NFA ÅRSBERETNING Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NFA ÅRSBERETNING 2013. Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer"

Transkript

1 NFA ÅRSBERETNING 2013 Forord NFA s organisation Faglige resultater Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer 1

2 NFA Årsberetning 2013 Illustrationer Side 1: Pia Dukholm, NFA Side 3: Thomas Tolstrup Side 5: Anne-Mette Holm, NFA Side 7: Søren Svendsen Side 8: Thomas Tolstrup Side 11: Mikkel Østergaard Side 12: Ulla Vogel, NFA Side 13: Pia Dukholm, NFA Side 15: Søren Svendsen Side 17: Flemming Jeppesen Side 19: Colourbox Side 22: Colourbox Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

3 Forord 3

4 NFA s kerneopgaver er at forske, formidle og uddanne inden for arbejdsmiljø. Det glæder mig meget, at resultaterne fra 2013 viser, at NFA har haft betydelig succes, og nedenfor vil jeg fremhæve enkelte af de mange opnåede resultater og tiltag. Der er i 2013 publiceret 153 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review, og dermed har NFA opnået sin hidtil højeste produktion af artikler. Med en publiceringsgrad på 2,4 artikler pr. forskerårsværk dokumenteres det også, at NFA har flittige og produktive forskere. På det psykosociale område er der indenfor forskningen i årsagssammenhænge mellem psykosociale risikofaktorer og helbred publiceret artikler i nogle af verdens førende tidsskrifter, og der er på interventionsforskningsområdet en række igangværende og nye spændende projekter. Der er på muskel- og skeletområdet i 2013 afsluttet flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde, og der er igangsat projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. Nanosikkerhedscentret, der blev etableret i 2012, kom i 2013 i fuld drift, hvilket resulterede i publicering af et stort antal videnskabelige artikler, samtidigt med, at der blev igangsat aktiviteter på store EU-projekter. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der evt. har skadelige effekter. Som et led i den nationale arbejdsmiljøovervågning tog NFA i marts 2013 yderligere et skridt til at udbrede anvendelsen af arbejdsmiljødata fra Arbejde og Helbred-undersøgelsen. NFA offentliggjorde en ny databank, hvor interesserede kan foretage deres egne analyser af de mange data uden at have erfaring med eller kendskab til avancerede statistiske programmer. Denne åbne database bruges især af arbejdsmiljøsystemet, men også af andre grupper, fx studerende og journalister. Det europæiske forskningssamarbejde, PEROSH (Partnership for European Research in Occupational Safety and Health), som NFA er en del af, blev i 2013 suppleret med et nyt nordisk samarbejdsinitiativ mellem de nordiske sektorforskningsinstitutioner. Forskningsformidlingen, udover publicering af videnskabelige artikler, har også i 2013 været yderst intensiv. Der er formidlet et stort antal forskningsnyheder, der citeres flittigt i pressen. Højdepunktet i den brede formidling i 2013 var, at Videncentrets portal arbejdsmiljoviden.dk nåede over en million besøg og dermed konsoliderede sin stilling som Danmarks førende website om arbejdsmiljø. Videncentrets særlige formidling målrettet den offentlige sektor havde også i 2013 et meget stort gennemslag i målgruppen. De løbende effektmålinger viser, at knap 70% af alle offentligt ansatte kender kampagnerne. En vigtig del af NFA s uddannelsesopgave er vejledning af ph.d.- studerende og undervisning på universiteterne. I 2013 blev der eksempelvis afleveret et ph.d.-studie, hvori der er udviklet et helt nyt register, der gør det muligt i højere grad at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær og fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. På bestyrelsens vegne Kjeld Møller Pedersen Bestyrelsesformand 4

5 NFA s organisation 5

6 BESTYRELSEN Professor Kjeld Møller Pedersen (formand) Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Lektor Maria Albin Lund Universitet Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Lederne Udviklingschef Andy Andresen FTF Seniorforsker Johnny Dyreborg NFA Arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig DA Professor Steffen Loft Københavns Universitet Professor Torben Sigsgaard Aarhus Universitet Lektor Winnie Edith Svendsen Danmarks Tekniske Universitet Konsulent Niels Sørensen LO Seniorforsker Karin Sørig Hougaard NFA Professor Annie Høgh AC Arbejdsmiljøkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen KL LEDELSEN DIREKTION Direktør Inger Schaumburg Vicedirektør Ulla W. Skjøth Forskningsdirektør Nils Fallentin LEDELSESGRUPPE Forskningschef Lars Andrup Forskningschef Elsa Bach Forskningschef Glen Winzor Formidlingschef Hannah Maimin Weil Planlægningschef Per Jakobsen Sekretariatschef Kim Winding 6

7 Faglige resultater i

8 FORSKNING I PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ OG MUSKEL- OG SKELETBESVÆR (MSB) 2013 har været et begivenhedsrigt år for forskningsområderne psykosocialt arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær (MSB). Året har budt på både organisatoriske forandringer, nyansættelser og væsentlige videnskabelige tiltag og publikationer. Inden for MSB-forskningen blev der i 2013 udnævnt to professorer. Herudover blev der ansat en seniorforsker. Samtidig er der opslået to professorater til det psykosociale forskningsområde. Det ene professorat med særlige opgaver inden for forskningsfeltet Arbejdstid psykofysiologiske effekter og helbredseffekter af lange arbejdstider, skiftearbejde og natarbejde. Det andet professorat inden for forskningsfeltet Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred. Stillingerne vil blive besat i løbet af I 2013 blev der desuden ansat en ny seniorforsker på området. De to forskningsområder har hver sin egenart, men det står i stigende grad klart, at forskning i og nye bud på løsninger af arbejdsmiljøproblemer kræver en tværfaglig indfaldsvinkel. Derfor er forskningsområderne i 2013 organisatorisk lagt sammen under én forskningschef for at sikre synergien mellem de to områder. Som eksempler på samarbejde på tværs af forskningsområderne kan nævnes to store projekter. Projektet SAMI (Styrket Arbejdsevne for Medarbejdere i Industrien) gennemføres i samarbejde med tre store danske industrivirksomheder og er opbygget efter IGLO-modellen, hvor der interveneres på 8

9 såvel individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Projektet har et stærkt fokus på medarbejderinddragelsen i arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Projektet DOSES foregår i et samarbejde med en række plejehjem og drejer sig om at skabe mere forebyggelsesrelevant viden om, hvordan det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for udviklingen og konsekvenserne af muskel- og skeletbesvær blandt SOSU-ansatte på plejehjem. Et særligt kendetegn ved projektet er, at både det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø bliver målt med direkte observationer på arbejdspladsen i stedet for ved brug af spørgeskemaer. Særligt om forskningen i muskel- og skeletbesvær (MSB) Forskningsfagligt blev der i 2013 bl.a. igangsat og arbejdet videre med en række projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav (vurderet med objektive, tekniske målinger) og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. I 3F-projektet blev over produktionsmedarbejdere i 15 virksomheder inden for rengøring, industri og transport fulgt over flere døgn. Arbejdskravene blev kortlagt ved hjælp af målinger med bevægelsescensorer og vil kunne sammenholdes med oplysninger om smerte, arbejdsevne og sygefravær indhentet i det kommende år. Projektet vil give mere pålidelig viden om sammenhænge mellem de faktiske fysiske arbejdskrav og f.eks. muskelsmerte. Samtidig er flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde afsluttet i årets løb. Projekterne har undersøgt hvilke typer interventioner, der bedst modvirker nedslidning, og har inddraget såvel ledere, som mellemledere og medarbejdere i planlægningen. Som et eksempel kan nævnes Fit for life i slagteribranchen, hvor effekten af en deltagerinvolverende ergonomisk intervention blevet sammenlignet med en gruppe-baseret styrketræningsintervention. Resultaterne viste, at blot 3 x 10 min. styrketræning om ugen kunne øge muskelstyrken, mindske smerterne og forebygge fald i arbejdsevnen blandt slagteriarbejdere med kroniske smerter i skulder, arm og hånd sammenlignet med gruppen, der modtog den ergonomiske intervention. Projektet blev vel modtaget på slagterierne, der havde en høj deltagertilfredshed og en deltagelsesprocent over 10 uger på 85 pct. I et efterfølgende projekt blandt SOSU er og sygeplejersker på hospitaler, har vi fundet at fysisk træning virker positivt på smerter, arbejdsevne og sociale relationer, når det udføres i grupper på arbejdspladsen sammenlignet med, hvis det foregår derhjemme. I 2013 er der også på dette område blevet arbejdet med metoder til at fremme implementering af arbejdsmiljøforbedringer på arbejdspladser, som ellers typisk ikke lykkes med større arbejdsmiljø- og sundhedsfremmetiltag. I forlængelse af metodeudviklingen er der blevet igangsat et stort interventionsstudie, FORUDSÆT -projektet, der fokuserer på arbejdspladsens forudsætninger for at arbejde effektivt med arbejdsmiljø og sundhedsfremme gennem videnopbygning, kompetenceudvikling, organisering af arbejdet, mødestruktur, internt arbejdsmiljøsystem og social støtte i organisationen. Særligt om forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø Lige som forskningen i MSB bliver forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø grebet an fra forskellige indfaldsvinkler, og omfatter forskning i årsagssammenhænge, interventionsforskning og løbende metodeudvikling. Inden for forskningen i årsagssammenhænge har 2013 bl.a. budt på betydelig aktivitet gennem NFA s deltagelse i IPD-Work konsortiet ( Individual-participant-data meta-analysis of working poupu- 9

10 lations ), der omfatter førende europæiske forskere. Konsortiet har adgang til en stor database med næsten lønmodtagere fra flere europæiske arbejdsmiljøundersøgelser, inklusive undersøgelser fra Danmark. Formålet med samarbejdet er at skabe ny viden om, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med risikoen for kroniske lidelser, førtidspension og dødelighed. Indtil nu har konsortiet publiceret 12 artikler med NFA-forskere som medforfatter. Artiklerne er offentliggjort i flere af verdens førende medicinske tidsskrifter, bl.a. The Lancet og British Medical Journal. Resultaterne peger bl.a. på, at høje psykiske krav på arbejdet i kombination med lav indflydelse/lave udviklingsmuligheder hænger sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom, men ikke med en forhøjet risiko for kræft. Desuden hænger jobusikkerhed sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom. I 2013 blev projektet Positive tilstande i arbejdslivet afsluttet. Der er publiceret en række artikler, der viser, at positive faktorer i arbejdsmiljøet, som f.eks. oplevelse af mening i arbejdet, engagement i arbejdspladsen og indflydelse i arbejdet, hænger sammen med nedsat risiko for langvarigt sygefravær og førtidspension også når der tages højde for de klassiske arbejdsmiljørisikofaktorer i analyserne. Inden for interventionsforskning er der bl.a. søsat et større projekt på Københavnske folkeskoler i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, Danmarks Lærerforening, Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen i Københavns Kommune og Lærernes Pensionskasse. Projektet drejer sig om at fastholde lærere med nedsat psykisk velbefindende på arbejdspladsen, og der iværksættes både interventioner på organisationsniveau, herunder uddannelse af ledelsesteam, og interventioner rettet mod enkelte lærere med nedsat psykisk velbefindende, herunder arbejdsmodifikation. Den løbende metodeudvikling i 2013 har bl.a. indebåret igangsættelsen af et projekt om videreudvikling af et psykosocialt spørgeskema samt videreudvikling af en metode til måling af virksomheders sociale kapital. Spørgeskemaet om social kapital anvendes i en detaljeret undersøgelse af, hvordan den sociale kapital påvirkes positivt og negativt af organisatoriske ændringer og ændringer i arbejdets indhold i hjemmeplejen. NANOSIKKERHED Dansk Center for Nanosikkerhed Dansk Center for Nanosikkerhed åbnede dørene 1. maj 2012 og huser en væsentlig del af NFA s nanoforskning. Centret er finansieret af en bevilling på 30 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, og projektet løber fra 1. maj 2012 til 30. april Dansk Center for Nanosikkerhed er en del af NFA s strategiske satsning på forskning i sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Centret er placeret på NFA, men involverer også forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, DTU Food, DTU Miljø og DTU Nanotech fra Danmarks Tekniske Universitet samt Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. Dermed repræsenterer centret langt størstedelen af den danske forskning indenfor nanosikkerhed. Forskningen inden for Dansk Center for Nanosikkerhed og NFA s øvrige forskning i nanosikkerhed foregår hovedsagligt i samarbejde med internationale partnere. NFA s nanoforskere deltager således i en række EU-projekter; først og fremmest NANoREG, som involverer 60 partnere, men også i EU projekterne SUN, Gladiator, NanoValid, DRESS og NanoMile. 10

11 NFA s nanoforskning er primært fokuseret på at kortlægge effekter af indånding af nanopartikler og nanomaterialer i forhold til kræft, hjertekarsygdom, lungeeffekter og reproduktion. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der forårsager den skadelige effekt. En sådan viden vil gøre det muligt at håndtere ét nanomateriale på baggrund af viden om et andet nanomateriale, uden at man behøver at teste hver enkelt nanomateriale for eventuelle skadelige effekter. Den vil også muliggøre udvikling af mere sikre nanomaterialer (også kaldet safe-by-design). Eksempler på, hvordan safe-by-design tidligere er anvendt indenfor andre områder, er udviklingen af glasuld som erstatning for asbest (som er kræftfremkaldende) og udviklingen af vandbaseret maling som erstatning for terpentinbaseret maling (som er hjerneskadende). Nanosikkerhed og hjertekarsygdom NFA s forskere har ud fra eksperimentelle modeller som en del af forskningen inden for området nanosikkerhed påvist en mulig forklaring på, hvordan indånding af partikler, herunder nanopartikler, øger risikoen for hjertekarsygdom. I samarbejde med forskere fra Health Canada er det biologiske respons i lungen efter indånding af nanopartikler blevet kortlagt, og mod forventning viste det stærkeste respons i lungen sig at være et akutfaserespons. Akutfaseresponset er kroppens alarm-respons og vil normalt være gavnligt, da det er kroppens mådeat bekæmpe f.eks. bakterielle infektioner og virusinfektioner. Er responset imidlertid kronisk forhøjet, er det en af de vigtigste kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom, og påvirkninger, som udløser 11

12 et akutfaserespons, har vist sig at være associeret med øget risiko for hjertekarsygdom. Mængden af akutfaseprotein i blodet kan således forudsige en øget risiko for fremtidige hjertekarsygdomme. NFA har påvist en vigtig sammenhæng mellem styrken af akutfase responset og antallet af inflammatoriske celler i lungen. Det er vigtig viden, fordi man allerede ved, at antallet af inflammatoriske celler afhænger af det samlede overflade areal af de partikler, man har indåndet. Det betyder så igen, at det samlede overfladeareal af indåndede partikler må være associeret med netop det akutfaserespons, som forudsiger risikoen for hjertekarsygdom. Hvis det samlede overfladeareal af de indåndede partikler således forudsiger risikoen for hjertekarsygdom, betyder det, at indånding af små (nano)partikler vil kunne øge risikoen for hjertekarsygdom mere end indånding af samme (vægt)mængde store partikler, simpelthen fordi det samlede overfladeareal er større (se figuren). Figur 1. Her er en stor partikel og samme volumen af mange små partiker. Det samlede overfladeareal af de små partikler er større end den store partikels overfaldeareal. Hvis partiklerne er 10 gange mindre, er det samlede overfladeareal 10 gange større pr. vægtenhed. DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING Den nationale arbejdsmiljøovervågning i Danmark gennemføres af NFA, men oplysningerne stilles til rådighed for og anvendes af hele arbejdsmiljøsystemet. De områder, som overvågningen dækker, fastlægges i samarbejde med Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen og diskuteres i Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg. Overvågningen består hovedsageligt af to store surveys ét, der belyser arbejdstagernes oplevede arbejdsmiljø og helbred, og ét, der belyser arbejdsmiljøtiltag på arbejdspladserne. NFA s spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark (AH) udgør en basal kilde til kortlægning af en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger, både på arbejdsmarkedet som sådan og i de enkelte brancher og job. Undersøgelsen giver viden om, hvilke brancher og job, der er særligt udsat for de forskellige typer af påvirkninger, sådan at indsatsen kan målrettes mest muligt. Undersøgelsen gennemføres hver 2. år næste gang i 2014 sådan, at der løbende kan følges med i, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig. Der udsendes spørgeskemaer til i alt personer. 12

13 I forhold til muskelskeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø anvendes undersøgelsen til at følge med i, hvordan det går med at opnå de opstillede målsætninger. Undersøgelsen anvendes imidlertid også til at følge med i udviklingen inden for andre arbejdsmiljøpåvirkninger. Dette følger af 2020-arbejdsmiljøstrategien og er med til at sikre, at prioriteringen ikke betyder, at negative udviklinger inden for andre arbejdsmiljøproblemer overses. Undersøgelsen omfatter således også fx støj, vibrationer og forskellige hudskadende påvirkninger. Fx udpeger undersøgelsen de brancher, der er særligt udsatte for vibrationer ved brug af håndværktøj. Det gør det muligt at fokusere på arbejdsmiljøproblemer, som udgør et væsentligt problem inden for visse brancher, selvom de ikke udgør et problem for arbejdsmarkedet som helhed. Resultaterne bliver brugt i mange andre forskellige sammenhænge. Til eksempel anvendes undersøgelsen i det indeks, der ligger til grund for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn. Her tildeles brancherne points efter hvor mange, der er udsat for de forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Som et andet eksempel anvendes undersøgelsen til at udpege hvilke brancher, der er udsat for vold og følelsesmæssige krav, til brug for tilsynsindsatserne ift. psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen har også dannet grundlag for at lave branchebeskrivelserne af bl.a. bygge- og anlægsområdet samt døgninstitutioner og hjemmepleje som led i nytænkningen af arbejdsmiljøindsatsen (fx oplysninger af typen: På døgninstitutioner og i hjemmeplejen er andelen af ansatte, der har været udsat for vold, næsten 50 gange højere end i kontorbranchen ). Spørgeskemaundersøgelsen danner derudover grundlag for en række af de forskningsaktiviteter, der gennemføres på NFA. NFA gennemfører analyser af, hvordan arbejdsmiljøfaktorer og helbredsforhold 13

14 i spørgeskemaundersøgelserne prædikterer negative helbredskonsekvenser, fx sygefravær og afgang fra arbejdsmarkedet generelt og i udvalgte jobgrupper. Data fra undersøgelsen er således helt central for NFA s epidemiologiske forskning. Undersøgelsen Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI) er også en spørgeskemaundersøgelse, hvor både en A-side repræsentant og en B-side repræsentant i arbejdspladser, fordelt på branche og størrelsesgruppe, modtager enslydende spørgeskemaer. Spørgeskemaerne omhandler arbejdspladsernes forbyggende aktiviteter. Deltagerne bliver spurgt om, hvordan arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen er sammensat og fungerer. Der bliver specifikt spurgt om hvilke generelle arbejdsmiljøinitiativer, der bliver taget på arbejdspladsen, samt hvilke specifikke initiativer, der bliver taget på de prioriterede områder, nemlig det psykiske og fysiske arbejdsmiljø samt arbejdsulykker. Undersøgelsen omhandler også ikke-prioriterede områder, såsom støj. Undersøgelsens resultater bliver især anvendt af Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter til at vurdere om arbejdsmiljøindsatsen er tilstrækkelig, og til at udpege hvilke områder/brancher, der har behov for særlig indsats. UDDANNELSE NFA bidrog også i 2013 i samarbejde med universiteterne til uddannelse af forskere, inden for NFA s kerneområder, gennem vejledning af ph.d.-studerende og deltagelse i forskerskoler. Desuden stillede NFA forelæsere til rådighed for universiteter og laboratorier samt data og vejledere til rådighed for bachelor- og specialestuderende, ligesom forskerne var censorer og bedømmere ved en række uddannelsesinstitutioner. Tre ph.d.-studerende afleverede i 2013 afhandlinger med henblik på forsvar. Det drejer sig om Anni Vibenholt, med en ph.d. om måling af forurening af indeklimaet og interaktion mellem ozon og støv, og Pernille Uhrskov Hjarsbech med en afhandling om det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sammenhængen mellem depressive symptomer og længere sygefravær. Endelig afleverede Jacob Pedersen en afhandling om en ny metode til analysering af sygefravær. Analyser af sygefravær spiller en helt central rolle i både arbejdsmiljøovervågningen og mange forskningsprojekter, og i ph.d.-projektet er der udviklet et register over sygefravær og andre sociale ydelser i Danmark (RSS). Det nye register er baseret på et langt bedre datagrundlag om syge- og barselsdagpengeudbetalinger end tidligere. I RSS findes oplysninger om sygefravær på dagsbasis, og der kan skelnes mellem forskellige fraværsårsager samt under hvilke omstændigheder, sygedagpengene er udbetalt, fx om der er tale om særlige aftaler med kronisk syge eller særlige forsikringsordninger. Hermed kan data i væsentligt højere grad være med til at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær, tilbagevenden til arbejdet, samt fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. I forhold til brugerne har NFA i 2013 med arbejdsmiljørådgiverne drøftet behovet og mulighederne for at udvikle en eller flere længerevarende, kompetencegivende uddannelser, som er målrettet professionelle arbejdsmiljørådgivere og konsulenter. 14

15 FORSKNINGSFORMIDLING NFA publicerer sine forskningsresultater i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. I 2013 blev det til 153 artikler, hvilket er det højeste i forskningscentrets historie. Forskningsresultaterne formidles desuden til danske brugere med hjemmesiden som omdrejningspunkt. Hjemmesiden havde i 2013 ca sideopslag fordelt på ca besøg. NFA udsendte i alt 66 nyheder i løbet af året, heraf var 28 omtaler af videnskabelige artikler på NFA s hjemmeside. Alle nyheder blev systematisk omtalt på de sociale medier Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+. Der udsendtes 24 nyhedsbreve til ca abonnenter. NFA leverede 24 nyheder til arbejdsmiljøviden.dk. Nyhedsstrømmen affødte presseomtaler om forskningsresultater og overvågningsdata i nyhedsmedierne en stigning på ca. 21 procent i forhold til NFA oprettede konferencesiden Wellbeing at Work 2014 og tilhørende sociale medier til at markedsføre den 3. internationale videnskabelige konference, som NFA er vært for i 2014 i København. Desuden oprettede NFA konferencesiden 20th Nordic Research Conference on Safety og tilhørende sociale medier til at markedsføre konferencen, som NFA var vært for i august 2013 i Helsinge. 15

16 NFA har haft hovedansvaret for redigeringen af bogen Handbook of Nanosafety: Measurement, Exposure and Toxicology udgivet af Academic Press (Vogel U, Savolainen K, Wu Q, van Tongeren M, Brouwer D, Berges M (Eds). Handbook of nanosafety: measurement, exposure and toxicology. London: Academic Press; 2014). Bogen er skrevet som output fra EU-nanoprojektet NANODEVICE, som NFA har deltaget i. BRED FORMIDLING Videncenter for Arbejdsmiljø I Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) formidles viden om arbejdsmiljø til ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. Formidlingen omfatter resuméer af alle projekter finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og forskningsresultater fra NFA, de arbejdsmedicinske klinikker, samt øvrige nationale og internationale forskningsinstitutioner. Desuden formidles gode eksempler fra arbejdspladserne samt bred viden om arbejdsmiljø fra myndigheder, faglige organisationer herunder branchearbejdsmiljøråd samt offentlige og private virksomheder. Den indsamlede viden formidles via portalen arbejdsmiljoviden.dk, Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø, nationale flerårige kampagner, herunder et rejsehold, samt Magasinet Arbejdsmiljø. I hele 2013 var der over en million besøg på videncenterets portal. Det svarer til en stigning på 54 % fra Portalen har dermed endnu en gang konsolideret sin position som Danmarks mest anvendte portal om arbejdsmiljøviden. Formidling af forskningsresultater sker i form af nyheder og populært formidlede forskningsresuméer. I 2013 blev det til i alt 64 forskningsnyheder og 5 nyhedsresuméer. Sitet Skab gode forandringer blev etableret i forbindelse med initiativ 5, og VFA havde desuden et samarbejde med Arbejdsmiljørådet om formidling af AMO-reglerne. Af andre samarbejder, kan nævnes en samarbejdsaftale med I-BAR, hvor VFA hjælper I-BAR med at tilrettelægge kampagnen Job & Krop rettet mod I-BAR s målgrupper. Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø bliver udsendt en gang om ugen og har nu abonnenter. Til sammenligning var der på samme tidspunkt sidste år abonnenter. Dette er en stigning i forhold til 2012 på 21 %. VFA deltog med direkte formidling af Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg, november Der blev produceret 25 nyheder med reportager fra de forskellige oplæg på konferencen. Reportagerne blev samlet i 3 nyhedsbreve. Nyhedsbrevene genererede tilsammen besøg på portalen. Magasinet Arbejdsmiljø Magasinet Arbejdsmiljø havde 11 udgivelser i 2013 med et samlet antal citater på ca. 525 citater i 2013 og er derved fortsat det mest citerede magasin om arbejdsmiljø i Danmark. Den årlige læserundersøgelse viste høj tilfredshed med både indhold og udtryk. Således vurderer over 90 procent af de adspurgte læsere, at magasinet samlet set er godt eller meget godt. 16

17 Den Europæiske Arbejdsmiljøuge VFA deltog i 2013 som medarrangør af Den Europæiske Arbejdsmiljøuge (Uge 43). VFA bidrog blandt andet med udviklingen af hjemmesiden Hjemmesiden, der er målrettet underviserne på erhvervsskolerne, indeholder både forskningsfaglig viden om unge og sikkerhed samt værktøjer fra BAR ene, eksempler på god praksis, konkurrencer m.v., som lærerne kan bruge i deres undervisning. Hjemmesiden havde besøg i Kampagner og rejsehold Kampagner og rejsehold under videncentrets såkaldte Styrkede Indsats opnåede i 2013 fortsat at opretholde høj synlighed i mediebilledet og stor anvendelighed ude på arbejdspladserne. Alle kampagner er i løbet af 2013 blevet konsolideret og formidles både via kampagnesites under portalen, nyhedsbrevet, annoncer, netværksindsatser, sociale medier og rejsehold. Det drejer sig om kampagnerne Fra stress til trivsel, Job & Krop, Forebyg vold, Forebyg mobning samt Skab gode forandringer. Rejseholdet afholdt i 2013 at lidt over 300 arrangementer for i alt godt deltagere. Heraf havde 103 af møderne haft stress/trivsel eller gode trivselsprocesser som tema, 73 havde job & krop som tema, 52 omhandlede vold og trusler, 27 omhandlede mobning og 20 handlede om forandringer. De resterende 24 møder havde blandet tema. 17

18 18

19 Økonomi & personale 19

20 ØKONOMI OG PERSONALE Tabel 1. Økonomi, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 115,8 76,8 86,9 83,8 79,4 Ekstern finansiering (tilskud til forskning)* 32, ,9 25,7 31,1 Andre driftsposter, netto -1,6 5,4 1,8 2,3 5,2 Nettoreservering af årets bevilling** -29,2 3 5,4 9,4 3 Driftsindtægter i alt 117,2 116, ,2 118,7 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 76,1 79,5 74,5 76,9 70,6 Øvrige driftsomkostninger 36,8 35,5 40,8 44,2 48,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 112, ,3 121,1 118,7 Årets resultat 4,3 1,2 13,7 0,1 0 * Heri indgår beløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 2. Økonomi, Videncenter for Arbejdsmiljø Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling ,9 4,9 Ekstern finansiering* 10 8,7 9,5 9,9 9,6 Andre driftsposter, netto -0,1 Nettoreservering af årets bevilling** 1,5 Driftsindtægter i alt 20,1 17, ,8 15,5 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,1 7,4 5,8 4,7 4,7 Øvrige driftsomkostninger 12,6 10,9 9,9 10,8 10,2 Ordinære driftsomkostninger i alt 20,7 18,3 15,7 15,5 14,9 Årets resultat -0,6-0,6 0,3 0,3 0,6 * Indtægter i Arbejdsmiljøbutikken og fra Magasinet Arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. 20

21 Tabel 3. Økonomi, Styrket Indsats* Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 26,4 26,4 26,8 27,3 27,8 Andre driftsposter, netto 0,1 0 0,2 0-3 Nettoreservering af årets bevilling** 3,4-5, ,2 Driftsindtægter i alt 29,9 20, ,3 23,6 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,2 8,8 9,3 8,7 8,8 Øvrige driftsomkostninger 21,7 11,8 15,7 18,5 14,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 29,9 20, ,2 23,5 Årets resultat ,1 0,1 * Styrket Indsats er etableret som en tidsbegrænset bevilling til forskningsbaserede formidlingsaktiviteter målrettet det offentlige arbejdsmarked. Styrket Indsats gennemfører store videnkampagner og tilbyder med sit rejsehold arrangementer inden for forskellige temaer om arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 4. Personale Personale (årsværk) Chefer Forskningspersonale* Forskningsrelateret personale** Ph.d.-studerende Administrativt personale Studenter Forskningsformidling Bred formidling (Videncenter for Arbejdsmiljø) I alt * Forskningspersonale er professorer, seniorforskere, forskere/post docs samt videnskabelige assistenter. ** Forskningsrelateret personale er statistikere, analytikere og teknikere. 21

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen

Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen Ansættelser 2012- Forsker, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø 2009-2012 Ph.d-studerende, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?

Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Foredrag af seniorforsker Ida E. H. Madsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Indhold 1. Depression: hvad, hvorfor

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

CV for Thomas Clausen

CV for Thomas Clausen CV for Thomas Clausen Uddannelse og arbejdsliv 2000: Kandidateksamen i statskundskab, Århus Universitet 2001-2004: Forskningsassistent på Socialforskningsinstituttet/Det Nationale Forskningscenter for

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM

TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme

Læs mere

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2014-2018 - på vej mod 2020

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2014-2018 - på vej mod 2020 Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2014-2018 - på vej mod 2020 28. marts 2014 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er:

Læs mere

Forskningsnetværk. Kenneth Jay

Forskningsnetværk. Kenneth Jay CV Uddannelse/ansættelsessted PhD, Syddansk Universitet, Odense & Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2013 31 maj 2016 MSc. Human fysiologi, Københavns Universitet; august 2009 maj 2011 BSc.

Læs mere

NFA ÅRSBERETNING 2012

NFA ÅRSBERETNING 2012 NFA ÅRSBERETNING 2012 1 Forord Det forgangne år var præget af flere store leverancer og en række flotte, faglige resultater. Jeg vil gerne benytte denne plads til at fremhæve nogle få af de væsentligste

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?

Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi? Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi? Ida E. H. Madsen, Ph.d., Seniorforsker NFAs gå-hjem-møde, d. 21. Oktober 2015 Indhold 1. Mulige mekanismer og modeller for psykosocialt arbejdsmiljø 2.

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2015-2019 - på vej mod 2020

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2015-2019 - på vej mod 2020 Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015-2019 - på vej mod 2020 December 2014 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er: at

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Job & Krop - Forebyg smerter i muskler og led

Job & Krop - Forebyg smerter i muskler og led Job & Krop - Forebyg smerter i muskler og led Hjørring & Brønderslev kommuner MED-/Arbejdsmiljø-organisationen v. Helle Torsbjerg Niewald, Master i sundhedsfremme og sundhedspædagogik, Ergoterapeut Videncenter

Læs mere

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition

Læs mere

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2013-2017 - på vej mod 2020

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2013-2017 - på vej mod 2020 Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2013-2017 - på vej mod 2020 Side 1 af 12 1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission NFA s mission er at tilvejebringe et relevant

Læs mere

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

NFA ÅRSBERETNING 2014. Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer

NFA ÅRSBERETNING 2014. Forord NFA s organisation Faglige resultater. Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer NFA ÅRSBERETNING 2014 1 NFA Årsberetning 2014 Illustrationer Side 1: Pia Dukholm, NFA Side 3: Thomas Tolstrup Side 5: Colourbox Side 7: Thomas Tolstrup Side 8: Pia Dukholm, NFA Side 9: Pia Dukholm, NFA

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt 03-2008-09 Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Work and Organisational Psychology - group members

Work and Organisational Psychology - group members Work and Organisational Psychology - group members Annie Høgh, Professor Ann-Louise Holten, Associate Professor Janne Skakon, Assistant Professor Paul M. Conway, Postdoc Slide 1 The group s main research

Læs mere

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger

Læs mere

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde

Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion. Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel

NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion. Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel Subproject 4: Model for risk assessment (DHI) NANOKEM (2007-2011) Subproject 1: Exposure

Læs mere

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen

Læs mere

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser et prospektivt registerstudie. AMFF konference 13. januar 2016 Annie Høgh Projektleder Dias 1 Projektets

Læs mere

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2016-2019 November 2015 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er: at forske, formidle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda

Læs mere

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015.

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015. Studieadjunkt Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt og Biomekanik E-mail: jrchristensen@health.sdu.dk, jrchristensen@health.sdu.dk Mobil: 93507088, 93507088 Publikationer Christensen

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Susanne Wulff Svendsen Forskningsoverlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Regionshospitalet Herning Arbejdsmedicinsk klinik Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2470 www.amkherning.dk Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Der er en overbevisende

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere