Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Transkript

1 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod 2012 DI har med interesse læst Kommissionens Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) og skal i den forbindelse fremkomme med nedenstående bemærkninger til hver af de seks dele af grønbogen. DI kan desuden henvise til det høringssvar, som afgives af BUSINESSEUROPE, idet dette høringssvar supplerer DI s holdninger i forhold til modernisering af udbudsdirektiverne. Del 1: De lovgivningsmæssige rammer for offentlige Reglerne om offentlige indeholder særlige procedurer for tildeling af kontrakter, som skal sikre, at offentlige foretages så rationelt, gennemsigtigt og retfærdigt som muligt. A- og B-ydelser DI mener: Ophæv sondring mellem A- og B-ydelser I forbindelse med udbud af tjenesteydelser skelnes der mellem A-ydelser (hovedsageligt tekniske og administrative opgaver) og B-ydelser (hovedsageligt blødere opgaver, bl.a. sociale opgaver). Der er ikke udbudspligt for hverken A- eller B-ydelser, men hvis A-ydelser udbydes, skal det ske efter EUprocedurerne, mens udbud af B-ydelser alene kan foregå efter evt. nationale annonceringsregler. Det giver fleksibilitet i forbindelse med udbud af B-ydelser, men giver også anledning til væsentlig forvirring, herunder også om man i det hele taget kan udbyde B ydelser. DI foreslår derfor, at sondringen mellem A- og B-ydelser bør ophæves, således at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår. Ved samme lejlighed bør noget af den fleksibilitet, der kendes fra udbud af B-ydelser, bibeholdes i forhold til udbud af alle typer af tjenesteydelser.

2 Intet behov for at ændre tærskelværdierne Grønbogen rejser også spørgsmålet om, hvorvidt tærskelværdierne for, hvornår opgaver skal udbydes efter EU-procedurerne skal ændres i opadgående eller nedadgående retning. I forhold til en lang række fungerer de nuværende tærskelværdier efter DI s opfattelse efter hensigten. Det vil sige, at de sikrer en god balance mellem behovet for ligebehandling og gennemsigtighed for større opgaver overfor behovet for fleksibelt at kunne udbyde mindre opgaver. Tærskelværdierne bør dog også vurderes i forhold til de transaktionsomkostninger, der er i forbindelse med udbud. For at opnå bedre viden om transaktionsomkostningernes omfang og indvirkning på konkurrencen, foreslås at der iværksættes en analyse af transaktionsomkostningerne under den gældende regulering. Herunder kan betydningen af høje henholdsvis lave tærskelværdier undersøges nærmere. Analysen kan endvidere belyse, om der er branchemæssige forskelle, som reguleringen fremadrettet bør tage højde for. Der skal skabes mere åbenhed om mindre opgaver, særligt til gavn for SMV ere Det er desuden tydeligt, at der med fordel kan skabes større konkurrence om opgaver under EU s tærskelværdier. Det kunne eksempelvis ske ved, at alle opgaver under tærskelværdierne fremover offentliggøres på én central EU database, på samme måde som opgaver over EU s tærskelværdier i dag offentliggøres centralt. Det vil specielt komme de små- og mellemstore virksomheder til gavn, da de herved vil kunne få lettere adgang til at byde på mindre opgaver i andre medlemsstater. Behov for strømlinede og fleksible procedurer DI mener: Forenkling må ikke hæmme konkurrencen Behov for mere dialog Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige Der peges ofte på, at udbudsdirektiverne ikke er fuldt ud tilpasset den offentlige sektors sbehov, herunder bl.a. at der er behov for mere strømlinede og fleksible procedurer. DI mener, at enhver forenkling af procedurerne selvsagt er ø n- skelig under forudsætning af, at det ikke tilsidesætter den frie og lige konkurrence om de offentlige opgaver. Særligt bør der arbejdes på at fremme muligheden for at have mere dialog og forhandling i alle udbudsformer, således at der skabes et bedre grundlag for dels udformning af tilbud dels det endelige samarbejde. Desuden bør udbud efter forhandling kunne bruges i større udstrækning end i dag. I bestræbelserne på at sikre øget brug af dialog og forhandling i forbindelse med udbud er det væsentligt at være opmærksom på, at udstrakt brug af dialog/forhandling i dag kan være meget ressourcekrævende for både opdragsgiver og tilbudsgivere. For at sikre, at dialog/forhandling ikke udelukkende vil være relevant at anvende ved større udbudsopgaver, er det derfor 2

3 relevant at overveje, hvordan dialog/forhandling kan gennemføres med færre og lettere proceskrav. Ved udformning af reglerne skal man desuden være opmærksom på, hvordan man minimerer risikoen for cherrypicking eller anden krænkelse af tilbudsgivers intellektuelle rettigheder. Behov for inddragelse af kriterier vedrørende tilbudsgiver ved udbud af rådgivningsydelser Der peges i Grønbogen på, at det for bestemte typer af kontrakter, kan overvejes at tillade inddragelse af kriterier vedrørende tilbudsgiver i tildelingen. Det er DI s opfattelse, at særligt i forbindelse med udbud af rådgivningsydelser, som er immaterielle ydelser, er netop de involverede medarbejderes kvalifikationer, cv er og konkrete erfaringer vedrørende typen af udbudt opgave særligt relevante i forhold til vurderingen af tilbuddet. Derfor bør specifikke CV er og referencer kunne inddrages ved tildelingen af denne typer af opgaver. Ikke behov for særlige SMV-hensyn i udbud Del 3: Hvordan der kan skabes et mere tilgængeligt europæisk marked for leverandørerne Denne del af grønbogen retter fokus på, hvordan alle virksomheder i EU sikres bedst mulig adgang til at byde på offentlige opgaver. Der rejses bl.a. spørgsmål om, hvorvidt der bør gøres noget særligt for at tilgodese mindre og mellemstore virksomheders muligheder for at byde på offentlige kontrakter, f.eks. ved at stille færre procedurekrav til disse virksomheder. Offentlige skal overholde EU-rettens grundlæggende principper, navnlig principperne vedrørende ikkeforskelsbehandling, ligebehandling og gennemsigtighed. Dette skal bl.a. sikre, at tilbudsgiverne opnår lige og gennemsigtige forhold i forbindelse med tilbudsgivningen. DI mener: Lige adgang for alle til at byde på offentlige opgaver DI mener, at alle virksomheder skal have lige adgang til at byde på offentlige opgaver. Der skal således ikke tages særlige hensyn til visse typer af virksomheder. Hvis procedurerne med rimelighed kan lettes for en type af virksomheder, så vil de også kunne lettes for alle andre. Offentlige skal sikre effektiv anvendelse af offentlige midler Offentlige kan fremme innovation Del 4: Hvordan offentlige kan understøtte fælles samfundsmæssige mål Det overordnede formål med offentlige er at sikre en effektiv anvendelse af offentlige midler. Herudover fremhæves det ofte, at offentlige kan anvendes til at fremme fælles samfundsmæssige mål, f.eks. innovationsfremme, miljømæssige hensyn, sociale hensyn mv. Offentlige er en væsentlig kilde til innovationsfremme og spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at forbedrede europæiske virksomheders globale konkurrenceevne. Offentlige udbud kan således understøtte virksomhedernes innovation 3

4 ved i højere grad at give tilbudsgiverne frihed til at vælge de metoder og teknologier, som de finder, er de bedst egnede til at løse en given opgave. For at fremme denne udviklinger det væsentligt, at der bliver skabt større opmærksomhed om de muligheder der er for at bruge udbudsprocedurerne til at fremme innovation. Virksomhedernes innovation kan desuden fremmes ved, at den offentlige sektor tager produkternes livstidsomkostninger eller for så vidt angår tjenesteydelser, deres business case, i betragtning frem for ensidigt at fokusere på anskaffelsesprisen. Derfor bør brugen af livstidsomkostninger/business cases som et delkriterium i forbindelse med leverandørvalg øges. DI mener: Udbudsdirektivet bør i første række fremme effektive offentlige DI mener, at udbudsdirektiverne skal understøtte effektive sprocedurer, som giver offentlige myndigheder mulighed for at købe bedst og billigst. Offentlige kan bruges til at fremme andre samfundsmæssige hensyn, men det bør ikke være udgangspunktet. Disse hensyn bør imidlertid ikke reguleres i regi af udbudsdirektiverne, men i regi af anden relevant regulering eller via andre policy instrumenter. Risiko for usund forretningspraksis i forbindelse med offentlige DI mener: Risici ved udbud håndteres bedst nationalt Del 5: Forebyggelse og bekæmpelse af korruption mv. De finansielle risici og det tætte samspil mellem den offentlige og den private sektor gør offentlige til et risikoområde for usund forretningspraksis som f.eks. interessekonflikter, favorisering og korruption. Grønbogen rejser derfor en række spørgsmål om, hvorvidt der er behov for at tilpasse direktiverne for at forebygge interessekonflikter, favorisering og korruption. Som tidligere anført skal offentlige overholde principperne vedrørende ikke-forskelsbehandling, ligebehandling og gennemsigtighed. Dette er væsentligt i forhold til at forebygge interessekonflikter, favorisering og korruption og skal ses i sammenhæng med de enkelte medlemsstaters almindelige regler til modvirkelse af interessekonflikter, favorisering og korruption i den offentlige administration. Der er derfor ikke særskilt behov for at regulere dette område i Udbudsdirektiverne. I dag: Adgang for alle til EU-udbud, men mulighed for at udelukke visse tredjelandsleverandører Del 6: Adgangen for tredjelandsleverandører til EUmarkedet EU udbud er som udgangspunkt åben for alle virksomheder uanset oprindelsesland. Der er dog mulighed for at afvise tilbud fra virksomheder, som er hjemhørende i lande, der ikke fungerer på markedsøkonomiske vilkår, f.eks. hvor staten spiller en væsentlig rolle i driften af private virksomheder. Den enkelte virksomhed har mulighed for at komme uden om dette ved enten af egen drift at bede om at få markedsøkonomisk 4

5 status (sker via WTO), eller ved at etablere et europæisk datterselskab. Den polsk-kinesiske motorvej illustrer fremtidens udbudsdilemma DI mener: EUudbud skal være åbne for alle, men konkurrencen skal foregå på lige og gennemsigte vilkår Der er i dag ikke krav om, at tilbud fra tredjelandsleverandør uden markedsøkonomisk status, skal afvises. Det blev bl.a. illustreret i september 2009, hvor polske myndigheder tildelte en kinesisk entreprenørvirksomhed opgaven med at bygge en motorvej. Det kinesiske tilbud var 30 pct. under det næstlaveste bud, hvilket ledte til mistanke om, at den lave pris i væsentligt omfang var et resultat af kinesisk statstilskud. DI mener, at konkurrencen om offentlige opgaver i EU bør være åben for alle virksomheder, uanset oprindelsesland, men at konkurrencen skal foregå på lige og gennemsigtige vilkår. Der bør derfor ses nærmere på, hvordan det sikres, at tredjelandsleverandører fra lande, som ikke har markedsøkonomisk status, konkurrerer på lige og gennemsigte vilkår. 5