Høreforeningens tilgængelighedsguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høreforeningens tilgængelighedsguide"

Transkript

1 - Hvordan skaber man et tilgængeligt samfund for hørehæmmede? Udgivet af Høreforeningen 2010 Dansk version udarbejdet af Carsten Hussing, Høreforeningens Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalg

2 Udgivet af Høreforeningen 2010 Dansk version udarbejdet af Carsten Hussing, Høreforeningens Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalg ISBN: (trykt udgave) ISBN: (elektronisk udgave) Denne publikation kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Tak til Dansk Høreteknik, Widex og EHIMA for faglig bistand. Denne guide tager udgangspunkt i Hørselhemmedes Landsforbunds (HLFs) tilgængelighedsguide - HLFs tilgjengelighetsguide - Hvordan skape et tilgjengeligt samfunn for hørselshemmede 2

3 1) Indledning Hørelsen: Vores vigtigste kommunikationssans danskere har problemer med hørelsen Særlige behov for mennesker med hørehandicap Universelt design ) Generelt om høreapparater og tekniske hjælpemidler Høreapparater Teleslynge FM- og IR-anlæg, guideslynge Samtaleforstærker Varslingssystemer Telefoner ) Generelle retningslinjer Akustik, materialevalg og reduktion af støj fra omgivelserne ) Tilgængelighed til offentlige og private bygninger med publikumsadgang Indgangspartier Receptioner, informationsskranker og lignende Indendørs Information Brandvarsling og anden varsling ) Tilgængelighed til kollektiv transport Offentlig transport og hørehæmmedes udfordringer Billetbestilling/køb I transportmidlerne Brandalarmering og anden varsling ) Tilgængelighed til overnatningssteder, møder, kurser og konferencer Ved indskrivning I overnatningsrum I kursus- og møderum På spisesteder Brandvarsling og anden varsling ) Tilgængelighed til kultur Information via tavler/ skærme Billetbestilling Lydoverførsel Andre tilgængelighedstiltag Brandvarsling og anden varsling ) Tilgængelighed til sundhedsvæsenet Generel information ved sygehusindlæggelse Lærings- og genoptræningscentre Skranketeleslynge Mulighed for samtale i enrum Samtaleforstærker Brandvarsling og anden varsling ) Tilgængelighed til børnehaver, skoler, højskoler og universiteter Generelle støjforebyggende foranstaltninger i skole og børnehave Akustik i nybyggeri Støjforebyggelse i eksisterende bygninger Brandvarsling og anden varsling ) Hensyn i dagligdagen ) Om Høreforeningen Kilder

4 1) Indledning Formålet med Høreforeningens tilgængelighedsguide er at give et generelt billede af, hvordan samfundet kan indrettes for hørehæmmede. Guiden går ikke i detaljer med tekniske løsninger, og der henvises flere steder til mere detaljerede løsningsforslag som fx DS 3028, Bygningsreglement BR08 og tilhørende SBI anvisning 216, Færdselsarealer for alle, Udearealer for alle, Idrætsanlæg for alle m.v. 1.1 Hørelsen: Vores vigtigste kommunikationssans Hørelsen er vores vigtigste kommunikationssans. At have lyd- og høreproblemer skaber problemer i forhold til kommunikation med andre mennesker og kan i yderste konsekvens medføre isolation. Ud over vanskeligheder med at opfatte tale, skaber det også problemer i forhold til alle andre lyttesituationer, fx musik, at opfatte telefonens ringen, brandalarmer, dørklokker og meget mere. Hørelsen er også en vigtig sans, når der sker noget på længere afstand. Alle de tiltag, som kan bidrage til at tydeliggøre lyden og nedbringe baggrundsstøj og dårlig akustik, vil forbedre forholdene for hørehæmmede. For mange hørehæmmede er høreapparat/-er en forudsætning for at kunne fungere i hverdagen. Høreapparatet er individuelt tilpasset og forstærker lyden på de frekvenser, som er nødvendige for, at den hørehæmmede kan opfatte tale. Selv med høreapparat kan det være vanskeligt at opfatte tale, hvor lydforholdene er dårlige, fx i lokaler med dårlig akustik eller i baggrundsstøj. Her vil det være nødvendigt at benytte sig af andre hjælpemidler sammen med høreapparatet. Sådanne hjælpemidler kan fx være teleslynge, FM-anlæg eller IR-anlæg (se afsnit 2.2 og 2.3). Selv hørehæmmede med et let høretab, som ikke benytter høreapparat kan have problemer med at opfatte lyd i støjende omgivelser, eller når der er en dårlig akustik. Visuel information er derfor vigtig for alle grupper af hørehæmmede danskere har problemer med hørelsen Over danskere har problemer med hørelsen, og mange støtter sig til fx tekst på tv og anden visuel information. Ca danskere hører dårligt Ca har høreapparat og har brug for teleslynger og andre hjælpemidler Ca er svært hørehæmmede - og kan fx have problemer med deres hørehandicap i forhold til at fastholde job Ca er døvblevne eller har næsten ingen hørelse tilbage. Denne gruppe har brug for teksttelefon og tolkeservice Hver 10.dansker i arbejde har høreproblemer Undersøgelser viser, at antallet af mennesker med høreproblemer vil fordobles over de næste år 1.3 Særlige behov for mennesker med hørehandicap Jo større hørenedsættelse, des større betydning har synet. Derfor er alle former for visuel information en væsentlig forudsætning for tilgængelighed for mennesker med 4

5 høreproblemer. God belysning er en stor hjælp, hvis mundaflæsning eller tegn er en del af kommunikationen. Ligeledes er god akustik en vigtig forudsætning for mange HA-brugere. For tinnitusramte kan støj være en stor plage, ligesom mange høreapparat-brugere bliver generet af, at høreapparatet til en vis grad også forstærker støj - og fordi mange med nedsat hørelse har et skelnetab, som et høreapparat ikke nødvendigvis kan kompensere for. Mennesker med et hørehandicap har behov for: God visuel orientering Visuel information (tekst eller lys-signaler) er afgørende i mange sammenhænge. Dette gælder både skiltning, supplerende skærmbilleder og -tekst i forbindelse med fx al transport (tog, fly, busser, stationer, afgangshaller o lign.). I forbindelse med dørtelefoner skal videoforberedende tilslutninger være standard, især i forhold til ældreboliger og etageboligbyggeri. God og hensigtsmæssig belysning Belysningen er en forudsætning for at mundaflæse, opfatte kropssprog, mimik, gestus og tolke tegn. En hensigtsmæssig belysning skal derfor tilstræbes i alle former for offentlige bygninger, skranker, forsamlingssteder og andet, hvor et bredt udsnit af befolkningen har sin gang. Mundtlig og skriftlig information - lydsignaler suppleres visuelt Alle former for lydbårne advarselssignaler skal suppleres med visuelle signaler. Al væsentlig og generel information, fx i forbindelse med offentlig transport, såsom almen information, køreplansændringer, forsinkelser o. lign. skal gives både mundtligt og skriftligt. Dansk tekstning i biografer er en nødvendighed for mange med et hørehandicap. Trådløse kommunikationssystemer Et trådløst kommunikationssystem skal forefindes i et bredt udvalg af offentlige bygninger, hvor der jævnligt er tilbud til alle befolkningsgrupper. Det er fx foredragssale, biografer, teatre, koncertsale, operaer, kirker, byråds- og retssale, skranker og andet, hvor kommunikationen er vanskelig enten på grund af afstanden til lydkilden eller baggrundsstøj. Ligeledes skal fx ældrecentre, aktivitetshuse og biblioteker have mindst et lokale, hvor der er mulighed for trådløs kommunikation. Teleslyngen er mange steder en yderst effektiv og enkel løsning, men den forudsætter, at man til stadighed sikrer sig, at anlægget virker, er tændt - og ikke forstyrres af andre installationer på stedet (fx lysanlæg, ventilationsanlæg og lign. med elektromagnetisk støj). For den store gruppe af høreapparatbrugere, der er afhængige af denne form for kommunikation, har høreapparater endvidere ofte den nødvendige telespole til at modtage signalet. Dog giver nutidens hastige, teknologiske udvikling til stadighed nye og anderledes løsninger. Denne udvikling foregår p.t. hos de enkelte fabrikanter, som ikke har en fælles information og distribution. 5

6 Derfor skal den enkelte bygherre/ombygningsansvarlige/kommune foretage den nødvendige research for at anvende den løsning, der kommer flest mulige brugere til gavn. Er der trådløs kommunikation i et lokale, skal skilte indikere dette - og det påhviler den enkelte ansvarlige for stedet at føre det nødvendige tilsyn med anlægget. Afskærmning mod baggrundsstøj På arbejdspladser, i offentlige bygninger, i forbindelse med offentlige transportmidler og lign. skal afskærmning mod baggrundsstøj tilstræbes i det omfang, det er til gene for almen kommunikation. God akustik Uanset om man har et hørehandicap eller ej, er en god akustik et stort plus for alle. For mennesker med høreproblemer kan det dog være afgørende for, om man er i stand til at deltage i livet på lige fod med andre. I alle offentlige bygninger - lige fra børnehaver, skoler, uddannelsesinstitutioner til kulturelle mødesteder og arbejdspladser, bør der tilstræbes en god akustik, der ikke unødigt belaster muligheden for en hensigtsmæssig kommunikation. Her henvises i øvrigt til kravene i bygningsreglementet BR08 vedrørende efterklangstider. 1.4 Universelt design Begrebet Universelt design betyder en udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning. Universelt design udelukker ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor. Denne definition er skrevet i De Forenede Nationers Konvention om rettigheder for personer med handicap som i Danmark trådte i kraft den 23. august Hvis samfundet gøres tilgængeligt for hørehæmmede, vil der også være foranstaltninger, som kan komme normalthørende til gode. Som eksempler kan nævnes god akustik og informationsskærme. 6

7 2) Generelt om høreapparater og tekniske hjælpemidler 2.1 Høreapparater Et høreapparat består af en mikrofon, en forstærker og en højttaler. Funktionen kan sammenlignes med et mikrofonanlæg, hvor f.eks. en foredragsholder taler i en mikrofon, hvorefter lyden forstærkes og til sidst sendes ud i en højttaler. Disse tre funktioner er i et høreapparat meget små og samlet i ét. Alle høreapparater får den nødvendige strøm via et batteri. Høreapparatet indeholder en meget avanceret computer, da apparatet ikke skal forstærke alle lyde lige meget. Et høretab er helt individuelt - nogle er dårlige til at høre de lyse toner (diskanttoner), andre har svært ved at høre de mørke toner (bastoner) og derfor skal høreapparatet tilpasses den enkeltes behov. 2.2 Teleslynge Et af de bedste hjælpemidler for de fleste hørehæmmede med høreapparat er teleslyngen. Hvor der er installeret et teleslyngeanlæg, skal det være tydeligt markeret med det internationale teleslynge-piktogram. En teleslynge kan bruges af alle, som har høreapparat med indbygget telespole. Et teleslyngeanlæg består af en ledning, som for det meste lægges langs væggene i et lokale. Denne sluttes til en forstærker. Lyde fra eksempelvis mikrofon, radio, tv m.m. omdannes til et magnetfelt fra ledningen i lokalet, som trådløst kan modtages af telespolen i høreapparatet. Her omdannes magnetfeltet igen til lyd. Teleslyngen er et vigtigt hjælpemiddel i alle sammenhænge hvor lyd formidles via højttaleranlæg, radio eller tv. En skranketeleslynge er en lille teleslynge, som dækker et område af en disk med borgerog publikumsbetjening ved fx en billetskranke, en borgerportal på et rådhus, banker, apoteker, biblioteker, politi, receptioner, postkontorer m.v. En skranketeleslynge er i det hele taget til megen hjælp ved skranker og ekspeditionsdiske i lokaler med megen baggrundsstøj. Det er vigtigt, at der findes rutiner for oplæring i brugen og kontrol af teleslyngeanlæg, som er fast monterede i bygninger samt brug og kontrol af mobile teleslyngeanlæg. Som et minimum bør der være faste rutiner for, at alle anlæg gennemgås regelmæssigt - for eksempel en gang i kvartalet - af en person med kendskab til teleslyngeanlæg. Dette indbefatter også, at mikrofoner og lydkvalitet testes. Her er det også vigtigt, at det samlede lydanlæg er koordineret, således at højttaler- og teleslyngeanlæg kan fungere sammen. Endelig er det vigtigt, at lydanlæggene gennemgås før større arrangementer, hvor anlæggene skal benyttes. Alle ansatte, som vil komme i kontakt med teleslyngeanlæg, bør have en oplæring i, hvordan et teleslyngeanlæg fungerer, og hvordan et anlæg skal opstilles for at virke. 7

8 2.3 FM- og IR-anlæg, guideslynge Et FM-anlæg er opbygget med en sender med mikrofon samt en halsteleslynge eller en audiosko med en modtager, som kan kobles til høreapparatet. Selve signalet bliver sendt via radiobølger. FM-udstyr kan bruges i utallige sammenhænge på arbejdspladser, til undervisningsbrug eller i andre situationer, hvor høreapparatet alene ikke giver optimale lytteforhold. Det er nemt og enkelt at tage udstyret med sig. En guideslynge er et bærbart sende-/modtageranlæg med en teleslynge tilknyttet modtagerdelen, og den er derfor velegnet til guidede omvisninger både uden- og indendørs. Et IR-anlæg har samme funktion som et FM-anlæg. Forskellen ligger i, at signalet overføres via infrarødt lys. Et IR-anlæg er derfor afhængig af fri bane mellem sender og modtager. IR-anlæg kan benyttes sammen med høreapparater og hovedtelefoner. I specielle sammenhænge, hvor de tidligere nævnte anlæg ikke kan benyttes, kan IR være nødvendig. Det kan være i omgivelser med magnetiske forstyrrelser, i retslokaler, hvor aflytningsproblematikken er i højsædet m.m. Rutiner for kontrol og oplæring er de samme som for teleslyngeanlæg. 2.4 Samtaleforstærker Samtaleforstærker er et teknisk hjælpemiddel, som kan bruges af alle, uafhængig af om man bruger høreapparater eller ej. Den består af en mikrofon, en forstærker og en modtager, fx en hovedtelefon. Den er velegnet, hvor en person kun har behov for at forstærke lyden lige meget på alle frekvenser; man kan sige, at den blot skruer op for volumen. 2.5 Varslingssystemer At høre en brandalarm, dørklokke, vækkeur og andre typer lydgivere kan være vanskeligt for hørehæmmede. Derfor vil det i mange tilfælde være nødvendigt med en form for vibrerende og/eller optisk varslingssystem. Dette bør kunne benyttes både i egen bolig og på et overnatningssted. Der findes forskellige varslingssystemer for hørehæmmede: Akustiske (forstærket signal) Optiske (lysblink) Vibratorer, som kan være kropsbårne eller fx ligge i sengen under hovedpuden 2.6 Telefoner Mange mennesker med hørenedsættelse har behov for telefon med forstærker og en effektiv telespole i røret, som gør det muligt at modtage tale direkte gennem høreapparatets telespolefunktion. Dette medfører, at lyden er klarere og dermed lettere at opfatte. Telefoner med telespole kan anskaffes både til privat brug og i arbejdsmæssig sammenhæng. Telespole bør også være standard i alle offentlige telefoner, som fx i telefonbokse og på hotelværelser. 8

9 3) Generelle retningslinjer 3.1 Akustik, materialevalg og reduktion af støj fra omgivelserne Personer med nedsat hørelse har større problemer med opfattelse af tale i omgivelser med baggrundsstøj end normalthørende. Hvis efterklangstiden i et rum er for lang, vil baggrundsstøj føles ubehagelig for alle mennesker, men med en hørenedsættelse bliver det vanskeligt at opfatte for eksempel tale, og skelneevnen forringes. Derfor bør efterklangstiden i almindelige lokaler være så lav som mulig. Dårlige akustiske forhold i lokaler kan give et stærkt ubehag for høreapparatbrugeren. Efterklangstiden i lokaler, hvor folk færdes med behov for at kunne opfatte tale, bør ikke overstige 0,4 sek. I daginstitutioners opholdsrum 0,4 sek., og i undervisningslokaler 0,6 sek. En efterklangstid på 0,8 sek. vil være mærkbar for normalthørende, mens den vil være generende for mennesker med nedsat hørelse. Valg af materialer Materialevalg er afgørende for akustikken. Hvis der vælges hårde overflader på gulv, vægge og loft, vil efterklangstiden være meget lang. Endvidere er rumfanget i lokalet afgørende. Jo mere volumen, desto længere efterklangstid. Prøv her at tænke på akustikken fx på badeværelser og i domkirker. Man bør i stedet vælge de porøse materialer, der kan opfange lydbølgerne bedst muligt. Placeringen af disse materialer sker fortrinsvis på lofter og vægge. Valg af møblement er også vigtigt. Her kan der sættes filtdupper under borde og stole, ryg og sæde kan være polstrede og dermed medvirke til at reducere efterklangstiden. Der er flere muligheder, fx valg af gardiner og opstilling af store planter. Reduktion af omgivelsesstøj Det er meget vigtigt at få reduceret baggrundsstøjen mest muligt. Den omgivende støj fra andre lokaler, trafikstøj, uvedkommende støj i lokalet som fx muzak i restauranter og støjende aktiviteter er meget generende, når kvalitetslyden skal være optimal. Her er det vigtigt at fokusere på trin- og luftlydniveauet, der skal være så lavt som muligt. (Trinlyd er den lyd, der transmitteres til nabo-, over- eller underrum gennem konstruktionen. Luftlyd er den lyd, der transmitteres til nabo-, over- eller underrum gennem luften.) 9

10 4) Tilgængelighed til offentlige og private bygninger med publikumsadgang Generelt for byggerier Sørg for gode lydforhold (akustik), specielt i møderum og kantine Opsæt teleslyngeanlæg på steder, hvor mennesker skal føre en samtale, fx teleslynge i møderum og skranketeleslynge i receptionen Brandalarm og andre alarmer skal også formidles gennem optisk varsling Al information, der gives via højttaleranlæg, skal også kunne læses på skærme Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med taktil identifikation. 4.1 Indgangspartier Kaldeanlæg og dørklokke Hvis indgangspartiet har et kaldeanlæg, bør der være en god lydafskærmning og en høj lydkvalitet. Der skal endvidere være synlige indikationer af, at klokken ringer, at døren er låst op, og når der er opnået kontakt, så man kan tale i mikrofonen. Et dør-tv kan også være en hjælp, så det er muligt at se, hvem der kommer. 4.2 Receptioner, informationsskranker og lignende Receptionsområder, servicebutikker og informationsdiske m.v. bør være udstyret med en skranketeleslynge. Der skal være en tydelig mærkning af, at en skranketeleslynge er tilgængelig. Der bør være udformet og indarbejdet rutiner for oplæring af de ansatte i brug og kontrol af skranketeleslyngeanlægget. Skranken bør være godt oplyst. Derved bliver det nemmere at aflæse mundbevægelser, gestus og mimik. Mulighed for at tale i enrum Det bør være muligt at trække sig tilbage til et kontor eller lignende enrum for at føre en samtale. Dette gælder specielt ved modtageskranker og andre steder, hvor der udveksles personlige og fortrolige oplysninger. Mennesker med hørenedsættelse oplever ofte, at betjeningen hæver stemmen i den tro, at den hørehæmmede så hører dem bedre. Dermed øges risikoen for, at andre kan overhøre følsomme oplysninger. I øvrigt gælder de krav til akustik som er nævnt i kapitel Indendørs Møderum God akustik i møderum er meget vigtigt (se kapitel 3.1.). Møderum bør være udstyret med teleslyngeanlæg. Her skal det dog sikres, at teleslyngeanlæggets magnetfelt ikke dækker mere end selve rummet. 10

11 Kantine Kantiner er ofte meget dårligt indrettede for hørehæmmede. Dette skyldes, at kantiner tit er store åbne rum med et højt støjniveau fra personer, der taler, stole som flyttes samt støj fra glas og bestik. Disse lyde forstærkes på grund af hårde gulve, vægge og store vinduesflader. Desuden kan der være en del elektromagnetisk baggrundsstøj fra køkkenmaskiner og andre installationer. De akustiske krav, som er omtalt i kapitel 3.1, er særdeles vigtige i kantineområder, og også her bør stilles krav om en efterklangstid på maks. 0,4 sek. Det samme krav, som bør stilles til undervisningslokaler og grupperum i daginstitutioner. Derudover bør man tænke på flere lyddæmpende foranstaltninger, fx kan større kantineområder opdeles i flere mindre rum. 4.4 Information Skiltning God skiltning er vigtig for mennesker med hørenedsættelse. Hvis der er en god information i form af retningsskilte og informationsskilte, vil behovet for fx eksempel at spørge om vej reduceres. Informationsskærme Hvor information gives via lyd, enten direkte eller gennem højttalere, bør der også være informationsskærme, der giver den samme information. Informationsskærmene bør vise al relevant information, som fx togafgange, perroner, tider, forsinkelser, eller hvilke mødelokaler man skal være i. Informationsskærmene bør være aktive, dvs. at beskeder, som gives over højttaleranlægget, også gengives på skærmene. Skærmene bør være placeret på logiske steder og være let tilgængelige. Kø-nummersystem Hvis der benyttes et kø-nummersystem med et mundtligt opråb, bør dette understøttes af visuel varsling fx på display eller skærm. 4.5 Brandvarsling og anden varsling Brandvarsling og anden varsling skal ske både via forstærkede lydsignaler og optisk varsling. En rød blinkende lampe er et eksempel på optisk varsling. Den optiske varsling bør være synlig fra alle rum, hvor folk færdes, også på toiletter, ved elevatorer og garderober. Desuden bør der vises information om, hvad der alarmeres for, og hvad publikum forventes at gøre. Dette er ofte information, som gives via højttaleranlæg, og som derfor bør være tilgængelig via skærme. Der bør også trykkes enkle brochurer, som beskriver evakueringsproceduren, som det er sædvanligt om bord på fly, skibe og tog. Disse bør være let tilgængelige i ovennævnte områder. 11

12 5) Tilgængelighed til kollektiv transport Generelt om kollektiv transport Skriftlig information gennem aktive skærme, display og skriftligt materiale Lyd skal kunne opfattes ved hjælp af teleslynge eller skranketeleslynge Gode lydforhold er lige så vigtige i kollektivterminaler som i andre bygninger Varsling af alarmer bør også ske optisk både i bygninger og transportmidler, og information gives via skærme 5.1 Offentlig transport og hørehæmmedes udfordringer Ved brug af kollektiv transport har den rejsende behov for information knyttet til billetkøb, afgangs- og ankomsttider, perroner og lignende. Dertil kommer al den information, som gives i selve transportmidlet om stoppesteder og skift mv. Sådan information gives ofte i støjende omgivelser, som gør det vanskeligt for hørehæmmede at opfatte den. Dette skaber utryghed. Hørehæmmede opfatter derfor kollektiv transport som svært tilgængelig. 5.2 Billetbestilling/køb Det bør være muligt at bestille og købe billetter uden at bruge telefon eller henvende sig i en skranke. I dag foregår stadig mere billetsalg via internet og billetautomater, noget som i sit udgangspunkt er godt for hørehæmmede. Hvis billetsalget foregår via en skranke, bør der være installeret skranketeleslynge på alle salgsstederne. Det skal være tydeligt afmærket, at skranketeleslynge er tilgængelig. Visuel information Køreplaner skal være tilgængelige i papirformat, internet, på informationsskærme knyttet til selve transportmidlet og på stationsområder. Information om fx ruteændringer, flytning af holdeplads/spor, årsag til forsinkelser og hvad publikum forventes at gøre, bør ligeledes være tilgængelig på informationsskærme. Skærme, der viser, hvornår næste transportmiddel kommer, er gode løsninger, der kommer mange brugere af transportmidlet til gode. Alle steder, hvor der skal betales, fx i kiosker, taxi og busser, bør der være et godt og synligt display, som viser det beløb, som skal betales. 5.3 I transportmidlerne Kollektive transportmidler bør være udstyret med aktive informationsskærme, som viser al relevant information, blandt andet kommende stoppesteder. Desuden bør de kunne gengive anden information, som bliver formidlet via højttalersystemet, fx uforudsete stop, forsinkelser, serveringstilbud og side for afstigning. Det er altså vigtigt, at skærmene ikke kun viser statisk information, men også information om ændringer. Informationsskærme på afstigningssiden af transportmidlet, som viser destination, afgangstid og næste stoppested, vil også være til stor nytte. 12

13 Transportmidlet bør desuden være udstyret med teleslynge, hvor dette er muligt i forhold til forstyrrelser fra elektriske anlæg. Det skal tydeligt oplyses ved indgangene, at der er monteret teleslynge. Desuden bør der indarbejdes rutiner for at kontrollere, at teleslyngen fungerer som den skal. 5.4 Brandalarmering og anden varsling Der skal være optisk varsling af fx brandalarm, jævnfør kapitel 3.6. Informationsskærme bør angive, hvad der alarmeres om, samt hvad publikum forventes at gøre i forbindelse med alarmen (fx forlade bygningen eller transportmidlet). Der bør være skriftlig information om evakueringsrutiner let tilgængeligt både på transportmidlet og i kollektivterminaler. 13

14 6) Tilgængelighed til overnatningssteder, møder, kurser og konferencer Generelt om overnatningssteder, møder, kurser og konferencer Kursuslokaler og møderum må ikke have en efterklangstid som overstiger 0,6 sek. Brandalarm bør varsles via optiske og vibrerende anlæg i tilslutning til lyd Lydoverføring i receptioner, mødelokaler og grupperum bør ske via teleslynge eller lignende 6.1 Ved indskrivning Der bør være monteret skranketeleslynge i receptionen. Denne bør være godt afmærket med teleslyngesymbol. Receptionsområdet bør være godt belyst, således at betjeningens ansigt er synligt for mundaflæsning. Overnatningssteder bør kunne tilbyde gæsterne brandvarslingsanlæg (vibrerende varsling). Information om sådant tilgængeligt udstyr skal gives gæsterne ved indskrivning, samt på hotellets netsider og i brochuremateriale. Ved receptionen kan der også sættes en plakat op, som fortæller om et sådant udstyr. 6.2 I overnatningsrum I overnatningsrummene bør der være optisk brandvarsling, fx via en blinkende lampe, i alle rum. Der bør også være vibrerende varsling, jævnfør kapitel 2.4. Det bør være muligt at varsle receptionen uden at bruge telefon, til for eksempel at bede om vækning. Dette kan løses blandt andet gennem en sms-løsning, hvor gæsten sender en sms til et opgivet telefonnummer i receptionen. Denne løsning kan også bruges til meldinger, som skal gives fra reception til gæst. Telefoner på overnatningsværelserne bør være udstyret med teleslynge i røret. Dette skal afmærkes på telefonen. Tv bør være udstyret med tekst-tv, således at hørehæmmede kan få glæde af tv-kanalernes program-tekstning. Overnatningsstedet bør have IR-anlæg til tvbrug til udlån. 6.3 I kursus- og møderum Akustik Akustik er af afgørende betydning i kursuslokaler/klasselokaler og møderum. Dårlig akustik vil kunne gøre det vanskeligt for en person med hørenedsættelse at opfatte det, som bliver formidlet. I alle lokaler, hvor der skal være en form for undervisning eller kursus, må efterklangstiden ikke overstige 0,6 sek. Er der vinduer i rummet, skal der være tykke gardiner, både for at dæmpe lyd og for at kunne blænde af for forstyrrende lys. Støj fra omgivelserne, fx trafikstøj, skal reduceres gennem lydisolerende vinduer mv. Ligeledes skal ventilationsanlæg være godt lyddæmpede. Belysning Lys er meget vigtigere for hørehæmmede, end mange tror. Hørehæmmede benytter sig ofte af mundaflæsning som et supplement til høreapparat og andre tekniske hjælpemidler. Derfor skal det være let at se foredragsholderen, uanset hvor man sidder i lokalet og uden risiko for at blive blændet. Det er særdeles vigtigt med en god belysning ved forelæsningspodier. Vi henviser i øvrigt til Dansk Blindesamfunds anbefalinger om lysforhold. Hvis disse anbefalinger følges, vil dette også komme hørehæmmede til gode. 14

15 AV-muligheder (Audio-Visuelt udstyr) Kursuslokalerne skal være udstyret således, at der er mulighed for et ekstra lærred og powerbeam til skrivetolke. Lydoverførsel Der skal være installeret teleslynge i mødelokaler/konferencelokaler. Teleslyngen skal virke uafhængigt af, hvor i lokalet man sidder. Der bør være flere mikrofoner, både håndholdte mikrofoner, som kan sendes rundt i salen, samt ansigtsmikrofoner til foredragsholderne. Mikrofonen bør være designet, så den ikke dækker for munden. Desuden bør der være et ordinært højttaleranlæg i lokalet. Der bør indarbejdes rutiner for afprøvning af teleslyngeanlæggene for at sikre, at de virker tilfredsstillende. Desuden bør de ansatte vide, hvordan teleslyngeanlæggene virker, således at de ikke er afhængige af én teknisk ansvarlig. Lokaler med teleslynge skal være tydeligt afmærkede med teleslyngepiktogram. 6.4 På spisesteder Akustik Akustik er vigtig også på sociale samlingssteder som fx restauranter. Der er ofte meget støj i et spiselokale som en følge af, at mange mennesker er samlet på et lille område og med megen samtale. Desuden er der støj fra stole, bestik, glas, baggrundsmusik mv. samt personer, som går over hårde gulvoverflader. Derfor er det vigtigt at arbejde med god akustik også i serveringslokaler, og med de materialevalg, der er nævnt i kapitel 3.1. Lydoverførsel Serveringslokaler, som også fungerer som festlokaler, bør være udstyret med både højttaleranlæg og teleslyngeanlæg. Det skal være tydeligt afmærket, at sådant udstyr er tilgængeligt. Skranketeleslynge ved disk På serveringssteder, hvor bestilling af mad sker over en disk, bør der være installeret skranketeleslynge. Det skal være tydeligt afmærket, at sådant udstyr er tilgængeligt. 6.5 Brandvarsling og anden varsling. Optisk varsling af en brandalarm skal være tilgængelig i alle rum, hvor der befinder sig ansatte og gæster, også toiletter, garderober og så videre. På overnatningssteder skal gæsterne tilbydes at låne varslingsudstyr med vibrator, jævnfør kapitel

16 7) Tilgængelighed til kultur Biografer, teatre, revyer, kulturhuse, biblioteker, museer, idrætsområder og kirker Generelt om kultursteder Lydoverførsel via teleslyngeanlæg er den vigtigste tilgængelighedsforanstaltning inden for det kulturelle område Det bør være muligt at bestille billetter via forskellige kanaler, som automater og internet Brandalarm og andre alarmer skal også formidles gennem optisk varsling Der skal være ekstra opmærksomhed på akustik i idrætsområder, både i nybyggeri og eksisterende byggeri 7.1 Information via tavler/ skærme Information om, fx hvilken sal en forestilling foregår i, skal være tilgængelig via tavler og skærme, jævnfør kapitel 3.5. Ligeledes bør al information, som gives via højttaleranlæg, være tilgængelig via skærme. Dette gælder for alle former for kulturbyggeri, inklusiv idrætsområder. 7.2 Billetbestilling Billetsalgssteder, informationsskranker og andre skranker bør være udstyret med skranketeleslynge. Den skal være afmærket med symbol for teleslynge. Alternativer til telefonbestilling Flere steder foregår billetbestilling til fx biograf og teater via automatisk telefonsvarer. Dette er problematisk for mange hørehæmmede, som kan gå glip af vigtige oplysninger eller vigtige valg, som skal gøres undervejs i processen. Derfor bør der være flere muligheder at bestille billetter på, fx via automater, internet eller en betjent skranke med skranketeleslynge. 7.3 Lydoverførsel Teleslynge Inden for kulturområdet vil teleslynge være det vigtigste hjælpemiddel for høreapparatbrugere, således at fx en dialog på en teaterscene bliver opfattet. Alle teatersale, biografsale og kirkerum skal derfor være udstyret med teleslyngeanlæg i tilslutning til et ordinært højttaleranlæg. Teleslynge kan virke dårligt i koncertsale på grund af elektromagnetiske forstyrrelser. Derfor skal alle uvedkommende elektromagnetiske felter afskærmes. På idrætsområder, fx i idrætshaller, bør der også installeres teleslyngeanlæg. Det skal oplyses, at et sådant udstyr er tilgængeligt ved billetkøb. Det skal være tydeligt afmærket, at sådant udstyr er tilgængeligt. Der bør være indført rutiner for oplæring i brug og kontrol af lydoverføringsanlæg. I multikulturhuse, hvor der anvendes variable scene- og publikumsplaceringer, skal der installeres teleslyngeanlæg dels i gulv dels på podier. I lokaler adskilt med foldedør skal der ligeledes installeres teleslyngeanlæg med dæmpning, således at der ikke sker overhøringsgener mellem lokalerne. Det samme gør sig gældende for flertalsbiografer m.v. 16

17 IR-anlæg (Infrarød lydoverførsel) IR-anlæg kan være et alternativ til teleslynge, specielt i lokaler hvor der er mange elektromagnetiske forstyrrelser, fx fra elektriske guitarer og lysstofrør. IR-anlæg kan også være et alternativ, hvor flere sale ligger tæt op af hinanden, og hvor der er fare for at der kan ske overhøringsgener mellem de enkelte lokalers teleslyngeanlæg. Guideslynge (mobilt FM-anlæg) Museer, gallerier og andre steder, hvor der foregår guidning/omvisning, bør have en guideslynge. Dette er et bærbart sender/modtageranlæg med teleslynge tilknyttet modtagerdelen, og det er derfor velegnet til guidede omvisninger både ude og inde. Det skal være tydeligt afmærket, at der er mulighed for mobilt FM-anlæg. 7.4 Andre tilgængelighedstiltag Akustik Akustik er naturligvis vigtigt i alle former for byggeri til kulturelle formål. I idrætshaller er der som regel høje lyde og dårlig akustik. Der bør derfor være ekstra opmærksomhed på akustikken, når nye idrætshaller planlægges. Målet bør være bedst mulig akustik også i disse haller. I eksisterende idrætshaller bør der iværksættes lyddæmpende foranstaltninger med tanke på, at idrætshaller benyttes til mange andre formål end idræt. AV-anlæg (mulighed for skrivetolkning) Teatersale, revyscener, kirker og lignende bør sikre plads til skrivetolke samt mulighed for projektor og lærred. Publikumsskærme Stadig flere kulturhuse får installeret egne displays/skærme, hvor publikum kan få skuespil/operateksten frem. Disse displays er installeret i sæderyggen, således at publikum kan følge med i forestillingen og blandt andet få oversat fra et fremmedsprog. Sådanne publikumsdisplays vil være til stor nytte specielt for hørehæmmede, som på en god måde kan følge med i forestillingen. 7.5 Brandvarsling og anden varsling Der skal være optisk varsling på forskellige alarmer i alle typer af byggeri til kulturelle formål og idrætsområder, jævnfør kapitel 3.6. Informationsskærme bør fortælle om alarmtype, samt hvad publikum forventes at gøre i forbindelse med alarmen (fx at forlade bygningen). 17

18 8) Tilgængelighed til sundhedsvæsenet Sygehuse, læger, sundhedshuse og skadestuer Generelt om sundhedsvæsnet Der bør være mulighed for at tale i enrum Der bør gives god skriftlig information inden en sygehusindlæggelse/behandling Der bør være tilgængelige samtaleforstærkere på sygehus, hos lægevagt mv. Der bør være skranketeleslynge i reception, ved modtageskranke mv. Brandalarm og andre alarmer skal også formidles gennem optisk varsling Teleslynge-, IR- eller FM-anlæg til dagligstuer på hospitaler 8.1 Generel information ved sygehusindlæggelse Den information, som bliver givet før en undersøgelse eller operation, skal også være tilgængelig på skrift. Det gælder fx information om forskellige typer af medicin og narkose, varighed af undersøgelse/indgreb, beskrivelse af undersøgelsen/indgrebet, samt hvad man kan forvente efter en evt. operation. Når patienten har modtaget skriftlig information i starten af forløbet, er det lettere at forstå, hvad der bliver fortalt senere i forløbet. 8.2 Lærings- og genoptræningscentre Lærings- og genoptræningscentre har pligt til at undervise og genoptræne patienter. Det betyder, at de blandt andet skal afholde kurser for hørehæmmede. Dermed skal de sørge for, at de benyttede kursus- og konferencelokaler opfylder de krav, som er stillet i kapitel 5.3. I tilfælde af at kursusdeltagere har ubehandlede hørenedsættelser, bør samtaleforstærkere være tilgængelige. 8.3 Skranketeleslynge Reception, modtageskranke og andre skranker bør være udstyret med skranketeleslynge, og det skal være tydeligt afmærket, at sådant udstyr er tilgængeligt. Der bør være indført rutiner for oplæring i brug og kontrol af lydoverførselsanlæg, jævnfør kapitel Mulighed for samtale i enrum. Der bør være mulighed for at kunne trække sig tilbage til et kontor eller lignende for at føre en samtale i enrum. Dette gælder fx en modtageskranke i et lægehus. Hørehæmmede oplever ofte, at betjeningen hæver stemmen for at tale tydeligere. Dermed øges risikoen for, at andre i venteværelset kan overhøre følsomme oplysninger. 8.5 Samtaleforstærker På sygehus, lægekontor, lægevagt mv. bør der være tilgængelige samtaleforstærkere, jævnfør kapitel 2.4. En samtaleforstærker er særligt anvendelig ved lægekonsultationer, lægebesøg på sygehuset og så videre. Ikke alle hørehæmmede bruger høreapparat. Det er 18

19 ofte følsom information, som skal formidles, og for at sikre, at denne information bliver opfattet, vil en samtaleforstærker være et nyttigt hjælpemiddel. En samtaleforstærker kan være et FM-anlæg, en taleforstærker for en, som ikke bruger høreapparat, eller udstyr, som den hørehæmmede selv er vant til at bruge. Det bør nævnes i informationsbrevet, som sendes ud sammen med indkaldelsen, at den hørehæmmede selv skal tage sit daglige udstyr med. Det skal være tydeligt afmærket, at der er mulighed for at bruge samtaleforstærker. 8.6 Brandvarsling og anden varsling Brandvarsling og anden varsling skal ske både via forstærkede lydsignaler og optisk varsling, jævnfør kapitel

20 9) Tilgængelighed til børnehaver, skoler, højskoler og universiteter Generelt om børnehaver, skoler, højskoler og universiteter Gode lydforhold er afgørende for god indlæring. Efterklangstiden i klasselokaler og forelæsningssale må ikke overstige 0,6 sek. I ældre byggerier er det fuldt muligt at iværksætte støjforebyggende foranstaltninger Klasselokaler og forelæsningssale skal have installeret lydoverføringsudstyr fx højttaleranlæg, FM-anlæg og teleslynge Brandalarm og andre alarmer skal også formidles gennem optisk varsling 9.1 Generelle støjforebyggende foranstaltninger i skole og børnehave Udformningen af møbler er med til at forebygge støj i skoler og børnehaver. Stole bør have filt- eller gummidutter under benene, så de ikke larmer, når de trækkes over gulvene. Det samme gælder for borde og pulte. Elektriske anlæg som ventilationsanlæg skal støjdæmpes mest mulig. BR08 kræver en maksimal støjbelastning på 35 db. God lydisolering i gulve, vægge, tag og vinduer er vigtig for at afskærme fx trafikstøj. God belysning, rigtigt placeret og med lyskilder, der er i en kvalitet som sollyset, er meget vigtigt, da det giver mulighed for at aflæse mund, mimik og gestus. Støjøret er et godt støjforebyggende tiltag. Støjøret er udformet som et stort øre og kan hænges på væggen i fx en børnehave. Støjøret har tre lysindikatorer: rød, gul og grøn. Hvis øret lyser grønt, er lydniveauet acceptabelt, ved gult er støjniveauet højt, og når øret lyser rødt, er støjniveauet for højt. Støjøret bør følges op med et pædagogisk oplæg, hvor børnene/eleverne får forståelse for, hvordan de forventes at reagere på støjørets farver. Lydoverførsel Teleslynge eller det bedst egnede lydoverførselsudstyr skal være installeret i klasselokaler og andre lokaler, hvor elever opholder sig, fx i aula og forsamlingslokaler. Se kapitel 5.3. Hjælpemidler til lydoverførsel for hørehæmmede i skolesammenhæng dækkes efter Lov om Folkeskolen. I øvrigt anbefales det, at alle klasselokaler udstyres med overflader og inventar, der optimerer de akustiske forhold, hvilket vil komme både lærere og elever til gode. De skoler, som bruger lydoverførselsudstyr i undervisningen, oplever mindre uro i klassen samt færre slidskader på lærernes stemmer. I forelæsningssale skal lydoverførselsanlæg og AV-anlæg (jævnfør kapitel 5.3) være standard, således at disse sale også er tilgængelige for hørehæmmede studerende. 9.2 Akustik i nybyggeri God akustik er helt afgørende for mulighederne for at følge med i undervisningen. Derfor skal akustik være en central del af planlægningsarbejdet i forbindelse med nybyggeri. 20

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt

Læs mere

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

800.000 dansker i alle aldre bruger dagligt høreapparat. Her er et bredt udsnit af høretekniske hjælpemidler.

800.000 dansker i alle aldre bruger dagligt høreapparat. Her er et bredt udsnit af høretekniske hjælpemidler. Til private og professionelle 2015 800.000 dansker i alle aldre bruger dagligt høreapparat. Her er et bredt udsnit af høretekniske hjælpemidler. Trådløse alamsystem Modtager Bærbar Modtager BE 1450 Alarmerer

Læs mere

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning

Læseafdelingen. Høretekniske hjælpemidler. Information og vejledning Ungdomsuddannelse (STU) STU-Erhverv STU-Ungdom Klubtilbud ASK Ungdomsvejledningen Læse Ordblindeundervisning It-hjælpemidler AVU-hold Hjælp til uddannelsen Høre Cochlear implant Hørelse på jobbet Lydoverfølsomhed

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Nye moderne TCS hustelefoner til sikker adgang

Nye moderne TCS hustelefoner til sikker adgang Nye moderne TCS hustelefoner til sikker adgang Stilrent design og regulerbar lydstyrke Med digital lyd, bortfiltrering af uvedkommende støj og enkel regulering af lydstyrken har den nyeste teknologi placeret

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker Det Auditive miljø 4. Nordiske konference 2013 Finn B Petersen tekniker Sakskøbing ny skole areal 5450 m² byggeår 2006 18-03-2013 2 Vi ved at LYD påvirker os 1: Fysiologisk flugt/angst hormoner Afslapning

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

At sige, at alle er velkomne, er lettere sagt end gjort.

At sige, at alle er velkomne, er lettere sagt end gjort. At sige, at alle er velkomne, er lettere sagt end gjort. 1 2 Der findes mange former for handicap. Da vi gik i gang med at drøfte tilgængelighedsspørgsmål, var vi ikke klar over, hvordan vores hoteller

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder

Mærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder Mærkeordningen God Adgang Institut for Menneskerettigheder Frederiksberg, 07-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

Alsidig trådløs kommunikationsforstærker Du kan høre!

Alsidig trådløs kommunikationsforstærker Du kan høre! Alsidig trådløs kommunikationsforstærker Du kan høre! Fjernsyn Samtaler Telefon Mobiltelefon HearIt All HearIt All er en alsidig trådløs kommunikationsforstærker til mennesker med nedsat hørelse. Alsidig

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Vejledning for høreapparatbrugere

Vejledning for høreapparatbrugere Kommunikationscentret Vejledning for høreapparatbrugere 1 2 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering

Læs mere

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet. 25.08.2008 Case: Egå Gymnasium Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/8 Egå Gymnasium Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Læs mere

Velkommen til mulighedernes hus

Velkommen til mulighedernes hus Velkommen til mulighedernes hus Musikteatret Holstebro Musikteatret Holstebro er det vestlige Danmarks kulturelle midtpunkt. Mere end 100.000 gæster besøger årligt huset til teaterforestillinger, musicals

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Værdien af god akustik i bygninger

Værdien af god akustik i bygninger DI Byg s forårskonference 26. marts 2015 4 Værdien af god akustik i bygninger Præsentation ved civ. ing. Claus Møller Petersen, Fagchef i Acoustica, Grontmij s akustikafdeling Værdien af god akustik i

Læs mere

Roger TM. på arbejdspladsen. Fokus på arbejde frem for at høre

Roger TM. på arbejdspladsen. Fokus på arbejde frem for at høre Roger TM på arbejdspladsen Fokus på arbejde frem for at høre Kommunikere, deltage og bidrage En moderne arbejdsplads kan være et kompliceret lyttemiljø. Det er også et sted, hvor vellykket kommunikation

Læs mere

tilgængelighedsstandard

tilgængelighedsstandard Scandics tilgængelighedsstandard Her kan du læse vores tilgængelighedsstandard på 110 punkter. Vi har udarbejdet den ved nøje at have fulgt gæstens vej fra parkering og videre gennem hele hotellet. Vi

Læs mere

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj Sådan dæmper du støj 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. 20 % af beboere er generet af støj Nabostøj i etageejendomme Mange oplever nabostøj i etageejendomme som et stort

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

Verdens første digitale minimodtager

Verdens første digitale minimodtager Verdens første digitale minimodtager Comfort Digisystem Receiver DT10 Receiver DT10 er minimodtageren med Comfort Digisystems unikke lydkvalitet. Den er let at bruge, let at konfigurere, og den giver en

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller

Læs mere

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Garanti, reparation, justering, udskiftning 1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Som tiden går Hjælpemidler som gør hverdagen lettere

Som tiden går Hjælpemidler som gør hverdagen lettere Som tiden går Hjælpemidler som gør hverdagen lettere At planlægge og have overblik over dagen... MEMOPlanner har vundet prisen som Årets Hjælpemidel 2009 på Health & Rehab messen! MEMOplanner er en digital

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Trådløs forbindelse til omverdenen

Trådløs forbindelse til omverdenen SoundGate 2 Trådløs forbindelse til omverdenen www.bernafon.com Mulighederne for at få forbindelse til omverdenen er større end nogensinde før. Vi kan få forbindelse til vores familie, venner og kolleger

Læs mere

APV 2014. APV-rapport 2014. Ergoterapeutuddannelsen. Udarbejdet af HR og Kommunikation

APV 2014. APV-rapport 2014. Ergoterapeutuddannelsen. Udarbejdet af HR og Kommunikation APV 2014 APV-rapport 2014 Ergoterapeutuddannelsen Udarbejdet af HR og Kommunikation Resultat af undersøgelsen af det fysiske arbejdsmiljø 1.1. Forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der fungerer godt Fast

Læs mere

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse:

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse: God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse Indholdsfortegnelse: Forord Når man hverken kan høre eller se! Specielt om høreproblemer hos ældre Specielt om synsforandringer hos ældre

Læs mere

Høreapparat - og hvad så?

Høreapparat - og hvad så? Høreapparat - og hvad så? Indhold Forord.................................................3 Øret, hørelse og høretab...................................4 Høreapparaterne.........................................5

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007. Copyright Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, 7.-8. marts 2007. Materialet må ikke uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser Bilagssamling Høreforeningens støjkasser Bilagssamling side 1 af 15 Indhold Fakta 03 Tip en 13 er 04 Facitliste til Tip en 13 er 05 Find selv svaret 06 Støjdagbog 07 Støj og tidsfaktor Mp3 afspillere 08

Læs mere

Roger TM. Dynamic SoundField Sæt stikket i, tænd systemet, og undervis

Roger TM. Dynamic SoundField Sæt stikket i, tænd systemet, og undervis Roger TM Dynamic SoundField Sæt stikket i, tænd systemet, og undervis Forskellen med Soundfield Det er vigtigt, at eleverne hører godt i klasseværelset, for at de virkelig kan yde deres bedste og få mest

Læs mere

Faciliteter på Kulturcenter Mariehøj Service og standarder

Faciliteter på Kulturcenter Mariehøj Service og standarder Faciliteter på Kulturcenter Mariehøj Service og standarder Overordnet set gælder folkeoplysningslovens regler om lokaleanvisning i forhold til foreninger m.fl., der ønsker at benytte Kulturcenter Mariehøjs

Læs mere

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Comfort contego. Betjeningsvenligt høreprodukt til det aktive liv

Comfort contego. Betjeningsvenligt høreprodukt til det aktive liv Comfort contego Betjeningsvenligt høreprodukt til det aktive liv Det er let at tilpasse min Comfort Contego til den situation jeg befinder mig i. Gertrud og jeg rejser en del, og det er skønt at kunne

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Nivå Bibliotek, Nivå Center 30, 2990 Nivå 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, 7442 Engesvang kunde@svane-el.com Tlf.: 70253010 www.svane-el.dk

SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, 7442 Engesvang kunde@svane-el.com Tlf.: 70253010 www.svane-el.dk 29.9.2015 Vejledning for brug og installation GSM dørklokke med mobil samtale SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, 7442 Engesvang kunde@svane-el.com Tlf.: 70253010 www.svane-el.dk 1 Sikkerheds

Læs mere

Høreteknik til erhvervsaktive

Høreteknik til erhvervsaktive We help ideas meet the real world DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL Høreteknik til erhvervsaktive Høretekniske Hjælpemidler på arbejdspladsen 2. udgave Maj 2006 DELTA Dansk

Læs mere

Mærk lyden MÆRK LYDEN

Mærk lyden MÆRK LYDEN ærk lyden MÆRK LYDEN Velkommen til NorthStar NorthStar ApS er specialister i professionelle AV-løsninger. Vi er blandt landets førende inden for lyd- og billedløsninger til kirker, sports- og multihaller,

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Beredskabsplan for Marselisborg Gymnasium

Beredskabsplan for Marselisborg Gymnasium Beredskabsplan for Marselisborg Gymnasium Institutions adresse: Leder: Funktion: Bygninger: Formål: Ansvar: Marselisborg Gymnasium Birketinget 9 8000 Århus C Rektor Kirsten Skov Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Sådan rengøres skydebaner

Sådan rengøres skydebaner Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER LEKTOR, CIVILINGENIØR BO MORTENSEN. INSTITUT FOR TEKNOLOGI. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER LEKTOR, CIVILINGENIØR BO MORTENSEN. INSTITUT FOR TEKNOLOGI. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER LEKTOR, CIVILINGENIØR BO MORTENSEN. INSTITUT FOR TEKNOLOGI. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE LYDFORHOLD ARKITEKTUR RUMFORM RUMFORM INDRETNING INDRETNING OVERFLADER OVERFLADER

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

Høreapparat til voksne

Høreapparat til voksne Gentofte Hospital Øre-næse-hals-audiologisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til voksne Nedsat hørelse Nedsat hørelse kan give forskellige oplevelser af,

Læs mere

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

Luk op for en trådløs verden fuld af nye muligheder

Luk op for en trådløs verden fuld af nye muligheder Luk op for en trådløs verden fuld af nye muligheder Frihed til at placere dine afbrydere, hvor du vil LK IHC Wireless er en ny, trådløs produktserie, der giver dig frihed til at ændre din nuværende el-installation

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Foreningen Danske DøvBlinde Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Veje til kommunikation At have nedsat syn og hørelse er et dobbelt sansetab, som gør det svært at orientere sig og svært at følge

Læs mere

Undervisningsmiljø Sorø Husholdningsskole Maj 2014

Undervisningsmiljø Sorø Husholdningsskole Maj 2014 Undervisningsmiljø Sorø Husholdningsskole Maj 2014 Undervisningsmiljøloven Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - også kaldet Undervisningsmiljøloven. Kapitel 1:Rettigheder og pligter 1. Elever,

Læs mere

Campus Randers. Fælles APV - handlingsplan 2012

Campus Randers. Fælles APV - handlingsplan 2012 Problemområde (rød: > 33,3%) 1 3. Støj (41,3%) Konkret problem Løsning Ansvarlig Frist for løsning Flermands-kontorer i kombination Støj i fællesarealer afhjælpes med HEBR med døre ud til fællesområde

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang. Tapeten

Mærkeordningen God Adgang. Tapeten Mærkeordningen God Adgang Tapeten Frederiksberg, 11-02-2013 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen 2. Tildeling af mærker 3. Sådan læser du rapporten 4. Krav, der forudsættes opfyldt snarest 5. Krav, der i dag

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Brug af møde og udstillingslokaler. på Humlebæk Bibliotek

Brug af møde og udstillingslokaler. på Humlebæk Bibliotek Brug af møde og udstillingslokaler på Humlebæk Bibliotek SALEN standardopstilling med 28 stole og 12 borde GRUPPERUM standardopstilling med 28 stole og 9 borde Mødelokaler Humlebæk Bibliotek har to mødelokaler,

Læs mere

Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %)

Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %) Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Besvarelsen markeres med ok eller ia (ikke aktuelt). Hvis punktet ikke er opfyldt noteres problemets art kort.

Besvarelsen markeres med ok eller ia (ikke aktuelt). Hvis punktet ikke er opfyldt noteres problemets art kort. Risikovurdering i relation til ombygningsprocessen: En ugentlig gennemgang foretages af Sikkerhedsrepræsentanten på de områder hvor der er ombygning i gang ud fra følgende checkliste. Det er vigtigt at

Læs mere

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen FN s handicapkonvention og BR10 Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. BR10 og Tilgængelighedskravene.

Læs mere

akustisk design ud fra rumform

akustisk design ud fra rumform akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at

Læs mere

Få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater

Få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater Få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater TILBEHØR Din optimale forbindelse Med Oticon ConnectLine kan du få mest muligt ud af dine Oticon høreapparater i flere situationer end før. Med ConnectLine

Læs mere

APA 100. Installationsmanual

APA 100. Installationsmanual APA 100 Side 2 1. Generelt... 3 2. Sender... 3 2.1 Ledninger - stik ben 1-8... 3 2.2 Kaldeknap på senderenheden... 3 2.3 Hvid ledning IGN - Tænding... 3 3. Modtager... 4 3.1 Tænd/sluk knap på siden af

Læs mere

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Scene APV - Fase 1 Skema 25 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Scene APV - Fase 1 Skema 25 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere