Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser"

Transkript

1 Delrapport - Demonstration i Lystrup Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014

2 Forord Denne delrapport omhandler demonstrationen af lavtemperaturfjernvarme i Lystrup og indgår som en del af den samlede rapportering i projektet "Fuldskala demonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser", der er støttet af Energistyrelsen gennem energiforsknings-programmet EUDP 2010-II. Delrapporten og behandling af måledata er udført af Teknologisk Institut med input og sparring fra Boligforeningen Ringgården, Danfoss A/S, Logstor A/S, Kamstrup A/S, DTU-Byg og COWI. Varmemester Henrik Pedersen og hans kollegaer skal have en særlig tak for deres medvirken i demonstrationen bl.a. i forbindelse med ændringer, indregulering og drift af systemerne samt for at arrangere adgang til enkelte boliger, når der har været behov for det. Christian Holm Christiansen (Teknologisk Institut, Energi og Klima), juni

3 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Indledning Baggrund Formål Opgavebeskrivelse Bebyggelsen og fjernvarmesystemet Bebyggelsen Varmeanlæg Brugerinstallation Fjernvarmesystemet Resultater af demonstration Fjernvarmesystemet Optimering af drift Driftsdata og ledningstab Brugerinstallationer Fjernvarmebeholderunits Gennemstrømningsvandvarmere Radiatoranlæg Fremløbstemperaturstyring Sommerbypass i gulvvarmeanlæg Brugeradfærd Fjernvarmeforbrug Brugsvandsforbrug Energistyring Referencer

4 1 Sammenfatning Den første større lavenergibebyggelse med lavtemperaturfjernvarme, hvor fremløbstemperaturen er 50 C hos forbrugerne, er demonstreret i Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup med støtte fra Energistyrelsens EUDP-program. Det nye koncept, som indebærer anvendelse af nyudviklede fjernvarmeunits i 40 boliger og et effektivt fjernvarmerørsystem i twin-rør Serie 2, er demonstreret og dokumenteret med succes over en 2 årig periode ved hjælp af et ambitiøst målesystem. For at opnå den lave fremløbstemperatur er der etableret en blandekreds til området. Blandekredsen har generelt sænket fremløbstemperaturen med ca. 14 C, sammenlignet med den årsgennemsnitlige fremløbstemperatur der ellers ville have været leveret fra Lystrup Fjernvarme. Det har resulteret i et relativt varmetab for området, der i 2012 udgjorde 17,9% eller ca. 1,2-1,3 MWh pr. bolig. Det er helt i overensstemmelse med forventningerne og skal sammenholdes med at varmetabet ville have været ca. 4 gange større, hvis der havde været anvendt et traditionelt fjernvarmesystem med enkeltrør, isoleringsklasse Serie 1 og fremløbs- /returtemperaturer 80/40 C. Der er i projektet demonstreret to forskellige fjernvarmeunits: 1. en fjernvarmebeholderunit, der har en 120 liter akkumuleringsbeholder på fjernvarmesiden. Fjernvarmebeholderen forsyner en brugsvandsveksler, når der er behov for varmt brugsvand; 2. en fjernvarmeunit med gennemstrømningsvandvarmere. For begge fjernvarmeunits er brugsvandsveksleren tilpasset den lave fremløbstemperatur, så der kan leveres varmt brugsvand på C ved en fjernvarmefremløbstemperatur på 50 C. I projektet er der opnået følgende resultater for de 2 typer fjernvarmeunits: Fjernvarmebeholderunit (FVB): Returtemperatur (årsgennemsnit) på knap 35 C for streng med 11 fjernvarmeunits, hvilket var over det forventede Største effekttræk: ca. 4 kw Fjernvarmeunit med gennemstrømningsvandvarmer: Returtemperatur (årsgennemsnit) på 30 C for streng med 11 fjernvarmeunits Største effektræk ca. 25 kw Forskellige tiltag er forsøgt og undersøgt med henblik på at reducere returtemperaturen yderligere. Et af tiltagene er et koncept for sommer-bypass gennem gulvvarmeanlægget, som kan reducere returtemperaturen for anlæg med gennemstrømningsvandvarmer med knap 4 C i sommerperioden. I projektet har der også været fokus på varmetab fra installationer og radiatoranlæggenes kapacitet, herunder vigtigheden af at dimensionere lavtemperatur panelradiatorer efter logaritmisk middeltemperatur, som i øvrigt foreskrevet i DS

5 Boligforeningen Ringårdens afd. 34 i Lystrup er noget af det første større sammenhængende fjernvarmeforsynede byggeri, der er udført med reference til Bygningsreglementets nu tidligere Lavenergiklasse 1. Bebyggelsen er interessant fordi, der har været stor nysgerrighed efter, hvor stort det faktiske fjernvarmeforbrug er i lavenergiboliger. Byggeriet er endvidere interessant fordi, det kun indeholder 2 forskellige boligstørrelser C1 på 86 m 2 og C2 på 109 m 2 (boligareal jf. BBR-registret); med hhv. 21 og 19 af slagsen er der også mulighed for at se på, hvilken variation i forbruget, der er fra bolig til bolig. For 2011 og 2012 har det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug inkl. forbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand samt tab fra brugerinstallationerne været hhv 57,5±12,7 kwh/m 2 og 60,6±12,7 kwh/m 2. I 22 boliger har der desuden været målt nettoforbrug til varmt brugsvand, der for 2011 og 2012 har været hhv. 9,8±5,1 kwh/m 2 og 8,5±4,4 kwh/m 2 I projektet er der desuden udviklet et brugerinterface til data, så varmemesteren har kunnet følge op på højt forbrug og returtemperatur ved at kontakte de relevante forbrugere. 5

6 2 Indledning 2.1 Baggrund I perioden 2009 til 2010 blev 40 lavenergiboliger opført af Boligforeningen Ringgården i Lystrup ved Århus. I den forbindelse blev der som del af et EUDP-projekt /1/ designet og udlagt et lavtemperaturfjernvarmenet og installeret lavtemperaturfjernvarmeunits, med henblik på at minimere varmetabet fra ledningsnettet mest muligt. Designkriterierne fulgte et designkoncept udviklet i et tidligere EFP-projekt /2/, hvor fjernvarmesystemet, varme og brugsvandsanlæg dimensioneres til at kunne opereres med en fjernvarmefremløbstemperatur helt ned til 50 C. Samtidigt blev installeret et meget ambitiøst dataopsamlingssystem og der opsamledes data fra sommeren 2010 til november Den korte måleperiode gav en god indikation af systemets drift og muligheder for optimeringer, men der kunne i sagens natur ikke fremvises et samlet måleresultat for et helt år. 2.2 Formål I nærværende EUDP-projekt Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser har formålet været at forsætte måleprogrammet for lavtemperaturfjernvarmesystemet med henblik på at optimere driften af ledningsnettet og fjernvarmeunits samt analysere brugeradfærden. 2.3 Opgavebeskrivelse I projektet demonstreres varmetab, elforbrug og temperatur i fjernvarmesystemet for en 2- årig periode. Fjernvarmebeholderunits og units med gennemstrømningsvandvarmere indreguleres og optimeres. Der vil desuden være fokus på fremløbstemperaturstyring og nye gulvvarmeløsninger herunder et koncept, hvor gulvarmesystemet i badeværelset benyttes som bypass om sommeren. Endelig etableres et brugerinterface, så varmemesteren har mulighed for at fejlfinde og informere forbrugerne om uhensigtsmæssig adfærd. 6

7 3 Bebyggelsen og fjernvarmesystemet Bebyggelsen og fjernvarmesystemet er beskrevet i detaljer i en foregående EUDPprojektrapport /1/. I dette afsnit gives et resumé af de vigtigste karakteristika. 3.1 Bebyggelsen Figur 1 - Boligforeningen Ringgårdens afdeling 34 markeret med rød firkant Lærkehaven er opført af Boligforeningen Ringgården og består af 40 lavenergiboliger til udlejning og et fælleshus fordelt på 7 blokke, se figur 1. Byggeriet var oprindeligt planlagt med traditionel fjernvarme med enkeltrør, men i forbindelse med et EUDP-projekt /1/ blev systemdesignet ændret til lavtemperaturfjernvarmekonceptet med en fremløbstemperatur ned til 50 C hos forbrugeren. Der blev desuden installeret nye typer fjernvarmeunits samt måleudstyr til analyse af lavtemperaturfjernvarmesystemet og de enkelte boligers energi- og vandforbrug. Bebyggelsen får fjernvarme fra Lystrup Fjernvarme gennem en central afregningsmåler. Selve byggeriet er opført ud fra bl.a. følgende principper: Lav CO2 emission Minimum forbrug af energi Sundt indeklima Fabriksfremstillede præfabrikerede væg- og dækelementer Billige boliger 7

8 Lærkehaven er en boligbebyggelse af træ. Boligernes opholdsrum vender mod syd, hvor lyset, den passive solvarme og udsigten udnyttes bedst muligt, se figur 2. Husenes lukkede gavle vender mod den herskende vestenvind for at minimere varmetabet. Lærkehavens bæredygtighed bygger ikke på sofistikeret teknologi, men på form, orientering, materialer, konstruktive løsninger m.v. Bæredygtighed og arkitektur er naturligt integreret. Med den enkle geometri og de gentagne sammensatte elementer er Lærkehavens arkitektur tilpasset den præfabrikerede produktionsmetode. Lærkehaven er primært bygget på fabrik i Litauen, idet kun fundamenter og tekniske installationer er udført på stedet. Figur 2 - Rækkehusblok i Boligforeningen Ringårdens afdeling 34. Boligerne findes i to størrelser: C1 og C2. C1 har 2 værelser, køkken-alrum, badeværelse og teknikrum og har et opgivet BBR-boligareal på 86 m 2. C2 har et ekstra værelse og et BBRboligareal på 109 m 2. Det dimensionerende varmetab er estimeret til hhv. 2 kw og 2,6 kw for C1 og C Varmeanlæg Der er installeret radiatoranlæg i alle rum dimensioneret efter temperatursæt 55/25/20 dog ikke i badeværelse, hvor der er gulvvarme og i teknikrummet, som holdes frostfrit af varmetab fra installationerne. Rumtemperaturen reguleres af traditionelle radiatortermostater på nær i badeværelset, hvor en termostatisk returventil regulerer varmetilførslen (FJVR-ventil). 8

9 3.3 Brugerinstallation Alle boliger er forsynet med direkte fjernvarme. Der er afprøvet 2 forskellige lavtemperaturfjernvarmeunits. I 11 af boligerne er der installeret en fjernvarmebeholderunit (FVB), som har en 120 liter akkumuleringsbeholder med fjernvarme. Fjernvarmebeholderen forsyner en brugsvandsveksler, når der er behov for varmt brugsvand, men kan også levere varme til varmeanlægget, hvis temperaturen i bunden af beholderen er høj nok. Fjernvarmebeholderunitten er desuden udstyret med fremløbstemperaturstyring til varmeanlægget. I de resterende 29 boliger er der fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer (GVV) og direkte forsyning af radiatoranlægget. Principperne for de 2 brugsvandssystemer fremgår af figur 3 og 4. Begge fjernvarmeunits kan levere varmt brugsvand på C ved en fjernvarmefremløbstemperatur på 50 C. Designlasten for fjernvarmebeholderunitten er 3 kw, hvor den for unitten med gennemstrømningsvandvarmer er 32,3 kw. Den store forskel for systemerne er således, den effekt, de belaster fjernvarmesystemet med. Figur 3 - Principskitse for brugsvandsløsning i fjernvarmebeholdeunit (FVB) Figur 4 - Principskitse for brugsvandsløsning i unit med gennemstrømningsvandvarmer (GVV) 9

10 3.4 Fjernvarmesystemet Fjernvarmesystemet er baseret på: Twin-rør i alle dimensioner Isoleringsklasse: Serie 2 PUR-skum: λ = 0,023 W/(mK) Diffusionsbarriere i kappen En boosterpumpe hæver trykket til nettet, der forsyner de 40 boliger og indgår i et shuntarrangement, der blander forsyningstemperaturen fra Lystrup Fjernvarme ned til lige over 50 C. Ledningsdimensionerne er reduceret i forhold til det øgede tryk og i forhold til belastningen for de to forskellige unittyper. Hvor det har været muligt forsyner stikledningerne 2 boliger. En skitse af ledningssystemet ses på figur 5. Blandeshunt med boosterpumpe Fjernvarme forsyning fra Lystrup Fjernvarme Figur 5 - Lavtemperatur fjernvarmenet til de 40 lavenergi rækkehuse i Lystrup. 10

11 4 Resultater af demonstration Resultaterne fra Lystrup er generelt dokumenteret i en række artikler og præsentationer /3/, /4/, /5/. I det følgende er disse resultater suppleret med yderligere data og analyser. Afsnittet er inddelt i tre underafsnit som indeholder resultaterne for fjernvarmesystemet, brugerinstallationerne og brugeradfærd. 4.1 Fjernvarmesystemet Optimering af drift Måling på fjernvarmesystemet i Lystrup startede i sommeren 2010 og forløb i første omgang frem til udgangen af november 2010, som rapporteret i /1/. Da det her rapporterede EUDPprojekt blev bevilget i starten af 2011 gik en optimeringsproces i gang, hvor fremløbstemperaturen blev sænket yderligere og forskellige tiltag blev udført for at indregulere brugerinstallationerne. I sommeren 2011 blev bl.a. de 11 fjernvarmebeholderunits indreguleret og i starten af 2012 fik varmemesteren et brugerinterface, så han kunne sammenligne de forskellige boligers afkøling og energiforbrug og have et grundlag for at vejlede brugerne i anvendelsen af installationerne (herom senere i rapporten). På figur 6 ses, hvordan fremløbstemperaturen fra Lystrup Fjernvarme, fremløbstemperaturen til bebyggelsen og returtemperaturen til fjernvarmeværket har varieret over en 2 årig periode. Desuden ses fjernvarmebehovet til hele området. Alle værdier er ugentlige middelværdier og hvert aksemærke på x-aksen repræsentere en uge. Figur 6 - Fremløbs- og returtemperatur fra/til Lystrup fjernvarme samt fremløbstemperatur fra blandeshunt samt fjernvarmebehov til hele bebyggelsen. Alle værdier er ugegennemsnit. Det fremgår, at det har været muligt at holde temperaturen til området lige over 50 C - også i perioder, hvor det har været koldt som fx uge 5 i Det ses desuden at indreguleringen har medført et fald i returtemperaturen, som dog er vanskellig at få under 30 C generelt. 11

12 4.1.2 Driftsdata og ledningstab I tabel 1 fremgår måledata for fjernvarmesystemet for årene 2011 og 2012 sammenholdt med et referenceår. Det ses, at der i 2012 opnås et ledningstab på 17,9 % sammenholdt med et forventet ledningstab for referenceåret på 17,1 %. Også i absolutte tal er ledningstabet for hhv. referenceåret og 2012 tæt på hinanden (3% forskel), hvor ledningstabet i 2011 er noget større end beregnet for referenceåret (11% forskel). Det er ikke undersøgt i detaljer, hvad der er årsagen til forskellen, men det kan skyldes mange forskellige forhold fx jordtemperatur, driftstemperaturer, efterisolering af strækninger i hus frem til målere mv. Elforbruget til booster-pumpen er desuden målt til 2556 kwh, hvor det for referenceåret var estimeret til 2600 kwh. Hovedmåler til Lystrup fjernvarme Shunt Forbrug Ledningsnet Volumeme Fjernvar- T-frem T-retur T-frem Delta- Fjernvar- Tab Tab T me m 3 MWh C C C C MWh MWh % DK ref.år* - 287, ,1 17, ,9 67,4 34, ,5 19, ,6 66,2 33, ,6 17,9 Tabel 1 - Driftsdata fra hovedmåler, shunt, forbrug og ledningsnet for et referenceår samt to kalenderår: 2011 og Fremløbstemperaturen til området er generelt sænket med ca. 14 C sammenlignet med den temperatur, der ellers ville have været leveret fra Lystrup Fjernvarme. Den relativt høje returtemperatur vil blive adresseret yderligere i de følgende afsnit. 4.2 Brugerinstallationer Fjernvarmebeholderunits Alle fjernvarmebeholderunits gennemgik i sommeren 2011 en opdatering, hvor de fik forbedret forpladen inkl. forbedret isolering samt indreguleret til et fjernvarme ladeflow gennem beholderen på ca. 75 liter i timen fortsat et relativt højt flow, i forhold til et generelt lavt gennemsnitligt brugsvandsforbrug i bebyggelsen, men det var ikke muligt i praksis at indregulere mere specifikt til den enkelte bruger. I tabel 2 ses årsforbrug og temperaturer målt med en bimåler, der dækker strengen med de 11 fjernvarmebeholderunits (FVB). Det fremgår, at i både 2011 og 2012 har returtemperaturen været knap 35 C, hvilket var over det forventede. Bimåler for 11 fjernvarmebeholderunits, FVB Volumen Fjernvarme T-frem T-retur Delta-T m 3 MWh C C C ,8 53,1 34,6 18, ,2 52,0 34,8 17,2 Tabel 2 - Driftsdata for bimåler for streng med 11 fjernvarmebeholderunits. 12

13 Returtemperaturen ændrer sig henover året og er for fjernvarmebeholderunitten om sommeren højere end gennemsnittet for året. På figur 7 ses fremløbs- og returtemperatur for de enkelte boliger med fjernvarmebeholderunits for 2 perioder i 2011: Uge 26-38, som kan karakteriseres som sommerdrift uden varmebehov og Uge 39-47, som kan karakteriseres som en overgangsperiode med varmebehov. Det fremgår, at returtemperaturen falder væsentligt, når afkølet vand fra radiatoranlægget blandes med vand fra fjernvarmebeholderen i uge Det er også værd at bemærke den relativt store spredning, der er på returtemperaturen i sommerperioden uge Figur 7 - Fremløbstemperaturer () og returtemperaturer () for 11 fjernvarmebeholderunits i perioderne uge og 39-47, Gennemstrømningsvandvarmere I tabel 3 ses årsforbrug og temperaturer målt med en bimåler for strengen med 11 fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmere (GVV). Det fremgår, at i både 2011 og 2012 har returtemperaturen været lige godt 30 C. Det ses også at den gennemsnitlige fremløbstemperatur til strengen har været ca. 1 C lavere i 2012, hvilket resulterer i en ca. 1 C højere returtemperatur. De pågældende fjernvarmeunits forsyner radiatorer og vandvarmer med fjernvarme direkte, altså uden fremløbstemperaturstyring, så den lavere fremløbstemperatur slår direkte igennem på returtemperaturen. Sammenlignet med de 11 fjernvarmebeholderunits, tabel 2, er afkølingen 4-5 C bedre for de 11 gennemstrømningsvandvarmere. 13

14 Bimåler for 11 units med gennemstrømningsvandvarmer, GVV Volumen Fjernvarme T-frem T-retur Delta-T m 3 MWh C C C ,9 53,6 30,0 23, ,1 52,4 31,2 21,2 Tabel 3 - Driftsdata for bimåler for streng med 11 fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer På figur 8 ses fremløbs- og returtemperatur for de enkelte boliger for fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer for 2 perioder i 2011: Det termostatiske bypass er sat til 35 C i boligerne, så i sommerperioden er det udelukkende når der tappes varmt brugsvand, at fremløbstemperaturen stiger til over 50 C. I uge resulterer det i en gennemsnitlig fremløbstemperatur på omkring 45 C. Det fremgår, at den gennemsnitlige fremløbstemperatur stiger, når der kommer varmebehov i husene i uge Det skyldes at perioderne, hvor det udelukkende er det termostatiske bypass, der forsyner boligen med fjernvarme reduceres. Som det fremgår af tabel 3 er den gennemsnitlige årlige fremløbstemperatur til strengen til de 11 GVV-units over 52 C. Det fremgår også, at den gennemsnitlige returtemperatur bliver mere ensartet, når varmesæsonen begynder i uge En enkelt unit har en defekt eller en indreguleringsfejl med en resulterende høj returtemperatur. 14

15 Figur 8 - Fremløbstemperaturer () og returtemperaturer () for 11 fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer i perioderne uge og 39-47, 2011 Det typiske effekttræk for units med gennemstrømningsvandvarmer er registreret til knap 25 kw i bebyggelsen. Til sammenligning er effekttrækket for fjernvarmebeholderunitten typisk i størrelsesorden 3-4 kw. Et eksempel på effekttræk fra de to forskellige unittyper ses på figur 9 for en periode i sommersæsonen. 15

16 DH load during DHW tapping [W] DH load - DHSU vs IHEU DHSU example IHEU example Date Figur 9 - Forskel på effektræk for varmt brugsvandsproduktion for FVB (DHSU example) og GVV units (IHEU example) Radiatoranlæg Generelt har der ikke været klager over manglende varme i bebyggelsen. I figur 10 og 11 ses varmeeffekttrækket for en bolig af C2-typen med GVV-unit i uge , hvor den gennemsnitlige udetemperatur var -5,2 C. Brugsvandsspidserne er filtreret fra ved at lægge et filter ind, der svarer til radiatorkapaciteten bestemt ud fra logaritmisk middeltemperatur baseret på de faktisk frem- og returtemperaturer, en rumtemperatur på 20 C og en radiatoreksponent på ca. 1,3. Figur 10 - Effektræk med brugsvandsspidser filtreret fra sammenholdt med udetemperatur. De gennemsnitlige fremløbs- og returtemperaturer for perioden er hhv. 51,4 C og 28,2 C, se figur 11, hvilket ved 20 C giver en logaritmisk middeltemperatur på 17,3 mod 15,4, hvis tem- 16

17 peratursættet havde været 55/25/20 C. Den højere middeltemperatur svarer til en ydelse, der er ca. 16 % større end for designtemperaturerne. Er rumtemperaturen imidlertid 22 C fås en logaritmisk middeltemperatur på 14,9 C for temperatursættet 51,4/28,2/22 C, hvilket svarer til en ydelse, der er 4 % mindre end ved designtemperaturerne. Der er ingen oplysninger om den faktiske rumtemperatur i boligen eller om alle radiatorer har været anvendt i uge 5 (det tyder effekttrækket dog på). Gulvarmen i badeværelset indgår desuden i effekttrækket. Det er imidlertid tydeligt at den faktiske leverede effekt og de opnåelige returtemperaturer er meget følsomme over for fremløbs- og rumtemperatur og at det i praksis kan være svært at opnå en returtemperatur på 25 C. Figur 11 - Driftsdata for bolig type C2 med GVV-unit Den relative afkøling er et udtryk for den faktiske afkøling i forhold til den teoretisk mulige afkøling ved uendelig stor radiatorflade. Ved temperatursæt 70/40/20 C er den relative afkøling (70-40)/(70-20) = 60 %; ved temperatursæt 55/25/20 C er den relative afkøling (55-25)/(55-20) = 86 %. I en relateret artikel /5/ vises, at katalogværdier for panelradiatorer, som typisk er beregnet ud fra den aritmetiske middeltemperatur giver rimeligt pålidelige værdier, hvis den relative afkøling er mindre end ca. 65 %; hvis den relative afkøling er større, kan det imidlertid give store afvigelser på ydelsen at anvende katalogværdierne. En vigtig pointe og lære er derfor, at man ved lavtemperaturanlæg med panelradiatorer altid skal sikre sig, at de radiatorydelser, der specificeres er beregnet med logaritmisk middeltemperatur, som i øvrigt anvist i DS Fremløbstemperaturstyring De 11 fjernvarmebeholderunits er alle udstyret med fremløbstemperaturstyring af typen Danfoss ECL 300. Hældningen på varmekurven er valgt til 1,0 uden parallelforskydning og med en udkoblingstemperatur for varmen på 20 C, se figur 12. Det fremgår, at en udetemperatur på -10 C svarer til en fremløbstemperatur på 55 C. I figur 13 ses effekttrækket for en bolig af C1-typen med fjernvarmebeholderunit i uge , hvor den gennemsnitlige udetemperatur var -5,2 C (se også figur 10) og hvor fjernvarmefremløbstemperaturen i gennemsnit var 51,6 C. Varmekurven vil ved -5 C svare til en fremløbstemperatur på 50 C, så under disse forhold må forventes at fjernvarmevandet løber ublandet til radiatoranlægget. Under de givne temperaturforhold kan radiatorerne yde ca W denne radiatoreffekt er lagt ind i figur 13 som et filter sådan, at når der er effektspidser over linjen, så er det fordi, at fjernvarmebehol- 17

18 deren lades. Den gennemsnitlige fjernvarme returtemperatur er 32,9 C, men som det fremgår stiger den i korte perioder i forbindelse med beholderladning helt op til ca. 45 C, så returtemperaturen fra radiatoranlægget er lavere; her vurderet til ca. 1 C lavere svarende til en returtemperatur på ca. 32 C. Den høje returtemperatur kan i det givne tilfælde dog ikke tilskrives fremløbstemperaturstyringen, men må formodes at være et resultat af den generelle følsomhed, der også refereredes til i afsnit Figur 12 - Standard varmekurver for Danfoss ECL 300 styring Figur 13 - Driftsdata for bolig type C1 med FVB-unit I en rapport fra SBi /6/ er varmebesparelsen ved fremløbstemperaturstyring beregnet til 3,9 kwh/m 2 for et lavenergihus Klasse 1 med et 2-strengs radiatoranlæg med designtemperaturer 50/35/20 C. Det er forhold, som er meget lig dem i Lærkehaven i Lystrup. For en C1-bolig svarer det til en energibesparelse på 335 kwh/år og for en C2-bolig 425 kwh/år. Til gengæld er der ved fremløbstemperaturstyring et elforbrug til pumpen i blandekredsen, som typisk er i størrelsesordenen kwh/år og som ikke er der for den traditionelle GVV-unit som også anvendes i Lystrup. Der er generelt tale om små størrelser, der imidlertid i lavenergibyggeri 18

19 har en relativ stor betydning. Da fremløbstemperaturstyringerne i projektet udelukkende har været monteret på fjernvarmebeholderunits (FVB), som i forvejen har et større, ikke præcist opgjort, varmetab end GVV-units har det ikke været muligt at udlede konklusioner om besparelserne ved fremløbstemperaturstyring. Generelt er der i projektet gjort en del erfaringer omkring varmetabene fra installationers betydning for forbruget i lavenergiboliger. Sideløbende er der kommet regler i DS 469, som foreskriver fremløbstemperaturstyring af små varmeanlæg (< 300 m 2 ). På den baggrund er der i en enkelt bolig i 2013 demonstreret den lavtemperaturfjernvarmeunit, som bl.a. er resultatet af nærværende projekt, se figur 14. Figur 14 - Fjernvarmeunit fra Redan type LES fuldisoleret og med fremløbstemperaturstyring. Underliggende installationer ikke isoleret pga. igangværende demonstration med ekstra målere. Fjernvarmeunitten har fremløbstemperaturstyring, hvor varmekurven er indstillet med en hældning på 0,9 og en udkoblingstemperatur for varmen på 18 C. Ideelt set for bebyggelsen kunne udkoblingstemperaturen være ca. 13 C, men målingerne har vist, at der er store variationer mellem boligerne samt forskellige rumtemperaturbehov. For en boligforening med mange individuelle anlæg er det hensigtsmæssigt for varmemesteren, at alle er indstillet ens det udelukker dog ikke, at der kan eksperimenteres med lavere udkoblingstemperaturer fremadrettet. 19

20 4.2.5 Sommerbypass i gulvvarmeanlæg Selvom indbyggede bypass i fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmere kan holde en lav gennemsnitlig returtemperatur er det af komforthensyn vanskelligt at indstille bypasstermostatens sætpunkt meget lavere end 35 C. I forbindelse med projektet har DTU-Byg kigget på en ny måde at lave bypass på, som anvender gulvvarmesystemet i badeværelser som bypass om sommeren konceptet er beskrevet i artiklen /4/. Idéen er skitseret i figur 14. I stedet for at have det traditionelle bypass med en returventil (FJVR) placeret før vandvarmeren i fjernvarmeunitten, så flyttes FJVR-ventilen ned på fremløbet til badeværelsets gulvvarmekreds. FJVR-ventilen indstilles på 35 C, sådan at ventilen åbner, hvis fremløbstemperaturen kommer under den indstillede temperatur. Når ventilen åbner løber fjernvarmevandet igennem gulvarmeslangen og afkøles væsentligt mere end med det traditionelle bypass. Systemet er udelukkende tænkt til at reducere returtemperaturen om sommeren og for anlæg, hvor badeværelsesgulvet normalt kun opvarmes i fyrringssæsonen (som det er tilfældet i de fleste boliger i Lystrup). I fyrringssæsonen skal gulvvarmeanlægget styres af en almindelig rumføler og termostatventil i badeværelset (som vist på figur 14) eller med en FJVR-ventil på returen fra gulvvarmekredsen, som er den måde gulvvarmen reguleres på i Lystrup. Der er lavet en simulering for fjernvarmesystemet og de 40 boliger i Lystrup med det nye sommer-bypass i badeværelsernes gulvvarmeanlæg. Sammenlignet med det traditionelle bypass i fjernvarmeunitten kan resultaterne kort opsummeres: Overfladetemperaturen på badeværelsesgulvet hæves mellem 0,6 og 2,2 C Den operative temperatur i badeværelserne hæves mellem 0,3 og 1,0 C, hvilket medvirker til at reducere den relative fugtighed i badeværelset Returtemperaturen sænkes til mellem 23,2 og 25,6 C afhængigt af boligens placering i fjernvarmenettet. I gennemsnit betyder det en reduktion af returtemperaturen i sommerperioden på 3,9 C for hele området med de 40 boliger Det medfører en reduktion af ledningstabet på 13 % Det sparede ledningstab svarer til 40 % af det fjernvarmeforbrug, der er ved at operere med sommer-bypass i gulvvarmeanlæg, så artiklen foreslår, at forbrugeren kun skal betale de 60% af udgifterne. Følges dette forslag vil udgiften ved at have sommer-bypass i gulvarmeanlægget være kr. afhængigt af placering af boligen i fjernvarmenettet der foreslås en ensartet pris for alle forbrugere. 20

21 Figur 15 Principskise af koncept for sommer-bypass i gulvarmeanlæg Konceptet med sommer-bypass i gulvvarmeanlæg om sommeren forventes at være mest fordelagtigt i traditionelle bygninger, hvor den mængde vand, der cirkuleres i bypasset vil være større. I Lystrup er der udført forsøg på 2 installationer, som har bidraget til udvikling og demonstration af konceptet, se forsøgsopstilling figur 15. Forsøgene har bekræftet konceptet. Figur 16 Opstilling til realisering af sommerbypass med FJVR-ventil placeret på både fremløb og retur til gulvvarmekredsen. Isolering brudt op på grund af demonstration. 21

22 4.3 Brugeradfærd Fjernvarmeforbrug Boligforeningen Ringårdens afd. 34 i Lystrup er noget af det første større sammenhængende fjernvarmeforsynede byggeri, der er udført med reference til Bygningsreglementets nu tidligere Lavenergiklasse 1. Bebyggelsen er interessant fordi, der har været stor nysgerrighed efter, hvor stort det faktiske fjernvarmeforbrug er i lavenergiboliger. Byggeriet er endvidere interessant fordi, det kun indeholder 2 forskellige boligstørrelser C1 på 86 m 2 og C2 på 109 m 2 (boligareal jf. BBR-registret); med hhv. 21 og 19 af slagsen er der også mulighed for at se på, hvilken variation i forbruget, der er fra bolig til bolig. I tabel 4 ses det faktiske fjernvarmeforbrug og standardafvigelsen for hhv. C1- og C2- boligerne for 2 kalenderår, 2011 og Der er ikke lavet nogen form for graddagekorrektion af data. Fjernvarmeforbruget er målt på målere i de enkelte boliger og indeholder således både forbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand samt tab fra brugerinstallationerne. Tallene indeholder ikke varmetabet fra det lokale fjernvarmenet, som fordelt ud på de enkelte boliger, udgør ca. 1,2-1,3 MWh pr. bolig. I tabel 5 er fjernvarmeforbruget angivet pr. kvadratmeter boligareal. C1 (21 boliger) C1 (21 boliger) C2 (19 boliger) C2 (19 boliger) Middel Std. afvg. Middel Std. afvg. Uge MWh MWh MWh MWh 1-52, ,19 1,30 5,93 0, , ,26 1,25 6,53 1,11 Tabel 4 - Middel fjernvarmeforbrug og spredning for de 2 boligtyper C1 og C2. For bolig C1 ses en middelværdi omkring 60 kwh/m 2 med en spredning på %. For C2- boligerne er kvadratmeterforbruget generelt lidt lavere og spredningen er på %. 22

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut Indhold Koncept Resultater Nyt projekt i eksisterende

Læs mere

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup

Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Og andre forhold I fjernvarmeforsynede lavenergiboliger Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Døgnudjævning og reduceret fremløbstemperatur er ifølge et netop afsluttet EFP-projekt nøglebegreber i et nyt fjernvarmekoncept til lavenergibyggeri. LAVENERGIFJERNVARME

Læs mere

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Lav temperatur høj effektivitet Varmebehov i lavenergibyggeri Gulvvarme

Læs mere

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Delrapport 1 Energistyrelsen - EUDP 2008-II DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Maj 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.A Forord Projektet "CO

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Tilst Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport omhandler

Læs mere

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I BOLIGFORENINGEN RINGGÅRDENS AFD. 34 I LYSTRUP

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I BOLIGFORENINGEN RINGGÅRDENS AFD. 34 I LYSTRUP Delrapport 2 Energistyrelsen - EUDP 2008-II DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I BOLIGFORENINGEN RINGGÅRDENS AFD. 34 I LYSTRUP Maj 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Hovedrapport Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Projektet "Fuldskala demonstration af lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder

Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder Projekt nr. 2009-02 Titel: Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder Udført af: Roskilde Forsyning, Farum Fjernvarme, Høje Taastrup Fjernvarme, Guldborgsund Forsyning,

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Delrapport - Demonstration i Sønderby. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Sønderby. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Sønderby Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser.1 august 2011 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer,

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012 Indholdfortegnelse Belysning side 5 2/159 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Revideret version af standardværdikatalog

Læs mere

Sønderholm Kraftvarmeværk

Sønderholm Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2. ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2. ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m. INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2 ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 3 2. Etablering af fjernvarmetilslutning 6 INSTALLATIONSBESTEMMELSER 8 3. Udførelse

Læs mere

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme - 2013 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 09-12-2013 Funktionsnormer

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier

Læs mere

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA)

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA) Notat A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram 21. oktober 2014 Vores reference: 30.7997.02 Til Fra :

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Bilag 1 Dimensionerings temperatur for varmeinstallationer Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Dimensionerings-temperatur for varmt brugsvandsanlæg Maksimal fjernvarme

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Indholdsfortegnelse Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 Etablering af fjernvarmetilslutning... 3 Udførelse af installationsarbejde... 4 Etablering af

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet.

Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet. Af Peter Kaarup Olsen og Torbjørn Ærenlund civilingeniør studerende Fjernvarme til lavenergihuse? - Udvikling og optimering af et lavenergifjernvarmenet. Af Svend Svendsen Professor, BYG.DTU Danmarks Tekniske

Læs mere

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen,

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger Peter Weitzmann COWI pewe@cowi.dk # 1 Emner Introduktion CONCERTO og Sorcer Lavenergibygninger Fjernvarmeforsyning Energiforsyning

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering gældende for Lemvig Varmeværk a.m.b.a. 2 se, og stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation. For placering af stikledning

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme

A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme BILAG A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme Gruppen blev inviteret til at deltage i en workshop om lavtemperaturfjernvarme hos Brønderslev Forsyning. Baggrunden for workshoppen var problemstillingen om,

Læs mere

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse af

Læs mere

Varmeafgiversystemer GUIDE

Varmeafgiversystemer GUIDE GUIDE Varmeafgiversystemer 1 INDHOLD VARMEAFGIVERSYSTEMER... 3 DEL 1... 4 Radiatorer - generelt... 4 1-strengs radiatoranlæg... 5 2-strengs radiatoranlæg... 5 Gulvvarmeanlæg... 6 DEL 2... 8 Dimensionerende

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152.

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. Hovedrapport Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. CO2-reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Bilag 1 Dimensionerings temperatur for varmeinstallationer Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Dimensionerings-temperatur for varmt brugsvandsanlæg Maksimal fjernvarme

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

1.2 Ejeren/ejerne af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, er i det følgende benævnt KUNDEN.

1.2 Ejeren/ejerne af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, er i det følgende benævnt KUNDEN. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Fjernvarme Horsens a.m.b.a., Glentevej 8, 8700 Horsens, tlf. 7562

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

for fjernvarmelevering

for fjernvarmelevering AARS FJERNVARME a.m.b.a. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v....

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Diffusionsspærre TwinPipe systemer Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri

Diffusionsspærre TwinPipe systemer Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Reduktion af energitab fra rørsystemer Bjarne K. Jepsen 1 Agenda Diffusionsspærre TwinPipe systemer Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri 2 Varmetab λværdier 1 Varmetab Hvad har indflydelse på varmetabet

Læs mere

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1 Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk Danfoss Redan A/S www.redan.danfoss.dk Key Account Manager Peter Hemmsen Indledning. Hvordan kan det lade sig gøre at overholde Vandnormen med primær fremløbstemperatur 50. Fokus på brugsvandsdelen Måden

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. i. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning i. INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Side 2 af 12 Bilag til Fælles Tekniske Bestemmelser Bilag 1

Side 2 af 12 Bilag til Fælles Tekniske Bestemmelser Bilag 1 Side 2 af 12 Bilag til Fælles Tekniske Bestemmelser 2007 Bilag 1 Bilag til Fælles Tekniske Bestemmelser 2007 Side af 12 Side af 12 Bilag til Fælles Tekniske Bestemmelser 2007 Bilag 2.1 Temperatur til brug

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering St. Merløse Varmeværk Jyderup Varmeværk Holbæk Forsyning, Kalvemosevej 1, 4300 Holbæk Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering, Jyderup og St Merløse Varmeværker

Læs mere

fjernvarmeunit med lavere varmetab og større fleksibilitet

fjernvarmeunit med lavere varmetab og større fleksibilitet Kompakt fuldisoleret fjernvarmeunit med lavere varmetab og større fleksibilitet comfort 3 VXi øger komforten for dine kunder Drømmer du om endnu mere tilfredse kunder, er Redans VXi unit det oplagte valg.

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Indholdsfortegnelse Side 2 af 17

Indholdsfortegnelse. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Indholdsfortegnelse Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse Anvendelsesområde... 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 3 Tilslutningsbestemmelser... 4 2. Etablering af fjernvarmetilslutning... 4 Installationsbestemmelser...

Læs mere

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING OG ANVENDELSESOMRÅDE 2 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER

Læs mere

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lavritsdalsvej 22 Postnr./by: 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-017267 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... 1. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... 2. 2. Etablering af fjernvarmetilslutning... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... 1. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... 2. 2. Etablering af fjernvarmetilslutning... 3 1 Hirtshals Fjernvarme A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING - (August 2009) INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indledning... 1 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 2. Etablering af fjernvarmetilslutning...

Læs mere

EJBY FJERNVARME Nørregade 21A 5592 Ejby Tlf. 64-461421. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering.

EJBY FJERNVARME Nørregade 21A 5592 Ejby Tlf. 64-461421. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. EJBY FJERNVARME Nørregade 21A 5592 Ejby Tlf. 64-461421 1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. 2 ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... TILSLUTNINGSBESTEMMELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vedtægter. Tekniske bestemmelser

Vedtægter. Tekniske bestemmelser Vedtægter Tekniske bestemmelser hold varmen med god samvittighed Marius Jensens Vej 3 DK-7800 Skive tel.: +45 97 52 09 66 skivefjernvarme@skivefjernvarme.dk www.skivefjernvarme.dk Indhold Gyldighedsområde

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering 2013-11-30

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering 2013-11-30 Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Indhold INDLEDNING 2 ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 3 2. Etablering af fjernvarmetilslutning 3 INSTALLATIONSBESTEMMELSER

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så

Læs mere

ASAA FJERNVARMES TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

ASAA FJERNVARMES TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ASAA FJERNVARMES TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Dansk Fjernvarmes F&U-Konto. Projekt nr. 2010-05. Udvikling af styring for regulering af omløb hos kunden. Januar 2012

Dansk Fjernvarmes F&U-Konto. Projekt nr. 2010-05. Udvikling af styring for regulering af omløb hos kunden. Januar 2012 Dansk Fjernvarmes F&U-Konto Projekt nr 21-5 Udvikling af styring for regulering af omløb hos kunden Januar 212 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8 Aarhus C Telefon 87 39 66 Telefax 87 39 66 6 wwwcowidk Dansk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere