Klinisk Undervisningsplan for Professionsbachelorstuderende i Ernæring og Sundhed - Ledelse - Fødevarer og Service

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk Undervisningsplan for Professionsbachelorstuderende i Ernæring og Sundhed - Ledelse - Fødevarer og Service"

Transkript

1 Klinisk Undervisningsplan for Professionsbachelorstuderende i Ernæring og Sundhed - Ledelse - Fødevarer og Service 1

2 1. Indledning Rammer for klinisk undervisningsplan Mål for læringsudbytte og struktur for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed Professionsbachelor i ernæring og sundhed mål for læringsudbytte Professionsbachelor i ernæring og sundhed - virksomhed Det videnskabelige grundlag for professionsbachelor i ernæring og sundhed Uddannelsens struktur og opbygning Mål for professionslinjerne Viden Færdigheder Kompetencer Specialelinien Ledelse - Fødevarer og Service Modul 9: Professionspraktik Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Rammer for den kliniske undervisnings struktur og organisering Uddannelsens kliniske undervisningsdel Godkendelse af kliniske undervisningssteder Aftaler mellem uddannelsesinstitution og praktiksted Kriterier for godkendelse af praktiksteder Praktikplaner Organisering af klinisk undervisning Klinisk undervisning på overbygningens professionslinier Bedømmelse af klinisk undervisning Pædagogiske arbejdsformer i kliniske læringsrum i forhold til læring i studierettede og professionsrettede forløb Læring Refleksion Pædagogisk tilrettelæggelse i et klinisk læringsrum Litteraturkrav og litteraturomfang i uddannelsen Rammer for det kliniske undervisningsforløb Præsentation af det kliniske undervisningssted Evaluering og individuel undervisningsplan Bedømmelse Refleksionsøvelser Vilkår vedrørende de studerendes tilstedeværelse på klinisk undervisningssted Fordeling af ansvar i kliniske undervisningsforløb Den studerendes ansvar Kliniske vejleders / daglig klinisk vejleders ansvar Regional uddannelseskoordinator for Ledelse Fødevarer og Service s ansvar Uddannelsesinstitutionens ansvar Krav til kvalifikationer for regional uddannelseskoordinator for Ledelse Fødevarer og Service og klinisk vejleder på det kliniske undervisningssted samt oversigt over funktioner Regional uddannelsesansvarlig for Ledelse Fødevarer og Service: Klinisk vejleder / daglig klinisk vejleder: Kildeoversigt

3 1. Indledning Denne kliniske undervisningsplan for professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed i klinisk uddannelse i Region Nordjylland er udarbejdet med basis i: - Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 1 - Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed 2 - National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed Juni Overgang til National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed stiller fortsat krav til kvalifikationer hos de kliniske undervisere og ressourcer til vejledning og supervision af de studerende. I Region Nordjylland etableres der godkendelse af kliniske undervisningsforløb og tilbydes undervisning i specialerne: - Klinisk diætetik - Ledelse - Fødevarer og Service De kliniske undervisningsplaner for professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed i Region Nordjylland tilsigter, at de kan anvendes, i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og består af to dele: Del 1 Rammer, struktur og planlægningsopgaver samt krav til kompetencer for vejledere ved den kliniske undervisning af professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed. Kliniske undervisningsplaner for specialerne Del 2 Præsentation af kliniske undervisningssteder og struktur for den kliniske undervisning i praktikken på modul 9 og modul 12. Herunder de specifikke rammer og krav til den kliniske undervisning, der er knyttet til specialerne. 2. Rammer for klinisk undervisningsplan Rammerne for den kliniske undervisningsplan, for studerende i professionsuddannelserne i ernæring og sundhed, i Region Nordjylland, er lov, bekendtgørelse samt studieordning for uddannelserne 1,2,3. 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner 1. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for ernæring og sundhed med henblik på national og international beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed 2. 3

4 3. Mål for læringsudbytte og struktur for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i ernæring og sundhed skal opnå i uddannelsen Professionsbachelor i ernæring og sundhed mål for læringsudbytte Uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed er professionsbaseret og udviklingsbaseret 3. Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod den udvikling og de ændringer, der sker i relation til ernærings- og sundhedsfeltet. Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejde, der kan belyse aktuel faglig udvikling og behov herfor sammenholdt med erfaringer i professionen. Uddannelsen er funderet i praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. I uddannelsen formidles og udvikles viden om professionsområdets værdier, teorier, metoder og vilkår. Uddannelsens faglighed bygger på praksis samt på forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejder, der afspejler aktuelle tendenser i professionsområdets funktioner og prioriteringer, herunder ændringer inden for ernæring og sundhed. Dette sikres gennem professionsbasering samt udviklingsbasering i samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører. Nationale og internationale forskningsresultater inddrages i uddannelsen og bidrager til at kvalificere professionsudøvelse i praksis. I uddannelsen udvikles og formidles videnskabsteoretisk forståelse og forskningsmetodologisk indsigt på bachelorniveau. Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er tilrettelagt, så professionelle, akademiske og innovative kompetencer udvikles i sammenhæng og i samspil mellem teori og praksis. 3.2 Professionsbachelor i ernæring og sundhed - virksomhed Professionsbachelorer i ernæring og sundhed medvirker til at opfylde samfundets målsætninger for befolkningens sundhed 3. Professionsbachelorer i ernæring og sundheds specifikke genstandsområde omfatter vejledning, rådgivning og intervention i forhold til borgeres og patienters muligheder for at kunne håndtere et sundt og aktivt liv. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed har i samarbejde med andre professionelle et medansvar for rådgivning i forhold til borgernes sunde valg i ernærings- og aktivitets sammenhænge. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed udfører vejledning, rådgivning og intervention samt produktion og kvalitetssikring i forhold til befolkningens ernærings- og sundhedsforhold. Professionsbachelorer i ernæring og sundheds virksomhed er rettet mod borgere i alle aldre, og i alle sociale kontekster. 3.3 Det videnskabelige grundlag for professionsbachelor i ernæring og sundhed Ernæring og sundhedsuddannelsens faglige grundlag baseres på teoretiske og praktiske kundskaber fra området ernæring og sundhed i samspil med kundskaber fra de natur- og sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanvidenskabelige fag 3. Teoretisk og praksis-undervisning har som mål at fremme og støtte de studerendes udvikling af viden, færdighed og kompetence. Videnskabsområderne skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler metodiske og refleksive kompetencer til at anvende viden relateret til kommunikations-, undervisnings-, ledelses-, udviklingsog behandlingsopgaver inden for ernæring og sundhed. 4

5 3.4 Uddannelsens struktur og opbygning Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler 3. Et semester har en varighed på 20 uger og er opdelt i to moduler. Et modul er en afsluttende uddannelsesenhed, der har til hensigt, at den studerende udvikler en helhed af faglige kompetencer. Et modul indeholder teoretiske eller praksis elementer eller en kombination heraf. Uddannelsen består af 14 moduler. Hvert modul har et omfang af 15 ECTS-point med undtagelse af modul 13 og modul 14, der har et omfang af henholdsvis 10 ECTS-point og 20 ECTS-point. Uddannelsen består af en fælles basisdel på 3 semestre (6 moduler), svarende til 90 ECTS-point, og en overbygningsdel på 4 semestre (8 moduler) med 3 studieretninger, svarende til 120 ECTS-point. Hvert modul har fokus på et ernærings- og sundhedsrelateret tema. Modulets centrale problemstillinger reflekterer det professionsrettede og bidrager til belysning og fordybelse af modulets tema, indhold og læringsudbytte. Det faglige indhold bidrager til opfyldelse af det ernærings- og sundhedsfaglige tema og det læringsudbytte, som modulet retter sig mod. Fagområdernes indhold retter sig mod de aspekter af den ernærings- og sundhedsfaglige virksomhed, som er i fokus i modulet. Hvert modul er beskrevet i henhold til profil og læringsudbytte, med henvisning til den beskrevne taksonomi for professionsbacheloruddannelserne I Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 4 Uddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i faglig progression fra det enkle til det komplekse inden for modulet såvel som i helheden. 3.5 Mål for professionslinjerne Mål for læringsudbyttet for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i ernæring og sundhed skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede professionsbachelor i ernæring og sundhed har viden om 1) anvendte teorier og metoder og praksis inden for professionen, 2) teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden, 3) forsøgs- og udviklingsarbejde inden for ernæring og sundhedsområdets teorier og praksis, 4) relevant regelgrundlag og skal kunne 5) reflektere over professionens praksis. Den uddannede inden for studieretningen Klinisk diætetik har tillige viden om 1) principper for diætbehandling og farmakologisk behandling af både almindeligt forekommende sygdomme og specifikke sygdomme under hensyntagen til livsstil og levekår, 2) det professionelle møde med patienten, de pårørende og samarbejdspartnere i den kliniske praksis, 3) metoder relateret til den kliniske diætists praksis, eksempelvis kostanamnese, screening, biologiske parametre samt dokumentation og kvalitetsudvikling i sundhedssektoren og 4) sundhedspædagogik, formidling og den professionelle samtale relateret til diætbehandling og ernæringsterapi inden for professionens praksis. Den uddannede inden for studieretningen Ledelse - Fødevarer og Service har tillige viden om 1) måltids-, fødevare-, og servicekoncepter i et økonomisk og brugermæssigt perspektiv sat i relation til ledelse, sundhed og forebyggelse, 2) teknologi, hygiejne, kvalitet, standardisering og miljø relateret til professionens praksis, 3) konceptudvikling, innovation og projektledelse, herunder markedsføring og virksomhedskultur, samt 5

6 4) kommunikation, formidling og den professionelle samtale relateret til ledelse inden for professionens praksis Færdigheder Den uddannede professionsbachelor i ernæring og sundhed kan 1) vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre ernærings- og sundhedsprofessionelle teoretiske og praksisnære problemstillinger, 2) anvende udviklingsbaserede resultater og viden fra professionsområdet, 3) formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere, borgere, brugere, elever og studerende uafhængigt af etnisk og kulturel baggrund og 4) anvende, sikre og implementere kvalitetsstandarder. Den uddannede inden for studieretningen Ledelse - Fødevarer og Service kan tillige 1) vurdere og optimere processer relateret til måltids- og fødevareproduktion og servicekoncepter under hensyntagen til sundhedsfremme og miljø, 2) udvælge, vurdere, udvikle og kvalitetssikre sammenhænge mellem måltids-, fødevare- og servicekoncepter, virksomhedskultur og aftagerfelt samt 3) udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis Kompetencer Den uddannede professionsbachelor i ernæring og sundhed kan 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger inden for professionsområdet på et analytisk og metodisk grundlag 2) selvstændigt deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for professionens rammer og etik 3) arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 4) udvikle professionalisme og handlekompetence i relation til professionen 5) identificere egne læringsbehov og 6) udvikle kvalitetsstandarder Den uddannede inden for studieretningen Ledelse - Fødevarer og Service kan tillige 1) håndtere ledelsesmæssige problemstillinger i et tværfagligt samarbejde inden for måltids-, fødevare- og servicekoncepter set i forhold til arbejdsmiljø, teknologiske muligheder og brugernes ønsker 2) initiere, gennemføre og reflektere over relevante formidlingsaktiviteter i forbindelse med udvikling af f.eks. mad-, fødevare-, eller servicekoncepter 3) analysere, dokumentere og formidle sammenhæng mellem konceptudvikling og marked samt 4) udarbejde, dokumentere og evaluere styringsredskaber i et ledelsesmæssigt perspektiv inden for måltids-, fødevare- og servicekoncepter 6

7 3.6 Specialelinien Ledelse - Fødevarer og Service Modul 9: Professionspraktik Modulet sætter fokus på at opnå praksiserfaring med at imødekomme ernærings- og sundhedsmæssige problemstillinger i arbejdet med måltids-, fødevare- eller servicekoncepter. I modulet indgår praktik med fokus på ledelse, produktion, virksomhedskultur og aftagerfelt. Der sker en progression i løbet af praktikken fra det observerende til det reflekterende indenfor det faglige felt. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Viden om og forståelse for: ledelse i praksis virksomhedskultur i praksis måltids-, fødevare- eller servicekoncepter i praksis aftagerfeltets betydning for virksomheden produktion i praksis Færdighed i: at anvende koncepter i relation til mad- og måltidsproduktion, fødevarehåndtering eller serviceopgaver at vurdere sammenhæng mellem produktion, virksomhedskultur og aftagerfelt at mestre professionens metoder og redskaber at reflektere over professionens praksis og egne læringsbehov Kompetence til: at håndtere enkle ledelsesopgaver i praksis at indgå i virksomhedens daglige virke og kollegiale samarbejde Videnskabsområder, ECTS-point: Ernæring og sundhedsfag 3 Natur- sundhedsvidenskab 0 Samfundsvidenskab 2 Humanvidenskab 0 Praktik 10 Bedømmelse: Det er en forudsætning for at få godkendt modulet, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Modulet sætter fokus på at opnå praksiserfaringer fra professionsfeltet. I modulet indgår praktik, hvor ernæring og sundhed sættes i centrum i forhold til Ledelse - Fødevarer og Service. Der sker en progression i løbet af praktikken fra det observerende over det reflekterende til det selvstændigt udøvende indenfor det faglige felt. 7

8 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Færdighed i: at vælge og anvende relevante metoder og redskaber i udøvelsen af professionens praksis at vurdere professionens praksisnære og teoretiske problemstillinger at begrunde og vælge relevante professionsfaglige løsningsmodeller i relation til Ledelse - Fødevarer og Service at vælge, anvende og vurdere eksisterende materialer, undersøgelser og forskningsresultater til løsning af problemstillinger i praksis at mestre professionens metoder og redskaber at reflektere over professionens praksis Kompetence til: at håndtere udviklingsorienterede situationer i professionssammenhæng selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og påtage sig ansvar indenfor rammerne af en professionel etik at udvise professionalisme og handlekompetence i relation til professionens praksis at identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. at indgå i professionens daglige virke og kollegiale samarbejde Videnskabsområder, ECTS-point: Ernæring og sundhedsfag 3 Natur- sundhedsvidenskab 0 Samfundsvidenskab 2 Humanvidenskab 0 Praktik 10 Bedømmelse: Det er en forudsætning for at få godkendt modulet, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. 8

9 4. Rammer for den kliniske undervisnings struktur og organisering Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende, reflekterende, udøvende og til det selvstændigt udøvende 2, 3, 5. Den tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. 4.1 Uddannelsens kliniske undervisningsdel Målet med klinisk undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Med den nationale studieordning 3, er der sat yderligere fokus på uddannelsens kompetenceområder, som øger krav om opmærksomhed, på udvikling af disse, under den kliniske uddannelse. Kompetenceudvikling er en særlig kvalificeret form for læring, som handler om at, resultatet ved uddannelsens afslutning, opfylder specifikke krav (se afsnit 3.5). Kompetenceudvikling er således resultatet af en proces, som foregår ved kobling mellem teori og praksis, hvor læring opstår på baggrund af refleksion over praksis 6. De læringsmæssige forudsætninger for kompetenceudvikling afhænger af, at der er balance mellem de tre elementer, indhold (kognitiv del), drivkraft (den psykiske del, herunder motivation og selfefficacy), samt samspil (sociale del), som skal være tilstede, for at læring genereres. I læreprocessen udvikles funktionalitet, sensitivitet og socialitet, i forhold til professionen og de fagspecifikke kompetencer. Der sker i kompetenceudviklingsprocessen, i den kliniske undervisningsperiode, en transfer fra teori til praksis, gennem den studerendes tidligere viden og erfaring 7. Transfer er læringsprocessen som binder eksisterende viden sammen med den ny viden, gennem refleksion og klinik/træning, hvor læring er udbyttet. På det kliniske undervisningssted, er refleksion, og gentagelse af en hel- eller delproces, samt variation af processen, med til at udvikle transfer, i det omfang den studerende er motiveret for dette. Transferprocessen vil ligeledes foregå fra praksis til teori, når den studerende modtager teoretisk undervisning. Under uddannelsen, og efter, vil der ske transfer fra den i praktikken oplevede praksis, fra den kliniske uddannelse, ligesom fra den teoretiske uddannelse. Dette vil tilsammen give den studerende faglig kompetence, inden for de i afsnit 3.5 nævnte kompetencer. Da transfer er afhængig af den studerendes motivation og selfefficacy, opnås transfer gennem en individuelt tilrettelagt klinisk undervisning, som tilgodeser den studerendes interesseområder, samt fokus mht. læringsudbytte 6, 7. I kompetenceudviklingsprocessen er den kliniske vejleder en uundværlig sparringspartner mht. erfaringsdannelse, fagidentitetsudvikling samt igangsættelse af refleksion over praksis, samt refleksion i forbindelse med anvendelse af teori i praksis 7, 8. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende, reflekterende, interagerende og til det selvstændigt udøvende 2, 3, 5. Den observerende og reflekterende kliniske undervisning kendetegnes ved, at den studerende iagttager og reflekterer over de fænomener og handlinger hun/han ser i læringssituationer, men hvor han/hun ikke selv er aktører. Observation og refleksion kan foregå både på undervisningsinstitutionen (fx rollespil, demonstration og video) og på de kliniske undervisningssteder, hvor den studerende følger den kliniske vejleder. Denne del af den kliniske undervisning har karakter af træning. 9

10 Den udøvende kliniske undervisning, kendetegnes ved, at den studerende deltager i udførelsen af arbejdsopgaver under vejledning af personer med ekspertise på området. Her får den studerende mulighed for at opøve færdigheder inden for professionsområdet. Den selvstændigt udøvende kliniske undervisning kendetegnes ved, at den studerende planlægger, udfører og evaluerer professionsrettede arbejdsopgaver (det samlede forløb eller dele heraf) i et autentisk miljø for at opnå praktiske, personlige, kommunikative og pædagogiske færdigheder. 4.2 Godkendelse af kliniske undervisningssteder Uddannelsesinstitutionen og praktikstedet samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring, samt sammenhængen mellem teori og praksis i overensstemmelse med den viden, de færdigheder og kompetencer, den studerende skal opnå Aftaler mellem uddannelsesinstitution og praktiksted Procedure for godkendelse af praktiksted Tilrettelæggelse af praktikken Samarbejde mellem studerende, praktiksted og undervisere Procedurer for evaluering og kvalitetssikring af praktikken Inddragelse af studerende og undervisere i udviklingsprojekter i praksis samt inddragelse af personer fra praksis i den teoretiske undervisning Aftaler fremgår af den enkelte uddannelsesinstitutions tillæg til studieordningen Kriterier for godkendelse af praktiksteder Uddannelsesinstitutionen godkender praktiksteder og tilrettelægger praksisundervisning ud fra mulighederne indenfor ernærings- og sundhedsprofessionsfeltet. Praktikstedet og den studerende evaluerer praktikforløbet i henhold til retningslinjer herfor i studieordningen. Evalueringen skal efterfølgende godkendes af uddannelsesinstitutionen. Forudsætninger for godkendelse af praktiksted er: - at praktikstedet er relevant for den studerendes uddannelse og læring - at praktikstedet tilknytter en ansvarlig for praktikken Praktikplaner Med udgangspunkt i den nationale studieordning 3 tilrettelægger den studerende i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og praktikstedet en individuel studieplan for praktikken. En individuel studieplan omfatter formål, mål og indhold samt tidspunkter for praktikkens gennemførelse og for evaluering. Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på praktikken og erfaringerne inddrages i den teoretiske undervisning. 10

11 4.3 Organisering af klinisk undervisning Den kliniske undervisning foregår på godkendte kliniske undervisningssteder, og der er planlagt et forløb for den enkelte professionslinie med angivelse af modulplacering, varighed og formål 3. Inden for rammen af de obligatoriske elementer for en given klinisk undervisning, tilrettelægger det kliniske undervisningssted undervisning således at den: giver den studerende mulighed for udvikling af refleksiv kompetence, handlekompetence og faglig/personlig forståelse af professionens arbejdsområder. står i forhold til den studerendes forudsætninger og mål. fremmer og støtter læreprocessen og derfor også lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø. tilrettelægger et studiemiljø, hvor den studerende delagtiggøres i professionens arbejdsopgaver gennem at beskrive, forklare, forstå og fortolke. stiller kompetente undervisere og vejledere til rådighed. kvalificerer den kliniske undervisningsdel af professionsuddannelserne gennem systematisk evaluering af forløbene. Den enkelte studerende tilknyttes en undervisningsansvarlig klinisk vejleder, der har det overordnede ansvar for at tilrettelægge og koordinere den kliniske undervisnings faglige og pædagogiske forløb. Den kliniske vejleder har ansvar for introduktion af den studerende på den pågældende arbejdsplads og gennemførelse af forudsætnings- og forventningssamtaler, planlægningssamtaler, midtvejsevaluering og evaluering ved praktikperiodens afslutning. Den kliniske vejleder har også ansvar for det nære samarbejde med den studerende som vejleder, støtteperson og rollemodel i samarbejde med den daglige kliniske vejleder. Daglig kliniske vejleder har ansvar for før under eftervejledning i forbindelse med den daglige kliniske undervisning med tilhørende uformel refleksion sammen med den studerende. 4.4 Klinisk undervisning på overbygningens professionslinier Den kliniske undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervsforhold og kompetencebehov for den enkelte profession. I beskrivelsen af mål og indhold for den enkelte kliniske undervisningsperiode nævnes en række konkrete elementer, som den studerende skal deltage i, i det omfang det er muligt på det enkelte kliniske undervisningssted 3. De studerende har deltagelsespligt i praktikken 3. Mål og rammer følger retningslinier fra den Nationale studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed 3. Tillæg til studieordningen, i form af fagbeskrivelse for studieretningens professionspraktik for de enkelte moduler, er under udarbejdelse på uddannelsesinstitutionen. 4.5 Bedømmelse af klinisk undervisning Bedømmelsen er knyttet til modulerne 9 og 12 i de to kliniske hovedundervisningsperioder på professionslinjen 3. Praktikken bedømmes som godkendt / ikke godkendt. 11

12 5. Pædagogiske arbejdsformer i kliniske læringsrum i forhold til læring i studierettede og professionsrettede forløb Klinisk undervisning foregår på godkendte kliniske undervisningssteder. Det godkendte kliniske undervisningssted er kendetegnet af et læringsmiljø, der tilgodeser den studerendes mål for læring samt læringsstil, og det specifikke læringsudbytte for det pågældende uddannelseselement 3. Klinisk undervisning er således rettet mod, at den studerende udvikler og anvender sin faglige viden, kunnen og erfaring i autentiske sammenhænge 6, 7. Klinisk undervisning er karakteriseret ved at foregå på det kliniske undervisningssted i et samspil mellem at varetage professionen, et fagligt fællesskab, samarbejdsrelationer omkring professionsopgaven og de rammer og vilkår, det pågældende undervisningssted er underlagt for at varetage professionen og uddannelse 5, 6, 7. At tilrettelægge læring i en ofte kompleks kontekst kræver anvendelse af forskellige læringsformer/pædagogiske arbejdsformer, der tilgodeser en personorienteret og fagorienteret læring. Det vil sige læringsformer, der er baseret på erfaringslæring, praksislæring og teorilæring 5, 6, Læring Læring er en subjektiv proces, idet mennesket selv er aktivt i forhold til at konstruere og forandre sin egen viden, holdning og færdigheder. Læring sker via sproget og via sanserne. Læring i klinisk undervisning forudsætter, at den studerende får mulighed for at bearbejde specialefaglige problemstillinger med baggrund i egen erfaring og interesse. I klinisk undervisning kan den studerende lære gennem at være observerende, interagerende og selvstændig udøvende 5, Refleksion Refleksion er i sig selv en central læreproces, hvor oplevelser kobles med teoretisk kundskab og erfaringskundskab. Refleksionen skaber mulighed for, at den studerende udvikler praksiskundskab, hvor erfaringer kan gøres bevidste med baggrund i faglige og etiske overvejelser, samt begrundelser herfor 5, 6. Læring gennem observering er karakteriseret ved, at den studerende iagttager fænomener i klinisk praksis med henblik på videre bearbejdning og refleksion. Læring gennem udøvelse er karakteriseret ved, at den studerende reflekteret deltager i udøvelse af klinisk diætetik eller Ledelse Fødevarer og Service med henblik på opøvelse af evnen til selvstændig udøvelse. Læring gennem selvstændig udøvelse er karakteriseret ved, at den studerende reflekteret selvstændigt planlægger, udfører, begrunder og evaluerer klinisk diætetik eller Ledelse Fødevarer og Service, således at praktiske, personlige pædagogiske og kommunikative færdigheder beherskes og videreudvikles 5, 6, 7, 8. I det kliniske læringsrum 5 tilstræbes et læringsmiljø, hvor den studerende kan arbejde med fokus på udvikling og anvendelse af faglig viden, praktisk kompetence og erfaring i autentiske omgivelser. Det vil være den studerende i samarbejde med en klinisk vejleder, der definerer, hvad der skal arbejdes med i givne situationer ud fra målene for semestret og det kliniske uddannelsessteds Rammer for det kliniske undervisningsforløb / undervisningsplan. 12

13 5.3 Pædagogisk tilrettelæggelse i et klinisk læringsrum Pædagogisk tilrettelæggelse i et klinisk læringsrum retter sig mod såvel målrettede som situationsbestemte læringssituationer og formelle som uformelle refleksionsprocesser 5. Målrettede læringssituationer er kendetegnet ved i stor udstrækning at være planlagte situationer, hvor planlægning tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og målene for perioden. Situationsbestemte læringssituationer er læringssituationer, der opstår, fordi det kliniske læringsrum er etableret i autentiske omgivelser. Situationsbestemte læringssituationer kan ikke planlægges, men forudsætter iagttagelse og deltagelse af både den studerende og klinisk vejleder samt den kliniske vejleders blik for, når sådanne situationer opstår set i lyset af den studerendes forudsætninger og mål for perioden. Formelle refleksionsprocesser er kendetegnet ved at være planlagte refleksionsprocesser med udgangspunkt i for eksempel nedskrevne praksisbeskrivelser, der gøres til genstand for refleksion i dialog mellem den studerende og den kliniske vejleder, eller i skriftlige refleksionsøvelser, der inddrager hele refleksionsprocessen. Formelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i afstanden til praksisoplevelsen og foregår på studiedage med refleksionsøvelser. Uformelle refleksionsprocesser er kendetegnet af at være refleksionsprocesser i dialog mellem studerende og vejleder, som er planlagte eller som opstår i klinisk praksis. Uformelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i nærheden til praksisoplevelsen. Evaluering og feedback kontinuerligt medvirker til den studerendes bevidstgørelse om egne kundskaber, pædagogiske værktøjer, færdigheder og egen læreproces, samt planlægning af det fortsatte læringsarbejde. Evaluering og vejledning bygger på læringspotentialer, der ligger i samarbejdet omkring mål for det pågældende uddannelseselement. 5.4 Litteraturkrav og litteraturomfang i uddannelsen Megen litteratur anvendt i den teoretiske undervisning vil være identisk med den litteratur, som danner grundlag for den kliniske undervisning. I relation til den kliniske undervisning vil der yderligere være angivet litteratur relevant for det specifikke kliniske område/speciale. Litteraturen skal så vidt muligt være baseret på udviklingsprojekter og forskning. 6. Rammer for det kliniske undervisningsforløb Region Nordjylland tilbyder klinisk undervisning for studerende i specialet Ledelse - Fødevarer og Service i køkkenerne på: Sygehus Vendsyssel i Hjørring Aalborg Universitetshospital Aalborg Psykiatriske Sygehus 13

14 De respektive praktiksteder er ansvarlige for den kliniske undervisnings planlægning, gennemførelse og evaluering. De studerende kan i den kliniske undervisning deltage i projekter og opgaver, der involverer eksterne samarbejdsparter som f.eks. et andet af Regionens sygehuse, personale og funktioner fra andre afdelinger eller primærsektoren o.l. Rammer for det kliniske undervisningsforløb er en beskrivelse af det enkelte kliniske undervisningssteds rammer, vilkår og muligheder i det enkelte kliniske undervisningsforløb i forhold til det fagspecifikke speciale. Beskrivelsen (klinisk undervisningsplan del 2), der danner baggrund for godkendelse, skal indeholde følgende områder: 6.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Det kliniske undervisningssted: Undervisningsstedets navn, adresse, telefonnummer, . Kort beskrivelse af det kliniske område Opdateres løbende på Region Nordjyllands og de respektive praktiksteders hjemmeside (Link til disse påtænkes). Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur: Undervisningsstedets placering i organisationen; organisationen på undervisningsstedet, normering, faggruppesammensætning og erfaringsniveau i personalegruppen. Det kliniske område, dets arbejdsopgaver og funktion. Patient-/klientkategorier, aldersgruppesammensætning og hyppigst forekommende sundhedsproblemer. Beskrivelse af kostforplejningsmodel, Region Nordjyllands Kostpolitik (PRI), Vejledende retningslinjer for ernæring på Region Nordjyllands Sygehuse. Samarbejdsstrukturen internt og eksternt, samarbejdets fokus, indhold og organisation, for eksempel fælles mål for samarbejde og koordinering, indhold af eventuelt skriftlige samarbejdsaftaler og lignende. Undervisningsstedets samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver Ernærings og sundhedsfaglige forhold på det kliniske undervisningssted: Undervisningsstedets mål for og syn på ernæring og sundhed. Ernærings og sundhedsfaglige problemstillinger og dilemmaer som det kliniske undervisningssted er optaget/præget af. Undervisningsstedets arbejde med kvalitetssikring og udvikling. Undervisningsstedets ajourføring med ernæring og sundhed og tilhørende uddannelser. Undervisningsstedets ajourføring med uddannelser indenfor ernæring og sundhed. Læringsmuligheder på undervisningsstedet: Ernærings og sundhedsfaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere i klinikken. Mulighed for benyttelse af PC/IT i det omfang den studerende har behov for det. Adgang til faglitteratur og litteratur/rapporter og lignende, relateret til det kliniske undervisningssted. Det kliniske undervisningssteds planlægning af undervisningsforløb for den 14

15 studerende: Undervisningsstedets syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og undervisningsstedet. Undervisningsstedets plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet. Undervisningsstedets regionale uddannelseskoordinator for Ledelse Fødevarer og Service og kliniske vejleders funktion, uddannelse og kvalifikationer eller strategi i forhold til dette. Undervisningsstedets omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra undervisningsperioder sammen med studerende. 6.2 Evaluering og individuel undervisningsplan Forudsætnings- og forventningssamtale I begyndelsen af hvert klinisk undervisningsforløb gennemføres en samtale, hvor den studerende præsenterer sine forudsætninger og forventninger for det aktuelle forløb. Ved forudsætnings- og forventningssamtalen deltager den studerende og den kliniske vejleder. Den studerende forbereder sig til samtalen ved skriftligt at klargøre følgende: Personlig præsentation grunduddannelse, erhvervserfaring, personlige erfaringer m.m. Analyse, fortolkning og sammenstilling af modulets mål og det kliniske undervisningssteds Rammer for det kliniske undervisningsforløb den studerendes teoretiske og praktiske erfaringer, samt forventninger Samarbejdsforventninger til relevante samarbejdspartnere i praktikmodulet fx kliniske vejledere, medstuderende og øvrige behandlere etc. Den studerendes skriftlige overvejelser, afleveres til deltagerne inden samtalen. Individuel klinisk undervisningsplan På grundlag af forudsætnings- og forventningssamtalen, modulets mål og rammer for det kliniske undervisningsforløb drøfter den kliniske vejleder og den studerende muligheder for en individuel undervisningsplan. Den studerende udarbejder efterfølgende en individuel undervisningsplan, hvordan modulets mål kan struktureres og indfries. Den individuelle undervisningsplan godkendes af begge parter, er gensidigt forpligtende og indgår som et vigtigt dokument ved evalueringer. Undervisningsplanen justeres i takt med den studerendes faglige og personlige udvikling gennem det kliniske undervisningsforløb. 15

16 Midtvejsevaluering: I 3. til 5. uge af det kliniske undervisningsforløb i modul 9 og 12 gennemføres midtvejssamtale. Deltagerne er den studerende, den kliniske vejleder og evt. daglig klinisk vejleder. Regional uddannelseskoordinator for Ledelse Fødevarer og Service kan deltage. Samtalen tager udgangspunkt i: forudsætnings- og forventningssamtalen modulets læringsudbytte og rammer den individuelle undervisningsplan Evaluering ved afslutning af klinisk undervisning: Ved afslutningen af de kliniske undervisningsforløb i modul 9 og 12 gennemføres en evalueringssamtale, med udgangspunkt i den studerendes personlige og faglige udvikling i forhold til den individuelle undervisningsplan samt mål og rammer for det kliniske undervisningsforløb. Der er tilstedeværelsespligt ved al praktik. Den studerende kan ikke indstilles til bedømmelse ved tilstedeværelse på mindre end 85%. 6.3 Bedømmelse Ved bedømmelse af de studerende i professionspraktik følges retningslinier fra den Nationale studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed 3 og den enkelte uddannelsesinstitutions tillæg til studieordning 3 /uddannelsesrettede praktikbeskrivelser for de enkelte moduler. 6.4 Refleksionsøvelser Refleksionsøvelser på modul 9 og modul 12 Den studerendes arbejde med refleksion indgår som noget centralt i uddannelsen - såvel i den kliniske som i den teoretiske undervisning. Der er derfor planlagt minimum 1 obligatorisk refleksionsøvelse i alle kliniske undervisningsforløb. Det forudsættes, at den tid, den studerende anvender til forberedelse og gennemførelse, ligger uden for den gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelsestid på det kliniske undervisningssted. Refleksionsøvelsen har til hensigt gennem gruppearbejde og diskussion at få et emne alsidigt belyst. Øvelsen gennemføres i hold med studerende på samme professionslinie og regional uddannelseskoordinator for Ledelse Fødevarer og Service. Formål: at den studerende videreudvikler sin evne til at beskrive og at undersøge et problem i klinisk praksis, som den studerende oplever eller selv indgår i, med henblik på at styrke sin refleksive tænkning, erfaringsdannelse og tilegnelse af praksiskundskab. at den studerende videreudvikler sin evne til at identificere problemer og til at opsøge viden i relation til konkrete problemer i klinisk praksis. at den studerende forholder sig fagligt, kritisk og etisk til en situation / et problem i klinisk praksis med henblik på at udvikle ny handlekompetence. at den studerende kan begrunde og argumentere for sin holdning og sin nye forståelse af det undersøgte problem. Refleksionsøvelsen er en individuel skriftlig og mundtlig opgave indeholdende en undersøgelse og bearbejdning af et problem i klinisk praksis. Udgangspunkt for refleksionsøvelsen er enten en beskrivelse af praksis eller en problembeskrivelse i forbindelse med 16

17 patientforløb, ledelsesopgaver set i relation til professionens arbejdsområder og rammer. tværfaglige samarbejdsrelationer og/eller tværfaglige elementer. Rammer: Refleksionsøvelserne finder sted på et klinisk undervisningssted. Foruden de studerende deltager uddannelsesansvarlige / regionale uddannelseskoordinator for Ledelse - Fødevarer og Service. Udgangspunktet er en beskrivelse af praksis eller en problembeskrivelse. Forberedelse og gennemførelse: Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg til den mundtlige del af refleksionsøvelsen. Det skriftlige oplæg er en beskrivelse af en konkret oplevet situation/problemstilling, hvor beskrivelsen af klinisk praksis er en systematisk beskrivelse (en rationel tilgang). Den studerende skal aflevere det skriftlige oplæg mindst 3 hverdage før den mundtlige drøftelse. Det skriftlige oplæg skal indeholde: et Ledelse - Fødevarer og Service fagligt problem til diskussion en beskrivelse af situationen/problemstillingen en analyse af situationen/problemstillingen litteraturforslag. Fokus for beskrivelsen kan være: medarbejdere, grupper af mennesker og samarbejdspartnere samspillet mellem medarbejdere/organisationen og studerende praksis eller professionen indenfor Ledelse Fødevarer og Service samfundet - de vilkår samfundet tilbyder mennesket eller professionen klinisk diætist eller Ledelse Fødevarer og Service. Den beskrevne problemstilling fra klinisk praksis belyses ved diskussion ved den mundtlige del af refleksionsøvelsen. I en problembeskrivelse vil det umiddelbart oplevede problem være udgangspunkt. Problemet beskrives fra forskellige vinkler med henblik på at få sat problemet i en større sammenhæng. Der er således tale om enten de iagttagelser og observationer, som den studerende finder væsentlige eller om eksisterende dokumentation på undervisningsstedet, for eksempel journaler, organisationsplan, ledelsesmodel og rammeplaner. Det skriftlige materiale danner baggrund for en mundtlig drøftelse af problemet mellem de studerende og den uddannelsesansvarlige / regional uddannelseskoordinator for klinisk diætist / Ledelse - Fødevarer og Service. Vejledning: Vejledningen fra de faglige eksperter regional uddannelseskoordinator for kliniske diætist / Ledelse Fødevarer og Service ligger primært under selve drøftelsen af refleksionsøvelsen. Denne vejledning retter sig mod at understøtte den studerende i hans/hendes refleksionsproces. Der afsættes 60 minutter til drøftelsen. Den kliniske vejleder kan give vejledning ved udvælgelsen af praksisbeskrivelse eller fokus for problembeskrivelsen. 17

18 Forslag til disposition for den skriftlige opgave: indledning. beskrivelse af en speciale- og fagspecifik praksis eller problembeskrivelse, hvori der kan indgå tværfaglige samarbejdsrelationer og/eller tværfaglige elementer. analyse med fremdragelse af centrale problemer. afgrænsning og problemformulering. litteratursøgning. refleksion på grundlag af litteratursøgningen. konklusion i forhold til ny forståelse af det undersøgte problem. 7. Vilkår vedrørende de studerendes tilstedeværelse på klinisk undervisningssted. (Fastlægges i samarbejde med den relevante uddannelsesinstitution melding herfra afventes) Undervisningsforløbet tilrettelægges, så den studerende har de bedst mulige betingelser for at nå målene for det aktuelle modul. Ca uger før begyndelsen af et klinisk undervisningsforløb modtager det kliniske undervisningssted meddelelse fra skolen med oplysninger om navn(e), cpr.nummer, og adresse(r) på studerende, der kommer i klinisk undervisning i det pågældende semester. Ca. 2-3 uger før begyndelsen af det kliniske undervisningsforløb sender det kliniske undervisningssted Undervisningsplan m.m. til den studerende. 18

19 8. Fordeling af ansvar i kliniske undervisningsforløb Ansvaret for at sikre et klinisk undervisningsforløb, der tilgodeser den studerendes mulighed for læring på det enkelte kliniske undervisningssted, er fordelt mellem klinisk vejleder, den studerende, VIA University College Sundhed og Ernæring, Århus og regional uddannelseskoordinator for Ledelse - Fødevarer og Service samt ledelsen i afdelingen. 8.1 Den studerendes ansvar At have forberedt sig til det kommende kliniske undervisningsforløb i relation til: sine faglige og personlige forudsætninger og forventninger målene for det kliniske undervisningsforløb det kliniske undervisningssteds Rammer for det kliniske undervisningsforløb At vise vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig udvikling ved: at tage aktivt del i forudsætnings- og forventningssamtalen, evalueringer, individuel vejledning og gruppevejledning/undervisning ved at indgå reflekterende i Ledelse- Fødevarer og Service handlinger samt forholde sig til stedets normer. at være medvirkende til at vælge indhold og metode i individuel undervisningsplan, i forhold til forudsætninger og mål for det kliniske undervisningsforløb at udarbejde og deltage i de refleksionsøvelser, der er indeholdt i det kliniske undervisningsforløb. at gøre brug af kliniske vejledere, det kliniske undervisningssteds øvrige personale, Uddannelsesinstitutionen og medstuderende som ressourcepersoner. At arbejde inden for sit ansvars- og kompetenceområde samt i overensstemmelse med de principper, der gælder på det enkelte kliniske undervisningssted. 19

20 8.2 Kliniske vejleders / daglig klinisk vejleders ansvar skabe rum og vilkår med henblik på at koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse af og udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte studerende. medvirke til at skabe et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed for den studerendes faglige og personlige udvikling. Det betyder: at være vejleder, støtteperson og rollemodel ved at undervise den studerende i forbindelse med aktuelle læringssituationer samt skabe mulighed for refleksion. ved at støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau. Dette med henblik på videre planlægning af læringssituationer i forhold til den studerendes bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i klinisk praksis rettet imod at synliggøre hvilken viden samt hvilke holdninger og færdigheder, der kan være kendetegnende for god Ledelse - fødevarer, service praksis samt indgå i diskussioner herom ved at strukturere læringsforløbet, herunder planlægge og sikre gennemførelse af: - introduktion - forudsætnings- og forventningssamtale - drøfte og godkende den, af den studerende, udarbejdede af individuelle kliniske undervisningsplan - vejledning - mundtlig midtvejs- og slutevaluering af den kliniske undervisning ved at delegere aktuelle undervisnings- og vejledningsopgaver til det kliniske undervisningssteds øvrige Ledelse fødevare og service ansvarlige afhængig af deres viden og erfaring ved at sikre gennemførelse af og deltagelse i de obligatoriske refleksionsøvelser intern klinisk prøve i samarbejde med Uddannelsesinstitutionen 8.3 Regional uddannelseskoordinator for Ledelse Fødevarer og Service s ansvar at koordinere- og overordnet tilrettelægge den kliniske undervisning på de kliniske undervisningssteder i Region Nordjylland i samarbejde med uddannelsesinstitutionen at forestå den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen således, at sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber fremmes at sikre udarbejdelse af Rammer for det kliniske undervisningsforløb og for det kliniske undervisningssted og at denne ajourføres at medvirke til at vedligeholde og udvikle et læringsmiljø på de kliniske undervisningssteder, der giver mulighed for de studerendes faglige og personlige udvikling og trivsel forestå og sikre gennemførelse af de obligatoriske refleksionsøvelser at vejlede kliniske vejledere i relation til funktionsområdet at styrke den faglige og pædagogiske undervisning på de kliniske undervisningssteder, herunder kontinuerligt holde undervisningsstederne ajour med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed specialet Ledelse Fødevarer og Service. kontinuerligt at evaluere de kliniske undervisningssteder hvad angår: - læringsmiljø og de studerendes engagement, ansvarlighed og faglighed. - de kliniske undervisningsforløbs tilrettelæggelse, indhold og forløb. - de kliniske vejlederes funktion og kompetence. intern klinisk prøve i samarbejde med Uddannelsesinstitutionen 20

21 8.4 Uddannelsesinstitutionens ansvar at støtte og vejlede den studerende fagligt og personligt, når den studerende har behov herfor at sikre at bedømmelse af opgaver i relation til den kliniske undervisning foregår i henhold til National studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. at samarbejde om den studerendes læring at samarbejde om udviklingen af uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed specialet Ledelse - Fødevarer og Service ved møder i Kompetenceforumregi at samarbejde om godkendelse af kliniske undervisningssteder Bistå ved teoretiske drøftelser Sørge for udbud af fagspecifik efteruddannelse til kliniske vejledere 9. Krav til kvalifikationer for regional uddannelseskoordinator for Ledelse Fødevarer og Service og klinisk vejleder på det kliniske undervisningssted samt oversigt over funktioner Den dynamiske udvikling i sundhedsvæsenet betyder, at kompetencebehov ikke er statiske. Fortsat faglig udvikling er et vigtigt instrument, når medarbejdere skal vedligeholde og udvikle kompetencer, der kvalificerer dem til nye opgaver og funktioner 9. De studerende skal ledes frem til de gode uddannelsessituationer og tilbydes god vejledning og supervision, der understøtter deres læring. Den kliniske uddannelse skal styrke de studerendes kliniske kompetencer bl.a. gennem mere fokus på vejledning og bedømmelse af de studerende 9. I Region Nordjylland fremgår strategi og krav til underviserkvalifikationer af den kliniske undervisningsplan. Som et led i sundhedsuddannelsesreformen og de aftaler, der er indgået mellem Danske Regioner, Undervisningsministeriet og Sundhedskartellet, er det hensigten at nå nedennævnte formelle uddannelsesniveau på de kliniske undervisningssteder over en kortere årrække. 9.1 Regional uddannelsesansvarlig for Ledelse Fødevarer og Service: Kvalifikationer: videreuddannelse på diplomniveau, som rummer elementer af pædagogik og kommunikation klinisk vejlederuddannelse være i stand til at gennemføre udviklingsarbejde i forhold til Ledelse - Fødevarer og Service og i forhold til læring i praksis, eksempelvis vedrørende studiemetoder i praksis dybdegående indsigt i og deltagelse i udvikling af fagområdet Ledelse - Fødevarer og Service kendskab til andre sundhedsuddannelser. 21

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS)

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) Struktur for kliniske for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) 1. Struktur for klinisk for studerende på LFS-specialet... 2 2. Forudsætnings- og forventningssamtale... 3 3. Planlægningssamtaler...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed Bilag 1: ECTS-point oversigt

National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed Bilag 1: ECTS-point oversigt National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed Bilag 1: ECTS-point oversigt 1 Indholdsfortegnelse Professionsbachelor i ernæring og sundhed... 4 Professionsbachelor

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

6. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen

6. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Indhold 1. Indhold... 2 2. Tema.... 2 3. Læringsudbytter... 3 3.1 Viden... 3 3.2 Færdigheder... 3 3.3 Kompetencer... 4 4. Læringsudbytter

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

April RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE April 2017 1 RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN... 6 April 2017 2 1 INDLEDNING

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Praktikbeskrivelse, KD

Praktikbeskrivelse, KD Praktikbeskrivelse, KD 4. og 5. semesters praktik: Klinisk diætetik 4. og 5. semester, 2018 Placering: Praktikken er en 9 ugers praktik (16,5 ECTS) og strækker sig over 1 uge på 4. semester og 8 uger på

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Ergoterapeutuddannelsen Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for 1. Indledning studerende

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 12 Selvstændig professionsudvikling

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 12 Selvstændig professionsudvikling Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 12 Selvstændig professionsudvikling November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet struktur/tilrettelæggelse... 3 2. Læringsmuligheder...

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Professionsbaseret læring

Professionsbaseret læring PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Uddannelse i praksis

Uddannelse i praksis Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje. Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2014 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

2. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen

2. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Indhold 1. Indhold... 2 2. Tema... 2 3. Læringsudbytter... 3 3.1 Viden... 3 3.2 Færdigheder... 4 3.3 Kompetencer... 4 4. Tilrettelæggelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente

Læs mere

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

F13V Evaluering af klinisk Modul 12

F13V Evaluering af klinisk Modul 12 F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere