. 63448-15

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Januar Care Borgerjournal Aabenraa Kommune

Januar Care Borgerjournal Aabenraa Kommune Care Borgerjournal Aabenraa Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Anmod om adgang... 4 3. Det kan du se... 6 4. Stamdata... 6 5. Øvrige ydelser... 7 6. Journal... 7 7. Medicin... 8 8. Målinger... 8 9.

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Plejecenter Plushøj Plushøj 18 4673 Rødvig Plejecenterleder Malene Thorup Haagensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm

Læs mere

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Syddjurs Kommune Januar 2012 Notat til Syddjurs Kommune Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen Januar 2012 WWW.BDO.DK 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Formål... 3 3 Hjemmesygeplejen

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 16. november 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 16. november 2015 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 16. november 2015 Plejecenter Brohøj Brohøj 27 4672 Klippinge Teamleder Tatjana Frimurer Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator Mette

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 19. november 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 19. november 2015 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 19. november 2015 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Plejecenterleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder

Læs mere

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Evaluering - indhold... 3 3 Evaluering - tidsplan... 6 4 Evaluering - metoder... 6 5 Om opgaven på Søhusparken

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning

Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning Oktober 2016 Side 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Anmod om adgang...3 3. Det kan du se...6 4. Stamdata...7 5. Øvrige ydelser...7 6. Journal...8 7. Målinger...8

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 17. april 2013

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 17. april 2013 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den Centerleder Lennart Christiansen Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe Østergaard-Nielsen

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Dokumentation og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen

Dokumentation og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen Side 1 af 7 FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 30. juli 2007 og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen FOA har i perioden fra d. 25. maj til den 3. juni 2007 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede

Læs mere

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december 2014. Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr. NOTAT SUOC - Team Udvikling 17. marts 2015 Uanmeldt kommunalt tilsyn Din Fleksible Service 1. december 2014 Tilsynsrapport Endelig version Indledning Kommunerne har efter Lov om Social Service (SEL) 151

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Centerleder Gitte Larsen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Socialrådgivere bruger 14 procent af deres tid på kontakt til børn og forældre og 86 procent på øvrige opgaver Marts 2008 Som et led i Dansk Socialrådgiverforenings

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven Sundheds- og Ældreområdet Tilsynsrapporter Solbjerghaven 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE indholdsfortegnelse...2 Embedslægens tilsynsrapport...4 kommunalt uanmeldt tilsyn...26 kommunalt anmeldt besøg...31 2 3

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Lokalcenter Rosengård Uanmeldt tilsyn December 2011 WWW.BDO.DK 1 Oplysninger Plejecentrets navn og adresse Lokalcenter

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 13/ på Områdecentret Kastaniegården

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 13/ på Områdecentret Kastaniegården Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 13/11 2008 på Områdecentret Kastaniegården Tilsynsskemaet følger de områder, der ifølge bekendtgørelsen som minimum skal afdækkes ved tilsynet. Beboerne Tilsynet

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Et øjebliksbillede af laksantia behandling af obstipation hos Ryetbo plejehjemmets 94 beboer fordelt på 6 afdelinger 30 august 2014.

Et øjebliksbillede af laksantia behandling af obstipation hos Ryetbo plejehjemmets 94 beboer fordelt på 6 afdelinger 30 august 2014. Et øjebliksbillede af laksantia behandling af obstipation hos Ryetbo plejehjemmets 94 beboer fordelt på 6 afdelinger 30 august 2014. Antal beboer, der - ikke får med laksantia 18 19,1 % - ikke får fast,

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Årsrapport Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune 2013 Indledning Efter lov om Social Service 151, er Kommunalbestyrelsen forpligtet Tlf. til 62 23 30 00 at føre tilsyn med plejeboligenhederne i Svendborg

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Baldersbo Plejecenter 13. oktober 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr.

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012

Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012 Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012 Dokumentationskrav til hjemmesygeplejersken Nationale: SSTs vejledning

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4A Børnemodtagelsen - RRA Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Roskilde Kommune Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Kastanjehaven Plejecenter Juni 2010 Tilsynet er udført den 30. juni 2010 i tidsrummet kl. 10.15 15.

Roskilde Kommune Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Kastanjehaven Plejecenter Juni 2010 Tilsynet er udført den 30. juni 2010 i tidsrummet kl. 10.15 15. Roskilde Kommune Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Kastanjehaven Plejecenter Juni 2010 Tilsynet er udført den 30. juni 2010 i tidsrummet kl. 10.15 15.30 2 Formål Formålet med det uanmeldte tilsyn er: At afdække

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland

Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Evaluering af Mariagerfjord Kommunes fremskudte visitation på Sygehus Himmerland Indledning Mariagerfjord Kommune har i godt 1½ år haft fremskudt visitation på Sygehus Himmerland i Hobro. Dette er en evaluering

Læs mere

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november. Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA Kampagne og Analyse 9. december 2009 Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA har i perioden 24. november 2009 til 2. december 2009 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn INDHOLDSFORTEGNELSE Gennemførelse af uanmeldte tilsyn på... 2 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning...

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 12. november 2015 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Plejecenterleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen Oplægget har afsæt i Samarbejde mellem Rehabiliteringsenheden og Myndighedsafdelingen Det

Læs mere

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd.

Læs mere

Tidsregistrering Genoptræning og vedligeholdelsestræning i Randers Kommune

Tidsregistrering Genoptræning og vedligeholdelsestræning i Randers Kommune Tidsregistrering Genoptræning og vedligeholdelsestræning i Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 1 2 FORMÅL... 1 3 INDHOLD OG METODE... 1 3.1 Planlægning... 1 3.2 Instruktion til ledere...

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 16. august 2011, uanmeldt tilsyn på

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Human Care. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9. november 2015 kl

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Human Care. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9. november 2015 kl Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Human Care Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9.

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere