Personlig hygiejne og kropslig velvære for beboere på plejehjem KOLDING KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlig hygiejne og kropslig velvære for beboere på plejehjem KOLDING KOMMUNE"

Transkript

1 inter Personlig hygiejne og kropslig velvære for beboere på plejehjem KOLDING KOMMUNE

2 Indhold 1. Summary Introduktion til projekt Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger Konceptuelle hovedstrategier Beboerprofiler og inspiration til konceptuelle hovedstrategier Hjælpeprocessen inspiration til produkt- og servicesystemer Særlige produkt og indretningskrav Produkt- og inventaroversigt Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

3 1. Summary Inspirationskatalog for Personlig hygiejne og kropslig velvære for beboere på plejehjem tilbyder aktører med ansvar for udvikling og drift af plejehjem et grundlag for at overveje, hvordan rammerne om, og tilrettelæggelse af opgaver, der vedrører beboeres personlige hygiejne og kropslige velvære kan nytænkes. Nytænkningen kan bl.a. vedrøre det, man i daglig tale kalder badeværelser og hjælp til personlig pleje dvs. bad, øvre og nedre toilette, hudpleje, hårvask, mundpleje/tandbørstning, barbering, håndpleje, fodbad, toiletbesøg, af- og påklædning mm. Alene udnyttelsesgraden af badeværelser på plejehjem bør give grundlag for eftertanke: De fleste beboere går i bad én gang om ugen og for ca. 90 procents vedkommende gennemføres nedre toilette i sengen. En del beboere anvender en bækkenstol. I inspirationskatalogets første del introduceres en forståelse af velvære, som omfatter både det processuelle og resultatet. I stedet for at tale om beboeres værdighed anvendes menneskers oplevelse af blufærdighed som en nøgle til at forstå, hvordan fysiske og sociale rammer samt graden af egenkontrol er med til at definere vores oplevelse af i hvilken grad vores blufærdighed overskrides. Hermed gøres udformning af nye sociale/fysiske rammer og understøttelse af egenkontrol til designhåndtag, der kan anvendes til at forme nye løsninger. Inspirationskataloget redegør for den grundlæggende konvention om at adskille det rene og det urene. På den ene side dominerer konventionen plejepraksis. På den anden side efterleves den ikke, når det kommer til spørgsmål om den rækkefølge, hvori forskellige opgaver udføres, og når det gælder opgavers rettidige udførelse. Resultatet er bl.a. at rigtig mange beboere døjer med urinvejsinfektioner. En forestilling om, at personlig pleje foregår på badeværelset afspejler ikke plejepraksis. Man kan sige at badeværelset har flydende grænser, og at meget personlig pleje er rykket ud af badeværelset. Det har alvorlige konsekvenser for både blufærdigheden og oplevelsen af hjemlighed. Den opmærksomhed kan anvendes til at overveje, hvordan mest mulig af den personlige pleje kan flyttes tilbage på badeværelset. I den udstrækning, der ikke kan findes løsninger på det, bør der være fokus på, hvordan indretning af bolig, badeværelser m.m., kan understøtte en oplevelse af hjemlighed. Endelig indbyder en række beboerprofiler til at overveje samspillet mellem varierende behov og designhåndtag som to forskellige hovedstrategier. 3 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

4 I inspirationskatalogets anden del redegøres der mere detaljeret for hvordan alle former for hjælpemidler kan stå i vejen for oplevelse af hjemlighed. Det kan inspirere til muligheder for at indbygge hjælpemidler i boligen. Der redegøres for, hvordan et mangeårigt fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø har skabt en plejepraksis, som ikke altid understøtter beboeres oplevelse af velvære. Det bør give anledning til at undersøge, hvordan det dilemma, der kan være mellem arbejdsmiljø-hensyn og beboernes oplevelser af velvære, kan håndteres på nye måder. Endelig beskrives processen nedre toilette detaljeret, da den synes at være en meget central del af plejepraksis, som for mange beboere kan stå i vejen for oplevelser af velvære, hjemlighed og værdighed. Den sidste del af kataloget beskriver en række specifikke problemstillinger omkring udluftning, anvendelighed og tilgængelighed. Her peges bl.a. på problemstillinger vedrørende beboeres muligheder for at; finde vej, blive guidet, kunne nå, sætte fra, regulere lys og temperatur, opnå ideel toilethøjde, undgå at skride og hænge fast i kanter og fuger. Endelig lægges der op til en nærmere overvejelse om brusere og badekar. Afslutningsvis er der medtaget en liste over produkter og hjælpemidler, der medgår til personlig hygiejne og velvære. Listen er ikke utømmende. 4 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

5 2. Introduktion til projekt Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger Hjælp til personlig pleje og hygiejne står helt centralt i dagligdagen på et plejehjem og rummer opgaver, aktiviteter og arbejdsgange knyttet til badeværelset. Opgaven i at bistå beboere med deres personlige hygiejne kan indebære skæve og hårde arbejdsstillinger, hvor det er svært at komme til, høj varme, luftfugtighed og andre belastende forhold. For beboere er der risiko for, at såvel badeværelset som hjælpen til personlig hygiejne opleves upersonligt og institutionelt i en grad, som kompromitterer både følelsen af hjemlighed, selvstændighed og værdighed. Det er Kolding Kommunens ambition at muliggøre en ny badeværelsesløsning til plejehjem en løsning som dels kan understøtte beboerens oplevelse af personlig hjemlighed og autonomi og dels, ved at støtte beboere i at kunne klare mere selv. Dertil kommer et ønske om en løsning, der kan medvirke til at lette og nedbringe arbejdstiden på badeværelset. Til at understøtte ambitionen ønsker kommunen at forpligtige det offentligprivate partnerskab, der skal opføre og drive det nye plejecenter i Vonsild på at købe en endnu ukendt badeværelsesløsning. Projekt Ren velværelse undersøger, hvorvidt der er markedsaktører, som kan levere/udvikle en løsning med mulighed for at realisere følgende kvalitetsmæssige og økonomiske potentialer: Øge borgernes selvhjulpenhed og valgfrihed Rumme høj oplevet kvalitet og understøtte beboeres oplevelse af hjemlighed Sikre et optimalt arbejdsmiljø Reducere det samlede m 2 forbrug til badeværelse f.eks. gennem differentierede løsninger til borgere med forskellige behov. Reducere medarbejderes tidsforbrug til at bistå borgere med personlig hygiejne, bad, toiletbesøg og rengøring af badeværelser. 5 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

6 Formål Projekt Ren Velværelse skal tilvejebringe grundlag for indgåelse af aftale om indkøb af ny badeværelsesløsning til det nye plejecenter i Vonsild. Dette grundlag tilvejebringes gennem en afklaringsproces der omfatter: 1. Identifikation af behov 2. Markedskortlægning 6 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

7 2.1 Inspirationskatalogets præmis Inspirationskataloget er udarbejdet af antropologer, og skal læses i denne optik. Dette er et bevidst valg, for netop at få andre øjne på den dagligdag, som det plejefaglige personale og beboerne på plejecentrene befinder sig i. Det betyder, at begrebsbrugen ikke tager udgangspunkt i den sundhedsfaglige definition heraf, men af hverdagsbrugen af begreberne. Analysen bygger på antropologernes iagttagelser af nogle situationer og deres fortolkning af, hvad det gør ved blufærdighed, hjemlighed og velvære. Derfor skal inspirationskataloget også anvendes som et refleksionsdokument, og ikke anskues som en objektiv sandhed. Inspirationskataloget er en opsamling af projekt Ren Velværelses behovsundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som etnografisk funderet feltarbejde med dybde-interview og observationer, og har omfattet følgende: Kongebrocentret: 28 beboere, 3 boenheder, 26 lejligheder og tilhørende aktivitetscenter. Vesterled: 25 beboere, 2 boenheder, 25 boliger og tilhørende dagscenter. 5 besøg hos borgere (70+ årige) i eget hjem I alt interview med 11 beboere, 11 medarbejdere, 1 borger i eget hjem, 1 ergoterapeut og 2 pårørende Observationer af: Morgenpleje (nedre toilette, øvre toilette, gøren i stand), Toiletbesøg, skift af ble, kateter inden middagslur, Aftenpleje, Bad, Sengebad, Oprydning og rengøring Undersøgelse og analyse beskriver fra et beboer- og medarbejder-perspektiv det samspil, der foregår mellem beboere, faciliteter, indretning, hjælpemidler 7 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

8 og medarbejderpraksis, når det gælder opretholdelse af personlig pleje og hygiejne og opnåelse af velvære. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse og analyse, hvor der med afsæt i dybdegående viden om forholdene på to specifikke plejehjem, er udviklet en generel forståelse af problemstillinger i relation til personlig hygiejne og velvære. Den kvalitative analyse tilbyder så at sige nye perspektiver på behov knyttet til personlig hygiejne og velvære, der kan anvendes bredt som grundlag for nytækning af løsninger til beboere og medarbejdere på plejehjem. Der er i undersøgelsen lagt vægt på at opnå indsigt i den mangfoldighed af behov, som forskellige beboere har, givet deres varierende mentale og fysiske funktionsevne. Undersøgelse og analyse har til hensigt at tilbyde et andet perspektiv på personlig hygiejne og velvære end det, der ligger bag den nuværende udformning af baderum og professionel praksis, for netop igennem perspektivskiftet at kunne formulere krav til en løsning, der stimulerer til innovation og nytænkning. En innovativ løsning kan skabe merværdi i kraft af større kvalitet og/eller lavere pris. Kravene til den ny baderumsløsning er ikke, at den samlede anskaffelsespris skal være markant lavere end det gennemsnit, som gælder baderum på plejehjem i dag. Kravene retter sig, som tidligere nævnt, mod løsningens kvalitet set fra både et beboer perspektiv (oplevet kvalitet) og fra personalets side som et spørgsmål om understøttelse af plejearbejdet, så det kan gennemføres med færre ressourcer. Læsevejledning I kapitel 3 fremlægges en samlet forståelse af velvære og personlig hygiejne i relation til varierende beboerprofiler, som kan danne udgangspunkt for en konceptuel gentænkning af badefaciliteter og baderum. Her beskrives det også, hvordan den nuværende indretning og praksis risikerer at stå i vejen for det helt fundamentale behov for at opleve sin bolig som hjemlig. Afslutningsvis sammenholdes indsigter og beboerprofiler, og der præsenteres som inspiration en skitse for konceptuelle hovedstrategier. 8 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

9 I kapitel 4 beskrives samspil mellem plejer, beboer og faciliteter. Hvordan påvirker indretning, hjælpemidler og produkter det gensidige samspil, og hvilke konsekvenser har det for beboernes oplevelse af situationerne? Det at modtage bistand til at opretholde personlig hygiejne kan anskues som en serviceproces og indretning og produkter som et understøttende system (eller mangel på samme). I kapitel 5 beskrives en række situationer i relation til beboernes benyttelse af baderum, og der redegøres for enkeltstående produkter og overfladers understøttelse (eller mangel på samme) af specifikke behov. Sidst er en liste over produkter og hjælpemidler, der indgår i praksis omkring opretholdelse af beboeres personlige hygiejne. 9 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

10 3. Konceptuelle hovedstrategier Hvad former beboernes oplevelse af personlig hygiejne og velvære? Hvem er beboerne på plejehjem? Fysisk og mental funktionsniveau 10 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

11 Ældre er ikke én kategori Når man bliver gammel, ældes man. Aldring betyder at ældes, at blive gammel og er analogt med det engelske ord ageing. Ordet aldring understreger den naturlige aldringsproces hos levende væsener og planter fra vækststadiet til døden. Juridisk fastsættes aldersgrænser af lovgivning og statistisk deles befolkningen over 60 år almindeligvis i unge gamle og gamle gamle ud fra helbred, funktions-begrænsninger og hjælpebehov. Ofte sættes grænsen ved årsalderen. Men aldring er en individuel proces, som ikke følger kronologisk alder. Den følger af den forudgående opvækst og de tidligere levevilkår. Derfor spiller det individuelle livsløb en langt større rolle end biologisk eller kronologisk alder. Livet er ikke en løbende passage af bestemte aldre, men en sum af øjeblikke, begivenheder i det levede liv. Aldring er en del af den enkeltes levede liv og egen tidsregning. I det perspektiv træder forskellene frem, og den tilsyneladende homogene gruppe ældre opløses. Gruppen af ældre mennesker er i dag og for fremtiden præget af stor diversitet. Den individuelle aldringsproces udfolder sig på tværs af etnicitet, religion og socio-kulturelle baggrunde, og det giver sig udtryk i en stor variation og mangfoldighed af holdninger, ønsker, forestillinger og praksis vedrørende liv og død. Plejeboligerne, skal derfor imødekomme og understøtte de mange forskelligartede behov. Ser vi tilsvarende på variationen over badefaciliteter og baderum i plejeboliger i dag er billedet i vid udstrækning præget af en one size fits all model. 11 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

12 Baderummet indgår i den personlige bolig og afspejler grundlæggende en standardforståelse af et privat badeværelse. Størrelsen kan være varierende, og typisk er baderummet udstyret med en række specifikke hjælpemidler. Det er ambitionen med dette inspirations-katalog at give et bud på en mere nuanceret forståelse af, hvad personlig hygiejne og kropslig velvære for ældre, der bor på plejebolig, er for en størrelse, og i den sammenhæng hvilke behov personlige badefaciliteter og baderum skal imødekomme. Fysisk og mental funktionsevne Når ældre får behov for at flytte i en plejebolig, er det betinget af, at de som følge af fysiske eller mentale funktionstab ikke længere er i stand til fuldt ud at opretholde deres eget hjem. Et vigtigt fokus for Ren Velværelses-undersøgelsen er, hvordan badefaciliteter og baderum kan bistå beboerne med at opleve selvhjulpenhed i relation til personlig hygiejne og velvære. Det forudsætter, at vi har greb om, hvad der tegner praksis, forestillinger og oplevelser omkring personlig hygiejne og velvære i plejebolig, for beboere med forskellig fysisk og mental funktionsevne. 12 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

13 3.1 Velvære Velvære er et diffust begreb, som vanskeligt lader sig entydigt definere. Potentielt rummer det mange forskellige dimensioner. Sundhed og velvære knyttes ofte sammen, således også i WHO's definition af sundhed: "A state of complete physical, mental and social well-being, and not merely the absence of disease". Velvære som proces og resultat I relation til baderum kan velvære anskues som et spørgsmål om, i hvilken udstrækning man opnår: Fysisk, mental og social velvære som følge af processen og resultatet af opgaver knyttet til personlig hygiejne indenfor de specifikke sociale og fysiske rammer som plejeboligen tilbyder. Både som proces og resultat indeholder velvære-begrebet de tre dimensioner: fysisk, mental og social. Figur 1 illustrerer hvordan de tre dimensioner har forskellig karakter alt efter om de betragtes i relation til proces eller resultat. Proces: Den fysiske dimension handler i processen om at adskille det rene fra det urene, og bygger således grundlæggende på et rationale om at undgå sygdom. (se C. Personlig Hygiejne ) Den mentale dimension handler om beboerens sanseoplevelse undervejs i processen, altså berøring, dufte, temperaturer etc. Den sociale dimension handler om oplevelsen af blufærdighed, hvilket hænger sammen med ens individuelle forestillinger om, hvilke aktiviteter man gør med hvem og hvorhenne de udføres. Dette perspektiv bliver forklaret i de følgende afsnit. 13 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

14 Resultat: Den fysiske dimension handler her om at være rask (tilstand). Den mentale dimension af velvære reflekteres her i hvor høj grad beboeren oplever at være i egen kontrol, og den sociale dimension, om at fremstå soigneret og velordnet og være socialt accepteret blandt andre mennesker. Blufærdighed Blufærdighed er grundlæggende knyttet til vores oplevelse af egen og andres nøgenhed, og er samtidig betinget af de fysiske og sociale rum vi er i, samt de normer, som er knyttet til disse. Badeværelset er typisk et sted hvor vi afklæder os vores tøj og er nøgne. Samtidig er det i det rum, vi typisk udfører aktiviteter, der ligger indenfor intimsfæren alene! Når der brydes med dette kodeks kan vores oplevelse af blufærdighed krænkes. Den mentale og sociale velvære er bl.a. betinget af ikke at opleve blufærdigheden krænket. Egenkontrol I takt med, at beboere på plejehjem svækkes fysisk og mentalt, reduceres deres mulighed for egenkontrol. I relation til personlig hygiejne og velvære kan kombinationen af manglende egenkontrol og den fysiske og sociale ramme betyde, at ældre ofte kommer i 14 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

15 situationer, som bryder med deres opfattelse af normer og kodeks for nøgenhed, og oplevelsen af blufærdighedskrænkelse opstår. Om man føler sig krænket, hænger sammen med, hvordan den enkelte person oplever det fysiske og sociale rum, situationerne foregår i. Ud fra denne forståelse hænger velvære sammen med menneskers forskellige oplevelser af balancen mellem den velvære, de oplever i forbindelse med personlig hygiejne (fysiske), og den krænkelse af deres blufærdighed, der følger (mentale). Oplevelsen af blufærdighed kan i dette perspektiv betragtes som en barriere for den mentale del af velværeoplevelsen (jf. WHO s definition), og i forlængelse heraf kan vi anskue oplevelsen af blufærdighedskrænkelse i direkte modstrid og destruerende for oplevelsen af velvære. Iscenesættelse af det fysiske og sociale rum Svømmehallen (og stranden), er et eksempel på, hvordan det fysiske og sociale rum definerer normer og kodeks for nøgenhed, som spiller ind i oplevelsen af blufærdighed. I svømmehallen kan vi gå i badetøj uden at føle os krænket, hvorimod oplevelsen af blufærdighed ville være en anden, hvis vi gik på gaden i badetøj. På plejehjemmene er beboerenes blufærdighedsgrænser forskellige fra hinanden alt efter, hvordan beboeren opfatter det sociale og fysiske rum, hvor indenfor de forskellige aktiviteter foregår. Der er således forskel på folk, og hvornår de individuelt oplever blufærdigheden krænket. I praksis håndteres beboernes blufærdighed ved, at personalet skynder sig at blive færdige. Dog oplever de fleste beboere i større eller mindre grad en overskridelse af blufærdigheden, i situationer relateret til personlig hygiejne og pleje, hvilket peger 15 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

16 på vigtigheden af at iscenesætte plejesituationerne på nye måder. det fysiske og sociale rum for Plejekultur velvære som proces og resultat Som nævnt, kan velvære, i relation til baderum, beskrives som et spørgsmål om i hvilken udstrækning man opnår fysisk, mental og social velvære som følge af processen og resultatet af opgaver knyttet til personlig hygiejne indenfor de specifikke sociale og fysiske rammer som plejeboligen tilbyder. I plejepraksis på plejehjem fremstår et rationale om sygepleje og forebyggelse af sygdom som styrende for plejekultur og praksis, hvilket er en afgørende faktor for beboerens oplevelse af velvære undervejs i hygiejne- og plejeprocessen. For beboere kan det at blive smurt ind i creme, få dryppet øjne, et varmt bad, og at blive skrubbet på ryggen være en rar følelse og være det bedste på dagen. I plejepraksis er fokus derimod først og fremmest på hygiejne, hudirritation og forebyggelse af infektioner, og sanseoplevelser undervejs i processen er et sekundært hensyn. Velvære er ud fra beboernes perspektiv, knyttet til den proces, man er i, og processen repræsenterer således en værdi i sig selv. De sansemæssige aspekter af pleje-processen har altså betydning for oplevelsen af velvære både i processen og som resultat, hvilket taler for at tænke velvære ligeså legitimt og primært som det kliniske fokus i plejen. 16 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

17 3.2 Personlig hygiejne det rene og det urene En nærmere forståelse af, hvad hygiejne er, kan tilvejebringes ved at undersøge begrebets indhold. Modsætningsforholdet mellem Det rene og det urene betegner en klassisk forståelsesramme for, hvordan vi som mennesker strukturerer og opretholder en orden på, som vi handler og organiserer os efter altså bl.a. via en opdeling af kategorier, klassificeret som enten rene eller urene. Hygiejne gør forskellen på rent og urent Med dette afsæt, kan vi forstå den praksis som personalet på plejehjem udfører i relation til personlig hygiejne og pleje som et system bygget op på opfattelser af rent og urent. Rationalet bag denne adskillelse altså, af hvad der opfattes som rent og urent, bygger grundlæggende på logikker fra den naturvidenskabelige, sygepleje verden. Her er tale om et mål om fravær af sygdom. Hygiejne kan i denne sammenhæng anskues som en konvention mellem en bestemt måde at organisere praksis og handling på (adskillelsen af det rene og det urene), samt et medicinsk fokus på fravær af sygdom (det kliniske), hvilket tilsammen er dominerende for plejekulturen. Den hygiejniske kategorisering og orden En beboer med nedsat fysisk og/eller mental funktionsevne har i større eller mindre omfang behov for hjælp til at udføre aktiviteter relateret til personlig hygiejne og plejepraksissen indføres. 17 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

18 I pleje-praksis, ordnes aktiviteter vedrørende tis, afføring, vask/bad, opkast, medicin-givning, sårpleje osv. i kategorier som rene og urene. Denne orden kan betragtes som en måde at gøre det rene og det urene håndterbart på og således en måde at gøre og organisere hygiejne på. Som eksempler, tømmes der skrald efter hver aktivitet for at holde lugt nede der er knager med mærkater, som gør opmærksom på hvilket håndklæde, der er til den nedre del og hvilket, der er til den øvre. Hoved/hale-fade anvendes for ikke at overføre bakterier fra nedre- til øvre krop. Alle får rutinemæssigt ordnet nedre toilette hver morgen i sengen (dvs. vask for neden, i sengen inden ny ble eller inden toiletbesøg). Sprit og handsker anvendes løbende i plejen for at undgå at overføre det urene. Engangsvaskeklude anvendes til at vaske kroppen med de er urene, når de er brugt og skal smides ud. Plasticposer trækkes om halefadet, så man undgår berøring mellem skålen og det urene vand, således at der er større chance for at holde skålen bakteriefri. Skrald erstatter en stor del af rengøringen. Misforhold mellem mål og resultat Rationalet bag dette store stykke arbejde og den meget omfattende praksis er, som nævnt, at opnå fravær af sygdom. Dog ser vi, at mange ældre har infektioner på grund af dårlig hygiejne, og særligt den udprægede anvendelse af bleer og det forhold, at det ifølge personalet er svært at vaske og bade beboerne ordentligt, står i vejen for målet. Dels er der nogen beboere som konsekvens af deres funktionstab, ikke kan komme ud på badeværelset, dels er det et problem at komme til at vaske beboerne ordentligt for neden, ude på badeværelset. Dårlige arbejdsstillinger og besværet med at komme til mens beboeren skal holde balancen, er årsager hertil. Urinvejsinfektioner har næsten alle og det er jo på grund af dårlig hygiejne næsten alle bruger jo ble. Kateteret er jo også åbent for infektion. Mange er i forbehandling, men det må man kun være en periode. Jeg har opdaget folk har været i forbehandling i flere år i træk og så bliver de jo resistente. (personale) Da rammerne for vask for neden ikke er optimale, har man tilpasset processen og indført en procedure, hvor nedre toilette, bliver ordnet i sengen hver morgen, inden beboeren skal ud og tisse eller have afføring på toilettet. 18 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

19 Denne praksis kan ses som en kompensering for en uorden i systemet. I den kliniske logik ville processen forløbe omvendt og man kan tale om, at der her opstår et misforhold mellem rationalet bag aktiviteten og resultatet af den. Bleen Anvendelsen af bleer handler om at afholde beboere fra at blive våde. Der er to årsager hertil. Den ene er, at mange ældre lider af inkontinens, og har slap blære, og derfor ikke selv kan mærke, hvornår de skal på. Det vil være forbundet med tab af værdighed, hvis den ældre bliver våd i forbindelse med socialt samvær, hvilket kan føre til social isolation. Den anden er, at plejepraksissen ikke er indrettet på baggrund af en individuel timing for hvornår, hvem skal af med hvad. Indretning af hjælpeprocessen Aktiviteter, der har med hygiejne og pleje at gøre kan anslås at optage ca. 80 % af praksis på de to plejehjem. Dvs. at denne holden orden på det rene og det urene udgør størstedelen af ressourcerne, som bruges til plejen. Der er altså tale om, at mange ressourcer investeres i denne del, og et stort stykke arbejde lægges i plejen, uden at det ønskede resultat opnås. Analysen beskriver en plejepraksis, som er bygget op på baggrund af nogle konventioner omkring hygiejne, der ikke tager højde for ældre, som ikke selv kan vaske sig eller bevæge sig ud på toilettet. Samtidig har man i plejesystem og kultur fået oparbejdet nogle hjælpeprocesser til varetagelsen af personlig hygiejne, som ikke tager højde for adskillelsen af tid og sted. Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe de rammer, processer, og produkter, der understøtter en naturlig rækkefølge i processen og med en rettidighed (timing), der gør, at man kan komme af med det, man skal af med, når man skal af med det? 19 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

20 3.3 Hjælp til personlig hygiejne badeværelsets flydende grænser Når man som ældre, er i en situation, hvor man skal have hjælp til personlig hygiejne og pleje, sker der mange gange det, at baderummet ikke længere, alene, kan danne ramme om de aktiviteter, der knytter sig hertil. Arbejdsmiljøkrav, effektiviserings krav, eller særligt svækkede funktionsevner kan betyde, at den ældre ikke kan komme ud på baderummet, og aktiviteterne flyder dermed ud over baderummets grænser. Eksempler på aktiviteter, som overskrider den normale afgrænsning er afføring/tis i soveværelset/stuen på bækkenstolen beboere liftes op uden undertøj på i soveværelset beboere køres fra badeværelse til soveværelse på en fyldt bækkenstol, bliver derefter liftet op og tørret inde i soveværelset, og derefter tilbage i seng vask for neden, foregår i sengen i soveværelset. Disse aktiviteter karakteriseres som intime og krænkende aktiviteter. Har hun [beboeren] en dag med løs mave, eller ikke er kommet ordentligt af med det, jamen så kan hun godt, idet man lifter hende op, tabe lidt på gulvet i soveværelset. Og der er det man tænker, at det ikke er helt værdigt, nej. (Personale) 20 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

21 Etik-skred I plejeboligen ser vi således, at aktiviteter, som normalt hører baderummet til, rykker udenfor dets grænser. Som konsekvens heraf, risikeres det man kan kalde, et etisk skred. Man skal overveje etikken i at køre folk rundt uden tøj på i deres egen lejlighed. Man skal i hvert fald spørge borgeren om det er ok. Men det er sådan nogle af de der etikskred, som der sådan sker, når man går fra sit eget toilet til man kommer på plejecenter. (Ergoterapeut) Lugt af urin og afføring i lejlighederne er til stor gene for både personale og beboere. Lugten er svær at begrænse til badeværelset, da hele boligen anvendes i hygiejne og pleje situationer. Lugten markerer, at den ældre ikke kan selv. Når hun kommer på badeværelset om morgenen, så har hun afføring på bækkenstolen, og så bliver hun fragtet tilbage til stuedelen og bliver liftet op der og tørret. Så man slæber simpelthen hele toilettet ind i stuen, for at sige det helt konkret. Og det der med at få bækkenstolen med afføring ind i stuen, det er jo ikke altså det gør vi andre jo heller ikke. (Personale) Oplevelsen af det kan jeg stadig I arbejdshverdagen på plejehjemmene, er disse situationer rutinemæssigt indrettet og noget, man gør i en skemalagt struktur. For mange beboere opleves disse situationer som krænkende, da de bryder med normerne for, hvor man gør hvad og med hvem (det fysiske og sociale rum). Samtidig forstyrres beboerenes oplevelse af normalitet og i den sammenhæng, følelsen af at det kan jeg stadig. Indsigterne påpeger, at understøttelsen til oplevelser af selvhjulpenhed og velvære i plejesituationerne er afhængig af en boligindretning, der muliggør, at disse aktiviteter kan rykke tilbage i baderummet. Dermed kan man skrue ned for oplevelsen af blufærdighedskrænkelse og op for oplevelsen af velvære og selvhjulpenhed for beboeren. 21 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

22 3.4 Hjemmelighed hjem vs arbejdsplads Genkendelse af hjem, er af central betydning for beboerenes oplevelse af velvære samt mulighed for at hjælpe til i situationer, der knytter sig til personlig hygiejne og pleje. Et vigtigt fokus for inspirationskataloget er dermed, hvordan badefaciliteterne og baderummet kan bistå beboerne med at skabe oplevelsen af hjem og hjemlighed og på samme tid være en sund og velfungerende arbejdsplads. Plejehjemmene afspejler, at jo mere du kan selv, jo mere personligt er dit badeværelse indrettet. Jo mere hjælp du har behov for på badeværelset, desto mere institutionelt udtryk. At plejehjemmet både fungerer som ramme om et hjem og en arbejdsplads, er en betingelse, som stiller krav til rummenes funktion og indretning. Det private, personlige hjem er noget, vi tager for givet, og er en ide, som er så stærkt indarbejdet i vores organisering af livet og hverdagen, at vi slet ikke tænker over den. Et hjem er en base, som vi går ud i verden fra og vender tilbage til. Hjemmet afspejler, hvem vi er, vores rødder og livshistorier, og hjemmet er vores private livsramme, som vi selv etablerer og udbygger gennem hele livet. Hjem dækker dels over en fysisk ramme omkring private eller hjemlige gøremål, dels over de sociale aktiviteter, der fylder rammen ud. altså typisk familien og det, der foregår familien imellem. Det er altså overordnet set de to faktorer, der former oplevelsen af hjem. 22 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

23 Hjemlighed Ofte bliver idéen om hjem slået i stykker eller vendt på hovedet, når man rykker i en plejebolig fra et hjem opbygget gennem et langt liv. Selvom idéen om, hvad hjem er, svækkes, behøver følelserne af hjemlighed ikke også at gøre det, når blot man er bevidst om at give plads til at kunne hjemme den og derigennem oparbejde personlige oplevelser af hjemlighed i baderummet. Indenfor plejeboligens rammer kan man således arbejde med at skabe oplevelsen af hjem ved at gøre sig bevidst om, forstå, og bane vej for at hjemme den, etablere den territoriale hjemlighed og skabe stemning af hjem. Badeværelsets flydende grænser samt organiseringen af hjælpeprocessen omkring det rene og det urene, udfordrer oplevelsen af hjem. Ligeledes gør arbejdsmiljøhensyn og institutionsdynamikker. Genkendelighed For mange ældre har hjemmet dannet rammet om faste rutiner og måder at gøre tingene på i mange år af livet. Når et ældre menneske flytter på plejehjem ændres der automatisk ved disse rutiner i kraft af badeværelsets anderledes indretning, produkternes nye placering samt de daglige ritualers indkøring i plejehjemmets skema. I overgangen fra hjem til plejehjem sker således, det man kan kalde, et brud med beboerens hjemlige rutiner og mønstre. Mange mister genkendeligheden ved badeværelset, da konteksten, badeværelset ændrer sig. Særligt ældre, hvis kognitive funktionsevne er svækket, har behov for at kunne tyde situationer og aktiviteter ud fra konteksten. Altså for nogen, det ser vi jo derhjemme, når vi kommer hjem og træner med folk der er jo nogen, de kan jo simpelthen nærmest i blinde krabbe sig hele vejen langs væggen og ud på badeværelset, sætte sig ned og gøre de ting, de skal ( ) Men det er stort problem man ser i de skift [når de flytter på plejehjem], at folk taber de gamle vaner og rutiner, og det er svært at lave nogle nye, så der skal de støttes godt for at få nogle hensigtsmæssige nye vaner. (Ergoterapeut) 23 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

24 Man kan betragte beboerens udførelse af aktiviteter relateret til badeværelset, som indgroede rutiner, hvor rum, materialitet og kroppens indarbejdede hukommelse (bevægelsesmønster) spiller sammen. Når disse forhold ændres bliver det meget svært at ud genkende rutinen, og beboerens mulighed for at udføre aktiviteter i relation til personlig hygiejne og velvære reduceres kraftigt. Store rum, der er meget upersonlige og som ikke giver så meget genkendelse gør, at det kan være sværere at få nogle ældre med, for det er i hvert fald ikke det badeværelse, de har siddet på de sidste 40 år og gjort sig klar om morgenen. (Ergoterapeut) Det er således vigtigt i løsningsudviklingen at tage højde for, at badefaciliteter og baderum indrettes med mulighed for at etablere hjemlige rituelle mønstre og rutiner. 24 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

25 Privathed At ens hjem bliver til en arbejdsplads kommer også til udtryk i praksis i kraft af fælles tøjvask og stor-indkøb. Tøj og diverse produkter transporteres dagligt ud og ind af de mange boliger, og urin-våde dyner eller sengetøj transporteres ud af lejlighederne og ned i den anden ende af huset, til vaskeriet. Der er ingen af os, der synes, det er særlig behageligt at skulle rende hele vejen ned med en dyne, der er drivende våd af urin - og det render hele vejen ned ad gangen. (Personale) Manglende opbevaring til bleer og andre engangsmaterialer, inde i lejlighederne er en årsag til denne trafik, som for såvel beboere, pårørende og personale opleves nedværdigende. De bruger jo ble de fleste, og bleer hører sig ikke til inde i stuen, tænker jeg ( ) Det kommer jo ikke andre ved, hvad mor hun bruger for en størrelse i bleer, vel. (Personale) For beboeren er det at få vasket tøj (blandet sit tøj) sammen med andre ikke rart. Fra personalets perspektiv, anvendes mange ressourcer på at transportere tøj ud og ned til vaskeriet, sortere tøjet i farver og grader, vaske, tørre, ordne tøjet ud fra numre (som ofte falder af), og derefter ned på stuerne og lægge på plads. Overordnet, griber den kollektive præmis ind i beboernes oplevelse af hjemlighed, og logistikken omkring det fælles (vasketøj og storindkøb) er ganske ressourcekrævende. Hjem vs. Arbejdsplads transformation af rum Når hjemmet danner ramme om en arbejdsplads anvendes rummene forskelligt i forskellige situationer, hvilket yderligere stiller krav til rummets funktionalitet som arbejdsplads og hjem. Soveværelser overgår fra at danne ramme om en sovende beboer, liggende i sin seng med dæmpet belysning og et natbord, til at danne ramme om en arbejdsplads med diverse hjælpemidler, kraftig belysning, samt produkter på 25 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

26 gulve, på borde, og i sengen, der fungerer som redskaber for en personale i gang med morgenplejen. Denne præmis ved plejeboligen giver anledning til at tænke badeværelset (eller soveværelset, hvis aktiviteterne også foregår dér) som et transformativt rum, der skal kunne pakkes ud som arbejdsplads og foldes ind igen, og på den måde imødekomme behov for fleksibel anvendelse og ønske om at kunne pakke det institutionelle væk, således at rummet får et mere hjemligt udtryk. Også en gentænkning af den tilhørende logistik opgaver med at fordele bleer mv. kan evt. bidrage til en større oplevelse af hjemlighed og større effektivitet. F.eks. Opfyldning af skabe fra gangen fortaget af leverandøren. Løsningerne skal kunne realiseres uden at tilfører væsentligt flere m 2 til boligen. 26 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

27 Støtte til hjemlighed Normalt organiserer og tilrettelægger vi mennesker selv vores hjem både hvad angår de fysiske rammer, indretning og inventar og de gøremål, husregler og stemninger, der tilsammen udgør en oplevelse af hjemlighed. I plejeboligen har beboerne begrænsede muligheder for at øve indflydelse på hjemmets fysiske ramme. Her er det medarbejdernes bestemmende indvirkning på regler, gøremål (taktikker) og stemninger (mennesker og genstande), som afgør, om man føler sig hjemme. Derfor skal der både i udformningen af plejeboligens fysiske ramme og i den praksis, der udfoldes på stedet tænkes over, hvordan der bidrages til beboernes oplevelse af hjemlighed. Stemning og taktikker er mobile størrelser og uafhængige af det territoriale hjem. Derfor repræsenterer de et velegnet udgangspunkt for udvikling af bevidsthed om og konkrete tiltag til, hvordan oplevelsen af hjem skabes. Genkendelighed i baderummet og ved dets faciliteter vil øge sandsynligheden for beboeren til at hjemme den og til at etablere daglige rutiner i baderummet, som lægger sig tæt op ad det mønster han eller hun har praktiseret i størstedelen af livet, og som kroppen dermed har indarbejdet i hukommelsen. Oplevelsen af hjem, at hjemme den er således et forhold, som spiller en afgørende rolle for, hvor meget af den personlige hygiejne og pleje, beboeren selv er i stand til at udføre. 27 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

28 4. Beboerprofiler og inspiration til konceptuelle hovedstrategier Formål Som grundlag for at tænke varieret over forskellige beboeres behov fremstilles i det følgende en række beboerprofiler. Beboerprofiler har til formål at fastholde forskellighederne i identificerede behov på en måde, der gør dem anvendelige i udviklingsarbejde. Beboerprofilerne er en gruppering af behovsindsigter og beskriver en persontype. De er udviklet på grundlag af det empiriske materiale for at sikre, at profilen skildrer reelle behov. Profilerne er skabt ud fra en forståelse af, hvad der helt overordnet former de individuelle forestillinger og oplevelser omkring personlig hygiejne og velvære. Her er de centrale variable defineret som: Blufærdighedsgrænse & fysisk/mental funktionsevne. Blufærdighed -/+ er en styrende dimension for beboernes individuelle måder at opleve plejesituationer på. Polerne (+ og -) beskriver to grundlæggende forskellige typer af beboer-adfærd, som i realiteten er dynamisk og overlappende hos hver enkelt, men som her tjener det formål at operationalisere beboernes mangfoldighed: 28 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

29 Blufærdig -, betegner, at personen ikke føler sine personlige grænser overskredet i plejesituationerne. Blufærdig +, betegner, at blufærdigheden opleves krænket i plejesituationer. Om man oplever sin blufærdighedsgrænse overskredet eller ej er betinget af, hvordan beboeren opfatter det sociale og fysiske rum, de er i, samt den grad af kontrol man oplever at have over situationen. Beboerprofilerne beskriver en fiktiv person med: Navn, alder, tid på plejehjem, personlighed, funktionsevne, blufærdighed, dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje samt oplevelse af badeværelset og plejen. Blufærdig - Blufærdig + Somatisk: funktionsevne+ Den tilfredse Den private Somatisk: Funktionsevne- Nyderen Den sårbare Dement: funktionsevne+ Den prøvelystne Den afvisende Dement: funktionsevne- Oversensitiv og understimuleret Den hjælpeløse 29 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

30 Blufærdig - Blufærdig + Somatisk: funktionsevne+ Den tilfredse Den private Somatisk: Funktionsevne- Nyderen 25 % Den sårbare Dement: funktionsevne+ Den prøvelystne Den afvisende Dement: funktionsevne- 75 % Oversensitiv og Den hjælpeløse understimuleret k 30 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

31 4.1 Den tilfredse Badeværelset det fungerer fint! Personlige informationer Birger er 89 år og har de sidste to år boet på Engen, sammen med sin kone, Else. De flyttede ind, da Else har begyndende Alzheimers og Birger ikke kunne tage sig af hende alene. Birger elsker at være udenfor i solen, og nyder at sidde på terrassen med sin kone. Funktionsevne/blufærdighed Birger er i god fysisk form, men støtter sig til en rollator, når han skal ud og gå længere ture. Han er frisk i hovedet og klarer sine toiletbesøg selv. Han er ikke blufærdig, men han er heller ikke afhængig af personalets hjælp. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Birger sover længe. Han går på badeværelset som det første om morgenen. Else sover ikke nær så længe som Birger, så hun har ordnet sig på badeværelset forinden. Så der er ikke rift om pladsen. På badeværelset går han på toilettet, og han vasker sig for oven foran håndvasken. Han børster derefter sit gebis, reder en våd kam igennem håret og barberer sig med sin elektriske barbermaskine. Derefter tager han tøj og lidt deo på. Han går i bad ca. en gang om ugen. Oplevelse af badeværelset samt plejen Birger synes, at badet fungerer fint. Han mener, at det er en klar forbedring i forhold til lejligheden, de kom fra. Der er jo masser af plads siger han. Han går ikke så meget op i, hvordan badeværelset ser ud, og det er Else og børnene, der har indrettet det. De har købt hylder og en reol, og indrettet badeværelset med de ting, de kunne have med fra lejligheden. 31 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

32 4.2 Den private Jeg klarer det mest selv! Personlige informationer Sidse er 79 år og flyttede ind på Bakken for to år siden med sin nu afdøde mand. De flyttede ind på grund af mandens sygdom. Sidse er en holden dame, som gerne vil mest muligt selv. Funktionsevne/blufærdighed Sidse klarer det meste selv. Hun går med rollator, men er ellers frisk både fysisk og mentalt. Hun vil gerne klare sig selv, men skal have hjælp til at sæbe håret ind samt til at holde bruseren ind over hovedet, når hun er i bad. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Dagen starter kl. 8, hvor hun går på badeværelset. Her går hun på toilettet, og vasker sig for neden. Derefter sidder hun på sin rollator foran håndvasken og vasker og ordner sig. Hun har sit eget system for hvilke håndklæder hun bruger til hvad. En gang hver anden uge får hun ordnet hår af frisøren det foregår i det lille tekøkken. Ligeledes kommer foddamen og ordner fødder. Dette foregår i stuen. Sidse kommer i bad hver tirsdag. Den dag står hun op, går på badeværelset, tager tøjet af, tænder for bruseren og går under. Hun kalder derefter efter pigerne, så de kan hjælpe hende med håret. Hun tørrer selv gulvet efter sig og er glad for, at der er gulvvarme, så det tørrer hurtigt. Oplevelse af badeværelset samt plejen Sidse synes grundlæggende, at badeværelset fungerer godt. Hun er lidt bange for at snuble i furerne i fliserne. Hun kunne godt bruge noget mere hyldeplads, og hun synes, at gulvet bliver så glat, når hun er i bad. Hun ville ønsker, at hun selv kunne vaske sit tøj, for hun bryder sig ikke om, at hendes 32 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

33 tøj vaskes med de andres. Hun har også oplevet, at hendes cardigan er blevet vasket forkert, hvilket irriterer hende. Hun synes, at pigerne er så søde, men hun vil helst gøre alt hun kan selv og hun vil heller ikke være til besvær for dem. 33 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

34 4.3 Nyderen At blive vasket på kroppen er det bedste på dagen. Personlige informationer Sigurd er 75 år og har boet på Lærken det sidste års tid, hvor han mistede sin kone. Sigurd savner sin kone og den nærhed, de havde sammen, men han forsøger at fastholde en normal hverdag, hvor han får sig en øl til frokosten, og spiller kort med vennerne i aktivitetscentret. Funktionsevne/blufærdighed Sigurd er halv-sidet lammet, og sidder i en elektrisk kørestol. Han er mentalt frisk og kører hver dag i aktivitetscentret for at mødes med andre han kan tale og være sammen med. Han har intet imod at blive hjulpet af pigerne. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Sigurd bliver vasket for neden, i sengen, hver morgen. Han har kateter, og får tømt urinpose omkring 4 gange dagligt. Sigurd får bukser på i sengen og liftes derefter fra seng til sin kørestol. Herefter køres han ud foran spejlet, hvor han bliver vasket, barberet og gjort i stand af en plejer. Sigurd har lidt besværlig hud og bliver smurt ind i creme efter han er blevet vasket. Oplevelse af badeværelset og plejen Sigurd synes, at morgenplejen er det bedste på hele dagen. Han drømmer om et karbad med olier i bare ligge der og blive omslugt af vandet uden kørestol at føle sig omslugt af varme helt vægtløs. Han synes, at badeværelset er godt, da det er stort nok til, at han selv kan komme rundt. Men generelt synes han, at plejehjemmet er tamt og kedeligt. De skulle selv prøve at bo på plejehjem de som bygger det, siger han. 34 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

35 4.4 Den sårbare Jeg vil have badet overstået hurtigst muligt. Personlige informationer Anne Marie er 92 år og har de sidste 4 år boet i Lunden. Hun svarer, når personalet spørger hende om noget, men tager ikke selv initiativ til at føre en samtale. Hun tilbringer størstedelen af sin hverdag i sengen. Funktionsevne/blufærdighed Hun sidder i kørestol og er mentalt frisk. Anne Marie er ikke typen, der siger så meget, men personalet kan mærke på hende, at hun ikke bryder sig om morgenplejen. Hun er kun ude af sengen for at komme på badeværelset og for at spise. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Anne Marie bliver vækket af en hjælper hver morgen. Her bliver hun vasket for neden i sengen, liftet over på en bækkenstol, som hun bruger som toilet dvs. at hun hænger i luften med numsen bar. Hun køres baglæns over kanten og ud på badeværelset, hvor hun bliver på bækkenstolen. Her er hun på toilettet, samt sidder og gør sig klar foran håndvasken. Når hun er klar, bliver hun kørt tilbage i soveværelset (stadig på bækkenstolen), liftet op, tørret og ned i sengen igen. Her får hun ble og tøj på og bliver derefter kørt ud til morgenmad. Hun er i bad hver fredag. Oplevelse af badeværelset og plejen For Anne Marie føles det meget krænkende at hænge i liften særligt hvis hun kan mærke, at hun ikke kan holde på sin afføring indtil hun kommer på bækkenstolen. Hun bliver flov, når hun kommer til at tabe lidt på gulvet. Hun er glad for at kunne sidde foran vasken og gøre sig selv i stand, selvom det tager lidt lang tid, men hun kunne godt ønske at komme på det rigtige toilet, så de andre ikke skulle se og rydde hendes afføring af vejen. Samtidig er det ikke særlig rart at sidde og gøre sig i stand, uden at være tørret bagi. 35 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

36 4.5 Den prøvelystne Jeg kan ikke finde rundt Personlige informationer Elvira er 88 år og dement og har boet i Lien det sidste halve år. Elvira synes, at hun har fået det så godt efter hun er kommet på plejehjem, hvor de hjælper hende med det, hun ikke længere selv kan. Funktionsevne/blufærdighed Hun lider af demens, som gør hende diffus, og hun glemmer hurtigt, hvad hun er i gang med, samt hvordan man bruger badeværelset. Hun er glad for, at personalet guider hende, og hun er også glad for, at de kan hjælpe hende med at komme på toilettet og i bad. Hun er fysisk velfungerende. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Elvira bliver vasket for neden i sengen hver morgen. Derefter går hun selv ud på toilettet, hvor personalet guider hende igennem morgenplejen. De viser hende, hvilke ting hun skal bruge og imiterer, hvordan man bruger det. Hun kan selv mærke, når hun skal på toilettet i løbet af dagen, men skal have hjælp til at finde derud. Oplevelse af badeværelset og plejen Elvira er glad for den hjælp hun får, for det gør, at hun selv kan meget mere end hun ville kunne, alene. Hun føler sig tryg nu hvor hun er kommet på plejehjem, for hun er godt bevidst om sin sygdom. Hun synes, at vandstrålerne, som kommer ud af bruseren, gør ondt på kroppen, men det er nok bare mig, der er noget galt med, siger hun. Hun kan ikke genkende sit badeværelse, for det er ikke dér, hun har gjort sig i stand de sidste 40 år. 36 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

37 4.6 Den afvisende Jeg vil ikke ud på badeværelset! Personlige informationer Edith er 83 år, og har boet på Viben de sidste 3 år. Hun flyttede ind med sin nu afdøde mand, og er de sidste tre år blevet mere og mere dement. Edith går rundt på gangene, dag ud og dag ind. Hun er en lille dame, men hun har kræfter til at flytte rundt på møblerne, store som små. Funktionsevne/blufærdighed Edith lider af svær demens. Hendes fysiske funktionsevne er god, men hun har mistet sit sprog som konsekvens af sygdommen. Edith fik tidligere hjælp til at komme i bad og til den personlige hygiejne og pleje. Hun plejede at gå meget op i sit udseende, og havde altid en fin fletning i håret. Nu er hun ikke til at få ud på badeværelset det virker som om, at hun er bange for det. Men det er svært at vide hvad hun tænker og føler. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Edith kommer meget sjældent i bad, da hun nægter at komme ind under bruseren. Hun kan ikke selv fortælle hvorfor, men personalet mener, at det er kan være fordi at bruserens stråler gør ondt, og at hun måske ikke længere kan huske, hvad en bruser er, og derfor bliver bange. Personalet bliver sommetider nødt til at anvende magt for at få hende skiftet og vasket. Hvis ikke de gjorde det, ville man kunne tale om decideret omsorgssvigt fra deres side, da Edith ikke selv kender konsekvenserne af ikke at blive skiftet og vasket. Plejerne mener, at hun måske ville kunne genkende et karbad, da mange af de ældre gik i karbad da de var yngre, og derfor ikke ville have samme frygt for det. Edith får ikke redt hår eller børstet tænder, da det ville indebære magtmisbrug. 37 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

38 Oplevelse af plejen Både plejerne og Edith oplever det ubehageligt, når disse situationer optræder. Derfor er det heller ikke hver dag, men noget som hører sjældenhederne til. Det betyder dog, at Edith går rundt og lugter, hendes hår er fedtet og hun er beskidt af gamle madrester. 38 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

39 4.7 Oversensitiv og understimuleret Jeg ønsker mere kontakt. Personlige informationer Hans er 80 år og har boet på Stæren det sidste år. Han er en glad mand, men kan blive frustreret og reagere aggressivt, hvis der foregår for mange ting omkring ham, han ikke forstår. Funktionsevne/blufærdighed Hans er svært dement og kan ikke have for mange ting stående på badeværelset, da de forvirrer ham, og han så begynder at kaste med dem. Han nyder, når pigerne hjælper ham og vil gerne snakke og mærke. Han kommer nogen gange ud fra sin lejlighed med sin rollator, men plejerne skærmer ham og følger ham tilbage, da han ellers kan blive aggressiv og kaste med tingene derude også. De mener, at baggrunden for hans reaktioner er, at han som konsekvens af sin demenssygdom, er oversensitiv. Hans fantasi løber meget hurtigt af med ham, som de siger, og han kan derfor blive meget påvirket af små ting. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Hver morgen bliver Hans vasket for neden i sengen. Derefter bliver han hjulpet ud af sengen, hvor han ved hjælp af en sele, bliver støttet til at gå ud på badeværelset og ned og sidde på bækkenstolen. Her sidder han foran vasken. Personalet vasker ham for oven, børster hans tænder, tørrer ham og hjælper ham en ble på, mens han selv står op. Han kommer i bad en gang om ugen. Oplevelse af badeværelset og plejen Hans kommer i bad alt for tit efter hans egen mening, men han gør det gerne, når pigerne vil hjælpe ham. Han kan ikke selv finde badeværelset, eller finde ud af at anvende det, uden hjælp. Personalet har fjernet mange af de personlige ting på badeværelset, for at undgå, han kaster med dem. 39 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

40 4.8 Den hjælpeløse I skal dække mig ordentligt til! Personlige informationer Ella er 90 år og har boet i Dalen de sidste to år. Hun er gammel sygeplejerske og har en helt klar forestilling om hvordan plejen skal forløbe. Funktionsevne/blufærdighed Ella er dement og har på grund af sit blodtryk, ligget i sengen i over et år. Hun kan således ikke komme i bad, men bliver sengevasket en gang om ugen. Hun kan på trods af sin dement, godt gøre tegn til personalet, hvis de overskrider hendes grænser. Således ved de nu, at de skal dække hende til når de vasker hende. Dagligdagen i relation til personlig hygiejne og pleje Ella bliver vasket for neden i sengen hver morgen. En gang om ugen bliver hun sengebadet oppe fra og ned. Personalet dækker hende til med en håndklæde for at hun ikke skal lægge bar. Hun kan ikke få vasket fødderne da de ikke kan få dem ned i en balje uden at der står vand over det hele. Hårvask foregår ved at hun får lagt hovedet ind over kanten på en balje, og så får vand i håret. Ella kan godt finde på at smøre afføring rundt på hele kroppen og i sengen, og på disse dage tager det lang tid at vaske hende. Oplevelse af badeværelset og plejen Ella oplever ofte sin blufærdighed krænket. Når hun flytter personalets hænder, så ved de, at de har overskredet hendes grænse. Problemet for personalet er, at det ofte tager lang tid at vaske Ella, og det er for Ella meget ubehageligt, at det står på så længe hun har en klar oplevelse af sine intime grænser. Her ville det være rart, hvis hun kunne ligge i blød på en eller anden måde, som de siger. Ella nyder, når hun får vand i håret i baljen. 40 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

41 4.9 Konceptuelle hovedstrategier kobling af designhåndtag og beboerprofiler De otte profiler er som nævnt konstrueret med udgangspunkt i fysisk/mental funktionsevne samt ud fra oplevelsen af mere eller mindre krænket blufærdigheds-grænse. Blufærdighed er et parameter, man kan skrue på ved at designe for hhv. for ny social/fysisk kontekst og større egenkontrol. Med de to designhåndtag kan man regulere oplevelsen af velvære. Men strategierne skal naturligvis anvendes, så de afspejler beboernes forskellighed. For nogen vil nye sociale/fysiske rammer give mulighed for at opnå større velvære uden, at det sker på bekostning af deres blufærdighed. Mens det for andre vil være en større grad af egenkontrol og selvhjulpenhed der kan forbedre deres oplevelse af velvære. Man kan altså tale om, at to forskellige hovedstrategier kan tages i anvendelse for at øge beboeres oplevelse af velvære i forbindelse med personlig hygiejne: 1. Design for hjemlighed & selvhjulpenhed 2. Design af nye fysiske og sociale rammer (fx á la wellness/badeanstalt) for personlig hygiejne og pleje. Strategien kunne f.eks. se ud som nedenstående, hvor samspil mellem beboerprofiler og designhåndtag er illustreret. 41 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

42 Forhold af betydning for personlig hygiejne og pleje Blufærdig - Blufærdig + Somatisk: funktionsevne+ Den tilfredse Den private Somatisk: Funktionsevne- Nyderen Den sårbare Dement: funktionsevne+ Den prøvelystne Den afvisende Dement: funktionsevne- Oversensitiv & understimuleret Den hjælpeløse To konceptuelle hovedstrategier: 1) Hjemlighed/Selvhjulpenhed 2) Nye fysiske og sociale rammer 42 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

43 5. Hjælpeprocessen inspiration til produkt- og servicesystemer Selvhjulpenhed hjælpemidlers samspil med kroppen For fagprofessionelle i ældreplejen, er hjælpemidler en selvfølgelighed. Hjælpemidlerne støtter personalet i deres udførelse af praksis, og støtter beboeren dér, hvor kroppen ikke længere selv slår til. Hjælpemidler opleves i plejepraksis som gode, men kan i nogle tilfælde være en barriere for den ældres oplevelse af, hvad man stadigvæk kan selv. Hjælpemidler, som understøtter plejepraksis Særligt bækkenstolen repræsenterer dette modsætnings-forhold. Bækkenstolen anvendes ofte i kraft af sin multifunktionalitet. Den sparer løft for personalet den kan bruges både som toilet, badestol, stol og transportmiddel. Personalet ved, hvor de har beboeren og kan nemt flytte fra seng (her bruges den som kørestol), til håndvask (som stol og toilet), til bad (som badestol), og til bøjler (som hjælp til at få beboeren flyttet tilbage i kørestolen). 43 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

44 Hjælpemidler til hver beboer skal søges på hjælpemiddel-centralen, hvilket kan være en tidskrævende proces. Når en beboer både kan have brug for en bækkenstol og en toiletforhøjer, vil det typisk være bækkenstolen, som prioriteres. Dette forhold kan betragtes som en strukturel barriere, der har den utilsigtede konsekvens i praksis, at beboeren sjældnere kommer på det rigtige toilet. Nogen gange er det den bedste løsning, at der står en bækkenstol inde ved sengen, andre gange kan man sige, at det er lige så relevant, at de bliver liftet fra deres kørestol og over på det rigtige toilet, og fik lov at få en oplevelse af, at det kunne man stadigvæk. (Ergoterapeut) 44 Ren velværelse, attraktive og smarte badeværelser til plejeboliger

Fotoillustration seng-bad-lift

Fotoillustration seng-bad-lift Fotoillustration seng-bad-lift Seng-bad-lift -foto-illustration af badeproces for beboer på plejecenter Udarbejdet af Idé til Værdi i samarbejde med medarbejdere og borger på plejecenter, sommer 2012 1.

Læs mere

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Kilde: http://www.alz.org Oversat er Rikke Jensen www.rikkejensen.com Guide til bad med mennesker med demens At hjælpe mennesker med demens til at

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi

Læs mere

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre.

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Kliniske retningslinjer for hudpleje.

Kliniske retningslinjer for hudpleje. Side 1 af 5 Kliniske retningslinjer for hudpleje. Definition: Mål: Hudpleje er forebyggende og skal styrke huden og bevare elasticiteten. Huden holdes hel, blød, ikke skællende, ikke kløende og ikke føles

Læs mere

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Det kan være, at der kommer nogle rigtig smarte hjælpemidler, når vi bliver rigtig gamle! - Ældre

Læs mere

Velkommen på Plejecentret Egely Ældrebolig

Velkommen på Plejecentret Egely Ældrebolig Velkommen på Plejecentret Egely Ældrebolig 1 At bo på Egely: At få en ældrevenlig bolig på Egely svarer til, at du flytter i en lejlighed, hvor du bor tæt med dine naboer. Hvor tæt en kontakt du ønsker,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Rengøring, tøjvask og indkøb

Rengøring, tøjvask og indkøb Indholdsfortegnelse Visitationskriterier... 3 Vurderingsområder... 3 Funktionsniveauer Serviceniveau... 4 Kvalitetsstandarder Plejeboliger... 5 Personlig pleje... 5 Ernæring... 6 Praktisk hjælp - Rengøring...

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Introduktion til målgruppen. v. Lise Jensen; Socialstyrelsen

Introduktion til målgruppen. v. Lise Jensen; Socialstyrelsen Introduktion til målgruppen v. Lise Jensen; Socialstyrelsen Overordnet udfordring for badesituationen for borgere med senhjerneskader og fysiske og kognitive funktionsnedsættelser: Hvordan kan borgerne

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Januar 2015. Midlertidigt ophold

Januar 2015. Midlertidigt ophold Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Hverdagsfortællinger om det gode ældreliv. Kolding Kommune

Hverdagsfortællinger om det gode ældreliv. Kolding Kommune Hverdagsfortællinger om det gode ældreliv Med Ebbe på tur i centret Tema: Lokalsamfundet og Vonsildhave Ebbe har et job. Han kører med kioskvognen rundt til alle boligerne på Vonsildhave to gange om dagen.

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave 1. Fakta om boenheden Boenhed Plejecenter Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 28.oktober 2014

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Ydelseskatalog for hjemmeplejen. Lov om Social Service 83

Ydelseskatalog for hjemmeplejen. Lov om Social Service 83 skatalog for hjemmeplejen Lov om Social Service 83 Indledning og formål skatalog er et arbejdsredskab for visitatorer i Jammerbugt Kommune. Kataloget synliggør det gældende serviceniveau. Det vil sige,

Læs mere

Opgave 1. I hjemmeplejen, vejledning til skuespillere

Opgave 1. I hjemmeplejen, vejledning til skuespillere Opgave 1. I hjemmeplejen, vejledning til skuespillere To af de faste personaler på Vesterled plejecenter har her til morgen meldt sig syge. Derfor må de to social- og sundhedsassistentelever, som plejer

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Praksisbeskrivelse fra Island

Praksisbeskrivelse fra Island 1 Navn og hold: Anne Kronborg og Mette Asmussen 0908ssa-1 Praksisbeskrivelse fra Island By, land samt periode: Reykjavik (øst), Island marts 2011 Beskrivelse af praktikstedet: Eir er en privatejet organisation.

Læs mere

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd.

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Forord... 11. Indledning... 13 Bogens begrænsninger... 14

Forord... 11. Indledning... 13 Bogens begrænsninger... 14 Indholsfortegnelse Forord.......................................................... 11 Indledning...................................................... 13 Bogens begrænsninger..............................................

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehusets juridiske ramme udgør for botilbuddets vedkommende Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet

Læs mere

Retningslinier for anvendelse

Retningslinier for anvendelse Retningslinier for anvendelse Hvad er EASYcare? EASYcare er en metode til gennemførelse af en hurtig vurdering af et ældre menneskes fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Formålet med metoden er

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Undervisning i. nedre hygiejne.

Undervisning i. nedre hygiejne. Undervisning i nedre hygiejne. gode bakterier dårlige bakterier Nedre hygiejne - hvorfor er det så vigtigt. - Øger livskvaliteten o Det er velbefindende at være godt soigneret og ikke ildelugtende i skridtet

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Plejecentre i Esbjerg Kommune Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Ingen Lette begrænsninger begrænsning

Ingen Lette begrænsninger begrænsning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Vedligeholde/kompensere 2.1.1 Rengøring Indsats med henblik på at sikre/udføre rengøringsopgaver i borgerens hjem. Lovgrundlag Lov om Social

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø

Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø 2013 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 192. Lov om Almene Boliger 5,stk. 2. Hvilke behov dækker ydelsen Plejebolig i tæt plejemiljø kan bevilges

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Lovgrundlag/ Formål I boligfællesskabet Oldekolle tilbydes beboerne støtte efter 83 i Lov om social service: 83 - Personlig hjælp, omsorg

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Kvalitetsstandard: Plejeboliger

Kvalitetsstandard: Plejeboliger 2013 Kvalitetsstandard: Plejeboliger Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 192. Lov om Almene Boliger 5, stk. 2. Hvilke behov dækker ydelsen Plejebolig kan bevilges af kommunens visitator til borgere

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Spørgeskema vedrørende undervisningsmiljøet på Krumsø Fri- og Kostskole 2010

Spørgeskema vedrørende undervisningsmiljøet på Krumsø Fri- og Kostskole 2010 Spørgeskema vedrørende undervisningsmiljøet på Krumsø Fri- og Kostskole 2010 1. Krumsø Fri- og Kostskole 2. Klasse/hold 3. dreng: 76% pige: 18% 4. Hvor godt synes du selv du klarer dig i klassen En af

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter. Nældebjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter. Nældebjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode... 4 2.1

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Distribution: Ny 9-10 klasse

Distribution: Ny 9-10 klasse Distribution: Ny 9-10 klasse Wednesday, January 26, 2011 Page 1 of 61 Operre af Michaelskolen Oprettet d. 1/26/2011 Workcyclus Page 2 of 61 GENEREL TILFREDSHED 1.1 Ja, helt sikkert Ja, til en vis grad

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn INDHOLDSFORTEGNELSE Gennemførelse af uanmeldte tilsyn på... 2 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning...

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere