9220: portræt af en bydel

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "9220: portræt af en bydel"

Lise Carlsen
8 år siden
Visninger:

1 PREMIERE 16. maj 2014>borgerscenen 9220: portræt af en bydel 2013> 2014

2 9220: portræt af en bydel Sceneinstruktion og koncept: Therese Willstedt Scenografi: Johanne Eggert Lysdesign og koncept: Mårten Axelsson Lyddesign: Aske Bergenhammer Hoeg Musik af: Den Magnetiske Ørn Videokonsulent: Turpin Djurhuus Forestillingsleder: Katrine Jensen Dramaturg: Kjersti Hustved Instruktørassistent: Amalie Mose Klitgaard Filminstruktion: Laurits Jensen-Flensted og Therese Willstedt Fotograf: Laurits Flensted-Jensen Klipper: Anders Skov Tonemester: Mira Elisabeth Falk Film produceret af: Bread and Butter Medvirkende på scenen: Jeanet Kaptain Samir El Omar Bjarne B. Kristensen Sara Diana Fayed Lise Jerup Medvirkende på film: Poul Per Toma Hakan Ibramhim Flemming Preben...samt mange, mange flere borgere i Aalborg Øst Tak til: Mette Jepsen, TV2 Nord, Dorit Vium Andersen og Thea Produktion AB Spilleperiode: 16. maj 14. juni 2014 Forestillingen varer 1 time og 20 min uden pause Koordinator: Matilde Møller Kjeldsen Sceneformand: Claus Scholkman Lys- og lydafvikling: Aske Bergenhammer Hoeg Frisør: Elsebeth Simonsen, Lars Ditlev, Vibeke Carøe, Helle Denhardt Skræddersal: Elsebeth Tanghøje, Conni Idskov Jensen, Vivi Ørtoft Andreasen, Astrid Nygaard Thomsen Malersal: Karsten Legård, Liva Wagner Hinnerfeldt, Rikke Wilkenschildt Rekvisitørassistent: Lisa Dissing Hansen Snedkersal: Bent Jakobsen Produktionsleder: Torben Omann Sørensen Produktionschef: Troels Dahl Foto: Allan Toft Art director: Jesper Højland Dramaturg: Kjersti Hustved PR og marketing: Casper Lyngholm Thomsen, Mie Feldborg Johansen, Thomas Villefrance Teaterchef: Morten Kirkskov Se billeder og anmeld forestillingen på aalborgteater.dk/9220 facebook.com/aalborgteater

Willstedt Fotograf: Laurits Flensted-Jensen Klipper: Anders Skov Tonemester: Mira Elisabeth Falk Film produceret af: Bread and Butter Medvirkende på scenen: Jeanet Kaptain Samir El Omar Bjarne B.

3 Er (dele af) Aalborg Øst en ghetto? I efteråret 2010, ændrede den bolig- og socialpolitiske diskurs i Danmark sig på en sådan måde, at underpriviligerede boligområder i det officielle politiske sprog begyndte at blive omtalt som ghettoer. I den forbindelse blev boligforeningen Vanggårdens afdeling 8, det vil sige Sebbersundvej, Aggersundvej og Feggesundvej, kategoriseret som et ghettoområde. Baggrunden for kategoriseringen var, at der her var over 40 pct. som ikke havde tilknytning til arbejdsmarkedet, samt at der var over 270, som er dømt for kriminalitet pr beboere. Det tredje paramenter om at rumme mere end 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande levede området ikke op til. Man kan problematisere denne anvendelse af ghettobegrebet. En kritisk stillingtagen hertil kan bl.a. baseres på Wacquants kriterier for, hvornår en bydel kan siges at være en ghetto. Ifølge Wacquant er ghettoer således kulturelt homogene enklaver, hvor bestemte stigmatiserede grupper presses til at opholde sig. I disse områder udvikles parallelle sociale institutioner, som erstatter den omkring-liggende verdens institutioner, om end på et ringere niveau. Wacquants definition på ghettoer giver anledning til en række overvejelser: For det første er ghettoer ifølge Wacquant ofte steder, hvor mennesker fastlåses på et bestemt sted, således at de ikke har mulighed for at flytte. Hvad angår Aalborg Øst, er der tværtimod tale om, at mennesker flytter til og fra, i en sådan grad at den store flytteprocent ofte italesættes som et af om-rådets problemer. For det andet lever Aalborg Øst ikke op til kriteriet om parallelle sæt af sociale institutioner. Dette er netop ikke tilfældet i Aalborg Øst, idet bydelen har relativt få faciliteter og tilbud måske endda så få at det er et problem. Derved er vi inde på et tredje kriterium nemlig, lukkethed, eller snarere fraværet af lukkethed. Ghettoer er således, ifølge Wacquant, kendetegnet ved en vis lukkethed, både symbolsk og i konkret materiel forstand. Dette er netop ikke tilfældet for Aalborg Øst, som hænger sammen med resten af Aalborg på en sådan måde, at mennesker, varer og informationer kontinuerlig strømmer ud og ind af bydelen. For det fjerde, er ghettobegrebet historisk tæt knyttet til områder som domineres af én specifik etnisk eller racial minoritetsgruppe. Dette kriterium er imidlertid ikke opfyldt for Aalborg Østs vedkommende, dels fordi der her bor langt flest etniske danskere, dels fordi beboerne med etnisk minoritetsbaggrund har mange forskellige etniciteter. Endelig kan man for det femte pege på spørgsmålet om statens tilstedeværelse. Man kan diskutere om det er et egentlig kriterium, men i hvert fald er det kendetegnende ved mange ghettoer, at staten enten ikke er

ghettoer. I den forbindelse blev boligforeningen Vanggårdens afdeling 8, det vil sige Sebbersundvej, Aggersundvej og Feggesundvej, kategoriseret som et ghettoområde.

4 tilstede, eller kun er tilstede i form af det formelle sociale kontrolapparat. I modsætning hertil er staten i høj grad til stede i Aalborg Øst i form af forskellige typer sociale tiltag og projekter. Måske endda i sådant omfang, at det til dels kan bidrage til den territorielle stigmatisering. Alt i alt kan man således anføre, at Aalborg Øst og de fleste tilsvarende områder for Danmarks vedkommende ikke er ghettoer i sociologisk forstand. Uddrag fra bogen Stemmer fra en bydel Etnicitet, køn og klasse i Aalborg Øst af Ann-Dorte Christensen og Sune Qvortrup Jensen, Aalborg Universitetsforlag 2012.

Måske endda i sådant omfang, at det til dels kan bidrage til den territorielle stigmatisering.

5 Aftenens forestilling er udløber af en kulturalliance mellem Aalborg Teater og Projekt En kulturalliance, som i den kommende tid vil resultere i flere tiltag, alle med det fælles mål med teateret som middel at skabe øget kulturaktivitet og kulturforståelse. Alle ved, hvem Aalborg Teater er, men hvad er 9220 udover at være postnummeret på Aalborg Øst? I udsatte boligområder i Danmark er der etableret særlige boligsociale indsatser i et samarbejde mellem Landsbyggefonden, lokale boligselskaber og kommunerne. I Aalborg er Aalborg Øst et sådant boligområde. Aktørerne omkring den boligsociale indsats i Aalborg Øst er boligselskaberne Himmerland, Vanggården, Fjordblink og Lejerbo samt Aalborg Kommune. Den boligsociale indsats har til formål sammen med beboerne, de lokale kommunale ansatte og boligorganisationernes personale i området at skabe gode rammer for at gøre boligområdet til et godt sted at bo. 9220: Portræt af en bydel er produceret af Aalborg Teater med afsæt i den kunstneriske frihed, som en teaterproduktion altid hviler på. Aktørerne på scenen er borgere fra Aalborg Øst, og den kendsgerning, at de i dag, som sig selv, står på en professionel scene og medvirker i en professionel forestilling, er et godt bevis på den udvikling, som sker i Aalborg Øst. En udvikling, som har borger- og brugerinddragelse som et centralt omdrejningspunkt. I forestillingen er det som aktive borgere, der medvirker og tegner et portræt af deres bydel. I det daglige medvirker borgere ligeledes aktivt i realiseringen af helhedsplanen med ideer, frivilligt arbejde og aktiv deltagelse i bydelens liv og dermed til at fortælle nye historier om Aalborg Øst og give livet i bydelen nye dimensioner.

Alle ved, hvem Aalborg Teater er, men hvad er 9220 udover at være postnummeret på Aalborg Øst?

6 Der findes en stor iver efter at se overvågningskameraer som et quick fix til at reducere kriminalitet. Argumentet for de kontrol-ivrige plejer at være, at beboernes tryghed skal sikres. Men alarmer og øget overvågning skaber ingen øget tryghed. Kameraer er som et termometer, der indikerer feber i samfundskroppen. Men ingen bliver raske af selve termometeret. Alle ved, at det kræver andre handlinger. Kameraerne fejer stærke advarselssignaler fra et dysfunktionelt samfund og dysfunktionelle relationer mellem mennesker ind under gulvtæppet. Det siger sig selv, at problemer som magtesløshed, frustration og det at føle, at man står udenfor samfundet, ikke lader sig løse ved hjælp af øget kontrol. Citat fra Vem bryr sig? En bok om Sverige af Anna Sjödin og Thomas Hartman, Hjalmarsson & Högberg Bokförlag 2010

Alle ved, at det kræver andre handlinger. Kameraerne fejer stærke advarselssignaler fra et dysfunktionelt samfund og dysfunktionelle relationer mellem mennesker ind under gulvtæppet.

7 facebook.com youtube.com instagram.com aalborgteater LÆS MERE OG BESTIL BILLETTER PÅ AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE AALBORG BILLETSALG HOVEDSPONSORER: KERNESPONSORER: LYST TIL MERE TEATER? Livet med døden Borgerscenen > >Transformator Hjemvendt Borgerscenen > >Transformator

DK JERNBANEGADE 11 9000 AALBORG BILLETSALG 96 31 60 20 HOVEDSPONSORER:

Relaterede dokumenter

2013> 2014. PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen. Romeo og Julie lever!

2013> 2014. PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen. Romeo og Julie lever! 2013> 2014 PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen Romeo og Julie lever! romeo og julie lever! Instruktion og bearbejdelse: Minna Johansson Scenografi: Johanne Eggert Lysdesign: Andrew Tristram Lyddesign: