Seminar: "Elforbrug: Systemtjenester og prissignaler - Gevinst for marked og samfund?" Arrangeret af Energi Industrien og Energinet.

Transkript

1 Seminar: "Elforbrug: Systemtjenester og prissignaler - Gevinst for marked og samfund?" Arrangeret af Energi Industrien og Energinet.dk Velkomst v. Anders Stouge, Energi Industrien 7. juni 2006

2 Der er sket meget siden sidste år!

3 Elmarkedet i dag uden priselastisk elforbrug Markedspris på el Udbud Efterspørgsel Meget svingende priser Mere vindkraft MWh

4 Elmarkedet med prisfølsomt elforbrug Markedspris på el Udbud Efterspørgsel Meget mindre svingende priser Fleksibelt elforbrug via eksempelvis: - intelligente hårde hvidevarer - nødstrømsanlæg - Decentrale anlæg (naturgas og måske senere brint-baseret) Mere vindkraft MWh

5 Vindkraft og el-markedet i dag Større udfordringer i fremtiden Kilde: Energistyrelsen

6 Nogle fordele ved prisfølsomt elforbrug Mere stabilt elsystem som også skaber bedre investeringsvilkår - forholdet mellem afkast og risiko forbedres for "dem", der ønsker at investere i elmarkedets forskellige markedssegmenter. Større/bedre forsyningssikkerhed. Bedre ressourceudnyttelse - kan "undvære det marginale kraftværk". Mere optimal udnyttelse af elektricitet. Mulighed for øget integration af vindenergi. Muligheden for at sætte dagsorden for globale standarder og for at blive first mover på det globale marked for teknologi til prisfølsomt elforbrug.

7 Eksport af energiteknologi Danmark Indeks, 1996=100 Indeks, 1996= Energiteknologi og -udstyr Vareeksport i alt Kilde: Eurostat (Comext)

8 Velkomst og indledning v/ Anders Stouge, Energi Industrien i Dansk Industri Prisfølsomt elforbrug i et internationalt perspektiv (DRR-projektet) v/ Henrik Weldingh, Dansk Energi - Forskning og udvikling (DEFU) Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Schulze, Energistyrelsen Energinet.dk: Systemtjenester og priselastisk elforbrug v/ Henriette Hindrichsen, Energinet.dk Pause Igangværende danske projekter relateret til området Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet v/ Mikael Togeby, EA Energianalyse A/S FEEDBACK-motiveret elbesparelse i boligen v/ Anders Larsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Priselastisk elforbrug som reservekraft et demonstrationsprojekt i gartneribranchen v/ Leif Marienlund, Dansk Gartneri Markedsgørelse af forsyningssikkerhed v/ Peter Meibom, Forskningscenter RISØ Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien v/ Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Elforbrug som frekvensstyret reserve v/ Jacob Østergaard, Ørsted - DTU Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske brændselsceller v/ Per Balslev, Danfoss A/S Lagring af el ved anvendelse af Compressed Air Energy Storage v/ Brian Elmegaard, Energiteknik - DTU Spørgsmål og kommentarer til de igangværende projekter v/ Kim Behnke, Energinet.dk Afslutning v/ Jens Holst-Nielsen, Energi Industrien i Dansk Industri Frokost

9 Velkomst og indledning v/ Anders Stouge, Energi Industrien i Dansk Industri Prisfølsomt elforbrug i et internationalt perspektiv (DRR-projektet) v/ Henrik Weldingh, Dansk Energi - Forskning og udvikling (DEFU) Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Schulze, Energistyrelsen Energinet.dk: Systemtjenester og priselastisk elforbrug v/ Henriette Hindrichsen, Energinet.dk Pause Igangværende danske projekter relateret til området Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet v/ Mikael Togeby, EA Energianalyse A/S FEEDBACK-motiveret elbesparelse i boligen v/ Anders Larsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Priselastisk elforbrug som reservekraft et demonstrationsprojekt i gartneribranchen v/ Leif Marienlund, Dansk Gartneri Markedsgørelse af forsyningssikkerhed v/ Peter Meibom, Forskningscenter RISØ Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien v/ Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Elforbrug som frekvensstyret reserve v/ Jacob Østergaard, Ørsted - DTU Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske brændselsceller v/ Per Balslev, Danfoss A/S Lagring af el ved anvendelse af Compressed Air Energy Storage v/ Brian Elmegaard, Energiteknik - DTU Spørgsmål og kommentarer til de igangværende projekter v/ Kim Behnke, Energinet.dk Afslutning v/ Jens Holst-Nielsen, Energi Industrien i Dansk Industri Frokost

10 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Henrik Weldingh Dansk energi - forskning og udvikling

11 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Ønskerne til el(forsyning) Lokalt ønske: Billig Pålidelig Globalt hensyn: Anvendes hensigtsmæssig spar på den udnyt kapaciteten optimalt Produceres under miljøhensyn

12 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Løsninger Planøkonomisk: Samfundet sørger for det. Markedsøkonomisk Markedsmekanismerne får det til at ske Og det er den, der er valgt! Internationalt (regionalt) marked.

13 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Derfor er det internationale arbejde vigtigt og nødvendigt

14 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Prisfølsomt elforbrug-fleksibelt elforbrug Demand response På markedsvilkår: Hvordan får vi markedet i tale (svare)? Hvad er det, vi vil have det til at svare?

15 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? DR mål: Reducere forbrug.spare energi (reducere kwh) Af hensyn til miljø Ændre forbrug i tid (reducere kw) Af hensyn til netudnyttelsen Af hensyn til produktionskapaciteten ( For forbrugsreduktion ) For at få markedet til at fungere

16 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Demand response Hvor store er ressourcerne? Hvor langt kan vi nå alene ved prissignaler? Hvilke installationer m.v. kræves for at understøtte?

17 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Demand response International problemstilling? Internationalt er der er store forskelle mellem markedsvilkår Men.samme hovedproblemstillinger

18 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? G 8 G 8 mødet (Gleneagles, juni 2005): Energy saving Energy saving in industry WORK WITH IEA TO ASSESS Energy saving in the home PROMOTE IEA s 1 W initiative Ikke noget om DR

19 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? IEA

20 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? IEA IEA Agreement on Demand-Side Management

21 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XI: Time of Use Pricing and Energy Use for Demand Management Delivery Task XIII: Demand Response Resources (DRR)

22 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XI Time of Use Pricing and Energy Use for Demand Management Delivery Deltagere: UK, Fin, NL, S, DK, GR, ES Projektledelse: UK (EA-technology) Budget (totalt): Euro Tidsplan: 1. april 2004 til 1. April 2005

23 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task Xl Time of Use Pricing and Energy Use for Demand Management Delivery Fleksibelt elforbrug hos småforbrugere Hvordan kan man påvirke forbrug og forbrugsmønster hos Husholdninger? Småindustri, handel, service?

24 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XI Subtask 1: Elbesparelser, undlade at anvende et specifikt forbrug. Ændring af adfærd ved EUMF (End Use Monitoring and Feedback) Subtask 2 og Subtask 3: Overføre et specifikt forbrug til et andet tidspunkt.

25 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XI Subtask 2: Ændre forbrug/produktion i tid TOU tariffs Dynamic TOUpricing Real time TOUpricing Subtask 3: Demand Side Bidding, DSB: Markedsdrevet

26 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Subtask 1: EUMF Konklusion EUMF kan lede til ca. 10% besparelser Kræver (forbedrede) målere og display Økonomisk urealistisk, selv med signaturanalyser osv Med mindre apparaterne kommer med indbygget forbrugs-display

27 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Subtask 2, konklusion Kræver installationer. Samfundsøkonomisk er der ca kr. til rådighed pr. husstand(!?) Elvarme/el-vandvarme er det bedst egnede forbrug Øgning af forbrug overvejedes ikke.

28 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Subtask 3, Nøgleproblemer Aggregering Profilafregning Hvordan sikre, at forbruget er til rådighed? Hvordan konstatere, at forbruget er blevet reduceret?

29 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XI Svært at se nogen elbesparelse i subtask 2 og 3

30 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XI..fortsættelse Subtask 4: Kvantificering af brugerinteressen. Mulighed for anvendelse af profilafregningssystemer, forslag til nye systemer Subtask 5: Metoder til fastlæggelse af forbrug til rådighed og ændret. Udvikle et system med ovenstående, der kan accepteres af forbrugeren

31 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XIII, DRR Demand Response in Liberalised Electricity markets

32 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XIII, DRR Deltagere: Aus, Ca, Dk, Fin, I, Jap, Ko, Nl, No, Es, S, US (Oa) Tidsplan:

33 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XIII, objectives 1: Deltagervis kortlægning af de ressourcer der er til rådighed eller kan bringes i spil for demand response. 2: Opstilling af realistiske mål for mulighederne i Demand Response. 3: Mobilisere de nødvendige tekniske og analytiske ressourcer for at støtte implementering af DR prgr. og for at vurdere deres effekt.

34 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Task XIII DRR Hovedresultat: En vejledning i at etablere priselastisk elforbrug, baseret på en række specifikke rapporter og hjælpeværktøjer (databaser, modeller), altså : En Håndbog

35 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Håndbogen: Project background Getting started DR ressource base Market potential DR valuation DR technologies Market barriers and solutions Drafting the business plan Workgroups Appendices

36 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? De danske målsætninger At vurdere værdien af DR ift. Forsyningssikkerhed Markedsmagt Driftsoptimering Identificere størrelsen af værdier af DR, som p.t. ikke opfanges af markedsprisen, og vurdere hvordan disse kan gøres tilgængelige i markedet Opstille forretningsmodeller for DR projekter og vurdere kasseregnskab for de involverede aktører Identificere barrierer for DR og give forslag til at overvinde disse, hvor det er cost-effektivt for elforbrugere og elhandlere

37 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? To danske cases: Forbrugsreduktion i husholdning som reserver Forbrugsreduktion i detailhandelen som reserver

38 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? EU

39 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Efflocomfficiency and load impacts of commercial development in competitive markets

40 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Energy efficiency and load impacts of commercial development in competitive markets

41 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Energy efficiency and load impacts of commercial development in competitive markets

42 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Energy efficiency and load impacts of commercial development in competitive markets

43 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? EFFLOCOM Solutions to remove barriers to energy efficiency through research on customer response to different market based customer services in deregulated markets.

44 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? EFFLOCOM Studier 6 nationale pilot-forsøg inkluderet Deltagere: No, UK, Fin, Dk, Fr, Tidsplan: Focus på : DSM DR

45 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? EFFLOCOM, Konklusion: Teknologien Timemåling er nødvendig Ugevis eller månedsvis måleraflæsning Behov for standardisering af snitfladerne i kommunikationssystemerne

46 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? EU EU direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 Om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester..

47 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? EU direktivet: (28): bør der tages hensyn til de effektivitetsgevinster, der opnås ved udbredt anvendelse af teknologiske nyskabelser, som f.eks. elektronisk måling.

48 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? EU direktivet: (29):..slutbrugerne skal have rimelig information om deres individuelle energiforbrug.

49 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? 13: Medlemsstaterne sørger for.at slutkunderne udstyres med individuelle målere som nøjagtigt afspejler det faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt. I forbindelse med udarbejdelsen af energieffektiviseringsforanstaltninger bør der tages hensyn til de effektivitetsgevinster, der opnås ved udbredt anvendelse af omkostningseffektive teknologiske nyskabelser, som f.eks. Elektronisk måling.

50 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Nordisk Regi NordREG (Nordic Energy Regulators) The integrated nordic end-user electricity market. Feasibility and identified obstacles

51 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund?

52 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Konklusion I Systemtjenester og prissignaler- Gevinst for marked og samfund? Nødvendigt for markedet! Nødvendige for at samfundet kan opnå sit mål, gennem markedsmekanismer! DR har kun et begrænset indhold af elbesparelser

53 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Konklusion II International fokus på energibesparelser og dermed på DSM = Elbesparelser Det internationale fokus på DR = Fleksibelt elforbrug er (måske) begrænset til de indforståede. Men stor regional forståelse!

54 Systemtjenester og prissignaler Gevinst for marked og samfund? Konklusion III AMR eller AMM er i fokus

55 Velkomst og indledning v/ Anders Stouge, Energi Industrien i Dansk Industri Prisfølsomt elforbrug i et internationalt perspektiv (DRR-projektet) v/ Henrik Weldingh, Dansk Energi - Forskning og udvikling (DEFU) Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Schulze, Energistyrelsen Energinet.dk: Systemtjenester og priselastisk elforbrug v/ Henriette Hindrichsen, Energinet.dk Pause Igangværende danske projekter relateret til området Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet v/ Mikael Togeby, EA Energianalyse A/S FEEDBACK-motiveret elbesparelse i boligen v/ Anders Larsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Priselastisk elforbrug som reservekraft et demonstrationsprojekt i gartneribranchen v/ Leif Marienlund, Dansk Gartneri Markedsgørelse af forsyningssikkerhed v/ Peter Meibom, Forskningscenter RISØ Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien v/ Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Elforbrug som frekvensstyret reserve v/ Jacob Østergaard, Ørsted - DTU Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske brændselsceller v/ Per Balslev, Danfoss A/S Lagring af el ved anvendelse af Compressed Air Energy Storage v/ Brian Elmegaard, Energiteknik - DTU Spørgsmål og kommentarer til de igangværende projekter v/ Kim Behnke, Energinet.dk Afslutning v/ Jens Holst-Nielsen, Energi Industrien i Dansk Industri Frokost

56 Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006

57 Energistrategi 2025 Undersøge mulighederne for at fremme et mere fleksibelt elforbrug Energistyrelsen

58 Regeringens bevæggrunde: Forbedre markedsfunktionen Øge forsyningssikkerheden Økonomi (energibesparelser og miljøforbedringer) Energistyrelsen

59 Hvad viser de foreløbige undersøgelsesresultater? Behov for at gøre forbruget mere fleksibelt er tilstede ikke mindst på sigt Vil forbedre markedsfunktionen Vil forbedre forsyningssikkerheden Forbrugerne får øget mulighed for at reducere omkostningerne til elektricitet Spørgsmålet er - om fordelene står mål med omkostningerne?

60 Måler-teknologi Måler- og kommunikationsteknologien samt IT-teknologien er tilstede og afprøvet Er relativ veludviklet Forholdsvis stort udbud på markedet Priserne falder (fortsat) Energi styringsteknologi det intelligente hus skal udvikles og fremmes Energistyrelsen

61 Netvirksomhederne Nogle netvirksomheder i gang med at installere nyt målerudstyr og fjernaflæsning Flere overvejer at gøre det frivilligt! Hvorfor? Energistyrelsen

62 Nytteværdier for netvirksomheder Smidigere afregning af kunden Afregning af faktiske månedsforbrug Hurtigere rutiner og afregning ved fraflytning Bedre kontrol af balance i nettet Mindre energitab nye målere anvender mindre energi Andre forretningsområder; alarmer, Tvkanaler, måling af andet forbrug, m.v. Energistyrelsen

63 Økonomi for netvirksomhederne Udskiftningsomkostninger ca kr. inkl. kommunikationsudstyr og installation Driftsomkostninger kr./målepunkt. Driftsbesparelser ~100 kr./målepunkt. (få konkrete erfaringer!) Afskrivningsperiode år Energistyrelsen

64 El-leverandørernes nytteværdier El-leverandørerne har ikke i dag fokus på de skabelonafregnede forbrugere (ikke-timemålte) De administrative omkostninger fsv.a skabelonafregnede kunder vil forsvinde Mulighed for at tilbyde flere produkter Betaling til balancekraft kan begrænses Besparelserne større end udgifterne til installation af yderligere IT-software Energistyrelsen

65 Nytteværdier for systemansvaret Færre omkostninger til varetagelsen af forsyningssikkerheden flere udbydere Mere velfungerende marked Bedre mulighed for indpasning af vindkraft Energistyrelsen

66 Brugerøkonomi Nogle skabelonafregnede kunder vil opleve højere priser andre lavere priser - ved at overgå til timemåling og væk fra skabelonafregning En husholdningsforbruger kan opnå en årlig besparelse på ca. 55 kr. ved dagligt at flytte 1 kwh! Større virksomheder kan opnå betydelige gevinster FE kan generelt føre til lavere priser i markedet og dermed til forbruger besparelser på 150 millioner kr. Energistyrelsen

67 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomien afhænger meget af: installations- og driftsomkostningerne eventuelle energibesparelser hos forbrugeren at investeringen kan nyttiggøres til andre formål Energistyrelsen

68 Potentialet for anvendelse af fleksibelt elforbrug Vanskeligt at opgøre! Teknisk potentiale omkring 600 MW i DK Størst hos de mest el-intensive virksomheder mindst hos husholdningsforbrugere uden elvarme Energistyrelsen

69 Fuldskala projekt Storforbrugere over kwh/år bliver fjernaflæst og timemålt i dag Kun en beskeden del har benyttet sig af muligheden Flere årsager hertil større fokus på deres produktion af varer ringe information få indtjenings muligheder? Energistyrelsen

70 Konstaterede forsknings- og udviklingsbehov Markedet skal geares bedre til det det gælder elleverandørernes produkter, elbørsens budformer, systemansvarets efterspørgsel af reserve- og balancekraft Forbrugsstyringsteknologi det intelligente hus Der kan være behov yderligere pilot-projekter også for at teste forbrugernes incitament og realismen i konceptet Energistyrelsen

71 Tak for opmærksomheden!

72 Velkomst og indledning v/ Anders Stouge, Energi Industrien i Dansk Industri Prisfølsomt elforbrug i et internationalt perspektiv (DRR-projektet) v/ Henrik Weldingh, Dansk Energi - Forskning og udvikling (DEFU) Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Schulze, Energistyrelsen Energinet.dk: Systemtjenester og priselastisk elforbrug v/ Henriette Hindrichsen, Energinet.dk Pause Igangværende danske projekter relateret til området Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet v/ Mikael Togeby, EA Energianalyse A/S FEEDBACK-motiveret elbesparelse i boligen v/ Anders Larsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Priselastisk elforbrug som reservekraft et demonstrationsprojekt i gartneribranchen v/ Leif Marienlund, Dansk Gartneri Markedsgørelse af forsyningssikkerhed v/ Peter Meibom, Forskningscenter RISØ Priselastisk elforbrug og elproduktion i industrien v/ Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Elforbrug som frekvensstyret reserve v/ Jacob Østergaard, Ørsted - DTU Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske brændselsceller v/ Per Balslev, Danfoss A/S Lagring af el ved anvendelse af Compressed Air Energy Storage v/ Brian Elmegaard, Energiteknik - DTU Spørgsmål og kommentarer til de igangværende projekter v/ Kim Behnke, Energinet.dk Afslutning v/ Jens Holst-Nielsen, Energi Industrien i Dansk Industri Frokost

73 Systemtjenester og prisfølsomt elforbrug Markedsudvikler Henriette Hindrichsen, Energinet.dk

74 Markedets muligheder I Danmark er der i øjeblikket fire markedspladser, hvor prisfølsomt elforbrug kan give elkunder økonomiske fordele ved deltagelse. Spotmarkedet (day-ahead) Regulerbar produktion 10 l Import Ikkeregulerbar produktion Elbasmarkedet (intraday, p.t. kun øst - indføres i Vest 2007) Regulerkraftmarkedet Reservemarkedet Det økonomiske potentiale stiger, jo flere markedspladser man deltager på! Elsystemet Eksport Forbrug

75 Marked, effektivitet og prisdannelse Prisspidser er en naturlig del af et velfungerende elspotmarked, hvor der kun netop investeres i den nødvendige kapacitet Prisspidser skal dog afspejle bagvedliggende betalingsvilje Prisspidser må ikke lede til markedssammenbrud Her er prisfleksibelt forbrug en nødvendighed Kortere perioder med meget lave spotpriser er en naturlig del af et elmarked med megen prisuafhængig vindkraft Men der må ikke forekomme fysisk overløb DKK/MW h Eltra am ba Søndag Danmark Vest Sverige N orge - Kristiansand EEX - om råde E.O N Priser på Nord Pools Elspot og Tyskland, juni 2005 Søndag 1862 DKK/M W h 2606 DKK/MWh Søndag 1490 DKK/M W h

76 Behovet for reservekapacitet Energinet.dk har ansvaret for at balancere forbrug og produktion i driftsdøgnet, hvis der opstår afvigelser fra de handler som aktørerne har foretaget dagen før i spotmarkedet og eventuelt justeret i Elbas Da der ikke er nogen elektrisk forbindelse under Storebælt (endnu) gøres dette selvstændigt for henholdsvis Vest- og Østdanmark For at sikre at have tilstrækkeligt med ressourcer til at løse denne opgave i driftsdøgnet indgår Energinet.dk aftaler med leverandører om at stille effekt til rådighed Hvis reserven rent faktisk aktiveres betales en aktiveringsbetaling baseret på leverandørens tilbud Snarlig overgang til marginalprisafregning (dyreste aktiverede sætter prisen for alle)

77 Hvor mange reserver skal der til? Flere forhold har betydning - Mængden af frivillige regulerkraftbud - Mængden og forudsigelighed af vindkraft - Havarier eller størrelsen af potentielle havarier - Internationale forpligtelser (Nordel og UCTE)

78 Regulerkraft- og reservemarkedet Fælles vilkår: - To produkter: Opregulering (afbrydeligt forbrug) og nedregulering (ekstra forbrug). - Mindste budstørrelse: 10 MW (inkl. puljer af mindre enheder) Aktiveringshastighed: 15 minutter. - Bud kan ændres indtil 30 minutter før driftstimen. - Løbende betaling i takt med, at anlægget aktiveres. - Indmelding gennem de balanceansvarlige. - Aktiveringsordre og afregning foretages i forhold til den balanceansvarlige markedsaktør. Specielt for regulerkraftmarkedet: - Frivilligt om og hvornår - man vil deltage. Ingen fast rådighedsbetaling. Specielt for reservemarkedet (manuel regulering): - Fast rådighedsbetaling. Man er forpligtet til at give bud til regulerkraftmarkedet i alle månedens timer (Vestdanmark). - I Østdanmark kan man dagligt give tilbud på reservation i en eller flere timer i det efterfølgende døgn - I Vestdanmark enten månedlige udbud eller længerevarende kontrakt.

79 Bliver man aktiveret hver dag? Bestemt ikke! Forbruget er ideelt til at bidrage når systemet er allermest presset, og det sker heldigvis sjældent Antallet af aktiveringer bestemmes af den pris der indmeldes for aktivering, der gerne skulle afspejle omkostningerne ved at undvære strøm Kun ganske få timer med priser på over 1 DKK/kWh i regulerkraftmarkedet om året

80 Jylland-Fyn jan- 01 mar- 01 maj- 01 jul- 01 sep- 01 nov- 01 jan- 02 mar- 02 maj- 02 jul- 02 sep- 02 nov- 02 jan- 03 mar- 03 maj- 03 jul- 03 sep- 03 nov- 03 jan- 04 mar- 04 maj- 04 jul- 04 sep- 04 nov- 04 jan- 05 mar- 05 maj- 05 jul- 05 sep- 05 nov- 05 jan- 06 øre/kwh Sjælland jan- 01 mar- 01 maj- 01 jul- 01 sep- 01 nov- 01 jan- 02 mar- 02 maj- 02 jul- 02 sep- 02 nov- 02 jan- 03 mar- 03 maj- 03 jul- 03 sep- 03 nov- 03 jan- 04 mar- 04 maj- 04 jul- 04 sep- 04 nov- 04 jan- 05 mar- 05 maj- 05 jul- 05 sep- 05 nov- 05 jan- 06 øre/kwh Indtjeningspotentiale i regulerkraftmarkedet Løbende energibetaling 1 Opreguleringspris Nedreguleringspris Spotpris Gennemsnitligt en lidt bedre afregning end i spotmarkedet

81 Indtjeningspotentiale i regulerkraftmarkedet Løbende energibetaling 2 Det begrænsede gennemsnitlige ekstra indtjeningspotentiale skjuler nogle især for forbruget interessante enkelttilfælde! 2 eksempler: januar 2006 opregulering Øst april 2006 nedregulering Vest Time Time DKK/MWh DKK/MWh

82 FEB MAR APR Rådighedsbetaling for opreguleringsreserver Januar april 2006 (Vestdanmark) FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN JAN kr/mw pr. måned

83 FEB MAR APR Rådighedsbetaling for nedreguleringsreserver Januar april 2006 (Vestdanmark) FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN JAN kr/mw pr. måned

84 Elmarkedets funktion - forbrug Kunderne skal købe deres elforbrug Kunderne finder en FBA NOIS FBA køber elforbruget direkte på Nord Pool spotmarked med bud dagen før driftsdøgnet, eller bilateralt. FBA indmelder kapacitet til Energinet.dk regulerkraftmarkedet (øst og vest), i driftsdøgnet. Energinet.dk lægger regulerkraftbud frem for nordiske TSO er (NOIS). Forbrugsbalanceansvarlig (FBA) Energinet.dk køber regulerkraft hos FBA, der sælger på vegne af kunderne, og sørger for aktiveringssignal og afregning til disse.

85 Hvad gør Energinet.dk? Der arbejdes med en fælles model for daglige indkøb af reserver. Foreløbig version af systemet operationelt i øst pr. 1. juli 2006 Der er tegnet kontrakt med en leverandør af nedregulering fra elkedelanlæg i Vest Der implementeres ca. 1. oktober i år en model til håndtering af forbrugsleverandører i Vest Der arbejdes med vurdering af alternative reserveprodukter, der bedre passer til forbrugets karakteristika. F.eks. tillade begrænsninger i rådighed; f.eks. max. 4 timers aktivering i træk Herudover PSO F&U projekter!

86 Vejen frem for elforbrugere Kortlæg eventuelt forbrug, som det kan være aktuelt at foretage udkobling af mod passende kompensation sammen med eventuelle ressourcer fra nødstrømsanlæg Tag kontakt til elleverandør/balanceansvarlig og bed dem om at hjælpe med at hente gevinsten f.eks. ved at oprette puljer Energinet.dk ser gerne flere pilotprojekter for at få konkret erfaring. Energinet.dk står altid gerne til rådighed for information og dialog!

87 APPENDIX

88 Vindkraftproduktionen og behovet på regulerkraft p, p g g g j MW Timer 8. januar Vestdanmark

89 Efterspørgsel og prisdannelse i markedet Pris Efterspørgsel (lav) lav forbruger deltagelse Prisfølsomt elforbrug kan sikre priskryds! Udbud Efterspørgsel (høj) lav forbruger deltagelse Efterspørgsel (høj) høj forbruger deltagelse MWh/h

90 Handel med reserver Hvorfor er der behov? Import Energinet.dks balanceopgave - en analogi Regulerbar produktion Vandstanden skal holdes konstant Spanden må ikke løbe over og den må heller ikke mangle vand. Energinet.dk opregulerer tilførselen, hvis der forudsiges større afledning end tilførsel. ved køb i eget område eller i udlandet. Energinet.dk nedregulerer tilførselen, hvis der forudsiges mindre afledning end tilførsel. ved salg i eget område eller i udlandet 10 l Elsystemet Ikke-regulerbar produktion Forbrug Eksport

91 Behov for flere typer reserver For at løse balanceopgaven har Energinet.dk brug for forskellige typer reserver, der skal kunne aktiveres med forskelligt varsel Frekvensstyrede reserver, der i løbet af få sekunder reagerer på ændringer i frekvensen (teknisk ydelse) Automatiske reserver, der hele tiden forsøger at udregulere ubalancer mod nabolande (kun i Vestdanmark) Manuelle reserver der på minutter kan aktiveres og aflaste de frekvenstyrede og automatiske reserver Langsommere reserver der på ½-2 timer kan frigøre de manuelle reserver (kun i Østdanmark)

92 Regulering, Juni 2005: Mulighed og behov 1. juni MW 2. juni 3. juni 4. juni 5. juni 6. juni 7. juni 8. juni 9. juni 10. juni 11. juni 12. juni 13. juni 14. juni 15. juni 16. juni 17. juni 18. juni 19. juni 20. juni 21. juni 22. juni 23. juni 24. juni 25. juni 26. juni 27. juni 28. juni 29. juni 30. juni Samlet opreguleringsmulighed Faktisk opregulering Samlet nedreguleringsmulighed Faktisk nedregulering 800 Opregulering, 21. Juni 2005: Mulighed og behov :00 00:30 01:00 01:30 02:00 02:30 03:00 03:30 04:00 04:30 05:00 05:30 06:00 06:30 07:00 07:30 08:00 08:30 09:00 09:30 10:00 10:30 11:00 11:30 12:00 12:30 13:00 13:30 14:00 14:30 15:00 15:30 16:00 16:30 17:00 17:30 18:00 18:30 19:00 19:30 20:00 20:30 21:00 21:30 22:00 22:30 23:00 23:30 24:00 MW Samlet opreguleringsmulighed Faktisk opregulering

93 Tirsdag den 21. juni 2005 Enstedværket fik havari; stor eksport mod Tyskland Energinet.dk købte de regulerkraftbud,, som forelå tilgængeligt for DK1 7 timer med en opreguleringspris på op til DKK/MWh (middelpris) Fortsat 530 MW i ubalance ikke tilladt Samlede opreguleringsbehov op imod MWh fra ca. kl. 5 til kl. 20