Grundlag for politisk godkendelse af. Planlægningsmæssige arbejder i forbindelse med etablering af biogasanlæg på Langeland

Transkript

1 Grundlag for politisk godkendelse af Planlægningsmæssige arbejder i forbindelse med etablering af biogasanlæg på Langeland.

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Projektbeskrivelse Beliggenhed Biomassegrundlag og muligheder for afsætning Biomassegrundlag... 6 Muligheder for afsætning Anlægsprojektets faser Estimeret økonomi Projektejere og anlægsejere Kendte gener på nuværende stade Kendte gevinster på nuværende stade Gevinster for det Langelandske miljø Gevinster for det Langelandske landbrug Gevinster for de Langelandske forsyninger Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 2

3 1. Sammenfatning På initiativ af bestyrelsen i Langeland Forsyning A/S (LF) og repræsentanter fra det langelandske landbrug har direktionen i LF undersøgt mulighederne for etablering af et biogasanlæg på Langeland. I den første screeningsfase er der grundlæggende to forhold, som skal undersøges: 1) Findes der tilstrækkeligt med biomasse i lokalområdet? 2) Kan den producerede biogas afsættes? Resultatet af den første screeningsfase er, at der findes tilstrækkeligt med biomasse på Langeland, og at det er muligt at afsætte den producerede biogas. Overordnet er der estimeret med en årlig biomasse tilgang på ca ton. Dette består bl.a. af svinegylle, kvæggylle, græs, halm, tang fra vores strande og evt. husholdningsaffald og slam fra renseanlæg. De foreløbige beregnede estimater viser en biogasproduktion på ca. 7 mio. m3 rent metan. Det mest ligefremme er at afbrænde biogassen i et gasmotoranlæg med røggaskondenser. Det vil resultere i en årlig el-produktion på ca MWh og en årlig fjernvarmeproduktion på ca MWh. En af de få gunstige lokaliseringszoner er langs rute 9 mellem Simmerbølle og Spodsbjerg. Da denne placering samtidig er centralt på øen, vil det være naturligt at placere hovedanlægget her. Desuden er denne placering relativt tæt på fjernvarmeledningen mellem Rudkøbing og Tullebølle. Dette aspekt er også af betydning med hensyn til muligheden for at afsætte den producerede energi. Der skal påregnes et areal på ca m2 til m2, med forbehold for den endelige projektering af anlægget. For at imødekomme trafikal belastning af lokale veje, skal vi have analyseret et scenarie hvor der etableres to modtagestationer en nord for Tranekær og en omkring for Lindelse. Herfra vil gyllen blive pumpet frem og tilbage via nedgravede ledninger til det centrale anlæg. På nuværende stade estimeres der med følgende nøgletal: Anlægs- og bygherre omkostninger 150 MDKK Årlige indtægter 46,8 MDKK Årlige udgifter 38,3 MDKK Finansieringsudgifter 4,50 MDKK Dækningsbidrag 4,00 MDKK Biogas er cirkulær økonomi, og vil skabe synergi mellem lokalsamfundet, erhvervslivet og turismen. Samtidig vil et biogasanlæg på Langeland skabe koblingen mellem landbrug, miljø og lokal energiproduktion, hvor den producerede energi bruges lokalt. Dermed vil et biogasanlæg være omdrejningspunkt for et bæredygtigt lokalsamfund. Etableringen af et biogasanlæg på Langeland vil medvirke til reduktion af øens samlede CO2 udledning, og vil således have en positiv effekt på Langelands grønne regnskab. Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 3

4 2. Projektbeskrivelse På initiativ af bestyrelsen i Langeland Forsyning A/S (LF) og repræsentanter fra det langelandske landbrug har direktionen i LF undersøgt mulighederne for etablering af et biogasanlæg på Langeland. I den første screeningsfase er der grundlæggende to forhold, som skal undersøges: 3) Findes der tilstrækkeligt med biomasse i lokalområdet? 4) Kan den producerede biogas afsættes? Resultatet af den første screeningsfase er, at der findes tilstrækkeligt med biomasse på Langeland, og at det er muligt at afsætte den producerede biogas. Dette uddybes i detaljer i afs. 4. Overordnet er der estimeret med en årlig biomasse tilgang på ca ton. Dette består bl.a. af svinegylle, kvæggylle, græs, halm, tang fra vores strande og evt. husholdningsaffald og slam fra renseanlæg. Mængderne er estimeret i samarbejde med repræsentanter fra landbruget samt indledende estimater fra RUC. De foreløbige beregnede estimater viser en biogasproduktion på ca. 7 mio. m3 rent metan. Det mest ligefremme er at afbrænde biogassen i et gasmotoranlæg med røggaskondenser. Det vil resultere i en årlig el-produktion på ca MWh og en årlig fjernvarmeproduktion på ca MWh. Elproduktionen kan altid afsættes i el-nettet. Det vigtige i dimensioneringen i biogasanlægget er afsætningsmulighederne i fjernvarmenettet også i sommerperioden. Midtlangeland Fjernvarme har ikke givet decideret tilsagn, men er positivt indstillet over for projektet. 3. Beliggenhed I 2011 har Langeland kommune i samarbejde med Biogassekretariatet udarbejdet et oversigtskort over mulige placeringer af et biogasanlæg på Langeland. Det er yderst begrænset med mulige placeringer, ligesom hensynet til miljøet giver restriktioner for en placering. En af de få gunstige lokaliseringszoner er langs rute 9 mellem Simmerbølle og Spodsbjerg. Da denne placering samtidig er centralt på øen, vil det være naturligt at placere hovedanlægget her. Desuden er denne placering relativt tæt på fjernvarmeledningen mellem Rudkøbing og Tullebølle. Dette aspekt er også af betydning med hensyn til muligheden for at afsætte den producerede energi. Der skal påregnes et areal på ca m2 til m2, med forbehold for den endelige projektering af anlægget. Traditionelt foregår transporten af gylle til og fra bedrifterne via store tankbiler. På Langeland vil dette forøge belastningen af vores relativt små veje. For at imødekomme dette, skal vi have analyseret et scenarie, hvor der etableres to modtagestationer en nord for Tranekær og en omkring for Lindelse. Herfra vil gyllen blive pumpet frem og tilbage via nedgravede ledninger til det centrale anlæg. Kortet på næste side viser de påtænkte placeringer. Disse kan ændres i forbindelse med anlægsprojekteringen. I forbindelse med evt. etablering af forbindelser mellem modtagestationer og centralanlæg, skal det undersøges, om der med fordel samtidig kan etableres andre infrastrukturforbindelser. Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 4

5 Mod nord kan det f.eks. være interessant, at etablere en afskærende spildevandsledning fra Lejbølle mod midt-øen. Det kan være interessant at analysere mulighederne for at udvide fjernvarmen til byer nord for Tullebølle først og fremmest Tranekær, men måske også Lejbølle og Bøstrup? Mod syd er det interessant at få etableret en vandforsyningsledning mellem Lindelse og Rudkøbing med henblik på at øge forsyningssikkerheden. Det kan ligeledes være interessant at analyser muligheden for at etablere en transmissionsledning mellem Sydlangelands Fjernvarme og Midtlangelands Fjernvarme. I begge ledningsstræk kan det være interessant at få skabt en kraftig fiberforbindelse, der kan virke som et stærkt back-bone i teledækningen af øen. Modtagestation nord Hovedanlæg Modtagestation syd Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 5

6 4. Biomassegrundlag og muligheder for afsætning Biomassegrundlaget og mulighederne for at afsætte den producerede energi er to afgørende faktorer i etableringen af et biogasanlæg. Hvis der ikke er tilstrækkelig med biomasse i det nære opland, vil det kræve mere transport for at opnå den kritiske masse. Dette vil samtidig betyde øgede driftsudgifter. Ligeledes er det vigtigt, at der er afsætningsmuligheder for den producerede energi. Det siger sig selv, at det er formålsløst, at drive et anlæg uden muligheder for afsætning. 4.1 Biomassegrundlag I de foreløbige undersøgelser, som er foretaget, er biomasse grundlaget opgjort til ca tons årligt. Nedenstående tabel viser det estimerede grundlag for de forskellige biomasse typer: Materiale input Biogasanlæg på Langeland - råvarer og gasudbytte - forslag Mængde [Tons] Tørstof indhold i % Organisk tørstof i % Tørstof mængde [Tons] Metan potentiale [m3/tons] Gasproduktion Rent metan [m3] Gylle Svinegylle ,5% 80,0% , Kvæggylle ,5% 80,0% , Minkgylle 0 6,5% 75,0% 0 350,0 0 Dybstrøelse kvæg 0 25,0% 80,0% 0 180,0 0 Dybstrøelse 0 57,5% 76,0% 0 180,0 0 fjerkræ Hestegødning 0 47,9% 80,0% 0 350,0 0 Energiafgrøder Majs 0 33,0% 97,0% 0 352,0 0 Roer 0 20,0% 92,0% 0 435,0 0 Græs - 12% ,0% 90,0% , Efterafgrøder Olieræddike 0 14,9% 87,2% 0 253,0 0 Gul sennep 0 15,9% 87,2% 0 253,0 0 Andre afgrøder 0 0,0% 0,0% 0 253,0 0 Andre råvarer Halm 13% ,0% 97,0% , Roetoppe 0 11,6% 85,0% 0 370,0 0 Grødeskær 0 27,0% 98,0% 0 405,4 0 Tang ,7% 98,0% , Affald Industriaffald 0 0,0% 0,0% 0 405,4 0 Husholdning affald ,0% 86,0% , Slamproduktion ,0% 100,0% , Sum , Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 6

7 4.1.1 Gyllegrundlag På Langeland er der mest svinegylle, og det er således svinegyllen, som udgør hovedbestanddelen i den våde fraktion. I estimatet er der regnet med, at nogle bedrifter fra Tåsinge leverer til anlægget på Langeland. Rent teknisk skal udfordringerne med forsuret svinegylle tænkes ind i anlægsdesignet. Ligesom designet skal tage højde for særlige hygiejne krav (nogle besætninger producerer avlsdyr, og er derfor godkendt i højeste sundhedsklasse). Der er få kvægbesætninger på Langeland, men der er estimeret med kvæggylle fra Midtlangeland området. Kvægbesætningerne anvender også dybstrøgelse, men da det er relativt svært at estimere mængderne, er disse udeladt indledningsvist Energiafgrøder Langeland har en relativt stor frøgræs produktion. Frøgræs høstes som bekendt først i høsten, og bliver afpudset (holdt kort) frem til omkring oktober. Den afpudsede mængde indgår i biomasse opgørelsen. Ligeledes kan det overvejes, om græs fra kommunale arealer skal indgå i biomasse tilførslen. Desuden er der en lang række græsarealer og områder hvor anvendelsen af biomassen også vil være til gunst for biodiversiteten. Der er ikke indregnet mængder i form af roer og majs Efterafgrøder Der er ikke indregnet efterafgrøder i biomassegrundlaget, men der et potentiale i bl.a. olieræddiker Andre råvare Halm er hovedbestanddelen i den tørre fraktion, og bidrager derudover med den største gasproduktion. Halm oplandet på Langeland er tilstrækkeligt også uden der skabes konflikt med fjernvarmeværkernes interesser. Der findes et potentiale i roetoppe, da Langeland har en af Danmarks største sukkerroe producenter. Af forsigtigheds hensyn er dette ikke medtaget i det estimerede potentiale, men kan naturligvis indregnes på et senere tidspunkt. Der er i biomasse grundlaget regnet med indsamling af tons tang fra de Langelandske strande. Tang er i sig selv ikke voldsomt gasproducerende, men anvendelsen af tang til biogas bidrager med mange gevinster i form af cirkulær bio-økonomi. Det giver rene badestrande til glæde for turister og fastboende, og skaber dermed en kobling mellem turisme, landbrug, erhverv og lokalsamfundet. Desuden har det en voldsom positiv effekt på miljøet. Ved skalering af resultater fra Solrød Biogasanlæg (hvor der indsamles ca tons tang/år), kan der årligt fjernes 58 tons kvælstof og 8,5 tons fosfor fra havmiljøet omkring Langeland Affaldsfraktioner Den indregnede mængde husholdningsaffald kræver, at der implementeres henteordning af organisk affald fra alle husstande på Langeland. Ved indførslen af dette vil det samtidig bidrage væsentligt til Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 7

8 kravet om 50% genanvendelse af affald fra husholdningerne i Den estimerede mængde er ambitiøs, men opnåelig. Desuden er der indregnet slam fra de Langelandske renseanlæg i biomasse grundlaget. For begge affaldsfraktioner gælder, at disse (højst sandsynligt) skal opblandes i gylle før det tilføres biogasanlægget. Desuden kan der være særlige forhold, som kræver dispensation, når den afgassede biomasse skal retur på en Arla-gård. Dette skal afklares i detaljer i projektet. 4.2 Muligheder for afsætning Grundlæggende er der fire muligheder for afsætning af den producerede biogas fra et biogasanlæg: 1) Opgraderet biogas til brug i naturgasnettet 2) Biogas til proces 3) Biogas til kraftvarme produktion 4) Biogas til transport Der eksisterer ikke noget naturgasnet på Langeland, hvorfor opgraderet biogas ikke er en oplagt mulighed for afsætning. Der er som bekendt meget lidt industri og produktionsvirksomhed på Langeland, hvorfor biogas til proces heller ikke er en oplagt mulighed. Det mest oplagte er at anvende den producerede biogas til kraftvarme produktion. Det er dog en mulighed, at bruge biogassen til transport også. F.eks. kan LF s renovationsbiler drives på biogas, ligesom det er en mulighed at Langeland kommunes bilpark, f.eks. hjemmeplejen, kan drives på biogas. En tredje mulighed er at drive Strynø færgen på biogas. Med de eksisterende subsidier er det mest fordelagtigt at afsætte til kraftvarme produktion. Politisk er der dog en del debat om den grønne omstilling i transportsektoren, hvorfor der potentielt kan komme ændringer i støttereglerne som følge heraf. Den 20. juli 2016 lancerer EU nye klimakrav til de enkelte medlemslande. Danmark ventes at få et mål på ca % reduktion i CO2 udslippet, fra 2005 til Indsatsen skal rettes mod landbruget, transportområdet og boligmassen. Derfor bør biogas til transport inkluderes i projektets analyser i de senere faser. Beregningerne i dette dokument inkluderer ikke biogas til transport, men er baseret på kraftvarme produktion. Med baggrund i den anslåede biomasse, med en metan produktion på ca. 7 mio. m3, er der estimeret med følgende energiproduktion: Energiproduktion Gas - brutto GJ Brændværdi metan: Gas - brutto MWh Brændværdi metan: Egetforbrug MWh Netto produktion MWH Fjv. Produktion MWh Kontinuerlig effekt El produktion MWh Kontinuerlig effekt 35,784 MJ/m 3 9,940 KWh/m 3 3,9 MW 3,2 MW Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 8

9 5. Anlægsprojektets faser Projektet kan opdeles i nedenstående faser. Disse kan dog tilpasses gennem det detaljerede projekteringsforløb. I hver fase er oplistet nogle af fasernes hovedopgaver: Fase 1: Initiale undersøgelser (her er vi nu) Besøg på inspirationsanlæg Initiale biomasse beregninger Biogas potentiale beregninger Principiel anlægsopbygning Afsætningsmuligheder (fjernvarme) Politisk forhåndstilsagn Etablering af styregruppe Afholdelse af første informationsmøde Go / No Go beslutning (i styregruppe) Fase 2: Planlægning af projekt Udfærdigelse af opgavebeskrivelse Udbud på opgave omkring planlægning Kontrakt med planlægningskonsulent Rapport og projektplan fra konsulent som bl.a. indeholder følgende: Analyse af relevante anlægsscenarier Overordnet faseinddelt projektplan for implementering af anlæg Overordnet tidsplan Overordnet økonomisk estimat for hver af de følgende faser Anbefalinger til ejer struktur Anbefalinger til forretningsmodel, herunder finansiering Go / No Go beslutning (i styregruppe) Fase 3: Etablering af selskab Etablering i henhold til valgte ejer struktur Etablering af forretningsmodel Leverandørkontrakter Afsætningskontrakter Fase 4: For-projekt Udfærdigelse af opgavebeskrivelse Udbud på opgave omkring for-projektering Kontrakt med projekteringsrådgiver Udarbejdelse af udbudsmateriale på valgte anlægsscenarier i relevante pakker Udarbejdelse/opdatering af økonomisk estimat for anlægsimplementering Udarbejdelse/opdatering af tidsplan for valgte anlægsscenarier Go / No Go beslutning (i selskab) Fase 5: Udbud og kontrakter Udbud på relevante pakker (op til 3 runder) Evaluering af indkomne tilbud Go / No Go beslutning (i selskab) Kontrahering Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 9

10 Fase 6: Projektgennemførsel Etablering af anlæg i henhold til kontrakter Tilsyn og løbende opfølgning Løbende afrapportering Fase 7: Idriftsættelse Indkøring af anlæg Fase 8: Indvielse Borgmesteren klipper snoren 6. Estimeret økonomi Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet egentlige detaljerede økonomiske beregninger på biogasanlægget. Som det fremgår af afs. 4, vil det blive håndteret i de næste faser af projektet. Ved en simpel skalering af tilsvarende anlæg, som er etableret og i drift, kan følgende groft estimeres: Estimerede anlægs- og bygherreomkostninger 150 mio. DKK Estimeret årligt driftbudget Indtægter Pris pr. MWh Tillæg 1 (el) Tillæg 2 (el) Produceret mængde Indtægt/udgift Salg af el (2016 pris) Salg af fjernvarme Indtægter i alt Udgifter Personale Drift og vedligeholdelse Hjælpeenergi Råvareudgifter i alt inkl. transport Afskrivninger Diverse Udgifter i alt Finansiering Renter og afgifter (150 MDKK over 20 år) Dækningsbidrag Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to parametre som er væsentlige for budgettet: 1) Tillæggene i form af garanterede tilskud til elprisen ved kraftvarme produktion. Her er der budgetteret i henhold til Energinet.dk s retningslinjer og med 2016 priser (indeks reguleres). 2) Udgifterne til råvarer. Især udgifterne til halm, græs og tang leveret på anlægget er af betydning for det samlede regnestykke. Udgifter til gylle leveret på anlægget er knapt så følsomt, da det hovedsagligt er transportudgifter. Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 10

11 7. Projektejere og anlægsejere Projektejere og anlægsejere er ikke endeligt fastlagt på nuværende tidspunkt, men skal fastsættes i de kommende faser. Ved valg af projektejer er det vigtigt, at vedkommende har en organisation, som er vant til at håndtere anlægsprojekter, og som er bekendt med at udvikle, projektere og føre tilsyn hermed. LF har disse kompetencer, om end disse stammer fra vand og spildevandsprojekter. Derfor er det vigtigt, at indgå i et samarbejde med konsulenter (og/eller rådgivere) som har specifik erfaring med etablering af biogasanlæg. LF kan således repræsentere bygherre under hele etableringsforløbet. Ved valg af anlægsejere er det vigtigt, at inkludere alle væsentlige leverandører af biomasse materialer, ligesom det er vigtigt, at inkludere potentielle aftagere af den producerede energi. Landbruget evt. via en leverandør forening er derfor selvskrevne i ejerkredsen, ligesom Midtlangelands Fjernvarme og Langelands Elforsyning er naturlige partnere i ejerkredsen. LF har interesser via levering af organisk dagrenovation og slam fra renseanlæg. Derudover vil det være naturligt, at LF forestår drift og administration af anlægget. Desuden skal det tilstræbes, at den Langelandske befolkning får mulighed for, at blive en del af ejerkredsen. Dette kan f.eks. være i form af folkeaktier eller lignende. Med baggrund i ovenstående ejerkreds, skal anlægget etableres i eget selskab med egen bestyrelse. For at forankre projektet bedst muligt blandt potentielle interessenter, skal der etableres en styregruppe for projektet. Styregruppen skal bl.a. give projektgruppen mandat til at gennemføre projektet og fastlægge de overordnede rammer, f.eks. i form af: 1) Økonomiske rammer 2) Overordnet hovedtidsplan 3) Beslutninger som træffes i projektgruppen vs. beslutninger som træffes i styregruppen 4) Fastlægge hoved- og delmål for projektet 5) Evt. prioriteringer Følgende hoved interessenter skal inviteres med i styregruppen: Langeland kommune Politisk side Langeland kommune - forvaltningen Repræsentanter fra landbruget (evt. via leverandør forening) Langelands Elforsyning Midtlangeland Fjernvarme Langeland Forsyning 8. Kendte gener på nuværende stade De to største gener ved et biogasanlæg er trafik til og fra anlægget samt lugtgener. Trafikgenerne opstår som følge af transporten af biomassen primært gylle til og fra anlægget. Dette er minimeret med modtagestationer i nord og syd, da leveringen af gylle i yderkanterne af leveringsområdet vil foretages her. Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 11

12 Lugtgenerne fra et moderne biogasanlæg er minimale og væsentlig forbedret gennem årene. Bl.a. skabes der undertryk i modtagehallerne for at undgå at gyllelugten spredes herfra. Den luft som suges ud anvendes i processen i anlægget. Når gyllen er modtaget, opbevares den i lukkede systemer. Ved et besøg på et moderne biogasanlæg bemærker man således ikke lugten dog undtagen i modtagehallerne. Uheld kan dog ske, men det er sjældent. Den afgassede gylle som landbruget får retur og spreder på markerne, har en kraftig reduceret lugt og generer naboer væsentligt mindre end traditionel gylle. 9. Kendte gevinster på nuværende stade Biogas er cirkulær økonomi, og vil skabe synergi mellem lokalsamfundet, erhvervslivet og turismen. Samtidig vil et biogasanlæg på Langeland skabe koblingen mellem landbrug, miljø og lokal energiproduktion, hvor den producerede energi bruges lokalt. Dermed vil et biogasanlæg være omdrejningspunkt for et bæredygtigt lokalsamfund. 9.1 Gevinster for miljøet på Langeland Etableringen af et biogasanlæg vil byde på en række miljøfordele, hvor især skal nævnes følgende: Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 12

13 Tangproblem: Biogasanlægget vil mindske problemer med lugtgener ved stranden fra tang og alger, ved at fjerne tangen og bruge det i et biogasanlæg. Desuden vil de skabe rene sandstrande til glæde for alle badegæster. Klimaproblem: Biogasanlægget vil bidrage til at løse klimaproblemet. Ved at bruge tangen sammen med andre biomasserestprodukter i et biogasanlæg, vil man bidrage til at reducere brugen af fossil energi til elektricitet og varme. Havmiljø: Biogasanlægget vil endvidere bidrage til at mindske belastningen på det langelandske havmiljø. Ved at fjerne tangen vil havet omkring Langeland blive mindre belastet af næringsstoffer. Næringsstoffer: Biogasanlægget vil bidrage til nyttige næringsstoffer. Fra biogasanlægget kommer der udover biogas også restprodukter, som kan anvendes til gødningsformål til erstatning for kunstgødning, som typisk ellers fremstilles ved brug af fossil energi. Grønt regnskab: Etableringen af et biogasanlæg på Langeland vil medvirke til reduktion af øens samlede CO2 udledning, og vil således have en positiv effekt på Langelands grønne regnskab. Biogas er et CO2-neutralt brændsel, hvilket betyder, at det samlede CO2-regnskab går i nul. Det skyldes, at den CO2, der udledes ved forbrænding af biogas, modsvares af den mængde CO2, som planterne der blev til grisefoder og senere gris og gylle optog fra atmosfæren tidligere på året. Når biogas fortrænger andet fossilt brændsel, reduceres samfundets ophobning af CO2 i atmosfæren. Produktion af biogas reducerer også udledningen af drivhusgasser yderligere med den mængde metan og lattergas, som ellers ville blive frigivet til atmosfæren ved almindelig organisk nedbrydning af gylle. Afgasning af gyllen i en rådnetank, altså produktion af biogas, svarer til, at man samler metan op og bruger den til energi i stedet for at lade den dampe af til atmosfæren. Da metan er en drivhusgas, der er 23 gange stærkere end CO2, giver det en markant klimagevinst og dermed stor effekt på Langelands grønne regnskab. 9.2 Gevinster for landbruget på Langeland Landbruget leverer langt den største mængde biomasse til anlægget. Derfor er det vigtigt, at der er incitament for landbruget til at indgå leverandøraftaler til sikring af stabil biomasse tilgang. Princippet er, at den enkelte landmand får leveret afgasset gylle tilbage proportionalt med den mængde gylle, som bliver leveret til anlægget. Den tilbageleverede gylle har væsentligt reduceret lugtgener, ligesom den tilbageleverede gylle har en forbedret gødningsværdi. Den enkelte landmand har relativt set således mulighed for at forbedre sit udbytte. 9.3 Gevinster for forsyningerne på Langeland Etablering af et biogasanlæg på Langeland kan give en række fordele for de lokale forsyningerne på øen. Langeland Forsyning A/S: Ved anvendelse af slam i biogasanlægget kan Langeland Forsyning reducerer udgifterne til bortskaffelse af slam og samtidig bidrage til den lokale energiproduktion. Anvendelse af organisk husholdningsaffald i biogasanlægget bidrager til målet om 50% genanvendelse af affald fra husholdninger i 2022, ligesom det reducerer omkostningerne til bortskaffelse af affaldet. Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 13

14 Desuden kan der etableres afskærende ledninger til fremtidigt brug på en økonomisk rentabel måde. Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.: Biogasanlægget kan producere fjernvarme til en attraktiv pris pr. MWh, ligesom det medvirker til en reduktion i fremtidige investeringer i produktionsanlæg. Desuden kan der etableres et større forsyningsområde på en økonomisk rentabel måde. Langeland Forsyning A/S, Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing 14