Klintholm kommunerne Affaldsplan Del 2 - Nyborg Kommune

Transkript

1 Klintholm kommunerne Affaldsplan Del 2 - Nyborg Kommune December

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Affaldsplan I to dele Opbygning af affaldsplanen 4 2 Information om kommunen Generelt Indbyggere Husstande og boligarter 5 3 Sammenfatning 6 4 Kommunale rammer for affaldsplanen Kommuneplan Regulativer Tilknytning til selskaber 8 5 Vision for affaldshåndtering Indledning Overordnet målsætning Fremtidige affaldsmængder Fremtidige affaldsanlæg 9 6 Mål og initiativer Husholdninger Organisk affald Have-park affald 10 7 Erhverv - Mål og initiativer Affaldsminimering Genbrugsstationer 12 8 Tværfagligt - mål og initiativer Børn og affald Henkastet affald Slamhåndtering 14 9 Økonomi Generelt Takst, renovation Kortlægning - affaldssystemer Dagrenovationsordning Genbrugsstationer 17 2

3 10.3 Genbrugs-øer Foreningsindsamling Indsamling af farligt affald Kortlægning - Målopfyldelse Overordnet målsætning Husholdninger Erhverv Kortlægning - affald fra husholdninger Metode Affaldstyper og ordninger Fordeling efter behandlingstype Dagrenovation Emballageaffald Storskrald Haveaffald Farligt affald Pap og papir Forbrændingsegnet affald Ikke forbrændingsegnet affald Kortlægning - erhvervsaffald Metode Fordeling på brancher Kortlægning - behandlingsanlæg Forbrændingsanlæg Deponeringsanlæg Andre behandlingsanlæg Miljøvurdering Screening for miljøvurdering 31 Bilag 1 - Affald fra husholdninger Bilag 2 - Affald fra erhverv 34 Bilag 3 - Boligarter, Bilag 4 - Screening for miljøvurdering 37 3

4 1 Indledning 1.1 Affaldsplan I to dele Denne affaldsplan er udarbejdet i samarbejde mellem Klintholm I/S ejerkommunerne (her kaldet Klintholm kommunerne): Faaborg-Midtfyn Kommune Nyborg Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune (Kerteminde Kommune) Affaldsplanen er opdelt i to dele: Del 1: Indeholder fællesoplysninger for alle Klintholm kommunerne. Herunder kortlægning, målsætning og planlægning som er fælles for Klintholm kommunerne. Del 2: Indeholder kommunens individuelle målsætninger og planlægning Denne rapport (Del 2) udgør sammen med Del 1 én samlet affaldsplan for Nyborg Kommune. 1.2 Opbygning af affaldsplanen Affaldsplanen er generelt bygget op efter de retningslinjer der er givet i affaldsbekendtgørelsen (13/ ) vedr. planlægning og dermed udarbejdelse af kommunale affaldsplaner. Dette betyder, at affaldsplanen indeholder en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel detaljeret for

5 2 Information om kommunen 2.1 Generelt Nyborg Kommune er beliggende på Østfyn, som hører under Region Syddanmark. 2.2 Indbyggere Der var lidt under indbyggere i Nyborg Kommune den 1. januar Indbyggerantallet har været svagt stigende den seneste årrække. Indbyggere, pr. 1. januar Nyborg Kommune Husstande og boligarter Der er ca husstande i Nyborg Kommune. Boligerne er først og fremmest parcelhuse, rækkehuse og etagebolig, som samlet står for ca. 92 % af det samlede antal husstande. Fordeling på yderligere boligarter, er vist på Bilag 3. Fordeling af boligarter, Antal Parcelhuse Etageboligbebyggelse Række-kæde- og dobbelthuse 5

6 3 Sammenfatning Kommunen vil gennem fortsat samarbejde med Klintholm kommunerne, sikre sig tilstrækkelig kapacitet på affaldsbehandlingsanlæggene og at affaldshåndteringen sker på en klimamæssig forsvarlig måde. Ved kommunens vision om affaldshåndtering, tager kommunen udgangspunkt i skærpelse af statens affaldsstrategi, som foreskriver at i 2009 skal mindst 65 % af affaldet genanvendes, ma 6 % skal deponere og resten brændes. I 2007 blev 70 % af kommunens affald genanvendt og 5 % deponeret. Kommunen ønsker at forbedre genanvendelsesprocenten yderligere samt at reducere deponeringsprocenten. Der forventes ikke ændring i kommunens affaldsmængder i indeværende planperiode. Vedrørende det i kommunen indsamlede organiske affald, ser kommunen frem til at affaldet bliver udnyttet klimamæssigt mere optimalt i form af forgasning af affaldet. Kommunen er medlem af netværksorganisationen Hold Danmark Rent og vil gennem dette netværk samt med de øvrige samarbejdskommuner, gøre en indsats for at holde Fyn rent for affald. Kommunen vil arbejde for at spildevandsslam ikke udspredes på fynsk landbrugsjord, men nyttiggøres på anden vis. De i kommunen gældende regulativer vil blive revideret i 2010, med udgangspunkt i statens standardregulativer (paradigmer). 6

7 4 Kommunale rammer for affaldsplanen 4.1 Kommuneplan Forslag til kommuneplan 09 er vedtaget af Byrådet den 28. april 2009 og har efterfølgende været sendt i høring til 18. august Uddrag fra Hovedtema - Miljø og klima "Klima-temaet vil i de kommende år få en stadig større betydning. Klimaindsatsen har to vinkler. For det første skal energiforbrug og CO 2 -udslip reduceres mærkbart, og for det andet skal planlægningen tage højde for de forventede virkninger af en øget global opvarmning. Med Kommuneplan 2009 tager Nyborg Kommune de første skridt til at arbejde strategisk og målrettet på klimaområdet." "Kommunen overvejer at indgå samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Hermed forpligter kommunen sig til at reducere CO 2 og nedbringe energiforbruget i kommunale ejendomme." "I takt med at klimaproblematikken fylder stadig mere, ønsker Byrådet at bidrage med løsninger, der tilvejebringes i en bred dialog med borgerne. Klimaspørgsmålet ønskes integreret som en del af Det Grønne Råd, der kan udvides med kompetente repræsentanter fra f.eks. erhverv og landbrug. Fokus på klimaspørgsmål ønskes styrket for at nuancere kommunens samlede indsats, bidrage med klimavenlige tiltag overalt i kommunen og desuden give kvalificerede inputs til byrådets klimapolitik Andre tekniske anlæg For andre temaer er der opstillet følgende mål for affaldsbehandling: Mål: Det skal sikres, at affaldsbehandlingen i kommunen sker gennem prioritering af genbrug, energiudnyttelse, mindst mulig deponering, samt samarbejde med nabokommunerne, så der også i fremtiden er tilstrækkelig forbrændings- og deponeringskapacitet til affaldet fra kommunen. Sikring af tilstrækkelig kapacitet på affaldsbehandlingsanlæggene sker gennem deltagelse i det fælleskommunale affaldstekniske samarbejde. Redegørelse (uddrag) I Nyborg Kommune findes der reelt kun ét affaldsbehandlingsanlæg - Kommunekemi - som behandler farligt affald. Kommunekemi A/S fungerer dels som modtagestation for farligt affald fra virksomheder og kommunale indsamlingsordninger i Region Syddanmark, og dels som landsdækkende behandlingsanlæg for dette affald. Der modtages også affald til behandling fra det øvrige EU og Norge. Der er følgende mindre anlæg i kommunen: På Reno Fyn I/S indsamles papir, pap og flasker i et mindre omfang. Materialerne sorteres og behandles til senere genanvendelse. På RGS 90 A/S indsamles forurenet jord til behandling og senere genanvendelse. Behandlingen af den forurenede jord sker i lukket hal. På Nyborg Jernhandel ApS indsamles metaller til behandling og senere genanvendelse. De indsamlede metaller leveres primært til H.J. Hansen Genindvindingsindustri i Odense. 7

8 NC Miljø ApS indsamler brugte vegetabilske olier til behandling og senere genanvendelse. Den oparbejdede olie leveres primært til udlandet for produktion til biodiesel. Virksomheden indsamler endvidere organisk industriaffald til behandling i forgasningsanlæg. Forbrændings- og deponeringsanlæg er alle placeret i andre kommuner. 4.2 Regulativer Der er følgende gældende affaldsregulativer i kommunen: Regulativ for husholdningsaffald, januar 2002 Regulativ for erhvervsaffald, november 2003 Regulativ for farligt affald (Motas), juni 2009 Herunder også indsamling af klinisk risikoaffald og tømning af benzin- og olieudskillere 4.3 Tilknytning til selskaber Nyborg Kommune har i dag tilknytning til følgende kommunale selskaber relateret til affaldshåndtering. Klintholm I/S Kommunalt interessentselskab med deltagelse af Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Langeland kommuner. Ejer deponeringsanlæg og anlæg til neddeling og håndtering af haveparkaffald og kildesortere husholdningsaffald for kompostering samt karterings- og behandlingsplads for forurenet jord. Motas I/S Reno Fyn I/S Modtagestation Syddanmark I/S, med deltagelse af flere fynske og jyske kommuner. Indsamler og håndterer farligt affald og organiserer en tømningsordning for olieudskillere. Kommunalt interessentselskab med deltagelse af Kerteminde og Nyborg kommuner. Indsamler og behandler genbrugsmaterialer. 8

9 5 Vision for affaldshåndtering 5.1 Indledning Nyborg Kommune tager i sin nye affaldsplan udgangspunkt i Regeringens nyeste affaldsstrategi, hvor der er sigtelinjer for affaldshåndteringen. Sigtelinjen er at min. 65 % af affaldet skal genanvendes, ma. 6 % deponeres og resten brændes På baggrund af denne vision m.v. er der udarbejdet mål og initiativer. Nogle mål er udarbejdet i fællesskab med øvrige kommuner i Klintholm samarbejdet - andre er mål alene for Nyborg Kommune. Det fremgår af det enkelte mål. Målene deles op på følgende områder. Private Erhverv Tværgående initiativer 5.2 Overordnet målsætning Kommunen overordnede målsætning er gennem fortsat samarbejde med Klintholm kommunerne, at sikre sig tilstrækkelig kapacitet på affaldsbehandlingsanlæggene og at affaldshåndteringen sker på en klimamæssig forsvarlig måde. 5.3 Fremtidige affaldsmængder Det vurderes, at affaldsmængderne i kommunen vil stige i gennemsnittet 1 % hvert år i planperioden. Det vurderes ikke, at der vil ske nogen form for import af affald i planperioden og det vurderes, at man kan anvende de samme modtageanlæg, som man anvender i dag. 5.4 Fremtidige affaldsanlæg Der vil i den kommende planperiode ikke umiddelbart være ændringer i de modtageanlæg Nyborg Kommune anviser affald til, og heller ikke nogen væsentlige ændringer i leverede affaldsmængder. 9

10 6 Mål og initiativer 6.1 Husholdninger Batterier I Affaldsstrategi er målsætningen for en indsamling på 45 % fremrykket til at skulle opnås allerede i 2012, hvor Batteridirektivet har en målsætning om at nå 25 % i 2012 og 45 % i I kommunerne er der allerede ordninger for indsamling af batterier tæt ved husstanden eller ordningerne implementeres i løbet af Det vil derfor alene være information om ordninger og batteriers miljøbelastning, der vil være i fokus fremover. Mål: Mere viden om batterier og deres indvirkning på miljøet Initiativer Fælles: Informationskampagne om batterier. Nyborg: Indføre indsamlingsordning af batterier ved husstanden. 6.2 Organisk affald Der indsamles ikke organisk affald ved husstanden i alle kommuner, pt. er det udelukkende Kerteminde Kommune og Nyborg Kommune. I øvrige kommuner hjemmekomposteres affaldet i private haver eller det indsamles som en del af dagrenovationsordningen. Der mangler generelt viden om, hvordan indsamlingsordninger for organisk affald indvirker på miljø og økonomi. Mål: Analysere indsamlingsløsninger for organisk affald Initiativer Fælles: Fælles: Nyborg: Rapport med vurdering af miljø og økonomi for scenarier vedr. indsamlingsløsninger. Arbejdsgruppe vurderer rapporten og mulighederne for evt. tiltag. Set i sammenhæng med behandlingen af haveparkaffaldet jf. initiativ 6.3 Deltage i arbejdsgruppe vedr. indsamlingsløsninger og vurdering af rapport. Klintholm afholder udgifter til rapport i fælles-regi. 6.3 Have-park affald Have-park affald indsamles for langt den største del på genbrugsstationerne og behandlingen er kompostering, som foregår dels centralt på Klintholm I/S og dels på 10

11 genbrugsstationerne. På Klintholm I/S komposteres en del sammen med det kildesorterede husholdningsaffald fra Kerteminde og Nyborg kommuner. I de senere år er der flere undersøgelser, som peger på, at kompostering ikke er energioptimal behandling af det organiske affald. Derfor har Klintholm I/S bestyrelse vedtaget, at have-park affaldet fremadrettet skal deles i en del for termisk behandling og en del til biologisk behandling. Sidstnævnte kan være kompostering eller forgasning med efterfølgende kompostering. Klintholm I/S har derfor besluttet at indkøbe en maskine, der kan sortere have-park affaldet, så der kommer en komposteringsdel og en brændselsdel. Afbrænding af have-park affald i private haver er ikke tilladt fra 1. januar Mål: Bedre udnyttelse af ressourcer i have-park affald Initiativer Fælles: Fælles: Fælles: Nyborg: Oplæg til ny behandling for have-parkaffald, der sikrer et output til en biobehandlingsdel og en brændselsdel. Gennemfører forsøg med bioforgasning af kildesorteret husholdningsaffald sammen med dele af have-park affaldet. Oplæg til fælles ordning for kommunernes have-park affaldsmængder som kan sikre optimal energimæssig udnyttelse. Afventer forsøg med bioforgasning af kildesorteret husholdningsaffald m.v., samt oplæg til fælles ordning. Klintholm afholder udgifter til oplæg og forsøg i fælles-regi. 11

12 7 Erhverv - Mål og initiativer 7.1 Affaldsminimering Med liberaliseringen af affaldssektoren bliver det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald givet frit og virksomhederne har mulighed for at anvende den kommunale genbrugsstation eller et godkendt anlæg. For den kommunale myndighedsafdeling betyder det, at der kommer meget mere fokus på miljøtilsyn på affaldsområdet. Her er det vigtigt at informere om, hvordan affaldshåndteringen indvirker på miljøet og hvordan man kan håndtere affaldet bedst muligt. Mål: Affaldsminimering Initiativer Fælles: Mere information til erhverv generelt Nyborg: Mere information til erhverv generelt og mere fokus på miljøtilsyn på affaldsområdet. Arbejdsgruppe nedsættes i Genbrugsstationer Den 1. januar 2010 skal erhverv have adgang til kommunens genbrugsstationer, mod betaling af et gebyr. Mange håndværkere vil arbejde i flere kommuner og derfor kan det være hensigtsmæssigt at erhverv kan anvende genbrugspladser i den kommune hvor der udføres arbejde, i stedet for at skulle tage affaldet med hjem til bopælskommunen. Mål: Adgang til alle genbrugsstationer Initiativer Fælles: Nyborg: Retningslinjer og information for virksomheders anvendelse af "andre" og egne genbrugsstationer fastlægges. Deltage i arbejdsgruppe for fælles retningslinjer for andre virksomheder på genbrugsstationer. 12

13 8 Tværfagligt - mål og initiativer 8.1 Børn og affald Det første grundelement i regeringens affaldsstrategi er at forebygge affaldsdannelsen. Dette gøres først og fremmest ved at informere om, hvordan man håndterer affaldet, så ressourcerne udnyttes bedst muligt inden selve affaldsbortskaffelsen. Et vigtigt element er her indsatsen overfor børn og unge, så man får børneambassadører. Indsatsen kan ske i børnehaver og skoler m.v. Mål: Mere viden om affaldshåndtering Initiativer Fælles: Projekt "Børn og affald" planlægges Fælles: Informationsmateriale til skolebørn udarbejdes med udgangspunkt i skolemappen Det rene affald. Fælles: Projektet sættes i gang Nyborg: Medvirke i fælles projekter og informationsmateriale. Nyborg Rundvisninger på genbrugsstationer. Arbejdsgruppe nedsættes i 2010, bestående af repræsentanter fra forsyning/drift og evt. repræsentanter fra skoler. 8.2 Henkastet affald Dette er et forholdsvis nyt fokus i affaldsstrategien, som får stor betydning for kommunen. Henkastet affald udgør et stigende problem og derfor har regeringen nedsat en netværksorganisation "Hold Danmark Rent", som skal indsamle, koordinere og formidle indsatsen i Danmark. Der er desuden peget på, at kommunerne skal prioritere en høj renholdelsesstandard. Mål: Færre steder med henkastet affald Initiativer Fælles: Erfaringsudveksling på tværs af kommunerne. Fælles: Fælles: Fælles: Øget fokus på renholdelse på egne arealer og arealer, hvor der indsamles affald. Samarbejde med Hold Danmark Rent om informationsmateriale m.v. (individuelle løsninger for hver kommune) Aktiviteter vedr. at holde vore kyster rene. Arbejdsgruppe nedsættes i 2010 og der 13

14 samarbejdes med Hold Danmark Rent. Nyborg: Medlem af Hold Danmark Rent 8.3 Slamhåndtering I dag bortskaffes ca. 50 % af spildevandsslammet fra kommunerne i Klintholm samarbejdet ved eksport til Tyskland, hvor det forbrændes i specialanlæg eller kraftværker sammen med brunkul. Derfor er der stor interesse for at finde en mere lokal og stabil løsning på bortskaffelsen af de spildevandsslam-mængder, som enten ikke kan eller ønskes bortskaffet til udspredning på landbrugsjord. Bortskaffelse af slam er en opgave, der hører til affaldshåndteringen. Der skal ske en koordinering med spildevandsområdet, hvor der er tiltag i gang vedr. slamhåndtering. Nyborg Kommune ønsker generelt ingen udspredning på landbrugsjord, men sender slam til håndtering på godkendte forbrændingsanlæg. Mål: Langsigtet løsning for slamhåndtering Initiativer Fælles: Nedsættelse af et udvalg der skal se på mulighederne for at finde en løsning. 14

15 9 Økonomi 9.1 Generelt Omkostninger i forbindelse med administration, planlægning og drift af affaldsordninger i Nyborg Kommune finansieres af afgifter m.v. Kommunen fastsætter alle takster og administrationsbidrag, således at affaldsområdet over en årrække balancerer. Det betyder, at de penge kommunen får ind via takster og gebyr, kun må bruges på affaldsområdet. Et eventuelt overskud skal betales tilbage til borgerne og virksomhederne, ved at gebyrerne og taksterne i en periode sættes lavere end de faktiske udgifter. Affaldsområdet hviler således økonomisk i sig selv set over en årrække. 9.2 Takst, renovation Den typiske husholdning havde i 2009 en 140 liter beholder til restaffald (gråt affald) og en 140 liter beholder til organisk affald (grønt affald) stående ved husstanden. Der er takster for flere kombinationer af beholdere, derudover betales bidrag til genbrugsstationer og genbrugs-øer. En normal husholdning var i 2009 pålagt en samlet takst på 1.670,- kr. ekskl. moms pr. år vedr. renovation. Taksten fordeler sig som vist på følgende side. Fordeling af renovationstakst på normal husholdning (i kr.) Bidrag til genbrugsøerne Bidrag til genbrugsstation Grøn beholder, 140 liter (14.dages tømning) Grå beholder, 140 liter (14. dages tømning) 15

16 10 Kortlægning - affaldssystemer 10.1 Dagrenovationsordning Dagrenovationsordningen i Nyborg Kommune er to-delt og består af en grå del (restaffald) og en grøn del (organisk affald). Indsamlingen foregår hver 14. dag, og således at gråt og grønt affald indsamles særskilt - men på samme dag. Alle husholdninger er som minimum pålagt én enhed. Nye ejendomme pålægges en beholder - mens øvrige ejendomme mindst skal være tilmeldt med en beholder eller et sækkestativ. I sommerhusområder indsamles der hver 14. dag i perioden fra ugen før påske til ugen efter skolernes efterårsferie. Indsamling af dagrenovation foretages i affaldssække, beholdere eller containere - og omfatter alle husholdninger i kommunen. Der anvendes følgende materiel: Affaldstype Stativ Beholder Container liter liter liter Gråt affald liter liter liter liter liter Grønt affald liter liter liter liter Ekstra-sække til dagrenovationsordningens grå affald kan købes på genbrugsstationerne, eller ved Nyborg Forsyning & Service A/S administration. En ekstra sæk er af rød plast, så den kan adskilles fra det øvrige affald. Der kan desuden købes biologisk nedbrydelige poser til at benytte i de små grønne spande. Poserne købes i ruller på genbrugsstationerne eller ved Nyborg Forsyning & Service A/S administration. Poserne kan også medvirke til at holde beholderen ren. 16

17 Sorteringsvejledning Genbrugsstationer Der er i alt tre genbrugsstationer i Nyborg Kommune, én i Nyborg, én i Ullerslev og én i Ørbæk. Husholdninger og erhverv kan bruge alle genbrugsstationerne. Erhverv kan aflevere farligt affald på genbrugsstationen i mængde samlet mængde på 200 kg/år. Ved større mængder skal Motas I/S kontaktes for aftale om afhentning på adressen. Der var følgende åbningstider på genbrugsstationerne i 2009: Genbrugsstation Nyborg Ørbæk Ullerslev Mandag lukket lukket Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag/helligdage lukket

18 10.3 Genbrugs-øer Der er 73 genbrugs-øer i kommunen, hvor der er opstillet container til papir, pap og plast, samt kube til flasker Foreningsindsamling Kommunen har indgået aftale med forskellige idrætsforeninger, spejderorganisationer og skoleklasser, om indsamling af flasker, pap og papir, på fastlagte datoer. Nyborg Forsyning & Service A/S har indgået aftale med humanitære organisationer og forskellige idrætsforeninger om at de kan afhente genbrugseffekter der er modtaget i en speciel container hertil på genbrugsstationen Indsamling af farligt affald Indsamlingen af farligt affald fra husholdninger, foregår først og fremmest via genbrugsstationerne. Private husstande kan 2 gange årligt tilmelde sig afhentning af farligt affald, svarende til den mængde der kan være i den røde kasse der er udleveret til samtlige husstande. Miljøbilen kører på fastlagte datoer og bytter den fyldte kasse ud med en tom. 18

19 11 Kortlægning - Målopfyldelse 11.1 Overordnet målsætning Affaldsstrategien fastlagde sigtelinjer for affaldsbehandlingen i 2008 således at minimum 65 % af affaldet skal genanvendes og maksimum 9 % deponeres. Den øvrige del af affaldsmængden er så det affald der skal brændes. Målopfyldelse Genanvend. Forbrænding Deponering Den nationale Min. 65 % - Ma. 9 % affaldsstrategi Realiseret % 25 % 5 % Målene er opfyldt i 2007 og kan derfor også forventes at være det i Der er genanvendt 70 % mod kravet om minimum 65 % og der er deponeret 5 % mod kravet om ma. 9 % Husholdninger 2007 I den nationale affaldsstrategi var der desuden opstillet sigtelinjer for husholdningsaffald, som skulle opnås i Det er ikke muligt at sammenholde mål for de tidligere affaldsplaner i det nuværende Nyborg Kommune med de opstillede mål. Til gengæld kan man få en indikation af, hvor tæt man er på at nå målene. Mål for 2008 Genanvend. Forbrænding Deponering Den nationale affaldsstrategi - Dagrenovation 20 % 80 % - - Storskrald 25 % 50 % ma. 25 % - Haveaffald 95 % - - Realiseret - Dagrenovation/emballage 47 % 53 % - - Storskrald 58 % 28 % 14 % - Haveaffald 100 % - - Dagrenovation: Målet er opnået Der er genanvendt 47 % af den samlede mængde dagrenovation og emballageaffald, hvor målet var 20 %. Storskrald: Målet er opnået Der er genanvendt 58 % af storskraldet, hvor målet var 25 %. Desuden er der kun deponeret 14 %, hvilket er langt under ma. på 25 %. 19

20 Haveaffald: Målet er opnået Der er genanvendt 100 % af haveaffaldet, hvor målet var 95 % Erhverv I den nationale affaldsstrategi var der ligeledes opstillet mål for erhvervsaffald, som skulle opnås i Da ISAG-mængderne 2008 for erhverv ikke er opgjort, er det ikke muligt at konstatere om målet er nået. Dertil kommer at inddelingen af erhvervstyper for ISAG-tallene er ændret efter udarbejdelse af affaldsplan 2005, og det gør, at det reelt ikke er muligt at vurdere hvor man er ift. målet. Mål for 2008 Genanvend. Forbrænding Deponering Den nationale affaldsstrategi - Servicesektoren 50 % 45 % 5 % - Industri 65 % - 15 % - Bygge- og anlæg 90 % - - Realiseret - Erhverv, samlet 76 % 19 % 5 % Erhverv: Målet vurderes at være opfyldt Der er genanvendt 76 % af den samlede mængde erhvervsaffald 20

21 12 Kortlægning - affald fra husholdninger 12.1 Metode Kortlægningen for husholdninger tager udgangspunkt i ISAG-data Da ISAGdata ikke indeholdte væsentlige mængder af jern og metal, bygningsaffald m.v. - er disse data suppleret med kommunens egne registreringer. Kommunens egne data om fordeling på de enkelte ordninger er anvendt i vid udstrækning. For farligt affald er der hovedsageligt anvendt ISAG-data og mængderne er registreret som modtaget på genbrugsstationerne Affaldstyper og ordninger Der er i alt registreret tons affald fra husholdninger i Fordeling på de enkelte affaldstyper i ton er således: DagrenovationEmballageaffaldStorskrald 570 Haveaffald Farligt affald Fordelingen af affald (ton) fra husholdninger, fordelt på ordninger, fremgår af figuren herunder: 21

22 Foreningsindsamling Genbrugsstationer Genbrugsøer Dagrenovationsordning 12.3 Fordeling efter behandlingstype Fordelingen af affald (ton) fra husholdninger fordelt efter behandlingsmetode fremgår af figuren herunder. Største delen af affaldet går til genanvendelse eller forbrænding Oplagret Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Dagrenovation Der er indsamlet ton dagrenovation, som hovedsageligt består af restaffald og organisk affald indsamlet via dagrenovationsordningen samt indsamlet papir i form af aviser, reklamer og pap. 22

23 12.5 Emballageaffald Der er indsamlet ton emballageaffald der består af fraktionerne pap og papir, flasker/glas, plast og metal. Emballageaffaldet er først og fremmest indsamlet via genbrugsstationer og genbrugs-øer. Fordeling på affaldsfraktioner: ( i ton) Glas Papir og pap Plast, emballage Fordeling på ordninger: (i ton) Glas Papir og pap Plast, Genbrugsøer emballage Genbrugsstationer Foreningsindsamling Indsamling pr. husstand Det svarer til at der i gennemsnit er indsamlet 75 kg emballage pr. husstand i 2007, svarende til ca. 1,4 kg pr. uge. Det svarer til, at der blev indsamlet 34,4 kg pr. indbygger. 23

24 12.6 Storskrald Der er indsamlet ton storskrald, som stort set kun er indsamlet via genbrugsstationerne. Fordelingen af de enkelte affaldsfraktioner (i ton) ses herunder Indsamling pr. husstand Det svarer til at der i gennemsnit er indsamlet 740 kg storskrald pr. husstand i 2007, svarende til ca. 14 kg. pr. uge. Det svarer til 338 kg pr. indbygger Haveaffald Der er indsamlet ton haveaffald, som udelukkende er indsamlet via genbrugsstationerne. Indsamling pr. husstand Det svarer til at der i gennemsnit er indsamlet 314 kg haveaffald pr. husstand pr. år, svarende til ca. 6 kg. pr. uge. Det svarer til 144 kg pr. indbygger Farligt affald Der er indsamlet 570 ton farligt affald, som udelukkende er indsamlet via genbrugsstationerne. Indsamling pr. husstand 24

25 Det svarer til at der i gennemsnit er indsamlet 39 kg farligt affald pr. husstand i 2007, svarende til ca. 0,8 kg pr. uge. Det svarer til at 18,1 kg pr. indbygger Pap og papir Der er indsamlet i alt ton papir og pap, heraf er 411 ton registreret som emballage og ton pap og papir, typisk aviser og reklamer. Fordeling på affaldstyper: (i ton) Foreningsindsamling Genbrugsstationer Genbrugsøer - 55 Dagrenovation Emballage Indsamling pr. husstand Der indsamles 145 kg. pr. husstand i det svarer til ca. 2,8 kg hver uge. I Affaldsstatistik 2006 er det opgivet at der gennemsnitligt er indsamlet 95 kg pr. husstand. Så niveauet i Nyborg Kommune er en del højere Potentiale Der er et potentiale på tons for Nyborg Kommune. Det svarer til at der indsamles 89 % af potentialet hvilket er klart over grænsen på min. 65 % Forbrændingsegnet affald Der er indsamlet tons forbrændingsegnet affald, hovedsageligt restaffald fra dagrenovationsordningen og desuden forbrændingsegnet fra genbrugsstationer. 25

26 Fordeling på affaldsfraktioner: (i ton) Genbrugsstationer Genbrugsøer Indsamling pr. husstand Der indsamles 393 kg restaffald pr. husstand i det svarer til lige under 10 kg hver uge. Der indsamles 209 kg andet forbrændingsegnet affald pr. husstand i svarende til ca. 5 kg pr. uge Ikke forbrændingsegnet affald Der er indsamlet i alt ton ikke forbrændingsegnet affald, som er deponeret på en losseplads. Alle mængder er indsamlet via genbrugsstationer. 26

27 Fordeling på affaldsfraktioner: (i ton) Genbrugsstationer Ikke forbrændingsegnet Asbest Indsamling pr. husstand Der indsamles 393 kg restaffald pr. husstand i det svarer til lige under 10 kg hver uge. Der indsamles 209 kg andet forbrændingsegnet affald pr. husstand i svarende til ca. 5 kg pr. uge. 27

28 13 Kortlægning - erhvervsaffald 13.1 Metode Der er alene anvendt ISAG-data for 2007 og alene brugt indberetninger fra primære kilder. Der er foretaget enkelte korrektioner i data Fordeling på brancher Der er i alt registreret tons affald fra erhverv i 2007, heraf stammer ca. halvdelen fra bygge- og anlægsbranchen. Se flere detaljer i Bilag 2 - affaldsmængder fra erhverv. Fordeling på brancher: (i ton) Fordeling på behandlingstype: (i ton) Oplagret Special-behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Fordeling på affaldsfraktioner: (i ton) Her er kun vist affaldsfraktioner i en mængde større end 25 ton. Øvrige detaljer kan ses i Bilag 2. 28

29 Andet bygge- og anlægsaffald Andet farligt affald Andet genanvendeligt Asfalt Beton Forbrændingsegnet Grene, haveaffald Ikke-forbrændingsegnet Jern og metal Jord og sten Madspild/andet organisk Olieaffald Organiske halogenfrie forb. Papir og pap Plast Slam Tegl Genanvendelse Forbrænding Deponering 29

30 14 Kortlægning - behandlingsanlæg 14.1 Forbrændingsanlæg Der er i 2007 leveret affald fra kommunen til to forbrændingsanlæg, Odense Kraftvarmeværk og Svendborg Kraftvarmeværk Svendborg Kraftvarmeværk Modtageanlægget er beskrevet i del 1 fællesdel Odense Kraftvarmeværk Modtageanlægget er beskrevet i del 1 fællesdel Deponeringsanlæg Der blev i 2007 hovedsageligt leveret deponeringsegnet affald til Klintholm I/S, beliggende i Svendborg Kommune. Dernæst er der registreret en marginal mængde ikke forbrændingsegnet affald til Odense Nord Losseplads Klintholm I/S Klintholm I/S beskrives i Del 1-fællesdel Andre behandlingsanlæg Reno Fyn I/S Reno Fyn I/S er beliggende i Nyborg og er i ISAG-dataene registreret som modtageanlæg for følgende fraktioner: Pap og papir, ton. Glas, 613 ton Plast, 437 ton RGS 90 A/S RGS 90 har en afdeling i Nyborg Kommune, men der er alene indberettet mængder i 2007 under hovedanlægget beliggende på Stigsnæs, Sjælland. RGS 90 A/S, Stigsnæs er i ISAG-dataene hovedsagelig registreret som modtageanlæg for følgende fraktioner: Jord og sten, 747 ton Nyborg Jernhandel ApS Nyborg Jernhandel er beliggende i Nyborg og er registeret som modtageanlæg for jern og metal NC Miljø ApS NC Miljø ApS er beliggende i Ørbæk og er registreret som modtageanlæg for vegetabilske olier. 30

31 15 Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udføres en screening, for bedømmelse af om der skal udarbejdes en miljøvurdering af affaldsplanen. Screeningen har til hensigt at vurdere om der er tiltag i planen der har særlige miljømæssige konsekvenser og om dette i givet fald udløser en konkret miljøvurdering af aktiviteten. Screeningen ser på konsekvenserne af planen i forhold til en række miljøparametre, herunder blandt andet flora og fauna, kulturarv, grundvand, særlige naturområder, støj mv. Hvis man vurderer at planen er omfattet af bilagene, skal der udføres en egentlig miljøvurdering Screening for miljøvurdering Nyborg Kommune har foretaget en screening for miljøvurdering af affaldsplanen. Screeningen af udført 27. oktober 2009 er vedlagt som bilag 4. Af screeningen fremgår, at det vurderes, at affaldsplanen ikke skal miljøvurderes 31

32 Bilag 1 - Affald fra husholdninger 2007 Oversigten tager udgangspunkt i Nyborg Kommunes egne registreringer af, hvad der er indsamlet via de enkelte ordninger. 32

33 Fordeling af affaldsmængder på behandlingstyper: 33

34 Bilag 2 - Affald fra erhverv Kortlægningen af affaldsmængder fra erhverv er foretaget udfra ISAG-data

35 Fordeling på behandlingsmetoder: 35

36 Bilag 3 - Boligarter, Antallet af beboede boliger, fordelt på boligarter, er vist i skemaet herunder. Antal boliger efter boligart Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Uoplyst Beboede fritidshuse I alt Fordeling boliger efter boligart Stuehuse til landbrugsejendomme 6,8% 6,6% 6,5% Parcelhuse 48,5% 48,7% 49,2% Række-, kæde- og dobbelthuse 20,0% 19,8% 19,8% Etageboligbebyggelse 23,3% 23,5% 23,1% Kollegier 0,4% 0,4% 0,4% Døgninstitutioner 0,2% 0,2% 0,2% Anden helårsbeboelse 0,6% 0,6% 0,6% Uoplyst 0,0% 0,0% 0,0% Beboede fritidshuse 0,2% 0,3% 0,3% I alt 100% 100% 100% Kilde: Danmarks Statistik Fordeling af boligarter, Antal Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Uoplyst Beboede fritidshuse 36

37 Bilag 4 Screening for miljøvurdering Formål med screening I det følgende er der foretaget en screening af Nyborg Kommunes Affaldsplan , i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1. Screeningen danner grundlag for kommunens beslutning om: 1 Hvorvidt affaldsplanen skal miljøvurderes eller ej, 2 Hvilke myndigheder, der skal høres i forbindelse med offentliggørelsen af screeningen/vurderingen, samt 3 Hvilke miljøaspekter, der i forbindelse med en miljøvurdering af planen, vil blive belyst (scoping). Kort beskrivelse af Affaldsplan Affaldsplanen er bygget op efter retningslinjerne der er givet i Miljøstyrelsens vejledning om udarbejdelse af kommunale affaldsplaner. Affaldsplanen indeholder en kortlægningsdel, målsætningsdel og en planlægningsdel. Den samlede affaldsplan for Nyborg Kommunen består af følgende 2 dele: Del 1 Indeholder kortlægning, målsætning og planlægning som er fælles for Klintholm kommunerne (samarbejde mellem Klintholm ejerkommunerne; Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Langeland, Svendborg og Kerteminde). Del 2 Indeholder Nyborg Kommunes individuelle målsætninger og planlægning. 1 Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer 37

38 Sammenfatning af screening Overordnet screening Ja Nej Planen vedrører anlæg omfattet af bilag 3 eller 4 jf. 3 stk. 1. X Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, der kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt jf. 3 stk. 1 pkt. 2. X Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, der vurderes at få væsentlig indflydelse på miljøet jf. 3 stk. 1 pkt. 3. X Skal der som udgangspunkt udarbejdes miljøvurdering af lokalplanen? X Undtagelser Ja Nej Planen/programmet tjener alene et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål jf. 3 stk. 3. X Finansiel og budgetmæssig plan/program X Planen/programmet tilvejebringes i medfør af anden lovgivning, der indeholder samme eller mere omfattende krav til miljøvurdering mv. X Er lokalplanen undtaget fra bestemmelserne i loven. X Kort beskrivelse af screeningsresultat Det vurderes at affaldsplanen ikke skal miljøvurderes. Screening af planens indvirkning på miljøet Vurderingen af, hvorvidt planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, er foretaget i henhold til kriterierne opstillet i lovens bilag 2. Vurderingen er herefter foretaget med udgangspunkt i dels planens generelle karakteristika og dels kendetegnene ved selve påvirkningen af miljøet og det område, der berøres. 38

39 For hver miljøparameter vurderes planens indvirkning med hensyn til sandsynlighed, varighed, hyppighed samt evt. kumulativ effekt med andre forhold. Derudover vurderes indvirkningen ved såvel etableringsfasen samt den efterfølgende drift af projektet Planens generelle karakteristika Bemærkninger/beskrivelse Ikke releva nt Ikke væse ntlig påvirk ning Væse ntlig påvirk ning I hvilket omfang planen danner grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler. I hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki. Affaldsplanen foreskriver ikke etablering eller placering af nye projekter og andre aktiviteter i kommunen. Ved realisering af anlægget til behandling af organisk affald, vil denne blive placeret i Sandholt Lyndelse (Faaborg-Midtfyn Kommune). Affaldsplanen har ingen indflydelse på andre planer Planens relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling. Miljøproblemer af relevans for planen. Affaldsplanen har til hensigt at styre affaldsstrømmene, således at der sker så stor genanvendelse som muligt og så lille en deponering som muligt. Sigtet med affaldsplanen er begrænsning af spredning af miljøfarlige stoffer og genbrug af materialer for reducering af brug af jomfruelige stoffer. Planens relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med vandbeskyttelse). Kommunerne skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen, revidere affaldsplanen hvert 4. år. Planen har ingen relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning. 39

40 Kendetegn ved miljøpåvirkningen og området, der berøres Miljøparameter Bemærkninger Ikke releva nt Ikke væse ntlig påvirk ning Væse ntlig påvirk ning Befolkning Område med værdi for rekreation, friluftsliv og turisme. Affaldsplanen berører ikke sådanne områder. Område med særlig social/historisk værdi for befolkningen. Luftforurening (incl. lugt). Luftforurening fra lastvognene reguleres af de nationale krav. Luftforurening/lugt fra genbrugspladserne samt fra håndtering af organisk/farligt affald, reguleres ved krav til indretning og håndtering af beholderne/containerne. Lysindfald, skyggeeffekt, refleksioner mv. Trafiksikkerhed. Affaldsplanen medfører ikke øget trafik. Ulykkesrisiko og tryghed i øvrigt (brand, eksplosion, giftemissioner, mv.). Støj og vibrationer. Krav til håndtering/opbevaring af farligt affald, reducerer risikoen for uheld. Støj og vibrationer fra håndtering af affald reguleres ved krav til indretning af genbrugspladser og genbrugs-øer samt til beholdere/containere. Støj i boligområder reduceres ved at husstandsindsamling først startes kl

41 Flora og fauna Beskyttede naturtyper (søer vandløb, moser, overdrev, heder, strandenge, mv.) Beskyttede sten- og jorddiger. Affaldsplanen har ingen indvirkning på kommunens flora og fauna. Internationale naturbeskyttelsesområder. Truede (rødlistede) planteeller dyrearter. Spredningskorridorer herunder økologiske forbindelser. Særlige karakteristiske naturtræk. Jordbund og vand Sårbarhed og mulig forureningen af grundvandet i området. Sårbarhed og evt. påvirkning af nærliggende recipienter. Risiko for forurening af jord. Risikoen for forurening af jordbund og vand, reduceres ved krav til håndtering og opbevaring af farligt affald. Kravene er primært anført i kommunens regulativ for farligt affald. Eksisterende kortlægning af jordforurening i området (vidensniveau 1 og 2). Ikke relevant i forhold til affaldsplanen Flytning og deponering af jord. Flytning/deponering af jord i forhold til affaldsplanen, har kun relation til lossepladsen (Klintholm) som ligger i Svendborg Kommune. 41

42 Deposition og klimatiske faktorer Udslip af forsurende emissioner. Eutrofiering / belastning med næringsstoffer af omgivelser. Udslip af drivhusgasser. Emissioner i øvrigt. Deposition og klimatiske faktorer har i forbindelse med affaldsplanen relationer til lossepladsen og transport. Lossepladsen (Klintholm) ligger i Svendborg Kommune. Luftforurening fra lastvognene reguleres af de nationale krav. Landskab Kystnærhedszone Strandbeskyttelseslinie. Skovbyggelinie Sø- og åbeskyttelseslinier. Landskabsfredninger i almindelighed. Landskabstræk. Visuel påvirkning, herunder udsigts/-indsigtsforhold mv. Affaldsplanen har ingen indvirkning på kommunens landskab Lossepladsen (Klintholm) som kan have indvirkning på landskabet, ligger i Svendborg Kommune. Kulturarv Kirkebeskyttelseslinier og fredninger. Arkæologisk arv, herunder beskyttelseslinier omkring fortidsminder mv. Affaldsplanen har ingen indvirkning på kommunens kulturarv Arkitektonisk arv, herunder fredede og bevaringsværdige bygninger. Kulturhistoriske landskabstræk 42

43 Torvet Nyborg 43