NFA ÅRSBERETNING Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NFA ÅRSBERETNING 2013. Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer"

Transkript

1 NFA ÅRSBERETNING 2013 Forord NFA s organisation Faglige resultater Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer 1

2 NFA Årsberetning 2013 Illustrationer Side 1: Pia Dukholm, NFA Side 3: Thomas Tolstrup Side 5: Anne-Mette Holm, NFA Side 7: Søren Svendsen Side 8: Thomas Tolstrup Side 11: Mikkel Østergaard Side 12: Ulla Vogel, NFA Side 13: Pia Dukholm, NFA Side 15: Søren Svendsen Side 17: Flemming Jeppesen Side 19: Colourbox Side 22: Colourbox Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

3 Forord 3

4 NFA s kerneopgaver er at forske, formidle og uddanne inden for arbejdsmiljø. Det glæder mig meget, at resultaterne fra 2013 viser, at NFA har haft betydelig succes, og nedenfor vil jeg fremhæve enkelte af de mange opnåede resultater og tiltag. Der er i 2013 publiceret 153 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review, og dermed har NFA opnået sin hidtil højeste produktion af artikler. Med en publiceringsgrad på 2,4 artikler pr. forskerårsværk dokumenteres det også, at NFA har flittige og produktive forskere. På det psykosociale område er der indenfor forskningen i årsagssammenhænge mellem psykosociale risikofaktorer og helbred publiceret artikler i nogle af verdens førende tidsskrifter, og der er på interventionsforskningsområdet en række igangværende og nye spændende projekter. Der er på muskel- og skeletområdet i 2013 afsluttet flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde, og der er igangsat projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. Nanosikkerhedscentret, der blev etableret i 2012, kom i 2013 i fuld drift, hvilket resulterede i publicering af et stort antal videnskabelige artikler, samtidigt med, at der blev igangsat aktiviteter på store EU-projekter. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der evt. har skadelige effekter. Som et led i den nationale arbejdsmiljøovervågning tog NFA i marts 2013 yderligere et skridt til at udbrede anvendelsen af arbejdsmiljødata fra Arbejde og Helbred-undersøgelsen. NFA offentliggjorde en ny databank, hvor interesserede kan foretage deres egne analyser af de mange data uden at have erfaring med eller kendskab til avancerede statistiske programmer. Denne åbne database bruges især af arbejdsmiljøsystemet, men også af andre grupper, fx studerende og journalister. Det europæiske forskningssamarbejde, PEROSH (Partnership for European Research in Occupational Safety and Health), som NFA er en del af, blev i 2013 suppleret med et nyt nordisk samarbejdsinitiativ mellem de nordiske sektorforskningsinstitutioner. Forskningsformidlingen, udover publicering af videnskabelige artikler, har også i 2013 været yderst intensiv. Der er formidlet et stort antal forskningsnyheder, der citeres flittigt i pressen. Højdepunktet i den brede formidling i 2013 var, at Videncentrets portal arbejdsmiljoviden.dk nåede over en million besøg og dermed konsoliderede sin stilling som Danmarks førende website om arbejdsmiljø. Videncentrets særlige formidling målrettet den offentlige sektor havde også i 2013 et meget stort gennemslag i målgruppen. De løbende effektmålinger viser, at knap 70% af alle offentligt ansatte kender kampagnerne. En vigtig del af NFA s uddannelsesopgave er vejledning af ph.d.- studerende og undervisning på universiteterne. I 2013 blev der eksempelvis afleveret et ph.d.-studie, hvori der er udviklet et helt nyt register, der gør det muligt i højere grad at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær og fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. På bestyrelsens vegne Kjeld Møller Pedersen Bestyrelsesformand 4

5 NFA s organisation 5

6 BESTYRELSEN Professor Kjeld Møller Pedersen (formand) Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Lektor Maria Albin Lund Universitet Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Lederne Udviklingschef Andy Andresen FTF Seniorforsker Johnny Dyreborg NFA Arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig DA Professor Steffen Loft Københavns Universitet Professor Torben Sigsgaard Aarhus Universitet Lektor Winnie Edith Svendsen Danmarks Tekniske Universitet Konsulent Niels Sørensen LO Seniorforsker Karin Sørig Hougaard NFA Professor Annie Høgh AC Arbejdsmiljøkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen KL LEDELSEN DIREKTION Direktør Inger Schaumburg Vicedirektør Ulla W. Skjøth Forskningsdirektør Nils Fallentin LEDELSESGRUPPE Forskningschef Lars Andrup Forskningschef Elsa Bach Forskningschef Glen Winzor Formidlingschef Hannah Maimin Weil Planlægningschef Per Jakobsen Sekretariatschef Kim Winding 6

7 Faglige resultater i

8 FORSKNING I PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ OG MUSKEL- OG SKELETBESVÆR (MSB) 2013 har været et begivenhedsrigt år for forskningsområderne psykosocialt arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær (MSB). Året har budt på både organisatoriske forandringer, nyansættelser og væsentlige videnskabelige tiltag og publikationer. Inden for MSB-forskningen blev der i 2013 udnævnt to professorer. Herudover blev der ansat en seniorforsker. Samtidig er der opslået to professorater til det psykosociale forskningsområde. Det ene professorat med særlige opgaver inden for forskningsfeltet Arbejdstid psykofysiologiske effekter og helbredseffekter af lange arbejdstider, skiftearbejde og natarbejde. Det andet professorat inden for forskningsfeltet Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred. Stillingerne vil blive besat i løbet af I 2013 blev der desuden ansat en ny seniorforsker på området. De to forskningsområder har hver sin egenart, men det står i stigende grad klart, at forskning i og nye bud på løsninger af arbejdsmiljøproblemer kræver en tværfaglig indfaldsvinkel. Derfor er forskningsområderne i 2013 organisatorisk lagt sammen under én forskningschef for at sikre synergien mellem de to områder. Som eksempler på samarbejde på tværs af forskningsområderne kan nævnes to store projekter. Projektet SAMI (Styrket Arbejdsevne for Medarbejdere i Industrien) gennemføres i samarbejde med tre store danske industrivirksomheder og er opbygget efter IGLO-modellen, hvor der interveneres på 8

9 såvel individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Projektet har et stærkt fokus på medarbejderinddragelsen i arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Projektet DOSES foregår i et samarbejde med en række plejehjem og drejer sig om at skabe mere forebyggelsesrelevant viden om, hvordan det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for udviklingen og konsekvenserne af muskel- og skeletbesvær blandt SOSU-ansatte på plejehjem. Et særligt kendetegn ved projektet er, at både det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø bliver målt med direkte observationer på arbejdspladsen i stedet for ved brug af spørgeskemaer. Særligt om forskningen i muskel- og skeletbesvær (MSB) Forskningsfagligt blev der i 2013 bl.a. igangsat og arbejdet videre med en række projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav (vurderet med objektive, tekniske målinger) og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. I 3F-projektet blev over produktionsmedarbejdere i 15 virksomheder inden for rengøring, industri og transport fulgt over flere døgn. Arbejdskravene blev kortlagt ved hjælp af målinger med bevægelsescensorer og vil kunne sammenholdes med oplysninger om smerte, arbejdsevne og sygefravær indhentet i det kommende år. Projektet vil give mere pålidelig viden om sammenhænge mellem de faktiske fysiske arbejdskrav og f.eks. muskelsmerte. Samtidig er flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde afsluttet i årets løb. Projekterne har undersøgt hvilke typer interventioner, der bedst modvirker nedslidning, og har inddraget såvel ledere, som mellemledere og medarbejdere i planlægningen. Som et eksempel kan nævnes Fit for life i slagteribranchen, hvor effekten af en deltagerinvolverende ergonomisk intervention blevet sammenlignet med en gruppe-baseret styrketræningsintervention. Resultaterne viste, at blot 3 x 10 min. styrketræning om ugen kunne øge muskelstyrken, mindske smerterne og forebygge fald i arbejdsevnen blandt slagteriarbejdere med kroniske smerter i skulder, arm og hånd sammenlignet med gruppen, der modtog den ergonomiske intervention. Projektet blev vel modtaget på slagterierne, der havde en høj deltagertilfredshed og en deltagelsesprocent over 10 uger på 85 pct. I et efterfølgende projekt blandt SOSU er og sygeplejersker på hospitaler, har vi fundet at fysisk træning virker positivt på smerter, arbejdsevne og sociale relationer, når det udføres i grupper på arbejdspladsen sammenlignet med, hvis det foregår derhjemme. I 2013 er der også på dette område blevet arbejdet med metoder til at fremme implementering af arbejdsmiljøforbedringer på arbejdspladser, som ellers typisk ikke lykkes med større arbejdsmiljø- og sundhedsfremmetiltag. I forlængelse af metodeudviklingen er der blevet igangsat et stort interventionsstudie, FORUDSÆT -projektet, der fokuserer på arbejdspladsens forudsætninger for at arbejde effektivt med arbejdsmiljø og sundhedsfremme gennem videnopbygning, kompetenceudvikling, organisering af arbejdet, mødestruktur, internt arbejdsmiljøsystem og social støtte i organisationen. Særligt om forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø Lige som forskningen i MSB bliver forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø grebet an fra forskellige indfaldsvinkler, og omfatter forskning i årsagssammenhænge, interventionsforskning og løbende metodeudvikling. Inden for forskningen i årsagssammenhænge har 2013 bl.a. budt på betydelig aktivitet gennem NFA s deltagelse i IPD-Work konsortiet ( Individual-participant-data meta-analysis of working poupu- 9

10 lations ), der omfatter førende europæiske forskere. Konsortiet har adgang til en stor database med næsten lønmodtagere fra flere europæiske arbejdsmiljøundersøgelser, inklusive undersøgelser fra Danmark. Formålet med samarbejdet er at skabe ny viden om, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med risikoen for kroniske lidelser, førtidspension og dødelighed. Indtil nu har konsortiet publiceret 12 artikler med NFA-forskere som medforfatter. Artiklerne er offentliggjort i flere af verdens førende medicinske tidsskrifter, bl.a. The Lancet og British Medical Journal. Resultaterne peger bl.a. på, at høje psykiske krav på arbejdet i kombination med lav indflydelse/lave udviklingsmuligheder hænger sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom, men ikke med en forhøjet risiko for kræft. Desuden hænger jobusikkerhed sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom. I 2013 blev projektet Positive tilstande i arbejdslivet afsluttet. Der er publiceret en række artikler, der viser, at positive faktorer i arbejdsmiljøet, som f.eks. oplevelse af mening i arbejdet, engagement i arbejdspladsen og indflydelse i arbejdet, hænger sammen med nedsat risiko for langvarigt sygefravær og førtidspension også når der tages højde for de klassiske arbejdsmiljørisikofaktorer i analyserne. Inden for interventionsforskning er der bl.a. søsat et større projekt på Københavnske folkeskoler i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, Danmarks Lærerforening, Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen i Københavns Kommune og Lærernes Pensionskasse. Projektet drejer sig om at fastholde lærere med nedsat psykisk velbefindende på arbejdspladsen, og der iværksættes både interventioner på organisationsniveau, herunder uddannelse af ledelsesteam, og interventioner rettet mod enkelte lærere med nedsat psykisk velbefindende, herunder arbejdsmodifikation. Den løbende metodeudvikling i 2013 har bl.a. indebåret igangsættelsen af et projekt om videreudvikling af et psykosocialt spørgeskema samt videreudvikling af en metode til måling af virksomheders sociale kapital. Spørgeskemaet om social kapital anvendes i en detaljeret undersøgelse af, hvordan den sociale kapital påvirkes positivt og negativt af organisatoriske ændringer og ændringer i arbejdets indhold i hjemmeplejen. NANOSIKKERHED Dansk Center for Nanosikkerhed Dansk Center for Nanosikkerhed åbnede dørene 1. maj 2012 og huser en væsentlig del af NFA s nanoforskning. Centret er finansieret af en bevilling på 30 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, og projektet løber fra 1. maj 2012 til 30. april Dansk Center for Nanosikkerhed er en del af NFA s strategiske satsning på forskning i sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Centret er placeret på NFA, men involverer også forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, DTU Food, DTU Miljø og DTU Nanotech fra Danmarks Tekniske Universitet samt Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. Dermed repræsenterer centret langt størstedelen af den danske forskning indenfor nanosikkerhed. Forskningen inden for Dansk Center for Nanosikkerhed og NFA s øvrige forskning i nanosikkerhed foregår hovedsagligt i samarbejde med internationale partnere. NFA s nanoforskere deltager således i en række EU-projekter; først og fremmest NANoREG, som involverer 60 partnere, men også i EU projekterne SUN, Gladiator, NanoValid, DRESS og NanoMile. 10

11 NFA s nanoforskning er primært fokuseret på at kortlægge effekter af indånding af nanopartikler og nanomaterialer i forhold til kræft, hjertekarsygdom, lungeeffekter og reproduktion. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der forårsager den skadelige effekt. En sådan viden vil gøre det muligt at håndtere ét nanomateriale på baggrund af viden om et andet nanomateriale, uden at man behøver at teste hver enkelt nanomateriale for eventuelle skadelige effekter. Den vil også muliggøre udvikling af mere sikre nanomaterialer (også kaldet safe-by-design). Eksempler på, hvordan safe-by-design tidligere er anvendt indenfor andre områder, er udviklingen af glasuld som erstatning for asbest (som er kræftfremkaldende) og udviklingen af vandbaseret maling som erstatning for terpentinbaseret maling (som er hjerneskadende). Nanosikkerhed og hjertekarsygdom NFA s forskere har ud fra eksperimentelle modeller som en del af forskningen inden for området nanosikkerhed påvist en mulig forklaring på, hvordan indånding af partikler, herunder nanopartikler, øger risikoen for hjertekarsygdom. I samarbejde med forskere fra Health Canada er det biologiske respons i lungen efter indånding af nanopartikler blevet kortlagt, og mod forventning viste det stærkeste respons i lungen sig at være et akutfaserespons. Akutfaseresponset er kroppens alarm-respons og vil normalt være gavnligt, da det er kroppens mådeat bekæmpe f.eks. bakterielle infektioner og virusinfektioner. Er responset imidlertid kronisk forhøjet, er det en af de vigtigste kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom, og påvirkninger, som udløser 11

12 et akutfaserespons, har vist sig at være associeret med øget risiko for hjertekarsygdom. Mængden af akutfaseprotein i blodet kan således forudsige en øget risiko for fremtidige hjertekarsygdomme. NFA har påvist en vigtig sammenhæng mellem styrken af akutfase responset og antallet af inflammatoriske celler i lungen. Det er vigtig viden, fordi man allerede ved, at antallet af inflammatoriske celler afhænger af det samlede overflade areal af de partikler, man har indåndet. Det betyder så igen, at det samlede overfladeareal af indåndede partikler må være associeret med netop det akutfaserespons, som forudsiger risikoen for hjertekarsygdom. Hvis det samlede overfladeareal af de indåndede partikler således forudsiger risikoen for hjertekarsygdom, betyder det, at indånding af små (nano)partikler vil kunne øge risikoen for hjertekarsygdom mere end indånding af samme (vægt)mængde store partikler, simpelthen fordi det samlede overfladeareal er større (se figuren). Figur 1. Her er en stor partikel og samme volumen af mange små partiker. Det samlede overfladeareal af de små partikler er større end den store partikels overfaldeareal. Hvis partiklerne er 10 gange mindre, er det samlede overfladeareal 10 gange større pr. vægtenhed. DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING Den nationale arbejdsmiljøovervågning i Danmark gennemføres af NFA, men oplysningerne stilles til rådighed for og anvendes af hele arbejdsmiljøsystemet. De områder, som overvågningen dækker, fastlægges i samarbejde med Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen og diskuteres i Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg. Overvågningen består hovedsageligt af to store surveys ét, der belyser arbejdstagernes oplevede arbejdsmiljø og helbred, og ét, der belyser arbejdsmiljøtiltag på arbejdspladserne. NFA s spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark (AH) udgør en basal kilde til kortlægning af en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger, både på arbejdsmarkedet som sådan og i de enkelte brancher og job. Undersøgelsen giver viden om, hvilke brancher og job, der er særligt udsat for de forskellige typer af påvirkninger, sådan at indsatsen kan målrettes mest muligt. Undersøgelsen gennemføres hver 2. år næste gang i 2014 sådan, at der løbende kan følges med i, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig. Der udsendes spørgeskemaer til i alt personer. 12

13 I forhold til muskelskeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø anvendes undersøgelsen til at følge med i, hvordan det går med at opnå de opstillede målsætninger. Undersøgelsen anvendes imidlertid også til at følge med i udviklingen inden for andre arbejdsmiljøpåvirkninger. Dette følger af 2020-arbejdsmiljøstrategien og er med til at sikre, at prioriteringen ikke betyder, at negative udviklinger inden for andre arbejdsmiljøproblemer overses. Undersøgelsen omfatter således også fx støj, vibrationer og forskellige hudskadende påvirkninger. Fx udpeger undersøgelsen de brancher, der er særligt udsatte for vibrationer ved brug af håndværktøj. Det gør det muligt at fokusere på arbejdsmiljøproblemer, som udgør et væsentligt problem inden for visse brancher, selvom de ikke udgør et problem for arbejdsmarkedet som helhed. Resultaterne bliver brugt i mange andre forskellige sammenhænge. Til eksempel anvendes undersøgelsen i det indeks, der ligger til grund for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn. Her tildeles brancherne points efter hvor mange, der er udsat for de forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Som et andet eksempel anvendes undersøgelsen til at udpege hvilke brancher, der er udsat for vold og følelsesmæssige krav, til brug for tilsynsindsatserne ift. psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen har også dannet grundlag for at lave branchebeskrivelserne af bl.a. bygge- og anlægsområdet samt døgninstitutioner og hjemmepleje som led i nytænkningen af arbejdsmiljøindsatsen (fx oplysninger af typen: På døgninstitutioner og i hjemmeplejen er andelen af ansatte, der har været udsat for vold, næsten 50 gange højere end i kontorbranchen ). Spørgeskemaundersøgelsen danner derudover grundlag for en række af de forskningsaktiviteter, der gennemføres på NFA. NFA gennemfører analyser af, hvordan arbejdsmiljøfaktorer og helbredsforhold 13

14 i spørgeskemaundersøgelserne prædikterer negative helbredskonsekvenser, fx sygefravær og afgang fra arbejdsmarkedet generelt og i udvalgte jobgrupper. Data fra undersøgelsen er således helt central for NFA s epidemiologiske forskning. Undersøgelsen Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI) er også en spørgeskemaundersøgelse, hvor både en A-side repræsentant og en B-side repræsentant i arbejdspladser, fordelt på branche og størrelsesgruppe, modtager enslydende spørgeskemaer. Spørgeskemaerne omhandler arbejdspladsernes forbyggende aktiviteter. Deltagerne bliver spurgt om, hvordan arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen er sammensat og fungerer. Der bliver specifikt spurgt om hvilke generelle arbejdsmiljøinitiativer, der bliver taget på arbejdspladsen, samt hvilke specifikke initiativer, der bliver taget på de prioriterede områder, nemlig det psykiske og fysiske arbejdsmiljø samt arbejdsulykker. Undersøgelsen omhandler også ikke-prioriterede områder, såsom støj. Undersøgelsens resultater bliver især anvendt af Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter til at vurdere om arbejdsmiljøindsatsen er tilstrækkelig, og til at udpege hvilke områder/brancher, der har behov for særlig indsats. UDDANNELSE NFA bidrog også i 2013 i samarbejde med universiteterne til uddannelse af forskere, inden for NFA s kerneområder, gennem vejledning af ph.d.-studerende og deltagelse i forskerskoler. Desuden stillede NFA forelæsere til rådighed for universiteter og laboratorier samt data og vejledere til rådighed for bachelor- og specialestuderende, ligesom forskerne var censorer og bedømmere ved en række uddannelsesinstitutioner. Tre ph.d.-studerende afleverede i 2013 afhandlinger med henblik på forsvar. Det drejer sig om Anni Vibenholt, med en ph.d. om måling af forurening af indeklimaet og interaktion mellem ozon og støv, og Pernille Uhrskov Hjarsbech med en afhandling om det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sammenhængen mellem depressive symptomer og længere sygefravær. Endelig afleverede Jacob Pedersen en afhandling om en ny metode til analysering af sygefravær. Analyser af sygefravær spiller en helt central rolle i både arbejdsmiljøovervågningen og mange forskningsprojekter, og i ph.d.-projektet er der udviklet et register over sygefravær og andre sociale ydelser i Danmark (RSS). Det nye register er baseret på et langt bedre datagrundlag om syge- og barselsdagpengeudbetalinger end tidligere. I RSS findes oplysninger om sygefravær på dagsbasis, og der kan skelnes mellem forskellige fraværsårsager samt under hvilke omstændigheder, sygedagpengene er udbetalt, fx om der er tale om særlige aftaler med kronisk syge eller særlige forsikringsordninger. Hermed kan data i væsentligt højere grad være med til at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær, tilbagevenden til arbejdet, samt fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. I forhold til brugerne har NFA i 2013 med arbejdsmiljørådgiverne drøftet behovet og mulighederne for at udvikle en eller flere længerevarende, kompetencegivende uddannelser, som er målrettet professionelle arbejdsmiljørådgivere og konsulenter. 14

15 FORSKNINGSFORMIDLING NFA publicerer sine forskningsresultater i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. I 2013 blev det til 153 artikler, hvilket er det højeste i forskningscentrets historie. Forskningsresultaterne formidles desuden til danske brugere med hjemmesiden som omdrejningspunkt. Hjemmesiden havde i 2013 ca sideopslag fordelt på ca besøg. NFA udsendte i alt 66 nyheder i løbet af året, heraf var 28 omtaler af videnskabelige artikler på NFA s hjemmeside. Alle nyheder blev systematisk omtalt på de sociale medier Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+. Der udsendtes 24 nyhedsbreve til ca abonnenter. NFA leverede 24 nyheder til arbejdsmiljøviden.dk. Nyhedsstrømmen affødte presseomtaler om forskningsresultater og overvågningsdata i nyhedsmedierne en stigning på ca. 21 procent i forhold til NFA oprettede konferencesiden Wellbeing at Work 2014 og tilhørende sociale medier til at markedsføre den 3. internationale videnskabelige konference, som NFA er vært for i 2014 i København. Desuden oprettede NFA konferencesiden 20th Nordic Research Conference on Safety og tilhørende sociale medier til at markedsføre konferencen, som NFA var vært for i august 2013 i Helsinge. 15

16 NFA har haft hovedansvaret for redigeringen af bogen Handbook of Nanosafety: Measurement, Exposure and Toxicology udgivet af Academic Press (Vogel U, Savolainen K, Wu Q, van Tongeren M, Brouwer D, Berges M (Eds). Handbook of nanosafety: measurement, exposure and toxicology. London: Academic Press; 2014). Bogen er skrevet som output fra EU-nanoprojektet NANODEVICE, som NFA har deltaget i. BRED FORMIDLING Videncenter for Arbejdsmiljø I Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) formidles viden om arbejdsmiljø til ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. Formidlingen omfatter resuméer af alle projekter finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og forskningsresultater fra NFA, de arbejdsmedicinske klinikker, samt øvrige nationale og internationale forskningsinstitutioner. Desuden formidles gode eksempler fra arbejdspladserne samt bred viden om arbejdsmiljø fra myndigheder, faglige organisationer herunder branchearbejdsmiljøråd samt offentlige og private virksomheder. Den indsamlede viden formidles via portalen arbejdsmiljoviden.dk, Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø, nationale flerårige kampagner, herunder et rejsehold, samt Magasinet Arbejdsmiljø. I hele 2013 var der over en million besøg på videncenterets portal. Det svarer til en stigning på 54 % fra Portalen har dermed endnu en gang konsolideret sin position som Danmarks mest anvendte portal om arbejdsmiljøviden. Formidling af forskningsresultater sker i form af nyheder og populært formidlede forskningsresuméer. I 2013 blev det til i alt 64 forskningsnyheder og 5 nyhedsresuméer. Sitet Skab gode forandringer blev etableret i forbindelse med initiativ 5, og VFA havde desuden et samarbejde med Arbejdsmiljørådet om formidling af AMO-reglerne. Af andre samarbejder, kan nævnes en samarbejdsaftale med I-BAR, hvor VFA hjælper I-BAR med at tilrettelægge kampagnen Job & Krop rettet mod I-BAR s målgrupper. Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø bliver udsendt en gang om ugen og har nu abonnenter. Til sammenligning var der på samme tidspunkt sidste år abonnenter. Dette er en stigning i forhold til 2012 på 21 %. VFA deltog med direkte formidling af Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg, november Der blev produceret 25 nyheder med reportager fra de forskellige oplæg på konferencen. Reportagerne blev samlet i 3 nyhedsbreve. Nyhedsbrevene genererede tilsammen besøg på portalen. Magasinet Arbejdsmiljø Magasinet Arbejdsmiljø havde 11 udgivelser i 2013 med et samlet antal citater på ca. 525 citater i 2013 og er derved fortsat det mest citerede magasin om arbejdsmiljø i Danmark. Den årlige læserundersøgelse viste høj tilfredshed med både indhold og udtryk. Således vurderer over 90 procent af de adspurgte læsere, at magasinet samlet set er godt eller meget godt. 16

17 Den Europæiske Arbejdsmiljøuge VFA deltog i 2013 som medarrangør af Den Europæiske Arbejdsmiljøuge (Uge 43). VFA bidrog blandt andet med udviklingen af hjemmesiden Hjemmesiden, der er målrettet underviserne på erhvervsskolerne, indeholder både forskningsfaglig viden om unge og sikkerhed samt værktøjer fra BAR ene, eksempler på god praksis, konkurrencer m.v., som lærerne kan bruge i deres undervisning. Hjemmesiden havde besøg i Kampagner og rejsehold Kampagner og rejsehold under videncentrets såkaldte Styrkede Indsats opnåede i 2013 fortsat at opretholde høj synlighed i mediebilledet og stor anvendelighed ude på arbejdspladserne. Alle kampagner er i løbet af 2013 blevet konsolideret og formidles både via kampagnesites under portalen, nyhedsbrevet, annoncer, netværksindsatser, sociale medier og rejsehold. Det drejer sig om kampagnerne Fra stress til trivsel, Job & Krop, Forebyg vold, Forebyg mobning samt Skab gode forandringer. Rejseholdet afholdt i 2013 at lidt over 300 arrangementer for i alt godt deltagere. Heraf havde 103 af møderne haft stress/trivsel eller gode trivselsprocesser som tema, 73 havde job & krop som tema, 52 omhandlede vold og trusler, 27 omhandlede mobning og 20 handlede om forandringer. De resterende 24 møder havde blandet tema. 17

18 18

19 Økonomi & personale 19

20 ØKONOMI OG PERSONALE Tabel 1. Økonomi, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 115,8 76,8 86,9 83,8 79,4 Ekstern finansiering (tilskud til forskning)* 32, ,9 25,7 31,1 Andre driftsposter, netto -1,6 5,4 1,8 2,3 5,2 Nettoreservering af årets bevilling** -29,2 3 5,4 9,4 3 Driftsindtægter i alt 117,2 116, ,2 118,7 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 76,1 79,5 74,5 76,9 70,6 Øvrige driftsomkostninger 36,8 35,5 40,8 44,2 48,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 112, ,3 121,1 118,7 Årets resultat 4,3 1,2 13,7 0,1 0 * Heri indgår beløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 2. Økonomi, Videncenter for Arbejdsmiljø Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling ,9 4,9 Ekstern finansiering* 10 8,7 9,5 9,9 9,6 Andre driftsposter, netto -0,1 Nettoreservering af årets bevilling** 1,5 Driftsindtægter i alt 20,1 17, ,8 15,5 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,1 7,4 5,8 4,7 4,7 Øvrige driftsomkostninger 12,6 10,9 9,9 10,8 10,2 Ordinære driftsomkostninger i alt 20,7 18,3 15,7 15,5 14,9 Årets resultat -0,6-0,6 0,3 0,3 0,6 * Indtægter i Arbejdsmiljøbutikken og fra Magasinet Arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. 20

21 Tabel 3. Økonomi, Styrket Indsats* Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 26,4 26,4 26,8 27,3 27,8 Andre driftsposter, netto 0,1 0 0,2 0-3 Nettoreservering af årets bevilling** 3,4-5, ,2 Driftsindtægter i alt 29,9 20, ,3 23,6 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,2 8,8 9,3 8,7 8,8 Øvrige driftsomkostninger 21,7 11,8 15,7 18,5 14,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 29,9 20, ,2 23,5 Årets resultat ,1 0,1 * Styrket Indsats er etableret som en tidsbegrænset bevilling til forskningsbaserede formidlingsaktiviteter målrettet det offentlige arbejdsmarked. Styrket Indsats gennemfører store videnkampagner og tilbyder med sit rejsehold arrangementer inden for forskellige temaer om arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 4. Personale Personale (årsværk) Chefer Forskningspersonale* Forskningsrelateret personale** Ph.d.-studerende Administrativt personale Studenter Forskningsformidling Bred formidling (Videncenter for Arbejdsmiljø) I alt * Forskningspersonale er professorer, seniorforskere, forskere/post docs samt videnskabelige assistenter. ** Forskningsrelateret personale er statistikere, analytikere og teknikere. 21

Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen

Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen Ansættelser 2012- Forsker, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø 2009-2012 Ph.d-studerende, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition

Læs mere

NFA ÅRSBERETNING 2014. Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer

NFA ÅRSBERETNING 2014. Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer NFA ÅRSBERETNING 2014 1 NFA Årsberetning 2014 Illustrationer Side 1: Pia Dukholm, NFA Side 3: Thomas Tolstrup Side 5: Colourbox Side 7: Thomas Tolstrup Side 8: Pia Dukholm, NFA Side 9: Pia Dukholm, NFA

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015.

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015. Studieadjunkt Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt og Biomekanik E-mail: jrchristensen@health.sdu.dk, jrchristensen@health.sdu.dk Mobil: 93507088, 93507088 Publikationer Christensen

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark

Blandt arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark Debat Er det virksomheden, der er patienten? Tage Søndergård Kristensen Det har i mange år været god latin, at det er virksomheden der er patienten, og at forebyggelse er bedre end behandling. I denne

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse Andreas Holtermann aho@arbejdsmiljoforskning.dk Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og dets konsekvenser

Læs mere

Ankestyrelsen (2014), Årsrapport 2013, København. Arbejdsskadestyrelsen (2009-2013), Årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, København.

Ankestyrelsen (2014), Årsrapport 2013, København. Arbejdsskadestyrelsen (2009-2013), Årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, København. Litteraturliste Litteraturliste Agenda (2014), Arbejdsskadeafgiften løber løbsk, 12. marts 2014, Andersen, H. L. (2010), Essays on Causal Relations in Labour Market Status and Health, PhD-afhandling,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2010-2014

Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2010-2014 NOTAT Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2010-2014 Udviklingstræk En række samfundsmæssige udviklingstræk betyder, at arbejdsmiljøet

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Åbningskonference Maj 2011 Baggrund for kampagnen 2010-planen: 10

Læs mere

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015 BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015 Indledning BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan for 2015 indsatser og aktiviteter, er en del af rådets

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Vejledning til de tilsynsførende

Vejledning til de tilsynsførende Psychosocial Risk Assessments Vejledning til de tilsynsførende The Committee of Senior Labour Inspectors (SLIC) www.av.se/slic 2012 With support from the European Union Før tilsynet Der skal vælges arbejdspladser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser AM:2014 workshop Henriette Cranil, Psykiatrifonden Signe Ravn Andersen

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013 Content Preface... 2 List of Papers... 2 Thesis at a glance... 3 Dansk Resume... 4 English summary... 7 This is a short version of my PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen Institutmøde 15. april 2005 Michael Christensen Organisation AC medarbejder NN Institutleder Michael Christensen Sparringsgruppe Claus Holm Jens Lysgaard gruppeledere Uddannelseskoordinatorer Forsknings-

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere