CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Titel Indeksering Frfattergruppe Klinisk retningslinje fr lindring af dødsrallen hs vksne uafvendelige døende kræftpatienter ver 18 år. Hvedsøgerd: Respiratin g cirkulatin Indeks søgerd: Terminal Cancer Dødsrallen Jacb Thellesen, Afdelingslæge, Palliativt Team i Vejle g Sct. Maria Hspice Center i Vejle. Lene Uhrenhlt sygeplejerske Hspice Limfjrd Skive. Lena Balle, sygeplejerske, Palliativ Enhed, Hillerød Hspital. Pia Steinaa, sygeplejerske, Diaknissestiftelsens Hspice, Cnny Sønderby, sygeplejerske, Anker Fjrd Hspice, Brita Jørgensen, sygeplejerske, Det Palliative Team, Århus Universitetshspital. Kntaktpersn: Jacb Thellesen, Afdelingslæge, Palliativt Team i Vejle g Sct. Maria Hspice Center i Vejle, tlf Gdkendelse Dat Knsulenter: Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ., akademisk medarbejder, DMCG-PAL. Har frtaget den systematiske litteratursøgning i 2013 samt metdevurderet retningslinjen. Marianne Espenhain Nielsen, biblitekar, Palliativt Videnscenter. Har fretaget den systematiske litteratursøgning i Gdkendt af Rådet fr Center fr Kliniske Retningslinjer, efter intern g ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhld til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd g vedtaget af Rådet fr Center fr Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/gdkendelsesprcedurer) Gdkendt dat: Revisins dat: Ophørs dat: Side 1

2 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Bedømmelse Målgruppe Baggrund Den kliniske retningslinje lever p til kvalitetsniveauet fr kliniske retningslinjer, sm er beskrevet af Center fr Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er fretaget både internt g eksternt g ved en ffentlig høring. Bedømmelsesprcessen er beskrevet på: Sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, fysiterapeuter, læger g andre faggrupper, der behandler uafvendeligt døende kræftpatienter > 18 år med dødsrallen. Den uafvendeligt døende kræftpatient plever mange frskellige symptmer i de sidste levedøgn (1). Klassiske symptmer sm øget træthed, mindsket indtagelse af mad g væske, ændret respiratinsmønster, svækket bevidsthedsniveau g dødsrallen (2). Hyppighed: Dødsrallen er et hyppigt frekmmende symptm ved livets afslutning. Hyppigheden angives varierende fra % i de sidste 48 timer af patienternes liv (3,4,5,6,7). I et studie fandt man således, at median restlevetid var 23 timer fra dødsrallens start, hvilket viser, at dødsrallen er et bjektivt symptm på nært frstående død (5). Begrebsafklaring: Dødsrallen er den lyd, sm pstår, når luft passerer ver eller igennem phbet sekret i svælget eller brnchierne (8). Der findes t typer dødsrallen (7,8): 1) Type 1 invlverer spytsekretinen, sm akkumulerer i patientens sidste timer pga. phørt hste g synkerefleks. Type 1 er prgnstisk tegn på at døden indtræder indenfr 1-3 døgn. 2) Type 2 invlverer de nedre luftveje g er karakteriseret ved phbning af brnchial sekret (pseudraslen). Patienten er fr svag til at få hstet sekret p. Dette ptræder fra dage til uger før patientens død. Denne kliniske retningslinje mhandler type 1 dødsrallen, Side 2

3 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats idet vi fkuserer på patientens sidste 48 timer. Årsag: Dødsrallen kan pstå på baggrund af dysfunktin af det mucciliære transprtsystem. Det mucciliære transprtsystem består af små cilier, sm er placeret i trachea. Disse er nrmalt i knstant bevægelse g sikrer, at slim g fremmedpartikler fjernes fra lunger g luftveje. Dødsrallen kan yderligere frværres af, at patienten har svag eller ingen hsterefleks på grund af vigende bevidsthedsniveau. Den døende patient ligger desuden fte i fladt sengeleje, hvilket besværliggør brtskaffelse af sekret (9). En anden årsag til dødsrallen er, at mange af patienterne ikke er i stand til at synke (dysphagi) på grund af fatigue eller svækket bevidsthed (3,9,10). Patfysilgi ved dødsrallen: Den nrmale respiratin er (vervejende) styret af det parasympatiske g derudver af det sympatiske nervesystem. Hs den døende patient er den nrmale kntrl af nervesystemerne reduceret bl.a. pga. hypxi (3). I en artikel fremgår det, at patienter med lungetumr, lungeinfektin, lungeødem, hjernetumrer eller hjernemetastaser har øget risik fr at udvikle dødsrallen i de sidste døgn (8). Lungefunktin ved sengeleje: Ved sengeleje ændres frdelingen mellem perfusin (bldgennemstrømning af lungevævet) g ventilatin (udånding g indånding). Ventilatinen vil frtsat være bedst i de højest liggende mråder af lungerne, ved rygleje svarende til hele frfladen af brystkassen, mens perfusinen vil være bedst i de lavest liggende mråder, dvs. hele bagfladen af lungerne. Dårlig funktin af luftvejenes cilier eller manglende cilier, ledsages af øget sekretphbning i de nederstliggende mråder af lungerne. Disse mråder er samtidig dårligst ventileret, hvrfr iltptagelsen frringes yderligere. Sengeleje g sekretphbning ledsages derfr at et øget ventilatins/perfusins-mismatch med risik fr nedsat iltptagelse (11). Side 3

4 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Knsekvenser af dødsrallen fr patient, pårørende, persnale g samfundet: Den hørbare rallende respiratin, sm kaldes dødsrallen, kan være en meget ubehagelig plevelse, primært fr de pårørende, sm sidder ved sengekanten (3,5,12). Det frmdes, at døende patienter ikke er generede af dødsrallen. Når patienterne er bevidsthedssvækkede g ikke længere har hste- eller synkerefleks, er det ikke sandsynligt, at de er generede af de scillerende bevægelser af sekret i de øvre luftveje (3,7,13). Der freligger ingen dkumentatin m patientens plevelse af prblemstillingen. Efterladte kan dg stå tilbage med en ubehagelig erindring m patientens sidste levedøgn, hvr der pstd dødsrallen. De kan have fået pfattelsen af, at patienten led meget, samt en plevelse af, at patienten druknede eller blev kvalt (7,13). Et studie, hvr pårørende blev interviewet m deres plevelse af bl.a. dødsrallen viste, at halvdelen af de pårørende følte ubehag derved. De resterende havde enten ikke følt sig generet af det eller følt, at det var en naturlig udvikling, sm blt indikerede dødens snarlige kmme (13). Et andet studie har vist, at pårørende tlker selve lyden af dødsrallen frskelligt. Deres frtlkning af lyden var påvirket af den døendes udseende/fysiske fremtning. De pårørende var mindre bekymrede, hvis patienten ikke åbenlyst var generet af tilstanden. Udver en bekymring fr at patienten blev kvalt eller druknede i sekretet, pfattede ngle pårørende lyden af dødsrallen sm en hjælpsm advarsel m, at døden var nært frestående (14). Dødsrallen kan gså udfrdre sygeplejersker g læger på deres faglighed i deres frsøg på at give patienten en fredfyldt g værdig død. I et studie frtalte 8 læger g 7 sygeplejersker, at frskellige faktrer, såsm de pårørendes følelser g reaktiner, persnalets følelser, patientens nnverbale udtryk, samt tilgængelighed af en medicinsk behandling, havde betydning fr m behandling af dødsrallen blev iværksat eller ej (12). I dette g andre studier (13,14) kmmer frfattere med anbefalinger til Side 4

5 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats plejepersnale i frhld til kmmunikatin med pårørende til patienter med dødsrallen (se bilag 1). Der er str frskel på, hvrdan man behandler dødsrallen, både farmaklgisk g nnfarmaklgisk. I den fundne litteratur er interventinsmuligheder sm sugning (5,6) g lejring (11) nævnt meget spradisk. Sugning vil frmentlig udløse stress hs såvel den døende sm hs de pårørende. T artikler beskriver, at man kan frsøge stillingsskift med henblik på mbilisatin af sekretet g derved reduktin af den generende lyd (11,4) (se bilag 2). Når der gives antimuscarine farmaka udsættes patienten samtidig fr bivirkninger. Her tænkes på cerebrale påvirkninger i frm af smnlens g knfusin, sm kan reducere eller hindre kntakt mellem patient g pårørende i den allersidste tid. Set fra et samfundsøknmisk synspunkt betyder brugen af antimuscarine farmaka ydermere stre medicinudgifter, sm måske er unødvendige (5,6,7,15). Prblemstilling: Hidtil har der manglet standarder fr behandling af dødsrallen. Lindring af dødsrallen baseres i øjeblikket på gd klinisk praksis, såsm lejringsskift af patienten, sugning i mundhule g svælg samt anvendelse af frskellige medicinske præparater med henblik på at dæmpe sekretphbning. Patienter kan således pleve at få tilbudt vidt frskellige interventiner til lindring af dødsrallen, alt efter hvr de befinder sig i sundhedsvæsenet g alt efter persnalets hldninger. Det er derfr vigtigt, at undersøge, hvrvidt frskellige interventiner farmaklgisk såvel sm nnfarmaklgisk har en effekt på dødsrallen. Patientgruppen: Patientgruppen i denne retningslinje er uafvendeligt døende kræftpatienter ver 18 år med dødsrallen sm symptm. Præparater: I retningslinjen mtales følgende typer Side 5

6 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats anticlinergika/antimuscarine: Hyscine Hydrbrmide gså kaldet Hyscine, Scplamin Hydrbrmicum (16-19) g Scplamin. Markedsføres i Danmark sm Scpderm (deptplaster) Hyscine Butylbrmide gså kaldet Scplamin g markedsføres i Danmark under navnet Buscpan (16, 20-22) Glycpyrrnium gså kaldet Glycpyrrniumbrmid g Glycpyrrlat. Markedsføres i Danmark under navnet Rbinul (16, 23) Octretide. Markedsføres i Danmark under navnet Sandstatin (16, 24) Atrpine markedsføres i Danmark under navnet Atrpin SAD (16, 25-26) (se bilag 3 fr yderligere infrmatin m medikamenterne). Frmål Metde Frmålet med den kliniske retningslinje er at pstille evidensbaserede kliniske anbefalinger fr behandling g pleje af uafvendeligt døende kræftpatienter > 18 år med dødsrallen således, at symptmet lindres. Fkuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der fr, at antiklinergika (henhldsvis Hyscine Hydrbrmide, Hyscine Butylbrmide, Glycpyrnium, Octretide g Atrpine)) har større effekt på dødsrallen hs uafvendeligt døende kræftpatienter >18 år end ingen antiklinergika? Hvilken evidens er der fr, at ét antiklinergika har større effekt på dødsrallen sammenlignet med andre antiklinergika hs uafvendelige døende kræftpatienter >18 år? Hvilken evidens er der fr, at nn-farmaklgisk interventin (lejringsskift, sugning) har større effekt på dødsrallen hs uafvendeligt døende kræftpatienter > 18 år end ingen nn-farmaklgisk behandling? Litteratursøgning: Udarbejdelse af denne kliniske retningslinje er påbegyndt i maj 2011 med udarbejdning af det fkuserede spørgsmål. Til at besvare de fkuserede spørgsmål er der fretaget en Side 6

7 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats struktureret litteratursøgning, sm beskrevet nedenfr. En detaljerede søgeprtkl kan ses i bilag 4. Litteratursøgning blev fretaget i maj juni I litteratursøgningen blev en række søgerd kmbineret g der blev sat ngle limits på søgningerne. Søgerd: Death rattle, respiratry sunds, secretin, drug effects, drug therapy, respiratin disrders, bdily secretin, suctin, patients psitin, terminal care, palliative care, hspice care, terminal ill, Chlinergic Antagnists, Glycpyrrlate, Ocetretide Acetate, Scplamine- Hydrbrmide, Glycpyrnium Brmid, Hyscine Hydrbrmide, Hyscine Butylbrmide, Atrpine and nnfarmaclgic. Se deltaljeret søgestrategi, bilag 4. Limits: Tidsbegrænsning Sprg: Dansk, nrsk, svensk, engelsk g tysk Litteraturen blev søgt i en række databaser med frskelligt antal hits g antal relevante publikatiner: CINAHL (65 hits, 0 relevante) PubMed (31 hits, 4 relevante) EMBASE (55 hits, 0 relevant) PsycInf (55 hits, 0 relevant) Cchrane Library (25 hits, 0 relevante) NHS evidence (43 hits, 0 relevante) Desuden fandtes via håndsøgning 8 artikler, hvraf et Cchrane review, var relevant (se Flwchart, Bilag 5). På baggrund af, at der blev fundet sparsm litteratur m lejring (nn-farmaklgisk interventin), valgte gruppen desuden, at spørge palliative fysiterapeuter, m de havde frslag til lejring med henblik på at reducere dødsrallen. Dette gjrde vi, da vi ikke fandt kvantitative studier der undersøgte m lejring havde en effekt på dødsrallen (se bilag 2 mhandlende sugning g lejring). Til udvælgelse af litteratur blev der pstillet en række inklusins g eksklusinskriterier. Side 7

8 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Inklusinskriterier: Uafvendelige døende kræftpatienter ver 18 år med uhelbredelig kræftsygdm g dødsrallen sm symptm. Studier på engelsk, tysk, dansk, nrsk eller svensk Studier udgivet i Eksklusinskriterier: Patienter med lungestase g pneumni Studier på andre sprg end engelsk, tysk, dansk, nrsk eller svensk Studier udgivet før 2000 Studietyper: I søgestrategien er primært søgt litteratur med den højeste grad af videnskabelig evidens. Der er derfr inkluderet metaanalyser, systematiske versigtsartikler g randmiserede kliniske kntrllerede undersøgelser i det mfang det har været muligt. Med hensyn til den nnfarmaklgiske del er der fundet kvalitative frskningsartikler, sm anvendes i baggrundsafsnittet. Der indgår udelukkende studier, der er inkluderet i et Cchrane review fra 2010 (27). Vurdering af litteratur: Alle i gruppen har læst alle abstracts g været med til udvælgelse af artikler. Derefter er artiklerne delt mellem undergrupper (2 i hver), hvr de endnu engang blev læst g kvalitets scret i henhld til sekretariatet fr referenceprgrammers checklister (SfR). Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil der var diskuteret frem til knsensus. På baggrund af studiernes design blev de udvalgte artiklers evidensniveau g styrke vurderet. Der var enighed m at udvælge fem artikler. De er derefter registret i Center fr kliniske retningslinjers Evidenstabel, se bilag 6. Opdateret søgning: I 2013 er der fretaget en pdateret søgning, der dækkede periden (se bilag 4). Søgningerne gav 353 hits, men ingen af disse var relevante i frhld til at besvare de fkuserede spørgsmål g indgår derfr ikke i Side 8

9 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats retningslinjen. Kildekritik: Studier m farmaklgisk interventin: De anvendte studier repræsenter undersøgelser af varierende kvalitet g med lille patientgrundlag, hvilket er en svaghed. Der er et Review (27) der inkluderer fire randmiserede studier (5,6,7,15), hvraf ét er kendetegnet ved at være et placebkntrlleret studie med deltagelse af 31 patienter (7). Et har deltagelse af 333 patienter (5) g i de t øvrige deltager henhldsvis 10 (15) g 13 patienter (6). En anden svaghed i studierne er, at intensiteten af dødsrallen blev vurderet subjektivt af det persnale, der screde patienten. Der er ikke i ngen af undersøgelserne anvendt en bjektiv målemetde (27) g der er brugt frskellige måder at måle intensiteten af dødsrallen på i de enkelte studier, hvilket gør bedømmelsen af, hvrvidt interventinen har haft en effekt mere usikker, da denne baseres på subjektive vurderinger. En tredje svaghed er, at kun ét af studierne i reviewet (5) plyser m sugning anvendes sm supplement til medicinsk behandling. Det kan derfr være vanskeligt at vurdere, m dette medfører divergens i frhld til effekt af den givne medicinske behandling. Samme studie tillader endvidere behandling ved tegn på pseudraslen (5). Ingen af studierne nævner specifikt nget mkring vending g lejring (5,6,7,15). Da venderegime kan have effekt på intensiteten af dødsrallen, kan det sløre effekten af farmaklgisk behandling (4). En fjerde svaghed i studierne kan være, at tiden fra dødsrallen pstår til patienten dør, fte er relativ krt g den givne medicin derfr ikke pnår dens fulde effekt. Desuden nævnes det i en artikel (5), at der er mulighed fr, at dødsrallen aftager spntant, når døden nærmer sig. Hvis der ikke er en placebgruppe, kan det være vanskeligt at skelne mellem, hvrvidt det er medicinen eller tiden, der frårsager effekt. Der er kun et placebkntrlleret studie i reviewet (7). Etiske vervejelser: Side 9

10 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Der er en række etiske prblemstillinger, man skal verveje, når man laver studier fr at undersøge m frskellige pleje- g behandlingstiltag, vil gavne en patient med terminal dødsrallen. Det kan bl.a. være svært at udfrske prblematikker mkring dødsrallen, da man kan verveje m det er, g ngensinde vil blive etisk acceptabelt at udføre placebkntrllerede studier på døende patienter. Dette nævnes eksempelvis i reference 4, sm rejser spørgsmålet; m der skulle have været medtaget en placebarm. I studiet af Likar (7), sm netp medtg en placebarm, var hldningen gså, at det var diskutabelt at udføre en placebkntrlleret undersøgelse. Manglende infrmeret samtykke fra patienten har gså givet anledning til vervejelser fr frskerne, da det i mange tilfælde ikke har været muligt at få infrmeret samtykke fra patienten. I stedet har de pårørende, på vegne af patienterne, givet tilsagn m deltagelse i frskningsprjektet (12,27). En tredje etisk vervejelse er, at patienter i den terminale fase er udsat fr mange farmaklgiske interventiner med tilhørende risici g bivirkninger. Mulige bivirkninger skal derfr nøje vervejes i frhld til mulig effekt, inden en ny medicintype afprøves(15). Likar spørger i frlængelse heraf, m det er etisk frsvarligt at give medicin/lave frsøg, der har bivirkninger i frm af ur g smerter til døende patienter (7). Når dødsrallen pstår, iværksættes fte interventiner, ud fra antagelsen m, at det er et ønske fra patientens pårørende. En af interventinerne, nemlig lejringsskift, skader ikke patienten, men antichlinerg medicin eller sugning kan være ubehagelig fr patienten (8,15) g da patienten fte er bevidsthedssvækket, kan de ikke give udtryk fr behag eller ubehag. Når patienten er ude af stand til selv at udtrykke sig, er det vigtigt at afklare, hvilken indvirkning dødsrallen har på de pårørende, der er hs patienten. En fjerde vervejelse kan være; fr hvis skyld behandler vi med antimuscarine farmaka, da man kan stille sig selv spørgsmålet - kan en bevidsthedssvækket patient have gavn af en behandling fr et symptm, han måske ikke er Side 10

11 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats bevidst m (12). Litteratur gennemgang Farmaklgisk behandling med antimuscarine farmaka Sammenligning af effekten af Hyscine Hydrbrmide med placeb: I et Cchrane review fra 2010 søgtes på randmiserede kvantitative studier mhandlende dødsrallen (27) (Ia). Èt randmiseret, dbbeltblindet placebkntrlleret studie med 31 terminale cancerpatienter pfyldte alle inklusinskriterierne (7)(Ib). Patienterne var rekrutteret fra lungemedicinske g gynæklgiske afdelinger på Klagenfurt landsdelshspital i Østrig. I studiet blev effekten af Hyscine Hydrbrmides effekt på dødsrallen sammenlignet med placeb. Plejepersnale var uddannet til registreringen af dødsrallen. I studiet mdtg 15 patienter i gruppe A Hyscine Hydrbrmide hver 4. time. 16 patienter i gruppe B mdtg placeb i frm af NaCl hver 4. time. Efter 12 timer fik patienter i begge grupper Scplamine Hydrbrmide 0,5 mg. intravenøst eller subcutant hver 4. time. Dødsrallen blev registreret hver 2. time ud fra en 1-5 punkt skala, hvr 1 betød hørbare respiratinslyde g 5 var ensbetydende med meget svære sekretrasle lyde. Smerter g ur blev registreret på en skala fra 1 til 3, defineret sm følger 1: milde smerter, 2: mderate g 3: svære smerter. Nødvendige sedativa g analgetica blev administreret individuelt på vanlig vis. Der fandtes ingen signifikant frskel på dødsrallen i de t grupper. Der fandtes en signifikant større andel med smerter i medicinarmen (88 % vs. 12 %, p=0,04) g en ikke-signifikant højere andel med ur i medicinarmen (61 % vs. 29 %, p-værdi ikke angivet) (27)(Ia) (7) (Ib). Sammenligning af effekten af frskellige farmaka: I vennævnte Cchrane review (27) (Ia) blev 3 studier, der sammenlignede effekten af frskellige farmaka, inkluderet (5) (Ib) (6) (Ib) (15) (Ib). Side 11

12 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Det første studie var et prspektivt randmiseret multicenterstudie fra 2009, hvr man undersøgte frskellen på effekten af 3 antimuscarine midler (Atrpine, Hyscine Hydrbrmide, g Hyscine Butylbrmide) md dødsrallen (5)(Ib). I studiet indgik 333 patienter frdelt på 6 palliative afsnit i Belgien. Patienterne blev randmiseret til behandling med enten Atrpine (0,5 mg sm blus efterfulgt af 3 mg ver 24 timer), Hyscine Butylbrmide (20 mg sm blus efterfulgt af 60 mg ver 24 timer) eller Hyscine Hydrbrmide (0,25 mg sm blus subcutant efterfulgt af 1,5 mg ver 24 timer) (5) (Ib). Dødsrallen blev vurderet af plejepersnalet, der fretg en subjektiv scring af patienterne. Der blev anvendt en rattle-scre på 0 til 3, hvr dødsrallen blev defineret sm følger: 0: ikke hørbar, 1: hørbar tæt på patienten, 2: tydelig hørbar fr enden af patientens seng g 3: tydelig hørbar på en afstand af 9,5 meter fra patienten (5)(Ib). Dødsrallen blev reduceret til et ikke frstyrrende niveau eller frsvandt efter én time hs henhldsvis 42 % (Atrpine), 42 % (Hyscine Butylbrmide) g 37 % (Hyscine Hydrbrmide) af patienterne. Op til 48 timer efter pstart af administratin af de tre præparater øgedes effekten (dg uden signifikant frskel mellem præparaterne). Efter 48 timer var det ikke muligt at knkludere yderligere i frhld til effekt grundet strt frafald i alle grupper sm følge af dødsfald. Det blev således anbefalet, at frtsætte behandlingen indtil døden indtræf. Studiet fandt, at den medicinske behandling, der blev iværksat var mest effektiv hs dem med mindst dødsrallen (rattle scre 0 eller 1) (5)(Ib). Der fandtes ingen signifikant frskel i effekt på dødsrallen eller restlevetid ved sammenligning mellem de tre præparater ved behandling af dødsrallen (27) (Ia) (5)(Ib). Der blev ikke fundet betydelige frskelle i frhld til bivirkninger afhængigt af præparat (Atrpine, Hyscine Butylbrmide, Hyscine Hydrbrmide), men dg blev det registreret, at patienterne blev mere bevidsthedssvækkede af Hyscine Hydrbrmide end af Hyscine butylbrmide g Atrpine (5) (Ib). Atrpine g Hyscine Hydrbrmide krydser desuden bld-hjerne barrieren, hvilket kan give cerebrale bivirkninger (16-18, 25-26). Side 12

13 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Det andet studie i Cchrane reviewet (27) (Ia) var et randmiseret, crss-ver, duble-blinded, fase 2 pilt studie fra 2008 blev effekten af Octretide g Hyscine Hydrbrmide sammenlignet (15)(Ib). Studiet udgik fra en palliativ enhed i Australien g mfattede 10 patienter med en vurderet restlevetid på max. 3 døgn. Et effektmål var en subjektiv vurdering af reduktin af hørbar dødsrallen fra før til efter medicinsk behandling. Hørbarheden af dødsrallen blev kategriseret ud fra en 5 pint skala (ingen, mild, mderat, svær eller meget svær dødsrallen). Ved studiets start blev der givet injektin med enten præparat A eller B. Plejepersnalet (sygeplejersker) fretg scring af patienterne inden injektinen. Ved manglende effekt efter indgift af primærpræparat blev der givet injektin med det andet præparat. Efterfølgende blev patienten bserveret ver sammenlagt 6 timer. I piltstudiet var der ikke en signifikant frskel på effekten på dødsrallen ved de 2 behandlinger (27) (Ia). Studiet knkluderede, at det ikke kunne anbefales at anvende Octretide til behandling af dødsrallen pga. manglende dkumenteret effekt samt højt prisniveau (15)(Ib). Det tredje studie i Cchrane reviewet (27) (Ia) var et randmiseret dbbeltblindet piltstudie fra 2008 (6)(Ib). Her blev effekten af Glycpyrrniumbrmide g Hyscine Hydrbrmide sammenlignet. I studiet indgik 13 terminale cancerpatienter. Patienter fra en gynæklgisk g lungemedicinsk afdeling blev rekrutteret via Smerteklinikken, Anæstesi g Intensivafdelingen ved landsdelshspitalet Klagenfurt i Østrig. Plejepersnale var uddannet til registrering af dødsrallen. I Gruppe A mdtg 7 patienter Hyscine Hydrbrmide 0,5 mg intravenøst eller subcutant hver 6. time. I Gruppe B mdtg 6 patienter Glycpyrrniumbrmide 0,4 mg intravenøst eller subcutant hver 6. time. Studiet frløb ver 12 timer. Dødsrallen blev registreret hver 2. time ud fra en skala gående fra 1 til 5, hvr 1 betød hørbar respiratin g 5 betød meget svære sekretrasle lyde. Smerter g ur blev registreret efter en skala gående fra 1-3 skala, ensbetydende med 1: milde smerter, 2: Side 13

14 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats mderate smerter g 3: svære smerter. Nødvendige sedativa g analgetica blev administreret individuelt på vanlig vis. Glycpyrrniumbrmide 0,4 mg intravenøst eller subcutant hver 6. time gav en signifikant større reduktin i dødsrallen (p= 0,029 efter 2 timer g p=0,030 efter 12 timer) sammenlignet med Hyscine Hydrbrmide. Der fandtes ingen frskel i registreringen af smerter g ur mellem grupperne (27) (Ia) (6) (Ib). Opsummering af de farmaklgiske artikler: Hyscine Hydrbrmide (Scpderm ) vs. Placeb: Hyscine Hydrbrmide har ikke en signifikant større effekt på dødsrallen end placeb (7)(Ib). Der er ikke fundet studier der sammenligner effekten af de andre farmaka med placeb. Sammenligning af farmaka: Hyscine Hydrbrmide vs. Hyscine Butylbrmide vs. Atrpine: Der er ikke signifikant frskel på effekten af Hyscine Hydrbrmide, Hyscine Butylbrmide g Atrpine på dødsrallen. De tre medikamenter kan alle anvendes til at reducere dødsrallen, men det vides ikke m reduktinen ville kmme spntant, da der i studiet ikke var en placebgruppe (5) (Ib). Hyscine Hydrbrmide g Octretide: Der er ikke en frskel på lindring af dødsrallen ved Scplamine (suppleret med Octretide ved manglende effekt) g Octretide (suppleret med Scplamine ved manglende effekt) (15)(Ib). Octretide kan pga. udkumenteret effekt g høj pris ikke anbefales (15) (Ib). Glycpyrrniumbrmide vs. Hyscine Hydrbrmide: Glycpyrrniumbrmide gav signifikant større reduktin i dødsrallen end Hyscine Hydrbrmicum (6)(Ib). Nnfarmaklgisk behandling: Der kan ikke pstilles anbefalinger m nn-farmaklgiske interventiner målrettet dødsrallen pga. manglende evidens. Frmulering af anbefalinger Den kliniske retningslinjes anbefalinger er baseret på Side 14

15 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats venstående evidens. Der var i gruppen enighed m frmulering af anbefalingerne. Afprøvning af retningslinjens anbefalinger Da dette er første versin af retningslinjen, er retningslinjens anbefalinger ikke afprøvet på målgruppen udver det, der er beskrevet i litteraturgennemgangen. Organisatriske hindringer ved at følge retningslinjens anbefalinger Det har ingen betydning, m det er det ene eller andet antimuscarine middel, der anvendes. Øknmiske hindringer ved at følge retningslinjens anbefalinger Glycpyrrniumbrmide (Rbinul ) g Hyscine Butylbrmide (Buscpan ) anvendes allerede i Danmark til behandling af dødsrallen, så der er ingen øknmiske hindringer. Ved brug af Hyscine Butylbrmide (Buscpan ) gives der 20 mg. ved behandling af dødsrallen af gangen (svarende til 1 ml. = 1 ampul). Ved brug af Glycpyrrniumbrmide (Rbinul ) gives der 0,2 mg. ved behandling af dødsrallen af gangen (svarende til 1 ml. = 1 ampul) (21, 23). Prisen på Hyscine Butylbrmide (Buscpan ): 5 ampuller kster 46,5 kr. (21) Prisen på Glycpyrrniumbrmide (Rbinul ): 5 ampuller kster 92 kr. (23) Man kan således ud fra et prissynspunkt vælge at bruge Hyscine Butylbrmide (Buscpan ) frem fr Glycpyrrniumbrmide (Rbinul ). Fremtidig frskning Grundet den begrænsede mængde frskning på mrådet er det yderst relevant at fretage frskning i fremtiden på de frskellige anticlinergikas/antimuscarines effekt på dødsrallen i frhld til placeb samt i frhld til hinanden. Der mangler desuden frskning, der undersøger m lejringsskift g sugning har en effekt på dødsrallen. Side 15

16 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Anbefalinger Antichlinergisk / antimuscarin behandling af dødsrallen Nedenstående anbefalinger kan psummeres med, at dødsrallen bør behandles med Hyscine Butylbrmide (Buscpan ) eller Glycpyrrniumbrmide (Rbinul ): 1. Hyscine Hydrbrmide (Scpderm ), Hyscine Butylbrmide (Buscpan ) g Atrpine (Atrpin DAK ) har samme reducerende effekt på dødsrallen (5) (Ib) A., men Hyscine Butylbrmide (Buscpan ) bør anvendes til at behandle dødsrallen frem fr Atrpine g Hyscine Hydrbrmide, da Atrpine kan have alvrlige bivirkninger (25) g da der i et andet studie er fundet evidens fr, at Hyscine Hydrbrmide ikke har en effekt på dødsrallen (7) (Ib) A. 2. Glycpyrrniumbrmide (Rbinul ) bør anvendes til at behandle dødsrallen frem fr Hyscine Hydrbrmide (Scpderm ) (6) (Ib) A. Fr dsisanbefalinger fr Hyscine Butylbrmide (Buscpan ) g Glycpyrrniumbrmide (Rbinul ) se bilag 3. Nnfarmaklgisk behandling: Der kan ikke pstilles anbefalinger m nn-farmaklgiske interventiner (lejringsskift, sugning) målrettet dødsrallen pga. manglende evidens. Mnitrering Standard 1: 90 % af læger g sygeplejersker i palliative enheder/hspices skal undervises i anbefalingerne m anticlinergika/antimuscarine til behandling af dødsrallen indenfr 3 måneder fra ansættelse. Indikatr 1: Andel af læger g sygeplejersker i palliative enheder/hspices, der er infrmeret indenfr 3 måneder fra ansættelse igennem intrduktins eller uddannelsesprgrammer m anticlinergika/antimuscarine. Side 16

17 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Mnitrering 1: Det nteres når læger g sygeplejersker i palliative enheder/hspices har været på intrduktins eller uddannelsesprgrammer, hvr der er infrmeret m farmaklgisk behandling af dødsrallen. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger fr den palliative indsats [ ] Lkaliseret på: liativeindsats_anbef.pdf 2. Ellershaw J, Ward C (2003). Care f the dying patient: the last hurs r days f life. British Medical Jurnal Vl Jan p Hipp B, Letizia M J. Understanding and respnding t The Death Rattle in Dying Patients. Medsurg Nursing. 2009, Jan/feb. Vl. 18/N.1 4. Ferris F, Emanuel L et al. Cmpetency in End f Life Care: Last Hurs f Life. 2003:s Wildiers H, Dhaenekint C et al. (2009) Atrpine, Hyscine Butylbrmide, r Scplamine are equally effective fr the treatment f death rattle in terminal care. Jurnal f Pain Symptm Management Jul; 38 (1): Epub 2009 Apr Likar R, Rupacher E et al. Die Wirknung vn Glycpyrrniumbrmid im Vergleich mit Scplamin-Hydrbrmicum beim terminalen Rasseln. Wiener Kliniche Wchenschrift, The Middle Eurpean Jurnal f Medicine (21-22): Likar R, Mlnar M, Rupacher E et al. (2002). Side 17

18 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats Klinische untersuchung über de Wirkung vn Scplamin-Hydrbrmicum beim terminalen Rasseln (randmisierte, dppelblind, plazebkntrllierte Studie) Palliativ medicine 2002; 3: Mrita I, Hydr I et al. Incidence and Underlying Etilgies f Brnchial Secretin in Terminally cancer Patients: A Multicenter, Prspective, Observatinal Study. Jurnal f Pain and Symptm Management, 2004, Vl. 27, Ferrel BR, Cyle N. Textbk f Palliative Nursing. Oxfrd University Press, Secnd Editin, 2006: Lrenzen I, Bendixen GH g Hansen NE. Medicinsk Kmpendium Bind 1, 15. udgave, Nyt Nrdisk Frlag Arnld Busck, København 1999: Beyer N, Pulsen I. Inaktivitet g immbilitet- i et tværfagligt perspektiv udgave: Bradley K, Wee B & Samar A (2010). Management f death tattle: What influences the decisin making f palliative medicine dctrs and clinical nurse specialists? Prgress in Palliative Care, 2010, Vl.18(5): Research article 13. Wee BL, Cleman PG et al. (2006). The sund f death rattle I: Are relatives distressed by hearing this sund? Palliativ Medicnine. 2006; 20 (3): Wee BL, Cleman PG, Hillier R, Hlgate SH (2006). Side 18

19 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats The sund f death rattle II: Hw d relative interpret the sund? Palliativ Medicine 20 (3): Clark K, Currw D et al. (2008). A pilt phase II Randmized, Crss-Over, Duble-Blinded, Cntrlled Efficacy Study f Octretide versus Hyscine Hydrbrmide fr Cntrl f Nisy Breathing at the End-Of-Life. Jurnal f Pain & Palliative Care Pharmactherapy. 2008;22(2): Rbert Twycrss, Andrew Wilcck (red.) 3. udgave. Palliative Care Frmulary. Palliativedrugs.cm Ltd; Dawsn HR.The use f transdermal Scplamine in cntrlling death rattle.j Palliat Care 1989; 5: Scpderm. Dansk Lægemiddel Infrmatin A/S [ ] Lkaliseret på: 19. Wisegeek. what is Hyscine Hydrbrmide? Wisegeek; [ ] Lkaliseret på: Hydrbrmide.htmm 20. Wisegeek. what is Hyscine Butylbrmide? Wisegeek; [ ] Lkaliseret på: Butylbrmide.htmm 21. Buscpan. Dansk Lægemiddel Infrmatin A/S [ ] Lkaliseret på: Side 19

20 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe fr Palliativ Indsats 22. New Zealand Medicines and Medical Devices Safety Authrity. New Zealand Datasheet. Manukau City: New Zealand Medicines and Medical Devices Safety Authrity; [ ] Lkaliseret på: scpantabinj.pdf 23. Rbinul. Dansk Lægemiddel Infrmatin A/S [ ] Lkaliseret på: 24. Sandstatin. Dansk Lægemiddel Infrmatin A/S [ ] Lkaliseret på: 25. Heath AJ, McKewn R. Antidtes fr pisning by rganphsphrus pesticides; Mngraph n Atrpine. Internatinal Prgramme n Chemical Safety Evaluatin (INCHEM); [ ] Lkaliseret på: te/atrpine.htm 26. Atrpin DAK. Dansk Lægemiddel Infrmatin A/S [ ] Lkaliseret på: 27. Wee B, Hillier R. (2010). Interventins fr nisy breathing in patients near t death. Cchrane Database (review) Jan 23;(1):CD Side 20

Klinisk retningslinje for lindring af dødsrallen hos voksne uafvendelige døende kræftpatienter over 18 år. Hovedsøgeord: Respiration og cirkulation

Klinisk retningslinje for lindring af dødsrallen hos voksne uafvendelige døende kræftpatienter over 18 år. Hovedsøgeord: Respiration og cirkulation Titel Indeksering Frfattergruppe Klinisk retningslinje fr lindring af dødsrallen hs vksne uafvendelige døende kræftpatienter ver 18 år. Hvedsøgerd: Respiratin g cirkulatin Indeks søgerd: Terminal Cancer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Frfattergruppe Klinisk retningslinje fr lindring af dødsrallen hs vksne uafvendelige døende kræftpatienter ver 18 år. Hvedsøgerd: Respiratin g cirkulatin Indeks søgerd: Terminal Cancer

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale

Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale Sedatin af patienter til prcedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersnale Gyldighedsperide 01.06.2015-31.05.2018 Revideres 31.05.2018 Ansvarlig fr dkumentet Gdkendt af: PV/BH PV/BH Frmålet er

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør persnlig pleje g praktisk hjælp Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.,

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Lergravsvej 53, 2300 København S Tilsynet er udført den 14. september 2009, kl. 8.00-15.30 af specialknsulenter

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted Kliniske studier Mdul 2 2. peride Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg g Medicinsk Område Grindsted 1 Indhld i klinisk undervisning/læringssituatiner: Læringsstiuatinerne skal ses sm inspiratin,

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Dansk Hjemmepleje Service Ryttergårdsvej 3 Farum Tilsynet er udført den 15. september 2009 kl. 8.00-16.30

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Allerød Kmmune Ældre g Sundhed Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Plejecenter Enghlm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Tilsynet er udført den 14. juni 2011, kl. 8.30-17.00 af sygeplejerske, chefknsulent Lis Oline Madsen

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Orencia (abatacept) ved behandling af reumatoid artritisis (RA)

Orencia (abatacept) ved behandling af reumatoid artritisis (RA) Orencia (abatacept) ved behandling af reumatid artritisis (RA) Hvad er Orencia (abatacept)? Orencia (abatacept) er det første bilgiske lægemiddel, der bliver tilgængeligt både sm intravenøs infusin samt

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten

Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 kntakt@rm.dk www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere

Del 2: Rammer for en professionel samtale med en patient

Del 2: Rammer for en professionel samtale med en patient Del 2: Rammer fr en prfessinel samtale med en patient Indlede samtalen, identificering af prblem, fælles mål 3 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indhente infrmatin, DATAINDSAMLE, udfrske, få patientens perspektiv

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Personskade. Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rolle : Hvis det er en mindre hændelse :

Personskade. Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rolle : Hvis det er en mindre hændelse : Suså Svømmeklub Persnskade Hvis en persn kmmer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rlle : Hvis det er en mindre hændelse : Hvis det er livstruende : Når ambulancen er kørt

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2009 Årspgørelse 2008 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben Nattevagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup Nielsen PRAKSIS-design juli 2012 Det, der karakteriserede arbejdsfrhldene g pgaverne fr nattevagterne

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive

Manual for tilsyn. Socialafdelingen NOTAT. Den 24. september 2012. Socialafdeling 7800 Skive NOTAT Den 24. september 2012 Manual fr tilsyn i Scialafdelingen Scialafdeling 7800 Skive Trvegade 10 7800 Skive Tlf: Fax:99155777 CVR-nr.: 29189579 sas-frv@skivekmmune.dk www.skive.dk Reference.: 779-2009-123010

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose.

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose. Side 1 Bilag 5: Medicinsk behandlingsprgram fr diskusprlaps, islerede lændesmerter g spinalstense. 01.09.2013 Bilag til kntrakt mellem Danske Reginer g leverandører der udfører behandlinger under udvidet

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Hvalsø ældrecenter

Tilsynsrapport 2009 Hvalsø ældrecenter J. nr.: 5-17-59/4 P nr.: Tilsynsrapprt 2009 Hvalsø ældrecenter Kmmune: Adresse: Leder: Lejre Rskildevej 11, 4330 Hvalsø Susanne Marcussen Dat fr tilsynet: 23.09.2009 Telefn: 46464740 eller lederen 46464745

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd Patient infrmatin Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 1 Patient infrmatin Nrdica Fertilitetsklinik E-mail: cpenhagen@nrdica.rg Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 2 Inseminatin med dnr

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat

Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Om at få respiratr g leve med den i hverdagen revideret 020911 RehabiliteringCenter fr Muskelsvind (RCfM) RCfM har til pgave at rådgive såvel mennesker med muskelsvind

Læs mere

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige

Kortlægning af tilgængeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige Udvalget fr Videnskab g Teknlgi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 193 Offentligt Sensus Specialister i tilgængelighed Opsummeringsrapprt Krtlægning af tilgængeligheden til elektrniske blanketter i det

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresum éet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresum éet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i prduktresum éet g indlægssedlen Bemærk: Ændringerne til de relevante afsnit i prduktresumeet g indlægssedlen er resultatet af referralprceduren. Prduktinfrmatinen

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik

Læs mere

Nyt fra bestyrelsen. Læse mere i nyhedsbrevet om Lungeforeningens og Sundhedsstyrelsens kampagnen Pust liv i din hverdag.

Nyt fra bestyrelsen. Læse mere i nyhedsbrevet om Lungeforeningens og Sundhedsstyrelsens kampagnen Pust liv i din hverdag. Nyhedsbrev Frår 2016, Nr. 1 Nyt fra bestyrelsen Vi er gdt i gang med 2016 g har allerede nået at indgå i en del arbejde i EFS Lungerehabilitering. Vi er frtsat et lille selskab, men er nu på 28 medlemmer.

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen UCC [UDGAVE AUGUST 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Fysiterapeutuddannelsen UCC 2015 [UDGAVE AUGUST 2015] Indhldsfrtegnelse 1 Indledning... 3 Frmål g fkus... 3 Design g indhld... 3 Distributin af spørgeskemaet... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Til ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Mia Rasmussen, Aarhus Tech Karin Rsenmejer, København VUC Mrten Hlst Nielsen, TEC ESB-sekretariatet Ebbe S. Hargbøl Lajla Pedersen Maj 2012 Referat af

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år. NOTAT Dat: 21. nvember 2014 Udfrdringer i behandlingen af kræftpatienter Reginsrådet har med Visin g handleplan 2014-17 afstukket retningen fr Regin Sjællands arbejde i de kmmende år. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Tjekliste Rett syndrom

Tjekliste Rett syndrom Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, mødelokale 501, Axel Heides Gade 1 (indgang fra parkeringspladsen)

Sundhedsstyrelsen, mødelokale 501, Axel Heides Gade 1 (indgang fra parkeringspladsen) R E F E R A T Emne 1. 4. møde i Natinalt Udvalg fr natinale kliniske retningslinjer Mødedat Onsdag den 28. august 2013, kl. 13-16 Sted Sundhedsstyrelsen, mødelkale 501, Axel Heides Gade 1 (indgang fra

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Referat. Afbud Preben Vittrup

Referat. Afbud Preben Vittrup HR g Kvalitet Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Referat Møde i: SFR Plastikkirurgi Dat: Fredag den 12. april 2013 Kl.: 14.00-15.15 mødelkale 4 på Direktinsgangen. Sted: Gentfte Hspital Deltagere: Lars

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere