Estimering af value præmien på det danske aktiemarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Estimering af value præmien på det danske aktiemarked"

Transkript

1 Afgangsprojekt - foråret 2013 HD Finansiering - Copenhagen Business School Forfatter: Casper Hougaard Vinkle Vejleder: Mads Jensen

2 Indhold Introduktion... 5 Indledning... 5 Problemformulering... 7 Metode... 7 Afgrænsning... 8 Value investering... 9 Value præmie Equity premium puzzle Behavioural Finance Momentum and reversal Aktiers livscyklus Disposition effect Prospect Theory House Money effect og Snake-bit effect Framing Konklusion Behavioural Finance Teori Afkast på enkelte aktier Aritmetisk gennemsnit Geometrisk gennemsnit Afkast på porteføljer Standardafvigelse på enkelte aktier Standardafvigelse på porteføljer Seriekorrelation Durbin-Watson test Robuste Standardfejl Fordeling i porteføljer Ligelig vægtet fordeling Value vægtet fordeling Pris vægtet fordeling Efficiente rand fordeling Valg af fordeling i porteføljerne Casper Hougaard Vinkle Side 2 af 91

3 Capital Asset Pricing Model Fama-French Three-Factor Model Nøgletal MTBV DY P/E P/C Tidligere estimeringer af value præmien Capturing the Value Premium in the U.K Value versus Growth: The International Evidence Analyse Datagrundlag Risikofri rente MTBV analyse - årlig rebalancering Opdeling i porteføljer Afkast og standardafvigelse Regressionsanalyse Sammenligning af regressionsanalyserne MTBV analyse - rebalancering hvert 3. år Opdeling i porteføljer Afkast og standardafvigelse Sammenligning af regressionsanalyserne MTBV analyse - buy-and-hold Delkonklusion MTBV analyserne P/E analyse - rebalancering hvert 3. år Opdeling i porteføljer Afkast og standardafvigelse Sammenligning af regressionsanalyserne P/E analyse - buy-and-hold Delkonklusion P/E analyserne DY analyse - rebalancering hvert 3. år og buy-and-hold Afkast og standardafvigelse Sammenligning af regressionsanalyserne Casper Hougaard Vinkle Side 3 af 91

4 Delkonklusion DY analyserne P/C analyse - rebalancering hvert 3. år og buy-and-hold Afkast og standardafvigelse Sammenligning af regressionsanalyserne Delkonklusion P/C analyserne Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger, journals og artikler Hjemmesider Kildekritik Bilag 1 - Korrelationsmatrixer MTBV - korrelationsmatrixer P/E - korrelationsmatrixer DY - korrelationsmatrixer P/C - korrelationsmatrixer Bilag 2 - Porteføljernes gennemsnitlige afkast Bilag 3 - Porteføljernes gennemsnitlige standardafvigelse Bilag 4 - Porteføljernes indekserede afkast Casper Hougaard Vinkle Side 4 af 91

5 Introduktion Indledning I de senere år, er det blevet lettere for private investorer selv at investere. Det skyldes, at der er sket meget fremskridt indenfor teknologi og internettet, hvor netbanker og investeringsportaler har gjort kursdata og regnskaber nemmere tilgængeligt for alle. Men hvilken investeringsstrategi skal den private investor vælge? Pengeinstitutterne forsøger at få deres kunder ind i plejeordninger, hvor pengeinstituttet løbende tilpasser kundens portefølje, ud fra den ønskede investeringsprofil, herunder tidshorisont og risiko, som den enkelte kunde ønsker på investeringen. For dette betaler kunden et gebyr, ofte i form af et fast årligt gebyr eller et gebyr beregnet som en procentdel af afkastet. Pengeinstitutterne bruger strategier som f.eks. aktiv allokering af porteføljer, hvor det er fordelingen mellem aktier og obligationer der løbende justeres. Derudover tager pengeinstituttet også stilling til hvornår aktiverne, der er investeret i, sælges og hvornår der købes nye aktiver. Carsten Vitoft fra Penge & Privat Økonomi argumenterer for at disse puljer ikke har givet nok afkast, og at man i stedet bør vælge investeringsforeningen LD Invest Pension (Vitoft, 2009). Investeringsforeninger forsøger, at gøre det nemmere for investorerne at få spredt deres risiko. Investeringsforeninger har en fastlagt investeringsstrategi, hvor man som privat investor, kan købe en andel af denne, ved at investere i investeringsbeviserne i den enkelte investeringsforening. For arbejdet med at udvælge aktiver og lave analyse af lande og virksomheder tager investeringsforeningerne omkostninger. Omkostningerne gør afkastet en smule mindre, til gengæld kan man som investor så håbe på, at investeringsforeningens eksperter leverer et merafkast indenfor deres markedsområde, så investoren får noget ud af omkostningerne. Claus W. Silfverberg, formand for dansk aktionærforening, siger at danskerne skal handle uden om deres bankrådgiver, da det er for dyrt, samt da bankrådgiveren ikke ved mere om det end den gængse dansker selv gør (Iversen, 2007). Claus W. Silfverberg siger også, at det er endnu dummere at købe investeringsforeningsbeviser, da de ikke præsterer et afkast som svarer til det man selv kan få ved at sprede sin investering (Iversen, 2007). Dette bakkes op i undersøgelsen "Anbefalinger om aktieinvestering" lavet af Penge- og Pensionspanelet i 2011 (Engsted, Larsen & Møller, 2011). Her har de lavet 7 anbefalinger i forbindelse med aktieinvestering. De anbefaler bl.a. at man minimum investerer for kr og med minimum kr i hver aktie, og at man spreder sin investering på minimum aktier. De anbefaler også, at man holder sig til danske aktier, da det er nemmere og billigere, samt da de mener, at de store danske selskaber alligevel er internationale. Desuden anbefaler de, at aktierne købes via netbanken, og at man holder sig væk fra investeringsforeninger for at holde omkostningerne nede. Men hvordan skal de private investorer så investere, så de ikke skal bruge flere timer om dagen på at tænke på deres investering. Claus W. Silfverberg anbefaler, at man spreder sin investering og holder på sine aktier i flere år, også selvom de falder (Iversen, 2007), men han siger ikke noget om hvordan aktierne skal udvælges. I undersøgelsen "Anbefalinger om aktieinvestering" (Engsted, Larsen & Møller, 2011), anbefaler de, at man køber fra toppen, dvs. køber aktier i de store selskaber i Danmark, da de vurderer, at de store Casper Hougaard Vinkle Side 5 af 91

6 selskaber er korrekt prissat. Desuden anbefaler de, at man undgår de små selskaber, da der er risiko for at kurserne er kunstigt manipuleret op af få investorer. Benjamin Graham og David L. Dodd, står bag tankegangen omkring investeringsstrategien value investering fra 1928 (Graham & Dodd, 2008), hvor de siger man skal købe de billige aktier, målt ud fra den indre værdi i forhold til markedsværdien. Der er siden lavet mange analyser omkring value investering. Eugene F. Fama og Kenneth R. French har i 1992 lavet en undersøgelse om forventet afkast på aktier i USA (Fama & French, 1992). For perioden finder de en sammenhæng mellem markedsværdien og afkastet samt mellem indre værdi/markedsværdi og afkastet. Warren E. Buffett, som var en af Benjamin Grahams studerende, tog value investeringstankegangen til sig, er i dag en af de rigeste personer i verdenen. Der findes også flere, som har tjent penge på value investeringsstrategien, Warren E. Buffett er dog den mest kendte. Den oprindelige teori er nu 85 år gammel, og den før nævnte analyse er nu 21 år gammel. Man kan derfor godt tænke, at der ikke er noget nyt i dette. Men hvis alle følger den samme investeringsstrategi, bør den så ikke have tendens til at blive mindre profitabel med tiden, da alle investorer sælger og køber de samme aktier, og derved mindskes det merafkast der kunne opnås i starten, da investeringsstrategien kom frem. At nogen aktier er billige bør ikke være muligt, hvis man følger CAPM teorien. CAPM siger, at alle aktier er i ligevægt, og at det kun er aktiens beta i forhold til markedet, der afgør hvilket risikojusteret afkast aktien forventes at give. Hvis det kan påvises at value aktier giver en value præmie på det danske aktiemarked, så er betaen ikke den eneste risikofaktor der bestemmer risikoen og CAPM holder så ikke på det danske aktiemarked. Vi mærker stadig følgevirkningerne fra finanskrisen, med arbejdsløshed og økonomisk uro i sydeuropæiske lande. Under finanskrisen var der mange virksomheder som gik konkurs. Hvis der generelt er uro i økonomien i verdenen, hvordan påvirker det så value præmien i Danmark? Vil value præmien i Danmark stige under finanskrisen, fordi investorerne bliver bange for at investere i de billige value aktier af frygt for konkursrisiko, og derfor så vil have en højere risikopræmie for at investere i value aktierne. Vil value præmien i Danmark være uændret under finanskrisen, fordi investorerne holder fast i deres investering, og først sælger når aktierne er oppe igen. Vil value præmien i Danmark blive mindre under finanskrisen, fordi investorerne sælger ud af deres aktier, når aktiemarkedet generelt falder, hvorved flere aktier nærmer sig deres indre værdi, og derved vil flere aktier efterfølgende performe bedre, da alle aktierne generelt er blevet billigere. Jeg synes derfor, det er spændende at undersøge om man indenfor det danske aktiemarked kan opnå en value præmie, ved at vælge value investering som investeringsstrategi, samt at undersøge om value præmien blev påvirket af finanskrisen. Casper Hougaard Vinkle Side 6 af 91

7 Problemformulering Jeg vil i denne afhandling undersøge følgende hypotese: For perioden holder CAPM på det danske aktiemarked, derfor er value præmien er lig 0 og beta er det eneste relevante risikomål. Derudover vil jeg undersøge følgende underemne: Hvis der kan påvises en value præmie på det danske aktiemarked i perioden , hvordan blev den så påvirket for perioden som følge af finanskrisen. Metode Jeg vil indhente data til analyserne fra Datastream, og gøre brug af Excel til mine beregninger. Ved kursdata vil jeg bruge den justerede lukke kurs, hvor der er taget højde for udbytter, aktiesplits mv. Jeg vil gøre brug af Fama & Frenchs Three-Factor Model til at teste om CAPM holder på det danske aktiemarked og til estimering af value præmien på det danske aktiemarked. Aktierne opdeles først i 3 porteføljer ud fra deres MTBV, P/E, DY, P/C. For at teste om value præmien på det danske aktiemarked påvirkes af virksomhedernes markedsværdi, vil jeg desuden dele de 3 porteføljer op i 2 undergrupper ud fra deres markedsværdi, derved vil der i alt være 6 porteføljer. Aktierne i de 6 porteføljer bliver vægtet efter en ligelig fordeling. Vægtene i porteføljerne justeres pr. 01. januar, samtidig med at porteføljerne tilpasses. Tilpasningsfrekvensen og justeringsfrekvensen afhænger af holding perioden på porteføljerne, som i analyserne kan være 1 år, 3 år eller 9 år. Når jeg i opgaven kalder en aktie eller en virksomhed for stor og henholdsvis lille, så er det målt ud fra markedsværdien på virksomhedens aktier, og det har ikke noget at gøre med om virksomheden har mange ansatte eller hvor mange afdelinger virksomheden har. Når jeg i opgaven kalder en portefølje for stor eller lille så er det ikke ud fra hvor mange aktier der er i porteføljen, men ud fra hvordan porteføljen er sammensat ud fra virksomhedernes markedsværdi. En stor portefølje er derfor, en portefølje sammensat af virksomheder med en stor markedsværdi, og en lille portefølje er sammensat af virksomheder med en lille markedsværdi. Det samme gælder hvis jeg kalder en portefølje for billig, mellem eller dyr, så der det ud fra det nøgletal som porteføljen er udmålt på, som gør sig gældende, og ikke hvad porteføljen koster i kr. og øre. Virksomheder som går konkurs, afnoteres eller opkøbes i den undersøgte periode medtages i analysen, derved undgås survivorship bias i data, hvor det kun er de overlevende aktier der er med i analysen. Konkurser vil jeg behandle ved at sætte kursen til 0 og derved opnås et afkast på -100 % den pågældende dag. Dette vil jeg gøre, selv om et konkursbo eventuelt endnu ikke er opgjort. Derved kan der være forskel i det afkast jeg beregner og det en reel investor har fået, som følge af dividende udbetaling fra konkursboet. Ved at vælge denne metode, får jeg medregnet konkursrisikoen i standardafvigelsen. Jeg synes, at denne Casper Hougaard Vinkle Side 7 af 91

8 metode er en rimelig metode til at få medregnet konkursrisikoen på en nem måde, og jeg vil tro, at det er de færreste investorer der går efter at investere i virksomheder, som de forventer snart gå konkurs, for at få et afkast som følge af likvidering af virksomheden. Virksomheder der overtages i den undersøgte periode medregnes til dagen for tvangsindløsning og sættes den dag til tvangsindløsningskursen. Derefter vil kursen være den samme resten af den pågældende periode, som vil svare til at man har pengene kontant og uden at de bliver forrentet. Virksomheder som noteres i løbet af en periode, kommer først med i porteføljerne ved den næste rebalancering af porteføljerne. Jeg vil teste for første ordens seriekorrelation ved at gøre brug af en Durbin-Watson test. P-værdier for Durbin-Watson testen beregner jeg i et Excel tilføjelsesprogram kaldet P Values. Såfremt der påvises seriekorrelation, vil jeg korrigere for dette ved at bruge robuste stardardfejl i regressionsanalyserne. De robuste standardfejl beregner jeg i et Excel tilføjelsesprogram kaldet OLS Regression. Tilføjelses programmerne P Values og OLS Regression er lavet af Humberto Barreto og Frank M. Howland til bogen: "Introductory Econometrics - Using Monte Carlo Simulation with Microsoft Excel" (Barreto & Howland, 2006). Afgrænsning Jeg vil ikke medtage skat, da det ikke er fokusområdet for denne afhandling, da fokusområdet er at undersøge om value aktier har givet en value præmie. Jeg vil afgrænse mig fra kortsalg, da jeg vil bruge en privat investors synsvinkel. Hermed mener jeg, at private investorer forholdsvist nemt selv kan vælge hvilke aktier de vil købe, mens det er mere besværligt at lave kortsalg, da det ikke er noget man bare kan gøre på sin netbank. Jeg vil kun teste for første ordens seriekorrelation, da det ikke er hovedemnet for denne opgave at lave en dybere seriekorrelations undersøgelse. Jeg synes dog alligevel, at det er relevant at teste for første ordens seriekorrelation, så resultaterne fra analysen ikke bliver meget misvisende i forhold til de sande værdier. Jeg vil ikke medregne transaktionsomkostning ved køb, salg og rebalancering af porteføljerne. Casper Hougaard Vinkle Side 8 af 91

9 Value investering Value investering stammer tilbage fra 1928, hvor Benjamin Graham og David L. Dodd introducerede det på Columbia Business School. I 1934 udgav de den første udgave af bogen Security Analysis. I bogen skriver de om, hvordan man skal udvælge underprissatte aktier for derved at få et merafkast. Selve udvælgelsen af value aktier, går ud på at man skal finde aktier, som i markedet handles under den indre værdi, også kaldet den bogførte værdi, dvs. den værdi virksomheden vil kunne sælges til, hvis der ses på de enkelte dele i virksomheden. Udvælgelsen skal ske ved at se på historiske oplysninger og ikke se på fremtidige oplysninger (Graham & Dodd, 2008). Udvælgelsen vil ofte ske ved en dybere regnskabs- og virksomhedsanalyse af den enkelte virksomhed. Inden regnskabs- og virksomhedsanalysen vil investoren ofte starte med at screene aktiemarkedet, hvor aktier udvælges fra forskellige nøgle tal, som f.eks. Price/Book Value, Price/Earnings, Dividend Yield, Price Earnings Growth, gæld/egenkapital og historisk stabil indtjening. Når investoren har udvalgt de aktier, som umiddelbart virker billige, vil den dybere regnskabs- og virksomhedsanalyse gå i gang. Investoren vil her forsøge at undersøge, hvad virksomheden reelt er værd. Her ser investoren på markedsværdien ift. den indre værdi af virksomheden. Den indre værdi af virksomheden, kan dog være svær at bestemme i virksomheder der næsten kun består at serviceydelser og immaterielle aktiver, som f.eks. patenter, mens det vil være nemmere at fastslå en indre værdi i en virksomhed der primært består af materielle aktiver. Investoren vil nogle gange også gå i dialog med ledelsen, for at vurdere hvor stærk ledelsen er. Investorer der følger value investeringsstrategien investerer med en længere tidshorisont end spekulanter. Det skyldes bl.a. at når der investeres i value aktier, så er det aktier der pt. prises lavt i markedet. Det kan betyde at markedet måske ikke har tiltro den virksomhed, eller at virksomheden stadig er lille og ukendt. Der kan måske derfor gå nogle år inden den stiger i værdi og indbringer det merafkast i forhold til markedet, som value investoren håber på. At en aktie er billig kan også skyldes at virksomheden klarer sig dårligt, at der er kommet dårlige nyheder omkring virksomheden, og at virksomheden måske er i risiko for en konkurs. Dette kaldes for "Value Trap", dvs. en fælde, som value investoren skal være opmærksom på. Sådan en aktie vil derfor ikke være en value aktie, men bare en dårlig aktie, som er korrekt prissat (Investopedia, Value Trap). En anden risiko ved value investering er at value aktierne ofte er mindre virksomheder, som kan være mindre kendte og ikke handles så meget, og derved er mere illikvide. Denne risiko vil en value investor også have, og det kan betyde, at investoren måske ikke kan komme ud af sin investering her og nu, men at det vil tage noget tid at komme ud af investeringen, f.eks. hvis det viser sig at det var en dårlig aktie i stedet for en billig aktie. Forskellen mellem markedsværdien og den indre værdi kaldes for sikkerhedsmarginen, og denne skal sikre value investoren mod et tab f.eks. hvis value investoren har overvurderet virksomheden i sin regnskabs- og virksomhedsanalyse. Hvor meget denne margin skal være, vælger value investoren umiddelbart selv, men der betales altid mindre for aktien i forhold til hvad den burde være værd i henhold til den analyserede Casper Hougaard Vinkle Side 9 af 91

10 indre værdi. Ofte vil sikkerhedsmarginen være på min. 30 %, hvis aktien er illikvid vil value investoren søge større sikkerhedsmargin for at modvirke illikviditetsrisikoen. Sikkerhedsmarginen svarer til at aktierne købes på tilbud, også kaldet bargain issue. Forskellen ved at være value investor, hvor man også søger at købe aktier der er billige, og så at købe noget på tilbud i supermarkedet, er at value investoren på sigt vil sælge aktien igen, når markedsprisen på aktien svarer til den pris som value investoren mener at aktien burde være værd ud fra sine analyser. Mens de ting der købes på tilbud i supermarkedet sjældent købes med øje for videresalg. Value præmie Value præmien er det merafkast en investor opnår ved at investere i value aktier i stedet for i growth aktier. Value præmien kan estimeres på flere forskellige måder; historisk, efterspørgsel, udbud og konsensus (Hammond, Leibowitz & Siegel, 2010): Den historiske metode er umiddelbart den nemmeste at tilgå, da value præmien her estimeres ud fra historiske data. Der kigges her på det historiske afkast value aktierne har givet og sammenligner det med afkastet på growth aktierne. Vælger man at se på value præmien som en risikopræmie, så kan man sammenligne value aktiernes afkast og growth aktiernes afkast ift. den risikofri rente. Efterspørgselsmetoden handler om at undersøge hvor meget merafkast investorerne kræver for at investere i value aktierne i stedet for i growth aktierne. Udbudsmetode bygger på, at det undersøges hvor meget virksomhedernes økonomi kan tilføre af kapital til markedet. Ud fra dette estimeres risikopræmien på virksomhederne. Der ses her på likviditet, indtjening, udbytter mv. Konsensusmetoden går ud på at investorerne oplyser deres forventningerne til den fremtidige risikopræmie, her på value aktier og growth aktier. Investorerne har dog ofte forskellige forventninger, som gør det svært at lave estimeringen af value præmien ud fra dette. De sidste 3 metoder er umiddelbart sværere at tilgå end den historiske metode, da de 3 sidste metoder kræver markedsundersøgelser, hvor enten markedsdeltagere skal spørges, eller hvor virksomhederne skal grundigt analyseres på fremtidige forventninger. Jeg vil derfor i denne opgave gøre brug af den historiske metode, når jeg skal estimere value præmien. Både fordi den er nemmere at tilgå, da man blot skal have fat i de historiske kursdata og nøgletal, samt også fordi det stemmer overens med Benjamin Grahams tankegang bag value investering, hvor Benjamin Graham sagde, at man skal kigge på de historiske data, og lave sine analyser ud fra det (Graham & Dood, 2008). Equity premium puzzle Equity Premium Puzzle er en undren over den risikopræmie der opnås på aktier i forhold til obligationer (Ackert & Deaves, 2010). Grunden til at der er denne risikopræmie på aktier i forhold til obligationer, synes umiddelbart at være logisk, da aktier antages at være mere risikable end obligationer. Casper Hougaard Vinkle Side 10 af 91

11 Risikopræmien kan beregnes på mange måder, og mange har prøvet på at forklare den. Den nemmeste måde at beregne risikopræmien på er, som ved value præmien, at beregne den ud fra historisk data. Det er så her at man undrer sig over at risikopræmien historisk har været så høj, nemlig 5,2% fra 1926 (Ackert & Deaves, 2010, pp. 238). Beregnes risikopræmien i stedet for ved hjælp af nytte funktioner, hvor der gøres brug af investorernes risikoaversion, så har Mehra og Prescott beregnet risikopræmien til 0,1% (Ackert & Deaves, 2010, pp. 239). Hvorfor risikopræmien historisk har været så høj, det kan måske skyldes survivorship bias, dvs. at der kun er medregnet afkast på de virksomheder der er overlevet og ikke medregnet afkastet på dem der er gået konkurs, som derfor ikke påvirker risikopræmien i nedafgående retning. På den anden side kan der argumenteres for, at risikoen for konkurs også bør medregnes i risikopræmien, og denne risiko vil øge risikopræmien. Denne gåde er endnu ikke løst, og er ikke noget jeg vil forsøge at løse i denne opgave. Men synes det er relevant at have med i henhold til estimering af value præmien, både da jeg vil gøre brug af den historiske metode, samt da jeg vil tage højde for konkurser i analysen. Behavioural Finance I dette afsnit vil jeg fremhæve nogle af de teorier indenfor behavioural finance, der kan have indflydelse på value præmien, og som giver en forståelse for aktiers udvikling på det psykologiske niveau. Momentum and reversal Momentum and reversal (Ackert & Deaves, 2010) er en teori hvor man ser på det historiske afkast. Hvis aktien på kort sigt er steget f.eks. pga. nye ordrer så vil den falde tilbage igen i prisen på kort sigt, hvis der ikke kommer flere nyheder fra virksomheden. På den mellemlange sigt, så vil dette dog vende til momentum, da institutionerne først skal analysere nyhederne og derved reagerer langsommere på nyhederne. De individuelle investorer sælger derfor aktien igen på kort sigt, når prisen falder, mens institutionerne køber op, og på mellemlangt sigt, får institutionerne generelt ret. På lang sigt vil aktier der har overperformet markedet de sidste 3-5 år være overvurderet og derfor vil disse aktier de følgende år underperforme markedet. Generelt siger teorien, at aktier ofte følger nedenstående 3 tendenser: Short-term reversal: Hvis aktien har klaret sig godt de sidste 1-4 uger, vil den med stor sandsynlighed klare sig dårligt de næste 1-4 uger, og modsat hvis den har klaret sig dårligt de sidste 1-4 uger, vil den med stor sandsynlighed klare sig godt de næste 1-4 uger. Medium-term momentum: Hvis aktien har klaret sig godt de sidste 3-12 måneder, vil den med stor sandsynlighed klare sig godt de næste 3-12 måneder, og modsat hvis den har klaret sig dårligt de sidste 3-12 måneder, vil den med stor sandsynlighed klare sig dårligt de næste 3-12 måneder. Long-term reversal: Hvis aktien har klaret sig godt de sidste 3-5 år, vil den med stor sandsynlighed klare sig dårligt de næste 3-5 år, og modsat hvis den har klaret dig dårligt de sidste 3-5 år, vil den med stor sandsynlighed klare sig godt de næste 3-5 år. Casper Hougaard Vinkle Side 11 af 91

12 Aktiers livscyklus Ud fra momentum and reversal teorien kan man udlede følgende livscyklus på aktier: Figur nr. 1 - aktiers livscyklus (Lee & Swaminathan, 2000) Figur nr. 1 viser, at de billige aktier bliver til de dyre aktier, og de dyre aktier bliver til de billige aktier. Når en aktie er prissat under sin indre værdi, så køber value investorerne den og venter på at den stiger i pris og bliver til en growth aktie, som på figur nr. 1 fremgår som glamour stocks. Her vil aktien have fremgang og stige i pris og mange investorer køber op i den. Aktien kan siges, at være populær fordi den stiger, men på et tidspunkt vil den være steget så meget, at value investoren vælger at sælge den. Institutionerne vurderer også aktien til at være blevet for dyr, og institutionerne begynder derfor også at sælge aktien, hvorved aktien begynder at falde i pris, og ender måske med at blive en value aktie igen. Dette følger lidt Long-term reversal teorien. Generelt ses det, at det er institutionerne der tjener penge på aktiernes livscyklus, mens det er individerne der er på den anden side og taber penge (Ackert & Deaves, 2010). Dette skyldes at institutioner er mere rationelle end individer. Disposition effect Institutioner laver analyser og sætter mål op for afkast og tab, mens individer er mere følelsesmæssigt påvirkede. Hvis aktien er begyndt at falde, har individerne ankret sig til den gamle pris, og tror på at aktien nok skal stige i pris igen. Hvis aktien bliver ved med at falde, så har individerne tendens til at holde på aktien. Denne effekt kaldes for dispositionseffekten (Ackert & Deaves, 2010). Dispositionseffekten er psykologisk, og bunder i at så længe aktien ikke er solgt, så er tabet ikke realiseret, og derved kan investeringen stadig nå at blive en god investering. Derved vil individet ikke få følelsen af at have gjort en dårlig investering, men har kun en forventning om at have gjort en dårlig investering. Hvis individet sælger, vil håbet om at investeringen bliver god være opgivet og individet vil opleve en fortrydelse over at have lavet investeringen. Casper Hougaard Vinkle Side 12 af 91

13 På den modsatte side siger dispositionseffekten også, at vindere sælges for hurtigt. Det vil sige, at når individet har fået et afkast på en aktie, så sælges den for hurtigt. Når individet sælger en aktie med gevinst, så får individet en følelse af stolthed og en følelse af at have gjort en god investering. Det er derfor vigtig for en value investor, ikke at blive grebet at denne dispositionseffekt, men at forsøge at holde sig rationel, og holde sig til den analyse der er lavet inden investeringen blev foretaget, for at opnå det afkast, som value investoren fra starten af forventede at kunne få ud af investeringen. Kommer der nye informationer frem efter analysen, bør analysen selvfølgelig revurderes. Prospect Theory Dispositionseffekten kan måske få investoren til at øge sin risiko når der har været et tab, for at opnå en gevinst så der ikke længere er en følelse af skam over tabet fra forrige investering. Denne teori kaldes for prospect teorien, som siger at, investorer er tab avers, og derfor øger risikoen efter et tab, og mindsker risikoen efter en gevinst. Prospect teorien siger også, at et tab mærkes hårdere end en gevinst, dvs. et tab på kr. føles tungere end en gevinst på kr. I henhold til dispositionseffekten kan jeg godt følge prospect teorien, med at man ikke ønsker at have en dårlig investering hængende over hovedet. Generelt synes jeg dog, at House Money effect, snake-bit effect giver mere mening. Hvis en investor øger risikoen efter et tab, så kan det diskuteres om det er prospect teorien eller om det er break-even som investoren er ude efter. Både ved prospect teorien og break-even vil investoren øge sin risiko, for at opnå et afkast der kan indhente det tabte. House Money effect og Snake-bit effect House Money effekten og Snake-bit effekten er tilsammen det modsatte af prospect teorien. Her bliver investorerne mere risiko søgende efter en gevinst, og mere risikoavers efter et tab. House Money effekten kan forklares ved, at hvis en investor har fået en gevinst, så vil det øge investorens selvtillid, investoren vil derfor tro mere på sig selv og på at han er god til at lave investeringer. Derfor vil investoren have tendens til at øge sin risiko og lave investeringer med større risiko end til at starte med. Modsat er Snake-bit effekten, hvor investoren taber penge. Der bliver investorens selvtillid mindre, og han vil tro mindre på sig selv. Investoren bliver mere forsigtig end til at starte med og vil gå efter mere sikre investeringer, som formentlig vil give et lavere afkast. Investoren kan godt skifte mellem House Money effekten og Snake-bit effekten, hvis f.eks. investeringer der laves efter et Snake-bit går godt, så vil det igen øge investorens selvtillid, og på længere sigt vil det kunne påvirke investorens risikoaversion. Framing Framing er måden hvorpå de ting der vises er pakket ind. Hvis investoren ser på en potentiel value aktie, som umiddelbart ser ud til at være billig, så er det vigtig at investoren er grundig i sin analyse, og tolker informationer om aktien korrekt, for at sikre sig, at det er en value aktie der købes og ikke en dårlig aktie. Konklusion Behavioural Finance Der findes mange flere teorier indenfor behavioural finance, end dem jeg har taget med her. De teorier som er nævnt, mener jeg umiddelbart kan have relation til, hvorfor der er en value præmie på Casper Hougaard Vinkle Side 13 af 91

14 aktiemarkederne. Behavioural finance teorierne kan også forklare, hvordan investorer bliver påvirket af deres investeringer, så de øger og sænker deres risiko. Behavioural finance er det psykologiske aspekt, hvor value investoren skal forsøge, at holde sig så rationel som muligt, holde sig til sine analyser og forsøge at undgå at blive påvirket af sine resultater og omgivelser, så value investoren ikke går på kompromis med risikoen f.eks. ved at mindske sikkerhedsmarginen. Teori I dette afsnit vil jeg behandle de teorier og opstille de formler jeg vil bruge i forbindelse estimering af value præmien på det danske aktiemarked i Afkast på enkelte aktier Afkastet på en aktie i 1 tidsperiode vil jeg beregne ud fra den diskrete rente, med følgende formel: (Formel nr. 1) Hvor R i,t er afkastet på aktie i til tidspunkt t og P i,t er prisen på aktie i til tidspunkt t. Aritmetisk gennemsnit Det aritmetiske gennemsnit bruger jeg, når det blot er et simpelt gennemsnit der skal anvendes, som f.eks. et gennemsnit af nøgletallene eller af afkastet. Det aritmetiske gennemsnit beregnes ud fra denne formel: Hvor er det aritmetiske gennemsnit, n er antallet af observationer, og x i er observation i. (Formel nr. 2) Geometrisk gennemsnit Når der arbejdes med flere tidsperioder, hvor der kan indgå både positivt og negativt afkast, kan man også bruge det geometriske gennemsnit, for at få det korrekte gennemsnitlige afkast over flere tidsperioder. Det geometriske gennemsnit beregnes ud fra følgende formel: Hvor G er det geometriske gennemsnit, n er antallet af observationer, og x i er observation i. (Formel nr. 3) Det geometriske gennemsnit vil aldrig blive større end det aritmetiske gennemsnit. Det geometriske gennemsnit viser til gengæld det korrekte gennemsnit, når der beregnes afkast på flere tidsperioder. Excels formel kan dog kun håndtere positive tal, men hvis man manuelt beregner det, kan man godt få medregnet negative tal. Excel bruger dog det aritmetiske gennemsnit i andre formler, såsom standardafvigelsen og kovariansmatrixen. Jeg vil derfor bruge det aritmetiske gennemsnit i mine beregninger, så det er det samme gennemsnit der bruges i beregningerne. Derudover tyder det også på, at i de andre analyser jeg har læst, bruges også det aritmetiske gennemsnit. Så for nemmere at kunne sammenligne resultaterne fra analysen med de andres resultater, vil det være en fordel at det er det aritmetiske gennemsnit der bliver brugt. Casper Hougaard Vinkle Side 14 af 91

15 Afkast på porteføljer Afkastet på de forskellige porteføljer beregner jeg med denne formel: (Formel nr. 4) Hvor R p er porteføljens afkast. w i er aktie i's vægt i porteføljen. i er det aritmetiske gennemsnit af afkastet på aktie i. n er antallet af observationer. Standardafvigelse på enkelte aktier Til beregning af risikoen på de enkelte aktier bruger jeg standardafvigelsen for en stikprøve, da det data jeg bruger ikke dækker over hele den tidsperiode alle aktierne har eksisteret på fondsbørsen. Standardafvigelsen beregnes derfor ud fra denne formel: (Formel nr. 5) Hvor x i er afkastet på aktie i, observationer. det aritmetiske gennemsnit af observationerne og n er antallet af Alternativt kan man også beregne standardafvigelsen manuelt og gøre brug af det geometriske gennemsnit, det vil blot gøre standardafvigelsen en smule større, da det geometriske gennemsnit er mindre end det aritmetiske gennemsnit. Her vil jeg dog, som nævnt før, gøre brug af formlen i Excel, der anvender det aritmetiske gennemsnit. Standardafvigelse på porteføljer Standardafgivelsen på porteføljerne vil jeg beregne ved hjælp af matrix regning ud fra følgende formel: (Formel nr. 6) Hvor X i er aktie i's vægt i porteføljen og X k er aktie k's vægt i porteføljen. ik er porteføljens kovariansmatrix. n er antallet af observationer. ik er beregnet ud fra denne formel: (Formel nr. 7) Hvor R i,t er afkastet på aktie i til tidspunkt t. i er aktie i's aritmetiske gennemsnit. (R it - i ) bliver derved til en merafkast matrix til tidspunkt t. (R it - i )' er den transponerede merafkast matrix. n er antallet af observationer. Seriekorrelation Når der arbejdes med data over tid, kan man opleve at data den ene dag er korreleret med data den næste dag. Eksempelvis kan kursen på en aktie den ene dag være påvirket af kursen på aktien dagen inden. Dette kaldes for 1 lags seriekorrelation eller første ordens seriekorrelation. Hvis kursen på aktien i dag var afhængig af kursen på aktien for 2 dage siden, kaldes det for 2 lags seriekorrelation osv. Casper Hougaard Vinkle Side 15 af 91

16 Problemet med seriekorrelation er, at når man laver en lineærregressionsanalyse, så vil regressionsanalysen ikke længere estimere den bedste lineære linje. De standardfejl der beregnes bliver typisk for små, test statistikkerne for høje og konfidensintervallet bliver for smalt (Pindyck & Rubinfeld, 1998). Man kan derved komme til at lave forkerte antagelser og konklusioner i sin analyse. Der er flere måder at håndtere dette på, man kan f.eks. transformere sine data og lave en GLS analyse, hvorved standardfejlene bliver mindre. Det kræver dog, at man ved noget om formen på seriekorrelationen i sit data (Barreto & Howland, 2006). Alternativt kan man beregne robuste standardfejl, som tager højde for seriekorrelation, og er den metode jeg vil gøre brug af i min analyse. Inden man gør sig umagen med at korrigere for seriekorrelation, kan man teste om der overhovedet er seriekorrelation i sit data ved hjælp af en Durbin-Watson test. Durbin-Watson test Durbin-Watson testen bruges til at undersøge om der er første ordens seriekorrelation i sit data. Durbin- Watson testen virker ikke, hvis den variabel man forsøger af forklare er forsinket, dvs. er tilbage i tiden, f.eks. hvis de forklarende variable til t=2 forklarer den forklarede variabel til t=1. Durbin-Watson testen beregnes med følgende formel: (Formel nr. 8) Hvor t er residualet til tidspunkt t. Tælleren starter ved t=2, da der ikke er en observation på t=0, og derved kan der ikke beregnes en forskel for periode t=1 og t=0. Hvis de successive residualer ligger tæt på hinanden, vil dw blive lille og indikere at der er positiv første ordens seriekorrelation. Generelt vil dw for positiv seriekorrelation ligge mellem 0 og 2, hvor 2 indikerer at der ikke er nogen første ordens seriekorrelation. Positiv seriekorrelation er hvor et positivt residual den ene dag øger sandsynligheden for at den også er positiv den anden dag, med andre ord en stigning i afkastet den ene dag øger sandsynligheden for at der også er en stigning i afkastet den næste dag. Modsat er der negativ seriekorrelation, hvor et positivt residual den ene dag øger sandsynligheden for et negativt residual den næste dag. Det betyder, at et positivt afkast den ene dag vil øge sandsynligheden for et negativt afkast den anden dag. Da dw ikke kun afhænger af residualerne men også af de forklarende variable i regressionen, kan man ikke entydigt sige hvad den enkelte dw værdi betyder, men man har mulighed for at slå det op i en tabel som Durbin og Watson har lavet. Tabellen er opdelt på antal forklarende variable og antal observationer, samt lavet ud fra det ønskede signifikansniveau (Durbin & Watson, 1951, pp ). I tabellen får man en under grænse kaldet d l, og øvre grænse kaldet d u, som dw værdien skal holdes op imod. I tabel nr. 1 og tabel nr. 2 på næste side er en oversigt over, hvornår man skal forkaste eller acceptere nulhypotesen ved positiv og negativ seriekorrelation. Casper Hougaard Vinkle Side 16 af 91

17 Positiv seriekorrelation d u < dw < 2 d l < dw < d u Accepter nulhypotesen = der kan ikke påvises positiv seriekorrelation. Der kan hverken påvises eller afvises positiv seriekorrelation. 0 < dw < d l Forkast nulhypotesen = der kan påvises positiv seriekorrelation. Tabel nr. 1 Negativ seriekorrelation 2 < dw < 4 - d u Accepter nulhypotesen = der kan ikke påvises negativ seriekorrelation. 4 - d u < dw < 4 - d l Der kan hverken påvises eller afvises negativ seriekorrelation. 4 - d l < dw < 4 Forkast nulhypotesen = der kan påvises negativ seriekorrelation. Tabel nr. 2 Alternativt kan der beregnes en p-værdi for Durbin-Watson testen, hvor en p-værdi over signifikansniveauet svarer til at acceptere nulhypotesen, og derved kan der ikke påvises en positiv eller negativ seriekorrelation. Mens en p-værdi under signifikansniveauet svarer til at forkaste nulhypotesen, og derved kan der påvises en positiv eller negativ seriekorrelation. En ulempe ved Durbin-Watson testen er at den kan påvise at der er første ordens seriekorrelation, mens der i virkeligheden måske er tale om en anden type seriekorrelation f.eks. en 6 lags seriekorrelation (Barreto & Howland, 2006). Robuste Standardfejl I tilfælde af at der er seriekorrelation i sit datagrundlag, kan man justere regressionsanalysens standardfejl ved at beregne robuste standardfejl. Hvis man kun har 1 forklarende variabel og 1 variabel der skal forklares, så kan de robuste standardfejl beregnes med følgende formel (Barreto & Howland, 2006): (Formel nr. 9) Hvor n er antallet af observationer. w i er for de forklarende variables vægte og i er observations i's residual. Denne type af robuste standardfejl kaldes for HC0 (White, 1980). Forskellen på den robuste standardfejl og den standardfejl som regressionsanalysen i Excel beregner er, at den robuste standardfejl bruger de enkelte residualer ved hver observation n, mens den almindelige standardfejl bruger et gennemsnit af residualerne ved hver observation n. Residualerne viser hvor langt væk fra regressionslinjen den enkelte observation ligger, og derfor er teorien, at de robuste standardfejl giver en bedre estimering af spredningen fra regressionslinjen end den gennemsnitlige betragtning, som beregnes ved de almindelig standardfejl (Barreto & Howland, 2006). Robuste standardfejl kan derfor også bruges til at korrigere for heteroskedasticitet i data. Hvis man har flere forklarende variable i regressionsanalysen er teorien den samme, men det beregnes vha. matrixregning. Casper Hougaard Vinkle Side 17 af 91

18 Fordeling i porteføljer Når jeg danner mine porteføljer, er der flere forskellige måder jeg kan vælge at vægte aktierne på i porteføljerne. Ligelig vægtet fordeling Her bliver alle aktierne vægtet ens, så hvis der er 10 aktier vægtes de med 1/10 hver. Fordelen er at vægtene er meget hurtige og nemme at lave, men der tages ikke højde for den enkeltes akties risiko eller afkast. Value vægtet fordeling Aktierne vægtes i porteføljerne ud fra det nøgletal man regner på, f.eks. ud fra markedsværdien i forhold til den totale markedsværdi af porteføljen, alternativt kan også bruges MTBV, P/E, P/C og DY til at vægte aktierne. Markedsværdien kan bruges, hvis man ønsker at minimere standardafvigelsen i porteføljen ud fra teorien om at mindre virksomheder har større standardafvigelse end store virksomheder. (Fama & French, 1993, pp. 10). Pris vægtet fordeling Her vægtes aktierne i porteføljen ud fra kursen på den enkelte aktie i forhold til den samlede kurs på alle aktierne i porteføljen. I den samlede kurs på alle aktierne medregnes kun 1 af hver aktie. Efficiente rand fordeling Den efficiente rand er hvor aktierne i porteføljen fordeles optimalt ud fra at afkastet maksimeres og risikoen minimeres, samt hvor der tages højde for aktiernes indbyrdes korrelation. Denne teori startede Harry Markowitz i 1952 (Markowitz, 1952). Så for en given risiko ønsker man at maksimere afkastet, alternativt kan det også være at risikoen ønskes minimeret for et givent afkast. Den efficiente rand kan kombineres med et risikofrit aktiv, og derved kan man danne en kapitalmarkedslinje. Der hvor kapitalmarkedslinjen tangerer med den efficiente rand findes markedsporteføljen. Kapitalmarkedslinjen beregnes ved at maksimere Sharpes ratio, med følgende formel: (Formel nr. 10) Teorien er, at alle investorer bør ligge på kapitalmarkedslinjen. Hvor investorerne bør ligge på kapitalmarkedslinjen afhænger af den enkelte investors nytte funktion. Den efficiente rand med kapitalmarkedslinjen kan grafisk illustreres som i figur nr. 2 på næste side. Den efficiente rand går fra MVP og op langs den blå linje. MVP er mindste varians porteføljen. M er markedsporteføljen, som er der hvor kapitalmarkedslinjen tangerer med den efficiente rand. Hvis investoren ligger over M på kapitalmarkedslinjen geares porteføljen, ved at der lånes til den risikorente. Hvis investoren ligger under M på kapitalmarkedslinjen, så udlåner investoren til den risikorente, dvs. at nogle af investorens midler placeres til den risikorente. Casper Hougaard Vinkle Side 18 af 91

19 Figur nr. 2 - efficiente rand og kapitalmarkedslinjen Den efficiente rand kan beregnes forholdsvist nemt ved hjælp af Fischer Black og Robert Littermans metode fra 1992 (Black & Litterman, 1992). Her finder man først 2 efficiente porteføljer, de 2 efficiente porteføljer kombineres dernæst med hinanden med forskellige vægte, og til sidst kombineres der med kapitalmarkedslinjen. Valg af fordeling i porteføljerne Eugene F. Fama og Kenneth R. French har brugt den value vægtede fordeling i deres analyse fra 1998, hvor de estimerede den internationale value præmie (Fama & French, 1998). Yuliya Plyakha, Raman Uppal og Grigory Vilkov har i 2012 undersøgt forskellen i afkastet, over de sidste 4 årtier i USA, på porteføljer fordelt ud fra ligelig vægtet fordeling, value vægtet fordeling og pris vægtet fordeling. De kommer frem til at porteføljen med den ligelig vægtede fordeling har givet et merafkast i forhold til de to andre fordelinger, men til gengæld har porteføljen med den ligelig vægtede fordeling også haft en større standardafvigelse (Plyakha, Uppal & Grigory Vilkov, 2012). Jeg vælger her først at opdele aktierne i forskellige porteføljer ud fra deres størrelse og ud fra det nøgletal jeg analyserer på. I porteføljerne vil jeg bruge en ligelig vægtet fordeling, ud fra at aktierne allerede er delt op i forskellige porteføljer, som kan bruges til at sammenligning af afkast og risiko på tværs af porteføljerne, og ud fra at Yuliya Plyakha, Raman Uppal og Grigory Vilkov i 2012 kommer frem til at den ligelig vægtede portefølje har performet bedre over de sidste 4 årtier i USA (Plyakha, Uppal & Grigory Vilkov, 2012). Capital Asset Pricing Model CAPM er en ligevægtsmodel til estimering af det forventede afkast. Harry Markowitz lagde grundstenene for CAPM modellen i sine teorier om portefølje udvælgelse vedrørende den efficiente rand fra 1952 (Markowitz, 1952). Den egentlige CAPM model tog dog først form efter 3 videnskabelige artikler af Willam Sharpe i 1964, John Lintner i 1965 og Jan Mossin i 1966 (Bodie, Kane & Marcus, 2011). CAPM kan bruges til at prisfastsætte det enkelte aktiv, modsat teorien om den efficiente rand hvor det enkelte aktivs prisfastsættelse ignoreres (Christensen & Pedersen, 2009). Casper Hougaard Vinkle Side 19 af 91

20 CAPM modellen har følgende formel: (Formel nr. 11) Hvor E(R i ) er det forventede afkast på aktie i. R f er den risikofri rente. i er aktie i's beta. E(R m ) er markedsporteføljens forventede afkast. Formlen siger, at det forventede afkast på aktiv i er lig det risikofri rente tillagt en risikopræmie. Risikopræmien er forskellen mellem markedsporteføljens forventede afkast og den risikofri rente ganget med betaen på aktiv i. CAPM har følgende forudsætninger: Investorer er rationelle, risikoavers og ønsker at maksimere den forventede nytte. Investorer er pristagere, så deres efterspørgsel påvirker ikke prisen. Investorer har homogene forventninger til aktivernes afkast. Kapitalmarkedet er normalfordelt, derved kan hele fordelingen beskrives vha. middelværdi og varians. Kapitalmarkedet er perfekt, så alle har samme informationer og ens skat. Antallet af aktiver er fast og der er kun 1 risikofrit aktiv, som alle kan låne og udlåne til ubegrænset. Forudsætningerne om investorerne holder formentligt ikke i praksis, da investorer ofte har forskellige forventninger til aktivernes afkast. Store investorer som pensionskasser, kan muligvis også påvirke prisen på et aktiv. Forudsætningerne om kapitalmarkedet holder heller ikke i praksis, da alle ikke har samme skat, og der er også forskel på hvilke informationer folk har om de enkelte aktiver. Desuden er det usandsynligt at der kan lånes og udlånes ubegrænset til den samme rente, da udlånsrenten vil være højere for at afdække kreditrisiko. Grafisk kan CAPM vises som i figur nr. 3: Figur nr. 3 - CAPM - Security Market Line Casper Hougaard Vinkle Side 20 af 91

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Rapportering af risici: Relevans og metoder

Rapportering af risici: Relevans og metoder Rapportering af risici: Relevans og metoder Michael Christensen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik 3. juni 2004 Disposition 1. Historik 2. Gældende praksis: Investeringsforeninger 3. Relevansen

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Tom Engsted ( ) Anbefalinger 8 september, 2011 1 / 31 Anbefalinger om aktieinvesteringer Tom Engsted Møde i Dansk Aktionærforening: "Skal man investere selv eller via investeringsforeninger?" 8 september,

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Estimation af egenkapitalomkostninger. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006

Estimation af egenkapitalomkostninger. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Estimation af egenkapitalomkostninger Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Introduktion Hvad kigger vi på: Investeringsbeslutning/prisfastsættelse WACC Estimation af egenkapital-omkostninger til brug i WACC

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved.

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved. SAS Asset Management Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S Agenda Introduktion Arbejdsmetode Overordnet forretningsmæssig kravspecifikation Detailforretningsmæssig kravspecifikation

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Aktier har et forventet afkast, der er højere end de fleste andre aktivklasser. Derfor

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Er det alpha eller bare en style bias?

Er det alpha eller bare en style bias? Er det alpha eller bare en style bias? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Debatten omkring aktiv kontra passiv forvaltning har kørt i mange år uden at nå en håndfast konklusion. Det

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Udviklingen i OMXC20 aktieindekset 2008 2013 1 1 OMXC20 er et indeks over de 20 mest omsatte aktier på Nasdaq OMX Copenhagen ( Københavns

Læs mere

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori,

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

ErhvervsKvinder Århus. Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager

ErhvervsKvinder Århus. Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager ErhvervsKvinder Århus Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager Program Kort præsentation Hvem er Sparinvest? Investering generelt Verdensklasse fra en lille dansker Sund fornuft - Investeringsforslag Afslutning

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

Investering i høj sø

Investering i høj sø Investering i høj sø Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det seneste halve år har budt på stigende uro på de finansielle markeder. Den stigende volatilitet er blandt andet et

Læs mere

International økonomi & Finansiering

International økonomi & Finansiering International økonomi & Finansiering International økonomi Hvorfor international økonomi? Massivt opkøb i statsobligationer Britiske topchefer kræver fortsat EUmedlemsskab Amerikanske investorer afventer

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

International økonomi & Finansiering

International økonomi & Finansiering International økonomi & Finansiering International økonomi Hvorfor international økonomi? Massivt opkøb i statsobligationer Britiske topchefer kræver fortsat EUmedlemsskab Amerikanske investorer afventer

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016 Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 Agenda Hvem er Finanshuset i Fredensborg A/S? Uvildig rådgivning Få mest muligt ud af opsparingen i den

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Value investering på det danske aktiemarked

Value investering på det danske aktiemarked Kandidatafhandling Cand. Merc. FIR Copenhagen Business School Value investering på det danske aktiemarked -Value investment in the danish stock market Forfattere: Anders Grøndahl 151281- Vinh Hanh Tao

Læs mere

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Asset Allocation Asset Allocation Et hav af forudsætninger Hvad er afkast? Der findes to relevante afkastbegreber, når der arbejdes med Asset

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Why CAPM fails to tell the whole story!

Why CAPM fails to tell the whole story! Why CAPM fails to tell the whole story! An investment strategy based on the equity premium puzzle Dissertation for Graduate Diploma in Economics & Business Administration, Finance By Lasse Pedersen Spring

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

INSTITUT FOR ØKONOMI OG ERHVERVSSTUDIER AALBORG UNIVERSITET. Value eller Vækst? Et empirisk studie af valuepræmien på det danske aktiemarked.

INSTITUT FOR ØKONOMI OG ERHVERVSSTUDIER AALBORG UNIVERSITET. Value eller Vækst? Et empirisk studie af valuepræmien på det danske aktiemarked. INSTITUT FOR ØKONOMI OG ERHVERVSSTUDIER AALBORG UNIVERSITET Value eller Vækst? Et empirisk studie af valuepræmien på det danske aktiemarked Abstract In the financial literature the returns of value stocks

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Omsætning. 900 Omsætning

Omsætning. 900 Omsætning Analyse SP Group A/S En anden aktie vi har taget en større position i er en aktie der de seneste 3 4 år har foretaget en rigtig turn around, og nu ser ud til at være på rette spor mod fremtidige gevinster.

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE RØD CERTIFICERING FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Fællesbetegnelse for: Kapitalforeninger Hedgefonde Non-UCITS Private equity fonde Fonde med

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

22. maj Investering og finansiering Ugeseddel nr. 15. Nogle eksamensopgaver:

22. maj Investering og finansiering Ugeseddel nr. 15. Nogle eksamensopgaver: 22. maj 2006 Investering og finansiering Ugeseddel nr. 15 Nogle eksamensopgaver: 1 NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN INVESTERING OG FINANSIERING Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 6 4 timers

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Usikkerheder og fejlkilder ved performancemåling samt diskussion af aktiv og passiv forvaltning

Usikkerheder og fejlkilder ved performancemåling samt diskussion af aktiv og passiv forvaltning Bachelorafhandling HA- almen 6. semester Forfatter: Camilla Knudsen Anslag ekskl. mellemrum: Vejleder: 96.173 Carsten Tanggaard Institut for økonomi Usikkerheder og fejlkilder ved performancemåling samt

Læs mere

Risikospredning på flere forvaltere

Risikospredning på flere forvaltere Risikospredning på flere forvaltere Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Risikospredning er den eneste såkaldte free lunch på de finansielle markeder. Derfor er der også meget

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund

Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund Page 1 of 7 Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund Efter syv år lukker Jesper Lund sin tekniske aktieportefølje. I sin sidste kommentar kan han konstatere,

Læs mere