Faktorer med betydning for dine produktionsresultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktorer med betydning for dine produktionsresultater"

Transkript

1 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2016 Faktorer med betydning for dine produktionsresultater DLBR Slagtekalve har udvidet benchmarkingen for 2015 med producentinterviews om management, opstaldning og fodring. Det har gjort det muligt at undersøge, hvad der i praksis kan have betydning for produktionsresultaterne. Af Annedorte Jensen, erhvervspraktikant & Terese Myhlendorph-Jarltoft, slagtekalverådgiver Vores benchmarking i slagtekalvebesætninger har hidtil bygget på rene produktionstal (se Nyhedsbrev nr. 4, 2016). Disse tal viser udvikling og gennemsnit for de medvirkende producenter. Tal som er rigtig brugbare, når I skal se, hvordan jeres bedrift ligger i forhold til andre. Vi har dog savnet at få koblet betydningen af management, fodring og staldsystemer på disse data, så vi i praksis kan anvende værktøjer fra benchmarkingen til at hæve niveauet for danske slagtekalveproducenter. DLBR Slagtekalve har i år udvidet benchmarkingen for I alt 38 slagtekalveproducenter er interviewet og har besvaret en række spørgsmål omkring management, opstaldning og fodring. Disse informationer har gjort det muligt at undersøge, hvad der i praksis kan have betydning for produktionsresultaterne. Det er vigtigt at understrege, at data ikke er analyseret statistisk, og at de sammenhænge, vi ser, kan være påvirket af flere forskellige faktorer. Tre af de 38 producenter fik i 2015 slagtet mere end 10 pct. krydsningskalve. For at analysen er så retvisende som muligt, indgår disse producenter ikke i analysen, da den høje andel af krydsningskalve vil påvirke tilvækst og form. Management omkring indsætning, mælkefodring og fravænning har betydning for tilvækst og dødelighed De enkeltfaktorer, der har betydning for bruttotilvækst og dødelighed fremgår af figur 1+2. Den højeste bruttotilvækst er kendetegnet for de producenter, der har flere end 5 pct. krydsningskalve, tildeler mere end 5 liter mælk pr. dag over to fodringer, indsætter kalve i hold af max 8 kalve og/eller fravænner ved vægt (75 kg). Herudover ses en højere tilvækst hos de producenter, der har kalve opstaldet i sengebåse i slutfedningsperioden, og som flytter kalvene max to gange efter indsætning. Den laveste dødelighed ses hos de producenter, der fodrer manuelt frem for brug af sutteautomater, har hold med max 8 kalve, og/eller hos producenter, der fravænner efter vægt og ikke alder og fravænner over minimum en uge. Derudover ses en sammenhæng mellem døde-

2 lighed og opstaldning, hvor producenter med kalve på dybstrøelse og/eller producenter, som opstarter kalve i udendørs hytter og max flytter kalvene to gange efter indsætning har en lavere dødelighed. Betydning af staldsystem og fravænningsstrategi ift. form og DB Når vi kigger på faktorer af betydning for form og dækningsbidrag (DB) pr. kalv (figur 3 + 4)ser vi, at formen bl.a. er påvirket af andelen af krydsningskalve, opstaldning og fravænningsstrategi. Som nævnt tidligere er én faktor alene ikke afgørende for det samlede produktionsresultat, og forskellen på opstaldning (dybstrøelse vs. sengebåse) er derfor ikke ensbetydende med, at det er bedre at have det ene frem for det andet. Trods en højere form hos kalve på dybstrøelse ender producenterne med et lavere DB pr. kalv i forhold til de producenter, der har kalve på spaltegulv, pga. større omkostninger til strøelse. Ligeledes ses en sammenhæng mellem staldsystem og forbrug af mælkepulver, hvor producenter med kalve på dybstrøelse anvender mere mælkepulver pr kalv, hvilket også kan være en del af forklaringen på forskelle i form og DB pr. kalv for de to opstaldningssystemer. Størstedelen af de producenter, som anvender en vallebaseret mælkeerstatning opnår en højere klassificering, sammenlignet med de producenter, der anvender skummetmælksbaseret mælkepulver. Én fravænningsstrategi er bedre end ingen Fire af de 38 producenter fravænner ikke efter vægt eller alder, men når de fornemmer, at kalvene æder nok kraftfoder. Den manglende strategi er ikke nødvendigvis altafgørende for resultatet, men disse producenter ligger lavere mht. tilvækst, form, DB pr kalv og har en højere kalvedødelighed ved sammenligning med de re- sterende producenter. Resultatet understreger vigtigheden af systematik, præcision og af at have en fast fravænningsstrategi for sine kalve. En strategi er altså bedre end ingen strategi, og ved at have en fast fravænningsstrategi er det nemmere for alle medarbejdere at vurdere, hvorvidt kalvene er klar til at blive fravænnet eller ej. Ejer og medarbejder opnår herved en fælles forståelse for proceduren. Individuel benchmarking - et godt overblik til dig og din bank Brug tabellerne i benchmarkingen (se også benchmarkingen i vores nyhedsbrev nr. 4) til at se, hvordan du ligger i forhold til gennemsnittet inden for din fodringsstrategi. Ønsker du at få udarbejdet et individuelt benchmarkingprodukt, der tager udgangspunkt i lige præcis din produktionsform, din fodringsstrategi, dine resultater samt dine fokusområder, er du velkommen til at kontakte DLBR Slagtekalve. En individuel benchmarking er et rigtig godt produkt at fremvise til banken. Flere krydsningskalve Holdstørrelse 8 Ingen sammenblanding af kalve mellem leverandører ved indgang Fravænning efter vægt Fravænning ved 75 kg Sengebåse Holdstørrelse 8 Ingen sammenblanding af kalve mellem leverandører ved indgang Indsætter kalve med mere end 14 dages mellemrum Fravænning efter vægt Fravænning over en uge eller længere Dybstrøelse Udendørs kalvehytter 2xmælk/dag > 5 L mælk/dag Højeste Bruttotilvækst Max 2 flytninger efter indsætning Mælkefodring i skåle/trug Laveste dødelighed Max 2 flytninger efter indsætning Figur 1 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på bruttotilvæksten Figur 2 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på kalvedødeligheden Holdstørrelse 20 Fravænning ved 75 kg Fravænning ved 7 uger Holdstørrelse > 20 Sammenblanding af kalve mellem leverandører ved indgang Indsætter kalve hver 14. dag Fravænning ved kg Fravænning ved 7 uger Fravænning over en uge eller længere Flere krydsninger Dybstrøelse Mælkefodring i skål/trug Sengebåse Udendørs kalvehytter Vallebaseret mælkeerstatning Højeste form Max 2 flytninger efter indsætning Max 5 L mælk pr. dag Højeste DB Max 2 flytninger efter indsætning Figur 3 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på klassificeringen Figur 4 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på dækningsbidraget

3 Danske erfaringer med tubeventilation Tubeventilation i slagtekalvebesætninger forbedrer luftkvaliteten mærkbart, men har ikke samme overbevisende effekt på sundheden, som i malkekvægsbesætninger. Tubeventilation kan ikke kompensere for mangelfulde forhold. Dyrlæge Henrik L. Martin, SEGES Tubeventilation har gennem de sidste 5-10 år vundet stor udbredelse i amerikanske kalvestalde. Anlæggene har medført markante sundhedsmæssige forbedringer. Derfor var det også med store forhåbninger, at ideen blev hjembragt til Danmark i Der er blevet opsat ca anlæg i Danmark. De fleste i slagtekalvestalde, - resten i kalveafsnit i mælkeleverende besætninger. Mange slagtekalveproducenter har udvist interesse for den nye type ventilationsanlæg. Det er naturligt, da luftvejsinfektioner udgør de helt dominerende sygdomsproblemer i denne produktionsgren. Minimering af problemerne med lungebetændelse og mellemørebetændelse vil kunne medføre en væsentlig produktionsfremgang på de fleste bedrifter. Tubeventilation kan forbedre luftkvaliteten, men ikke kompensere for overbelægning eller højt smitteniveau som følge af sammenblanding af mange dyr med forskellig sundhedsstatus. De foreløbige erfaringer En del af de mælkeproducenter, der har opsat tubeventilation, har oplevet betydelige forbedringer af sundheden med kraftig reduktion i forekomsten af luftvejsinfektioner og fald i dødeligheden. Resultaterne af den forbedrede ventilation i slagtekalvestaldene har ikke vist den samme overbevisende effekt. Den typiske erfaring fra slagtekalvebesætningerne er, at ventilationsanlæggene forbedrer luftkvaliteten mærkbart. Det er tydeligt målbart, at luftens indhold af bakterier og andre mikroorganismer falder, når der installeres tubeventilation. En del besætninger har også oplevet sundhedsmæssige forbedringer. Det kan være lavere dødelighed, færre syge kalve eller færre alvorlige tilfælde af lungebetændelse. I mange tilfælde er der set klare forbedringer i en periode, men det har vist sig svært at fastholde forbedringerne over længere tid. Bedst hos mælkeproducenter med lav belægningsgrad De bedste resultater med tubeventilationen er set i mælkeleverende besætninger med relativ lav belægningsgrad. De sundhedsmæssige forbedringer er uden tvivl slået bedre igennem i besætninger med mere end 3 m² pr. kalv. Situationen er næsten altid mindre kompliceret på en malkekvægsbedrift, hvor kalvene er af egen avl og sammenblanding af dyr med forskellig sundhedsstatus let kan begrænses. Til gengæld er indsættelsen af nye kalve gerne mere kontinuerlig, og aldersspredningen blandt ungdyrene kan være større end i indsætterstalden hos slagtekalveproducenten. Udskyd sammenblanding Udfordringerne i forhold til at begrænse sammenblanding af kalve i indsætterstalden er store hos mange slagtekalveproducenter, men det er nok værd at arbejde på forbedringer på dette område. Større leverandørbesætninger giver bedre mulighed for at undgå sammenblanding af tyrekalve fra forskellige besætninger. Jo mindre indsætterhold, jo lettere er det. Hvis sammenblanding kan udskydes til 4 uger efter indsættelse, er der stor sandsynlighed for, at smittespredning kan reduceres voldsomt. Det er vigtigt, at der er en god sektionering med faste barrierer, der forhindrer kontakt mellem holdene. Belægningsgrad er afgørende for luftkvaliteten Uanset øvrige opstaldnings- og pasningsforhold er belægningsgraden helt afgørende for luftkvaliteten i stalden. Og der er en direkte sammenhæng mellem luftkvaliteten og forekomsten af luftvejsinfektioner. Der bør under alle omstændigheder være mindst 3 m² liggeareal pr. kalv i alle dybstrøelsesafsnit - selv til de mindste kalve. Øges arealet til 4 m² eller mere pr. kalv, opnås en væsentlig forbedring af luftkvaliteten. Tilsvarende skal der være mindst 17 m³ luft i stalden pr. kalv. Det er næsten umuligt at kompensere for en højere belægning med et rimeligt ventilationsanlæg. Øges belægningen med 10 pct., skal luftmængden fordobles for at bevare samme luftkvalitet. Hvis belægningen øges til det dobbelte, skal der omkring 10 gange så meget luft ind i stalden for at holde luftkvaliteten på samme niveau. Forudsætninger for effekt af tubeventilation Hvis du sikrer tilstrækkelig plads til kalvene; hvis du kan minimere sammenblanding af kalve, og hvis du er god til at opdage tidlige sygdomstegn og få behandlet hurtigt og til at isolere alvorligt syge kalve og kronisk syge kalve fra de øvrige dyr, så er der en god chance for, at du vil opleve en positiv effekt af supplerende tubeventilation. Hvis ikke du kan skabe disse forhold, så drop tanken om tubeventilation. Det kan ikke kompensere for andre mangelfulde forhold.

4 Krydsningskalve: Kvier på 15,9 måneder opnår samme vægt som ungtyre på 12 måneder Hidtil har forsøgene med krydsningskalve ved DKC omfattet krydsningskalve af begge køn, slagtet ved enten 8 eller 12 måneder. Nu er der også slagtet krydsningskvier ved 15,9 måneders alderen for at fastlægge tilvækst og foderudnyttelse. Resultaterne viser, at kvier på 15,9 måneder opnår samme vægt som ungtyre på 12 måneder. Af Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Der sker en fortsat stigning i anvendelsen af sæd fra kødkvægstyre i malkekvægholdet. I 2015 blev der anvendt over sæddoser. Der er altså omkring krydsningskalve til rådighed for kødproduktion. Indtil nu har der været en begrænset anvendelse af kønssorteret sæd, så derfor er der både krydsningstyre og krydsningskvier, der skal fedes op. Af de sæddoser er de anvendt til Jerseykøer. Det betyder, at der er ca Jersey (JER) krydsningskvier, der skal opfedes. Når Jersey krydsningskvier nævnes her, er det fordi disse passer mindre godt til de nuværende afregningskoncepter, og fordi deres vækstevne er væsentligt mindre end fx Holstein (DH) krydsningskviers. Indtil nu har vores forsøg omfattet krydsningskalve af begge køn slagtet ved enten 8 måneder (kalvekød) eller 12 måneder, men i år har vi gjort et indledende forsøg med at slagte krydsningskvier ved 15,9 måneders alderen. Kvier opnår en højere afregningspris, når de slagtes før 16 måneder. Formålet var at fastlægge tilvækst og foderudnyttelse i perioden 12 til 15,9 måneder samt se på slagtekroppens form og fedme. Produktion af 12 mdr. krydsningskalve Der er henover to årgange produceret ca. 100 stk. 12 måneders slagtekalve på Danmarks Kvæg-forskningscenter (DKC). Som kontrolgruppe er indgået Holstein tyre (DH). Som kødkvæg (KØD) har der været anvendt Blåkvæg og Limousine-tyre. Følgende 4 krydsningskombinationer har indgået: DH x KØD tyre, DH x KØD kvier, JER x KØD tyre og JER x KØD kvier. Kalvene er indkøbt ved 3 ugers alderen. Alle 5 kategorier er fodret ens fra indsættelse til 12 måneder. Der er lavet individuel foderregistrering fra 4 til 12 måneder og på kvierne også fra 12 til 15,9 måneder. DH x KØD tyre har vokset mest. og JER x KØDkvier mindst, mens DH x KØD kvier og JER x KØD tyre har vokset på niveau med DH tyre. Foderudnyttelsen er ca. 15 pct. dårligere for kvierne end for tyrene, og især fra 8 til 12 måneder forringes kviernes foderudnyttelse markant. Krydsningstyrene har bedre foderudnyttelse end DH tyre, og måles det som nettofoderudnyttelsen - dvs. foder i forhold til slagtekrop - er den væsentligt forbedret. Krydsningstyre og -kvier har i alle tilfælde en bedre EUROP form klassificering og dermed en højere kilopris for slagtekroppen. Vores forsøg og de nuværende afregningspriser viser, at man kan regne med ca kr. højere afregning for en DH x KØD tyr og ca kr. højere afregning for en JER x KØD tyr sammenlignet med en renracet DH tyr, når alle er slagtet ved 12 måneder. Det skyldes såvel den større slagtekrop som den bedre EUROP form, og at 7 ud af 10 DH x KØD tyre og de 4 ud af 10 JER x KØD tyre opnåede kødkvægstillæg på 1,50 kr. pr. kg (dvs. EUROP form over 7,5), hvilket ingen renracede DH tyre kan opnå. Produktion af 15,9 mdr. krydsningskvier I er krydsningskvierne opfodret intensivt indtil 12 måneder og blev så skiftet over på en mindre energirig ration i de sidste 4 måneder før slagtning ved 15,9 måneder. Med denne fodring ville vi sikre, at kvierne ikke blev for fede til slagtning (EUROP fedme maksimum = 4) og samtidig undersøge, hvordan deres tilvækst og foderudnyttelse blev i de sidste 4 måneder. Planen var desuden, at krydsningskvierne ved 15,9 måneder skulle veje det samme som de tilsvarende krydsningstyre ved 12 måneder. Kvierne voksede ca. 800 g/dag - JER x KØD kvier ca. 50 g/dag mindre end DH x KØD kvier over den 4 måneders periode. 15,9 måneders kvier eller 12 mdr. tyre? Ved slagtning var deres levende vægt ret tæt på de tilsvarende tyres. Dvs. ca. 575 kg for DH x KØD og ca. 515 kg for JER x KØD kvierne. Hvis vi ser på tværs af de to moderracer, og kun sammenligner tyre ved 12 måneder med kvier ved 15,9 måneder, så var kviernes slagteprocent ca. 2-3 procent-enheder lavere, EUROP formen 0,8 lavere, EUROP fedme godt 1 højere (3,8 mod 2,7) og kg-prisen ca. 70 øre lavere. Det gav alt i alt en afregningspris, der var ca. 600 kr. lavere for de 15,9 måneder gamle kvier sammenlignet med de 12 måneder gamle tyre. 15,9 måneders kvier eller 12 mdr. kvier? Skal kvierne så leveres ved 15,9 eller 12 måneders alderen? I praksis vil svaret afhænge af flere forhold i besætningen og afregningsprisen m.m. Når vi sammenlignede kvierne ved 15,9 måneder med kvierne ved 12 måneder, fandt vi, at slagtekroppen var øget med ca. 30 kg for DH x KØD og ca. 45 kg for JER x KØD kvierne, og at den samlede afregning var steget med knap kr. for DH x KØD og med kr. for en JER x KØD kvie. Marginalt betragtet skal man altså se på, om der er økonomi i at få kr./ dag til foder, opstaldning og pasning mm.

5 Praktisk brug af punktvejninger Kresten Bjerre på Fyn bruger punktvejninger som styringsværktøj med godt resultat. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Figur 1 viser vejedata fra slagtekalveproducent Kresten Bjerre fra Fyn. Kresten og hans medarbejdere benytter punktvejninger som et aktivt styrringsværktøj i hverdagen. Kresten har sat et mål om at opnå en bruttotilvækst på gram pr. dag på bedriften. For at kalvene kan opnå denne bruttotilvækst, skal de følge den marginale tilvækstkurve, som angives ved den stiplede sorte linje i figur 1. Seks punktvejninger fra uge 50 i 2015 (røde punkter) viste, at mellemkalvene i gennemsnit lå under den ønskede marginale tilvækstkurve, hvorfor der blev foretaget nogle ændringer i fuldfoderblandingen til denne gruppe. To af fire efterfølgende punktvejninger i uge 6 i 2016 (blå Figur 1. Den marginale tilvækst ved tre punktvejninger i hhv. uge 50 i 2015 og uge 6 og 8 i 2016 hos slagtekalveproducent Kresten Bjerre. Hvert punkt repræsenterer ét hold kalve. Punkterne er plottet ind på den marginale tilvækstkurve, der passer til et ønsket mål om en bruttotilvækst på gram per dag. punkter) viste, at de igangsatte tiltag, som var målrettet mellemkalvene, havde effekt. Holdet med store kalve så i uge 6 ikke ud til at have nået at kompensere for den ringere fodring op til uge 50. Samtidig viste én punktvejning i uge 6 også, at småkalvene voksede i underkanten af målet, hvorfor der øjeblikkeligt blev igang- sat et par gode tiltag ved småkalvene. Fire punktvejninger i uge 8 i 2016 (grønne punkter) viste god effekt af alle de igangsatte tiltag, og at alle hold kalve nu opfyldte den ønskede marginale tilvækst, der kræves for at nå bruttotilvæksten på g pr. dag. Fleksibel bom afværger skader på kalvene Slagtekalveproducent Steffen Schmidt har for nyligt investeret i nyt inventar til en af hans kalvebokse med dyb bund. Som det ses på billedet herunder, kan den øverste bom svinges op og ned, afhængig af måttens tykkelse. Er boksen nymuget, svinges bommen ned og forhindrer, at kalve sætter sig fast under inventaret. Er boksen ved at være fyldt godt op med møg, svinges bommen op og forhindrer, at kalve hænger sig på inventaret. Inventaret er købt ved Staldmægleren og koster 2000 kr. for en låge på 4-5 meter.

6 Stadig faldende EUROP formklasse på slagtekalve fra malkekvæg EUROP formklassificering falder. Det betyder, at flere Dansk Holstein-kalve ikke kan opfylde kravet til Dansk Kalv. Det anbefales at afregne kalve efter vækstindeks. EUROP formklassificering falder stadig hos slagtekalve fra malkekvæg Dansk Holstein og RDM. Det kan skyldes genetik, miljø, slagtevægt, tilvækst, fodring, sundhed osv. Avlsfolkene på SEGES har beregnet, at cirka en tredjedel skyldes avl/genetik og resten miljø, fodring, vægt og andet. Afregn kalve efter vækstindeks Tallene er hentet fra alle slagtede kalve i kvægdatabasen. De sidste 3 år er formklassen faldet fra 3,62 til 3,48 hos DH under 10 måneder og hos RDM fra 4,34 til 4,16 - selv om den daglige tilvækst er steget, og slagtevægten er steget lidt. Det er med andre ord svært at se, hvordan vi kan løse denne udfordring uden at kigge på genetikken. Vi råder derfor til, at indkøbte kalve afregnes efter vækstindeks, som nu kan gøres i DMS dyreregistrering. Større interesse for kombinationsracer Faldet i formklassificering betyder, at flere DH kalve ikke kan opfylde kravet til Dansk Kalv. Det gør, at vi er mere interesserede i kalve af kombinationsracer som Fleckvieh og Montbeliard, der ligger på 4-5 i form og i krydsningskalve af kød-malkeracer, som oftest ligger over 6 i form. Færre køer og kalve aflives korrekt Et stigende antal af kvægbrugere glemmer, at korrekt aflivning omfatter afblødning af dyret efter bedøvelse med boltpistol. Kirsten Marstal, SEGES Det går desværre den forkerte vej, når man ser på andelen af køer og kalve, som aflives korrekt med boltpistol og efterfølgende afblødning. SEGES seneste opgørelse fra april måned viser, at andelen af køer, som ikke var afblødt, lå på 3,5 pct. Dermed er der tale om mere end en fordobling siden den tilsvarende opgørelse i oktober, hvor der var tale om 1 pct. Og det ser ikke meget bedre ud for kalvenes vedkommende. Her viser opgørelsen, at hele 8 pct. ikke var afblødt mod 4,6 pct. i oktober måned. Jeg synes det er utroligt skuffende, lyder det fra dyrlæge Peter Raundal, SEGES. Jeg har svært ved at tro, at det bunder i uvidenhed. Enhver kvægbruger i dagens Danmark bør vide, at boltpistolen kun bedøver, hvorfor efterfølgende afblødning er obligatorisk, siger Peter Raundal. Siden de halvårlige opgørelser begyndte i 2010, er antallet af ikke korrekt aflivede køer og kalve ellers faldet nogenlunde støt kun med enkelte små stigninger. Ejere får direkte besked Opgørelsen sker som led i et projekt, der skal sikre dyrevelfærden - også i forbindelse med aflivning. SEGES foretager således jævnligt stikprøver om korrekt aflivning på køer og kalve, der indleveres til DAKA. Dyreejere, der har indleveret ikke-korrekt aflivede dyr får direkte besked. Selvdøde dyr indgår ikke i statistikken. Sådan gør du: 1. Placer boltpistolen rigtigt Pres boltpistolen fast ind mod dyrets pande. Det rigtige sted er, hvor en linje trukket fra venstre hornanlæg til højre øje, og en linje trukket modsat, krydser hinanden, som vist på tegningen. Hjælp til handlingsplan for lavere dødelighed? Tegninger: Birgit Agner Petersen Korrekt aflivning 2. Læg det rigtige snit Straks efter du har skudt dyret i panden med boltpistolen, skal du aflive det ved at lægge et snit i halsen med en skarp slagtekniv. Du skal lægge snittet på tværs af undersiden af halsen, lige bag ved kæbegrenene. Snittet skal være så bredt og dybt, at halsens pulsårer overskæres, så dyret afbløder og dør. Producenter af Dansk Kalv skal gerne holde sig under landsgennemsnittet for dødelighed af kalve i perioden dage. Landsgennemsnit er pt 7,6 pct. Hvis man ligger over landsgennemsnittet, skal der udarbejdes en handlingsplan med henblik på at sænke dødeligheden. DLBR Slagtekalve kan hjælpe med udarbejdelsen.

7 Den aktuelle fodersituation En stor del af slagtekalveproducenterne har indgået kontrakt på foder her i april og maj måned. Det ser ud til være fornuftigt, da proteinfodermidler er steget en del i pris. Sojaskrå var nede i ca. 240 kr. men er nu oppe på godt 300 kr. pr 100 kg. Rapsskrå var nede i 175 kr. men, er nu oppe på ca 200 kr. Kornprisen er stadig lav, og der forventes priser på ca. 100 kr. indtil ny høst. Når der bruges valset korn, opfordrer vi altid til, at få analyseret kornet for protein, så foderrationen kan optimeres korrekt. I 2016 må der gødes lidt mere i kornmarken, og vi har en forventning om, at proteinindholdet herved kan hæves i det høstede korn. Der er lavet beregninger, der viser, at protein bør stige med ca. 0,5 til 1 pct. og med + 6 pct. i udbytte ved 16 pct. mere N-gødning. Vi har set meget lave proteinindhold i korn de seneste år, og vi håber, at vi vil se en stigning i I tabellen er beregnet tre foderrationer med valset korn og KalveT for at vise, hvad det betyder for andelen af proteinkilden. Foderrationer til slagtekalve med forskellig protein i korndel Plan i kg 3 foderrationer med samme energi og protein niveau 8 % protein i byg 9% protein i byg 10% protein i byg Valset byg 120 kr pr 100 kg 5,00 5,2 5,40 KalveT 30 % prot 200 kr pr 100 kg 2,75 2,52 2,30 Byghalm 0,85 0,85 0,85 Roepiller 120 kr/100 kg 0,33 0,33 0,33 Pris pr FE i ration 1,58 1,55 1,52 Hvis kornprisen er den samme om der er 8 el 10 % protein i, så er kan foderration laves 6 øre billigere pr FE ved 10 % protein i korn end ved 8 % Pas på med farvespray før slagtning En del producenter opmærker kalve med farvespray umiddelbart før slagtning, fx ved vejning, så man kan sortere de kalve fra, der er klar til slagtning. Et slagteri oplever imidlertid jævnligt, at de modtagne slagtedyr har røde tunger, hvor tungerne må kasseres. Det skyldes, at dyrene slikker på hinanden. Der rådes derfor til at bruge gammeldags farvekridt i stedet for farvespray, når slagtedyrene mærkes op i stalden. Opdateret liste over krydsningsindeks I maj måned er krydsningsindekslisten blevet opdateret. Vi opfordrer til, at mælkeproducenter bruger sæd efter tyre, der står på side 1, da det giver de bedste krydsningskalve og mindst fødselshjælp. Find listen på landbrugsinfo.dk > Kvæg > Avl > Avlsværdital for malkekvæg > Hitliste med X-indekser - maj Lov om hold af kvæg fra 1. juli 2016 Kalve og ungdyr skal have børster. Kvæg arbejder dog på lempelse, så vent med opsætning til efter 7. juni. Når kalve og ungdyr er opstaldet i hold (dvs. 2 eller flere pr. hold), skal de have adgang til en børste/kost, som gerne må være stationær. Med stationær menes, at den ikke behøver at være roterende og må fx gerne være en kost, skruet op på væggen. Der er ingen krav om antal af børster/koste pr. dyr blot, at alle skal have adgang til at udføre hudpleje i holdet. Dette krav gælder både for handyr og hundyr. SEGES Kvæg arbejder stadig på en lempelse vedrørende krav om børster til hudpleje for kalve og ungdyr. Der skal være møde med FVST den 7. juni, og vi opfordrer derfor til at afvente opsætning af børster til sidst i juni Det kan være at der kommer en anden beslutning efter dette møde. Rettelse til Nyhedsbrev nr. 4 April 2016 I artiklen Udvikling i Dansk Slagtekalveproduktion i forrige nummer af Slagtekalvenyhedsbrevet har der sneget sig en fejl ind under foderomkostninger til de fem producenter, der nåede det højeste DB for gruppen i I tabellen står der, at foderomkostningerne har været 222 kroner pr. kalv. Det skal rettes til kroner per kalv.

8 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Sommerens Halmballemøde: Fra køer til kalve kan tomme stalde udnyttes til slagtekalve? Jørgen Frandsen overtog ejendommen i 2012 og besluttede sig for at bygge sengestalden om fra ca. 200 køer + kvier til slagtekalve. Jørgen producerer i dag slagtekalve om året, som hovedsagligt leveres til Dansk Kalv. Derudover driver han 330 ha jord, hvor der produceres kolbemajs til kalvene på 120 ha og salgsafgrøder på 210 ha. Tid og sted Torsdag den 30. juni 2016 kl hos: Jørgen Frandsen Esbølvej 45, 6893 Hemmet Pris 300 kroner person inklusiv forplejning Program Et kig rundt på ejendommen Præsentation af produktionstal Økonomi i Dansk Slagtekalveproduktion v/ Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Hvad skal der til for at gøre en malkekvægstald velegnet til slagtekalve, og hvad må det koste? v/ Bygningsrådgiver Anja Juul Freuendal, LMO Kaffe og Kage Kan Danmark dække behovet for ekstra spædkalve ved øget produktion? v/ Slagtekalverådgiver Per Spleth, DLBR Slagtekalve Afsætningsmuligheder for Dansk kalvekød v/ Ejvind Kviesgaard, DC Beef Tilmelding Tilmelding skal ske ved henvendelse til Susanne Bach Frandsen på eller tlf: Tilmeldingsfrist fredag den 24. juni DLBR Slagtekalve er arrangør. Workshops i brug af IT-værktøjer til slagtekalve Workshoppen er for dig, som bl.a. ønsker at bruge DMS alene og/eller Agrosoft Beefvision til at få et overblik over din produktion og produktionseffektiviteten i din slagtekalvebesætning. På workshoppen vil du blive præsenteret for funktionerne i det nye DMS og bl.a. lære at håndtere registrering i programmet i praksis. Vælger du endvidere at koble brugen af DMS sammen med Agrosoft BeefVision, lærer du at udarbejde egne effektivitetsopgørelser og at udarbejde egne analyser på enkeltdyrsniveau. Du bliver guided igennem de mange muligheder, som både DMS og Agrosoft BeefVission giver dig som professionel slagtekalveproducent. Kun 20 deltagere pr. workshop Der er en begrænsning på 20 deltagere pr. workshop, hvorfor tilmelding vil fungere efter først til mølle princippet. Behov for lån af pc skal meddeles ved tilmelding. Program Kaffe DMS - Modul frokost Agrosoft BeefVision- Modul 2 Pris Pris for DMS workshop: kroner *(750 kr.) Pris for Agrosoft BeefVision workshop: kroner *(750 kr.) Pris for både DMS og Agrosoft BeefVision : kroner *(1.400 kr.) * for efterfølgende deltagere fra samme bedrift. DLBR Slagtekalve er arrangør. Sted og tilmelding Mandag den 13. juni 2016, på LMO, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tilmeldingsfrist mandag den 6. juni 2016 til kurset i Viborg på eller Mandag den 27. juni 2016, Syddansk Kvæg, Billundvej 3, 6500 Vojens Onsdag den 29. juni 2016, Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tilmeldingsfrist mandag den 20. juni 2016 til kurset i Vojens og Vissenbjerg på eller DLBR Slagtekalve Maj 2016 Redaktion: Kirsten Marstal, Opsætning og grafik: Chr. Christensen, ISSN: Per Spleth Teamleder SEGES Agro Food Park Århus N T M E Terese Myhlendorph Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark Holstebro T M E

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 BLIV SKARP TIL AT BRUGE - DMS TIL REGISTRERING

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf. Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter Business Check SLAGTEKALVE 2015 Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter Business Check SLAGTEKALVE 2015 FORORD Ved at bruge Business Check-værktøjerne

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Kalveleverandør kontrakt

Kalveleverandør kontrakt 3. maj 2016 Kalveleverandør kontrakt - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En kalveleverandør kontrakt er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet mellem mælkeproducenten

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.700 stk. Notering = uændret Tilførslen af

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO.

der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2015 Sommerudflugt med DLBR Slagtekalve Årets sommerudflugt afholdes tirsdag d. 23. juni 2015 fra kl. 9.30 15.00 Vi mødes hos slagtekalveproducent Bent Askholm,

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016

Læs mere

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16 Markedsnyt 07-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Afregningspriser

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...

Læs mere

Eksporten til Sydeuropa er stabil og karakteriseres fortsat som rolig.

Eksporten til Sydeuropa er stabil og karakteriseres fortsat som rolig. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 44/17 01-11-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.0 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 14/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 14/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 14/17 05-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.900 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning til ungdyr i DLBR NorFor Foderstyring. Med DLBR

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om: Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup Baggrund og formål I 2001 viste

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Kalvedødelighed i DK 2004-2017 1 Kalvedødelighed Diarré er

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig.

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/13 Markedsnyt -12-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Priser og produktionstal for oksekød

Læs mere

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 FarmTest KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER Kropsmål og vægt på jerseykvier FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17-03-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Efter sidste

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0

- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 46/17 15-11-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.800 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Benchmarking på produktionsform

Benchmarking på produktionsform DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 - Juni 2016 Benchmarking på produktionsform Opgørelse over produktionsresultater for 2015 viser et dækningsbidrag for både Dansk Kalv og ungtyre, der ligger omkring 400

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4

- I pct. af ugen før ,7 101,4 101,3 102,8 100,7 - I pct. af samme uge sidste år ,2 104,9 105,0 110,1 108,4 Oksekød Nr. 34/12 Markeds nyt. august 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = + øre/kg for hundyr Fornuftig afsætningssituation

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 42/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 42/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 42/17-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 28/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 28/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. /16 Markedsnyt 13-07-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.0 stk. Afregningspriser = faldende

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 08/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 08/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 08/17-02-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.500 stk. Notering = stigning Der ventes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere