Faktorer med betydning for dine produktionsresultater

Transkript

1 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2016 Faktorer med betydning for dine produktionsresultater DLBR Slagtekalve har udvidet benchmarkingen for 2015 med producentinterviews om management, opstaldning og fodring. Det har gjort det muligt at undersøge, hvad der i praksis kan have betydning for produktionsresultaterne. Af Annedorte Jensen, erhvervspraktikant & Terese Myhlendorph-Jarltoft, slagtekalverådgiver Vores benchmarking i slagtekalvebesætninger har hidtil bygget på rene produktionstal (se Nyhedsbrev nr. 4, 2016). Disse tal viser udvikling og gennemsnit for de medvirkende producenter. Tal som er rigtig brugbare, når I skal se, hvordan jeres bedrift ligger i forhold til andre. Vi har dog savnet at få koblet betydningen af management, fodring og staldsystemer på disse data, så vi i praksis kan anvende værktøjer fra benchmarkingen til at hæve niveauet for danske slagtekalveproducenter. DLBR Slagtekalve har i år udvidet benchmarkingen for I alt 38 slagtekalveproducenter er interviewet og har besvaret en række spørgsmål omkring management, opstaldning og fodring. Disse informationer har gjort det muligt at undersøge, hvad der i praksis kan have betydning for produktionsresultaterne. Det er vigtigt at understrege, at data ikke er analyseret statistisk, og at de sammenhænge, vi ser, kan være påvirket af flere forskellige faktorer. Tre af de 38 producenter fik i 2015 slagtet mere end 10 pct. krydsningskalve. For at analysen er så retvisende som muligt, indgår disse producenter ikke i analysen, da den høje andel af krydsningskalve vil påvirke tilvækst og form. Management omkring indsætning, mælkefodring og fravænning har betydning for tilvækst og dødelighed De enkeltfaktorer, der har betydning for bruttotilvækst og dødelighed fremgår af figur 1+2. Den højeste bruttotilvækst er kendetegnet for de producenter, der har flere end 5 pct. krydsningskalve, tildeler mere end 5 liter mælk pr. dag over to fodringer, indsætter kalve i hold af max 8 kalve og/eller fravænner ved vægt (75 kg). Herudover ses en højere tilvækst hos de producenter, der har kalve opstaldet i sengebåse i slutfedningsperioden, og som flytter kalvene max to gange efter indsætning. Den laveste dødelighed ses hos de producenter, der fodrer manuelt frem for brug af sutteautomater, har hold med max 8 kalve, og/eller hos producenter, der fravænner efter vægt og ikke alder og fravænner over minimum en uge. Derudover ses en sammenhæng mellem døde-

2 lighed og opstaldning, hvor producenter med kalve på dybstrøelse og/eller producenter, som opstarter kalve i udendørs hytter og max flytter kalvene to gange efter indsætning har en lavere dødelighed. Betydning af staldsystem og fravænningsstrategi ift. form og DB Når vi kigger på faktorer af betydning for form og dækningsbidrag (DB) pr. kalv (figur 3 + 4)ser vi, at formen bl.a. er påvirket af andelen af krydsningskalve, opstaldning og fravænningsstrategi. Som nævnt tidligere er én faktor alene ikke afgørende for det samlede produktionsresultat, og forskellen på opstaldning (dybstrøelse vs. sengebåse) er derfor ikke ensbetydende med, at det er bedre at have det ene frem for det andet. Trods en højere form hos kalve på dybstrøelse ender producenterne med et lavere DB pr. kalv i forhold til de producenter, der har kalve på spaltegulv, pga. større omkostninger til strøelse. Ligeledes ses en sammenhæng mellem staldsystem og forbrug af mælkepulver, hvor producenter med kalve på dybstrøelse anvender mere mælkepulver pr kalv, hvilket også kan være en del af forklaringen på forskelle i form og DB pr. kalv for de to opstaldningssystemer. Størstedelen af de producenter, som anvender en vallebaseret mælkeerstatning opnår en højere klassificering, sammenlignet med de producenter, der anvender skummetmælksbaseret mælkepulver. Én fravænningsstrategi er bedre end ingen Fire af de 38 producenter fravænner ikke efter vægt eller alder, men når de fornemmer, at kalvene æder nok kraftfoder. Den manglende strategi er ikke nødvendigvis altafgørende for resultatet, men disse producenter ligger lavere mht. tilvækst, form, DB pr kalv og har en højere kalvedødelighed ved sammenligning med de re- sterende producenter. Resultatet understreger vigtigheden af systematik, præcision og af at have en fast fravænningsstrategi for sine kalve. En strategi er altså bedre end ingen strategi, og ved at have en fast fravænningsstrategi er det nemmere for alle medarbejdere at vurdere, hvorvidt kalvene er klar til at blive fravænnet eller ej. Ejer og medarbejder opnår herved en fælles forståelse for proceduren. Individuel benchmarking - et godt overblik til dig og din bank Brug tabellerne i benchmarkingen (se også benchmarkingen i vores nyhedsbrev nr. 4) til at se, hvordan du ligger i forhold til gennemsnittet inden for din fodringsstrategi. Ønsker du at få udarbejdet et individuelt benchmarkingprodukt, der tager udgangspunkt i lige præcis din produktionsform, din fodringsstrategi, dine resultater samt dine fokusområder, er du velkommen til at kontakte DLBR Slagtekalve. En individuel benchmarking er et rigtig godt produkt at fremvise til banken. Flere krydsningskalve Holdstørrelse 8 Ingen sammenblanding af kalve mellem leverandører ved indgang Fravænning efter vægt Fravænning ved 75 kg Sengebåse Holdstørrelse 8 Ingen sammenblanding af kalve mellem leverandører ved indgang Indsætter kalve med mere end 14 dages mellemrum Fravænning efter vægt Fravænning over en uge eller længere Dybstrøelse Udendørs kalvehytter 2xmælk/dag > 5 L mælk/dag Højeste Bruttotilvækst Max 2 flytninger efter indsætning Mælkefodring i skåle/trug Laveste dødelighed Max 2 flytninger efter indsætning Figur 1 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på bruttotilvæksten Figur 2 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på kalvedødeligheden Holdstørrelse 20 Fravænning ved 75 kg Fravænning ved 7 uger Holdstørrelse > 20 Sammenblanding af kalve mellem leverandører ved indgang Indsætter kalve hver 14. dag Fravænning ved kg Fravænning ved 7 uger Fravænning over en uge eller længere Flere krydsninger Dybstrøelse Mælkefodring i skål/trug Sengebåse Udendørs kalvehytter Vallebaseret mælkeerstatning Højeste form Max 2 flytninger efter indsætning Max 5 L mælk pr. dag Højeste DB Max 2 flytninger efter indsætning Figur 3 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på klassificeringen Figur 4 Enkeltfaktorer der har en positiv effekt på dækningsbidraget

3 Danske erfaringer med tubeventilation Tubeventilation i slagtekalvebesætninger forbedrer luftkvaliteten mærkbart, men har ikke samme overbevisende effekt på sundheden, som i malkekvægsbesætninger. Tubeventilation kan ikke kompensere for mangelfulde forhold. Dyrlæge Henrik L. Martin, SEGES Tubeventilation har gennem de sidste 5-10 år vundet stor udbredelse i amerikanske kalvestalde. Anlæggene har medført markante sundhedsmæssige forbedringer. Derfor var det også med store forhåbninger, at ideen blev hjembragt til Danmark i Der er blevet opsat ca anlæg i Danmark. De fleste i slagtekalvestalde, - resten i kalveafsnit i mælkeleverende besætninger. Mange slagtekalveproducenter har udvist interesse for den nye type ventilationsanlæg. Det er naturligt, da luftvejsinfektioner udgør de helt dominerende sygdomsproblemer i denne produktionsgren. Minimering af problemerne med lungebetændelse og mellemørebetændelse vil kunne medføre en væsentlig produktionsfremgang på de fleste bedrifter. Tubeventilation kan forbedre luftkvaliteten, men ikke kompensere for overbelægning eller højt smitteniveau som følge af sammenblanding af mange dyr med forskellig sundhedsstatus. De foreløbige erfaringer En del af de mælkeproducenter, der har opsat tubeventilation, har oplevet betydelige forbedringer af sundheden med kraftig reduktion i forekomsten af luftvejsinfektioner og fald i dødeligheden. Resultaterne af den forbedrede ventilation i slagtekalvestaldene har ikke vist den samme overbevisende effekt. Den typiske erfaring fra slagtekalvebesætningerne er, at ventilationsanlæggene forbedrer luftkvaliteten mærkbart. Det er tydeligt målbart, at luftens indhold af bakterier og andre mikroorganismer falder, når der installeres tubeventilation. En del besætninger har også oplevet sundhedsmæssige forbedringer. Det kan være lavere dødelighed, færre syge kalve eller færre alvorlige tilfælde af lungebetændelse. I mange tilfælde er der set klare forbedringer i en periode, men det har vist sig svært at fastholde forbedringerne over længere tid. Bedst hos mælkeproducenter med lav belægningsgrad De bedste resultater med tubeventilationen er set i mælkeleverende besætninger med relativ lav belægningsgrad. De sundhedsmæssige forbedringer er uden tvivl slået bedre igennem i besætninger med mere end 3 m² pr. kalv. Situationen er næsten altid mindre kompliceret på en malkekvægsbedrift, hvor kalvene er af egen avl og sammenblanding af dyr med forskellig sundhedsstatus let kan begrænses. Til gengæld er indsættelsen af nye kalve gerne mere kontinuerlig, og aldersspredningen blandt ungdyrene kan være større end i indsætterstalden hos slagtekalveproducenten. Udskyd sammenblanding Udfordringerne i forhold til at begrænse sammenblanding af kalve i indsætterstalden er store hos mange slagtekalveproducenter, men det er nok værd at arbejde på forbedringer på dette område. Større leverandørbesætninger giver bedre mulighed for at undgå sammenblanding af tyrekalve fra forskellige besætninger. Jo mindre indsætterhold, jo lettere er det. Hvis sammenblanding kan udskydes til 4 uger efter indsættelse, er der stor sandsynlighed for, at smittespredning kan reduceres voldsomt. Det er vigtigt, at der er en god sektionering med faste barrierer, der forhindrer kontakt mellem holdene. Belægningsgrad er afgørende for luftkvaliteten Uanset øvrige opstaldnings- og pasningsforhold er belægningsgraden helt afgørende for luftkvaliteten i stalden. Og der er en direkte sammenhæng mellem luftkvaliteten og forekomsten af luftvejsinfektioner. Der bør under alle omstændigheder være mindst 3 m² liggeareal pr. kalv i alle dybstrøelsesafsnit - selv til de mindste kalve. Øges arealet til 4 m² eller mere pr. kalv, opnås en væsentlig forbedring af luftkvaliteten. Tilsvarende skal der være mindst 17 m³ luft i stalden pr. kalv. Det er næsten umuligt at kompensere for en højere belægning med et rimeligt ventilationsanlæg. Øges belægningen med 10 pct., skal luftmængden fordobles for at bevare samme luftkvalitet. Hvis belægningen øges til det dobbelte, skal der omkring 10 gange så meget luft ind i stalden for at holde luftkvaliteten på samme niveau. Forudsætninger for effekt af tubeventilation Hvis du sikrer tilstrækkelig plads til kalvene; hvis du kan minimere sammenblanding af kalve, og hvis du er god til at opdage tidlige sygdomstegn og få behandlet hurtigt og til at isolere alvorligt syge kalve og kronisk syge kalve fra de øvrige dyr, så er der en god chance for, at du vil opleve en positiv effekt af supplerende tubeventilation. Hvis ikke du kan skabe disse forhold, så drop tanken om tubeventilation. Det kan ikke kompensere for andre mangelfulde forhold.

4 Krydsningskalve: Kvier på 15,9 måneder opnår samme vægt som ungtyre på 12 måneder Hidtil har forsøgene med krydsningskalve ved DKC omfattet krydsningskalve af begge køn, slagtet ved enten 8 eller 12 måneder. Nu er der også slagtet krydsningskvier ved 15,9 måneders alderen for at fastlægge tilvækst og foderudnyttelse. Resultaterne viser, at kvier på 15,9 måneder opnår samme vægt som ungtyre på 12 måneder. Af Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Der sker en fortsat stigning i anvendelsen af sæd fra kødkvægstyre i malkekvægholdet. I 2015 blev der anvendt over sæddoser. Der er altså omkring krydsningskalve til rådighed for kødproduktion. Indtil nu har der været en begrænset anvendelse af kønssorteret sæd, så derfor er der både krydsningstyre og krydsningskvier, der skal fedes op. Af de sæddoser er de anvendt til Jerseykøer. Det betyder, at der er ca Jersey (JER) krydsningskvier, der skal opfedes. Når Jersey krydsningskvier nævnes her, er det fordi disse passer mindre godt til de nuværende afregningskoncepter, og fordi deres vækstevne er væsentligt mindre end fx Holstein (DH) krydsningskviers. Indtil nu har vores forsøg omfattet krydsningskalve af begge køn slagtet ved enten 8 måneder (kalvekød) eller 12 måneder, men i år har vi gjort et indledende forsøg med at slagte krydsningskvier ved 15,9 måneders alderen. Kvier opnår en højere afregningspris, når de slagtes før 16 måneder. Formålet var at fastlægge tilvækst og foderudnyttelse i perioden 12 til 15,9 måneder samt se på slagtekroppens form og fedme. Produktion af 12 mdr. krydsningskalve Der er henover to årgange produceret ca. 100 stk. 12 måneders slagtekalve på Danmarks Kvæg-forskningscenter (DKC). Som kontrolgruppe er indgået Holstein tyre (DH). Som kødkvæg (KØD) har der været anvendt Blåkvæg og Limousine-tyre. Følgende 4 krydsningskombinationer har indgået: DH x KØD tyre, DH x KØD kvier, JER x KØD tyre og JER x KØD kvier. Kalvene er indkøbt ved 3 ugers alderen. Alle 5 kategorier er fodret ens fra indsættelse til 12 måneder. Der er lavet individuel foderregistrering fra 4 til 12 måneder og på kvierne også fra 12 til 15,9 måneder. DH x KØD tyre har vokset mest. og JER x KØDkvier mindst, mens DH x KØD kvier og JER x KØD tyre har vokset på niveau med DH tyre. Foderudnyttelsen er ca. 15 pct. dårligere for kvierne end for tyrene, og især fra 8 til 12 måneder forringes kviernes foderudnyttelse markant. Krydsningstyrene har bedre foderudnyttelse end DH tyre, og måles det som nettofoderudnyttelsen - dvs. foder i forhold til slagtekrop - er den væsentligt forbedret. Krydsningstyre og -kvier har i alle tilfælde en bedre EUROP form klassificering og dermed en højere kilopris for slagtekroppen. Vores forsøg og de nuværende afregningspriser viser, at man kan regne med ca kr. højere afregning for en DH x KØD tyr og ca kr. højere afregning for en JER x KØD tyr sammenlignet med en renracet DH tyr, når alle er slagtet ved 12 måneder. Det skyldes såvel den større slagtekrop som den bedre EUROP form, og at 7 ud af 10 DH x KØD tyre og de 4 ud af 10 JER x KØD tyre opnåede kødkvægstillæg på 1,50 kr. pr. kg (dvs. EUROP form over 7,5), hvilket ingen renracede DH tyre kan opnå. Produktion af 15,9 mdr. krydsningskvier I er krydsningskvierne opfodret intensivt indtil 12 måneder og blev så skiftet over på en mindre energirig ration i de sidste 4 måneder før slagtning ved 15,9 måneder. Med denne fodring ville vi sikre, at kvierne ikke blev for fede til slagtning (EUROP fedme maksimum = 4) og samtidig undersøge, hvordan deres tilvækst og foderudnyttelse blev i de sidste 4 måneder. Planen var desuden, at krydsningskvierne ved 15,9 måneder skulle veje det samme som de tilsvarende krydsningstyre ved 12 måneder. Kvierne voksede ca. 800 g/dag - JER x KØD kvier ca. 50 g/dag mindre end DH x KØD kvier over den 4 måneders periode. 15,9 måneders kvier eller 12 mdr. tyre? Ved slagtning var deres levende vægt ret tæt på de tilsvarende tyres. Dvs. ca. 575 kg for DH x KØD og ca. 515 kg for JER x KØD kvierne. Hvis vi ser på tværs af de to moderracer, og kun sammenligner tyre ved 12 måneder med kvier ved 15,9 måneder, så var kviernes slagteprocent ca. 2-3 procent-enheder lavere, EUROP formen 0,8 lavere, EUROP fedme godt 1 højere (3,8 mod 2,7) og kg-prisen ca. 70 øre lavere. Det gav alt i alt en afregningspris, der var ca. 600 kr. lavere for de 15,9 måneder gamle kvier sammenlignet med de 12 måneder gamle tyre. 15,9 måneders kvier eller 12 mdr. kvier? Skal kvierne så leveres ved 15,9 eller 12 måneders alderen? I praksis vil svaret afhænge af flere forhold i besætningen og afregningsprisen m.m. Når vi sammenlignede kvierne ved 15,9 måneder med kvierne ved 12 måneder, fandt vi, at slagtekroppen var øget med ca. 30 kg for DH x KØD og ca. 45 kg for JER x KØD kvierne, og at den samlede afregning var steget med knap kr. for DH x KØD og med kr. for en JER x KØD kvie. Marginalt betragtet skal man altså se på, om der er økonomi i at få kr./ dag til foder, opstaldning og pasning mm.

5 Praktisk brug af punktvejninger Kresten Bjerre på Fyn bruger punktvejninger som styringsværktøj med godt resultat. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Figur 1 viser vejedata fra slagtekalveproducent Kresten Bjerre fra Fyn. Kresten og hans medarbejdere benytter punktvejninger som et aktivt styrringsværktøj i hverdagen. Kresten har sat et mål om at opnå en bruttotilvækst på gram pr. dag på bedriften. For at kalvene kan opnå denne bruttotilvækst, skal de følge den marginale tilvækstkurve, som angives ved den stiplede sorte linje i figur 1. Seks punktvejninger fra uge 50 i 2015 (røde punkter) viste, at mellemkalvene i gennemsnit lå under den ønskede marginale tilvækstkurve, hvorfor der blev foretaget nogle ændringer i fuldfoderblandingen til denne gruppe. To af fire efterfølgende punktvejninger i uge 6 i 2016 (blå Figur 1. Den marginale tilvækst ved tre punktvejninger i hhv. uge 50 i 2015 og uge 6 og 8 i 2016 hos slagtekalveproducent Kresten Bjerre. Hvert punkt repræsenterer ét hold kalve. Punkterne er plottet ind på den marginale tilvækstkurve, der passer til et ønsket mål om en bruttotilvækst på gram per dag. punkter) viste, at de igangsatte tiltag, som var målrettet mellemkalvene, havde effekt. Holdet med store kalve så i uge 6 ikke ud til at have nået at kompensere for den ringere fodring op til uge 50. Samtidig viste én punktvejning i uge 6 også, at småkalvene voksede i underkanten af målet, hvorfor der øjeblikkeligt blev igang- sat et par gode tiltag ved småkalvene. Fire punktvejninger i uge 8 i 2016 (grønne punkter) viste god effekt af alle de igangsatte tiltag, og at alle hold kalve nu opfyldte den ønskede marginale tilvækst, der kræves for at nå bruttotilvæksten på g pr. dag. Fleksibel bom afværger skader på kalvene Slagtekalveproducent Steffen Schmidt har for nyligt investeret i nyt inventar til en af hans kalvebokse med dyb bund. Som det ses på billedet herunder, kan den øverste bom svinges op og ned, afhængig af måttens tykkelse. Er boksen nymuget, svinges bommen ned og forhindrer, at kalve sætter sig fast under inventaret. Er boksen ved at være fyldt godt op med møg, svinges bommen op og forhindrer, at kalve hænger sig på inventaret. Inventaret er købt ved Staldmægleren og koster 2000 kr. for en låge på 4-5 meter.

6 Stadig faldende EUROP formklasse på slagtekalve fra malkekvæg EUROP formklassificering falder. Det betyder, at flere Dansk Holstein-kalve ikke kan opfylde kravet til Dansk Kalv. Det anbefales at afregne kalve efter vækstindeks. EUROP formklassificering falder stadig hos slagtekalve fra malkekvæg Dansk Holstein og RDM. Det kan skyldes genetik, miljø, slagtevægt, tilvækst, fodring, sundhed osv. Avlsfolkene på SEGES har beregnet, at cirka en tredjedel skyldes avl/genetik og resten miljø, fodring, vægt og andet. Afregn kalve efter vækstindeks Tallene er hentet fra alle slagtede kalve i kvægdatabasen. De sidste 3 år er formklassen faldet fra 3,62 til 3,48 hos DH under 10 måneder og hos RDM fra 4,34 til 4,16 - selv om den daglige tilvækst er steget, og slagtevægten er steget lidt. Det er med andre ord svært at se, hvordan vi kan løse denne udfordring uden at kigge på genetikken. Vi råder derfor til, at indkøbte kalve afregnes efter vækstindeks, som nu kan gøres i DMS dyreregistrering. Større interesse for kombinationsracer Faldet i formklassificering betyder, at flere DH kalve ikke kan opfylde kravet til Dansk Kalv. Det gør, at vi er mere interesserede i kalve af kombinationsracer som Fleckvieh og Montbeliard, der ligger på 4-5 i form og i krydsningskalve af kød-malkeracer, som oftest ligger over 6 i form. Færre køer og kalve aflives korrekt Et stigende antal af kvægbrugere glemmer, at korrekt aflivning omfatter afblødning af dyret efter bedøvelse med boltpistol. Kirsten Marstal, SEGES Det går desværre den forkerte vej, når man ser på andelen af køer og kalve, som aflives korrekt med boltpistol og efterfølgende afblødning. SEGES seneste opgørelse fra april måned viser, at andelen af køer, som ikke var afblødt, lå på 3,5 pct. Dermed er der tale om mere end en fordobling siden den tilsvarende opgørelse i oktober, hvor der var tale om 1 pct. Og det ser ikke meget bedre ud for kalvenes vedkommende. Her viser opgørelsen, at hele 8 pct. ikke var afblødt mod 4,6 pct. i oktober måned. Jeg synes det er utroligt skuffende, lyder det fra dyrlæge Peter Raundal, SEGES. Jeg har svært ved at tro, at det bunder i uvidenhed. Enhver kvægbruger i dagens Danmark bør vide, at boltpistolen kun bedøver, hvorfor efterfølgende afblødning er obligatorisk, siger Peter Raundal. Siden de halvårlige opgørelser begyndte i 2010, er antallet af ikke korrekt aflivede køer og kalve ellers faldet nogenlunde støt kun med enkelte små stigninger. Ejere får direkte besked Opgørelsen sker som led i et projekt, der skal sikre dyrevelfærden - også i forbindelse med aflivning. SEGES foretager således jævnligt stikprøver om korrekt aflivning på køer og kalve, der indleveres til DAKA. Dyreejere, der har indleveret ikke-korrekt aflivede dyr får direkte besked. Selvdøde dyr indgår ikke i statistikken. Sådan gør du: 1. Placer boltpistolen rigtigt Pres boltpistolen fast ind mod dyrets pande. Det rigtige sted er, hvor en linje trukket fra venstre hornanlæg til højre øje, og en linje trukket modsat, krydser hinanden, som vist på tegningen. Hjælp til handlingsplan for lavere dødelighed? Tegninger: Birgit Agner Petersen Korrekt aflivning 2. Læg det rigtige snit Straks efter du har skudt dyret i panden med boltpistolen, skal du aflive det ved at lægge et snit i halsen med en skarp slagtekniv. Du skal lægge snittet på tværs af undersiden af halsen, lige bag ved kæbegrenene. Snittet skal være så bredt og dybt, at halsens pulsårer overskæres, så dyret afbløder og dør. Producenter af Dansk Kalv skal gerne holde sig under landsgennemsnittet for dødelighed af kalve i perioden dage. Landsgennemsnit er pt 7,6 pct. Hvis man ligger over landsgennemsnittet, skal der udarbejdes en handlingsplan med henblik på at sænke dødeligheden. DLBR Slagtekalve kan hjælpe med udarbejdelsen.

7 Den aktuelle fodersituation En stor del af slagtekalveproducenterne har indgået kontrakt på foder her i april og maj måned. Det ser ud til være fornuftigt, da proteinfodermidler er steget en del i pris. Sojaskrå var nede i ca. 240 kr. men er nu oppe på godt 300 kr. pr 100 kg. Rapsskrå var nede i 175 kr. men, er nu oppe på ca 200 kr. Kornprisen er stadig lav, og der forventes priser på ca. 100 kr. indtil ny høst. Når der bruges valset korn, opfordrer vi altid til, at få analyseret kornet for protein, så foderrationen kan optimeres korrekt. I 2016 må der gødes lidt mere i kornmarken, og vi har en forventning om, at proteinindholdet herved kan hæves i det høstede korn. Der er lavet beregninger, der viser, at protein bør stige med ca. 0,5 til 1 pct. og med + 6 pct. i udbytte ved 16 pct. mere N-gødning. Vi har set meget lave proteinindhold i korn de seneste år, og vi håber, at vi vil se en stigning i I tabellen er beregnet tre foderrationer med valset korn og KalveT for at vise, hvad det betyder for andelen af proteinkilden. Foderrationer til slagtekalve med forskellig protein i korndel Plan i kg 3 foderrationer med samme energi og protein niveau 8 % protein i byg 9% protein i byg 10% protein i byg Valset byg 120 kr pr 100 kg 5,00 5,2 5,40 KalveT 30 % prot 200 kr pr 100 kg 2,75 2,52 2,30 Byghalm 0,85 0,85 0,85 Roepiller 120 kr/100 kg 0,33 0,33 0,33 Pris pr FE i ration 1,58 1,55 1,52 Hvis kornprisen er den samme om der er 8 el 10 % protein i, så er kan foderration laves 6 øre billigere pr FE ved 10 % protein i korn end ved 8 % Pas på med farvespray før slagtning En del producenter opmærker kalve med farvespray umiddelbart før slagtning, fx ved vejning, så man kan sortere de kalve fra, der er klar til slagtning. Et slagteri oplever imidlertid jævnligt, at de modtagne slagtedyr har røde tunger, hvor tungerne må kasseres. Det skyldes, at dyrene slikker på hinanden. Der rådes derfor til at bruge gammeldags farvekridt i stedet for farvespray, når slagtedyrene mærkes op i stalden. Opdateret liste over krydsningsindeks I maj måned er krydsningsindekslisten blevet opdateret. Vi opfordrer til, at mælkeproducenter bruger sæd efter tyre, der står på side 1, da det giver de bedste krydsningskalve og mindst fødselshjælp. Find listen på landbrugsinfo.dk > Kvæg > Avl > Avlsværdital for malkekvæg > Hitliste med X-indekser - maj Lov om hold af kvæg fra 1. juli 2016 Kalve og ungdyr skal have børster. Kvæg arbejder dog på lempelse, så vent med opsætning til efter 7. juni. Når kalve og ungdyr er opstaldet i hold (dvs. 2 eller flere pr. hold), skal de have adgang til en børste/kost, som gerne må være stationær. Med stationær menes, at den ikke behøver at være roterende og må fx gerne være en kost, skruet op på væggen. Der er ingen krav om antal af børster/koste pr. dyr blot, at alle skal have adgang til at udføre hudpleje i holdet. Dette krav gælder både for handyr og hundyr. SEGES Kvæg arbejder stadig på en lempelse vedrørende krav om børster til hudpleje for kalve og ungdyr. Der skal være møde med FVST den 7. juni, og vi opfordrer derfor til at afvente opsætning af børster til sidst i juni Det kan være at der kommer en anden beslutning efter dette møde. Rettelse til Nyhedsbrev nr. 4 April 2016 I artiklen Udvikling i Dansk Slagtekalveproduktion i forrige nummer af Slagtekalvenyhedsbrevet har der sneget sig en fejl ind under foderomkostninger til de fem producenter, der nåede det højeste DB for gruppen i I tabellen står der, at foderomkostningerne har været 222 kroner pr. kalv. Det skal rettes til kroner per kalv.

8 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Sommerens Halmballemøde: Fra køer til kalve kan tomme stalde udnyttes til slagtekalve? Jørgen Frandsen overtog ejendommen i 2012 og besluttede sig for at bygge sengestalden om fra ca. 200 køer + kvier til slagtekalve. Jørgen producerer i dag slagtekalve om året, som hovedsagligt leveres til Dansk Kalv. Derudover driver han 330 ha jord, hvor der produceres kolbemajs til kalvene på 120 ha og salgsafgrøder på 210 ha. Tid og sted Torsdag den 30. juni 2016 kl hos: Jørgen Frandsen Esbølvej 45, 6893 Hemmet Pris 300 kroner person inklusiv forplejning Program Et kig rundt på ejendommen Præsentation af produktionstal Økonomi i Dansk Slagtekalveproduktion v/ Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Hvad skal der til for at gøre en malkekvægstald velegnet til slagtekalve, og hvad må det koste? v/ Bygningsrådgiver Anja Juul Freuendal, LMO Kaffe og Kage Kan Danmark dække behovet for ekstra spædkalve ved øget produktion? v/ Slagtekalverådgiver Per Spleth, DLBR Slagtekalve Afsætningsmuligheder for Dansk kalvekød v/ Ejvind Kviesgaard, DC Beef Tilmelding Tilmelding skal ske ved henvendelse til Susanne Bach Frandsen på sbf@seges.dk eller tlf: Tilmeldingsfrist fredag den 24. juni DLBR Slagtekalve er arrangør. Workshops i brug af IT-værktøjer til slagtekalve Workshoppen er for dig, som bl.a. ønsker at bruge DMS alene og/eller Agrosoft Beefvision til at få et overblik over din produktion og produktionseffektiviteten i din slagtekalvebesætning. På workshoppen vil du blive præsenteret for funktionerne i det nye DMS og bl.a. lære at håndtere registrering i programmet i praksis. Vælger du endvidere at koble brugen af DMS sammen med Agrosoft BeefVision, lærer du at udarbejde egne effektivitetsopgørelser og at udarbejde egne analyser på enkeltdyrsniveau. Du bliver guided igennem de mange muligheder, som både DMS og Agrosoft BeefVission giver dig som professionel slagtekalveproducent. Kun 20 deltagere pr. workshop Der er en begrænsning på 20 deltagere pr. workshop, hvorfor tilmelding vil fungere efter først til mølle princippet. Behov for lån af pc skal meddeles ved tilmelding. Program Kaffe DMS - Modul frokost Agrosoft BeefVision- Modul 2 Pris Pris for DMS workshop: kroner *(750 kr.) Pris for Agrosoft BeefVision workshop: kroner *(750 kr.) Pris for både DMS og Agrosoft BeefVision : kroner *(1.400 kr.) * for efterfølgende deltagere fra samme bedrift. DLBR Slagtekalve er arrangør. Sted og tilmelding Mandag den 13. juni 2016, på LMO, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg Tilmeldingsfrist mandag den 6. juni 2016 til kurset i Viborg på eller sbf@seges.dk Mandag den 27. juni 2016, Syddansk Kvæg, Billundvej 3, 6500 Vojens Onsdag den 29. juni 2016, Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tilmeldingsfrist mandag den 20. juni 2016 til kurset i Vojens og Vissenbjerg på eller sbf@seges.dk DLBR Slagtekalve Maj 2016 Redaktion: Kirsten Marstal, kfm@seges.dk Opsætning og grafik: Chr. Christensen, cec@seges.dk ISSN: Per Spleth Teamleder SEGES Agro Food Park Århus N T M E psp@seges.dk Terese Myhlendorph Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark Holstebro T M E tja@hflc.dk