Aalborg Universitet, Januar Samtidig benytter vi lejligheden til at friske lidt op på vores layout.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet, Januar 2001. Samtidig benytter vi lejligheden til at friske lidt op på vores layout."

Transkript

1 Aalborg Universitet, Januar 2001 Telemedicin i Danmark En fornyet Leder Af Niels Rossing, H:S Direktionen udgave Direktør for Informatikafdelingen Skal vi have telemedicin i vort lille land? Af Stig Kjær Andersen, centerleder for Danmark er tætbefolket og sundhedsvæsenet er rimeligt tætmasket. Så er det ikke bare en teknologi, der søger et anvendelsesområde? Og skal denne ide (V-CHI) har udsendt 10 numre af nyhedsbrevet "Netværket" til folk, der er interes- ikke kun videreføres, hvor ekstreme geografiske, demografiske og klimatiske forhold skiller syge borgere fra behandlere? Ja, sådan er det begyndt, men lige- seret i sundhedsinformatik. Vi har prøvet at formidle relevante aktiviteter og viden omkring sundhedsinformatiske projekter, der har udspillet sig hos parterne i V-CHI og på Aalborg Universitet i særdeleshed. Tiden er nu til et lidt bredere sigte og vi prøver med dette nummer at udvide den tematisering, vi har startet i de foregående numre. Indhold Dansk telemedicin i nordisk perspektiv Telemedicin i Grønland Telemedicin til "second opinion". 4 Samtidig benytter vi lejligheden til at friske lidt op på vores layout. Vi har i dette nummer valgt at fokusere på telemedicin i et sundhedsinformatisk perspektiv, som tema for den vifte af faglige indlæg, vi bringer. Emnet er ikke valgt, fordi telemedicin er en ny og ukendt aktivitet, men fordi den er et eksempel på en disciplin, hvor det centrale er en kommunikation, der gives nye dimensioner i takt med udviklingen af IT-muligheder inden for sundhedsinformatik. Nye ord som e-health er opstået i kølvandet på telemedicin og vil vi følge op på denne udvikling ved at lave et temanummer om e- health i et af de kommende nyhedsbreve. som telefonen vil også s med vedhæftede multimediefiler, web-teknologi og interaktiv videokommunikation blive en del af dagligdagens værktøjer i det danske sundhedsvæsen. Telemedicin begynder med service til patient eller professionel i rummet ved siden af, og strækker sig i øvrigt globalt. Det er ikke et lægefagligt speciale, men en række formidlingsværktøjer, som afsender og modtager skal evne at bruge fornuftigt. Det respekterer ikke institutionelle, amtslige eller nationale grænser. Derfor skal vi have teknologierne rigtigt indplaceret i et velforberedt sundhedsvæsen. Velforberedt på at også borgerne og patienterne bliver mere vidende og dermed kritiske, men også bedre i stand til konstruktivt at arbejde med på sund- Spørgeskemaundersøgelse om telemedicin projekter i Danmark. 4 Telemedicin i praksisektoren Telementoring med VR -Visioner og Realiteter TOSCA Universitetskursus i Sundhedsinformatik Kommende arrangementer og konferencer: IT-inspiration fra Brasilien Bidragene i dette nyhedsbrev, der har telemedicin som fælles overskrift, er valgt for at give forskellige smagsprøver og er på ingen måde tænkt som dækkende. Bidragene præsenterer "klassisk" telemedicin, hvor afstand er et væsentligt parameter, telemedicin som faglig støtte, telemedicin som det bærende i læring og telemedicin, hvor sofistikeret teknologi er essentiel. Bidragene viser kun et lille og ufuldstændigt billede, men hensigten er også kun at give læseren appetit til at opsøge mere udtømmende kilder og til at reflektere over mangfoldighederne. hedsfremmende foranstaltninger, egen behandling og rehabilitering. Selvfølgelig må dette temanummer inkludere en beskrivelse af, hvordan teknologien bruges på Grønland. Det er indlysende, at hvis kommunikation kan nedbringe antallet af unødvendige patienttransporter, så har den retfærdiggjort sig selv. Arnfjords artikel påpeger også de nødvendige ændringer i organisation og fagkultur, juridiske aspekter og behov for dokumentation af de telemedicinske ydelser (d.v.s. ansvarsplacering, datasikkerhed og fortrolighed). Det geografiske kriterium for anvendelse af telemedicin gælder oplagt på Netværket nr. 11

2 Netværket nr. 11 Side 2 f.eks. Bornholm, Samsø og andre områder, der er eller kan blive relativt isolerede. Hvad bladet ikke har med, er behovet for medicinsk telekommunikation til mobile enheder som skibe, boreplatforme, fly, fremskudte militærposter, katastrofeenheder etc. Netop militæret var arnested for den virtuelt og taktilt styrede robotkirurgi, som Haase skriver om. Mere umiddelbart kan den præhospitale ambulancetjeneste få gavn af telekommunikation til både base og modtagende hospital. Der er danske tiltag, men det burde som visse steder i udlandet have fuld bevågenhed også i Danmark. Klamers artikel om brug af still-billedkommunikation giver et rigtigt eksempel på telemedicin i praksissektoren og på tværs af sektorerne. Foruden at det beskrevne anvendelsesområde er indlysende både af tekniske og organisatoriske grunde, er artiklen også en påpegning af, at telemedicin og billeddiagnostik er skabt for hinanden. Ikke blot radiologi og PACS, men også endoskopi, fundoskopi og som ad Viborg/- Skive aksen: mikroskopi. Artiklen fremhæver et vigtig begreb både som forudsætning og konsekvens: Viden- og kompetencespredning. Glem ikke de iboende muligheder for effektiv, pædagogisk, interaktiv og rationel uddannelse af studenter, og professionelle: I Norge uddannes bl.a. urologer på basis af materiale i en national database. Støtte til patienten i hjemmet ("homecare") er ikke med i denne omgang. Men i udlandet betragtes området som det måske mest oplagte, lige fra mobil kommunikation mellem hjemmepleje i felten til basen og vice versa til videotelefoni og dosering af f.eks. antikoagulansog diabetesmedicin på grundlag af patientens egne prøvetagninger og -aflæsninger. Der var heller ikke plads til at behandle "E-health" med klinikker i cyberspace, "netdoktorer", og tankerne om nationale og amtslige sundhedsportaler. Det er påpeget, at telemedicin første gang officielt blev taget alvorligt med Teknologirådets rapport fra Man må håbe, at det igangværende arbejde under den "Nationale strategi for IT i sundhedsvæsenet" kommer et spadestik dybere. Måske lander man som Teknologirådet med en anbefaling af, at telemedicin i Danmark skal udøves på alle niveauer, men med relativt få kraftcentre. Dansk telemedicin i nordisk perspektiv Af Lars Hulbæk Fog, MedCom adresserne: (Telemedicine Programs Database) og Der er en lang tradition for samarbejde (Nordic Telemedicine Network). mellem de nordiske lande indenfor en række samfundsforhold. En tradition, der først og fremmest kan tilskrives nogle fælles kulturelle og historiske bånd landene mellem. På det telemedicinske felt er der siden 1998 arbejdet på dannelsen af en Nordisk Telemedicin Association (NTA). Anstrengelserne bar for alvor frugt i september 2000, hvor der afholdtes stiftende generalforsamling i København, i forlængelse af "The 3rd Nordic Congress on Telemedicine". MedCom og telemedicin MedComs engagement i telemedicin skal ses i lyset af en stadigt stigende sundhedsfaglig interesse for at supplere den eksisterende elektroniske kommunikation (EDI) i den danske sundhedssektor med eksempelvis billeder, lyd og video-sekvenser. Udover videreudvikling af den allerede udbredte kommunikation til og fra praktiserende læger, arbejdes i MedCom med pilotprojekter vedrørende elektronisk kommunikation mellem sygehus-enheder NTAs hovedformål er - at huse samarbejde om telemedicin på nordisk plan - at huse samarbejde om telemedicin mellem det nordiske og internationale plan - at arrangere nordiske telemedicin kongresser, gennem nationale telemedicinske selskaber (fx henvisning og udskrivningsbrev), ligesom ønskerne om et Internet baseret sundhedsdatanet presser sig på. Samlet set vil disse tendenser og projekter bane vejen for, at én og samme teknologiske platform kan anvendes til både den daglige rutinemæssige elektroniske kommunikation og telemedicinsk konsultation. Eksempelvis kan den elektroniske henvisning fra lægepraksis til dermatologisk De nordiske telemedicin kongresser afholdes hvert andet år - næste gang i Tromsø i dagene 30. september til 2. oktober, specialist suppleres med et eller flere digitale billeder af hudlidelsen og en elektronisk henvisning fra lokal sygehuset til lands- og landsdels hospitalet kan vedlægges de relevante røntgenoptagelser. Organisationens web-site er under opbygning og indeholder bl.a. en oversigt over de nordiske repræsentanter. Da der ikke eksisterer et telemedicinsk selskab i Danmark, er arbejdet her forankret i Dansk Selskab for Medicinsk Informatik (DSMI). Danmark er p.t. repræsenteret i NTA ved Niels Rossing og undertegnede. En sådan rent teknologisk udvidelse af mulighederne i det danske sundhedsdatanet indebærer ikke i sig selv telemedicinske aktiviteter, da billedkommunikation også er relevant i forbindelse med de traditionelle henvisningsmønstre. Men den telemedicinske "off-line" konsultation kan blive et specialtilfælde af de almindelig visitations-rutiner i den danske sundhedssektor: Det specialtilfælde, Aktuelt arbejdes der i NTA med 2 projekter, der begge ledes fra det nationale center for telemedicin i Norge, der er hjemmehørende i Tromsø: "Telemedicine Programs Database" og "Nordic Telemedicine Network". Du kan finde flere oplysninger om projekterne under hvor "man sender et billede i stedet for patienten".

3 Telemedicin i Grønland Af forstander Marianne Arnfjord Telemedicinsk enhed, Lægeklinikken i Nuuk. For at sikre en geografisk spredt befolkning let og ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser, og støtte det sundhedsfaglige personale i dets arbejde vedtog Direktoratet for Sundhed og Forskning i foråret 1999 en handlingsplan for indførelse, videreudvikling og evaluering af telemedicin i Grønland for årene samtidig med, at der blev etableret en Telemedicinsk enhed på Lægeklinikken. Faglige områder Valg af specialer og tjenestesteder er sket på baggrund af en behovsvurdering. De valgte specialer er radiologi, dermatologi, kardiologi og psykiatri. Speciallægerne er ansat på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og på Lægeklinikken. Hvidovre Hospital varetager røntgendiagnosticeringen og fra foråret 2000 er der tillige etableret forsøgsvirksomhed med teleultralydsundersøgelse af hjertet med Hvidovre Hospital. Telemedicinnettet i Grønland indtil dato Fra efteråret 1999 til februar 2000 blev telemedicinske arbejdsstationer sat op i 7 ud af Grønlands 17 sundhedsdistrikter fra Nanortalik i syd til Ilulissat i nord og Scoresbysund i øst, og kontaktpersoner på de enkelte tjenestesteder blev introduceret og undervist. Udstyr, netværk og telemedicinprogram Udstyret består af en PC med indbyggede højttalere, mikrofon og kamera. Ved hjælp af det kan der afholdes videokonference til brug for kliniske aktiviteter, bygdekonsultation, fjernundervisning, administration m.m. Der er koblet forskelligt specialudstyr på - hudkamera, røntgenscanner og digitalt EKG apparat - som gør det muligt at overføre røntgenog hudbilleder samt EKG som store and foreward fra det lokale sygehus til specialister i Nuuk og Danmark. Psykiatri foregår pr. videokonsultation ligeså konsultation mellem sygeplejerske og patient i bygd og læge i by. Med telemedicinsk teknik kan man således nemt og hurtigt bringe ekspertisen hen, hvor patienten er, og decentralisere ydelser på baggrund af telemedicinsk vejledning af det stedlige sundhedspersonale. Hele strukturen er internetbaseret, hvilket har den fordel, at alle programmer og nødvendige redskaber kan downloades gratis fra nettet. Det telemedicinske net er lukket for omverdenen, og åbnes kun kortvarigt, når en enhed går op på serveren hos Tele Greenland og henter posten ned. Den centrale server er placeret på Lægeklinikken. På grund af den store personaleudskiftning og brug af bl.a. ikke-faglært personale som kontaktpersoner, var det vigtigt, at Telemedicinprogrammet blev enkelt og nemt at lære. Det blev derfor bygget op omkring en hjemmeside, som trin for trin giver anvisninger på, hvordan man sender billeder og EKG, modtager svar, afholder videokonference, søger i databasen m.m. Hjemmesiden understøttes af en brugermanual. De 7 tjenestesteder udenfor Nuuk kan fjernstyres fra den telemedicinske enhed, hvilket har været en stor fordel ifm opfølgende undervisning, fejlfinding m.m. Samarbejdsrelationer Telemedicin i Grønland indgår bl.a. i Arktisk Råds telemedicinske samarbejde og i det nordiske samarbejde omkring -telemedicin. Evaluering Brugen af telemedicin åbner op for mange nye muligheder, men medfører også en række konsekvenser af organisatorisk, juridisk, sikkerhedsmæssig og ressourcemæssig karakter, som man må forholde sig til i den takt, de opstår. Evalueringen har form af en medicinsk teknologivurdering og udarbejdes i samarbejde med National Center for Telemedicin i Tromsø, Norge. Målet er at skaffe veldokumenteret viden til videre beslutningstagning om en evt. udvidelse af de telemedicinske aktiviteter. Videreudvikling af telemedicin i Grønland For næste udviklingsetape er der ønsker om at koble flere tjenestesteder på det telemedicinske net, inddrage flere lægespecialer og øge mulighederne for at fjernundervise sundhedspersonalet - men også her må man tage hensyn til behov og økonomi samt det faktum, at en videreudvikling af telemedicin i Grønland er afhængig af tilstedeværelsen af entusiastiske og motiverede medarbejdere og samarbejdspartnere. Virtuelt Center for Sundhedsinformatik (V-CHI) har afholdt årsmøde i november måned over temaet brugbarhedsanalyser som en metode til at forbedre IT-systemer i sundhedssektoren, hvor lektor Jan Stage og Ph.D. studerende Mikael Skov fra Instituttet for Datalogi fremviste det nye brugbarhed laboratorium på NOVI. Herefter fulgte Generalforsamling i netværket af erhvervsvirksomheder, der er samlet omkring sundhedsinformatik i V-CHI regi. V-CHI havde en meget udbytterig dag og fik mange ideer til sit videre arbejde som center inden for Sundhedsinformatik. Netværket nr. 11 Side 3

4 Netværket nr. 11 Side 4 - at belyse fordele og ulemper for patienterne i en sundhedssektor, der er tilpasset anvendelse af telemedicin. med mulighed for on-line opkobling til andre eksterne partnere via isdn-linier. Gennem projektet er der opnået en række erfaringer: Telemedicin til "second opinion" Af Ole Filip Hansen, Vicesundhedsdirektør i Viborg Amt Telemedicin er en disciplin i hastig udvikling i den moderne syge- og sundhedspleje, der gør det muligt at få stillet diagnoser per distance suppleret med en sundhedsfaglig second opinion dialog. En af de kommende års udfordringer er det sammenhængende patientforløb, hvor telemedicin har en unik anvendelse for integration og udveksling af patientdata mellem flere sygehuse og andet sundhedsfagligt personale. Viborg Amt var repræsenteret i Teknologirådets styregruppe for projektet om "Telemedicin - nye muligheder for sundhedssektoren?" i efteråret Projektets formål har været at medvirke til, at telemedicin overvejes samlet for dermed at undgå usammenhængende anvendelser og fejlinvesteringer. Yderligere havde projektet det mål: - at vurdere, om der bør satses på en "telemedicin infrastruktur" i sundhedssektoren, - at belyse organisatoriske konsekvenser for sundhedssektoren ved anvendelse af telemedicin, I Viborg Amt anvendes telemedicin på to områder. Man har etableret et konference system mellem Patologisk Institut på Skive Sygehus og Medicinsk Afdeling (onkologisk afsnit) på Viborg Sygehus. Systemet anvendes overvejende til 5-15 minutter lange konferencer om dagsaktuelle problemstillinger vedr. kræftpatienter. Konferencen etableres på den måde, at Medicinsk Afdeling kontakter Patologisk Institut for at drøfte mikroskopiske forandringer i prøver, som samtidig kan ses som skærmbilleder på computer og tv. Deltagerne i konferencen har under drøftelsen samtidig mulighed for at se hinanden på skærmen. Endvidere har man i Viborg Amt digitaliseret røntgenbilleder i stedet for de traditionelle fotoplader. Denne digitalisering giver mulighed for en lettere adgang til lagrede billeder, for at læger på hvert sit sygehus kan drøfte røntgenbilleder samtidig med, at de kan se billederne, og endelig kan billeder overføres digitalt til andre sygehuse i forbindelse med behandling. Afdelingen for Patologisk Anatomi ved Skive Sygehus yder service til alle amtets sygehuse, praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. En vigtig del af patologernes arbejde består i at deltage i konferencer med de kliniske afdelinger. Projektet i Viborg Amt har først og fremmest været centreret om konferencer med Medicinsk Afdeling på Viborg-Kjellerup Sygehus. Konferencerne har især vedrørt patienter med blod- og lymfeknudesygdomme. Formålet er at undgå spildtid på landevejene og at have mulighed for at gennemføre konferencer efter behov. Alternativet ville typisk være faste månedlige konferencer. Løsningen giver det sundhedsfaglige personale mulighed for at se præparat og konferencedeltagere på hver sin skærm. Billederne er transmitteret via et højhastighedsnetværk på 34Mbit i et lukket radiokæde intranet og Systemet er meget velegnet til konferencer med demonstration af mikroskopiske vævs- og celleforandringer. På trods af geografiske afstande er det muligt med meget kort varsel at diskutere diagnostiske muligheder i helt aktuelle og akutte tilfælde. Systemet er velegnet til undervisning af yngre læger, da gennemgangen af sygehistorie og kliniske forhold via den telemedicinske løsning kan suppleres med patologisk-anatomiske forandringer, der er fundet i prøver fra patienten. Oprettelse af et net for videokonference mellem landets patologiafdelinger for "second opinion", efteruddannelse og adgang til referenceprogrammer. Telemedicin kan i fremtiden få mange anvendelser. Den nye web-teknologi giver mulighed for at koble de almen praktiserende læger direkte på fastnet fra egen praksis til sygehusene og herved får de praktiserende læger en hurtig kommunikation i henvisningssituationen med patienten til speciallæge/sygehus og speciallægerne. Spørgeskemaundersøgelse om telemedicin projekter i Danmark Sundhedsministeriet har foretaget en spørgeskemaundersøgelse af ITstrategiens initiativ 3c "Udredningsarbejde om telemedicin", hvor Sundhedsministeriet "med udgangspunkt i konkrete projekter kortlægger organisatoriske, juridiske, sikkerheds- og ressourcemæssige konsekvenser ved brug af telemedicin". Sundhedsministeriet fremkommer med en redegørelse i løbet af foråret.

5 Telemedicin i praksisektoren v/ Lægefaglig IT-rådgiver i Viborg Amt, Mors og Dermatologisk speciallægepraksis, Kielgastvej, Skive - beliggende med en speciallæge i almen medicin Finn Klamer, Øster Jølby indbyrdes afstand af ca. 35 km. På afsendersiden er anvendt digitalt videokamera med mulighed for stillbilledoptagelse, billed- behandlingsprogram under Windows Set fra en praktiserende læges vinkel er telemedicinen et typisk område, hvor teknologi og menneskelighed kan hånd i hos modtager. Overførselen via internettet 98, - samme billedbehandlingsprogram hånd sammen og endda medvirke til at af såvel stillbilleder (jpg-format) som videosekvenser (mpg-format) er sket som atta- bringe bløde værdier i fokus. ched files til den baserede I et overordnet aspekt vil telemedicinen anamnese med de i praksis i forvejen komme til at udfordre praksislægen både installerede ISDN-forbindelser. Vurdering fagligt og etisk-menneskeligt, ikke mindst i er i langt de fleste tilfælde sket med relationen til patienten. Meget tyder på, opringning fra dermatologen, hvorefter at telemedicinen indenfor få år vil indgå der er givet besked til patienten fra praksis senere på dagen eller næste dag, eller som en naturlig del i det daglige arbejde både på tværs af sektorgrænser, mellem der er anvendt telefonopkobling med sektorerne og som noget meget interessant set fra praksisvinkel mellem patienter, patienten under konsultationen. Svarene rummedhør på telefonen sammen med praksis og andre sundhedsmedarbejdere. fra hudlægen er modtaget som EDI-svar i Der vil med en perspektiv implementering MEDDIS format, således at speciallægeepikrisen direkte er blevet integreret i prak- af telemedicinen blive åbnet for helt nye dimensioner for kvalitetsudvikling i det daglige kliniske arbejde, for shared care og for foregået som led i det telemedicinske prosis lægeprogrammet. Af 22 konsultationer bedre forløbskoordinering. jekt blev det i kun 4 tilfælde nødvendigt med supplerende direkte patient-specialistkontakt. I den nationale IT-strategis fokusering på sundhedsvæsenet som et hele vil kompetenceflytning via telemedicinske koncepter få Teknisk set har det været overraskende, at afgørende betydning. det anvendte lille jpg-billedformat har givet tilstrækkelig god kvalitet til dermatologisk diagnostik. På mangelsiden savnes I Viborg Amts Sundhedsvæsen har man i dette perspektiv fundet det helt naturligt at på såvel afsender- som modtagerside en åbne op for telemedicinen med innovative større funktionalitet med bedre integration TM-tiltag både transsektorielt og internt i til anvendte lægeprogram/cpr.nr. begge intrasektorielle delområder, - i nedenstående projekt intrasektorielt mellem I evalueringen af projektet har man parter i sekundærsektoren. påvist og dokumenteret teledermatologisk billedoverførsel som et muligt alternativ I planen er inddraget E-learning, efteruddannelse, og videokonferencer for en dermatolog med indfrielse af ønsker om: til konsultation / kontrolkonsultation ved udnyttelse af TM til fordel for både faglig udvikling og for patienterne. Som eksempel Akut behov for speciallægesupport ved beskrives her et eksempel et telemedicinsk komplicerede dermatologiske lidelser. projekt indenfor dermatologiområdet initieret af et lægehus/-medcom/viborg Amt, patienten: Hjælp her og nu / Kun een Øget tilfredshed og bedre service for der organisatorisk har inddraget 3 parter, konsultation / Ingen ekstra transport / PLO, FAS og Den Offentlige Sygesikring. Ingen ventetid / Ingen ekstra arbejdsfritagelse. Projektet, der er afviklet , Kvalitetsforbedring i behandlingen: har inddraget Lægepraksis i Øster Jølby, Ingen tentative behandlingsforsøg. Netværket nr. 11 Side 5 Eksempel på overført dermatologisk foto Løbende efteruddannelse af lægen (Continued Medical Education) med konsekvenser i form af faglig kvalitetssikring og større arbejdstilfredshed for lægen. Samfundsbesparelse: Korrekt medicin her og nu / Ingen transportudgifter for patienten / Patienten ikke yderligere fri for arbejde. Enklere kontrolundersøgelser og efterbehandling i almen praksis, hvor hudlægen ellers ville se patienten igen. Patientens frie valg af speciallæge - uden geografisk hensyn. Åbner mange muligheder (i en landpraksis ofte geografiske problemer i ferietider). At projektets grundkoncept kan inspirere til at opbygge lignende projekter indenfor andre specialer. Overordnet: Patienten længst muligt hos egen læge / LEON (Laveste Effektive Omkostnings Niveau). Konference om Fejltagelser i IT-implementering afholdte i samarbejde med DSMI konference i Skejby mandag den 13. november om emnet "Fejltagelser i IT-implementering og hvorledes man kan nyttiggøre og lære af fejlslagne projekter i udviklingen af fremtidige projekter i sundhedssektoren". Konferencen var velbesøgt med godt 170 personer inden for feltet sundhedsinformatik og dagen bød på en række spændende indlæg fra både praktikere og teoretikere på området. Du kan se læse nærmere om konferencen og se handouts derfra på V-CHI s hjemmeside:

6 Netværket nr. 11 Side 6 Telementoring med VR -Visioner og Realiteter Jens Haase er globalisering, som er muliggjort med IT Professor ved Aalborg Universitet redskaber og telemedicinen så funktioner på tværs af landegrænser vil kunne etableres. "Residents do not have an extensive library of mental images from which Alle kirurger arbejder rumligt ved hjælp to draw to initialize the visualization af sofistikerede men stort set automatisk process. The use of computers or robotic sensorisk-motorisk koordination. Ved at assisted designs is a way to overcome opøve disse automatismer, som driver this" ( Steven Giannotta 1995). hovedparten af den kirurgisk funktion, kan kirurgen i højere grad fokusere på Telemedicin som begreb drejer sig om det, man skal håndtere under en operation træffe beslutninger om det næste at formidle kvalitetsviden hurtig og effektivt til og imellem personer, der kan og skridt i operationen, håndtering af en vil analysere informationerne og drage komplikation o.s.v. konklusioner. Dette kræver imidlertid, at lægen kan betjene sig af de IT værktøjer, der er til rådighed og her er baggrundsviden ikke mindst for min generations vedkommende meget variende og oftest yderst begrænsede. Udvikling af IT evner til anvendelse af de nye muligheder har endnu stort set ingen plads i det lægevidenskabelige univers. Dette er et konkret problem, idet telemedicinen og Virtual Reality (VR) i fremtiden vil udvide mulighederne for udvikling af f.eks. kirurgiske evner i form af eksperimentel perception til fordel for den passive reflektive kognition. Blandt de telemedicinske begreber indgår telementoring og teleproktoring. Telementoring er uddannelse via IT enten på lang afstand eller internt i f.eks. et hospital. Teleproctoring er vejledning, Det at udvikle sensorisk-motoriske evner hvor en person kan gribe aktivt ind i en indebærer først og fremmest at stimulere proces, som en anden læge er i færd kirurgens analyse af "hvad han gør/vil med at gennemføre. Kobles disse begreber sammen med beslutningsproces- IT teknologien og telemedicinen et fremra- gøre" og ikke "hvad han ved". Derfor er orienterede systemer vil lægens "viden" gende værktøj til opnåelse af denne interaktion. og "kunnen" uden større problemer øges signifikant. Som led i teleproktoring vil delvist eller Den høje specialiseringen af lægefunktioner har gjort, at Danmark er for lille til onsmetoder i løbet af få år gøre deres helt automatiserede, robotstyrede operati- at sikre befolkningen den optimale indtog på operationsstuerne. Man kan behandling på alle områder. En løsning idag planere sine adgangsveje i hjernen i standard 3-D modeller af patienternes hjerner. Operations navigations mikroskopet kan via et robotophæng følge den planlagte adgang, og finde de punkter eller områder i hjernen, kirurgen har beskrevet på computer-arbejdsstationen. Direkte robothåndtering af instrumenter, biopsitænger og ikke mindst hjernespatler vil muliggøres. For at gøre disse visioner mulige kræves ikke blot en teknologi, men også en forskningsindsats omkring udvikling af de nødvendige modelkoncepter. I Virtual Brain projektet (under afdelingen for Medicinsk Informatik og Billedanalyse ved Aalborg Universitet) arbejdes bl.a. med automatiserede vurderinger af de trykforhold, der kan tolereres fra spatler på hjernen under givne omstændigheder, idet trykket kan måles. Via haptisk feed-back kan spatel manipulationer indøves på vore Virtuelle Hjernemodeller før operationerne gennemføres på patienten. Inkorporering af mange computer units til monitorering og intraoperativ lokalisation vil sammen med det moderne VR imageudstyr derfor nødvendiggøre en komplet omlægning af fremtidens operationsstue. Udvikling af forsøgs- VR-operationsstuer ved AAUs VR-faciliteter vil give anledning til interaktiv afprøvning af arbejdsgange for sygeplejersker, læger og andet personel i operationsstuen. Det er vigtigt at forstå, at den humanistisk orienterede medicinske verden og den konkrete, "målende" natur-teknologiske verden mødes og via katalyse øger vore muligheder.

7 TOSCA Af Ole Hejlesen, Faggruppeleder, Medicinsk Informatik, Aalborg Universitet Det overordnede mål for TOSCA er at etablere en telemedicinsk ofthalmologiservice og som første skridt at dække de 2 store sygdomsgrupper diabetisk retinopati (nethindesygdom) og glaucom (grøn stær). Som en del af projektet er der desuden fokus på infrastruktur og standardisering. Infrastrukturen baserer sig på eksisterende standarder som XML, DICOM, HL7, CORBAmed og relaterede standarder. Et andet aspekt af standardiseringen er etableringen af en fælles ofthalmologisk terminologi og opbygningen af en telemedicinsk brokering service, som muliggør et standardiseret interface mellem brugerne og de forskellige telemedicin services. De vigtigste telemedicinservices i TOSCA er screening, home monitoring, videnbaserede informationssystemer og reference billeddatabaser. Det er vist, at screening for diabetisk retinopati giver en signifikant reduktion af risikoen for udvikling af blindhed og TOSCA forsøger at koordinere de større europæiske tiltag på området. Det er almindeligt erkendt, at fremtiden for screening ligger i telescreening, og TOSCA foretager bl.a. work flow analyse af eksisterende programmer, og forsøger at opstille procedurer for kvalitetetssikring på europæisk niveau. Der foregår også udarbejdelse og evaluering af uddannelsesprocedurer for screeningspersonale. En del af TOSCA projektet beskæftiger sig med billedanalyse af retinale billeder, med det formål i første omgang at kunne vurdere om et billede er normalt, eller om det skal underkastes yderligere manuel inspektion, for derved at reducere arbejdsbelastningen af screeningspersonalet. Der arbejdes også med det mere landsigtede mål at opbygge systemer som evt. kan overtage noget af screeningsarbejdet. Patienter med kronisk glaucom behandles mest effektivt med hjemmemonitoreringssystemer med selv-tonometri (måling af øjets indre tryk). Dette gælder specielt i tilfælde, hvor patienterne får en kombination af flere medicinske præparater og i perioden efter operation for glaucom, og TOSCA udbygger disse allerede eksisterende systemer med telemedicinske services for dermed at sikre en rationel kommunikation mellem patient og behandler. I TOSCA deltager 23 partnere fra 8 europæiske lande heriblandt Aarhus Universitetshospital ved professor Toke Bek og Aalborg Universitet ved lektor Ole Hejlesen m.fl. Universitetskursus i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet og Virtuelt Center for Sundhedsinformatik udbyder igen i år et uge-kursus i sundhedsinformatik. Kurset skal give deltagerne et basalt indblik i udviklingen og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi i sundhedsvæsenet. Kurset vil samtidig øge deltagernes kompetence til at indgå i kommende IT udviklings- og implementeringsprojekter. Kurset byder på undervisning med lærerkræfter fra Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik på Aalborg Universitet og med andre kompetente undervisere fra indog udland. Programmet indeholder bl.a. undervisning omkring styring af sundhedsinformatik-projekter, systemer til beslutningsstøtte, evaluering og integration af informatiksystemer samt en række foredrag omkring den aktuelle situation i ind- og udland. I løbet af ugen vil der blive afholdt fælles aftenarrangementer. Universitetskurset henvender sig til personer, typisk på leder og mellemlederniveau, der enten er eller vil blive involveret i IT-projekter i sundhedssektoren. En afrapportering fra sidste års kursus skrevet af en af de norske deltagere kan findes på Kurset finder sted den august Yderligere information omkring kurset kan fås på sekretariatet for på tlf eller Kommende arrangementer og konferencer: Årsmøde og Generalforsamling i DSMI. Den 13. og 14 marts 2001 på hotel Scandicon i Middelfart. Den 6. International telemedicin konference. International Society for Telemedicine (ISFT) afholder i dagene juni 2001 den 6. Internationale telemedicin konference i Uppsala (Sverige) under overskriften "Creating value for the patient". Se ArcMed. EOS afholder konference om Software arkitektur i forbindelse med udvikling af den elektroniske patientjournal. Den september 2001 på Scandinavian Congress Center i Århus. På konferencen vil der blive afholdt et spor om objektorienteret analyse anvendt i sundhedsinformatik. Se EPJ-Konference. DSI, CFST, MEDIQ og V-CHI afholder den 27. september konference, der giver status på EPJ-Observatoriets arbejde. MedInfo Den september 2001 i London Nordisk telemedicin kongres. Den 30. september til 2. oktober 2002 i Tromsø. Netværket nr. 11 Side 7

8 Netværket nr. 11 Side 8 IT-inspiration fra Brasilien Af Henrik Lindholm, Formand, DSMI visning af ambulance- og brand-personale distribueret i kombination med en CD Ole Hejlesen, Faggruppeleder, og over Internettet, og dels et program til Medicinsk Informatik, Aalborg Universitet selfrating for visse Psykiatriatriske lidelser. På det jødiske privathospital, Albert I 1999 var den brasilianske læge Einstein Hospital, så vi hvordan man Umberto Tachinardi i en måned gæsteforsker på Aalborg Universitet, og han medicoteknisk udstyr til såvel dokumenta- anvender en meget bred vifte af IT og formåede at skabe så megen interesse for tion som udredning og diagnostik. Det, sit hjemland, at en gruppe fra V-CHI og der måske især fangede vores interesse, DSMI s bestyrelse i oktober 2000 tog på var brugen af Palm Pilots med indbyggede stregkodelæsere og opkoblet via studiebesøg hos ham i Sao Paulo. trådløst netværk, bl.a. anvendt i forbindelse med udlevering af medicin til Gruppen besøgte forskellige institutioner, og havde også et møde med det brasilianske selskab for medicinsk informatik. patienterne. Brasilien er et land med meget stor forskel På Umbertos hospital, InCor, der er et på rig og fattig, og vi besøgte bl.a. fire offentligt specialiseret hjertehospital, hospitaler med jævn spredning på hele besøgte vi deres udviklingsafdeling og skalaen. så hvilke ting man aktuelt arbejder med. Karakteristisk er det, at Internetteknologien er i centrum for applikations- Vi besøgte Bireme, en sydamerikansk aflægger af WHO, og stiftede bekendtskab med et ambitiøst og omfattende at anvende XML-platformen. udviklingen, og man arbejder flittigt med projekt, nemlig at få lavet et regionalt Medline-lignende system over de sydamerikanske videnskabelige artikler regio- har adgang til elektronisk patientjournal Vi så, hvordan man på hele hospitalet nen har nemlig et stort problem, idet der og de centrale fødesystemer og særligt ikke er optaget særlig mange portugisiskog spansk-sprogede artikler i Medline. udvikle Intenetbaseret kommunikation til spændende var deres arbejde med at På det medicinske fakultet (CIS/UNIFESP) EKG-apparater. så vi, hvordan man udvikler undervisnings- og selfratingssystemer på flere forskellige områder; dels et projekt til under- plan viste formanden for den brasilianske På det mere overordnede og nationale forening for sundhedsinformatik, Beatrice de Faria Leao, hvordan regeringen har lagt al sundhedsstatistisk materiale tilgængelig på Internet i anonymiseret form. Måske mest overraskende var det at erfare, at informationer fra selv små hospitaler dybt inde i Amazonas faktisk var friske og opdaterede. Overraskelsen forsvandt dog, da vi fik forklaringen: statsstøtten til hospitalerne fjernes nemlig, hvis man ikke har leveret det krævede materiale på den rigtige form til den rigtige tid. Brasilianerne kan andet end at danse samba de er også gode til det sundhedsinformatiske håndværk, og vi kan lære meget fra den kant! er en paraplyorganisation for sundhedsinformatikmiljøer i Danmark. De forskellige partnere i V-CHI er: Aalborg Universitet Aalborg Sygehus Nordjyllands Amt Det Sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet Århus Amt DSI Institut for Sundhedsvæsen Center for Sundheds-Telematik DSMI - Dansk Selskab For Medicinsk Informatik CHI-Erhvervsgruppen Næste nummer af dette nyhedsbrev udkommer maj Indlæg er velkomne inden deadline den 2. april Nyhedsbrevet udgives af Virtuelt Center for Sundhedsinformatik. Ansvarshavende er centerleder for V-CHI, Stig Kjær Andersen, Gengivelse med kilde-angivelse tilladt. Oplag: 2200 stk. ISSN Dette nummer og tidligere numre kan læses/downloades fra Dette nyhedsbrev og aktiviteten omkring er økonomisk støttet af Nordjyllands Amt. Rettelser eller tilføjelser til V-CHI s mailingliste bedes meddelt V-CHI sekretariatet på eller på nedenstående adresse: Virtual Centre for Health Informatics Fredrik Bajers Vej 7D 9220 Aalborg Øst Telefon: Telefax:

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger

Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger MedCom Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 1 Indholdsfortegnelse: 1. BAGGRUND... 3 2. BILLEDFORSENDELSE...

Læs mere

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Digital sundhed Status og perspektiver v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Hvad er digitaliseret i Sundhedsvæsenet? Laboratorie systemet Røntgen systemet Elektronisk patient journal (EPJ) i primær sektoren

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar Definitioner Rekvirent: den, der er fysisk til stede, og som kontakter en anden, der ikke fysisk er til stede med henblik på

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25.

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25. Connect2Care Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet UNIK projektmøde 25. januar, Aarhus University Connect2Care Use of New technologies in Innovative solutions

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Marie Birkemose, Diplomingeniør I sundhedsteknologi Masterstudent I Telemedicine and E-health ved Universitet I Tromsø Agenda Mit første møde med Access-projektet

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Optimized Brain reading (C-63) Deltagere/partnere: Brainreader Institut for datalogi, Aarhus Universitet Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-63

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Nyt fra det Internationale Kontor marts 2006

Nyt fra det Internationale Kontor marts 2006 Nyt fra det Internationale Kontor marts 2006 Dette er det første nyhedsbrev udsendt fra det Internationale Kontor ved Center for Sundhedstelematik, Fyns Amt. Håbet med nyhedsbrevet er at skabe opmærksomhed

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Sundhedspleje. Professional Dictation Systems

Sundhedspleje. Professional Dictation Systems Sundhedspleje Professional Dictation Systems Sundhedspleje 2 3 Ved at øge hastigheden for hele den medicinske arbejdsgang kan sundhedspersonalet fokusere på at levere patientpleje af høj kvalitet. Det

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Introduktiontil. Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI

Introduktiontil. Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI Introduktiontil FællesMedicinKort Oplæg på Ålborg Universitet 15. Juni 2011 Kundechef Ivan Pedersen NSI Et lilleeksperiment Brug2 minuttertilat noteredine bud på: Forskellene og lighederne mellem: 1. Kontoudtoget

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme Din telefoncentral Din klinik Din stemme Indhold 3 A-DATA - Professionel softwareleverandør til det danske sundhedsvæsen. 4 IP-telefoni - Hvad er det og hvordan virker det i praksis? 5 Telefoncentralen

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

Sundhedsinformatik i klinisk praksis Sundhedsinformatik i klinisk praksis RedigeR et af Lone W IThen e rdmann Jura It-sikkerhed Bioinformatik Kliniske informationssystemer Telemedicin Kvalitetsudvikling Sundhedsinformatik informationskompetence

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Dokumentation i sårbehandlingen Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Hvad gjorde vi? Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger Audit på amputationer over en 2 års periode (2002-2004) Spørgeskema

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 321 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Samråd om spørgsmål P Taletid: Ca. 20

Læs mere