Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport - Demonstration i Lystrup. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser"

Transkript

1 Delrapport - Demonstration i Lystrup Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014

2 Forord Denne delrapport omhandler demonstrationen af lavtemperaturfjernvarme i Lystrup og indgår som en del af den samlede rapportering i projektet "Fuldskala demonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser", der er støttet af Energistyrelsen gennem energiforsknings-programmet EUDP 2010-II. Delrapporten og behandling af måledata er udført af Teknologisk Institut med input og sparring fra Boligforeningen Ringgården, Danfoss A/S, Logstor A/S, Kamstrup A/S, DTU-Byg og COWI. Varmemester Henrik Pedersen og hans kollegaer skal have en særlig tak for deres medvirken i demonstrationen bl.a. i forbindelse med ændringer, indregulering og drift af systemerne samt for at arrangere adgang til enkelte boliger, når der har været behov for det. Christian Holm Christiansen (Teknologisk Institut, Energi og Klima), juni

3 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Indledning Baggrund Formål Opgavebeskrivelse Bebyggelsen og fjernvarmesystemet Bebyggelsen Varmeanlæg Brugerinstallation Fjernvarmesystemet Resultater af demonstration Fjernvarmesystemet Optimering af drift Driftsdata og ledningstab Brugerinstallationer Fjernvarmebeholderunits Gennemstrømningsvandvarmere Radiatoranlæg Fremløbstemperaturstyring Sommerbypass i gulvvarmeanlæg Brugeradfærd Fjernvarmeforbrug Brugsvandsforbrug Energistyring Referencer

4 1 Sammenfatning Den første større lavenergibebyggelse med lavtemperaturfjernvarme, hvor fremløbstemperaturen er 50 C hos forbrugerne, er demonstreret i Boligforeningen Ringgårdens afd. 34 i Lystrup med støtte fra Energistyrelsens EUDP-program. Det nye koncept, som indebærer anvendelse af nyudviklede fjernvarmeunits i 40 boliger og et effektivt fjernvarmerørsystem i twin-rør Serie 2, er demonstreret og dokumenteret med succes over en 2 årig periode ved hjælp af et ambitiøst målesystem. For at opnå den lave fremløbstemperatur er der etableret en blandekreds til området. Blandekredsen har generelt sænket fremløbstemperaturen med ca. 14 C, sammenlignet med den årsgennemsnitlige fremløbstemperatur der ellers ville have været leveret fra Lystrup Fjernvarme. Det har resulteret i et relativt varmetab for området, der i 2012 udgjorde 17,9% eller ca. 1,2-1,3 MWh pr. bolig. Det er helt i overensstemmelse med forventningerne og skal sammenholdes med at varmetabet ville have været ca. 4 gange større, hvis der havde været anvendt et traditionelt fjernvarmesystem med enkeltrør, isoleringsklasse Serie 1 og fremløbs- /returtemperaturer 80/40 C. Der er i projektet demonstreret to forskellige fjernvarmeunits: 1. en fjernvarmebeholderunit, der har en 120 liter akkumuleringsbeholder på fjernvarmesiden. Fjernvarmebeholderen forsyner en brugsvandsveksler, når der er behov for varmt brugsvand; 2. en fjernvarmeunit med gennemstrømningsvandvarmere. For begge fjernvarmeunits er brugsvandsveksleren tilpasset den lave fremløbstemperatur, så der kan leveres varmt brugsvand på C ved en fjernvarmefremløbstemperatur på 50 C. I projektet er der opnået følgende resultater for de 2 typer fjernvarmeunits: Fjernvarmebeholderunit (FVB): Returtemperatur (årsgennemsnit) på knap 35 C for streng med 11 fjernvarmeunits, hvilket var over det forventede Største effekttræk: ca. 4 kw Fjernvarmeunit med gennemstrømningsvandvarmer: Returtemperatur (årsgennemsnit) på 30 C for streng med 11 fjernvarmeunits Største effektræk ca. 25 kw Forskellige tiltag er forsøgt og undersøgt med henblik på at reducere returtemperaturen yderligere. Et af tiltagene er et koncept for sommer-bypass gennem gulvvarmeanlægget, som kan reducere returtemperaturen for anlæg med gennemstrømningsvandvarmer med knap 4 C i sommerperioden. I projektet har der også været fokus på varmetab fra installationer og radiatoranlæggenes kapacitet, herunder vigtigheden af at dimensionere lavtemperatur panelradiatorer efter logaritmisk middeltemperatur, som i øvrigt foreskrevet i DS

5 Boligforeningen Ringårdens afd. 34 i Lystrup er noget af det første større sammenhængende fjernvarmeforsynede byggeri, der er udført med reference til Bygningsreglementets nu tidligere Lavenergiklasse 1. Bebyggelsen er interessant fordi, der har været stor nysgerrighed efter, hvor stort det faktiske fjernvarmeforbrug er i lavenergiboliger. Byggeriet er endvidere interessant fordi, det kun indeholder 2 forskellige boligstørrelser C1 på 86 m 2 og C2 på 109 m 2 (boligareal jf. BBR-registret); med hhv. 21 og 19 af slagsen er der også mulighed for at se på, hvilken variation i forbruget, der er fra bolig til bolig. For 2011 og 2012 har det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug inkl. forbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand samt tab fra brugerinstallationerne været hhv 57,5±12,7 kwh/m 2 og 60,6±12,7 kwh/m 2. I 22 boliger har der desuden været målt nettoforbrug til varmt brugsvand, der for 2011 og 2012 har været hhv. 9,8±5,1 kwh/m 2 og 8,5±4,4 kwh/m 2 I projektet er der desuden udviklet et brugerinterface til data, så varmemesteren har kunnet følge op på højt forbrug og returtemperatur ved at kontakte de relevante forbrugere. 5

6 2 Indledning 2.1 Baggrund I perioden 2009 til 2010 blev 40 lavenergiboliger opført af Boligforeningen Ringgården i Lystrup ved Århus. I den forbindelse blev der som del af et EUDP-projekt /1/ designet og udlagt et lavtemperaturfjernvarmenet og installeret lavtemperaturfjernvarmeunits, med henblik på at minimere varmetabet fra ledningsnettet mest muligt. Designkriterierne fulgte et designkoncept udviklet i et tidligere EFP-projekt /2/, hvor fjernvarmesystemet, varme og brugsvandsanlæg dimensioneres til at kunne opereres med en fjernvarmefremløbstemperatur helt ned til 50 C. Samtidigt blev installeret et meget ambitiøst dataopsamlingssystem og der opsamledes data fra sommeren 2010 til november Den korte måleperiode gav en god indikation af systemets drift og muligheder for optimeringer, men der kunne i sagens natur ikke fremvises et samlet måleresultat for et helt år. 2.2 Formål I nærværende EUDP-projekt Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser har formålet været at forsætte måleprogrammet for lavtemperaturfjernvarmesystemet med henblik på at optimere driften af ledningsnettet og fjernvarmeunits samt analysere brugeradfærden. 2.3 Opgavebeskrivelse I projektet demonstreres varmetab, elforbrug og temperatur i fjernvarmesystemet for en 2- årig periode. Fjernvarmebeholderunits og units med gennemstrømningsvandvarmere indreguleres og optimeres. Der vil desuden være fokus på fremløbstemperaturstyring og nye gulvvarmeløsninger herunder et koncept, hvor gulvarmesystemet i badeværelset benyttes som bypass om sommeren. Endelig etableres et brugerinterface, så varmemesteren har mulighed for at fejlfinde og informere forbrugerne om uhensigtsmæssig adfærd. 6

7 3 Bebyggelsen og fjernvarmesystemet Bebyggelsen og fjernvarmesystemet er beskrevet i detaljer i en foregående EUDPprojektrapport /1/. I dette afsnit gives et resumé af de vigtigste karakteristika. 3.1 Bebyggelsen Figur 1 - Boligforeningen Ringgårdens afdeling 34 markeret med rød firkant Lærkehaven er opført af Boligforeningen Ringgården og består af 40 lavenergiboliger til udlejning og et fælleshus fordelt på 7 blokke, se figur 1. Byggeriet var oprindeligt planlagt med traditionel fjernvarme med enkeltrør, men i forbindelse med et EUDP-projekt /1/ blev systemdesignet ændret til lavtemperaturfjernvarmekonceptet med en fremløbstemperatur ned til 50 C hos forbrugeren. Der blev desuden installeret nye typer fjernvarmeunits samt måleudstyr til analyse af lavtemperaturfjernvarmesystemet og de enkelte boligers energi- og vandforbrug. Bebyggelsen får fjernvarme fra Lystrup Fjernvarme gennem en central afregningsmåler. Selve byggeriet er opført ud fra bl.a. følgende principper: Lav CO2 emission Minimum forbrug af energi Sundt indeklima Fabriksfremstillede præfabrikerede væg- og dækelementer Billige boliger 7

8 Lærkehaven er en boligbebyggelse af træ. Boligernes opholdsrum vender mod syd, hvor lyset, den passive solvarme og udsigten udnyttes bedst muligt, se figur 2. Husenes lukkede gavle vender mod den herskende vestenvind for at minimere varmetabet. Lærkehavens bæredygtighed bygger ikke på sofistikeret teknologi, men på form, orientering, materialer, konstruktive løsninger m.v. Bæredygtighed og arkitektur er naturligt integreret. Med den enkle geometri og de gentagne sammensatte elementer er Lærkehavens arkitektur tilpasset den præfabrikerede produktionsmetode. Lærkehaven er primært bygget på fabrik i Litauen, idet kun fundamenter og tekniske installationer er udført på stedet. Figur 2 - Rækkehusblok i Boligforeningen Ringårdens afdeling 34. Boligerne findes i to størrelser: C1 og C2. C1 har 2 værelser, køkken-alrum, badeværelse og teknikrum og har et opgivet BBR-boligareal på 86 m 2. C2 har et ekstra værelse og et BBRboligareal på 109 m 2. Det dimensionerende varmetab er estimeret til hhv. 2 kw og 2,6 kw for C1 og C Varmeanlæg Der er installeret radiatoranlæg i alle rum dimensioneret efter temperatursæt 55/25/20 dog ikke i badeværelse, hvor der er gulvvarme og i teknikrummet, som holdes frostfrit af varmetab fra installationerne. Rumtemperaturen reguleres af traditionelle radiatortermostater på nær i badeværelset, hvor en termostatisk returventil regulerer varmetilførslen (FJVR-ventil). 8

9 3.3 Brugerinstallation Alle boliger er forsynet med direkte fjernvarme. Der er afprøvet 2 forskellige lavtemperaturfjernvarmeunits. I 11 af boligerne er der installeret en fjernvarmebeholderunit (FVB), som har en 120 liter akkumuleringsbeholder med fjernvarme. Fjernvarmebeholderen forsyner en brugsvandsveksler, når der er behov for varmt brugsvand, men kan også levere varme til varmeanlægget, hvis temperaturen i bunden af beholderen er høj nok. Fjernvarmebeholderunitten er desuden udstyret med fremløbstemperaturstyring til varmeanlægget. I de resterende 29 boliger er der fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer (GVV) og direkte forsyning af radiatoranlægget. Principperne for de 2 brugsvandssystemer fremgår af figur 3 og 4. Begge fjernvarmeunits kan levere varmt brugsvand på C ved en fjernvarmefremløbstemperatur på 50 C. Designlasten for fjernvarmebeholderunitten er 3 kw, hvor den for unitten med gennemstrømningsvandvarmer er 32,3 kw. Den store forskel for systemerne er således, den effekt, de belaster fjernvarmesystemet med. Figur 3 - Principskitse for brugsvandsløsning i fjernvarmebeholdeunit (FVB) Figur 4 - Principskitse for brugsvandsløsning i unit med gennemstrømningsvandvarmer (GVV) 9

10 3.4 Fjernvarmesystemet Fjernvarmesystemet er baseret på: Twin-rør i alle dimensioner Isoleringsklasse: Serie 2 PUR-skum: λ = 0,023 W/(mK) Diffusionsbarriere i kappen En boosterpumpe hæver trykket til nettet, der forsyner de 40 boliger og indgår i et shuntarrangement, der blander forsyningstemperaturen fra Lystrup Fjernvarme ned til lige over 50 C. Ledningsdimensionerne er reduceret i forhold til det øgede tryk og i forhold til belastningen for de to forskellige unittyper. Hvor det har været muligt forsyner stikledningerne 2 boliger. En skitse af ledningssystemet ses på figur 5. Blandeshunt med boosterpumpe Fjernvarme forsyning fra Lystrup Fjernvarme Figur 5 - Lavtemperatur fjernvarmenet til de 40 lavenergi rækkehuse i Lystrup. 10

11 4 Resultater af demonstration Resultaterne fra Lystrup er generelt dokumenteret i en række artikler og præsentationer /3/, /4/, /5/. I det følgende er disse resultater suppleret med yderligere data og analyser. Afsnittet er inddelt i tre underafsnit som indeholder resultaterne for fjernvarmesystemet, brugerinstallationerne og brugeradfærd. 4.1 Fjernvarmesystemet Optimering af drift Måling på fjernvarmesystemet i Lystrup startede i sommeren 2010 og forløb i første omgang frem til udgangen af november 2010, som rapporteret i /1/. Da det her rapporterede EUDPprojekt blev bevilget i starten af 2011 gik en optimeringsproces i gang, hvor fremløbstemperaturen blev sænket yderligere og forskellige tiltag blev udført for at indregulere brugerinstallationerne. I sommeren 2011 blev bl.a. de 11 fjernvarmebeholderunits indreguleret og i starten af 2012 fik varmemesteren et brugerinterface, så han kunne sammenligne de forskellige boligers afkøling og energiforbrug og have et grundlag for at vejlede brugerne i anvendelsen af installationerne (herom senere i rapporten). På figur 6 ses, hvordan fremløbstemperaturen fra Lystrup Fjernvarme, fremløbstemperaturen til bebyggelsen og returtemperaturen til fjernvarmeværket har varieret over en 2 årig periode. Desuden ses fjernvarmebehovet til hele området. Alle værdier er ugentlige middelværdier og hvert aksemærke på x-aksen repræsentere en uge. Figur 6 - Fremløbs- og returtemperatur fra/til Lystrup fjernvarme samt fremløbstemperatur fra blandeshunt samt fjernvarmebehov til hele bebyggelsen. Alle værdier er ugegennemsnit. Det fremgår, at det har været muligt at holde temperaturen til området lige over 50 C - også i perioder, hvor det har været koldt som fx uge 5 i Det ses desuden at indreguleringen har medført et fald i returtemperaturen, som dog er vanskellig at få under 30 C generelt. 11

12 4.1.2 Driftsdata og ledningstab I tabel 1 fremgår måledata for fjernvarmesystemet for årene 2011 og 2012 sammenholdt med et referenceår. Det ses, at der i 2012 opnås et ledningstab på 17,9 % sammenholdt med et forventet ledningstab for referenceåret på 17,1 %. Også i absolutte tal er ledningstabet for hhv. referenceåret og 2012 tæt på hinanden (3% forskel), hvor ledningstabet i 2011 er noget større end beregnet for referenceåret (11% forskel). Det er ikke undersøgt i detaljer, hvad der er årsagen til forskellen, men det kan skyldes mange forskellige forhold fx jordtemperatur, driftstemperaturer, efterisolering af strækninger i hus frem til målere mv. Elforbruget til booster-pumpen er desuden målt til 2556 kwh, hvor det for referenceåret var estimeret til 2600 kwh. Hovedmåler til Lystrup fjernvarme Shunt Forbrug Ledningsnet Volumeme Fjernvar- T-frem T-retur T-frem Delta- Fjernvar- Tab Tab T me m 3 MWh C C C C MWh MWh % DK ref.år* - 287, ,1 17, ,9 67,4 34, ,5 19, ,6 66,2 33, ,6 17,9 Tabel 1 - Driftsdata fra hovedmåler, shunt, forbrug og ledningsnet for et referenceår samt to kalenderår: 2011 og Fremløbstemperaturen til området er generelt sænket med ca. 14 C sammenlignet med den temperatur, der ellers ville have været leveret fra Lystrup Fjernvarme. Den relativt høje returtemperatur vil blive adresseret yderligere i de følgende afsnit. 4.2 Brugerinstallationer Fjernvarmebeholderunits Alle fjernvarmebeholderunits gennemgik i sommeren 2011 en opdatering, hvor de fik forbedret forpladen inkl. forbedret isolering samt indreguleret til et fjernvarme ladeflow gennem beholderen på ca. 75 liter i timen fortsat et relativt højt flow, i forhold til et generelt lavt gennemsnitligt brugsvandsforbrug i bebyggelsen, men det var ikke muligt i praksis at indregulere mere specifikt til den enkelte bruger. I tabel 2 ses årsforbrug og temperaturer målt med en bimåler, der dækker strengen med de 11 fjernvarmebeholderunits (FVB). Det fremgår, at i både 2011 og 2012 har returtemperaturen været knap 35 C, hvilket var over det forventede. Bimåler for 11 fjernvarmebeholderunits, FVB Volumen Fjernvarme T-frem T-retur Delta-T m 3 MWh C C C ,8 53,1 34,6 18, ,2 52,0 34,8 17,2 Tabel 2 - Driftsdata for bimåler for streng med 11 fjernvarmebeholderunits. 12

13 Returtemperaturen ændrer sig henover året og er for fjernvarmebeholderunitten om sommeren højere end gennemsnittet for året. På figur 7 ses fremløbs- og returtemperatur for de enkelte boliger med fjernvarmebeholderunits for 2 perioder i 2011: Uge 26-38, som kan karakteriseres som sommerdrift uden varmebehov og Uge 39-47, som kan karakteriseres som en overgangsperiode med varmebehov. Det fremgår, at returtemperaturen falder væsentligt, når afkølet vand fra radiatoranlægget blandes med vand fra fjernvarmebeholderen i uge Det er også værd at bemærke den relativt store spredning, der er på returtemperaturen i sommerperioden uge Figur 7 - Fremløbstemperaturer () og returtemperaturer () for 11 fjernvarmebeholderunits i perioderne uge og 39-47, Gennemstrømningsvandvarmere I tabel 3 ses årsforbrug og temperaturer målt med en bimåler for strengen med 11 fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmere (GVV). Det fremgår, at i både 2011 og 2012 har returtemperaturen været lige godt 30 C. Det ses også at den gennemsnitlige fremløbstemperatur til strengen har været ca. 1 C lavere i 2012, hvilket resulterer i en ca. 1 C højere returtemperatur. De pågældende fjernvarmeunits forsyner radiatorer og vandvarmer med fjernvarme direkte, altså uden fremløbstemperaturstyring, så den lavere fremløbstemperatur slår direkte igennem på returtemperaturen. Sammenlignet med de 11 fjernvarmebeholderunits, tabel 2, er afkølingen 4-5 C bedre for de 11 gennemstrømningsvandvarmere. 13

14 Bimåler for 11 units med gennemstrømningsvandvarmer, GVV Volumen Fjernvarme T-frem T-retur Delta-T m 3 MWh C C C ,9 53,6 30,0 23, ,1 52,4 31,2 21,2 Tabel 3 - Driftsdata for bimåler for streng med 11 fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer På figur 8 ses fremløbs- og returtemperatur for de enkelte boliger for fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer for 2 perioder i 2011: Det termostatiske bypass er sat til 35 C i boligerne, så i sommerperioden er det udelukkende når der tappes varmt brugsvand, at fremløbstemperaturen stiger til over 50 C. I uge resulterer det i en gennemsnitlig fremløbstemperatur på omkring 45 C. Det fremgår, at den gennemsnitlige fremløbstemperatur stiger, når der kommer varmebehov i husene i uge Det skyldes at perioderne, hvor det udelukkende er det termostatiske bypass, der forsyner boligen med fjernvarme reduceres. Som det fremgår af tabel 3 er den gennemsnitlige årlige fremløbstemperatur til strengen til de 11 GVV-units over 52 C. Det fremgår også, at den gennemsnitlige returtemperatur bliver mere ensartet, når varmesæsonen begynder i uge En enkelt unit har en defekt eller en indreguleringsfejl med en resulterende høj returtemperatur. 14

15 Figur 8 - Fremløbstemperaturer () og returtemperaturer () for 11 fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmer i perioderne uge og 39-47, 2011 Det typiske effekttræk for units med gennemstrømningsvandvarmer er registreret til knap 25 kw i bebyggelsen. Til sammenligning er effekttrækket for fjernvarmebeholderunitten typisk i størrelsesorden 3-4 kw. Et eksempel på effekttræk fra de to forskellige unittyper ses på figur 9 for en periode i sommersæsonen. 15

16 DH load during DHW tapping [W] DH load - DHSU vs IHEU DHSU example IHEU example Date Figur 9 - Forskel på effektræk for varmt brugsvandsproduktion for FVB (DHSU example) og GVV units (IHEU example) Radiatoranlæg Generelt har der ikke været klager over manglende varme i bebyggelsen. I figur 10 og 11 ses varmeeffekttrækket for en bolig af C2-typen med GVV-unit i uge , hvor den gennemsnitlige udetemperatur var -5,2 C. Brugsvandsspidserne er filtreret fra ved at lægge et filter ind, der svarer til radiatorkapaciteten bestemt ud fra logaritmisk middeltemperatur baseret på de faktisk frem- og returtemperaturer, en rumtemperatur på 20 C og en radiatoreksponent på ca. 1,3. Figur 10 - Effektræk med brugsvandsspidser filtreret fra sammenholdt med udetemperatur. De gennemsnitlige fremløbs- og returtemperaturer for perioden er hhv. 51,4 C og 28,2 C, se figur 11, hvilket ved 20 C giver en logaritmisk middeltemperatur på 17,3 mod 15,4, hvis tem- 16

17 peratursættet havde været 55/25/20 C. Den højere middeltemperatur svarer til en ydelse, der er ca. 16 % større end for designtemperaturerne. Er rumtemperaturen imidlertid 22 C fås en logaritmisk middeltemperatur på 14,9 C for temperatursættet 51,4/28,2/22 C, hvilket svarer til en ydelse, der er 4 % mindre end ved designtemperaturerne. Der er ingen oplysninger om den faktiske rumtemperatur i boligen eller om alle radiatorer har været anvendt i uge 5 (det tyder effekttrækket dog på). Gulvarmen i badeværelset indgår desuden i effekttrækket. Det er imidlertid tydeligt at den faktiske leverede effekt og de opnåelige returtemperaturer er meget følsomme over for fremløbs- og rumtemperatur og at det i praksis kan være svært at opnå en returtemperatur på 25 C. Figur 11 - Driftsdata for bolig type C2 med GVV-unit Den relative afkøling er et udtryk for den faktiske afkøling i forhold til den teoretisk mulige afkøling ved uendelig stor radiatorflade. Ved temperatursæt 70/40/20 C er den relative afkøling (70-40)/(70-20) = 60 %; ved temperatursæt 55/25/20 C er den relative afkøling (55-25)/(55-20) = 86 %. I en relateret artikel /5/ vises, at katalogværdier for panelradiatorer, som typisk er beregnet ud fra den aritmetiske middeltemperatur giver rimeligt pålidelige værdier, hvis den relative afkøling er mindre end ca. 65 %; hvis den relative afkøling er større, kan det imidlertid give store afvigelser på ydelsen at anvende katalogværdierne. En vigtig pointe og lære er derfor, at man ved lavtemperaturanlæg med panelradiatorer altid skal sikre sig, at de radiatorydelser, der specificeres er beregnet med logaritmisk middeltemperatur, som i øvrigt anvist i DS Fremløbstemperaturstyring De 11 fjernvarmebeholderunits er alle udstyret med fremløbstemperaturstyring af typen Danfoss ECL 300. Hældningen på varmekurven er valgt til 1,0 uden parallelforskydning og med en udkoblingstemperatur for varmen på 20 C, se figur 12. Det fremgår, at en udetemperatur på -10 C svarer til en fremløbstemperatur på 55 C. I figur 13 ses effekttrækket for en bolig af C1-typen med fjernvarmebeholderunit i uge , hvor den gennemsnitlige udetemperatur var -5,2 C (se også figur 10) og hvor fjernvarmefremløbstemperaturen i gennemsnit var 51,6 C. Varmekurven vil ved -5 C svare til en fremløbstemperatur på 50 C, så under disse forhold må forventes at fjernvarmevandet løber ublandet til radiatoranlægget. Under de givne temperaturforhold kan radiatorerne yde ca W denne radiatoreffekt er lagt ind i figur 13 som et filter sådan, at når der er effektspidser over linjen, så er det fordi, at fjernvarmebehol- 17

18 deren lades. Den gennemsnitlige fjernvarme returtemperatur er 32,9 C, men som det fremgår stiger den i korte perioder i forbindelse med beholderladning helt op til ca. 45 C, så returtemperaturen fra radiatoranlægget er lavere; her vurderet til ca. 1 C lavere svarende til en returtemperatur på ca. 32 C. Den høje returtemperatur kan i det givne tilfælde dog ikke tilskrives fremløbstemperaturstyringen, men må formodes at være et resultat af den generelle følsomhed, der også refereredes til i afsnit Figur 12 - Standard varmekurver for Danfoss ECL 300 styring Figur 13 - Driftsdata for bolig type C1 med FVB-unit I en rapport fra SBi /6/ er varmebesparelsen ved fremløbstemperaturstyring beregnet til 3,9 kwh/m 2 for et lavenergihus Klasse 1 med et 2-strengs radiatoranlæg med designtemperaturer 50/35/20 C. Det er forhold, som er meget lig dem i Lærkehaven i Lystrup. For en C1-bolig svarer det til en energibesparelse på 335 kwh/år og for en C2-bolig 425 kwh/år. Til gengæld er der ved fremløbstemperaturstyring et elforbrug til pumpen i blandekredsen, som typisk er i størrelsesordenen kwh/år og som ikke er der for den traditionelle GVV-unit som også anvendes i Lystrup. Der er generelt tale om små størrelser, der imidlertid i lavenergibyggeri 18

19 har en relativ stor betydning. Da fremløbstemperaturstyringerne i projektet udelukkende har været monteret på fjernvarmebeholderunits (FVB), som i forvejen har et større, ikke præcist opgjort, varmetab end GVV-units har det ikke været muligt at udlede konklusioner om besparelserne ved fremløbstemperaturstyring. Generelt er der i projektet gjort en del erfaringer omkring varmetabene fra installationers betydning for forbruget i lavenergiboliger. Sideløbende er der kommet regler i DS 469, som foreskriver fremløbstemperaturstyring af små varmeanlæg (< 300 m 2 ). På den baggrund er der i en enkelt bolig i 2013 demonstreret den lavtemperaturfjernvarmeunit, som bl.a. er resultatet af nærværende projekt, se figur 14. Figur 14 - Fjernvarmeunit fra Redan type LES fuldisoleret og med fremløbstemperaturstyring. Underliggende installationer ikke isoleret pga. igangværende demonstration med ekstra målere. Fjernvarmeunitten har fremløbstemperaturstyring, hvor varmekurven er indstillet med en hældning på 0,9 og en udkoblingstemperatur for varmen på 18 C. Ideelt set for bebyggelsen kunne udkoblingstemperaturen være ca. 13 C, men målingerne har vist, at der er store variationer mellem boligerne samt forskellige rumtemperaturbehov. For en boligforening med mange individuelle anlæg er det hensigtsmæssigt for varmemesteren, at alle er indstillet ens det udelukker dog ikke, at der kan eksperimenteres med lavere udkoblingstemperaturer fremadrettet. 19

20 4.2.5 Sommerbypass i gulvvarmeanlæg Selvom indbyggede bypass i fjernvarmeunits med gennemstrømningsvandvarmere kan holde en lav gennemsnitlig returtemperatur er det af komforthensyn vanskelligt at indstille bypasstermostatens sætpunkt meget lavere end 35 C. I forbindelse med projektet har DTU-Byg kigget på en ny måde at lave bypass på, som anvender gulvvarmesystemet i badeværelser som bypass om sommeren konceptet er beskrevet i artiklen /4/. Idéen er skitseret i figur 14. I stedet for at have det traditionelle bypass med en returventil (FJVR) placeret før vandvarmeren i fjernvarmeunitten, så flyttes FJVR-ventilen ned på fremløbet til badeværelsets gulvvarmekreds. FJVR-ventilen indstilles på 35 C, sådan at ventilen åbner, hvis fremløbstemperaturen kommer under den indstillede temperatur. Når ventilen åbner løber fjernvarmevandet igennem gulvarmeslangen og afkøles væsentligt mere end med det traditionelle bypass. Systemet er udelukkende tænkt til at reducere returtemperaturen om sommeren og for anlæg, hvor badeværelsesgulvet normalt kun opvarmes i fyrringssæsonen (som det er tilfældet i de fleste boliger i Lystrup). I fyrringssæsonen skal gulvvarmeanlægget styres af en almindelig rumføler og termostatventil i badeværelset (som vist på figur 14) eller med en FJVR-ventil på returen fra gulvvarmekredsen, som er den måde gulvvarmen reguleres på i Lystrup. Der er lavet en simulering for fjernvarmesystemet og de 40 boliger i Lystrup med det nye sommer-bypass i badeværelsernes gulvvarmeanlæg. Sammenlignet med det traditionelle bypass i fjernvarmeunitten kan resultaterne kort opsummeres: Overfladetemperaturen på badeværelsesgulvet hæves mellem 0,6 og 2,2 C Den operative temperatur i badeværelserne hæves mellem 0,3 og 1,0 C, hvilket medvirker til at reducere den relative fugtighed i badeværelset Returtemperaturen sænkes til mellem 23,2 og 25,6 C afhængigt af boligens placering i fjernvarmenettet. I gennemsnit betyder det en reduktion af returtemperaturen i sommerperioden på 3,9 C for hele området med de 40 boliger Det medfører en reduktion af ledningstabet på 13 % Det sparede ledningstab svarer til 40 % af det fjernvarmeforbrug, der er ved at operere med sommer-bypass i gulvvarmeanlæg, så artiklen foreslår, at forbrugeren kun skal betale de 60% af udgifterne. Følges dette forslag vil udgiften ved at have sommer-bypass i gulvarmeanlægget være kr. afhængigt af placering af boligen i fjernvarmenettet der foreslås en ensartet pris for alle forbrugere. 20

21 Figur 15 Principskise af koncept for sommer-bypass i gulvarmeanlæg Konceptet med sommer-bypass i gulvvarmeanlæg om sommeren forventes at være mest fordelagtigt i traditionelle bygninger, hvor den mængde vand, der cirkuleres i bypasset vil være større. I Lystrup er der udført forsøg på 2 installationer, som har bidraget til udvikling og demonstration af konceptet, se forsøgsopstilling figur 15. Forsøgene har bekræftet konceptet. Figur 16 Opstilling til realisering af sommerbypass med FJVR-ventil placeret på både fremløb og retur til gulvvarmekredsen. Isolering brudt op på grund af demonstration. 21

22 4.3 Brugeradfærd Fjernvarmeforbrug Boligforeningen Ringårdens afd. 34 i Lystrup er noget af det første større sammenhængende fjernvarmeforsynede byggeri, der er udført med reference til Bygningsreglementets nu tidligere Lavenergiklasse 1. Bebyggelsen er interessant fordi, der har været stor nysgerrighed efter, hvor stort det faktiske fjernvarmeforbrug er i lavenergiboliger. Byggeriet er endvidere interessant fordi, det kun indeholder 2 forskellige boligstørrelser C1 på 86 m 2 og C2 på 109 m 2 (boligareal jf. BBR-registret); med hhv. 21 og 19 af slagsen er der også mulighed for at se på, hvilken variation i forbruget, der er fra bolig til bolig. I tabel 4 ses det faktiske fjernvarmeforbrug og standardafvigelsen for hhv. C1- og C2- boligerne for 2 kalenderår, 2011 og Der er ikke lavet nogen form for graddagekorrektion af data. Fjernvarmeforbruget er målt på målere i de enkelte boliger og indeholder således både forbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand samt tab fra brugerinstallationerne. Tallene indeholder ikke varmetabet fra det lokale fjernvarmenet, som fordelt ud på de enkelte boliger, udgør ca. 1,2-1,3 MWh pr. bolig. I tabel 5 er fjernvarmeforbruget angivet pr. kvadratmeter boligareal. C1 (21 boliger) C1 (21 boliger) C2 (19 boliger) C2 (19 boliger) Middel Std. afvg. Middel Std. afvg. Uge MWh MWh MWh MWh 1-52, ,19 1,30 5,93 0, , ,26 1,25 6,53 1,11 Tabel 4 - Middel fjernvarmeforbrug og spredning for de 2 boligtyper C1 og C2. For bolig C1 ses en middelværdi omkring 60 kwh/m 2 med en spredning på %. For C2- boligerne er kvadratmeterforbruget generelt lidt lavere og spredningen er på %. 22

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser

Delrapport - Demonstration i Tilst. Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Delrapport - Demonstration i Tilst Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskala demonstration af lavtemperatur fjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Denne delrapport omhandler

Læs mere

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE

DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Delrapport 1 Energistyrelsen - EUDP 2008-II DEMONSTRATION AF LAVENERGIFJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI I ENERGYFLEXHOUSE Maj 2011 AFFALDVARME ÅRHUS Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.A Forord Projektet "CO

Læs mere

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser

Energistyrelsen EUDP 2010-II. Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Hovedrapport Energistyrelsen EUDP 2010-II Journalnr. 64010-0479 Fuldskalademonstration af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende bebyggelser Juni 2014 Forord Projektet "Fuldskala demonstration af lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Sønderholm Kraftvarmeværk

Sønderholm Kraftvarmeværk Sønderholm Kraftvarmeværk Generalforsamling den 26. september 2010 Få mest mulig ud af fjernvarmen Hvordan sparer jeg på varmen? Bedre brugerinstallationer Bedre afkøling v/ Viktor Jensen, Dansk Fjernvarmes

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme.

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Vestervig Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Indholdsfortegnelse Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 Etablering af fjernvarmetilslutning... 3 Udførelse af installationsarbejde... 4 Etablering af

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering gældende for Lemvig Varmeværk a.m.b.a. 2 se, og stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation. For placering af stikledning

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen,

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger Peter Weitzmann COWI pewe@cowi.dk # 1 Emner Introduktion CONCERTO og Sorcer Lavenergibygninger Fjernvarmeforsyning Energiforsyning

Læs mere

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Bilag 1 Dimensionerings temperatur for varmeinstallationer Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Dimensionerings-temperatur for varmt brugsvandsanlæg Maksimal fjernvarme

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152.

Hovedrapport. Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. Hovedrapport Energistyrelsen - EUDP 2008-II Journalnr. 63011-0152. CO2-reductions in low energy buildings and communities by implementation of low temperature district heating systems. Demonstration cases

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.

Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. i. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning i. INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk

Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk Skærbæk Fjernvarme Amba, Læssevej 7, 6780 Skærbæk INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING OG ANVENDELSESOMRÅDE 2 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Vedtægter. Tekniske bestemmelser

Vedtægter. Tekniske bestemmelser Vedtægter Tekniske bestemmelser hold varmen med god samvittighed Marius Jensens Vej 3 DK-7800 Skive tel.: +45 97 52 09 66 skivefjernvarme@skivefjernvarme.dk www.skivefjernvarme.dk Indhold Gyldighedsområde

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme. Energisparepotentialer i enfamiliehuse og rækkehuse. Samlede undersøgelsesresultater

Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme. Energisparepotentialer i enfamiliehuse og rækkehuse. Samlede undersøgelsesresultater Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme Energisparepotentialer i enfamiliehuse og rækkehuse Samlede undersøgelsesresultater Januar 2008 Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme Energisparepotentialer

Læs mere

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk

Danfoss Redan A/S. www.redan.danfoss.dk Danfoss Redan A/S www.redan.danfoss.dk Key Account Manager Peter Hemmsen Indledning. Hvordan kan det lade sig gøre at overholde Vandnormen med primær fremløbstemperatur 50. Fokus på brugsvandsdelen Måden

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering 2013-11-30

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering 2013-11-30 Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. side 1 af 8 Indhold INDLEDNING 2 ANVENDELSESOMRÅDE 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 3 2. Etablering af fjernvarmetilslutning 3 INSTALLATIONSBESTEMMELSER

Læs mere

E.ON VARME DANMARK A/S 13. februar 2002 Lendemarke fjernvarme

E.ON VARME DANMARK A/S 13. februar 2002 Lendemarke fjernvarme E.ON VARME DANMARK A/S 13. februar 2002 Lendemarke fjernvarme TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 1 Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra E.ON

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Ejstrupholm Varmeværk Vandværksvej 12 7361 Ejstrupholm Februar 2007 SIDE NR. 1 af 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 3

Læs mere

Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME

Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME Tekniske Leveringsbestemmelser for Brovst Fjernvarme FJERNVARME 1 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1. 1. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Brovst Fjernvarme A.m.b.a., i det følgende

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING (Opdateret d. 27.marts 2013) ANVENDELSESOMRÅDE

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING (Opdateret d. 27.marts 2013) ANVENDELSESOMRÅDE TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING (Opdateret d. 27.marts 2013) ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Hadsund By s Fjernvarmeværk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... 1. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... 2. 2. Etablering af fjernvarmetilslutning... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning... 1. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v... 2. 2. Etablering af fjernvarmetilslutning... 3 1 Hirtshals Fjernvarme A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING - (August 2009) INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indledning... 1 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 2. Etablering af fjernvarmetilslutning...

Læs mere

1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Sindal Varmeforsyning a.m.b.a,

1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Sindal Varmeforsyning a.m.b.a, TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Sindal Varmeforsyning a.m.b.a, Baggesvognsvej

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Gældende fra 1/9 2001. Hjørring Varmeforsyning

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Gældende fra 1/9 2001. Hjørring Varmeforsyning TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Gældende fra 1/9 2001 Hjørring Varmeforsyning TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 2. ETABLERING AF FJERNVARMETILSLUTNING

Læs mere

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillevang 15 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ETABLERING AF LAVTEMPERATURFJERN- VARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEFORSYNING

ETABLERING AF LAVTEMPERATURFJERN- VARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEFORSYNING JUNI 2014 DANSK FJERNVARMES F&U KONTO ETABLERING AF LAVTEMPERATURFJERN- VARME I EKSISTERENDE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

VORDINGBORG FJERNVARME A/S

VORDINGBORG FJERNVARME A/S VORDINGBORG FJERNVARME A/S Tekniske bestemmelser Maj 2013 VORDINGBORG FJERNVARME A/S - Tekniske Bestemmelser Maj 2013 Side 2 af 21 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING... 3 ANVENDELSESOMRÅDE... 4 1. Gyldighedsområde

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej 102 Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-869177 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012.

Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012. Tekniske leveringsbestemmelser for Græsted Fjernvarme 2012. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Græsted Fjernvarme A. m. b. a., i det følgende

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER

TEKNISKE BESTEMMELSER TEKNISKE BESTEMMELSER for Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a. t TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE... 2 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER...

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TEKNISKE BESTEMMELSER: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Nykøbing Mors Fjernvarmeværk, i det følgende benævnt Værket, er gældende for projektering,

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Tekniske bestemmelser for Bredebro Fjernvarme

Tekniske bestemmelser for Bredebro Fjernvarme Tekniske bestemmelser for Bredebro Fjernvarme Bredebro Varmeværk A.m.b.a. SIDE NR. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indledning... 3 Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 4 Etablering af fjernvarmetilslutning...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. Indholdsfortegnelse: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. Tilslutningsbestemmelser 2. Etablering af stikledning Installationsbestemmelser 3. Udførelse af installationsarbejde 4. Etablering af måleudstyr

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Tommerup By s Fjernvarmeforsyning a.m.b.a 4. udgave Marts 2014 ANNULLERER UDSENDT AFSNIT SIDE NR. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indholdsfortegnelse... 2 INDLEDNING...

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Tekniske bestemmelser Hedensted Fjernvarme Amba

Tekniske bestemmelser Hedensted Fjernvarme Amba Tekniske bestemmelser Hedensted Fjernvarme Amba 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD... 1 INDLEDNING... 3 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE... 5 1. Gyldighedsområde og definitioner

Læs mere

Fjernvarme. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Skårup Fjernvarme a.m.b.a.

Fjernvarme. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Skårup Fjernvarme a.m.b.a. Fjernvarme Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Skårup Fjernvarme a.m.b.a. Skårup Fjernvarme a.m.b.a. Traverskiftet 1 5881 Skårup Fyn Tlf. 62 23 13 48 Fax 62 23 18 35 e-mail: fjernvarme@skaarupmail.dk

Læs mere

BBR-nr.: 550-008237 Energimærkning nr.: 100123493 Gyldigt 5 år fra: 11-06-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 550-008237 Energimærkning nr.: 100123493 Gyldigt 5 år fra: 11-06-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havevej 1A Postnr./by: 6780 Skærbæk BBR-nr.: 550-008237 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Version: August 2013 Greve Fjernvarme A.m.b.a. Over Bølgen 4 2670 Greve INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING... 3 Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 4

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for Durup Fjernvarme A.m.b.A., er i det følgende

Læs mere

FERRITSLEV FJERNVARME A.M.B.A Krystalvænget 10 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 22 64. Tekniske Bestemmelser For Fjernvarmelevering

FERRITSLEV FJERNVARME A.M.B.A Krystalvænget 10 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 22 64. Tekniske Bestemmelser For Fjernvarmelevering Krystalvænget 10 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 22 64 Tekniske Bestemmelser For Fjernvarmelevering Krystalvænget 10 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 22 64 Indholdsfortegnelse Anvendelsesområde... 1 1. Gyldighedsområde

Læs mere

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej 2 8723 Løsning 75 65 11 55

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej 2 8723 Løsning 75 65 11 55 Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej 2 8723 Løsning 75 65 11 55 Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. INDHOLDSFORTEGNELSE ANVENDELSESOMRÅDE 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v TILSLUTNINGSBESTEMMELSER

Læs mere

Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER Lolland Varme A/S. Lolland Forsyning A/S Lolland Varme A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov Side 1/10

Fjernvarme. TEKNISKE BESTEMMELSER Lolland Varme A/S. Lolland Forsyning A/S Lolland Varme A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov Side 1/10 Fjernvarme TEKNISKE BESTEMMELSER Lolland Varme A/S Lolland Forsyning A/S Lolland Varme A/S Stavangervej 13 4900 Nakskov Side 1/10 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 TEKNISKE BESTEMMELSER...4

Læs mere

Løgstør Fjernvarme A.m.b.a. Løgstør Fjernvarme. Tekniske bestemmerlser for fjernvarmelevering

Løgstør Fjernvarme A.m.b.a. Løgstør Fjernvarme. Tekniske bestemmerlser for fjernvarmelevering Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering A.m.b.a INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE ANVENDELSESOMRÅDE... 3 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER... 4 2. Etablering af fjernvarmetilslutning...

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

FJERNVARME. - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG

FJERNVARME. - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG FJERNVARME - Gode råd - Vejledning - Skema til forbrugskontrol I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG Egernvej 35 2000 Frederiksberg Tlf: 60 67 98 32 E-mail: varmelaug@post.tele.dk 1 Pas på udgifterne til fjernvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009

Hovedrapport. Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI. Marts 2009 Hovedrapport Energistyrelsen - EFP 2007 UDVIKLING OG DEMONSTRATION AF LAVENERGI- FJERNVARME TIL LAVENERGIBYGGERI Marts 2009 Teknologisk Institut Energi og Klima Forord Projektet Udvikling og demonstration

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. Skovgårdsvej 4 A, 3200 Helsinge Tlf: 4879 5225 Fax 4879 8252 E-mail:kontor@helsingefjernvarme.dk www.helsingefjernvarme.dk Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING HØNG VARMEVÆRK Banemarken 8 4270 Høng Tlf. 58 85 24 32 mail@fjernvarmevaerk.dk www.fjernvarmevaerk.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 2 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE 3 TILSLUTNINGSBESTEMMELSE 4 2. Etablering af fjernvarmetilslutning

Læs mere

vejledning Unit - system 3 - type 6366

vejledning Unit - system 3 - type 6366 Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk

Læs mere