Årsberetning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2013. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed"

Transkript

1 Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

2 Indhold 02 Forord 03 Befolkningsbaseret epidemiologi Samarbejder Klinisk epidemiologi Forskningsprojekter 07 Rådgivning (KCEB Øst) 08 Samarbejder Sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejder Publikationer Akademiske afhandlinger 14 Kandidatspecialer 15 Originale videnskabelige artikler 15 Oversigtsartikler, bøger, bogkapitler, leder, rapporter 19 Andet Foredrag, posters, undervisning, vejledningsopgaver, udvalgs- og bestyrelsesposter Foredrag og posters 21 Undervisning 23 Vejledningsopgaver 24 Udvalgs- og bestyrelsesposter Arrangementer, bedømmelser, referee-opgaver, priser og konsulentopgaver Arrangementer 29 Bedømmelser 29 Referee-opgaver 30 Priser Medarbejdere i

3 Forord 2013 var igen et produktivt år, som sikrede, at FCFS fortsat er blandt de højst scorende afdelinger i Region Hovedstaden. Inden for alle tre afdelinger har der i løbet af året været stor aktivitet. Befolkningsundersøgelserne har været koncentreret om det store DanFunD-projekt, som omfatter mennesker, hvor epidemiologien til funktionelle lidelser skal afdækkes. Dette er en meget stor satsning i samarbejde med relevante institutioner i Danmark. Der har været stor aktivitet blandt forskerne i afdelingen og bl.a. så den første randomiserede større undersøgelse af nedbringelse af sedentarisme dagens lys. Andre fokusområder har været mendelsk randomisering, cøliaki og mikronæringsstoffer. Stort tillykke til afdelingsleder Allan Linneberg, som blev tildelt et klinisk professorat i epidemiologi for at styrke samarbejdet med de kliniske afdelinger på Glostrup. Afdelingen for klinisk epidemiologi er nu blevet veletableret med ansættelse af yderligere epidemiologer og arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser er kommet i en fast gænge. Samtidig er forskningsaktiviteten øget med fokus på social ulighed i patientbehandlingen, ventetider i behandling samt arbejdsmarkedstilknytning for personer, der udvikler kronisk sygdom. Afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse var i 2013 optaget af analyser af den tredje regionale sundhedsprofil. Der er nu gentagne data over en længere periode, hvad angår udvikling af diverse risikofaktorer og sygdomme i Region Hovedstaden, og der planlægges en lang række analyser. Samtidig har afdelingen været meget engageret i et lokalsamfundsprojekt på Bornholm og et policy projekt om at afdække, hvordan videnskabelige resultater bruges i de politiske processer, igangsætning af rygeafvænningstilbud på hospitaler og afslutning af et af verdens største interventionsprojekter Inter99. Jeg vil gerne takke alle på FCFS og vores samarbejdspartnere for en stor engageret indsats i det forløbne år. Glostrup, marts 2014 Torben Jørgensen 2

4 Befolkningsbaseret epidemiologi FCFS afdeling for befolkningsbaseret epidemiologi gennemfører kontinuerligt befolkningsundersøgelser til brug for forskning. Den ene befolkningsundersøgelse afløser således den anden. Dette stiller store krav til fastholdelse af erfarne og dygtige medarbejdere samt en betydelig ekstern finansiering. I 2013 har afdelingen beskæftiget to bioanalytikere og fem sygeplejersker til at varetage de igangværende befolkningsundersøgelser. Dertil kommer en stor indsats fra sekretærer, IT-medarbejdere og forskere. Fokus for forskningen er især sygdomme, som er underdiagnosticeret i befolkningen, og hvor en bestemmelse af den sande sygdomsforekomst kræver objektive helbredsmålinger som fx måling af fastende blodsukker. Eksempler på sådanne sygdomme er diabetes, åreforkalkning, forhøjet blodtryk og kolesterol, cøliaki, astma, allergi og eksem. FCFS har på denne måde mulighed for at levere en nøjagtig monitorering af forekomsten af disse hyppige sygdomme, og deres risikofaktorer over tid (historisk og fremadrettet). FCFS forskningsregister og -biobank er voksende og er ved at nå en størrelse, hvor risikofaktorer for mere sjældne sygdomme kan identificeres. Der er fortsat mange sygdomme, hvis årsager vi ikke ved nok om, hvilket gør forebyggelse vanskelig. Igangværende strategiske satsninger omfatter genetisk epidemiologi, mikronæringsstoffer (fx salt og D-vitamin) og indeklima. I 2013 har afdelingen arbejdet med gennemførelsen af en meget omfattende befolkningsundersøgelse, DanFunD-projektet, som har til formål at undersøge forekomst og risikofaktorer for såkaldte funktionelle lidelser, fx kronisk træthedssyndrom og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Over en periode på tre år skal der indgå personer i undersøgelserne, og dataindsamlingen er bl.a. finansieret af bevillinger fra TrygFonden og Lundbeckfonden. I 2013 blev resultaterne af The Sedentary Intervention Trial (også kaldet SIT-projektet) præsenteret på en videnskabelig kongres og vil blive endeligt publiceret i SIT-projektet er et randomiseret interventionsstudie, hvor effekten af reduktion i antallet af stillesiddende timer undersøges. Resultaterne viser, at vores sygdomsrisiko kan nedbringes, blot ved at vi rejser os fra sofaen eller kontorstolen. Dette kan få stor betydning for forebyggelse og folkesundheden. Befolkningsundersøgelserne leverer råstofferne til talrige forskningsprojekter nationalt og internationalt. FCFS har altid haft et stort forskningsnetværk og udbredt samarbejde nationalt og internationalt samt med industrielle partnere. FCFS deltager desuden i flere store internationale multicenterstudier inden for den genetiske epidemiologi af især diabetes, hjertekarsygdom, astma og eksem. I 2013 blev disse netværk og samarbejder yderligere udbygget. FCFS har historisk set et tæt samarbejde med de kliniske forskningsmiljøer på Glostrup Hospital. Per 1. januar 2014 tiltrådte Allan Linneberg (sektionschef for sektion for befolkningsbaseret epidemiologi på FCFS) som klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet med funktion på Glostrup Hospital og FCFS. Professoratet skal styrke samarbejdet imellem FCFS og Glostrup Hospital og fremme forskningen på begge institutioner. Samarbejder MONICA 38 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland MORGAM 27 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland BiomarCaRE 25 internationale forskningsinstitutioner og biotek-firmaer, Hamborg, Tyskland 3

5 DECODE study (diabetes) 16 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland Epidemiological investigations of novel and emerging risk factors University of Cambridge IDACO (International Database on Ambulatory blood pressure monitoring in relation to Cardiovascular Outcomes) Laboratory of Hypertension, Dept of Molecular and Cardiovascular Research, Leuven, Belgien Prospective Studies Collaboration 61 internationale forskningsinstitutioner. Clinical Trial Unit, Oxford, UK LuCAMP The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, University of Copenhagen, Aarhus Universitet, Beijing Genomics Institute and Academia of Science, Kina, Syddansk Universitet Genetics of diabetes and obesity. Health effects of the microbiome The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Epidemiology of allergic diseases University of Santiago de Compostela, Spanien Population-based epidemiology of chronic diseases. Omics systems biology. Institute of Epidemiology and Social Medicine, University of Greifswald, Tyskland Mendelian randomization studies of effects of tobacco and alcohol CARTA: casual analysis for research in Tobacco & Alcohol: a collaboration of 20+ longitudinal studies investigating the casual influences of cigarette smoking on a range of health and socioeconomic outcomes by using genetic variants associated with smoking behaviour. Genetics of allergic diseases The EAGLE Consortia (EArly Genetics and Lifecourse Epidemiology): CCC2000 Psykisk sygelighed hos småbørn Skovgaard, Anne Mette, Glostrup Hospital Epidemiology of dermatological and allergic diseases Department of Dermatology, Gentofte Hospital Epidemiology of cardiovascular diseases and hypertension Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Epidemiology of osteoporosis and aging Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Biomarkers of bone health and disease Department of clinical biochemistry, Glostrup University Hospital Epidemiology of celiac disease 4

6 Department of internal medicine, Gentofte University Hospital. Department of internal medicine, Glostrup University Hospital. Epidemiology and genetics of eye diseases Department of eye diseases, Glostrup University Hospital Epidemiology of liver and kidney diseases Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Vitamin D Standardization Programme [VDSP] University College of Cork, UK Genetics of asthma COPSAC, Gentofte Hospital Indoor environment and respiratory health Department of Environmental and Occupational Medicine, University of Aarhus Epidemiology of allergic and autoimmune diseases Research Manager Tine Jess and Professor Sjurdur Olsen, Department of Epidemiology Research, Statens Serum Institut Bed occupancy and mortality Flemming Madsen, Lunge og Allergiklinikken, Helsingør Epidemiology of sex hormones Department of Growth and Reproduction, Rigshospitalet Mendelian Randomization studies of risk factors for allergic diseases University of Bristol, Bristol, UK ADH1B-CVD Collaboration London School of Hygiene & Tropical Medicine Vitamin D Studies Collaboration (VitDSC) University of Cambridge Rygning og rygsmerter Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR, Glostrup Hospital 5

7 Kohorter undersøgt ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Lexis-diagram ( ) Alder ved undersøgelsen Årstal undersøgt 1914-kohorten 1897-kohorten 1936-kohorten Helbred 78 Monica 1 Monica 2 Monica 3 Inter99 Hovedpine-undersøgelsen Hovedpine supplerende Allergi-undersøgelsen Allergi supplerende Ungdomskohorten Intersalt The Copenhagen Male Study Helbred2006 Helbred 2008 Helbred 2010 og SIT DanFunD 6

8 Klinisk epidemiologi Opgaverne i sektionen for klinisk epidemiologi omhandler varetagelse af funktionerne i regi af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst) samt udførelsen af forskningsprojekter inden for klinisk epidemiologi. Forskningsprojekter Disse omhandler blandt andet: 1) Analyser af patientforløb, 2) Ventetider i behandling for hjertesygdom, 3) Faktorer af betydning for arbejdsmarkedstilknytning for overlevere med kræft og hjertesygdom, 4) Social ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom. Forskningsopgaverne i sektionen er hovedsageligt baseret på koblinger af oplysninger fra de kliniske kvalitetsdatabaser med oplysninger i andre eksisterende centrale registre. Således har sektionen udviklet stor erfaring med at koble og udnytte data fra kliniske databaser, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og de sociale registre i Danmarks Statistik, herunder databasen for evaluering af marginalisering (DREAM). Forskningen har særlig fokus på at afdække sygdomsforløb og belyse mekanismer ved sociale forskelle i behandling og prognose. 1. Analyser af patientforløb Dette projekt er på nuværende tidspunkt fortrinsvis teoretisk funderet og har til hensigt at danne rammer for analyser af sundhedsvæsenets indsatser og resultater. Projektet beskriver, hvordan og hvornår i patientforløb de forskellige datakilder kan bidrage til at beskrive og analysere faktorer, der har betydning for sygdomsforløbet fra det første symptom til død. Indhentning af data for udvalgte hjertekarsygdomme er påbegyndt. 2. Ventetider i behandling for hjertesygdom I et ph.d.-projekt analyseres følgende spørgsmål: Er der social ulighed i ventetider til behandling for patienter diagnosticeret med akut koronart syndrom? Kan forskelle i ventetider til behandling være med til at forklare uligheder i første års overlevelse efter behandling? Hvordan påvirker strukturelle tiltag fx ventetidsgaranti og frit sygehusvalg social lighed i ventetider til behandling og prognose? De første analyser har vist, at brugen af koronarangiografi (CAG) og PCI til behandling af patienter med NSTEMI og ustabil angina er steget i Danmark fra 2001 til 2009, mens koronarbypass er faldet. I samme periode er andelen af patienter, som behandles inden for tre dage steget - hvilket er i overensstemmelse med den politiske hensigt om reduceret ventetid til behandling. 3. Arbejdsmarkedstilknytning for kræftoverlevere I dette projekt har vi analyseret risikoen for sygedagpenge og førtidspension blandt personer opereret for tarmkræft. Blandt personer, som var en del af arbejdsstyrken på tidspunktet for diagnose, fandt vi, at det hovedsageligt var faktorer relateret til sygdommen, som havde betydning for forskellige 7

9 erhvervsmæssige udfald. Vi så dog også, at komplikationer i forbindelse med operationen øgede risikoen for sygefravær og førtidspensionering i årene efter behandling. Arbejdsløshed blandt kvinder diagnosticeret med brystkræft er et andet eksempel på, hvorledes koblingen af kliniske databaser og socioøkonomiske data kan bidrage med ny viden, som er unik, idet danske data gør det muligt at skelne mellem forskellige årsager til ikke at være i arbejde efter diagnose og behandling. I tilsvarende design har vi analyseret patient- og sygdomsrelaterede faktorers betydning for risikoen for ikke at vende tilbage til arbejde og for at få førtidspension blandt patienter med akut koronart syndrom. Analyserne tyder på, at især sociale faktorer og komorbiditet - særligt psykiske lidelser - er af betydning for erhvervstilkytning. Disse resultater har initieret en række nye projekter med fokus på psykiske lidelser efter akut sygdom. 4. Social ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom Social ulighed er et gennemgående tema i afdelingen. I løbet af året har afdelingen været involveret i projekter med formålet at undersøge følgende for forskellige typer kræft og hjertekarsygdom: Betydningen af socioøkonomisk position på risikoen for sygdom Betydningen af socioøkonomisk position på stadie ved diagnose Betydningen af socioøkonomisk position på behandlingstype Betydningen af socioøkonomisk position på overlevelse Betydningen af socioøkonomisk position på konsekvenser af sygdom 5. Prædiktionsmodel for komplikationer til kirurgi for tarmkræft En model baseret på en række kliniske variable er opbygget, så en afdeling præoperativt kan identificere de patienter, som er i størst risiko for komplikationer. Rådgivning (Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og BiostatistikØst) Sektionen for klinisk epidemiologi omfatter Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB Øst), der leverer epidemiologisk og biostatistisk service og rådgivning til kliniske kvalitetsdatabaser. KCEB Øst er ét af tre kompetencecentre med epidemiologisk og biostatistisk ekspertise under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De kliniske kvalitetsdatabaser er et vigtigt redskab til at vurdere og sammenligne behandlingskvaliteten på sundhedsområdet samt til at følge udviklingen i denne over tid. Databasernes data benyttes herudover i vid udstrækning som udgangspunkt for klinisk epidemiologisk forskning. For at sikre en professionel håndtering og analyse af de indsamlede data har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen besluttet, at de kliniske kvalitetsdatabaser skal supporteres af kompetencecentre med epidemiologisk og statistisk ekspertise. KCEB Øst ved FCFS yder i denne sammenhæng epidemiologisk støtte og rådgivning til landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hovedopgaven består i at udarbejde årsrapporter for de tilknyttede databaser. I 2012 udgik årsrapporter fra følgende kliniske kvalitetsdatabaser fra KCEB Øst med offentliggørelse på Sundhed.dk: Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Diabetes Database (DDD) o Dansk Voksen Diabetes Database o Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes o Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabaser for screening af diabetisk retinopati og maculopati DiaBase Dansk Gynækologisk Cancer Databaser (DGCD) Dansk Herniedatabase 8

10 Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Dansk Melanom Database Dansk Reumatologisk Database (DANBIO) National Database for Søvnapnø (NDOSA) Den Hæmatologiske Fællesdatabase o Akut Leukæmi o Myelomatose o Lymfom o Kroniske Myeloide Sygdomme Den Nationale Skizofrenidatabase Skizofreni børn og unge Kardiologisk Fællesdatabase o Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) Føtalmedicinsk Database (FØTO) Karbase Landsregister Landsdækkende Database for Geriatri Kompetencecentret bidrager til epidemiologisk metodeudvikling. I 2013 har fokus været på risikojustering af indikatorresultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser, med det formål bedre at kunne identificere indberettende afdelinger, hvor kvaliteten i behandlingen af patienter ligger signifikant dårligere eller bedre end det gennemsnitlige for de indberettende afdelinger. Kompetencecentrets arbejde inden for myndighedsbetjening afstedkommer god kontakt til de kliniske databaser, som udgør en stor del af det forskningsgrundlag i kliniske i klinisk epidemiologi, som udføres ved FCFS. Samarbejder RKKP Gennem tilknytningen til RKKP er der et tæt samarbejde med de to øvrige kompetencecentre for klinisk epidemiologi og biostatistik (KCEB Syd og Nord). Dansk Center for Aldring Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet, Dansk Center for Molekylær Gerontologi Copenhagen Ageing Midlife Biobank (CAMB) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Den Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Social position og kræft mediering og clustering Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; Institut for Sygdomsforebyggelse, Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet; Kræftens Bekæmpelse; Østerbro-undersøgelsen Social inequality in cancer (SIC) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse, Østerbroundersøgelsen. 9

11 Konstruktion af et komorbiditetsindex til vurdering af multisygdoms effekt på arbejdsmarkedstilknytning og overlevelse blandt cancer patienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Bevilling fra Kræftens Bekæmpelse. 10

12 Sundhedsfremme og forebyggelse Afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse varetager forsknings- og rådgivningsopgaver inden for feltet sundhedsfremme og forebyggelse. Afdelingens forskningsprojekter falder i tre hovedområder: 1) Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, 2) Interventions- og implementeringsforskning, 3) Monitorering af sundhed og sygdomme. Overordnet arbejder afdelingen med, at folkesundheden bedres mest, hvis de forskellige forebyggelsesstrategier implementeres samtidigt. Derfor arbejdes der med at udvikle og afprøve både individorienterede og strukturelle startegier samt kombinerede strategier. I 2013 arbejdede medarbejdere i afdelingen med følgende: Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd Ved brug af geografisk informationssystem og anvendelsen af forskellige datakilder, som beskriver strukturer i nærmiljøet såsom offentlige transportmuligheder, rekreative områder, detailhandel og fastfoodrestauranter, undersøger vi, hvorvidt der er en sammenhæng mellem forskellige strukturer i omgivelserne og borgernes sundhedsadfærd. I 2013 har vi fundet følgende sammenhænge: Borgere, der bor i nærmiljø med stort areal af rekreative områder (parker, skov osv.), sidder mindre stille i fritiden end borgere, der bor i områder med få rekreative muligheder. Intervention og implementeringsforskning I 2013 var FCFS involveret i følgende studier: SoL Sundhed og Lokalsamfund et samarbejdsprojekt mellem FCFS, Steno Center for Sundhedsfremme og AAU-Menu. Formålet med projektet er at fremme sundhed på Bornholm. Dette foretages gennem en ny bred strategi, hvor både massemedier, dagligvarehandel, skoler og børneinstitutioner spiller sammen for at fremme sundere madvaner og mere bevægelse blandt bornholmske børnefamilier. Dette gøres ved en multikomponent helhedsorienteret strategi, der fokuserer på at øge handlekompetencerne blandt børnene, strukturelle ændringer i alle supermarkederne og oplysninger gennem medierne i særdeleshed TV2 Bornholm. I 2013 blev SoL for alvor forankret på Bornholm, idet forskerteamet var med til sammen med den lokale koordinator at starte lokalgrupper med både offentlige og private aktører i de tre interventionsbyer Nexø, Allinge og Hasle. I 2013 kom der for alvor synergi mellem de forskellige arenaer. Der var talrige SoLaktiviteter, såsom fisketema med madlavning live via TV2 på havnen under Trolling-event, madpakkeværksteder for børnene i supermarkederne, smagsværksteder, naturfitness, fremtidsværksteder med børnene, der bl.a. er mundet ud i en madordning på én af skolerne osv. Se evt. mere på facebook SoL-sundhed og lokalsamfund. I 2014 regner vi med at publicere de første resultater fra projektet, og samtidig skal vi implementerer de gode erfaringer i Odsherred Kommune. REPOPA (Research into Policy to enhance Physical Activity ) Formålet med projektet er at integrere forskningsbaseret viden i udformning af politikker i praksis for herved at skabe bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. REPOPA er et femårigt forskningsprojekt finansieret af EU. Projektet er et tværvidenskabeligt samarbejde. Ved kvalitative interviews med medarbejdere i tre kommuner fandt vi følgende: At der skal være opbakning til brug af evidens i forvaltningen At medarbejderne kan finde den relevante forskning er tilgængelig At der skal være gode relationer til forskere, men at dette samarbejde ikke er til stede i mange kommuner At det kan være svært at bruge evidens i forhold til den politiske udviklingsproces At der mangler forskning på vigtige områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse At mangel på ressourcer til at finde viden er en barriere 11

13 I 2013 startede vi ligeledes planlægningen af en intervention - policygame (læringsspil), som skal foregå i Vi vil ved denne intervention undersøge potentialet ved policy gaming som redskab til at integrerer forskningsbaseret viden i beslutningsprocesser. Denne del af REPOPA foregår i samarbejde med blandt andet Helsingør Kommune. Inter99 Formålet med projektet var at vurdere effekten af screening og invididorienteret forebyggelse på populationsniveau. Mere end mennesker blev inviteret til et femårigt screening- og interventionsprogram, mens mere end udgjorde kontrolgruppen. Formålet var at undersøge, om det var muligt at nedsætte incidensen af iskæmisk hjertesygdom over en tiårig periode i målgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dette spørgsmål har stor public health relevans, idet regeringer verden over er i gang med at indføre generelt helbredstjek af befolkningen med henblik på at nedbringe forekomsten af kronisk sygdom. I 2013 færdiggjordes tiårs opfølgningen, og det blev vist, at screening med efterfølgende livsstilssamtale ikke har effekt på incidensen af hjertesygdom på befolkningsniveau. En væsentlig årsag til denne manglende effekt er, at de, der ikke deltager, tilhører de lavere sociale klasser, som var dem, der måske havde mest behov for interventionen. Denne selektion er blevet dokumenteret i Inter99-studiet. Der skal nu foretages en række analyser over forskellige forklaringsmodeller for den manglende effekt, men det kan konkluderes, at generelle helbredstjek ikke vil have nogen synderlig gavnlig effekt på folkesundheden i det danske samfund. RESPEKT Bl.a. som konsekvens af de negative resultater af Inter99 har afdelingen fokuseret på, om screening og livsstilsintervention i udvalgte gruppe kan reducere den sociale ulighed i sundhed. Projektet vil fokusere på rygeafvænning blandt portører, SOSU-assistenter og sekretærer på en række hospitaler i Region Hovedstaden. Undersøgelsen gennemføres som et quasi-randomiseret design. I 2013 blev der foretaget fokusgruppeinterview med henblik på at designe rygestopkurserne til disse grupper. Monitorering af sundhed og sygelighed Sundhedsprofilarbejdet i afdelingen er en vigtig opgave i forhold til dette satsningspunkt har været præget af udførelsen af sundhedsprofilen 2013; der er udsendt knap skemaer til regionens 29 kommuner den 1. februar Alle returnerede skemaer er indscannet, fejlrettet og analyseret og en ny sundhedsprofil er skrevet. Den offentliggøres primo marts Udover de 52 standard spørgsmål er der fokus på sunde rammer i sundhedsprofil 2013; det skal gerne hjælpe kommunerne i forhold til implementeringen af forebyggelsespakkerne. I 2013 fandt vi bl.a. At voksne mænd og kvinder bruger mere tid på at sidde stille på arbejde og i fritid, samtidig er de lidt mere moderat aktive i fritiden I en undersøgelse, hvor vi ved spørgeskema undersøgte tobaksforebyggelsen i Region Hovedstadens 29 kommuner, fandt vi, at der var stor forskel på tobaksforebyggelsen mellem kommunerne. Rygestopkurser og forebyggelse af passiv rygning var de vigtigste indsatsområder. Ved brug af børnesundhedsprofildata fra Københavns Kommune fandt vi, at forekomsten af astma og høfeber stiger med stigende alder. Dette gælder ikke for atopisk eksem. Vi fandt ligeledes, at atopisk eksem er hyppigere blandt børn, hvor forældrene har en lang uddannelse, hvorimod astma og høfeber er hyppigere blandt børn, hvor forældrene har en kort uddannelse. Vi fandt ingen sammenhæng mellem allergi og husstandsindkomst. DanThyr Dette projekt, som blev initieret i 1997, belyser effekten af jodberigelsen i Danmark, som fandt sted i år I 2013 viste analyserne, at jodberigelsen øges, og der forhandles med sundhedsmyndighederne om øgning af jodtilsætningen. Monitoreringen har vist det forventede fald i 12

14 incidensen af hyperthyreose, stigning i hyperthyreose samt fald i struma og radiojodbehandling samt kirurgi. SALT FCFS deltager via Hjerteforeningen i Saltpartnerskabet med henblik på at få reduceret saltet i industriforarbejdede fødevarer. I 2013 kunne FCFS vise, at der er sket et fald i saltindtaget på befolkningsniveau. Forskere ved FCFS har udviklet en algoritme, så man ved hjælp af en spoturin kan estimere saltindtagelsen hos pågældende person. Samarbejder REPOPA Hvordan bringes forskningsresultater ud i de politiske beslutninger? Syv forskningscentre i seks lande SCORE/HeartScore Prædiktionsmodel for hjertesygdom. 12 internationale forskningsinstitutioner. Royal College of Surgeons in Ireland, Dublin, Irland IMPACT En model til analyse af ændringer i dødeligheden af hjertekarsygdomme hvad skyldes behandlinger og hvad skyldes forebyggelse. Samarbejde med Aalborg Universitet og Liverpool SOL Sundhed og Lokalsamfund Optimering af børns helbred ved en flerstrenget indsats. Samarbejde med Aalborg Universitet, Center for Sundhedsfremme; Steno Diabetes Center Inter99 Individorienteret strategi for at forebygge hjertesygdom. Samarbejde med Steno Diabetes Center, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, Øjenafd. Glostrup Hospital DanThyr Monitorering af effekten af jodberigelse i Danmark. Samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Medicinsk Klinik I, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afd., Aalborg Sygehus Styrke hele livet Et treårigt forskningsprojekt, som gennemføres i et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Formålet med projektet er at undersøge om opsporing af skrøbelige borgere og efterfølgende intervention øger borgernes livskvalitet og funktionsevne 13

15 Publikationer En publikation udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) når: - publikationen omhandler data indsamlet ved forskningscentret. Forfatterne til disse publikationer behøver således ikke at have været ansat ved FCFS, men de anvendte data befinder sig i centrets forskningsregister (bortset fra genundersøgelsen af Copenhagen Male Study). - en forsker ansat ved centret er første- eller medforfatter på publikationen. For nyansatte forskere gælder det, at en del af arbejdet med publikationen skal være foregået efter ansættelse på forskningscentret, for at pågældende publikation figurerer i publikationslisten. Til og med 2013 er der udgået 2588 videnskabelige arbejder fra forskningscentret, heraf 147 akademiske afhandlinger. Akademiske afhandlinger 1. Pedersen IB. Thyroid autoimmunity and thyroid dysfunction in Denmark. On the importance of iodine intake and other risk factors. Doktordisputats. Aalborg Universitet, maj Sørensen LT. Wound healing and infection in surgery - the patophysiological impact of smoking, smoking cessation and nicotine replacement therapy. Doktordisputats. Københavns Universitet, april Banasik K. Systems genetics: Dealing with the complexity of common multifactorial phenotypes Experimental focus on the impact of genetic variation on type 2 diabetes. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, maj Burgdorf KS. Genetics of type 2 diabetes and obesity Progress and challenges with complex genetics. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, juni

16 5. Galijatovic EA. Complex genetics of type 2 diabetes investigations of genetic risk variants in the post-genome-wide association study era.. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, april Nielsen T. Genetic and metagenomic aspects of metabolic traits with focus on type 2 diabetes, blood pressure and adiposity. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, april Sabinsky M. Sund skolemads effekt på elevers kostindtag. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, december Kandidatspecialer 1. Klarskov HR. Tobaksforebyggende interventions effekt på alkoholforbrug hos unge. MPHafhandling. Københavns Universitet Originale videnskabelige artikler 1. Ahmad S, Rukh G, Varga TV, Ali A, Kurbasic A, Shungin D et al. Gene physical activity interactions in obesity: combined analysis of 111,421 individuals of European ancestry. PLoS Genetics 2013l;9(7):e Andersson EA, Allin KH, Sandholt CH, Borglykke A, Lau CJ, Ribel-Madsen R et al. A genetic risk score of 46 type 2 diabetes risk variants associates with changes in plasma glucose and estimates of pancreatic beta-cell function over five years of follow-up. Diabetes 2013;62(10): Asferg CL, Nielsen SJ, Andersen UB, Linneberg A, Møller DV, Hedley PL et al. Metabolic rather than body composition measurements are associated with lower serum natriuretic peptide concentrations in normal weight and obese men. American Journal of Hypertension (Spanish Edition) 2013;62: Asferg CL, Nielsen SJ, Andersen UB, Linneberg A, Møller DV, Hedley PL et al. Relative atrial natriuretic peptide deficiency and inadequate renin and angiotensin II suppression in obese hypertensive men. Hypertension 2013;62(1): Bandier J, Ross-Hansen K, Carlsen BC, Menné T, Linneberg A, Stender S et al. Carriers of filaggrin gene (FLG) mutations avoid professional exposure to irritants in adulthood. Contact Dermatitis 2013;69(6): Bendix L, Thinggaard M, Fenger M, Kolvraa S, Avlund K, Linneberg A, Osler M. Longitudinal changes in leukocyte telomore length and mortality in humans. Journal of Gerontology Series A 2013;69(2): Ben-Shlomo Y, Spears M, Boustred C, May M, Anderson SG, Benjamin EJ et al. Aortic pulse wave velocity improves cardiovascular event prediction: an individual participant meta-analysis of prospective observational data from 17,635 subjects. Journal of the American College of Cardiology 2013;Epub ahead of print. 8. Bertelsen M, Linneberg A, Christoffersen N, Vorum H, Gade EF, Larsen M. Mortality in patients with central retinal vein occlusion. Ophthalmology 2013;E-pub ahead of print. 9. Boggia J, Thijs L, Li Y, Hansen TW, Kikuya M, Björklund-Bodegård K et al. Risk stratification by 24-Hour ambulatory blood pressure and estimated glomerular filtration rate in 5322 subjects from 11 populations. Hypertension 2013;61(1): Brown IJ, Dyer AR, Chan Q, Cogswell ME, Ueshima H, Stamler J et al. Estimating 24-hour urinary sodium excretion from casual urinary sodium concentrations in Western populations: the INTERSALT study. American Journal of Epidemiology 2013;177(11): Bülow Pedersen I, Knudsen N, Carlé A, Schomburg L, Köhrle J, Jørgensen T et al. Serum selenium is low in newly diagnosed Graves' disease: a population-based study. Clinical Endocrinology 2013;79(4): Bønnelykke K, Matheson MC, Pers TH, Granell R, Strachan DP, Alves AC et al. Meta-analysis of genome-wide association studies identifies ten loci influencing allergic sensitization. Nature Genetics 2013;45: Carlé A, Pedersen IB, Perrild H, Ovesen L, Jørgensen T, Laurberg PM. High age predicts low referral of hyperthyroid patients to specialized hospital departments: evidence for referral bias. Thyroid : official journal of the American Thyroid Association 2013;Epub ahead of print. 14. Carlsen K, Jensen AJ, Rugulies RE, Christensen J, Bidstrup PEH, Johansen C et al. Self-reported work ability in long-term breast cancer survivors. A population-based questionnaire study in Denmark. Acta Oncologica (Stockholm, Sweden) 2013;52(2): Carlsen K, Harling H, Pedersen J, Christensen KB, Osler M. The transition between work, sickness absence and pension in a cohort of Danish colorectal cancer survivors. BMJ Open 2013;3(2):e

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. KOST Resumé af artikel af Toft U., Kristoffersen L.H., Lau C., Borch-Johnsen K. og Jørgensen

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Årsberetning 2014. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Årsberetning 2014. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Årsberetning 2014 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2014 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold 03 Forord 04 Befolkningsbaseret

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold Hvem er vi? Eksempler fra samarbejder

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

Årsberetning 2015. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Årsberetning 2015. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Årsberetning 2015 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2015 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold 03 Forord 04 Befolkningsbaseret

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

1964 2014? Fra Glostrup-undersøgelsen til Befolkningsundersøgelserne i Glostrup til Center for Sygdomsforebyggelse til. til?

1964 2014? Fra Glostrup-undersøgelsen til Befolkningsundersøgelserne i Glostrup til Center for Sygdomsforebyggelse til. til? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 1964 2014? Fra Glostrup-undersøgelsen til Befolkningsundersøgelserne i Glostrup til Center for Sygdomsforebyggelse til Forskningscenter for

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden

Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden Tiltrædelsesforelæsning adj. Professor Charlotte Glümer Aalborg Universitet februar 2015 1 Hvorfor sundhedsfremme og

Læs mere

SIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder

SIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder SIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder Dansk Selskab for Folkesundhed Den 5. februar 2014 Mette Aadahl

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen?

Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen? Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen? Sundhedsobservatorium Nyborg Strand 21.-22. oktober 2009 Torben Jørgensen Ledende overlæge, professor, dr.med. Forskningscenter

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

PHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler

Læs mere

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet Hvilke data og faciliteter er der til rådighed? Hvad kommer der ud af det? Perspektiver for fremtiden Er tiden inde til statistikertilknytning?

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Proof. Årsberetning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Proof. Årsberetning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Årsberetning 2012 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet, Region Hovedstaden Årsberetning 2012 Proof Indhold 02 Forord

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer! Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm

SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm SoL Sundhed og Lokalsamfund Bornholm Charlotte Glümer og Ulla Toft Gå hjemmøde Dansk Selskab for Folkesundhed februar 2014 1 Baggrund Overvægt er et stigende problem blandt alle borgere Stort forebyggelsespotentiale

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan

Læs mere