Årsberetning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2013. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed"

Transkript

1 Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

2 Indhold 02 Forord 03 Befolkningsbaseret epidemiologi Samarbejder Klinisk epidemiologi Forskningsprojekter 07 Rådgivning (KCEB Øst) 08 Samarbejder Sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejder Publikationer Akademiske afhandlinger 14 Kandidatspecialer 15 Originale videnskabelige artikler 15 Oversigtsartikler, bøger, bogkapitler, leder, rapporter 19 Andet Foredrag, posters, undervisning, vejledningsopgaver, udvalgs- og bestyrelsesposter Foredrag og posters 21 Undervisning 23 Vejledningsopgaver 24 Udvalgs- og bestyrelsesposter Arrangementer, bedømmelser, referee-opgaver, priser og konsulentopgaver Arrangementer 29 Bedømmelser 29 Referee-opgaver 30 Priser Medarbejdere i

3 Forord 2013 var igen et produktivt år, som sikrede, at FCFS fortsat er blandt de højst scorende afdelinger i Region Hovedstaden. Inden for alle tre afdelinger har der i løbet af året været stor aktivitet. Befolkningsundersøgelserne har været koncentreret om det store DanFunD-projekt, som omfatter mennesker, hvor epidemiologien til funktionelle lidelser skal afdækkes. Dette er en meget stor satsning i samarbejde med relevante institutioner i Danmark. Der har været stor aktivitet blandt forskerne i afdelingen og bl.a. så den første randomiserede større undersøgelse af nedbringelse af sedentarisme dagens lys. Andre fokusområder har været mendelsk randomisering, cøliaki og mikronæringsstoffer. Stort tillykke til afdelingsleder Allan Linneberg, som blev tildelt et klinisk professorat i epidemiologi for at styrke samarbejdet med de kliniske afdelinger på Glostrup. Afdelingen for klinisk epidemiologi er nu blevet veletableret med ansættelse af yderligere epidemiologer og arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser er kommet i en fast gænge. Samtidig er forskningsaktiviteten øget med fokus på social ulighed i patientbehandlingen, ventetider i behandling samt arbejdsmarkedstilknytning for personer, der udvikler kronisk sygdom. Afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse var i 2013 optaget af analyser af den tredje regionale sundhedsprofil. Der er nu gentagne data over en længere periode, hvad angår udvikling af diverse risikofaktorer og sygdomme i Region Hovedstaden, og der planlægges en lang række analyser. Samtidig har afdelingen været meget engageret i et lokalsamfundsprojekt på Bornholm og et policy projekt om at afdække, hvordan videnskabelige resultater bruges i de politiske processer, igangsætning af rygeafvænningstilbud på hospitaler og afslutning af et af verdens største interventionsprojekter Inter99. Jeg vil gerne takke alle på FCFS og vores samarbejdspartnere for en stor engageret indsats i det forløbne år. Glostrup, marts 2014 Torben Jørgensen 2

4 Befolkningsbaseret epidemiologi FCFS afdeling for befolkningsbaseret epidemiologi gennemfører kontinuerligt befolkningsundersøgelser til brug for forskning. Den ene befolkningsundersøgelse afløser således den anden. Dette stiller store krav til fastholdelse af erfarne og dygtige medarbejdere samt en betydelig ekstern finansiering. I 2013 har afdelingen beskæftiget to bioanalytikere og fem sygeplejersker til at varetage de igangværende befolkningsundersøgelser. Dertil kommer en stor indsats fra sekretærer, IT-medarbejdere og forskere. Fokus for forskningen er især sygdomme, som er underdiagnosticeret i befolkningen, og hvor en bestemmelse af den sande sygdomsforekomst kræver objektive helbredsmålinger som fx måling af fastende blodsukker. Eksempler på sådanne sygdomme er diabetes, åreforkalkning, forhøjet blodtryk og kolesterol, cøliaki, astma, allergi og eksem. FCFS har på denne måde mulighed for at levere en nøjagtig monitorering af forekomsten af disse hyppige sygdomme, og deres risikofaktorer over tid (historisk og fremadrettet). FCFS forskningsregister og -biobank er voksende og er ved at nå en størrelse, hvor risikofaktorer for mere sjældne sygdomme kan identificeres. Der er fortsat mange sygdomme, hvis årsager vi ikke ved nok om, hvilket gør forebyggelse vanskelig. Igangværende strategiske satsninger omfatter genetisk epidemiologi, mikronæringsstoffer (fx salt og D-vitamin) og indeklima. I 2013 har afdelingen arbejdet med gennemførelsen af en meget omfattende befolkningsundersøgelse, DanFunD-projektet, som har til formål at undersøge forekomst og risikofaktorer for såkaldte funktionelle lidelser, fx kronisk træthedssyndrom og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Over en periode på tre år skal der indgå personer i undersøgelserne, og dataindsamlingen er bl.a. finansieret af bevillinger fra TrygFonden og Lundbeckfonden. I 2013 blev resultaterne af The Sedentary Intervention Trial (også kaldet SIT-projektet) præsenteret på en videnskabelig kongres og vil blive endeligt publiceret i SIT-projektet er et randomiseret interventionsstudie, hvor effekten af reduktion i antallet af stillesiddende timer undersøges. Resultaterne viser, at vores sygdomsrisiko kan nedbringes, blot ved at vi rejser os fra sofaen eller kontorstolen. Dette kan få stor betydning for forebyggelse og folkesundheden. Befolkningsundersøgelserne leverer råstofferne til talrige forskningsprojekter nationalt og internationalt. FCFS har altid haft et stort forskningsnetværk og udbredt samarbejde nationalt og internationalt samt med industrielle partnere. FCFS deltager desuden i flere store internationale multicenterstudier inden for den genetiske epidemiologi af især diabetes, hjertekarsygdom, astma og eksem. I 2013 blev disse netværk og samarbejder yderligere udbygget. FCFS har historisk set et tæt samarbejde med de kliniske forskningsmiljøer på Glostrup Hospital. Per 1. januar 2014 tiltrådte Allan Linneberg (sektionschef for sektion for befolkningsbaseret epidemiologi på FCFS) som klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet med funktion på Glostrup Hospital og FCFS. Professoratet skal styrke samarbejdet imellem FCFS og Glostrup Hospital og fremme forskningen på begge institutioner. Samarbejder MONICA 38 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland MORGAM 27 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland BiomarCaRE 25 internationale forskningsinstitutioner og biotek-firmaer, Hamborg, Tyskland 3

5 DECODE study (diabetes) 16 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland Epidemiological investigations of novel and emerging risk factors University of Cambridge IDACO (International Database on Ambulatory blood pressure monitoring in relation to Cardiovascular Outcomes) Laboratory of Hypertension, Dept of Molecular and Cardiovascular Research, Leuven, Belgien Prospective Studies Collaboration 61 internationale forskningsinstitutioner. Clinical Trial Unit, Oxford, UK LuCAMP The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, University of Copenhagen, Aarhus Universitet, Beijing Genomics Institute and Academia of Science, Kina, Syddansk Universitet Genetics of diabetes and obesity. Health effects of the microbiome The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Epidemiology of allergic diseases University of Santiago de Compostela, Spanien Population-based epidemiology of chronic diseases. Omics systems biology. Institute of Epidemiology and Social Medicine, University of Greifswald, Tyskland Mendelian randomization studies of effects of tobacco and alcohol CARTA: casual analysis for research in Tobacco & Alcohol: a collaboration of 20+ longitudinal studies investigating the casual influences of cigarette smoking on a range of health and socioeconomic outcomes by using genetic variants associated with smoking behaviour. Genetics of allergic diseases The EAGLE Consortia (EArly Genetics and Lifecourse Epidemiology): CCC2000 Psykisk sygelighed hos småbørn Skovgaard, Anne Mette, Glostrup Hospital Epidemiology of dermatological and allergic diseases Department of Dermatology, Gentofte Hospital Epidemiology of cardiovascular diseases and hypertension Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Epidemiology of osteoporosis and aging Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Biomarkers of bone health and disease Department of clinical biochemistry, Glostrup University Hospital Epidemiology of celiac disease 4

6 Department of internal medicine, Gentofte University Hospital. Department of internal medicine, Glostrup University Hospital. Epidemiology and genetics of eye diseases Department of eye diseases, Glostrup University Hospital Epidemiology of liver and kidney diseases Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Vitamin D Standardization Programme [VDSP] University College of Cork, UK Genetics of asthma COPSAC, Gentofte Hospital Indoor environment and respiratory health Department of Environmental and Occupational Medicine, University of Aarhus Epidemiology of allergic and autoimmune diseases Research Manager Tine Jess and Professor Sjurdur Olsen, Department of Epidemiology Research, Statens Serum Institut Bed occupancy and mortality Flemming Madsen, Lunge og Allergiklinikken, Helsingør Epidemiology of sex hormones Department of Growth and Reproduction, Rigshospitalet Mendelian Randomization studies of risk factors for allergic diseases University of Bristol, Bristol, UK ADH1B-CVD Collaboration London School of Hygiene & Tropical Medicine Vitamin D Studies Collaboration (VitDSC) University of Cambridge Rygning og rygsmerter Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, VRR, Glostrup Hospital 5

7 Kohorter undersøgt ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Lexis-diagram ( ) Alder ved undersøgelsen Årstal undersøgt 1914-kohorten 1897-kohorten 1936-kohorten Helbred 78 Monica 1 Monica 2 Monica 3 Inter99 Hovedpine-undersøgelsen Hovedpine supplerende Allergi-undersøgelsen Allergi supplerende Ungdomskohorten Intersalt The Copenhagen Male Study Helbred2006 Helbred 2008 Helbred 2010 og SIT DanFunD 6

8 Klinisk epidemiologi Opgaverne i sektionen for klinisk epidemiologi omhandler varetagelse af funktionerne i regi af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst) samt udførelsen af forskningsprojekter inden for klinisk epidemiologi. Forskningsprojekter Disse omhandler blandt andet: 1) Analyser af patientforløb, 2) Ventetider i behandling for hjertesygdom, 3) Faktorer af betydning for arbejdsmarkedstilknytning for overlevere med kræft og hjertesygdom, 4) Social ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom. Forskningsopgaverne i sektionen er hovedsageligt baseret på koblinger af oplysninger fra de kliniske kvalitetsdatabaser med oplysninger i andre eksisterende centrale registre. Således har sektionen udviklet stor erfaring med at koble og udnytte data fra kliniske databaser, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og de sociale registre i Danmarks Statistik, herunder databasen for evaluering af marginalisering (DREAM). Forskningen har særlig fokus på at afdække sygdomsforløb og belyse mekanismer ved sociale forskelle i behandling og prognose. 1. Analyser af patientforløb Dette projekt er på nuværende tidspunkt fortrinsvis teoretisk funderet og har til hensigt at danne rammer for analyser af sundhedsvæsenets indsatser og resultater. Projektet beskriver, hvordan og hvornår i patientforløb de forskellige datakilder kan bidrage til at beskrive og analysere faktorer, der har betydning for sygdomsforløbet fra det første symptom til død. Indhentning af data for udvalgte hjertekarsygdomme er påbegyndt. 2. Ventetider i behandling for hjertesygdom I et ph.d.-projekt analyseres følgende spørgsmål: Er der social ulighed i ventetider til behandling for patienter diagnosticeret med akut koronart syndrom? Kan forskelle i ventetider til behandling være med til at forklare uligheder i første års overlevelse efter behandling? Hvordan påvirker strukturelle tiltag fx ventetidsgaranti og frit sygehusvalg social lighed i ventetider til behandling og prognose? De første analyser har vist, at brugen af koronarangiografi (CAG) og PCI til behandling af patienter med NSTEMI og ustabil angina er steget i Danmark fra 2001 til 2009, mens koronarbypass er faldet. I samme periode er andelen af patienter, som behandles inden for tre dage steget - hvilket er i overensstemmelse med den politiske hensigt om reduceret ventetid til behandling. 3. Arbejdsmarkedstilknytning for kræftoverlevere I dette projekt har vi analyseret risikoen for sygedagpenge og førtidspension blandt personer opereret for tarmkræft. Blandt personer, som var en del af arbejdsstyrken på tidspunktet for diagnose, fandt vi, at det hovedsageligt var faktorer relateret til sygdommen, som havde betydning for forskellige 7

9 erhvervsmæssige udfald. Vi så dog også, at komplikationer i forbindelse med operationen øgede risikoen for sygefravær og førtidspensionering i årene efter behandling. Arbejdsløshed blandt kvinder diagnosticeret med brystkræft er et andet eksempel på, hvorledes koblingen af kliniske databaser og socioøkonomiske data kan bidrage med ny viden, som er unik, idet danske data gør det muligt at skelne mellem forskellige årsager til ikke at være i arbejde efter diagnose og behandling. I tilsvarende design har vi analyseret patient- og sygdomsrelaterede faktorers betydning for risikoen for ikke at vende tilbage til arbejde og for at få førtidspension blandt patienter med akut koronart syndrom. Analyserne tyder på, at især sociale faktorer og komorbiditet - særligt psykiske lidelser - er af betydning for erhvervstilkytning. Disse resultater har initieret en række nye projekter med fokus på psykiske lidelser efter akut sygdom. 4. Social ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom Social ulighed er et gennemgående tema i afdelingen. I løbet af året har afdelingen været involveret i projekter med formålet at undersøge følgende for forskellige typer kræft og hjertekarsygdom: Betydningen af socioøkonomisk position på risikoen for sygdom Betydningen af socioøkonomisk position på stadie ved diagnose Betydningen af socioøkonomisk position på behandlingstype Betydningen af socioøkonomisk position på overlevelse Betydningen af socioøkonomisk position på konsekvenser af sygdom 5. Prædiktionsmodel for komplikationer til kirurgi for tarmkræft En model baseret på en række kliniske variable er opbygget, så en afdeling præoperativt kan identificere de patienter, som er i størst risiko for komplikationer. Rådgivning (Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og BiostatistikØst) Sektionen for klinisk epidemiologi omfatter Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB Øst), der leverer epidemiologisk og biostatistisk service og rådgivning til kliniske kvalitetsdatabaser. KCEB Øst er ét af tre kompetencecentre med epidemiologisk og biostatistisk ekspertise under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De kliniske kvalitetsdatabaser er et vigtigt redskab til at vurdere og sammenligne behandlingskvaliteten på sundhedsområdet samt til at følge udviklingen i denne over tid. Databasernes data benyttes herudover i vid udstrækning som udgangspunkt for klinisk epidemiologisk forskning. For at sikre en professionel håndtering og analyse af de indsamlede data har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen besluttet, at de kliniske kvalitetsdatabaser skal supporteres af kompetencecentre med epidemiologisk og statistisk ekspertise. KCEB Øst ved FCFS yder i denne sammenhæng epidemiologisk støtte og rådgivning til landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hovedopgaven består i at udarbejde årsrapporter for de tilknyttede databaser. I 2012 udgik årsrapporter fra følgende kliniske kvalitetsdatabaser fra KCEB Øst med offentliggørelse på Sundhed.dk: Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Diabetes Database (DDD) o Dansk Voksen Diabetes Database o Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes o Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabaser for screening af diabetisk retinopati og maculopati DiaBase Dansk Gynækologisk Cancer Databaser (DGCD) Dansk Herniedatabase 8

10 Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Dansk Melanom Database Dansk Reumatologisk Database (DANBIO) National Database for Søvnapnø (NDOSA) Den Hæmatologiske Fællesdatabase o Akut Leukæmi o Myelomatose o Lymfom o Kroniske Myeloide Sygdomme Den Nationale Skizofrenidatabase Skizofreni børn og unge Kardiologisk Fællesdatabase o Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) Føtalmedicinsk Database (FØTO) Karbase Landsregister Landsdækkende Database for Geriatri Kompetencecentret bidrager til epidemiologisk metodeudvikling. I 2013 har fokus været på risikojustering af indikatorresultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser, med det formål bedre at kunne identificere indberettende afdelinger, hvor kvaliteten i behandlingen af patienter ligger signifikant dårligere eller bedre end det gennemsnitlige for de indberettende afdelinger. Kompetencecentrets arbejde inden for myndighedsbetjening afstedkommer god kontakt til de kliniske databaser, som udgør en stor del af det forskningsgrundlag i kliniske i klinisk epidemiologi, som udføres ved FCFS. Samarbejder RKKP Gennem tilknytningen til RKKP er der et tæt samarbejde med de to øvrige kompetencecentre for klinisk epidemiologi og biostatistik (KCEB Syd og Nord). Dansk Center for Aldring Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet, Dansk Center for Molekylær Gerontologi Copenhagen Ageing Midlife Biobank (CAMB) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Den Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Social position og kræft mediering og clustering Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; Institut for Sygdomsforebyggelse, Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet; Kræftens Bekæmpelse; Østerbro-undersøgelsen Social inequality in cancer (SIC) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse, Østerbroundersøgelsen. 9

11 Konstruktion af et komorbiditetsindex til vurdering af multisygdoms effekt på arbejdsmarkedstilknytning og overlevelse blandt cancer patienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Bevilling fra Kræftens Bekæmpelse. 10

12 Sundhedsfremme og forebyggelse Afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse varetager forsknings- og rådgivningsopgaver inden for feltet sundhedsfremme og forebyggelse. Afdelingens forskningsprojekter falder i tre hovedområder: 1) Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, 2) Interventions- og implementeringsforskning, 3) Monitorering af sundhed og sygdomme. Overordnet arbejder afdelingen med, at folkesundheden bedres mest, hvis de forskellige forebyggelsesstrategier implementeres samtidigt. Derfor arbejdes der med at udvikle og afprøve både individorienterede og strukturelle startegier samt kombinerede strategier. I 2013 arbejdede medarbejdere i afdelingen med følgende: Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd Ved brug af geografisk informationssystem og anvendelsen af forskellige datakilder, som beskriver strukturer i nærmiljøet såsom offentlige transportmuligheder, rekreative områder, detailhandel og fastfoodrestauranter, undersøger vi, hvorvidt der er en sammenhæng mellem forskellige strukturer i omgivelserne og borgernes sundhedsadfærd. I 2013 har vi fundet følgende sammenhænge: Borgere, der bor i nærmiljø med stort areal af rekreative områder (parker, skov osv.), sidder mindre stille i fritiden end borgere, der bor i områder med få rekreative muligheder. Intervention og implementeringsforskning I 2013 var FCFS involveret i følgende studier: SoL Sundhed og Lokalsamfund et samarbejdsprojekt mellem FCFS, Steno Center for Sundhedsfremme og AAU-Menu. Formålet med projektet er at fremme sundhed på Bornholm. Dette foretages gennem en ny bred strategi, hvor både massemedier, dagligvarehandel, skoler og børneinstitutioner spiller sammen for at fremme sundere madvaner og mere bevægelse blandt bornholmske børnefamilier. Dette gøres ved en multikomponent helhedsorienteret strategi, der fokuserer på at øge handlekompetencerne blandt børnene, strukturelle ændringer i alle supermarkederne og oplysninger gennem medierne i særdeleshed TV2 Bornholm. I 2013 blev SoL for alvor forankret på Bornholm, idet forskerteamet var med til sammen med den lokale koordinator at starte lokalgrupper med både offentlige og private aktører i de tre interventionsbyer Nexø, Allinge og Hasle. I 2013 kom der for alvor synergi mellem de forskellige arenaer. Der var talrige SoLaktiviteter, såsom fisketema med madlavning live via TV2 på havnen under Trolling-event, madpakkeværksteder for børnene i supermarkederne, smagsværksteder, naturfitness, fremtidsværksteder med børnene, der bl.a. er mundet ud i en madordning på én af skolerne osv. Se evt. mere på facebook SoL-sundhed og lokalsamfund. I 2014 regner vi med at publicere de første resultater fra projektet, og samtidig skal vi implementerer de gode erfaringer i Odsherred Kommune. REPOPA (Research into Policy to enhance Physical Activity ) Formålet med projektet er at integrere forskningsbaseret viden i udformning af politikker i praksis for herved at skabe bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. REPOPA er et femårigt forskningsprojekt finansieret af EU. Projektet er et tværvidenskabeligt samarbejde. Ved kvalitative interviews med medarbejdere i tre kommuner fandt vi følgende: At der skal være opbakning til brug af evidens i forvaltningen At medarbejderne kan finde den relevante forskning er tilgængelig At der skal være gode relationer til forskere, men at dette samarbejde ikke er til stede i mange kommuner At det kan være svært at bruge evidens i forhold til den politiske udviklingsproces At der mangler forskning på vigtige områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse At mangel på ressourcer til at finde viden er en barriere 11

13 I 2013 startede vi ligeledes planlægningen af en intervention - policygame (læringsspil), som skal foregå i Vi vil ved denne intervention undersøge potentialet ved policy gaming som redskab til at integrerer forskningsbaseret viden i beslutningsprocesser. Denne del af REPOPA foregår i samarbejde med blandt andet Helsingør Kommune. Inter99 Formålet med projektet var at vurdere effekten af screening og invididorienteret forebyggelse på populationsniveau. Mere end mennesker blev inviteret til et femårigt screening- og interventionsprogram, mens mere end udgjorde kontrolgruppen. Formålet var at undersøge, om det var muligt at nedsætte incidensen af iskæmisk hjertesygdom over en tiårig periode i målgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dette spørgsmål har stor public health relevans, idet regeringer verden over er i gang med at indføre generelt helbredstjek af befolkningen med henblik på at nedbringe forekomsten af kronisk sygdom. I 2013 færdiggjordes tiårs opfølgningen, og det blev vist, at screening med efterfølgende livsstilssamtale ikke har effekt på incidensen af hjertesygdom på befolkningsniveau. En væsentlig årsag til denne manglende effekt er, at de, der ikke deltager, tilhører de lavere sociale klasser, som var dem, der måske havde mest behov for interventionen. Denne selektion er blevet dokumenteret i Inter99-studiet. Der skal nu foretages en række analyser over forskellige forklaringsmodeller for den manglende effekt, men det kan konkluderes, at generelle helbredstjek ikke vil have nogen synderlig gavnlig effekt på folkesundheden i det danske samfund. RESPEKT Bl.a. som konsekvens af de negative resultater af Inter99 har afdelingen fokuseret på, om screening og livsstilsintervention i udvalgte gruppe kan reducere den sociale ulighed i sundhed. Projektet vil fokusere på rygeafvænning blandt portører, SOSU-assistenter og sekretærer på en række hospitaler i Region Hovedstaden. Undersøgelsen gennemføres som et quasi-randomiseret design. I 2013 blev der foretaget fokusgruppeinterview med henblik på at designe rygestopkurserne til disse grupper. Monitorering af sundhed og sygelighed Sundhedsprofilarbejdet i afdelingen er en vigtig opgave i forhold til dette satsningspunkt har været præget af udførelsen af sundhedsprofilen 2013; der er udsendt knap skemaer til regionens 29 kommuner den 1. februar Alle returnerede skemaer er indscannet, fejlrettet og analyseret og en ny sundhedsprofil er skrevet. Den offentliggøres primo marts Udover de 52 standard spørgsmål er der fokus på sunde rammer i sundhedsprofil 2013; det skal gerne hjælpe kommunerne i forhold til implementeringen af forebyggelsespakkerne. I 2013 fandt vi bl.a. At voksne mænd og kvinder bruger mere tid på at sidde stille på arbejde og i fritid, samtidig er de lidt mere moderat aktive i fritiden I en undersøgelse, hvor vi ved spørgeskema undersøgte tobaksforebyggelsen i Region Hovedstadens 29 kommuner, fandt vi, at der var stor forskel på tobaksforebyggelsen mellem kommunerne. Rygestopkurser og forebyggelse af passiv rygning var de vigtigste indsatsområder. Ved brug af børnesundhedsprofildata fra Københavns Kommune fandt vi, at forekomsten af astma og høfeber stiger med stigende alder. Dette gælder ikke for atopisk eksem. Vi fandt ligeledes, at atopisk eksem er hyppigere blandt børn, hvor forældrene har en lang uddannelse, hvorimod astma og høfeber er hyppigere blandt børn, hvor forældrene har en kort uddannelse. Vi fandt ingen sammenhæng mellem allergi og husstandsindkomst. DanThyr Dette projekt, som blev initieret i 1997, belyser effekten af jodberigelsen i Danmark, som fandt sted i år I 2013 viste analyserne, at jodberigelsen øges, og der forhandles med sundhedsmyndighederne om øgning af jodtilsætningen. Monitoreringen har vist det forventede fald i 12

14 incidensen af hyperthyreose, stigning i hyperthyreose samt fald i struma og radiojodbehandling samt kirurgi. SALT FCFS deltager via Hjerteforeningen i Saltpartnerskabet med henblik på at få reduceret saltet i industriforarbejdede fødevarer. I 2013 kunne FCFS vise, at der er sket et fald i saltindtaget på befolkningsniveau. Forskere ved FCFS har udviklet en algoritme, så man ved hjælp af en spoturin kan estimere saltindtagelsen hos pågældende person. Samarbejder REPOPA Hvordan bringes forskningsresultater ud i de politiske beslutninger? Syv forskningscentre i seks lande SCORE/HeartScore Prædiktionsmodel for hjertesygdom. 12 internationale forskningsinstitutioner. Royal College of Surgeons in Ireland, Dublin, Irland IMPACT En model til analyse af ændringer i dødeligheden af hjertekarsygdomme hvad skyldes behandlinger og hvad skyldes forebyggelse. Samarbejde med Aalborg Universitet og Liverpool SOL Sundhed og Lokalsamfund Optimering af børns helbred ved en flerstrenget indsats. Samarbejde med Aalborg Universitet, Center for Sundhedsfremme; Steno Diabetes Center Inter99 Individorienteret strategi for at forebygge hjertesygdom. Samarbejde med Steno Diabetes Center, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, Øjenafd. Glostrup Hospital DanThyr Monitorering af effekten af jodberigelse i Danmark. Samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Medicinsk Klinik I, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afd., Aalborg Sygehus Styrke hele livet Et treårigt forskningsprojekt, som gennemføres i et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Formålet med projektet er at undersøge om opsporing af skrøbelige borgere og efterfølgende intervention øger borgernes livskvalitet og funktionsevne 13

15 Publikationer En publikation udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) når: - publikationen omhandler data indsamlet ved forskningscentret. Forfatterne til disse publikationer behøver således ikke at have været ansat ved FCFS, men de anvendte data befinder sig i centrets forskningsregister (bortset fra genundersøgelsen af Copenhagen Male Study). - en forsker ansat ved centret er første- eller medforfatter på publikationen. For nyansatte forskere gælder det, at en del af arbejdet med publikationen skal være foregået efter ansættelse på forskningscentret, for at pågældende publikation figurerer i publikationslisten. Til og med 2013 er der udgået 2588 videnskabelige arbejder fra forskningscentret, heraf 147 akademiske afhandlinger. Akademiske afhandlinger 1. Pedersen IB. Thyroid autoimmunity and thyroid dysfunction in Denmark. On the importance of iodine intake and other risk factors. Doktordisputats. Aalborg Universitet, maj Sørensen LT. Wound healing and infection in surgery - the patophysiological impact of smoking, smoking cessation and nicotine replacement therapy. Doktordisputats. Københavns Universitet, april Banasik K. Systems genetics: Dealing with the complexity of common multifactorial phenotypes Experimental focus on the impact of genetic variation on type 2 diabetes. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, maj Burgdorf KS. Genetics of type 2 diabetes and obesity Progress and challenges with complex genetics. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, juni

16 5. Galijatovic EA. Complex genetics of type 2 diabetes investigations of genetic risk variants in the post-genome-wide association study era.. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, april Nielsen T. Genetic and metagenomic aspects of metabolic traits with focus on type 2 diabetes, blood pressure and adiposity. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, april Sabinsky M. Sund skolemads effekt på elevers kostindtag. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, december Kandidatspecialer 1. Klarskov HR. Tobaksforebyggende interventions effekt på alkoholforbrug hos unge. MPHafhandling. Københavns Universitet Originale videnskabelige artikler 1. Ahmad S, Rukh G, Varga TV, Ali A, Kurbasic A, Shungin D et al. Gene physical activity interactions in obesity: combined analysis of 111,421 individuals of European ancestry. PLoS Genetics 2013l;9(7):e Andersson EA, Allin KH, Sandholt CH, Borglykke A, Lau CJ, Ribel-Madsen R et al. A genetic risk score of 46 type 2 diabetes risk variants associates with changes in plasma glucose and estimates of pancreatic beta-cell function over five years of follow-up. Diabetes 2013;62(10): Asferg CL, Nielsen SJ, Andersen UB, Linneberg A, Møller DV, Hedley PL et al. Metabolic rather than body composition measurements are associated with lower serum natriuretic peptide concentrations in normal weight and obese men. American Journal of Hypertension (Spanish Edition) 2013;62: Asferg CL, Nielsen SJ, Andersen UB, Linneberg A, Møller DV, Hedley PL et al. Relative atrial natriuretic peptide deficiency and inadequate renin and angiotensin II suppression in obese hypertensive men. Hypertension 2013;62(1): Bandier J, Ross-Hansen K, Carlsen BC, Menné T, Linneberg A, Stender S et al. Carriers of filaggrin gene (FLG) mutations avoid professional exposure to irritants in adulthood. Contact Dermatitis 2013;69(6): Bendix L, Thinggaard M, Fenger M, Kolvraa S, Avlund K, Linneberg A, Osler M. Longitudinal changes in leukocyte telomore length and mortality in humans. Journal of Gerontology Series A 2013;69(2): Ben-Shlomo Y, Spears M, Boustred C, May M, Anderson SG, Benjamin EJ et al. Aortic pulse wave velocity improves cardiovascular event prediction: an individual participant meta-analysis of prospective observational data from 17,635 subjects. Journal of the American College of Cardiology 2013;Epub ahead of print. 8. Bertelsen M, Linneberg A, Christoffersen N, Vorum H, Gade EF, Larsen M. Mortality in patients with central retinal vein occlusion. Ophthalmology 2013;E-pub ahead of print. 9. Boggia J, Thijs L, Li Y, Hansen TW, Kikuya M, Björklund-Bodegård K et al. Risk stratification by 24-Hour ambulatory blood pressure and estimated glomerular filtration rate in 5322 subjects from 11 populations. Hypertension 2013;61(1): Brown IJ, Dyer AR, Chan Q, Cogswell ME, Ueshima H, Stamler J et al. Estimating 24-hour urinary sodium excretion from casual urinary sodium concentrations in Western populations: the INTERSALT study. American Journal of Epidemiology 2013;177(11): Bülow Pedersen I, Knudsen N, Carlé A, Schomburg L, Köhrle J, Jørgensen T et al. Serum selenium is low in newly diagnosed Graves' disease: a population-based study. Clinical Endocrinology 2013;79(4): Bønnelykke K, Matheson MC, Pers TH, Granell R, Strachan DP, Alves AC et al. Meta-analysis of genome-wide association studies identifies ten loci influencing allergic sensitization. Nature Genetics 2013;45: Carlé A, Pedersen IB, Perrild H, Ovesen L, Jørgensen T, Laurberg PM. High age predicts low referral of hyperthyroid patients to specialized hospital departments: evidence for referral bias. Thyroid : official journal of the American Thyroid Association 2013;Epub ahead of print. 14. Carlsen K, Jensen AJ, Rugulies RE, Christensen J, Bidstrup PEH, Johansen C et al. Self-reported work ability in long-term breast cancer survivors. A population-based questionnaire study in Denmark. Acta Oncologica (Stockholm, Sweden) 2013;52(2): Carlsen K, Harling H, Pedersen J, Christensen KB, Osler M. The transition between work, sickness absence and pension in a cohort of Danish colorectal cancer survivors. BMJ Open 2013;3(2):e

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013 Content Preface... 2 List of Papers... 2 Thesis at a glance... 3 Dansk Resume... 4 English summary... 7 This is a short version of my PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling.

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Afholdes på Carlsberg Akademi, Valby. Torsdag 30. april 2015

Afholdes på Carlsberg Akademi, Valby. Torsdag 30. april 2015 Det årlige videnskabelige temamøde i Selskabet for Ernæringsforskning Afholdes på Carlsberg Akademi, Valby Torsdag 30. april 2015 Selskabet for Ernæringsforskning arrangerer endnu engang det årlige videnskabelige

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015.

Christensen R, Christensen JR, Justesen JB, Bredahl TVG. Adherence to physical activity in a workplace setting a casestudy. B M J Open. 2015. Studieadjunkt Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt og Biomekanik E-mail: jrchristensen@health.sdu.dk, jrchristensen@health.sdu.dk Mobil: 93507088, 93507088 Publikationer Christensen

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk Bestyrelse: Formand: Aarhus Universitetshospital jesper.hjortdal@dadlnet.dk Næstformand: Ditte Erngaard Næstved Sygehus der@regionsjaelland.dk Videnskabelig Sekretær: Anders Kruse Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse Andreas Holtermann aho@arbejdsmiljoforskning.dk Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og dets konsekvenser

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere