NFA ÅRSBERETNING Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer
|
|
- Leif Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NFA ÅRSBERETNING 2013 Forord NFA s organisation Faglige resultater Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer 1
2 NFA Årsberetning 2013 Illustrationer Side 1: Pia Dukholm, NFA Side 3: Thomas Tolstrup Side 5: Anne-Mette Holm, NFA Side 7: Søren Svendsen Side 8: Thomas Tolstrup Side 11: Mikkel Østergaard Side 12: Ulla Vogel, NFA Side 13: Pia Dukholm, NFA Side 15: Søren Svendsen Side 17: Flemming Jeppesen Side 19: Colourbox Side 22: Colourbox Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2
3 Forord 3
4 NFA s kerneopgaver er at forske, formidle og uddanne inden for arbejdsmiljø. Det glæder mig meget, at resultaterne fra 2013 viser, at NFA har haft betydelig succes, og nedenfor vil jeg fremhæve enkelte af de mange opnåede resultater og tiltag. Der er i 2013 publiceret 153 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review, og dermed har NFA opnået sin hidtil højeste produktion af artikler. Med en publiceringsgrad på 2,4 artikler pr. forskerårsværk dokumenteres det også, at NFA har flittige og produktive forskere. På det psykosociale område er der indenfor forskningen i årsagssammenhænge mellem psykosociale risikofaktorer og helbred publiceret artikler i nogle af verdens førende tidsskrifter, og der er på interventionsforskningsområdet en række igangværende og nye spændende projekter. Der er på muskel- og skeletområdet i 2013 afsluttet flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde, og der er igangsat projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. Nanosikkerhedscentret, der blev etableret i 2012, kom i 2013 i fuld drift, hvilket resulterede i publicering af et stort antal videnskabelige artikler, samtidigt med, at der blev igangsat aktiviteter på store EU-projekter. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der evt. har skadelige effekter. Som et led i den nationale arbejdsmiljøovervågning tog NFA i marts 2013 yderligere et skridt til at udbrede anvendelsen af arbejdsmiljødata fra Arbejde og Helbred-undersøgelsen. NFA offentliggjorde en ny databank, hvor interesserede kan foretage deres egne analyser af de mange data uden at have erfaring med eller kendskab til avancerede statistiske programmer. Denne åbne database bruges især af arbejdsmiljøsystemet, men også af andre grupper, fx studerende og journalister. Det europæiske forskningssamarbejde, PEROSH (Partnership for European Research in Occupational Safety and Health), som NFA er en del af, blev i 2013 suppleret med et nyt nordisk samarbejdsinitiativ mellem de nordiske sektorforskningsinstitutioner. Forskningsformidlingen, udover publicering af videnskabelige artikler, har også i 2013 været yderst intensiv. Der er formidlet et stort antal forskningsnyheder, der citeres flittigt i pressen. Højdepunktet i den brede formidling i 2013 var, at Videncentrets portal arbejdsmiljoviden.dk nåede over en million besøg og dermed konsoliderede sin stilling som Danmarks førende website om arbejdsmiljø. Videncentrets særlige formidling målrettet den offentlige sektor havde også i 2013 et meget stort gennemslag i målgruppen. De løbende effektmålinger viser, at knap 70% af alle offentligt ansatte kender kampagnerne. En vigtig del af NFA s uddannelsesopgave er vejledning af ph.d.- studerende og undervisning på universiteterne. I 2013 blev der eksempelvis afleveret et ph.d.-studie, hvori der er udviklet et helt nyt register, der gør det muligt i højere grad at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær og fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. På bestyrelsens vegne Kjeld Møller Pedersen Bestyrelsesformand 4
5 NFA s organisation 5
6 BESTYRELSEN Professor Kjeld Møller Pedersen (formand) Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Lektor Maria Albin Lund Universitet Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Lederne Udviklingschef Andy Andresen FTF Seniorforsker Johnny Dyreborg NFA Arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig DA Professor Steffen Loft Københavns Universitet Professor Torben Sigsgaard Aarhus Universitet Lektor Winnie Edith Svendsen Danmarks Tekniske Universitet Konsulent Niels Sørensen LO Seniorforsker Karin Sørig Hougaard NFA Professor Annie Høgh AC Arbejdsmiljøkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen KL LEDELSEN DIREKTION Direktør Inger Schaumburg Vicedirektør Ulla W. Skjøth Forskningsdirektør Nils Fallentin LEDELSESGRUPPE Forskningschef Lars Andrup Forskningschef Elsa Bach Forskningschef Glen Winzor Formidlingschef Hannah Maimin Weil Planlægningschef Per Jakobsen Sekretariatschef Kim Winding 6
7 Faglige resultater i
8 FORSKNING I PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ OG MUSKEL- OG SKELETBESVÆR (MSB) 2013 har været et begivenhedsrigt år for forskningsområderne psykosocialt arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær (MSB). Året har budt på både organisatoriske forandringer, nyansættelser og væsentlige videnskabelige tiltag og publikationer. Inden for MSB-forskningen blev der i 2013 udnævnt to professorer. Herudover blev der ansat en seniorforsker. Samtidig er der opslået to professorater til det psykosociale forskningsområde. Det ene professorat med særlige opgaver inden for forskningsfeltet Arbejdstid psykofysiologiske effekter og helbredseffekter af lange arbejdstider, skiftearbejde og natarbejde. Det andet professorat inden for forskningsfeltet Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred. Stillingerne vil blive besat i løbet af I 2013 blev der desuden ansat en ny seniorforsker på området. De to forskningsområder har hver sin egenart, men det står i stigende grad klart, at forskning i og nye bud på løsninger af arbejdsmiljøproblemer kræver en tværfaglig indfaldsvinkel. Derfor er forskningsområderne i 2013 organisatorisk lagt sammen under én forskningschef for at sikre synergien mellem de to områder. Som eksempler på samarbejde på tværs af forskningsområderne kan nævnes to store projekter. Projektet SAMI (Styrket Arbejdsevne for Medarbejdere i Industrien) gennemføres i samarbejde med tre store danske industrivirksomheder og er opbygget efter IGLO-modellen, hvor der interveneres på 8
9 såvel individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Projektet har et stærkt fokus på medarbejderinddragelsen i arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Projektet DOSES foregår i et samarbejde med en række plejehjem og drejer sig om at skabe mere forebyggelsesrelevant viden om, hvordan det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for udviklingen og konsekvenserne af muskel- og skeletbesvær blandt SOSU-ansatte på plejehjem. Et særligt kendetegn ved projektet er, at både det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø bliver målt med direkte observationer på arbejdspladsen i stedet for ved brug af spørgeskemaer. Særligt om forskningen i muskel- og skeletbesvær (MSB) Forskningsfagligt blev der i 2013 bl.a. igangsat og arbejdet videre med en række projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav (vurderet med objektive, tekniske målinger) og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. I 3F-projektet blev over produktionsmedarbejdere i 15 virksomheder inden for rengøring, industri og transport fulgt over flere døgn. Arbejdskravene blev kortlagt ved hjælp af målinger med bevægelsescensorer og vil kunne sammenholdes med oplysninger om smerte, arbejdsevne og sygefravær indhentet i det kommende år. Projektet vil give mere pålidelig viden om sammenhænge mellem de faktiske fysiske arbejdskrav og f.eks. muskelsmerte. Samtidig er flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde afsluttet i årets løb. Projekterne har undersøgt hvilke typer interventioner, der bedst modvirker nedslidning, og har inddraget såvel ledere, som mellemledere og medarbejdere i planlægningen. Som et eksempel kan nævnes Fit for life i slagteribranchen, hvor effekten af en deltagerinvolverende ergonomisk intervention blevet sammenlignet med en gruppe-baseret styrketræningsintervention. Resultaterne viste, at blot 3 x 10 min. styrketræning om ugen kunne øge muskelstyrken, mindske smerterne og forebygge fald i arbejdsevnen blandt slagteriarbejdere med kroniske smerter i skulder, arm og hånd sammenlignet med gruppen, der modtog den ergonomiske intervention. Projektet blev vel modtaget på slagterierne, der havde en høj deltagertilfredshed og en deltagelsesprocent over 10 uger på 85 pct. I et efterfølgende projekt blandt SOSU er og sygeplejersker på hospitaler, har vi fundet at fysisk træning virker positivt på smerter, arbejdsevne og sociale relationer, når det udføres i grupper på arbejdspladsen sammenlignet med, hvis det foregår derhjemme. I 2013 er der også på dette område blevet arbejdet med metoder til at fremme implementering af arbejdsmiljøforbedringer på arbejdspladser, som ellers typisk ikke lykkes med større arbejdsmiljø- og sundhedsfremmetiltag. I forlængelse af metodeudviklingen er der blevet igangsat et stort interventionsstudie, FORUDSÆT -projektet, der fokuserer på arbejdspladsens forudsætninger for at arbejde effektivt med arbejdsmiljø og sundhedsfremme gennem videnopbygning, kompetenceudvikling, organisering af arbejdet, mødestruktur, internt arbejdsmiljøsystem og social støtte i organisationen. Særligt om forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø Lige som forskningen i MSB bliver forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø grebet an fra forskellige indfaldsvinkler, og omfatter forskning i årsagssammenhænge, interventionsforskning og løbende metodeudvikling. Inden for forskningen i årsagssammenhænge har 2013 bl.a. budt på betydelig aktivitet gennem NFA s deltagelse i IPD-Work konsortiet ( Individual-participant-data meta-analysis of working poupu- 9
10 lations ), der omfatter førende europæiske forskere. Konsortiet har adgang til en stor database med næsten lønmodtagere fra flere europæiske arbejdsmiljøundersøgelser, inklusive undersøgelser fra Danmark. Formålet med samarbejdet er at skabe ny viden om, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med risikoen for kroniske lidelser, førtidspension og dødelighed. Indtil nu har konsortiet publiceret 12 artikler med NFA-forskere som medforfatter. Artiklerne er offentliggjort i flere af verdens førende medicinske tidsskrifter, bl.a. The Lancet og British Medical Journal. Resultaterne peger bl.a. på, at høje psykiske krav på arbejdet i kombination med lav indflydelse/lave udviklingsmuligheder hænger sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom, men ikke med en forhøjet risiko for kræft. Desuden hænger jobusikkerhed sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom. I 2013 blev projektet Positive tilstande i arbejdslivet afsluttet. Der er publiceret en række artikler, der viser, at positive faktorer i arbejdsmiljøet, som f.eks. oplevelse af mening i arbejdet, engagement i arbejdspladsen og indflydelse i arbejdet, hænger sammen med nedsat risiko for langvarigt sygefravær og førtidspension også når der tages højde for de klassiske arbejdsmiljørisikofaktorer i analyserne. Inden for interventionsforskning er der bl.a. søsat et større projekt på Københavnske folkeskoler i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, Danmarks Lærerforening, Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen i Københavns Kommune og Lærernes Pensionskasse. Projektet drejer sig om at fastholde lærere med nedsat psykisk velbefindende på arbejdspladsen, og der iværksættes både interventioner på organisationsniveau, herunder uddannelse af ledelsesteam, og interventioner rettet mod enkelte lærere med nedsat psykisk velbefindende, herunder arbejdsmodifikation. Den løbende metodeudvikling i 2013 har bl.a. indebåret igangsættelsen af et projekt om videreudvikling af et psykosocialt spørgeskema samt videreudvikling af en metode til måling af virksomheders sociale kapital. Spørgeskemaet om social kapital anvendes i en detaljeret undersøgelse af, hvordan den sociale kapital påvirkes positivt og negativt af organisatoriske ændringer og ændringer i arbejdets indhold i hjemmeplejen. NANOSIKKERHED Dansk Center for Nanosikkerhed Dansk Center for Nanosikkerhed åbnede dørene 1. maj 2012 og huser en væsentlig del af NFA s nanoforskning. Centret er finansieret af en bevilling på 30 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, og projektet løber fra 1. maj 2012 til 30. april Dansk Center for Nanosikkerhed er en del af NFA s strategiske satsning på forskning i sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Centret er placeret på NFA, men involverer også forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, DTU Food, DTU Miljø og DTU Nanotech fra Danmarks Tekniske Universitet samt Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. Dermed repræsenterer centret langt størstedelen af den danske forskning indenfor nanosikkerhed. Forskningen inden for Dansk Center for Nanosikkerhed og NFA s øvrige forskning i nanosikkerhed foregår hovedsagligt i samarbejde med internationale partnere. NFA s nanoforskere deltager således i en række EU-projekter; først og fremmest NANoREG, som involverer 60 partnere, men også i EU projekterne SUN, Gladiator, NanoValid, DRESS og NanoMile. 10
11 NFA s nanoforskning er primært fokuseret på at kortlægge effekter af indånding af nanopartikler og nanomaterialer i forhold til kræft, hjertekarsygdom, lungeeffekter og reproduktion. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der forårsager den skadelige effekt. En sådan viden vil gøre det muligt at håndtere ét nanomateriale på baggrund af viden om et andet nanomateriale, uden at man behøver at teste hver enkelt nanomateriale for eventuelle skadelige effekter. Den vil også muliggøre udvikling af mere sikre nanomaterialer (også kaldet safe-by-design). Eksempler på, hvordan safe-by-design tidligere er anvendt indenfor andre områder, er udviklingen af glasuld som erstatning for asbest (som er kræftfremkaldende) og udviklingen af vandbaseret maling som erstatning for terpentinbaseret maling (som er hjerneskadende). Nanosikkerhed og hjertekarsygdom NFA s forskere har ud fra eksperimentelle modeller som en del af forskningen inden for området nanosikkerhed påvist en mulig forklaring på, hvordan indånding af partikler, herunder nanopartikler, øger risikoen for hjertekarsygdom. I samarbejde med forskere fra Health Canada er det biologiske respons i lungen efter indånding af nanopartikler blevet kortlagt, og mod forventning viste det stærkeste respons i lungen sig at være et akutfaserespons. Akutfaseresponset er kroppens alarm-respons og vil normalt være gavnligt, da det er kroppens mådeat bekæmpe f.eks. bakterielle infektioner og virusinfektioner. Er responset imidlertid kronisk forhøjet, er det en af de vigtigste kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom, og påvirkninger, som udløser 11
12 et akutfaserespons, har vist sig at være associeret med øget risiko for hjertekarsygdom. Mængden af akutfaseprotein i blodet kan således forudsige en øget risiko for fremtidige hjertekarsygdomme. NFA har påvist en vigtig sammenhæng mellem styrken af akutfase responset og antallet af inflammatoriske celler i lungen. Det er vigtig viden, fordi man allerede ved, at antallet af inflammatoriske celler afhænger af det samlede overflade areal af de partikler, man har indåndet. Det betyder så igen, at det samlede overfladeareal af indåndede partikler må være associeret med netop det akutfaserespons, som forudsiger risikoen for hjertekarsygdom. Hvis det samlede overfladeareal af de indåndede partikler således forudsiger risikoen for hjertekarsygdom, betyder det, at indånding af små (nano)partikler vil kunne øge risikoen for hjertekarsygdom mere end indånding af samme (vægt)mængde store partikler, simpelthen fordi det samlede overfladeareal er større (se figuren). Figur 1. Her er en stor partikel og samme volumen af mange små partiker. Det samlede overfladeareal af de små partikler er større end den store partikels overfaldeareal. Hvis partiklerne er 10 gange mindre, er det samlede overfladeareal 10 gange større pr. vægtenhed. DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING Den nationale arbejdsmiljøovervågning i Danmark gennemføres af NFA, men oplysningerne stilles til rådighed for og anvendes af hele arbejdsmiljøsystemet. De områder, som overvågningen dækker, fastlægges i samarbejde med Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen og diskuteres i Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg. Overvågningen består hovedsageligt af to store surveys ét, der belyser arbejdstagernes oplevede arbejdsmiljø og helbred, og ét, der belyser arbejdsmiljøtiltag på arbejdspladserne. NFA s spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark (AH) udgør en basal kilde til kortlægning af en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger, både på arbejdsmarkedet som sådan og i de enkelte brancher og job. Undersøgelsen giver viden om, hvilke brancher og job, der er særligt udsat for de forskellige typer af påvirkninger, sådan at indsatsen kan målrettes mest muligt. Undersøgelsen gennemføres hver 2. år næste gang i 2014 sådan, at der løbende kan følges med i, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig. Der udsendes spørgeskemaer til i alt personer. 12
13 I forhold til muskelskeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø anvendes undersøgelsen til at følge med i, hvordan det går med at opnå de opstillede målsætninger. Undersøgelsen anvendes imidlertid også til at følge med i udviklingen inden for andre arbejdsmiljøpåvirkninger. Dette følger af 2020-arbejdsmiljøstrategien og er med til at sikre, at prioriteringen ikke betyder, at negative udviklinger inden for andre arbejdsmiljøproblemer overses. Undersøgelsen omfatter således også fx støj, vibrationer og forskellige hudskadende påvirkninger. Fx udpeger undersøgelsen de brancher, der er særligt udsatte for vibrationer ved brug af håndværktøj. Det gør det muligt at fokusere på arbejdsmiljøproblemer, som udgør et væsentligt problem inden for visse brancher, selvom de ikke udgør et problem for arbejdsmarkedet som helhed. Resultaterne bliver brugt i mange andre forskellige sammenhænge. Til eksempel anvendes undersøgelsen i det indeks, der ligger til grund for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn. Her tildeles brancherne points efter hvor mange, der er udsat for de forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Som et andet eksempel anvendes undersøgelsen til at udpege hvilke brancher, der er udsat for vold og følelsesmæssige krav, til brug for tilsynsindsatserne ift. psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen har også dannet grundlag for at lave branchebeskrivelserne af bl.a. bygge- og anlægsområdet samt døgninstitutioner og hjemmepleje som led i nytænkningen af arbejdsmiljøindsatsen (fx oplysninger af typen: På døgninstitutioner og i hjemmeplejen er andelen af ansatte, der har været udsat for vold, næsten 50 gange højere end i kontorbranchen ). Spørgeskemaundersøgelsen danner derudover grundlag for en række af de forskningsaktiviteter, der gennemføres på NFA. NFA gennemfører analyser af, hvordan arbejdsmiljøfaktorer og helbredsforhold 13
14 i spørgeskemaundersøgelserne prædikterer negative helbredskonsekvenser, fx sygefravær og afgang fra arbejdsmarkedet generelt og i udvalgte jobgrupper. Data fra undersøgelsen er således helt central for NFA s epidemiologiske forskning. Undersøgelsen Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI) er også en spørgeskemaundersøgelse, hvor både en A-side repræsentant og en B-side repræsentant i arbejdspladser, fordelt på branche og størrelsesgruppe, modtager enslydende spørgeskemaer. Spørgeskemaerne omhandler arbejdspladsernes forbyggende aktiviteter. Deltagerne bliver spurgt om, hvordan arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen er sammensat og fungerer. Der bliver specifikt spurgt om hvilke generelle arbejdsmiljøinitiativer, der bliver taget på arbejdspladsen, samt hvilke specifikke initiativer, der bliver taget på de prioriterede områder, nemlig det psykiske og fysiske arbejdsmiljø samt arbejdsulykker. Undersøgelsen omhandler også ikke-prioriterede områder, såsom støj. Undersøgelsens resultater bliver især anvendt af Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter til at vurdere om arbejdsmiljøindsatsen er tilstrækkelig, og til at udpege hvilke områder/brancher, der har behov for særlig indsats. UDDANNELSE NFA bidrog også i 2013 i samarbejde med universiteterne til uddannelse af forskere, inden for NFA s kerneområder, gennem vejledning af ph.d.-studerende og deltagelse i forskerskoler. Desuden stillede NFA forelæsere til rådighed for universiteter og laboratorier samt data og vejledere til rådighed for bachelor- og specialestuderende, ligesom forskerne var censorer og bedømmere ved en række uddannelsesinstitutioner. Tre ph.d.-studerende afleverede i 2013 afhandlinger med henblik på forsvar. Det drejer sig om Anni Vibenholt, med en ph.d. om måling af forurening af indeklimaet og interaktion mellem ozon og støv, og Pernille Uhrskov Hjarsbech med en afhandling om det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sammenhængen mellem depressive symptomer og længere sygefravær. Endelig afleverede Jacob Pedersen en afhandling om en ny metode til analysering af sygefravær. Analyser af sygefravær spiller en helt central rolle i både arbejdsmiljøovervågningen og mange forskningsprojekter, og i ph.d.-projektet er der udviklet et register over sygefravær og andre sociale ydelser i Danmark (RSS). Det nye register er baseret på et langt bedre datagrundlag om syge- og barselsdagpengeudbetalinger end tidligere. I RSS findes oplysninger om sygefravær på dagsbasis, og der kan skelnes mellem forskellige fraværsårsager samt under hvilke omstændigheder, sygedagpengene er udbetalt, fx om der er tale om særlige aftaler med kronisk syge eller særlige forsikringsordninger. Hermed kan data i væsentligt højere grad være med til at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær, tilbagevenden til arbejdet, samt fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. I forhold til brugerne har NFA i 2013 med arbejdsmiljørådgiverne drøftet behovet og mulighederne for at udvikle en eller flere længerevarende, kompetencegivende uddannelser, som er målrettet professionelle arbejdsmiljørådgivere og konsulenter. 14
15 FORSKNINGSFORMIDLING NFA publicerer sine forskningsresultater i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. I 2013 blev det til 153 artikler, hvilket er det højeste i forskningscentrets historie. Forskningsresultaterne formidles desuden til danske brugere med hjemmesiden som omdrejningspunkt. Hjemmesiden havde i 2013 ca sideopslag fordelt på ca besøg. NFA udsendte i alt 66 nyheder i løbet af året, heraf var 28 omtaler af videnskabelige artikler på NFA s hjemmeside. Alle nyheder blev systematisk omtalt på de sociale medier Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+. Der udsendtes 24 nyhedsbreve til ca abonnenter. NFA leverede 24 nyheder til arbejdsmiljøviden.dk. Nyhedsstrømmen affødte presseomtaler om forskningsresultater og overvågningsdata i nyhedsmedierne en stigning på ca. 21 procent i forhold til NFA oprettede konferencesiden Wellbeing at Work 2014 og tilhørende sociale medier til at markedsføre den 3. internationale videnskabelige konference, som NFA er vært for i 2014 i København. Desuden oprettede NFA konferencesiden 20th Nordic Research Conference on Safety og tilhørende sociale medier til at markedsføre konferencen, som NFA var vært for i august 2013 i Helsinge. 15
16 NFA har haft hovedansvaret for redigeringen af bogen Handbook of Nanosafety: Measurement, Exposure and Toxicology udgivet af Academic Press (Vogel U, Savolainen K, Wu Q, van Tongeren M, Brouwer D, Berges M (Eds). Handbook of nanosafety: measurement, exposure and toxicology. London: Academic Press; 2014). Bogen er skrevet som output fra EU-nanoprojektet NANODEVICE, som NFA har deltaget i. BRED FORMIDLING Videncenter for Arbejdsmiljø I Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) formidles viden om arbejdsmiljø til ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. Formidlingen omfatter resuméer af alle projekter finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og forskningsresultater fra NFA, de arbejdsmedicinske klinikker, samt øvrige nationale og internationale forskningsinstitutioner. Desuden formidles gode eksempler fra arbejdspladserne samt bred viden om arbejdsmiljø fra myndigheder, faglige organisationer herunder branchearbejdsmiljøråd samt offentlige og private virksomheder. Den indsamlede viden formidles via portalen arbejdsmiljoviden.dk, Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø, nationale flerårige kampagner, herunder et rejsehold, samt Magasinet Arbejdsmiljø. I hele 2013 var der over en million besøg på videncenterets portal. Det svarer til en stigning på 54 % fra Portalen har dermed endnu en gang konsolideret sin position som Danmarks mest anvendte portal om arbejdsmiljøviden. Formidling af forskningsresultater sker i form af nyheder og populært formidlede forskningsresuméer. I 2013 blev det til i alt 64 forskningsnyheder og 5 nyhedsresuméer. Sitet Skab gode forandringer blev etableret i forbindelse med initiativ 5, og VFA havde desuden et samarbejde med Arbejdsmiljørådet om formidling af AMO-reglerne. Af andre samarbejder, kan nævnes en samarbejdsaftale med I-BAR, hvor VFA hjælper I-BAR med at tilrettelægge kampagnen Job & Krop rettet mod I-BAR s målgrupper. Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø bliver udsendt en gang om ugen og har nu abonnenter. Til sammenligning var der på samme tidspunkt sidste år abonnenter. Dette er en stigning i forhold til 2012 på 21 %. VFA deltog med direkte formidling af Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg, november Der blev produceret 25 nyheder med reportager fra de forskellige oplæg på konferencen. Reportagerne blev samlet i 3 nyhedsbreve. Nyhedsbrevene genererede tilsammen besøg på portalen. Magasinet Arbejdsmiljø Magasinet Arbejdsmiljø havde 11 udgivelser i 2013 med et samlet antal citater på ca. 525 citater i 2013 og er derved fortsat det mest citerede magasin om arbejdsmiljø i Danmark. Den årlige læserundersøgelse viste høj tilfredshed med både indhold og udtryk. Således vurderer over 90 procent af de adspurgte læsere, at magasinet samlet set er godt eller meget godt. 16
17 Den Europæiske Arbejdsmiljøuge VFA deltog i 2013 som medarrangør af Den Europæiske Arbejdsmiljøuge (Uge 43). VFA bidrog blandt andet med udviklingen af hjemmesiden Hjemmesiden, der er målrettet underviserne på erhvervsskolerne, indeholder både forskningsfaglig viden om unge og sikkerhed samt værktøjer fra BAR ene, eksempler på god praksis, konkurrencer m.v., som lærerne kan bruge i deres undervisning. Hjemmesiden havde besøg i Kampagner og rejsehold Kampagner og rejsehold under videncentrets såkaldte Styrkede Indsats opnåede i 2013 fortsat at opretholde høj synlighed i mediebilledet og stor anvendelighed ude på arbejdspladserne. Alle kampagner er i løbet af 2013 blevet konsolideret og formidles både via kampagnesites under portalen, nyhedsbrevet, annoncer, netværksindsatser, sociale medier og rejsehold. Det drejer sig om kampagnerne Fra stress til trivsel, Job & Krop, Forebyg vold, Forebyg mobning samt Skab gode forandringer. Rejseholdet afholdt i 2013 at lidt over 300 arrangementer for i alt godt deltagere. Heraf havde 103 af møderne haft stress/trivsel eller gode trivselsprocesser som tema, 73 havde job & krop som tema, 52 omhandlede vold og trusler, 27 omhandlede mobning og 20 handlede om forandringer. De resterende 24 møder havde blandet tema. 17
18 18
19 Økonomi & personale 19
20 ØKONOMI OG PERSONALE Tabel 1. Økonomi, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 115,8 76,8 86,9 83,8 79,4 Ekstern finansiering (tilskud til forskning)* 32, ,9 25,7 31,1 Andre driftsposter, netto -1,6 5,4 1,8 2,3 5,2 Nettoreservering af årets bevilling** -29,2 3 5,4 9,4 3 Driftsindtægter i alt 117,2 116, ,2 118,7 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 76,1 79,5 74,5 76,9 70,6 Øvrige driftsomkostninger 36,8 35,5 40,8 44,2 48,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 112, ,3 121,1 118,7 Årets resultat 4,3 1,2 13,7 0,1 0 * Heri indgår beløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 2. Økonomi, Videncenter for Arbejdsmiljø Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling ,9 4,9 Ekstern finansiering* 10 8,7 9,5 9,9 9,6 Andre driftsposter, netto -0,1 Nettoreservering af årets bevilling** 1,5 Driftsindtægter i alt 20,1 17, ,8 15,5 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,1 7,4 5,8 4,7 4,7 Øvrige driftsomkostninger 12,6 10,9 9,9 10,8 10,2 Ordinære driftsomkostninger i alt 20,7 18,3 15,7 15,5 14,9 Årets resultat -0,6-0,6 0,3 0,3 0,6 * Indtægter i Arbejdsmiljøbutikken og fra Magasinet Arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. 20
21 Tabel 3. Økonomi, Styrket Indsats* Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 26,4 26,4 26,8 27,3 27,8 Andre driftsposter, netto 0,1 0 0,2 0-3 Nettoreservering af årets bevilling** 3,4-5, ,2 Driftsindtægter i alt 29,9 20, ,3 23,6 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,2 8,8 9,3 8,7 8,8 Øvrige driftsomkostninger 21,7 11,8 15,7 18,5 14,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 29,9 20, ,2 23,5 Årets resultat ,1 0,1 * Styrket Indsats er etableret som en tidsbegrænset bevilling til forskningsbaserede formidlingsaktiviteter målrettet det offentlige arbejdsmarked. Styrket Indsats gennemfører store videnkampagner og tilbyder med sit rejsehold arrangementer inden for forskellige temaer om arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 4. Personale Personale (årsværk) Chefer Forskningspersonale* Forskningsrelateret personale** Ph.d.-studerende Administrativt personale Studenter Forskningsformidling Bred formidling (Videncenter for Arbejdsmiljø) I alt * Forskningspersonale er professorer, seniorforskere, forskere/post docs samt videnskabelige assistenter. ** Forskningsrelateret personale er statistikere, analytikere og teknikere. 21
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereCurriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen
Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen Ansættelser 2012- Forsker, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø 2009-2012 Ph.d-studerende, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereOBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT
OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereApril 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet
April 2018 Notat Notat til ledelseskommissionen Ledelseskvalitet NOTAT Ledelseskvalitet Baggrund Ledelseskommissionen ønsker at belyse offentlig ledelse fra mange forskellige vinkler for at kunne skabe
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereSamlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)
Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs merePåvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?
Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Foredrag af seniorforsker Ida E. H. Madsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Indhold 1. Depression: hvad, hvorfor
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereCV for Thomas Clausen
CV for Thomas Clausen Uddannelse og arbejdsliv 2000: Kandidateksamen i statskundskab, Århus Universitet 2001-2004: Forskningsassistent på Socialforskningsinstituttet/Det Nationale Forskningscenter for
Læs mereSund i et godt arbejdsliv
Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær
Læs mereStrategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2014-2018 - på vej mod 2020
Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2014-2018 - på vej mod 2020 28. marts 2014 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er:
Læs mereArbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis
Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet
Læs mereTOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM
Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme
Læs mereStrategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2015-2019 - på vej mod 2020
Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015-2019 - på vej mod 2020 December 2014 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er: at
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereNFA ÅRSBERETNING 2012
NFA ÅRSBERETNING 2012 1 Forord Det forgangne år var præget af flere store leverancer og en række flotte, faglige resultater. Jeg vil gerne benytte denne plads til at fremhæve nogle få af de væsentligste
Læs mereForskningsnetværk. Kenneth Jay
CV Uddannelse/ansættelsessted PhD, Syddansk Universitet, Odense & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2013 31 maj 2016 MSc. Human fysiologi, Københavns Universitet; august 2009 maj 2011 BSc.
Læs mereAM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode
AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?
Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi? Ida E. H. Madsen, Ph.d., Seniorforsker NFAs gå-hjem-møde, d. 21. Oktober 2015 Indhold 1. Mulige mekanismer og modeller for psykosocialt arbejdsmiljø 2.
Læs mereForretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011
Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereKan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Læs mereStrategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2013-2017 - på vej mod 2020
Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2013-2017 - på vej mod 2020 Side 1 af 12 1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission NFA s mission er at tilvejebringe et relevant
Læs merePlan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011
Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt
Læs mereEt nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)
Til Arbejdsmiljøforskningsfonden, Arbejdstilsynet Rapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden 02.02.2017 Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436) 26-2009-03 Sammenfatning Arbejdsevne kan, i overensstemmelse
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mereNFA ÅRSBERETNING 2014. Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer
NFA ÅRSBERETNING 2014 1 NFA Årsberetning 2014 Illustrationer Side 1: Pia Dukholm, NFA Side 3: Thomas Tolstrup Side 5: Colourbox Side 7: Thomas Tolstrup Side 8: Pia Dukholm, NFA Side 9: Pia Dukholm, NFA
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereFastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen
Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og
Læs mereJob & Krop - Forebyg smerter i muskler og led
Job & Krop - Forebyg smerter i muskler og led Hjørring & Brønderslev kommuner MED-/Arbejdsmiljø-organisationen v. Helle Torsbjerg Niewald, Master i sundhedsfremme og sundhedspædagogik, Ergoterapeut Videncenter
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereGør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler
Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler AMFF-konference Jan. 2019 Seniorforsker, Markus Due Jakobsen, PhD (mdj@nrcwe.dk) Bevillingsmodtager,
Læs mereNegative sociale relationer på arbejdspladsen
Negative sociale relationer på arbejdspladsen - Gå-hjem møde 8. maj 2017 i Århus Annie Høgh Projektleder Sponsorer: Det Frie Forskningsråd & Arbejdsmiljøforskningsfonden Mekanismer bag udvikling af negative
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereNovo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen
Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)
Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt 03-2008-09 Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter
Læs mereErgonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Læs mereHvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Læs merePisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereHvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard
Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning
Læs mereÅrsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN
Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A
Læs mereEmil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen
Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik
Læs mereAKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?
AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental
Læs mereWork and Organisational Psychology - group members
Work and Organisational Psychology - group members Annie Høgh, Professor Ann-Louise Holten, Associate Professor Janne Skakon, Assistant Professor Paul M. Conway, Postdoc Slide 1 The group s main research
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave
Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde
Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereRegion Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Læs mereNANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion. Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel
NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel Subproject 4: Model for risk assessment (DHI) NANOKEM (2007-2011) Subproject 1: Exposure
Læs mereIndhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8
Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har
Læs mereForskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering
Læs mereGodkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.
Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereMSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus
MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereHvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?
Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereIndhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5
Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og
Læs mereDet nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA
Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereHvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os
Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os Åse Marie Hansen Professor, DMSc Affiliated to National Research Centre for the Working Environment I n s t i t u t f o r F o l k e s u n d h e
Læs mereMekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser
Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser et prospektivt registerstudie. AMFF konference 13. januar 2016 Annie Høgh Projektleder Dias 1 Projektets
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereStrategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2016-2019 November 2015 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er: at forske, formidle
Læs mereChristensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015.
Studieadjunkt Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt og Biomekanik E-mail: jrchristensen@health.sdu.dk, jrchristensen@health.sdu.dk Mobil: 93507088, 93507088 Publikationer Christensen
Læs mereKan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater
Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag
Læs mereLiving with Statins. Final Symposium. University of Copenhagen
Living with Statins Final Symposium Monday 27 th Tuesday 28 th November 2017 University of Copenhagen Faculty of Faculty of Social Sciences Faculty Auditorium: Henrik Dam Blegdamsvej 3, 2200 Copenhagen
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereFra stress til trivsel
Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs meretiltag Forskningscenter
Forebyggelse af arbejdsulykkerlæring på tværs Det Nationale Hvad ved vi om effekten af forskellige typer tiltag Forskningscenter til at forebygge arbejdsulykker for Arbejdsmiljø, NFA Forum nr. 6 Tirsdag
Læs mereJob & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen
Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereKU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Læs mereHelbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Regionshospitalet Herning Arbejdsmedicinsk klinik Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2470 www.amkherning.dk Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Der er en overbevisende
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereJob og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda
Læs mere