Halsnæs Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Uanmeldt tilsyn, Drosthuset Juli Tilsynsrapport Halsnæs Kommune. Drosthuset

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING D Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Drosthuset Uanmeldt tilsyn Juli

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Halsnæs Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Drosthuset. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Drosthuset er, at det er et velegnet tilbud til borgere indenfor målgruppen borgere med en sindslidelse. Borgerne i tilbuddet udtrykker, at de er trygge og generelt trives. En borger fortæller specifikt, at vedkommende har fået det meget bedre siden vedkommende er kommet til Drosthuset. Derudover fremstår personalet som både engagerede og dedikerede til deres arbejde med borgerne. Drosthuset har siden sidste tilsyn fået et helt nyt hus, hvor der er nye aktivitetsfaciliteter til borgerne og nye personalefaciliteter. Tilsynet bemærker denne opgradering af fællesarealerne, herunder at der er taget initiativ til at få indrettet et samtalerum. Idet der ikke eksisterer en flugtvej (fx i tilfælde af brand) ud fra kontoret i kælderetagen, anbefaler tilsynet, at en sådan etableres. Når det gælder den pædagogiske referenceramme, vurderer tilsynet, at Drosthusets sigte omkring recovery er godt og velegnet til målgruppen af borgere. Drosthuset arbejder med at finde den rette balance mellem at give borgerne rum og plads til dem de nu er, samtidig med, at de presser på for at skabe udviklingsmuligheder for borgerne. Tilsynet anbefaler, at Drosthuset fortsat arbejder refleksivt med denne svære balance mellem borgernes aktuelle niveau og relevante udviklingstiltag for hver enkelt. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en god praksis i forhold til udarbejdelsen af udviklingsplanerne (pædagogiske planer), samt at borgerne inddrages aktivt i denne proces. I forhold til hverdagen og dens aktiviteter, så konstaterer tilsynet, at borgerne tilbydes en individuel tilpasset hverdag ud fra deres egne ønsker og behov om støtte. Borgerne har desuden formel indflydelse, idet Drosthuset afholder både fællesmøder for alle borgere i tilbuddet og husmøder for de individuelle huse. Når det gælder omgangsform og sprogbrug på Drostshuset, har tilbuddet gennem det seneste år reflekteret over dette område på flere niveauer, og det er tilsynets, at der eksisterer en god omgangsform og sprogbrug på stedet. Det er endvidere tilsynets, at der eksisterer et godt internt samarbejde, hvor der er plads til forskellighed blandt personalet. Tilsynet bemærker, at dele af personalegruppen finder, at de kunne udnytte deres indbyrdes kompetencer bedre. Når det gælder magtanvendelse og medicinhåndtering, så vurderer tilsynet, at Drosthuset har nedskrevne relevante retningslinjer på disse områder, og at Drosthuset håndterer sig efter disse. Endeligt er det tilsynets, at de fysiske rammer overalt fremstår hyggelige, hjemlige og fint rengjorte. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker opgraderingen af de nye fælles fysiske rammer til personalefaciliteter og aktivitetsfaciliteter for borgerne. 2. Tilsynet bemærker, at dele af personalegruppen finder, at de kunne udnytte deres interne kompetencer bedre. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der etableres en flugtvej ud fra kontoret i kælderetagen. 2. Tilsynet bemærker og anerkender den svære balance mellem at presse blidt på og samtidig ikke skubbe for meget til borgerne jf. data ved tilsynet. Tilsynet anbefaler derfor, at Drosthuset fortsat arbejder refleksivt med deres pædagogiske referenceramme. 3. Tilsynet konstaterer, at tilbudsportalen og hjemmesiden endnu ikke har fået beskrevet det nye hus og anbefaler på denne baggrund, at informationerne korrigeres. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Drosthuset, Akacievej 4, 3300 Frederiksværk Leder Helle Holst Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et privat botilbud med egen vedtægt og bestyrelse under Drost Fonden. Tilbuddets bygninger ejes af Drost Fonden. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107. Antal pladser og belægningsgrad 11 pladser, hvoraf der er to ledige pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1078,00 Målgruppebeskrivelse Drosthuset i Frederiksværk er et socialpsykiatrisk botilbud for yngre voksne mennesker, der har behov for støtte i hverdagen. Botilbuddet henvender sig til mennesker med sindslidelser, primært skizofreni og fortrinsvis i alderen fra 18 til 40 år ved indskrivning til Botilbuddet. Der skal være tale om personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, således at de ikke er i stand til at bo for sig selv, men kan klare og profitere af ophold i et 4

6 botilbud. Borgeren skal være hospitalsmæssigt færdigbehandlet ved indflytningstidspunktet. Målgruppen omfatter ikke personer med primære misbrugsproblemer, eller som er aggressivt udadreagerende. (Jf. beskrivelse fra Drosthusets hjemmeside). Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af en leder med en pædagogisk uddannelsesbaggrund og fire medarbejdere med en social og sundhedsmæssig uddannelsesbaggrund samt en omsorgsmedhjælper. Tilbuddet er desuden uddannelsessted for nye Social- og sundhedsassistentelever. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg D. 9. juli kl Deltagere i interviews Medarbejdere: Beboere: Medarbejder, social- og sundhedsassistent, ansat i 10 år Medarbejder, ergoterapeut og afspændingspædagog, ansat i 3 år Medarbejder, omsorgs- og psykiatrimedhjælper, ansat i 2 år Beboer, boet på stedet i mange år Beboer, boet på stedet i mange år Beboer, boet på stedet i en del år Beboer, boet på stedet i en del år BDO blev vist rundt på stedet af: Akacievej 2 af en medarbejder, Akacievej 4 af beboerne og på Bøgevej viste beboerne deres ene bolig frem. Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand. Pæd., PD og pædagog) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste uanmeldte tilsyn (april 2011), gennemført af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at personalet afklarer retningslinjer for god sprogbrug og omgangsform, herunder drøftede kommunikationsformen med beboerne i forskellige situationer. Drosthuset fortæller, at de efterfølgende har drøftet retningslinjer for sprogbrug og kommunikationsformer dels på det individuelle medarbejderniveau og i fællesskab i personalegruppen. Det er tilsynets, at Drosthuset har fulgt op på anbefalingen fra sidste tilsyn, og at der er blevet reflekteret over omgangsform og sprogbrug. 5

7 3.2 Fysiske rammer Drosthuset i Frederiksværk består af tre huse. To huse der ligger som nabohuse til hinanden og et tredje hus der ligger ca. 150 m derfra. De tre huse er placeret på henholdsvis: Akacievej 4: Botilbud med plads til fem beboere, som deler et nyt køkken, opholdsstue og badeværelser. Derudover har huset også en fælles have med en stor terrasse. Akacievej 2: Nyt botilbud med støtte og aktivitetscenter. Huset har plads til tre beboere (endnu er ingen indflyttet, da huset stort set kun lige er taget i brug). Alle boliger er ny-istandsatte med eget bad og toilet. Boligerne har fælles stue og køkken/alrum, terrasse, balkon og have. I dette hus findes også det fælles støtte- og aktivitetscenter, hvor der er nyindrettede lokaler. De nyindrettede lokaler er to sammenhængende rum: Et aktivitetsrum med bordtennisbord og løbemaskine m.m. og en stue indrettet med sofaer, stole og tv. Ved siden af de disse lokaler er der kontorfaciliteter til leder og personale samt et kommende samtalerum. Bøgevej: Botilbud med plads til fire beboere og rummer tre lejlighedslignende enheder; én stor lejlighed til et par og to store selvstændige værelser, hvor to beboere deler køkken og bad. Alle beboere som tilsynet talte med, udtrykte stor tilfredshed med de fysiske rammer i forhold til deres boliger. Beboerne på Akacievej 2 understregede dertil deres glæde over deres nye køkken. Alle beboere var ligeledes glade for de nye rammer og omgivelser i forhold til støtte og aktivitetsomgivelserne. Dog omtalte beboere, at der var meget lydt mellem personalets faciliteter og aktivitetsfaciliteterne. Personalet som deltog i tilsynet tilsluttede sig dette. Tilsynet observerede overalt en hyggelig og hjemlig indretning, og at der var rent og ryddeligt overalt. Personalet som deltog i tilsynet, udtrykte ligeledes en generel tilfredshed med de fysiske rammer. De påtaler ligesom beboerne, at der er meget lydt mellem deres kontorfaciliteter og borgernes aktivitetsfaciliteter, hvilket kan besværliggøre det pædagogiske arbejde, fx ved telefonopkald. Derfor er der også taget initiativ til indretning af et samtalerum til fortrolige samtaler. Medarbejderne giver endvidere udtryk for et ønske om en dør ud mod haven fra deres kontor. En dør som kan fungerer som flugtvej i tilfælde af brand m.m., idet der ikke er nogen døre ud i denne del af huset, ligesom det er sparsomt med vinduer i nogle af lokalerne. Slutteligt nævner de, at det også vil være hensigtsmæssigt med en skydedør mellem de to aktivitetsrum, idet det ene rum er til fysisk aktivitet og det andet til afslapning. Tilsynet vurderer, at Drosthuset tilbyder borgerne velegnede fysiske rammer. Overalt fremstår de fysiske rammer som hyggelige, hjemlige og fint rengjorte. Tilsynet bemærker opgraderingen af de fælles fysiske rammer til personalefaciliteter og aktivitetsfaciliteter for borgerne. Tilsynet anbefaler, at der etableres en flugtvej ud fra kontoret i kælderetagen. 6

8 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Drosthuset informerer på Tilbudsportalen og ved tidligere tilsyn, at deres pædagogiske referenceramme tager udgangspunkt i recovery, og at de arbejder med den motiverende samtale. Tilsynet spørger ved dette tilsyn uddybende ind til dette. Personalet redegør for, at de afholder ugentlige samtaler, hvor der arbejdes med borgerens motivation. Personalet fortæller også, at disse samtaler altid er præget af en individuel tilgang, ligesom der kan være forskel på tidsintervallet mellem samtalerne, idet nogle borgere har brug for flere samtaler andre for færre. Fælles er, at personalet har en tæt kontakt med alle borgere i tilbuddet. Når det gælder indholdet i den motiverende samtale, så redegør personalet for, at de som personale kan motivere borgerne, og at borgerne skal have ejerskab til den proces, som de indgår i via samtalerne. Personalet fortæller, at de er opmærksomme på, at det der motiveres hen imod, skal være borgerens behov, så borgerne ikke presses ud i noget, som de reelt ikke har brug for. Desuden er det vigtigt, at de som personale finder balancen mellem at motivere og presse på, uden at borgerne føler sig presset udover kanten. Personalet fortæller ligeledes, at denne proces ikke er nem, og at den ofte har et langsigtet perspektiv. Når det gælder recovery, så eksemplificerer den ene medarbejder dette arbejde således: En borger havde et ønske om at tabe sig, hvorefter der bevidst blev arbejdet med at motivere borgeren til motion. Dette har øget borgerens selvforståelse og givet denne mod til at udvide sin sociale berøringsflade, ligesom vedkommende i dag også formår at tage initiativer til andre aktiviteter. Målet med indsatsen er netop, at borgeren får en så normal hverdag som muligt, at de skal få det bedre fremadrettet, og at alle borgere skal føle sig set og hørt som de mennesker, de er. Borgerne fortæller tilsynet forskellige nuancer, som er vægtige i forhold til den pædagogiske referenceramme. En borger fortæller, at vedkommende i dag har det langt bedre end tidligere, og at vedkommende finder det vigtig, at der ikke opstilles flere mål, end der kan magtes. Et passende niveau for denne borger er, ifølge vedkommende selv, et mål hvert halve år eller måske bare et generelt mål om, at man er glad. Andre borgere fortæller, at personalet kan komme til at overvurdere beboerne, at personalet sommetider stiller for store krav og ikke lytter til, når beboerne siger fra. Dette eksemplificeres med et par konkrete eksempler omkring nogle ferieophold. Disse borgere afslutter denne kritik således: Vi kan godt lide at være her, at bo her, personalet er søde, men de må godt lige skrue lidt ned for blusset. Tilsynet vurderer, at sigtet med den pædagogiske referenceramme er godt og velegnet til målgruppen. Tilsynet bemærker og anerkender den svære balance mellem at presse på og samtidig ikke skubbe for meget til borgerne. Tilsynet anbefaler derfor, at Drosthusene fortsat arbejder refleksivt med deres pædagogiske referenceramme Pædagogisk plan Drosthusene udarbejder udviklingsplaner (pædagogiske planer) for samtlige beboere. Udviklingsplanerne udarbejdes i Bostedsystemet. 7

9 Disse planer evalueres hvert halve år. Den ene gang forestår der en større evaluering, som ofte medfører nye mål. Den anden evaluering er mindre, og der foretages her kun en mindre redigering. Borgerne inddrages aktivt i disse evalueringer. Tilsynet ser to tilfældige udviklingsplaner. Tilsynet observerer, at planerne er kortfattede og koncise i deres opbygning og er udarbejdet efter en fast skabelon, der indeholder en beskrivelse af borgerens livssituation i et fysisk, psykisk, og et socialt perspektiv. Hvert af disse områder er beskrevet ud fra: 1) status, 2) positive ting siden sidste målsamtale, 3) ønsker og mål, 4) støttebehov og 5) aftaler. Borgerne fortæller omkring udviklingsplanerne, at de deltager i evalueringssamtalerne, hvor de gennemgår, hvad der er sket siden sidst. De fortæller også, at de næsten lige har været til en samtale, hvilket stemmer overens med evalueringsdatoerne i de to tilfældige udviklingsplaner. Derudover fortæller borgerne også, at de har en ambivalent følelse omkring udviklingsplanerne, idet de fortæller, at almindelige raske mennesker (borgernes egne ord) ikke har sådan et stykke papir. De fortæller også, at de via planerne jo får øje på, hvis noget ikke er gået så godt, men at det også kan være en sjov oplevelse, hvis de via planen kan se, at det i dag går bedre end sidst. En anden borger fortæller, at det er vedkommendes oplevelse, at det meget er personalets ønsker, der kommer ned på papir i udviklingsplanerne, idet vedkommende beskriver, at det går godt nu og vedkommende har derfor ikke har et ønske om forandring. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en god praksis i forhold til udarbejdelsen af udviklingsplanerne og at borgerne inddrages aktivt i processen. Tilsynet har noteret sig, hvor svært dette arbejde kan være for både personale og borgere jf. borgerens udtalelser til tilsynet. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Borgerne fortæller, at de har en god hverdag. De fortæller om hverdage, som er individuelle, alt efter hvem de er, og hvordan de ønsker sig deres hverdag. En borger fortæller, at vedkommende er glad for dagen i tilbuddet og ikke modtager nogen form for dagtilbud, idet vedkommende er glad for at være hjemme eller alternativt besøge en veninde, som bor lige rundt hjørnet. En anden borger fortæller, at vedkommende heller ikke har noget dagtilbud, men gerne vil i gang med et. Der er derfor lagt en plan for at komme i gang med noget frivilligt arbejde efter sommeren Ligesom vedkommende også gerne vil genoptage sit virke som foredragsholder, inden for sit eget interessefelt, hvor vedkommende tidligere har holdt foredrag for andre tilbud i Drostfonden. Begge disse borgere fortæller, at de selv varetager dagliglivets funktioner, men får støtte til medicinhåndtering, egen økonomi og hvis vasketøjet vokser dem over hovedet. Andre borgere fortæller, at hverdagen er fyldt med forpligtigelser, der er eksempelvis aftaler omkring morgenmad (kan dog være frivillig) og aftensmad. Aftensmaden skal man gerne deltage i og alle har to maddage i løbet af en uge i dette hus. Ligesom der i deres hus er et rullende skema omkring rengøringen af fælles arealerne, hvor de alle er forpligtet til deltagelse. Når det gælder fritiden fortæller disse borgere, at de sammen kan finde på at lave lidt computerprogrammering, da dette område har deres fælles interesse. Den ene borger har dertil et dagtilbud, hvor vedkommende laver lidt it- 8

10 arbejde for det lokale gymnasium en dag om ugen. Tilsynet spørger ind til om disse borger er gået i gang med at benytte de nye aktivitetsfaciliteter. De svarer begge, at de ikke rigtig er kommet i gang med dette tilbud endnu og forklarer; at tidligere var der mulighed for aktiviteter i deres hus, hvilket for den ene borger har skabt lidt utryghed, da der ikke mere er fast personale i hans botilbud. For den anden borger er det dejligt, at de nye faciliteter er kommet til i nabohuset, da det har givet mere ro, hvilket han sætter pris på. I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at personalet kommer i huset flere gange dagligt og bl.a. spiser frokost hver dag med beboerne på Akacievej 4. Borgerne fortæller også, at de har mulighed for ferier to gange om året, hvor personalet også deltager. Tilsynet vurderer, at borgerne har en individuel tilpasset hverdag ud fra deres ønsker og behov om støtte Indflydelse Drosthuset afholder fællesmøde en gang hver måned for alle husene. Derudover har alle husene også et husmøde hver måned. Det tilstræbes, at disse møder er på den samme dag, hvilket borgerne har været med til at beslutte. Fællesmødet afholdes om aftenen og borgerne fortæller, at lederen af tilbuddet hygger om dem ved, at hun laver mad. Lederen skriver referat fra fællesmøderne, da borgerne ifølge dem selv, ikke ønsker dette, grundet forskellige personlige problemstillinger. Referatet fra sidste møde bliver altid læst op til starten af det nye fællesmøde, så det sikres, at alle har hørt beslutningerne. Borgerne fortæller desuden også, at de alle bliver hørt til fællesmøderne, og at personalet har kommunikeret ud, at de gerne vil modtage kritik fra borgerne, og at det er vigtigt, at alle borgere får deres taletid til møderne. Borgerne fortæller dog også, at de kan have svært ved at sige noget til møderne, da det jo er en større forsamling. Når det gælder husmøderne, så hænger der en seddel på køleskabet, hvor de som borgere kan skrive punkter på, som de ønsker drøftet til møderne. Referaterne fra disse møder skrives i en bog, som opbevares i huset. Personalet fortæller, at tilbuddet har fælles regler, men at der også er individuelle regler for borgerne. De nævner et eksempel på, at der kan være borgere, som godt kan håndtere at have overnattende gæster, medens andre ikke kan håndtere dette, hvorfor der så indgås individuelle aftaler. En fælles regel er, at har man som borger gæster, så skal man altid selv sørge for disse. Tilsynet spørger uddybende ind til Drosthuset egne ord omkring medinddragelse og medindflydelse. Personalet forklarer her, at det at være medinddraget betyder, at man bliver lyttet til og borgerens udsagn noteres, men det er ikke sikkert man får lov til at bestemme på alle områder, idet der kan være beslutninger, som ikke er hensigtsmæssig, fx om at skære i rengøringsniveauet. Den ene fra personalet fortæller endvidere, at hvis der skal indkøbes nye ting til fællesarealerne i de enkelte huse, så nedsættes der et lille udvalg med to beboerrepræsentanter, som tager med på indkøb. Når det gælder indkøb til de nye fælles aktivitetsarealer, har beboerne fx valgt to fitnessmaskiner. Tilsynet vurderer, at borgerne har formel indflydelse via deltagelse i fælles møder og husmøder. 9

11 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Borgerne fortæller ved dette tilsyn, at de har det godt, og at de taler fint med hinanden. Omgangsformen er lidt forskellig fra hus til hus, men når de er sammen, er de alle opmærksomme på, at alle borgere skal have mulighed for at udtrykke deres mening. En borger fortæller, at vedkommende er meget, meget glad for at bo sammen med de andre beboere, og at vedkommende sætter pris på, at der kun bor mænd i tilbuddet, da man så undgår en masse problemer (siger borgeren med et glimt i øjet). Borgerne fortæller desuden, at personalet taler pænt til dem. De fortæller også, at de kan opleve personalet have dårlige dage, hvor de kan forekomme stressede, men som borgerne siger: De er jo også mennesker. Det er tilsynets, at der er en god omgangsform og sprogbrug på Drosthuset Tryghed og trivsel Alle borgere, som tilsynet taler med, udtrykker klart og tydeligt, at de er meget glade for at bo i Drosthuset, og at de modtager den støtte, som de har behov for. Den ene borger fortæller også, at vedkommende har fået det meget bedre siden indflytningen i tilbuddet. En anden borger giver udtryk for, at vedkommende ville føle sig mere tryg med en nattevagt, men mener dog også, at vedkommende nok er for godt fungerende til at opnå dette men fastholder, at en nattevagt ville øge trygheden. Lederen af tilbuddet sørger desuden for, at der foretages en anonym trivselsundersøgelse blandt borgere hvert år. Tilsynet observerer, at der hersker en god stemning overalt i tilbuddet, og alle borgerne ser ud til at trives og er meget ærlige i deres svar til tilsynet. Tilsynet vurderer, at borgerne i tilbuddet trives og er trygge. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Personalet afholder personalemøder 2 gange hver måned. Den ene gang kobles dette med supervision. Personalet modtager supervision 10 gange om året. De er vældig glade for supervisionen og supervisor, som de finder fagligt berigende, idet de bliver positivt forstyrret og får stillet gode spørgsmål til deres praksis. Personalet fortæller, at deres interne samarbejde fungerer godt. Nogle beboere har en kontaktperson, mens andre har to alt afhængig af deres støttebehov. En medarbejder fortæller, at de altid gør meget ud af at finde den rette kontaktperson til borgeren, så der her forekommer det rette match. De fortæller også, at de er gode til at give hinanden feedback, og at der er plads til uenighed både blandt dem selv indbyrdes og med deres leder. Nogle af medarbejderne kommer i den forbindelse ind på, at de internt måske kunne være bedre til at udnytte hinandens kompetencer. 10

12 Adspurgt om de får de oplysninger, som de har brug for fra ledelsen, fortæller personalet, at det gør de bestemt, og at de er gode til at kommunikere internt via bostedssystemet. Adspurgt om der er udfordringer for dem i personalegruppen, fortæller de, at der altid vil være udfordringer, idet de er forskellige. De har diskuteret om deres forskellighed er en styrke eller en svaghed, og de mener, at når man anvender forskelligheden korrekt, så er forskelligheden en styrke. Adspurgt om de har de kompetencer, som de har brug for, så tilkendegiver personalet, at det har de hovedsagligt. De får kurser via Psykiatrifonden. Et sted, hvor de gerne ville opgraderes med mere viden er ift. psykiatri og misbrug, så de kunne være mere forberedt, hvis denne problematik blev yderligere aktualiseret. Aktuelt får de eksternt rådgivning fra det lokale misbrugscenter. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt internt samarbejde og finder det positivt, at der er plads til forskellighed. Tilsynet bemærker, at dele af personalegruppen finder, at de kunne udnytte deres kompetencer bedre Procedurer og retningslinjer Når det gælder magtanvendelser, så har Drosthuset nedskrevne retningslinjer på området. Personalet oplyser, at der kun en gang for år tilbage har været en magtanvendelse. Når de ikke har nogen form for magtanvendelsesepisoder, skyldes dette ifølge personalet deres pædagogiske tilgang, idet de hele tiden kender og ved, hvor deres beboere er henne rent følelsesmæssigt. Via dette kendskab kan de arbejde forebyggende og støtte op de rigtige steder. Tilsynet spørger ind til, om der kunne være gråzoner omkring magtanvendelser steder hvor noget måske er magt uden, at man tænker over dette. Personalet drøfter her om de individuelle regler eksempelvis ift. overnattende gæster kunne være en form for magt. De fortæller også, at de hele tiden forholder sig refleksive til dette og drøfter sådanne situationer på deres personalemøder. Når det gælder medicinhåndteringen, så har Drosthuset også på dette område nedskrevne regler. Alle borgere (på nær en) administrerer selv deres medicin og har aflåst medicinskab i egen bolig. Den ene borger, som ikke er selvadministrerede, får medicinen opbevaret aflåst på personalekontoret og får herfra udleveret medicinen. En borger fortæller, at vedkommende selv administrerer sin medicin, men gerne vil modtage og får støtte til at tælle korrekt op. Når det gælder brandøvelser, så er disse afholdt i alle huse på nær det nye hus, som kun har været i brug i en måned. To beboere, som tilsynet taler med, vil gerne gøre opmærksom på, at de finder, at deres husleje er for høj og ønsker den nedsat. Tilsynet forklarer, at de gerne vil notere dette i tilsynsrapporten, men at deres husleje ikke som sådan har noget med tilsynet at gøre, men er et anliggende mellem dem og Drostfonden. Slutteligt konstaterer tilsynet, at det nye hus endnu ikke er beskrevet på Tilbudsportalen og på hjemmesiden. Tilsynet vurderer, at Drosthuset har nedskrevne relevante retningslinjer og håndterer sig efter disse. Tilsynet konstaterer, at tilbudsportalen og hjemmesiden endnu ikke har fået beskrevet det nye hus og anbefaler på denne baggrund at informationerne korrigeres. 11

13 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Halsnæs Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 12

14 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Halsnæs Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 13

15 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 14