ScandMedTech Bella Center, København, maj Øgede forventninger Begrænsede ressourcer Nye muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ScandMedTech Bella Center, København, 26. 27. maj 2010 www.scandmedtech.com. Øgede forventninger Begrænsede ressourcer Nye muligheder"

Transkript

1 w w w.medicinsktek nologi.dk N r. 2 maj årgang ISSN Nr M A G A S I N F O R : D A N S K M E D I C O T E K N I S K S E L S K A B DMTS D A N S K S E L S K A B F O R M E D I C I N S K I N F O R M AT I K D S M I D A N S K S E L S K A B F O R K L I N I S K T E L E M E D I C I N D S K T l æ s i n d e i b l a d e t Øgede forventninger Begrænsede ressourcer Nye muligheder Fornyelsens stade Af Henrik Kruckow Fremtidens sundhedsvæsen hvordan løser vi udfordringerne? Oplev to inspirerende dage med 80 indlægsholdere på 21 forskellige sessioner. Du kan selv sammensætte dit program blandt de forskellige faglige sessioner. På den tilknyttede udstilling inviterer et bredt udsnit af førende virksomheder til demonstration og dialog om teknologiske løsninger til det, du hører om på konferencen: Ambitionen er at vise, hvordan teknologi og medicinsk udstyr i bred forstand kan bidrage til øget kvalitet, effektivitet og produktivitet i sundhedsvæsenet. Sportsånd Af Klinisk ingeniør, cand.scient.med. Benedikte Kruuse Lindvig Læs mere og tilmeld dig allerede i dag på TALERE FÆLLESSEMINARER Teknologier anvendt i medicinsk uddannelse af Doris Østergaard, Andreas Lundin og Anne Lippert Lars Rasmussen Niels Mortensen Logistikvalg er også et kulturopgør af Kommunikationschef Lotte Søgaard Knut Conradsen Jens K. Gøtrik Udstillere på ScandMedTech M Agfa Healthcare Ascom Danmark ATEA BioMedCommunity Biotronik B-K Medical A. P. Botved care-call Carestream Health Denmark Chempaq Codan Deha Coloplast Danmark Comecer Cook Medical Covidien Danmark Cure4you Danaflex Dansk Medicoteknisk Selskab Delta Duelco Edwards Lifesciences Ekkomarine Medico Eltech Automation EM Data Fysiotech GDC GE Medical Systems (Denmark) GM Medical GreenDane Greenmatic Idéklinikken Imatis Innovation Team Denmark Invacare J.B. Care Johnson & Johnson LJ Medical Nordic Manfac Maribo Medico Maquet Danmark Max Manus Medicoindustrien Medicologic Medicoline Medicpen Medtronic Mermaid Care MEQ Nordic Noratel Denmark Nordic Medical Supply Opitek Instrument-Specialisten Oriola Medical Orion Diagnostica Danmark Pallas Informatik Philips Medico Radiometer Danmark Santax Medico Scanmodul Byrum ScanRead Sectra Sensor ECS Danmark Siemens Healthcare SKI S-L-E Nordic Karl Storz Endoskopi Danmark Swisslog Healthcare Solutions Tagarno L. Thalund Instrument Varm Danmark Viewcare ScandMedTech Bella Center, København, maj SCANDINAVIAN MEDICAL TECHNOLOGY CONFERENCE Styregruppe: Danske Regioner, DTU, AUH, Københavns Universitet, Coloplast, Siemens, Mediplast mcnielsen. Arrangeres af Sydexpo i samarbejde med Medicoindustrien. Test af biologiske hjerteklapper Af Peter Johansen og Jonas Funder Fremtidens sundhedsvæsen Øgede forventninger, begrænsede ressourcer, nye muligheder af Jens Kr. Gøtrik Værtskabet for MEDINFO 2013 af Hrönn Kold Sigurdardottir

2 Ligegyldigt hvor du er er du det rette sted Med Carestreams nye RIS+PACS er det let at dele informationer og hjælpe på tværs af faggrænser uden at skulle tage hensyn til den fysiske placering. Så uanset om hjælpen skal komme fra naboen eller fra den anden ende af landet, så kan alle radiologer, radiografer, sekretærer, teknikere og læger være en del af processen og bidrage til effektivt at levere patientpleje af højeste kvalitet. Lige fra henvisningen kommer ind i systemet til resultatet er klart, sørger ONE desktop for at optimere produktiviteten og forbedre workflowet på radiologi-området. ALT FRA ET STED LIGEGYLDIGT HVOR DET ER. Kontakt Hvis du gerne vil vide mere om Carestream Health's produkter, er du velkommen til at kontakte Christian Vigh på Carestream Health er også til stede på Scandinavian Medical Technology Conference 2010 i Bella Center fra den 26. til 27. maj. Besøg os på eller kom forbi Tonsbakken 16-18, 2740 Skovlunde.

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. Redaktør Ole Dan Jensen Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik Ansvarshavende fagredaktør DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Aalborg Universitet, Institut for Sundhedsteknologi Ansvarshavende fagredaktør DSKT Klaus Phanareth, o.læge, Ph.d, Frederiksberg Hospital Salg: Niels Rudolfsen Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 580,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S INDHOLD 2/10 Fornyelsens stade Af Henrik Kruckow Medl. af bestyrelsen for Dansk Medicoteknisk Selskab 4 Sportsånd Af Klinisk ingeniør, cand.scient.med. Benedikte Kruuse Lindvig 6 Teknologier anvendt i medicinsk uddannelse af Doris Østergaard, Andreas Lundin og Anne Lippert 8 Videnklynger: Praktiske resultater af tværfagligtsamarbejde af Professor Morten Pilegaard, 10 Logistikvalg er også et kulturopgør af Kommunikationschef Lotte Søgaard 12 Test af biologiske hjerteklapper Af Peter Johansen og Jonas Funder 16 BioMed Community Nordjyllands centrum for medico af projektleder Finn Allan Larsen 20 D M T S Generalforsamlingsreferat Danish annual congress in biomedical engineering 24 Fremtidens sundhedsvæsen Øgede forventninger, begrænsede ressourcer, nye muligheder af Jens Kr. Gøtrik 26 D s m i Generalforsamling 28 D s m i Værtskabet for MEDINFO 2013 af Hrönn Kold Sigurdardottir 30 AMIA konference i San Francisco Af Kitta Lawton, Sanne Jensen, Peter Skjøt, Marianne Sørensen, Christian Nøhr 31 Myter om sundheds-it og elektronisk patientjournal 35 Den dårlige søvn et overset problem med store konsekvenser Af Ib Christensen 39 Dräger Et århundrede med pleje-kompetence Af Anders Trolle 41 Medusa et sjældent godt system til total teknisk registrering Af Journalist Ib Erik Christensen 42 Kræftpakker stiller store krav til informationsflowet på de danske hospitaler af Kia Pedersen 44 Ny 3D-ultralydbrystscanner fra Siemens øger diagnostisk sikkerhed og sparer samtidig på personaleressourcerne 45 Nye medicokonsulenter fejret på Medicoindustriens generalforsamling MTI 2 3

4 l e d e r Af Henrik Kruckow Medl. af bestyrelsen for Dansk Medicoteknisk Selskab Fornyelsens stade Dansk produktudviklings stade afspejler i mangt og meget det samfund vi lever I: En stor andel af befolkningen er blevet ældre, ambitionerne falmer, og man går på pension. GEM 1 taler sit tydelige sprog: Danmark befinder sig i bunden i forhold til lande vi gerne vil sammenligne os med. Kan Danmark mon bevare sin økonomiske integritet ved at frembringe inkrementelt 2 udviklede produkter? Billedligt talt skal vi danskere til at vælge mellem to scenarier: Danmark, en motorvej mellem Sverige og Tyskland, eller Danmark, et videnscenter i Europa. Det bliver sværere og sværere at forestille sig en blød mellemløsning! Der skal skabes ambitioner om andre og større opfindelser end en ekstra hank på en kop, så også motorisk hæmmede kan styre koppen. Grundforskning og radikal produktudvikling tager tid og koster. Men lønner sig på den lange bane. Der er enestående indtjeningsmuligheder for Danmark i medicoteknisk branche, grundet den ændrede alderssammensætning og den usunde levevis verdens befolkninger udsætter sig selv for. Staten bør kende sin besøgstid ved i højere grad at prioritere medicoteknisk forskning og udvikling. Midlerne ville komme mangfoldigt tilbage. Staten kunne yderligere bidrage ved at indføre regler, der sikrer initiativrige danskere en gevinst de kan mærke. Danmarks opfindertalenter skal opmuntres til at gøre en ekstra indsats, og uanset hvad man måtte mene, har det økonomiske incitament altid haft en stor betydning for den ydede indsats. Virksomhederne, på den anden side, kunne yde deres bidrag ved i højere grad at praktisere systemisk 3 produktudvikling. DMTS vil løbende følge den medicotekniske innovation i Danmark og bringe bulletiner i MTI om udviklingen. Samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder er yderligere et ømt punkt. Patentaktiviteten og antallet af indgåede licenser som følge af samarbejder mellem offentlige institutioner og private virksomheder var i 2006 ifølge Patent og Varemærkestyrelsen 4 lavt i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Efter finanskrisen er der ingen grund til at tro at der er blevet rettet op på dette forhold. Det var måske umagen værd at undersøge, hvor flaskehalsene for samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder befinder sig. Kunne det mon være Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, opr. vedtaget i 1999, der tager lysten fra parterne? Eller er kulturerne i institutionerne og virksomhederne for forskellige? 1. Global Entrepreneurship Monitor, 2. Modsat radikal, der betyder fundamental fornyelse 3. En indlejret proces der genererer, udvikler og omsætter nye ideer til produkter 4. comments.asp?journalid=197

5 BioMed Community a life science cluster located in north Denmark with a strong profile within biomedical engineering, medical devices, and a dedicated focus on business and application development. Innovative Business Environment BioMed Community is a life science cluster consisting of 50 companies with more than 2,000 employees, Aalborg University and Aalborg Hospital. World Class Competence BioMed Community is ready to help you access the following world class competences: Motor control and neurorehabilitation technology Pain research and technology Medical Informatics Medical Decision Support Telemedicine Biomedicine Bio- and nanotechnology Qualified Workforce Each year 250 candidates graduate from Aalborg University within the areas: Healthcare, health informatics, medicine with industrial specialization, biomedical engineering and informatics, physics, nanotechnology, and clinical science and technology. Up-coming events May 6: Workshop on regulatory affairs for medical devices software standards May 11: Community Forum (network meeting). Details on Autumn 2010: Project Exchange Market for MedTech companies, universities, hospitals and investors. BioMed Community The City of Aalborg Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg Tel Besøg os på ScandMedTech i Bella Center 26. og 27. maj 2010 på stand nr. F-801 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund Investing in your future

6 M E D I C O i n n ovat i o n Sportsånd Af Klinisk ingeniør, cand. scient.med. Benedikte Kruuse Lindvig Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Der er klare tegn på at fremtidig fremgang i samfundsøkønomi og -viden kommer til at afhænge af alles evne til at tænke nyt og innovativt. Medicotekniske m/k er har en særlig styrke i forhold til at løse udfordringen og indgå i alle former for innovation, og vi kan hjælpe hinanden til virkelig at gøre en forskel. Der bydes velkommen til blandt andet bredde innovation, eventbaseret innovation og forbedret offentlig-privat innovation til gavn for fælles vækstmuligheder. Og så skal vi huske også at tænke tværfagligt i forhold til andre end sundhedsfagene. Innovation er ikke længere er forbeholdt specialteams af personer, som med høj faglig specialisering arbejder dedikeret med forskning og udvikling. I disse år er der fokus på at innovation skal gøres tilgængelig for alle. Alle kan deltage, alle kan bidrage, alle kan få noget ud af det. Det er lidt ligesom eliteidræt kontra breddeidræt eliteidræt kræver en ekstraordinær indsats af udøverne i form af disciplineret træningsindsats og levevis, og den stiller i sammenligning med breddeidræt krav om mere træningstid, mere specifikt uddannede trænere og mere specialiserede faciliteter. Breddeidrætten, derimod, tilstræber at motion og idræt bliver lystbetonet frem for nyttebetonet, og stiller ikke så strenge krav. Og måske kan man overføre endnu flere begreber fra sportsverdenen til det at arbejde innovativt. I alt fald er det interessant at notere sig tilsynekomsten af et nyt koncept som Eventbaseret Innovation. I sin reneste form er Eventbaseret Innovation kombinationen af følgende tre elementer: At bruge deadline frem mod afvikling af en større (sports)begivenhed som driver i forbindelse med innovationsprocesser, som involverer virksomheder, videninstitutioner, uddannelser og/eller samfundet i øvrigt => At bruge denne sportsbegivenhed som en levende platform for lancering eller test af de nye teknologier, produkter og/eller services, som er resultatet af innovationsprocessen => At bruge opmærksomheden på sportsbegivenheden til også at skabe opmærksomhed på de nye teknologier, produkter og/eller services, som testes eller lanceres i forbindelse med begivenheden. Tanken om at koble deadlines med lystbetonede events giver god mening, synes jeg. Det handler om motivation, at skulle præstere og levere til tiden. Og så handler det om en sindstilstand af positivitet, som skaber det optimale rum for kreativitet og innovative ideer. De ideer som virksomhederne skal leve af. Forstærket kreativitet Det er klart at der er tilfælde, hvor mangel på projektledelse, mangel på uddannelse indenfor intra/entrepreneurship, mangel på kapital samt mæthedsapati ( det går jo meget godt ) er flaskehalse for den videre udvikling. Men måske mangler vi simpelthen den gode ide. Adgangsbilletten til en forstærket kreativitet er at vi identificerer vores egeninteresser og forstår at de i tilstrækkelig mange henseender er sammenfaldende med andre parters, hvilket giver motivation for samarbejder. Samarbejdet mellem virksomhederne og universiteterne samt offentlige leverandører af teknologisk service kan udbygges, så det er til fælles gavn og med til at udbrede medicoteknikken. Gennem en løsningsfokuseret tilgang kan vi nå endnu længere med vores samarbejde. Fokusere på styrkesider og supplere hinanden. En af intentionerne i regeringens kvalitetsreform er at øge samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor. Offentlig-privat innovation er et tæt og

7 gensidigt udviklingssamarbejde mellem offentlige og private aktører med det formål at skabe nye samfundsmæssige løsninger, der samtidig har potentiale for kommercialisering. Det særegne for samarbejdet er, at parterne ikke har et aftager-leverandør-forhold, og at samarbejdet etableres uden at parterne kender den eksakte løsning, der skal udvikles. De kender det problem, der skal løses og den forskel, de ønsker at gøre. Men der ligger også mange konkrete opgaver, der bedst løses i samarbejde mellem det offentlige og det private. Medicotekniske m/k er har en særlig styrke i forhold til at indgå i alle former for innovation, men måske særligt offentlig-privat innovationssamarbejder, da det sundhedsfaglige område i Danmark er meget en kombination af offentlige og private aktører. For vi, som sidder i en vidensvirksomhed, er man afhængig af at sådanne samarbejder er kommercielle, for der er jo ikke et egentligt slutprodukt (med mindre der udvikles en viden, vi kan rådgive om). Dette er en anden type samarbejder end produktionsvirksomheder søger med offentlige institutioner. Oversete samarbejdspartnere Det medicotekniske fagområde er kendetegnet ved sit udspring i det tværfaglige. Som samarbejdspartnere i innovationsprojekter og andre tværfaglige samarbejder - skal vi gøre os attraktive ved at synliggøre vores fagidentitet: At bygge bro mellem teknik og medicin gennem anvendelse af tekniske principper og teknikker til det medicinske område. Men på trods af vores opmærksomhed på at kommunikere med sundhedsfagene kan vi blive meget bedre til også at tænke tværfagligt i forhold til andre beslægtede discipliner. I Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma tilstræber vi at arbejde på tværs af ingeniørfagene. Og vores ambition er at et projekt altid skal tilføres nytænkning, hvilket som oftest betyder at anvende velafprøvede løsninger i nye sammenhænge. Af og til indgår vi også i projekter omkring innovative teknologier. Som eksempel kan nævnes et projekt på Århus Universitetet, Hygiejnisk Institut, hvor indeklimaforskerne havde fået bevilling til et klimakammer. I klimakammeret skulle man kunne skabe næsten hvilken klimatilstand man ønskede. Der skulle tilføres trækfri ventilation med luftskifte på mellem 0 og 40 gange pr. time. Luftens temperatur og relative fugtighed skulle kunne justeres vilkårligt. Alle kammerets 6 overflader skulle have en individuel temperaturregulering. Dertil kom at klimakammeret skulle leve op til nogle strenge hygiejne krav. Alt i alt en kompleks opgave, som blev sendt ud i et funktionsudbud. Desværre blev prisen alt for høj i forhold til den givne bevilling. Vi tilbød så at designe klimakammeret ved at medicoingeniøren sammen med forskerne beskrev løsningen og fik den bearbejdet og konkretiseret sammen med kolleger fra relevante ingeniørfag. Klimakammeret blev nu udbudt igen. Og efter udbuddet på det grundlag blev prisen det halve, hvilket passede til bevillingen. Medicoteknik i spil Personlige værdier er tidens trend: Folk gerne vil have et arbejde, som får dem til at føle at de gør en forskel. Trend en er også at vi skal være rigtig gode til kreativitet og innovation her i Danmark. Og begge dele ligger til en lige højre for medicotekniske m/k er, der har som mål med sit arbejde at kombinere design og teknisk problemløsning med medicinske og biologiske videnskaber til at forbedre sundhedsvæsenets diagnostik og behandling. Medicotekniske m/k er kan undre sig, blive nysgerrig på andre fagområder og samarbejde med dem om at søge, finde viden og kombinere den på nye måder og derved skabe nyt. Eller kan fungere som en metodisk vejleder i stedet for at give et svar, mens han/hun i andre situationer kan formidle den teoretiske baggrund. Man kan sige at det medicotekniske fag pr. definition er et opgør med traditionelle måder at gøre og tænke tingene på. Og set i perspektiv er medicoteknik først for nylig blevet en selvstændig disciplin. Så vi kan fortsat blive meget bedre. Og omverdenen kan blive langt bedre til at spotte de kvalitative og kreative muligheder, vi kan byde på. Der er fortsat et stort behov for nytænkning af teknologier til at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne gennem tidligere diagnose og mindre invasiv behandling af patienterne. Ikke blot en udbygning af eksisterende løsninger, men også frembringelse af medicotekniske produkter med nye egenskaber. Den næste innovationsbølge vil for eksempel være drevet af behovet for øget produktivitet med fokus på påvirkning af miljøet. Her kunne man godt ønske sig et bredere udvalg af medicotekniske bæredygtige løsninger. Uanset virksomhedstype giver det både menneskelig og forretningsmæssig bonus at sætte nytænkning og -skabelse i centrum. Så bolden er givet op og vi må i træningstøjet: Ligesom breddeidræt skal styrkes, så flere danskere får en bedre form skal positiv nytænkning og bredde innovation styrkes til gavn for fælles vækstmuligheder. Vi ses på banen Nyhed! Agilia sprøjteog volumenpumper Volumat Agilia Beskyttelse mod frit flow Dansk display tekst ml/time Injectomat TIVA Agilia Lægemiddelprotokoller Dansk display tekst ml/time Open TCI KIVEX A/S tlf MTI 2 7 KIV-21887_Ann_Introtilbud_okt09_MTI_57x128_5mm.indd 1 30/09/

8 M E D I C O u d da n n e l s e af Doris Østergaard, Andreas Lundin, og Anne Lippert, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospital, Region Hovedstaden Teknologier anvendt i medicinsk uddannelse Formålet med artiklen er at beskrive forskellige simulationsteknologiske muligheder, deres fordele og ulemper samt at perspektivere begrebet. Referencer (1) To Err Is Human: Building a Safer Health System, Linda T. Kohn, Janet M. Corrigan, and Molla S. Donaldson, Editors, Committee on Quality of Healthcare in America, INSTITUTE OF MEDICINE, National academy press, Washington D.C. (2) Larsen CR, Soerensen JL, Grantcharov TP, Dalsgaard T, Schouenborg L, Ottose C, et al. (2009) Effect of virtual reality training on laparoscopic surgery: randomised controlled trial. BMJ;338:b1802 Patientsikkerhed og betydning af den menneskelige faktor De sidste 10 år har patientsikkerhed fået stigende opmærksomhed, primært på baggrund af IOM rapporten, To Err is Human, som beskrev at mange patienter blev skadede pga. af hændelser eller fejl (1). Analyse af hændelser og kerneårsager har demonstreret behov for ændringer i hospitalers organisation og i medicinsk uddannelse samt peget på tekniske udfordringer. Studier har vist at 70 % af kritiske hændelser skyldes menneskelige faktorer, og at kommunikation er den væsentligste faktor i 70 % af kerneårsagsanalyserne (1). Dette er kendt fra andre domæner, som igennem mange år har uddannet personalet i ikke tekniske færdigheder, såsom kommunikation, ledelse, samarbejde, beslutningstagning og situationsbevidsthed. Det er derfor nødvendigt at se mere overordnet på træning og vurdering af kompetence og fokusere på både medicinsk viden, beslutningstagning og teamsamarbejde. Det stiller anderledes krav til undervisere og teknologien i undervisningen i træningen af teams med forskellig professionel baggrund og kompetenceniveau. Teknologien i forskellige former for simulation Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at træne viden og færdigheder inden en given procedure udføres på en patient. Simulatorer kan anvendes til at træne teoretisk viden i praksis, praktiske færdigheder og / eller illustrere mere komplicerede sammenhænge, som f.eks. mellem cirkulation og respiration over tid. Basale færdigheder som at lægge drop eller håndtere luftveje kan læres på enkle færdighedstrænere, hvorimod komplekse procedurer, som f.eks. operationer kræver mere avance- ret udstyr. Virtual reality er en forholdsvis ny modalitet, hvor dele af patienten eller hele patienten præsenteres for brugeren 2 eller 3 dimensionelt visuelt eller lydmæssigt. Dette kan kombineres med haptisk feedback fra de simulerede operationsinstrumenter. Skærmbaserede simulatorer anvendes i stigende grad og har den fordel at træningen kan foregå, når det er relevant for deltageren og i så lang tid den enkelte har brug for. I visse tilfælde kan teknologien kombineres med enkle færdighedstrænere, som f.eks. en dukke til basal genoplivning, hvorved deltageren kan træne kombination af færdigheder og viden. Teknologien udvikles hurtigt, så programmer i højere grad er interaktive og med mulighed for at give individuel feedback, hvilket er et af nøglepunkterne i uddannelsen af voksne. Mere avancerede færdighedstrænere anvendes i dag i uddannelsen af kirurger indenfor mange specialer, f. eks til kikkertoperationer. Flere undersøgelser har vist at lægen bliver bedre til en given procedure ved at træne på simulatoren målt på de parametre som simulatoren samler under træningen. En nylig dansk ph.d. af Christian Rifbjerg Larsen viste endvidere at færdighederne kunne overføres fra simulator til den kliniske situation (2). Til træning af medicinske færdigheder og teamsamarbejde anvendes såkaldte patientsimulatorer eller fuld skala simulatorer, som består af en computer, som genererer de fysiologiske værdier såsom blodtryk, puls og iltsaturation på en monitor. Patienten er en helkropsmanikin som deltagerne kan applicere deres færdigheder på, f.eks. håndtere luftveje eller give hjertemassage. Manikiner kan fås i alle størrelser fra baby og barn til voksen. Patientsimulatorer indeholder avancerede farmakodynamiske modeller, således at softwaren kan generere de fysiologiske værdier på monitoren og ændre disse i takt med delta-

9 gernes håndtering af patienten. Den mest avancerede anvendes indenfor anæstesi, her kan simulatoren illustrere kurver med ventilatoriske parametre og koncentration af inhalationsmidler i indog udåndingsluften. Vejrtrækning kan simuleres ved at brystkassen bevæger sig og puls kan måles på forskellige pulsmoduler placeret anatomisk korrekt. Realistiske hjerte-, lunge- og tarmlyde kan genereres via højtalere i simulatoren. Mindre arm- og benbevægelser er kun muligt i nogle typer simulatorer. Realismen øges ganske betydeligt, hvis operatøren samtidig fungerer som patientens stemme, således at patienten kan svare på spørgsmål. Grad af vågenhed kan simuleres ved bevægelse af øjenlåg og ved at patienten kan blinke. I visse tilfælde kan simulerede fysiologiske værdier med fordel kombineres med en figurant. I takt med implementering af nyt udstyr til overvågning eller behandling af patienten stilles større og større krav til simulatoren, men det skal pointeres at instruktøren i vidtgående grad kan kompensere for det simulatoren ikke kan illustrere, ved at give informationer til deltagerne, f. eks om hudfarve og svedfrembrud. Træningen foregår i et realistisk medicinsk miljø, som f.eks. på en operations - eller sengestue. Enten på selve afdelingen, deltagerne kommer fra, eller i et simulationscenter med realistisk indrettede lokaler. Træningen er bygget op over en sygehistorie og et scenarie er scriptet til at illustrere udviklingen i en patients sygdom. Denne form for træning optages ofte på video og korte klip herfra anvendes i en efterfølgende struktureret debriefing til at understøttet læring. Her reflekterer og diskuterer kursisterne forløbet guidet af instruktøren. Teknologien som sådan skaber ikke læring men instruktøren faciliterer læring. Perspektivering Det højteknologiske udstyr fanger opmærksomheden og er det, som mange institutioner vælger at afsætte ressourcer til i en tro på, at det kan skabe læring. Ofte afsættes nødvendige menneskelige ressourcer ikke. Uden veluddannede, engagerede undervisere, som kan facilitere læring ved at understøtte teknologien med gennemtænkte scenarier og velbeskrevne læringsmål er udstyret intet værd. Forankring i uddannelsen er nødvendig, således at træning er placeret på det rigtige tidspunkt i uddannelsen. Talrige eksempler viser, at simulatorudstyr let kan stå og samle støv, hvis det ikke lykkes at skabe et lærende rum. Undersøgelser, som kan give større forståelse af samspil mellem kognitive, procedurale og system aspekter af læring er nødvendige. Udvikling af nye simulationsmodaliteter bør foretages i samarbejde med brugerne, og ikke alene være styret af, hvad der er muligt at udvikle. Meget tyder på at teknologier som VR og erfaringer fra computerspil vil tegne fremtidens simulatorer. Viden om den optimale anvendelse er endnu begrænset. Nye Sprøjtepumper fra Codan DEHA ApS Codan Argus 606 S standard: LCD Display 100 x 29 mm Indeholder medikament database Enkel at betjene NiMH batteri: 9 timer ved 5 ml/t Hurtig genopladning (6 timer) 2 års serviceinterval Codan Argus 606 TIVA: Indeholder Medikament Database med mulighed for indtastning af 1000 forskellige medikamenter Mulighed for Dosis Kalkulation TIVA funktion LCD Display 100 x 29 mm NiMH batteri: 9 timer ved 5 ml/t Hurtig genopladning (6 timer) 2 års serviceinterval Andre fordele: Design og dimentioner som Codan Argus 600 S Vægt kun 2,2 kg inkl. batteri Online: ArgusService værktøj Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde tlf.: MTI 2 9

10 M E D I C O i n n ovat i o n af Professor Morten Pilegaard, KCL, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Videnklynger: Praktiske resultater af tværfagligtsamarbejde Ord, ord, ord Virksomhedens sprogmedarbejdere Eksterne oversættere Tekster Tekster Virksomhedskorpus dendeling i og mellem virksomheder og organisationer. Sprog, sprog, sprog VidNet-projektet handlede om sproget inden for forskellige domæner det økonomiske sprog, de sundhedsprofessionelles sprog og det juridiske sprog, og formålet med projektet var at gøre det lettere for aktører i disse domæner at kommunikere. Projektet blev udfoldet i en række cases. Inden for de sundhedsprofessionelle cases var formålet mere specifikt at udvikle nye metoder og nye it-redskaber til at forbedre videndeling og kommunikation på tværs af videnasymmetrier inden for videnklynger, som er en gruppe af virksomheder, videninstitutioner, forskere, praktikere og forbrugere, der i et samarbejde udvikler og tester services og ydelser. Til de konkrete cases blev der dannet unikke klynger, hvis formål eksempelvis var at gøre det lettere for forskere at kommunikere forståeligt til lægfolk og for farmaceutiske virksomheder at kommunikere med myndigheder og forbrugere. I de to af VidNet-projektets cases, som omtales her, var fokus især Markedsføring Produktion Kommunikation Administration Ledelse Videndeling. Vidensamarbejder. Videnklynger. Såkaldte buzz-words, der sammen med vendinger som tværfaglighed og det offentligt-private forskningssamarbejde har haft politisk bevågenhed det seneste tiår. Ord hvor de lovende, samfundsnyttige perspektiv er ofte står i kontrast til de konkrete, umiddelbart målbare nytteeffekter for de deltagende virksomheder. Men der er undtagelser. Undtagelser der skaber bundlinje-interessante resultater for virksomhederne. En af disse undtagelser er projekt VidNet, der skabte horisontale samarbejder i form afvidenklynger, hvor videninstitutioner, produktions- og servicevirksomheder samt myndigheder og organisationer udveksler og udvikler viden på tværs af organisatoriskegrænser. Konceptet bygger videre på erfaringerne i Knowledge Communication Lab (KCL)med opbygning af videnklynger inden for det medicinske/sundhedsfaglige område.denne samarbejdsform resulterede bl.a. i MedicinOrdbogen, der driftes af CSCScandihealth, og som er en webbaseret dynamisk ordbog og et redskab til terminologistyring og vipå kommunikation på tværs af videnasymmetrier, dvs. mellem aktører med forskellige niveauer af viden. Tilsvarende problemstillinger eksisterer inden for det medicotekniske område. Tekster, tekster, tekster Fra fagsprog til lægsprog: Deltagerinformationen Baggrunden for denne case er de etiske regelsæt i Helsinki-deklarationen og lovgrundlaget for De Videnskabsetiske Komitéer. Formålet med casen var at sprogoptimere den skriftlig information til potentielle deltagere i biomedicinske forsøg ved at oversætte det medicinske fagsprog til et for lægmand forståeligt sprog. Aktørerne i videnklyngen var De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, forskere og medicinalvirksomheder samt sprogeksperter fra KCL. Resultatet af videnklyngens arbejde er en specifikation og test af en løsning med fire webbaserede elementer: En webordbog med fag- og lægtermer, en vejledning med sproglige retningslinjer og gode råd om formidling, en skabelon til formulering afdeltagerinformationen, og en semiautomatisk mark-up-funktion, som på baggrund afden etablerede ordbog og sprogregler automatisk markerer fagtermer (fx inflammation)og angiver lægsproglige alternativer (fx betændelse), så sproget bliver mere forståeligt. En brugerundersøgelse viser, at forskerne var meget tilfredse og synes, at sproget blev forbedret; at sekretariatet havde færre indholdsmæssige/juridiske og sproglige kommentarer, hvilket fremskyndede behandlingen af ansøgningerne; og at Komité medlemmernes lægmedlemmer fandt det lettere og hurtigere at forholde sig til deltagerinformationen. Perspektiverne for dette it-værktøj er betydelige, idet det kan anvendes til semiautomatisk tilpasning af Word-tekster

11 til bestemte målgrupper, der bruger en særlig sproglig kode (fx lægsprog i stedet for fagsprog), eller hvor sproget skal være i overensstemmelse med en bestemt sproglig standard (fx Dansk Lægemiddelstandard),eller som på en hvilken som helst anden måde skal tilpasses en bestemt norm. Fra fagsprog til myndigheds- og lægsprog: Lægemiddelkorpus Baggrunden for denne case er lovkravet om, at beskrivelser af lægemidler (produktresumé (SPC) og indlægsseddel og etikette (PIL)) skal godkendes af de regulatoriske myndigheder på europæisk og nationalt niveau, for at farmaceutiskevirksomheder kan opnå tilladelse til markedsføring, samt de konstaterede problemer særligt med at formidle et komplekst budskab om lægemidlers indhold, brug ogbivirkninger i et forståeligt sprog til sundhedsforbrugeren. Formålet med casen var at udvikle et webbaseret to-sprogligt tekstkorpus, som giver hurtig adgang til validerede løsninger (dvs. godkendte originaler og deres oversættelser for SPC og PIL-dokumenter). Aktørerne i videnklyngen var 28 oversættervirksomheder, 17 medicinalvirksomheder og 6 konsulentvirksomheder. De 51 deltagende virksomheder udgjorde en videnklynge på tværs af service- og produktionsvirksomheder med stor bredde mht. virksomhedsstørrelse, idet både små og mellemstore oversætterbureauer ogkonsulentfirmaer og store medicinalvirksomheder deltog. Resultatet af videnklyngens arbejde er et it-redskab Lægemiddelkorpus, der giver adgang til at søge i danske/ engelske oversættelser af lægemiddelinformation for ca. 450 lægemidler, hvor teksterne er sat op over for hinanden på de to sprog sætning forsætning. Oversættelserne er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og det giver virksomhedernes adgang til disse tekster, hvilket er nyttigt, når de skal producere og opdatere information om lægemidler mhp. senere lovpligtig godkendelse. En brugerundersøgelse viser, at Lægemiddelkorpus giver tidsbesparelse og højere kvalitet i oversættelsesopgaverne. I eksemplet nedenfor vises resultatet af et opslag i Lægemiddelkorpus. Klikker man på tekstikonet i højre side ud for det engelsksprogede segment, får man adgang til originalen og oversættelsen som hele tekster stillet op overfor hinanden. På baggrund af resultaterne med datamængden Lægemiddelkorpus er redskabet blevet videreudviklet, så virksomheder nu kan have deres egne flersproglige tekstsamlinger på samme tid. Korpus er med andre ord en slags dynamisk frase- eller sætningsordbog,hvor virksomheder kan samle alle tidligere oversættelser, som illustreret i denne figur.redskabet kan anvendes inden for alle brancher. Fra ord og tekster til bundlinje Korpus er et sprogteknologisk værktøj, der er blevet til i videnklyngen på baggrund af input fra mange forskelligartede aktører med et fælles behov for at fastholde tidligere sproglige løsninger i et redskab, der er fuldt kompatibilt med tekstbehandlings- og webværktøjer, men som i sin grænseflade er så enkelt, at det kan bruges af alle. Det giver den farmaceutiske virksomhed en fælles platform for alle medarbejdere, hvor sprogligedata er tilgængelige på de relevante sprog, og det giver desuden partnere, kunder og brugere let adgang til virksomhedens særlige sprog og terminologi. Virksomheden kan håndtere egne data i lukkede rum og kan få adgang til de data, der deles af branchen. Adgang til store mængder af sproglige kvalitetsdata, der er struktureret efter vidensområde og efter virksomhedens egne kriterier, understøtter desuden hurtig og effektiv oversættelse i kraft af genbrug af tidligere løsninger og data hentet fra andre sprogteknologiske redskaber. Dertil kommer, at de sproglige data traditionelt har væretejet af serviceleverandørerne og håndteret i teknisk avanceret software af specialister. Det har medført høje omkostninger, begrænset genbrug og ulige konkurrence. Adgang til store, delte datamængder i en fælles platform og teknologi, der kan håndteres af alle,giver virksomheder større fleksibilitet og leverandøruafhængighed og mulighed for at samle interne og eksterne kompetencer i et fælles work-flow. Det reducerer desuden de indirekte produktionsomkostninger og giver større fleksibilitet uden omkostninger ved leverandørskift. De gode erfaringer fra lægemiddelbranchen er aktuelt ved at blive repliceret i andre brancher og fremstillingsvirksomheder, og helt tilsvarende vil etablering af såvel fællesrelevante medicorpora som virksomhedsspecifikke korpora i den medicotekniske branche skabe lignende fordele her. For yderligere information kontakt Morten Pilegaard, tlf Produktion eller Outsourcing af: Sprøjtestøbning Medical Devices Sikkerhed og tryghed for kunder og brugere Produktion i renrum klasse 7 & 8 Kompetance og erfaring med renrumsproduktion, montager og pakning Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO SP Medical A/S Møllevej 1 DK-4653 Karise Tel: Fax MTI 2 11

12 M e d i c o af Kommunikationschef Lotte Søgaard - DNU Projektafdelingen for det nye Universitetshospital Region Midtjylland Logistikvalg er også et kulturopgør Forsyningsbyen indeholder de forskellige fabrikker Vaskeri Sterilcentral Køkken Affaldshåndtering Centrale lagre Pakning af materiel og vogne Tømning og rengøring af vogne Vogndepot Just-in-time systemet medfører mindre affald på afdelingerne, idet megen emballage fjernes i Forsyningsbyen. Just-in-time gør det nemmere at flytte rundt på funktioner i hospitalet senere hen. Det giver fleksibelt byggeri. Just-in-time betyder langt færre kvadratmetre til depoter ude i hospitalets afdelinger. Et rørpost-system betyder, at for eksempel medicin kan være fremme indenfor få minutter. Og modsat kan vævs- eller blodprøver være lige så hurtigt til undersøgelse på laboratoriet. Når Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) sender sit valg af logistiksystem i udbud som konkurrencepræget dialog fra midten af 2011, bliver det samtidig begyndelsen til et opgør med en traditionel og konservativ tænkning om hospitalernes arbejdsgange. Fremtidens universitetshospital baserer sig på principper kendt fra blandt andet bilindustrien. I planlægningen af et fremtidigt logistiksystem, der skal kunne levere til tiden, effektivt, ensartet, tidsbesparende og med præcise leverancer, har vi mødt en skeptisk holdning fra hospitalerne, når vi præsenterer et system, der er automatisk frem for personbåret. Det må være en grundlæggende ide om, at maskiner ikke kan være lige så effektive som mennesker og at hospitalets arbejdsgange er mere unikke end gennemsnitlige, siger teknisk chef Peter Bejerholm, DNUs Projektafdeling, som forudser, at det helt centrale og gennemgribende logistiksystem kommer til at gribe ind i hospitalets kultur og selvforståelse. Varer til tiden Logistik i et hospital handler om, at al nødvendig transport af ting og mennesker, som gør at hospitalets funktion; den kliniske kerneydelse, altså patientbehandlingen, kan finde sted, som planlagt. Teknikere og ingeniører i DNU-projektet arbejder ud fra konceptet Justin-time, som indebærer at materiel, linned, instrumenter, medicin og kost skal

13 være fremme, når der er brug for det og hvor der er brug for det. Mens store lagre, pakning, vask og håndtering af affald skal ske centralt i en Forsyningsby. Vi bliver ofte stillet overfor spørgsmålet om, hvad så, hvis der sker noget uforudset; hvis man f.eks. taber et instrument, der kun findes ét af til en undersøgelse eller operation, eller man får brug for mere af noget, end det man regnede med Hvad så?! Men, når vi undersøger det nærmere, viser det sig, at de tænkte situationer nærmest aldrig opstår, konstaterer Peter Bejerholm. Han henviser desuden til hospitalet i Mannheim, bygget i slutningen af 80 erne og hvor man kører med monorail. Dér har de endnu ikke haft større nedbrud af systemet, som medførte manglende forsyninger i driften. Hospitalsbyens størrelse Transporten mellem Forsyningsbyen, der ligger på kanten af selve hospitalsbyen, og de kliniske enheder, skal til gengæld ske så effektivt og hurtigt på trods af store afstande, at der opnås en høj grad af sikkerhed i patientbehandlingen. DNU-projektet er planlagt som forholdsvist lavt byggeri over en stor geografisk udstrækning. Og det giver logistiksystemet en særlig udfordring, hvor vi i dette projekt skal have transport ud horisontalt over et areal, der strækker sig ud på 1½-2 kilometers afstand fra den Forsyningsby, som der leveres fra, siger Peter Bejerholm. Netop transporten over store afstande er én af de væsentlige grunde til, at man i DNU-projektet satser på et logistikvalg af monorail kombineret med et rørpostsystem, der især skal transportere medicin og laboratorieprøver. De truckdrevne transporter, man kender i dag, ville overhovedet ikke kunne løfte opgaven med at levere den fremtidige mængde varer rundt i den store hospitalsby. Det ville kræve et helt umuligt set-up af vogntog og mennesker, så vi har faktisk været tvunget til at se os om efter mere stabile leveringssystemer til den mængde, vi skal have fragtet rundt på Det Nye Universitetshospital. Etage kun til teknik Al teknik og de logistiske systemer samles i DNU på en dedikeret 4. etage, hvor der ikke kommer patienter, pårørende eller personale, men fortrinsvist de såkaldte blå mænd, der arbejder med teknik. I sammenhæng med projektets typiserede bygningsstruktur får hospitalet også en høj grad af fleksibilitet og mulighed for udvidelse i fremtiden, netop i kraft af tekniketagen. Der vil blive tilrettelagt særlige overgangsfelter for krydsende trafik i tekniketagen af sikkerhedsmæssige årsager, hvor det forventes, at en monorailvogn vil forlade Forsyningsbyen hvert 15. sekund i spidsbelastede perioder. Ud af Forsyningsbyen planlægges i alt 4 spor, der deles i 2 x 2 spor videre ud i 2 selvstændige sløjfer i hospitalsbyggeriet. Beregningen viste fra starten et behov for monorailvogne. Om dette, kommer til at passe med behovet, efter at projektet har gennemgået en ny kapacitetsberegning, vides endnu ikke. Vognene skal af hensyn til den kommende brandstrategi for projektet være lukkede. Og de vil formentlig alle få en størrelse på 160 cm høje x 140 cm lange, mens indretningen af dem vil blive afstemt med, hvilke varer de er beregnet til. Når valget er faldet på kombinationen af monorail og rørpost frem for de robot AGV-vogne, som man mange andre MTI 2 13

14 AD0100A.indd :27:28 steder har valgt, hænger det sammen med vores samlede vurdering af fordele, ulemper og økonomiske betragtninger, siger Peter Bejerholm. Monorail kontra AGV Foruden den horisontale afstand, spiller også leverandørsikkerheden en vigtig rolle. Monorail, som er baseret på kendte industrisystemer, giver en højere grad af fleksibilitet i valget af leverandør i forhold til AGV, som komponeres af den enkelte leverandør. Et andet iøjnefaldende aspekt er, at en AGV til ½ million kroner har en cirka levetid på 10 år, hvor den skal have skiftet sine blybatterier 3-5 gange i dens levetid. Noget, der både giver en driftsøkonomisk, men også miljømæssig belastning. Og da bæredygtighed også er én af kerneværdierne i DNU-projektet, må både sådanne og energimæssige betragtninger indgå i en samlet vurdering. Nye arbejdsgange Når DNU-projektet vælger et automatisk logistiksystem som monorail til at understøtte Just-in-time-konceptet, så bliver der en særlig problematik omkring leverancens sidste 50 meter. Vognene vil komme fra Forsyningsbyen og få endestation ved en vareelevator, hvorfra den manuelt skal bringes videre ud på den enkelte afdeling; sengeafsnit, ambulatorium eller operationsgang. BK Medical viser VFI - Vector Flow Imaging en ny måde at visualisere flow Samtidig introducerer BK Medical Mylab Twice fra ESAOTE - en helt ny generation premium ultralydskanner med integreret Bedside Touch Screen Scanner samt Image Fusion modalitet - to måder at være unik på. Kom og se mere på BK Medical s stand nr. 306E på ScanMedTec i Bella Centret. World Headquarters BK Medical Mileparken 34 DK-2730 Herlev Denmark Tel:

15 Et af målene ved at vælge et Just-intime-logistiksystem er, at trække nogle af de opgaver, der i dag ligger i hænderne på det kliniske personale af læger og sygeplejersker ud, så de får mere tid til kerneydelsen af patientbehandling og omsorg. For at sikre at de fremtidige arbejdsprocedurer rent faktisk også vil virke efter hensigten, så er DNU s projektafdeling i øjeblikket i gang med at forberede en test af de arbejdsgange, der ligger i de sidste 50 meter sammen med universitetshospitalerne. ABT-Fonden har tildelt DNU-projektet 2,1 mio. kr. til testen med henblik på at lette eller overflødiggøre arbejdsopgaver i det offentlige og har vurderet forsøget til at være nyskabende og relevant samt et godt eksempel på, hvordan teknologi overført fra et andet område kan udnyttes på en ny måde. Testen finder sted efter sommerferien 2010 og afsluttes pr. 1. april m2 nyt byggeri m2 eksisterende hospital integreres ansatte studerende daglige transporter til og fra hospitalsbyen indlagte patienter årligt 1 million patienter til ambulante behandlinger Basishospital for knap borgere i Storårhus % af al hospitalsaktivitet i Region Midtjylland DNU organiseres i 7 faglige fællesskaber DNU skal forske i, udvikle og levere specialiseret hospitalsbehandling af høj kvalitet til Region Midtjyllands borgere og resten af Danmark 4 ÅUH-matrikler samles og fusioneres i Det Nye Universitetshospital i Århus Beslutningen om at samle de 4 hospitalsadresser besluttede Århus Amtsråd 1. februar 2005 Regionsråd Midtjylland besluttede 8. marts 2006 at fortsætte planen for DNU Areal på samlet grund ca. 1,25 million m2 Første spadestik efteråret 2009 Forventes klar til ibrugtagning af den store 1. etape år Det samlede byggeri forventes færdig 2019 Anlægsoverslag på 9 mia. kr. godkendt af Regionsrådet, Region Midtjylland den 23. september Eurolans är sveriges största ambulanstillverkare och bygger allt från traditionella personbilsambulanser till större skåp- och containerambulanser. Vi levererar till landsting, kommuner, privata företag och statliga myndigheter. Vi är även specialister på andra typer av fordon, exempelvis: Polisbilar Räddningsfordon Akutbilar Ledningsfordon Dykarbilar/bussar Sjuktransport Kraftbolagsbilar Säkerhetsbilar Limousiner NYHET! MILJÖAMBULANS Miljöambulansen drivs på biogas och mängden miljöfarliga ämnen i ambulansen har reducerats så långt som det är tekniskt och ekonomiskt genomförbart. Patric Mohag Försäljning/Ambulanser Conny Larsson Försäljning/Polis Mikael Nelson Försäljning/Räddningsfordon Eurolans AB Box 91, SE Backaryd Tel: Fax: MTI 2 15

16 M E D I C O I N N OVAT I O N Af Peter Johansen og Jonas Funder Test af biologiske hjerteklapper Et tæt samarbejde imellem læger og ingeniører Peter Johansen er cand.scient.med., ph.d. og arbejder som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus. Han har udført sin ph.d. på hjertekirurgisk afdeling på Skejby. Jonas Funder er læge og arbejder på hjertekirurgisk afdeling, hvor han ligeledes laver sin ph.d. Figur 1. Venstre: En mekanisk hjerteklap. Højre: En biologisk hjerteklap Patienter med syge hjerteklapper tilbydes ofte kirurgisk behandling med implantation af en kunstig hjerteklap. På verdensplan implanteres der årligt ca kunstige hjerteklapper. Der findes i dag to typer kunstige hjerteklapper. Den ene type er baseret på organisk materiale og kaldes biologiske hjerteklapper, og den anden type er baseret på uorganisk materialer og kaldes mekaniske hjerteklapper (figur 1). De mekaniske hjerteklapper har den fordel, at de holder livslangt. Ulemperne ved de mekaniske hjerteklapper er at 1) de øger risikoen for blodpropdannelse, der kan føre til slagtilfælde, 2) den geometriske udformning giver en ikke-naturlig fysiologisk blodstrømning, 3) de laver en klik-lyd for hver gang de lukker. Grundet den øgede risiko for blodpropdannelse skal patienter, der får indopereret en mekanisk hjerteklap, modtage en livslang blodfortyndende medicinsk behandling. De biologiske hjerteklapper, der som oftest er hjerteklapper fra grise, der er blevet præserverede, har de fordele, at 1) de ikke kræver livslang blodfortyndende medicinsk behandling, 2) de giver en naturligt fysiologisk blodstrømning, 3) de genererer ingen lukkelyde. Ulempen ved de biologiske hjerteklapper er til gengæld, at de typisk kun holder omkring 20 år. Som tommelfingerregel tilbyder man derfor patienter under 65 år mekaniske hjerteklapper, og patienter over 65 år en biologiske hjerteklapper. De biologiske hjerteklapper De biologiske hjerteklapper er enten præserverede grisehjerteklapper eller hjerteklapper lavet ud af kalvehjertesæk. Alle levende celler er kemisk fjernet med glutaraldehyd således at patienten ikke frastøder hjerteklappen. De biologiske klapper kan designes på to forskellige måder. De kan enten laves med en stiv støtte-struktur, der kaldes en stent, eller uden en sådan. Stentens funktion er at sikre, at den anatomiske form af hjerteklappen bevares efter at være blevet indopereret. Denne type biologisk hjerteklap, er kirurgisk set forholdsvis simpel at indoperere. Dette skyldes at klappen kan påsyes uden hensynstagen til hjerteklappens anatomiske form, da den støttes af stenten (figur 2). Den stentløse hjerteklap har ingen anatomisk støttestruktur. Dette betyder Figur 2. En stent fra en biologisk hjerteklap.

17 Figur 3. Model på Ingeniørhøjskolen i Århus til måling på biologiske hjerteklapper at kirurgen skal sikre sig bevarelse af denne, ved hjælp af avanceret påsyningsteknik. Valg af hjerteklap med eller uden stent? Fordelen ved den stentede biologiske hjerteklap er måden hvorpå den kan indopereres. Ulempen ved denne er, at den stive stent kompromitterer den frie naturlige bevægelighed af forskellige strukturer i både hjerteklappen og legemspulsåren. Fordelen ved den stentløse hjerteklap er ulempen ved den stentede og vice versa. Eksperimentel test af stentens betydning Betydningen af stenten for både hjerteklappernes bevægelighed og blodstrømningsmønster er blevet undersøgt i flere større studier. Generelt er der konsensus omkring, at den stentløse hjerteklap, der i sagens natur ligger tættest på den naturlige hjerteklap, giver de bedste blodstrømningsmæssige og biomekaniske egenskaber. Ingeniørhøjskolen i Århus er i tæt samarbejde med Hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling, Århus Universitetshospital Skejby, i gang med at etablere et større testsystem til at undersøge netop dette spørgsmål. Hovedelementet i dette system er en hjertemodel hvori en biologisk hjerteklap kan isættes og testes under normal fysiologiske forhold (figur 3). Figur 4. Specielsektion af hjertemodellen hvori del af legemspulsåren med hjerteklap monteres. Hjertemodel Modellen er bygget op omkring en stempelpumpe der genererer et tryk, svarende til det, der findes i hjertet. Da de stentløse hjerteklapper er meget afhængige af de omgivende strukturers fleksibilitet monteres den biologiske hjerteklap i en speciel sektion af modellen, hvor en del af legemspulsåren isættes (figur 4). I denne model er det muligt at måle blodstrømningsforhold omkring hjer- teklappen. Til dette benyttes Doppler ultralyd. Ved hjælp af ultralydstransducere, der opererer ved 10 MHz, kan lokale hastigheder i hele blodstrømningsprofilen bestemmes, og der kan laves et plot, der viser fordelingen af hastigheder over tværsnitsarealet til forskellige tidspunkter i hjertecyklus (figur 5). Endvidere kan trykfaldet over hjerteklappen måles ved brug af trykkatetre, der indføres igennem forskellige porte i modellen. Selve pumpen styres igennem et de- MTI 2 17

18 dikeret LabVIEW program, hvori dataopsamling og den videre signal analyse ligeledes pågår. Til målingen af de biomekaniske egenskaber pågår i øjeblikket et udviklingssamarbejde med Aarhus Universitet. Ved Center for anvendt mekanik benyttes et deformationsanalyse system (ARAMIS fra GOM), der ud fra visualisering af hjerteklappen under lukning kan bestemme lokale tøjninger og spændinger. Systemet kræver dog, at billederne kan optages med høj opløsning ved høj optagehastighed. Til dette formål benyttes to højhastighedskameraer fra Photron. Disse test kan bibringe vigtig viden om hvordan forskellige hjerteklapper opfører sig. Fordelen ved at lave sådanne test i modeller af hjertet er, at man har meget stor mulighed for og mange frihedsgrader til at finindstille mange parametre, med høj repeterbarhed og reproducerbarhed. Ulempen er selvfølgelig, at en stempelpumpe og akrylkamre ikke ligner det rigtige hjerte. For at give mulighed for at kunne lave tilsvarende målinger på det levende bankende hjerte er der ved at blive udviklet en strain-måler baseret på PolyPower fra Danfoss (figur 6). Sensoren, der virker som en kondensator, er lavet så lille, at den kan syes direkte på de dele af hjerteklappen som man ønsker at måle (figur 7). Figur 5: Eksempel på blodstrømningsforhold/turbulens i to forskellige hjerteklapper. Farvekoderne viser turbulent stress. Perspektiver Projektet der er et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen i Århus og Hjertelunge-karkirurgisk afdeling, Århus Universitetshospital Skejby, er et godt eksempel på, at medicoteknisk forskning og udvikling er et multidiciplinært felt. Konkret vil udviklingen af dette testsystem give mulighed for bedre at evaluere kommercielt tilgængelige hjerteklapper, således de hjerteklapper, der giver mindst slitage og dermed har den længste holdbarhed, kan udpeges. Figur 6. Miniaturesensor til at måle kræfter i hjerteklapper.

19 Den kunstige hjerteklap (illustreret i forstørret udgave) implanteres i stedet for den syge Derudover vil forsøg i testsystemet give ny viden om designmæssige forskelle mellem kunstige hjerteklapper og dermed vil udvikling af nye hjerteklapdesign med forlænget holdbarhed være et potentiale. Dette vil i sidste ende give mulighed for at biologiske hjerteklapper kan indopereres i en yngre patientgruppe, der derved kan få gavn af fordelene ved den biologiske hjerteklap. Med miniature sensor kan kræfterne i den kunstige hjerteklap måles Figur 7. Miniaturesensoren placeret på en hjerteklap. Tværsnit af venstre hjertekammer M-COMP skærm terminaler til MediCO 17 Info care/ underholdningsterminal og 12,1 medico tablet m. docking option. Gode løsninger er resultatet af gode samarbejder Tlf FAX og 22 medico panel computer. MTI 2 19

20 M e d i c o I n n ovat i o n af projektleder Finn Allan Larsen BioMed Community BioMed Community Nordjyllands centrum for medico Fakta om BioMed Community BioMed Community består af 50 virksomheder, Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus m.fl. Medlemskab er gratis - der er pt. 250 medlemmer. BioMed Community støttes af EU-regionalfonden, Aalborg Erhvervsråd, Aalborg Samarbejdet og Aalborg Kommune. Dertil kommer medfinansiering fra Aalborg Sygehus og Aalborg Universitet. BioMed Community kan hjælpe med finansiering af bæredygtige idéer, som er klar til kommerciel udvikling. Besøg os på ScandMedTech 2010 stand nr. F-801. Læs mere Erhvervsklyngen BioMed Community får i ny evaluering ros for at fremme nye virksomheder, udvikle eksisterende og tiltrække investorer inden for medicoog sundhedsteknologien. En af klyngens forcer er koordineringen af samarbejdet mellem virksomheder, sygehuset og Aalborg Universitet Nordjylland er for alvor ved at få fodfæste inden for medico og huser nu omkring 10 procent af den danske medicoindustri, der samlet omsætter for knap 44 milliarder kroner om året. Selv om netværket markerer sig positivt, har BioMed Community større ambitioner end blot at eksistere som netværk for nordjyske virksomheder inden for branchen. Målet er at tiltrække nye virksomheder, dyrke de projekter og den forskning, der kommer fra universitet for på den måde skabe flere videntunge arbejdspladser. Med bl.a. de demografiske udfordringer hele Europa står over for, er der store kommercielle muligheder inden for hele sundheds-industrien. Vi er godt i gang, men vi kan styrke den nordjyske medico-industri yderligere og på den måde fastholde vores mål om at udvikle flere virksomheder, skabe flere arbejds-

Formålet med sundhedsfaglig færdighedstræning. og simulation. Patientsikkerhed. Virkelighedstro omgivelser

Formålet med sundhedsfaglig færdighedstræning. og simulation. Patientsikkerhed. Virkelighedstro omgivelser Formålet med sundhedsfaglig færdighedstræning og simulation er:» At omsætte teoretisk viden til handlekompetence» At forbedre teamsamarbejde og kommunikation» At øge patientsikkerheden» At forebygge utilsigtede

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden The Capital Region Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer Doris Østergaard og Tim Garder, DIMS, Region Hovedstaden Oversigt over workshop Kort om simulationsbaseret

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU. Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg. Uri Andersen 12. november 2014

Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg. Uri Andersen 12. november 2014 Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg Uri Andersen 12. november 2014 Guidesite lancering Agenda Baggrund Vision Målgruppe www.medicoapp.dk Indhold Muligheder Community Flere spørgsmål og

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Værdigrundlag for Medicoteknik

Værdigrundlag for Medicoteknik Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere

Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet

Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Sygehusvæsnets økonomiske forhold og mulighed for eventuelt at formindske udgiften Årsager: Befolkningens

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Medieinformation 2012-2013

Medieinformation 2012-2013 Medieinformation 2012-2013 Et erhvervsmedie fra: ERHVERVSMAGASINET Inspiration til ledelse af forsyningskæden - Netværk skal skubbe gang i Supply Chain Management Erhvervsmagasinet SCM er det førende medie

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så optimal anvendelse hos personalet uden at overinformere?

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

LÆRINGSLØSNINGER INDEN FOR HEALTHCARE - FRA STRATEGI OG VISUELT DESIGN TIL E-LØSNINGER OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING

LÆRINGSLØSNINGER INDEN FOR HEALTHCARE - FRA STRATEGI OG VISUELT DESIGN TIL E-LØSNINGER OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING LÆRINGSLØSNINGER INDEN FOR HEALTHCARE - FRA STRATEGI OG VISUELT DESIGN TIL E-LØSNINGER OG ORGANISATORISK IMPLEMENTERING Hvem er vi? Tech2patients er ejet af Ann Louring Roldan og Lone Tjustrup Olufsen.

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 20.12.2016 Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 1 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE HVAD ER KATAPULT? Væksthuset Katapult er et tilbud til studerende på de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser på Københavns Universitet. Vi er

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Godkendelse af medicinsk udstyr

Godkendelse af medicinsk udstyr Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital

Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

BRAMMING PLAST-INDUSTRI A/S Profil

BRAMMING PLAST-INDUSTRI A/S Profil BRAMMING PLAST-INDUSTRI A/S Profil FOAM MAKES THE WORLD A SOFTER PLACE TO BE 2 Velkommen til BPI Bramming Plast-Industri A/S er den førende leverandør af avancerede kundetilpassede løsninger i skum. Vi

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Øgede forventninger Begrænsede ressourcer

Øgede forventninger Begrænsede ressourcer INVITATION OG PROGRAM Ny skandinavisk konference og udstilling for medicinsk udstyr og teknologi Øgede forventninger Begrænsede ressourcer Fremtidens sundhedsvæsen hvordan løser vi udfordringerne? Oplev

Læs mere

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland 1 Velkommen Landskabet Ideklinikken 2012, KL Eir, CV LANDSKABET Eks. på aktiviteter Mulige indgange FORSKNING Teknologisk-klinisk forskning Forskningssamarbejder:

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Det er nu blevet endnu lettere at køre en simulator

Det er nu blevet endnu lettere at køre en simulator TILLID Det er nu blevet endnu lettere at køre en simulator Når en simulator er lettere at bruge, bliver træningen mere effektiv. SimPad er udviklet i tæt samarbejde med vores simulations brugere. Fra mange

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Regionernes pejlemærker for sygehuslogistik

Regionernes pejlemærker for sygehuslogistik Regionernes pejlemærker for sygehuslogistik Transportteknologier Ole Teglgaard, chefkonsulent, DNV-Gødstrup Formand for Pejlemærke om transportteknologier Anbefaling om IHL Pejlemærke-rapport, s. 22: IHL-projektet

Læs mere