Jeg skal lige have en ankel

Transkript

1 Jeg skal lige have en ankel Fagfestival marts 2009, Odense Lektor, PT, MSA, Dip.pæd. VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Århus Videncenter for Sundhedsfremme, -teknologi og rehabilitering

2 Identifikation med? jeg er en ankel jeg er en femurfraktur jeg er en gigtpatient bøsse jeg er mig jeg har en ankelskade jeg har en femurfraktur jeg har gigt mænd der har sex med mænd

3 Mennesket først People-first language Bruges rundt om i verden Norden halter efter Eksempler WCPT Jules Rothstein (tidl. Chefredaktør Physical Therapy) APTA Guidelines for Reporting and Writing About People with Disabilities. Research and Training Center on Independent Living USA, Kansas Journal of Rehabilitation: Guidelines for Publication. USA, Virginia Faglitteratur bøger og artikler

4 WCPT 2007 i Canada Krav til abstracts : All proposals and presentations must adhere to the use of people-first language. A person must not be referred to by disability or condition, and terms that could be concidered biasing or dicriminatory in any way should be removed (e.g. use person with a stroke instead of stroke patients ). (WCPT 2007:7)

5 Jules Rothstein (tidl. chefredaktør på Physical Therapy) people have diseases, impairments and disabilities they are not the sum product of their medical conditions. People have paraplegia they are not paraplegics! We should, I believe, refuse to allow the presentation of materials that use offensive language In this century, we have learned about the power of communication Through our language, we can recognize our common humanity (Rothstein 1997)

6 APTA (American Physical Therapy Association) Physical therapy practitioners have an obligation to provide nonjudgmental care to all people who need it. They should be guided in their written and spoken communication by the Guidelines for Reporting and Writing About People with Disabilities. American Physical Therapy Association members are encouraged to use appropriate terminology for specific disabilities as outlined in the Guidelines. Furthermore, all members should put people first, not their disability, when communicating about a patient/client. (APTA n.d.)

7 Guidelines for Reporting and Writing About People with Disabilities USA, Kansas: Put people first, not their disability. Say woman with arthritis, children who ar deaf, people with disabilities. This puts focus on the individual, not the particular functional limitation. Crippled, deformed, suffers from, victim of, the retarded, infirmed, the deaf and dumb, etc. are never acceptable under any circumstances. (Research and Training Center on Independent Living n.d.)

8 Journal of Rehabilitation Guidelines for Publication USA, Virginia: Authors should maintain the integrity of people with disabilities by avoiding language that equates people with their conditions, e.g. the mentally ill. They should instead employ terminology which emphasizes the individual, e.g. people with mental illness National Rehabilitation Association (n.d.)

9 Faglitteratur bøger og artikler på engelsk Der er sket en udvikling fra at bruge fx COPD patient til at bruge person/patient with COPD

10 Hvorfor?

11 Måder at kategorisere på til diskussion! Vil vi eksperimentere med at bruge mennesket først? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan? Hvilken betydning kan det have, hvad vi kalder fru Jensen? Er det søgt? En storm i et glas vand? Har sundhedsprofessionelle en særlig forpligtelse? Har rollemodeller som fx forfattere og foredragsholdere en særlig forpligtelse??

12 Baggrunde / perspektiver 1. Menneskeligt at inddele i kategorier (Lévi-Strauss) 2. Menneskesyn hvad signaleres? hvordan er det bagved liggende menneskesyn? halter sproget efter eller? 3. Loop-effekt: Påvirkning af modtager, afsender og omverden (Hacking 1992) 4. Generalisering og gætteri (van Dijk 1998)

13 1. Menneskeligt at inddele i kategorier (Claude Lévi-Strauss, nulevende fransk antropolog født i Belgien i 1908): Vi har brug for kategorier - af mennesker, dyr, ting for at kunne håndtere verden for at kunne relatere os til andre Det er grundlæggende for menneskets tankevirksomhed, at dele verden ind i kontraster

14 1. Menneskeligt at inddele i kategorier (Claude Lévi-Strauss, nulevende fransk antropolog født i Belgien i 1908): Vi klassificerer efter køn, nationalitet, hudfarve og farver etc., og vi deler verden ind i fx: lys - mørk oppe nede højre venstre stole borde kultur natur dyr - menneske dansker svensker rask syg

15 1. Kategoriserende betegnelser Lungepatient, KOL-patient, knæpatient, kræftpatient, amput, femurfraktur Fysioterapi til neurologiske patienter Fysisk træning til hjertepatienter Fysisk træning til gigt- og KOL-patienter Indvandrer Omskåren Bøsse

16 2. Menneskesyn Hvad signalerer vi med de ord, vi bruger? Hvordan er det bagved liggende menneskesyn? Er sproget et udtryk for menneskesynet? Har vi apparatfejlssyn? Halter sproget efter? Er sproget blot gammel vane og en del af kulturen, som ikke lader sig ændre så let?

17 2. Menneskesyn: Lungepatient signal? Fokus på en del af mennesket En del af mennesket (lungerne) er vigtigere end hele mennesket Fravalg af hele mennesket Et reduktionistisk og dualistisk menneskesyn, hvor mennesket reduceres til lunger (og patient), og hvor det er den sundhedsprofessionelle, der er eksperten KOL-patient - fokus er på sygdommen modsat lungerne, men stadig ikke på hele mennesket

18 2. Menneskesyn: Menneske med lungeproblemer signal? et helhedsorienteret menneskesyn hvor hele mennesket er vigtigt hvor mennesket kommer før problemet

19 3. Loop-effekt World-making by kind-making Ian Hacking nulevende filosof, f i Vancouver professor i Paris Påvirkning af modtager, afsender og omverden

20 3.World-making by kind-making Loop-effekt Kategorisering af mennesker kan påvirke de kategoriserede, idet human kinds reagerer Mennesker forstår, hvordan de kategoriseres og genovervejer på den baggrund, hvem de er Mennesker af en slags kan reagere på at blive kategoriseret på at blive til en massebetegnelse (frem for et menneske) Dette kan ændre vedkommende og vedkommendes respons til omverdenen Dermed må andre revidere deres kategorisering af vedkommende / mennesker af denne slags Også omverdenen ændres dermed

21 3. Ex. børnemisbrug Som eksempel anvender Hacking børnemisbrug, der som slags har gjort en forskel i verden Børnemisbrug har skabt nye slags: misbrugte børn og børnemisbrugere Dette har ændret fortiden for mange mennesker, og dermed ændret deres opfattelse af hvem de er, og hvordan de er blevet, det de er. (Hacking 1992)

22 3. Ex. børnemisbrug Det kan være en hjælp for mig, at se på fortiden på en anden måde (bedre forstå hvorfor haft det skidt) På den anden side - når andre ser mig som seksuelt misbrugt, føler jeg mig også stemplet De ser mig ikke som Mette, som jeg jo også er jeg er jo meget andet og mere end seksuelt misbrugt Jeg forstår, jeg genovervejer, jeg reagerer min respons til omverdenen ændres herved ændres omverdenen

23 3. Kvindelig omskæring: En afrikansk praksis i bestemte områder af Afrika:

24 3. Kvindelig omskæring (Aud Talle, professor i antropologi ved Oslo Universitet) I Somalia blev det netop gjort for ikke at være anderledes og for ikke at være uren - men for at være smuk og attraktiv, for at have en chance for at blive gift ja, for at leve i Somalia Somaliere i Vesten befinder sig i en anden kontekst, hvor indgrebet betragtes med afsky og som tortur, og kvinderne er anderledes og ser pludselig sig selv på en ny måde og som en anden slags I Vesten klassificeres det negativt i Somalia positivt (Talle 2005, 2007)

25 3. Kvindelig omskæring Somaliere og somaliske kvinder kommer til at se på sig selv på en ny måde og på kvindelig omskæring med nye øjne De ændrer respons til omverdenen i Danmark, England og i Somalia! Herved påvirkes og ændres også omverdenen

26 3. Nye kategorier I London er genåbning blevet populært Det har vist sig, at 50% alligevel har deres klitoris, hvilket betragtes som en bonus Det er blevet attraktivt at blive genåbnet at have sin klitoris ikke at være omskåret NB! Flere og flere somaliske mænd i London vil gerne giftes med en kvinde, der ikke er omskåret (Talle 2005, 2007)

27 3. Klassifikation påvirker modtagerne / de klassificerede (fx lunge-/kol-patienterne) deres omverden (fx familie) afsenderne / dem der klassificerer (fx de sundhedsprofessionelle) deres omverden (fx studerende, kolleger)

28 4. Generalisering og gætteri Rob van Dijk Nulevende hollandsk medicinsk antropolog har studeret forholdet mellem det hollandske sundhedssystem og migranter van Dijk, R (1998) Culture as Excuse: The Failures of Health Care to Migrants in the Netherlands

29 4. van Dijk s afsæt: at man i Holland oplever problemer i mødet mellem sundhedsprofessionelle og migranter (fx simulering af sygdom, overdrivelse af symptomer, uklare symptomer, beklagelser, psyko-sociale tabuer, uhensigtsmæssig brug af medicin ) et ønske om at behandle migranter optimalt mislykkede forsøg på at optimere behandlingen

30 4. van Dijk Man troede, at øget kulturkendskab kunne optimere tilgangen Men nej! Kultur har rødder i en fjern fortid, der ikke længere er aktuel, og den sundhedsprofessionelle reducerer dermed migrantens opførsel til hans traditionelle kultur, som ikke medtager tilpasningen til migrationslandet Man forlader sig derfor på forældede informationer, der ikke passer til det enkelte individ

31 4. van Dijk Kulturkendskab er ikke nok - opmærksomheden skal rettes mod individet Den sundhedsprofessionelles tro/gæt på, at han ved noget om migranten (den klassificerede) kan ovenikøbet skade assistancen

32 4. Kultur vs. diagnoser Kategorisering ud fra kendskab til den kultur, migranten oprindelig kommer fra Kategorisering af fx KOL-patienten ud fra kendskab til sygdommen KOL

33 va hvis man tror, man ved noget om det enkelte menneske via dets klassifikation (kultur, diagnose, funktionsproblem) er der risiko for at man fejlvurderer

34 4. Konsekvenser/risici: fordi den sundhedsprofessionelle ved så meget om sygdommen er der risiko for, at vedkommende glemmer at spørge vedkommende selv og der kan i vedkommende, rejse sig en følelse/opfattelse af ikke at vide, hvad den sundhedsprofessionelle tænker om en (Goffman 1963:25)

35 4. Eksempel: Dyspnø Dyspnø / åndenød ikke entydigt hvis man spørger mennesker, der har åndenød, hvordan det opleves, er det alt lige fra lidt ubehag til decideret dødsangst Dyspnø har mange ansigter, og det rette finder man kun ved at spørge ejermanden!

36 4. van Dijk: viden ikke gør én til ekspert ekspertise og professionel kompetence afhænger af mere: rette opmærksomheden mod individet

37 4. Lungepatient og lungefysioterapi Som betegnelsen påvirker modtageren (lungepatienten) påvirker den også afsenderen (den sundhedsprofessionelle) begge parter kan fokusere for tidligt og måske fejlagtigt på lungerne

38 Fordele at samtalen primært vil omhandle det aktuelle lungeproblem, og risikoen for at anvende tid på trivialiteter eller irrelevante emner minimeres en hurtig og præcis måde at skabe fælles fokus på i en faglig samtale mellem sundhedsprofessionelle ( men det kan man vel også ved at anvende fru Jensen med KOL patienter med KOL???)

39 Ulemper en utilsigtet virkning for modtagere og afsendere at patienten fortier vigtige oplysninger som fx angsten eller den fugtige lejlighed at patienten kan føle sig reduceret til en lunge, og den sundhedsprofessionelles eget syn kan også ændres, så patienterne reduceres til lunger betegnelser kan blive en del af det daglige sprog, som kan brede sig og gå i arv - og blive en del af kulturen i professionelle miljøer som fx en fysioterapi

40 Formål Øge opmærksomheden på og skabe diskussion om måden sundhedsprofessionelle kategoriserer på Skabe grobund for udarbejdelse af retningslinier for sprogbrug i artikler, abstracts, præsentationer, pjecer, kursusmateriale etc. i Danmark/Norden

41 Måder at kategorisere på til diskussion! Vil vi eksperimentere med at bruge mennesket først? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan? Hvilken betydning kan det have, hvad vi kalder fru Jensen? Er det søgt? En storm i et glas vand? Har sundhedsprofessionelle en særlig forpligtelse? Har rollemodeller som fx forfattere og foredragsholdere en særlig forpligtelse??

42 Litteratur APTA: American Physical Therapy Association (n.d.) Terminology for Communication about People with Disabilities. USA: American Physical Therapy Association. Lokaliseret på: ontentdisplay.cfm&contentid=25509 Atkinson, Paul 1988 Discource, Descriptions and Diagnosis: Reproducing normal Medicine. I: Lock, Margaret & D. Gordon (ed.): Biomedicine Examined. Dordrecht: Kluwer Academic Publichers, pp Danske Fysioterapeuter 2005 Efteruddannelse for fysioterapeuter. I: Danske Fysioterapeuters kursusoversigt 2005, pp 1-51 Danske Fysioterapeuter 2005 Kursus i Klassifikation af lænderygpatienter ad modum Tom Petersen på Silkeborg Centralsygehus. I: Fysioterapeuten, nr. 15, p 44 Fysioterapeutuddannelsen i Århus 2004a Model for fysioterapeutens arbejdsjournal, Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Århus, lokaliseret 10. juni 2005 på World Wide Web: lokaliseret via hjemmesiden

43 Litteratur Goffman, Erving 1963 Stigma. Notes on the Management of Spoiled Identity. London: Penguin Books Gullestad, Marianne 1991 The Scandinavian version of Eglitarian Individualism. I: Etnologia Scandinavia, vol.21, pp.3-18 Hacking, Ian 1992 World-Making by Kind-Making: Child abuse for Example. I: Douglas, Mary & David Hull (ed.): How Classifications Works. Edinburgh: Edingburgh University Press, pp Jensen, Bendt Nygaard & Dorte Herholdt Silver 2004 Nyt menneskesyn eller nye sproglige barrierer? I: Synshandicap, nr. 3, Videncenter for Synshandicap samt lokaliseret 10. maj 2005 på World Wide Web: pter01, pp 1-3 Johannesen, Helle 1994 Samfundet i kroppen. I: Johannesen, Helle Komplekse kroppe: alternativ behandling i antropologisk perspektiv. København: Akademisk Forlag, pp

44 Litteratur National Rehabilitation Association (n.d.) Journal of Rehabilitation Guidelines for Publication. USA, Virginia: National Rehabilitation Association. Lokaliseret på: Research and Training Center on Independent Living (n.d.) Guidelines for Reporting and Writing About People with Disabilities. USA, Kansas: Research and Training Center on Independent Living, The Life Span Institute, University of Kansas. Lokaliseret på: r%20reporting%20and%20writing%20about%20people%20with%20disabi lities.pdf Rothstein, Jules M. (1997) People-first language. Oklahoma: The University of Oklahoma, Health Sciences Center. Lokaliseret på: Stubkjær, Jens 2005 En strid om ord og holdninger. I: Fysioterapeuten (DK), nr. 5, pp 12-15

45 Litteratur Talle Aud (2005) From complete to impaired body. Female circumcision in Somalia og London. Gæsteforelæsning ved Master I Sundhedsantropologi, modul 3, seminar 3, 4. nov 2005 Talle Aud (2007) From complete to impaired body. Female circumcision in Somalia og London. I: Ingstad B, Whyte SR. Disability in local and global worlds. Berkely: University of California Press van Dijk, Rob (1998 [1989]) Culture as Excuse. The Failures of Health Care to Migrants in the Netherlands. I: Geest, Sjaak van der &Adri Rienks (ed.): The Art of Medical Anthropology Readings. Amsterdam: Het Spinhuis, pp WCPT World Confederation for Physical Therapy (2007) WCPT Congress Call for Abstracts. Vancouver, Canada: World Physical Therapy Lokaliseret den på: stractcall.pdf, pp 1-8 Østergaard, Elisabeth Bomholt (2008) Kategoriserende betegnelser i forbindelse med kronisk sygdom. I: Fag og Forskning, maj, pp 1-9. Lokaliseret på: aard_fag_og_forskning_maj_2008.pdf