Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg 2015

Transkript

1 NOTAT BORA KONTAKT: Bodil Rasmussen - BORA@FTF.DK - TLF: Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg 2015 FTF gennemførte i foråret 2015 en undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg. Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmer af uddannelsesudvalg, udpeget af enten FTF- eller LO-organisationer. Undersøgelsen viser, at mange uddannelsesudvalg er velfungerende, men at der er gode muligheder for at forbedre udvalgenes arbejdsbetingelser og dermed udbyttet for både udvalg og institution. FTF anbefaler derfor en række temaer til drøftelse i uddannelsesudvalg og bestyrelser. Om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til alle FTF-organisationsudpegede og LOorganisations-udpegede medlemmer af uddannelsesudvalg på professionshøjskoler og erhvervsakademier 1. Undersøgelsen er udsendt til medlemmer af 164 uddannelsesudvalg (147 personer). 13 personer har fået tilsendt to spørgeskemaer, fordi de sidder i to uddannelsesudvalg. To personer sidder i tre udvalg og har fået tilsendt 3 spørgeskemaer. 11 udvalgsmedlemmer er udgået af undersøgelsen, fordi de ikke (længere) er medlem af et uddannelsesudvalg eller fordi de har været medlem af et uddannelsesudvalg i så kort tid, at de ikke har deltaget i møder og dermed haft forudsætninger for at svare på spørgsmålene. Ud af de resterende 153 udvalgsmedlemmer har 84 svaret på spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 55 procent. Svarene er fordelt med 58 som er medlem af uddannelsesudvalg på professionshøjskoler, og 26 som er medlem af uddannelsesudvalg på erhvervsakademier. På grund af det relativt lille talmateriale kan det være svært at trække sikre konklusioner ud af undersøgelsen. Men den peger på en række tendenser, som er beskrevet nedenfor. Hvor det vurderes relevant, er der foretaget sammenligninger af svar fra en tilsvarende undersøgelse blandt FTF-organisationsudpegede medlemmer i Sammenligninger, der 1 Forudsat at FTF har kontaktoplysninger i form af adresse på udvalgsmedlemmet, hvilket er tilfældet for langt de fleste udvalgsmedlemmer. Side 1 af 26

2 viser udvikling fra 2013 til 2015, omfatter derfor kun svar fra FTF-organisationernes repræsentanter. Anbefalinger FTF foreslår på baggrund af undersøgelsen, at uddannelsesudvalg og bestyrelser drøfter om den nuværende mødehyppighed / møde-varighed er den rette til at sikre udvalget gode arbejdsbetingelser, om der ville være udbytte af et tættere samarbejde mellem udvalg, fx når det drejer sig om tværfaglige elementer i uddannelser og lignende, hvordan forankring af kvalitetssikringsprocessen inddrager uddannelsesudvalgene, hvordan man højere grad kan inddrage udvalgene i arbejdet med kvalitetssikring af praktikken, hvordan institutionen arbejder med udvikling af undervisnings- og prøveformer og hvordan det sikres, at uddannelsesudvalgene får lejlighed til at bidrage, retningslinjer som sikrer, at uddannelsesudvalg inddrages i arbejdet med studieordninger og afgiver de indstillinger, som de skal, og hvordan kontakten mellem uddannelsesudvalg og bestyrelse kan styrkes. Indhold Undersøgelsen drejer sig om, hvordan udvalgsarbejdet er organiseret og hvor ofte udvalget mødes, hvad udvalget specielt arbejder med og inddrages i, samt kontakt og samarbejde mellem uddannelsesudvalg og bestyrelse. Endvidere har vi spurgt til den oplevede tilfredshed med arbejdet i uddannelsesudvalg samt hvordan udvalgets arbejde påvirker kvaliteten af de uddannelser, som hører under udvalget. Uddannelsesudvalgets arbejdsfelt Lovgivningen om professionshøjskoler og om erhvervsakademier 3 bestemmer, at der skal nedsættes uddannelsesudvalg, som har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser og ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesud- 2 Undersøgelsen fra 2013 er ikke offentliggjort 3 Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser jf. lbk. nr. 214 af 27. februar 2013 samt Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse, jf. lbk. nr. 215 af 27. februar FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 2 af 26

3 valget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12, stk. 4 og stk. 5, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke. Hvordan er uddannelsesudvalgene organiseret? Vi har spurgt, hvor mange og hvilke typer af uddannelser det enkelte uddannelsesudvalg konkret dækker. Her svarer 80 pct. på professionshøjskolerne og godt 45 pct. på erhvervsakademierne, at udvalget dækker én grunduddannelse med tilhørende efter- og videreuddannelser. Ca. 25 pct. af uddannelsesudvalgene på erhvervsakademier og ca. 10 pct. professionshøjskoler beskæftiger sig udelukkende med efter- og videreuddannelser. De resterende udvalg beskæftiger sig med to eller flere grunduddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser % Hvad dækker udvalget? % Én grunduddannelse med tilhørende efterog videreuddannelser 12% 9% 15% 3% 27% 9% To grunduddannelser med tilhørende efterog videreuddannelser Tre eller flere grunduddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser Én eller flere efter- og videreuddannelser Knap en fjerdedel af de organisationsudpegede medlemmer svarer, at de er formand for et uddannelsesudvalg. Udvalgenes mødefrekvens og mødeafvikling Mødefrekvensen for uddannelsesudvalg på professionshøjskoler ser ud til at være væsentlig højere end mødefrekvensen på erhvervsakademier. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 3 af 26

4 5 4 Hvor ofte mødes uddannelsesudvalget? 46% 41% 34% % 23% 23% 1 8% 2% 1 gang eller færre 2 gange årligt 3 gange årligt 4 eller flere gange årligt To tredjedele (65 pct.) af alle udvalgsmedlemmer angiver, at mødefrekvensen er tilpas, mens omkring 30 pct. mener, at mødefrekvensen er for lav. Der er kun små forskelle mellem vurderingen blandt udvalgsmedlemmer på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Flere kommenterer, hvorfor at der burde holdes flere møder: Med den lave mødefrekvens er det svært at få udvalget til at arbejde med emnerne. Meget bliver orientering, når beslutningerne er taget. Det er dog ikke kun antallet af møder, men også den tid, der er til rådighed på det enkelte møde, som betyder noget for tilfredsheden, det peger en del skriftlige kommentarer på: Jeg oplever progression i diskussionerne og uddannelsens af aftagerne til løsning af udfordringer. Kvaliteten af indholdet ville dog stige, hvis der var mere tid til diskussion på møderne. Mødekadencen er fin, men de nuværende 2 timer til hvert møde er for lidt til at komme i dybden med mange ting. Sammenligner man mødefrekvenser i uddannelsesudvalg 2013 med mødefrekvenser i uddannelsesudvalg 2015 (kun FTF-organisationer) ser det ud til, at erhvervsakademierne oplever en fremgang i mødefrekvensen (hyppigere møder), mens professionshøjskolerne viser tendens til faldende hyppighed. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 4 af 26

5 En anbefaling til uddannelsesudvalg og bestyrelser kan være at få drøftet, om den nuværende mødehyppighed / møde-varighed er den rette til at sikre udvalget gode arbejdsbetingelser. Fællesmøder for flere uddannelsesudvalg Mere end halvdelen af institutionerne afholder fællesmøder for flere eller alle uddannelsesudvalg på institutionen. En mindre andel gør dette altid. 5 Afholdes der fællesmøder for flere eller alle uddannelsesudvalg på institutionen? 46% 47% % 19% 27% 22% 19% 12% Ja, altid Ja, af og til Nej Ved ikke Om fællesmøderne opleves som udbytterige varierer noget. Nogle, hvis institution tilrettelægger fællesmøder, er ikke helt begejstrede: FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 5 af 26

6 Der indledes med 1 times fælles møde for alle uddannelsesudvalgene. Her er udbyttet efter min vurdering mindre godt og den del af mødet prioriteres ikke så meget af de eksterne deltagere. Andre har ikke fællesmøder, men tror, at denne form for møder ville dække et behov: Møder for alle uddannelsesudvalg for alle repræsentanter kunne være en god idé, der er brug for et mere fælles forum, hvor uddannelserne kan debatteres mere politisk. Studerendes og andre deltageres engagement De studerendes erfaringer inddrages aktivt i uddannelsesudvalgenes arbejde Indgår de studerendes erfaringer aktivt i uddannelsesudvalgets arbejde? 85% 79% 4 2 8% 12% 8% 9% Ja Nej Ved ikke De uddybende besvarelser peger på, at de studerende, der er repræsenteret i udvalgene, deltager aktivt og bidrager til diskussionerne: 2 studerende deltager på lige fod med resten af udvalget. De bidrager som medlem... og derud over også evalueringer fra studiet. Når de deltager, bruger vi deres ønsker og erfaringer, bringer dem videre som anbefalinger til.. Der er tilsyneladende sammenhæng mellem, hvordan de studerendes erfaringer indgår i udvalgsarbejdet og den grad, hvori udvalget bliver inddraget i kvalitetssikring, fx gennem opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelser, frafalds- og karakter-statistik mv. Det er endnu et godt argument for at have et tæt samarbejde med de studerende, også i uddannelsesudvalgene. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 6 af 26

7 Sammenhæng mellem af studerendes erfaringer og af uddannelsesudvalget i arbejdet med kvalitetssikring Vurderer du, at uddannelsesudvalget bliver inddraget i arbejdet med kvalitetssikring af uddannelsen gennem opfølgning på fx studentertilfredshedsundersøgelser, frafalds- og karakterstatistik, censorrapporter mv.? Ja, der er høj grad af Ja, der er nogen Nej, udvalget bliver orienteret Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Ved ikke Indgår de studerendes erfaringer aktivt i uddannelsesudvalgets arbejde? Ja 44% 32% 15% 1% 7% Nej 22% 11% 44% 11% 11% Ved ikke 43% 14% 43% Note: 84 respondenter har svaret på spørgsmålet Også arbejdsgiverrepræsentanter vurderes at deltage aktivt i udvalgsarbejdet. Det svarer 70 pct. på både erhvervsakademier og professionshøjskoler, og en væsentlig del af de resterende indgår aktivt af og til. De uddybende besvarelser om arbejdet i uddannelsesudvalg peger dog også på områder, der kan blive bedre: Vi mangler at DI kommer på banen, alle øvrige er der. Deltagere fra KL og Danske Regioner har ingen bagland og dermed ingen mandat at byde ind med. Tilfredshed med mødernes indhold og afvikling Ser man på tilfredsheden med mødernes indhold og afvikling viser undersøgelsen, at syv ud af ti medlemmer af uddannelsesudvalg som helhed er tilfredse eller meget tilfredse med mødernes indhold og afvikling. Tilfredsheden ser ud til at være lidt større blandt medlemmer af uddannelsesudvalg på professionshøjskoler end blandt medlemmer på erhvervsakademier. Kun få (ca. 5 pct.) af alle, der svarer, tilkendegiver, at de er utilfredse med mødernes indhold og afvikling. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 7 af 26

8 Hvordan er din tilfredshed med mødernes indhold og afvikling? % 4 2 4% 19% 38% 14% 4% 7% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Tilfredshed med møderne kan hænge sammen med engagement i udvalgsarbejdet og et vel tilrettelagt udvalgsarbejde, det peger flere af de supplerende bemærkninger på: Alle deltager aktivt og byder ind. Et levende, åbent og dygtigt udvalg, der er godt ledet af formand og uddannelsesleder. Det er jo i hvert fald vigtigt at dem der udpeges er så engagerede som muligt, at de kommer til møderne og deltager. Og så er det vigtigt at organisationsfolkene sætter sig på formandsposten og sørger for et godt samarbejde med uddannelsens ledelse. Utilfredshed med mødernes indhold og afvikling kan bl.a. hænge sammen med manglende fremmøde: Der er et meget dårligt fremmøde og møder aflyses af og til. Jeg kunne godt tænke mig at udvalget medlemmer prioriterede udvalget højere. Der er en del afbud til hvert møde. Der kan også være en sammenhæng mellem, hvor ofte udvalgene mødes, og den oplevede tilfredshed med mødernes indhold og afvikling. Det tyder tabellen nedenfor på. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 8 af 26

9 Sammenhæng mellem mødefrekvens og tilfredshed med møderne Vurderering af mødefrekvensen Hvordan er din tilfredshed med mødernes indhold og afvikling? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Tilpas 2 64% 15% 2% For lav 4% 48% 36% 12% For høj Ved ikke 5 25% 25% 84 respondenter har svaret på spørgsmålet Indflydelse på hvilke sager, udvalget diskuterer Meget høj grad af indflydelse på hvilke sager, udvalget tager op, findes både på akademier og professionshøjskoler, det svarer i alt knap 70 pct. af alle, og kun omkring 10 pct. pct. af oplever kun lille eller meget lille indflydelse på, hvad udvalget diskuterer. I hvilken grad oplever du som medlem af uddannelsesudvalget, at du har indflydelse på hvilke sager, udvalget diskuterer? % 28% 54% 45% 27% 22% I meget høj grad I høj grad Hverken i høj eller lille grad 8% 4% 3% 2% I lille grad I meget lille grad Der ser ud til at være en sammenhæng mellem i hvilken grad, den enkelte oplever at have indflydelse på, hvilke sager udvalget diskuterer, og tilfredsheden med mødernes indhold og afvikling. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 9 af 26

10 Hvad arbejder uddannelsesudvalgene især med Uddannelsesudvalgene arbejder naturligt nok mest med udviklingen af eksisterende uddannelser, som ligger inden for udvalgets område. Der er især forskelle mellem besvarelserne fra hhv. erhvervsakademier og professionshøjskoler, når det drejer sig om efter- og videreuddannelse. Uddannelsesudvalget arbejder især med Eksisterende grunduddannelse(r) 73% 9 Udvikling af ny(e) grunduddannelse(r) 19% 28% Efter- og videreuddannelse 38% 55% Udvikling af uddannelsens/uddannelserne 46% 55% Partnerskabsaftale(r) med aftagere 19% 19% Andet 1 12% Note: Det har været muligt at afgive flere svar Svarmuligheden andet dækker bl.a. over dimittendkundskaber,.. grunduddannelsens relevans i forhold til ændret professionspraksis, interne organisatoriske og strukturelle forhold, meritaftaler samt dimensionering. Svarene tyder på, at i hvert fald nogle udvalg griber de udfordringer, som uddannelser, institution og profession står overfor, og adresserer disse, uanset om de opleves at høre til inden for eller uden for de beskrevne opgaver for udvalget. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 10 af 26

11 Udvalgets arbejdsområder indenfor eksisterende grunduddannelse Udvikling af studieordning (toning, specialisering) Udvikling af studieordning (tilrettelæggelse) Hvor der geografisk skal være udbud Kvalitetssikring af uddannelsen som helhed Udvikling af praktikken (kvalitetssikring) At skaffe flere praktikpladser Andet 5% 6% 5% 16% 32% 32% 42% 45% 47% 59% 65% 73% 82% 84% Note: Det har været muligt at afgive flere svar Svarmuligheden andet dækker bl.a. over arbejdsmarkedets behov, optimering af e- læring, PR og udvikling af relationer til aftagere, især det private område. Udvalgets arbejdsområder inden for efter- og videreuddannelse Nye uddannelser Nye tilrettelæggelsesformer Nye moduler til akademiuddannelse Nye moduler til diplomuddannels 13% % 3 38% 4 56% Kurser Kvalitetssikring 4 47% 5 5 Andet 3% Note: Det har været muligt at afgive flere svar Svarmuligheden andet dækker bl.a. over tilfredshedsundersøgelser og..muligheder for at læse videre til kandidat. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 11 af 26

12 Hvordan inddrages uddannelsesudvalgene Vi har spurgt ind til, hvilke emner uddannelsesudvalgene inddrages i, og hvordan de inddrages. Ved forstås i denne sammenhæng at uddannelsesinstitutionen inddrager uddannelsesudvalget. Der ligger altså en forventning om, at institutionen sørger for at udvalget får kendskab til og mulighed for at drøfte de temaer, som spørgeskemaet adresserer. Der er ikke spurgt specifikt til, hvem i uddannelsesinstitutionen, der sørger for n. Det skal fremhæves, at svarene udtrykker det enkelte udvalgsmedlems subjektive vurdering af. Der er spurgt ind til i forhold til emner som udvikling af eksisterende uddannelser, der ligger inden for udvalgets arbejdsområde udvikling af nye uddannelser, der ligger inden for udvalgets arbejdsområde udvikling af nye uddannelser, som ligger uden for udvalgets arbejdsområde kvalitetssikring af uddannelsen gennem opfølgning på fx studentertilfredshedsundersøgelser, frafalds- og karakterstatistik, censorrapporter mv forberedelse og gennemførelse af institutionsakkreditering kvalitetssikring af uddannelsens praktik / kliniske undervisning kvalitetssikring af udlandsophold i forbindelse med uddannelsen internationale studerendes deltagelse i undervisningen tværprofessionelle tiltag på uddannelsen studieordninger for uddannelser, der ligger inden for udvalgets område nye undervisningsformer udvikling af nye prøveformer samarbejdet mellem uddannelsesstedet og de arbejdspladser hvor praktik/klinik foregår. Udvikling af uddannelser Når det drejer sig om udvikling af eksisterende uddannelser oplever ca. 55 pct. på erhvervsakademier og ca. 80 pct. på professionshøjskoler, at de bliver inddraget i høj grad eller i nogen grad. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 12 af 26

13 8 6 I hvilken grad vurderer du at udvalget bliver inddraget i udvikling af eksisterende uddannelser, som ligger inden for udvalgets arbejdsområde? 66% % 27% 27% 14% 17% Høj grad af Nogen Udvalget bliver orienteret 12% 8% 2% 2% Udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Andet På professionshøjskolerne er det oplevelsen, at udvalgene inddrages mindre i udviklingen af nye uddannelser (ca. 45 pct.) mens n på erhvervsakademierne forhold til nye uddannelser som har nogenlunde samme omfang som forhold til eksisterende uddannelser. En forklaring på den ringere i udvikling af nye uddannelser kan være, at nye uddannelser ikke har været aktuelle i udvalget. Det peger en række af besvarelserne på: Har ikke været med tilstrækkelig længe til, at det er sket. I hvilken grad vurderer du at udvalget bliver inddraget i udvikling af nye uddannelser som ligger inden for udvalgets arbejdsområde? % 31% 31% 28% 23% % 8% 14% 15% 16% Høj grad af Nogen Udvalget bliver orienteret Udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Andet Inddragelsen af uddannelsesudvalget i udviklingen af uddannelser, der ligger uden for udvalgets arbejdsområde sker kun i beskedent omfang, kun omkring 15 pct. svarer, at de inddrages i høj grad eller i nogen grad. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 13 af 26

14 Ca. en tredjedel på erhvervsakademierne og ca. halvdelen på professionshøjskolerne vurderer, at udvalget hverken inddrages eller orienteres om udvikling af uddannelser, der ligger uden for udvalget område. Det giver naturligvis meget god mening, at et udvalg ikke inddrages i uddannelser og kurser, som indholdsmæssigt ligger langt fra udvalgets hoveduddannelser. Omvendt kan det være relevant at udvalg inddrages i forhold til udvikling af uddannelser, som grænser op mod udvalgets arbejdsområde, fx i forhold til vurdering af udbudsplacering, praktikpladser mv. Og det kan anbefales at overveje, om der ville være udbytte af et tættere samarbejde på udvalgsniveau, fx når det drejer sig om tværfaglige elementer i uddannelser og lignende. I hvilken grad vurderer du at udvalget bliver inddraget i udvikling af uddannelser på institutionen, som ligger uden for udvalgets arbejdsområde? % % 2% Høj grad af 12% 12% Nogen 31% 33% Udvalget bliver orienteret 35% Udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret 19% 5% Andet Arbejdet med kvalitetssikring Opgaven med at sikre kvalitet i uddannelserne er central i uddannelsesudvalgene. Det viser sig også i besvarelserne, som peger på høj grad af fx ved opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelser. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 14 af 26

15 Bliver uddannelsesudvalget inddraget i arbejdet med kvalitets-sikring fx ved opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelser? 5 47% % 23% 31% 15% 17% 27% 1 Ja, der er høj grad af Ja, der er nogen Nej, udvalget bliver orienteret 4% 2% 3% Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Ved ikke Inddragelse i kvalitetssikring sker i vid udstrækning gennem brug af rapporter: Undersøgelserne bliver gennemgået og vi kommer med anbefalinger til nye tiltag. Der bliver lyttet til os. Der er udarbejdet et årshjul, så det [undersøgelserne] kommer på dagsorden. Studielederen fremlægger og det diskuteres og udvalget kommer med input. Vi får dem tilsendt og har mulighed for at kommentere på tallene Aftagerundersøgelser, frafald og karakterstatistik, øvrige undersøgelser og tiltag gennemgås, så udvalget kan komme med feedback. Institutionsakkreditering Lidt under 40 pct. i alt svarer, at der en høj grad af, eller nogen i arbejdet med institutionsakkreditering, men mange ved ikke, hvordan udvalget inddrages, og en væsentlig andel oplyser, at der alene foregår en orientering af udvalget ikke en egentlig. I vurderingen af besvarelserne skal man dog tage højde for, at ikke alle institutioner er lige langt i akkrediteringsprocessen. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 15 af 26

16 Vurderer du, at uddannelsesudvalget bliver inddraget i arbejdet med forberedelse / gennemførelse af institutionsakkreditering? % 1 29% 23% 23% 43% 4% 3% 35% 14% Ja, høj grad af Ja, nogen Nej, udvalget bliver orienteret Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Ved ikke Det vurderes at være problematisk, hvis udvalg ikke inddrages i institutionsakkrediteringsprocessen. Det er jo netop i dette forum, der kan skabes overblik og peges på relevante initiativer. Det anbefales, at forankring af kvalitetssikringsprocessen inddrager uddannelsesudvalgene. Det sker heldigvis også nogle steder, selvom timingen ikke altid er i orden, hvilket kan gå ud over mulighederne for at bidrage til processen: Emnet har været på dagsordenen til udvalgsmøder, formandsmøder, fælles møder og et fyraftensmøde. Meget positivt og meget svært for det enkelte medlem at forholde sig til, hvis det ligger langt fra det daglige arbejde. At tale samme sprog bør være et prioriteret opmærksomhedspunkt. Vi får mulighed for at komme med input via mail, men for sent alt skal foregå i et for højt tempo Orientering og drøftelse med særlig henblik på praksis Praktikken / den kliniske undervisning Kvalitetssikring af uddannelsens praktik/kliniske undervisning er en vanskelig og afgørende udfordring for uddannelsesudvalg. Over 60 pct. på professionshøjskolerne vurderer, at udvalget inddrages i høj grad eller nogen grad. Kun halvt så mange, omkring 30 pct. på erhvervsakademierne har samme vurdering. Den væsentlige forskel på, hvordan uddannelsesudvalg på erhvervsakademier og på professionshøjskoler arbejder med kvalitetssikring af praktikken, afspejler muligvis, at praktikken målt i ECTS fylder relativt lidt i erhvervsakademiuddannelserne, sammenlignet med professionsbacheloruddannelserne. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 16 af 26

17 Det afspejler formentlig også en forskel i graden af kontakt mellem uddannelsessted og praktiksted, hvor mange private praktiksteder ikke har særlig tæt kontakt til uddannelsesinstitutionen. Vurderer du at uddannelsesudvalget bliver inddraget i arbejdet med kvalitetssikring af uddannelsens praktik / kliniske undervisning? 6 53% 42% 4 28% 23% 23% 2 8% 9% 4% 5% 5% Ja, der er høj grad af Ja, der er nogen Nej, udvalget bliver orienteret Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Ved ikke Ser man på udviklingen fra 2013 til 2015 er der tale om et tilsyneladende positiv udvikling, idet flere oplever at blive inddraget i kvalitetssikring af praktikken i 2015 i forhold til 2013, det gælder både på erhvervsakademier og på professionshøjskoler. Vurderer du at uddannelsesudvalget bliver inddraget i arbejdet med kvalitetssikring af uddannelsens praktik / kliniske undervisning? % 4% 2% 8% 3 25% 17% 7% 1 11% 22% 38% 45% 5 54% 67% Ja, der er høj grad af Ja, der er nogen Nej, udvalget bliver orienteret Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Ved ikke Også når det drejer sig om udvalgets i, hvordan man kan tilrettelægge samarbejdet mellem uddannelsessted og praktiksteder, ser uddannelsesudvalg på erhvervsakade- FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 17 af 26

18 mierne ud til at være svagere involveret. Og kun omkring en tredjedel på professionshøjskolerne oplever at blive inddraget i høj eller nogen grad. Vurderer du, at uddannelsesudvalget bliver inddraget i tilrettelæggelse af samarbejdet mellem uddannelsesstedet og de arbejdspladser, hvor studerende gennemfører praktik/klinisk undervisning? % 29% 31% 41% 31% 2 1 5% Ja, der er høj grad af Ja, der er nogen Nej, udvalget bliver orienteret 12% 14% Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret 1 Ved ikke Resultaterne af undersøgelsen giver et godt afsæt for en drøftelse i uddannelsesudvalgene om, hvordan man i meget højere grad kan inddrage udvalgene i arbejdet med kvalitetssikring af praktikken. Internationalisering af uddannelserne Både på erhvervsakademier og professionshøjskoler har uddannelsesudvalgene drøftet kvalitetssikring af udlandsophold for institutionens egne studerende, der rejser ud. Det svarer lidt under 30 pct. af deltagerne i undersøgelsen.omkring en tredjedel har ikke drøftet kvalitetssikring af uddannelsesophold og cirka lige så mange svarer ved ikke. Særlige udfordringer for de internationale studerende, som institutionen modtager, drøftes i lidt mindre grad (23 pct.) De drøftes i lidt mindre grad på professionshøjskolerne (19 pct.) end på erhvervsakademierne (31 pct.). Det hænger godt sammen med, at erhvervsakademierne har forholdsmæssigt mange flere udenlandske studerende end professionshøjskolerne. Nye undervisnings- og prøveformer Med lovændringen fra 2013 skal uddannelsesudvalgene rådgive om udvikling af nye undervisningsformer og prøveformer. De følgende tabeller viser dog ret tydeligt, at der ikke foregår nogen særlig af uddannelsesudvalg i forhold til disse emner. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 18 af 26

19 Det kan naturligvis skyldes, at der ikke i perioden frem til undersøgelsen blev gennemført har været særlig meget aktivitet i forhold til udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Men det kan også skyldes manglende. Det kan være en anbefaling til udvalgene at drøfte, hvordan institutionen arbejder med udvikling af undervisnings- og prøveformer og få aftalt, hvordan uddannelsesudvalgene får lejlighed til at bidrage. Vurderer du, at uddannelsesudvalget bliver inddraget i arbejdet med udvikling af nye undervisningsformer? % Ja, der er høj grad af 15% 36% Ja, der er nogen 35% 45% Nej, udvalget bliver orienteret 4% 2% Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret 46% 9% Ved ikke Eksemplerne på varierer mellem det overordnede og det meget konkrete: Vi har fulgt processen og har løbende fået orientering og har drøftet de udfordringer, der er. Vi har drøftet udfordringerne og foreslået nye måder at bruge e-learning på. Både i udvalget og ikke mindst på møder for udvalgsformændene har læringsformerne været i fokus. Når det drejer sig om i udvikling af nye prøveformer er der kun omkring 15 pct., som oplever at være inddraget. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 19 af 26

20 Vurderer du, at uddannelsesudvalget bliver inddraget i arbejdet med udvikling af nye prøveformer? 3% Ja, der er høj grad af 15% 14% Ja, der er nogen 38% 5 Nej, udvalget bliver orienteret 38% 17% 16% 8% Nej, udvalget bliver hverken inddraget eller orienteret Ved ikke Eksempler på beskrives sådan: Inspiration og sparring i forbindelse med prøver og udvikling af nye prøveformer. Når der er nye principper. Sidste gang var der noget på dagsordenen, som vi desværre ikke nåede til, da andre punkter tog al tiden. Tværprofessionelle tiltag Tværprofessionelle tiltag i uddannelserne er et krav til uddannelser, som skal virke i en kompliceret virkelighed med samarbejde mellem mange forskellige faggrupper. Det er dog kun i begrænset omfang disse tiltag drøftes på erhvervsakademier, mens næsten 70 pct. af deltagerne fra professionshøjskoler mener, at tværprofessionelle tiltag drøftes i professionshøjskolernes uddannelsesudvalg. 8 Drøfter uddannelsesudvalget tværprofessionelle tiltag på grunduddannelsen og/ eller efter- og videreuddannelserne? (for eksempel udvikling af tværfaglige moduler, praktik mv) 67% % 2 15% 21% 12% Ja Nej Ved ikke FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 20 af 26

21 Studieordninger En meget konkret opgave, som hviler på udvalgene, er at afgive indstillinger til bestyrelsen om studieordninger inden for udvalgets område. Vi har spurgt, om udvalget faktisk afgiver sådanne indstillinger, og her er svaret på professionshøjskolerne, at 30 pct. afgiver indstilling, ca. 40 pct. gør ikke og resten ved ikke, om udvalget afgiver indstillinger. På erhvervsakademierne fordeler svarene sig sådan, at godt 10 pct. afgiver indstillinger, 50 pct. gør ikke, og resten ved ikke, om udvalget afgiver indstillinger. Udvalgene kan kun naturligvis afgive indstilling om studieordninger, hvis der har været arbejdet med ændringer eller helt nye studieordninger. Svarene kan afspejle, at dette ikke har været tilfældet i alle udvalg i tiden op mod undersøgelsens gennemførelse. Det er problematisk, hvis uddannelsesudvalgene ikke i tilstrækkeligt omfang får lejlighed til at afgive indstillinger om studieordningerne til bestyrelsen, især hvis det er udtryk for, at udvalget heller ikke har været inddraget i en drøftelse af indhold i studieordningen. Her er ellers meget godt at hente. Besvarelserne viser bl.a. hvordan udvalget kan indgå i arbejdet med studieordninger: Ved at aftagerne sidder i udvalget og bidrager. En stor fordel er nok at det på nær ét medlem udelukkende er (professionen nævnt) der er udpeget. Det anbefales, at der aftales retningslinjer som sikrer, at uddannelsesudvalg inddrages i arbejdet med studieordninger og afgiver de indstillinger, som de skal. Udviklingskontrakterne Vi har spurgt ind til, om uddannelsesudvalgene inddrages i fastsættelse af målsætninger i udviklingskontrakten. Her svarer ca. 20 pct. på professionshøjskolerne ja, mens ca. 5 pct. på erhvervsakademierne mener at være blevet inddraget. Der hvor finder sted, er vurderingen af effekten præget af lidt skepsis: Ved afholdelse af ekstraordinært fælles møde, hvor vi sad opdelt udvalgsvis. Jeg ved ikke hvor reel megen indflydelse vi endte med at få på udviklingskontrakten, men vi fik lejlighed til at diskutere og udtale os. Når det drejer sig om at inddrage uddannelsesudvalgene i opfølgning på udviklingskontrakten er der godt 25 pct. på professionshøjskolerne, der svarer ja, og 5 pct. på erhvervsakademierne. Kommentarerne om n er bl.a.: Inddraget er måske så meget sagt, vi bliver orienteret og kan kommentere på det, således at uddannelseschefen kan bringe det med i sit videre arbejde. På fællesmøder med oplæg og diskussion FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 21 af 26

22 I begge tilfælde er der dog en ret stor andel der svarer ved ikke. Det kan ikke udelukkes, at nogle af udviklingskontraktens mål har været drøftet i uddannelsesudvalgene, men at sammenhængen til kontrakten ikke har været klar. Udvalgets egne initiativer Vi har spurgt, om uddannelsesudvalget selv tager initiativer proaktivt til at arbejde med fx udvikling af eksisterende eller nye uddannelser, kvalitetssikring mv. Udvalgets tager selv initiativ til at arbejde med Forsknings- og udviklingsprojekter inden for udvalgets område Vurdering af studieordninger Praktikken og kontakt med praktikinstitutioner Kvalitetssikring af uddannelser Udvikling af nye uddannelser på institutionen, men uden for udvalgets område Udvikling af nye uddannelser inden for udvalgets område Udvikling af eksisterende uddannelser inden for udvalgets område 2% 6% 11% 1 22% 28% 4 39% 5 63% 67% 61% 6 67% Note: Det har været muligt at afgive flere svar Svarene viser, at udvalgene selv tager initiativ til at arbejde med udvikling af eksisterende uddannelser, vurdering af studieordninger og kvalitetssikring. Besvarelserne varierer en del mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, og viser, at uddannelsesudvalg på erhvervsakademierne tager initiativer vedrørende nye uddannelser og studieordninger, mens uddannelsesudvalg på professionshøjskoler i forhold til kvalitetssikring af uddannelser, udvikling af eksisterende uddannelser og vurdering af studieordninger. Vi har også spurgt, om udvalgene inddrager eksterne oplægsholdere. Det svarer ca. 10 pct. ja til på erhvervsakademierne, og ca. 55 pct. på professionshøjskolerne. Flere af kommentarerne til spørgsmålet om udvalgets egne initiativer betoner, at der er lidt tidligt i udpegningsperioden at vurdere dette. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 22 af 26

23 Uddannelsesudvalgets betydning Vi har spurgt medlemmerne om de mener, at uddannelsesudvalgets arbejde påvirker kvaliteten af de uddannelser, der hører under uddannelsesudvalget. Her mener ca. 15 pct. på professionshøjskolerne, at de har direkte indflydelse på uddannelserne, mens knap 10 pct. på erhvervsakademierne har samme vurdering. Knap 60 pct. på professionshøjskolerne mener, at de har indflydelse ved at sætte fokus på problemstillinger, der tages op i andre sammenhænge, mod godt 40 pct. på erhvervsakademier. Under 5 pct. mener, at udvalgets arbejde hverken har direkte eller indirekte indflydelse, det gælder både erhvervsakademier og professionshøjskoler. Relativt mange svarer ved ikke. Oplever du at uddannelsesudvalgets arbejde påvirker kvaliteten af de uddannelser, som hører under uddannelsesudvalget? % 16% Ja, udvalgets arbejde har direkte indflydelse på uddannelserne 42% 59% Ja, ved at udvalget er med til at sætte fokus på problemstillinger, som tages op i andre sammenhænge 4% 3% Nej, udvalgets arbejde har hverken direkte eller indirekte indflydelse på uddannelserne 46% 22% Ved ikke Ser man på udviklingen over tid, er der en tendens til, at medlemmerne i 2015 har en lavere vurdering af, hvordan uddannelsesudvalgets arbejde påvirker kvaliteten, end de havde i Den sammenlignende undersøgelse omfatter kun FTF-organisationernes repræsentanter. Også her kan det have en betydning for vurderingen, at undersøgelsen i 2015 er foretaget mindre end et år inde i udpegningsperioden. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 23 af 26

24 Oplever du at uddannelsesudvalgets arbejde påvirker kvaliteten af de uddannelser, som hører under uddannelsesudvalget? % 11% 33% 44% % 42% 42% % 17% 22% 59% % 17% 55% Ja, udvalgets arbejde har direkte indflydelse på uddannelser Ja, ved at udvalget er med til at sætte fokus på problemstil Nej, udvalgets arbejde har hverken direkte eller indirekte i Ved ikke Besvarelserne rummer også mulighed for at pege på, hvordan man kan gøre for at styrke uddannelsesudvalgenes arbejde og indflydelsesmuligheder, og her falder bidragene i forskellige kategorier: At uddannelsesinstitutionen bruger udvalgene mere, og bedre Mere samarbejde på tværs, fx med andre uddannelsesudvalg Tættere samarbejde med bestyrelsen, og koordinering af udvalgsmøder med bestyrelsens møder Mere opsøgende arbejde, fx fælles ekskursioner til arbejdspladser, så der er mere tjek på kompetencebehov. Kontakt mellem uddannelsesudvalg og bestyrelse Ser man på besvarelsernes vurdering af kontakten mellem uddannelsesudvalg og bestyrelsen er det 10 pct. på professionshøjskolerne, som vurderer, at der er god kontakt, mens det tilsvarende tal for erhvervsakademierne er knap 5 pct. Halvdelen af alle udvalgsmedlemmer angiver, at der er ringe kontakt eller slet ikke kontakt. Vi har også spurgt ind til regelmæssig kontakt (møder) mellem bestyrelse og uddannelsesudvalg, og svarene viser, at der temmelig ofte er regelmæssige møder mellem bestyrelsen og udvalgenes formænd på professionshøjskolerne, mens der i lidt færre tilfælde er regelmæssige møder på erhvervsakademierne. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 24 af 26

25 8 Der er regelmæssige møder mellem bestyrelsen og: 6 62% 4 36% 34% 2 15% 14% 23% 19% Uddannelsesudvalgene som helhed 3% Uddannelsesudvalgenes eksterne medlemmer Uddannelsesudvalgenes formænd Ingen af de ovenstående Ved ikke Når det drejer sig om kontakt mellem bestyrelsen og udvalgene som helhed, eller med udvalgenes eksterne medlemmer har omkring 15 pct. både på erhvervsakademier og professionshøjskoler regelmæssig kontakt. På professionshøjskolerne er det mere almindeligt, at kontakten er mellem bestyrelsen og uddannelsesudvalgenes formænd, det svarer godt 35 pct. Denne form for kontakt findes tilsyneladende ikke på erhvervsakademierne. En meget stor andel ved ikke, om sådanne møder finder sted, det svarer ca. 60 pct. på erhvervsakademierne og ca. 35 pct. på professionshøjskolerne. Det kan skyldes, at undersøgelsen er gennemført mindre end et år efter ny-besættelse af uddannelsesudvalgene. Men det kan også skyldes, at der ikke kommunikeres tilstrækkeligt klart fra bestyrelser til uddannelsesudvalg om strukturen for samarbejdet. Der er tilsyneladende ikke nogen sammenhæng mellem oplevelsen af at have direkte indflydelse på uddannelserne og kontakten mellem udvalget og bestyrelsen. Derimod ser der ud til at være en sammenhæng mellem god kontakt til bestyrelse og muligheden for at sætte fokus på problemstillinger, som tages op i andre sammenhænge. Derfor anbefales det, at alle uddannelsesinstitutioner sikrer god kontakt mellem uddannelsesudvalg og bestyrelse. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 25 af 26

26 Sammenhæng mellem kontakt og indflydelse Oplever du at uddannelsesudvalgets arbejde påvirker kvaliteten af de uddannelser, som hører under uddannelsesudvalget? Ja, udvalgets arbejde har direkte indflydelse på uddannelserne Ja, ved at udvalget er med til at sætte fokus på problemstillinger, som tages op i andre sammenhænge Nej, udvalgets arbejde har hverken direkte eller indirekte indflydelse på uddannelserne Ved ikke Hvordan vurderer du kontakten mellem uddannelsesudvalg og bestyrelse? Der er god kontakt 14% 71% 14% Der er nogen kontakt 19% 63% 19% Der er ringe kontakt 8% 68% 8% 16% Der er ikke kontakt 18% 35% 6% 41% Ved ikke 11% 37% 53% Note: 84 respondenter har svaret FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 26 af 26