FORORD KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby

Transkript

1 version 2.0

2 FORORD Street soccer er ikke en ny form for fodbold. Det spilles overalt og af mange formentligt af flere end der spiller organiseret fodbold, som man kender det fra de danske fodboldklubber. DBU har med andre ord ikke opfundet street soccer, men DBU vil som de første organisere spillet i foreninger. KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: Flemming Jensen, DBU Grafik: Lise Fabricius Skovgaard, DBU Foto: Duc Minh Phung/ Das Büro, Michael Axelsen/Football Europe, INDU m. fl. DBU vil gerne deltage i udviklingen af breddefodbolden på områder, hvor private udbydere og selvorganisering primært har stået for organiseringen indtil nu. Det skal blandt andet ske gennem DBU Street. Når DBU, i samarbejde med specialforbundets hovedorganisation Danmarks Idræts-Forbund (DIF), tager initiativ til en større udvikling af breddefodbolden, sker det med et ønske om at rekruttere medlemmer til den organiserede fodbold og sikre fastholdelsen af nuværende medlemmer. Men DIF og DBU ønsker også at medvirke til en samfunds- og foreningsudvikling, hvor partnerskaber med offentlige og private aktører er en større del af idrætsbilledet, end det er tilfældet i dag. Med street soccer ønsker DBU og DIF at fremme rekruttering og fastholdelse af én af de aldersgrupper, der traditionelt set altid har været en udfordring for det organiserede foreningsliv; teenagere. DBU har valgt at organisere street soccer gennem DBU Street. Afdelingen skal indtil udgangen af 2013 varetage koordineringen af DBU s street soccer-indsats i tæt samarbejde med blandt andet DBU s seks lokalunioner. DBU Street har indgået partnerskab med Uno Koncept A/S (herefter UNO ) om anlæggelse af minibaner til street soccer til favorable priser i projektperioden. En minibane er en bane med bander og kunstgræs, der er særdeles velegnet til at spille street soccer på men som også kan bruges til andre idrætsaktiviteter. DBU og UNO vil anlægge minibanerne i partnerskab med fodboldklubber, ungdomsklubber, kommuner og andre interessenter. De følgende sider indeholder tre hovedafsnit: Afsnit 1 handler om street soccer generelt og DBU s udgangspunkt for arbejdet med street soccer. Afsnit 2 beskriver, hvad en fodboldklub gør, hvis den ønsker at organisere street soccer i klubben. Afsnit 3 forklarer kort, hvordan en minibane til street soccer anlægges i samarbejde med DBU og UNO. side 2 Street soccer KLUBMANUAL

3 1. STREET SOCCER I DBU REGI 1.1 HVAD ER STREET SOCCER? Street soccer er fodbold på gaden, som navnet antyder. Dermed kan street soccer være mange ting. Det kan være med eller uden bander, på asfalt, på kunstgræs, med store mål, med små mål osv. Street soccer er kort fortalt fodbold tilbage på gaden, i gården, mellem to træer, eller hvor man har mulighed for at spille. DBU har valgt at tage initiativ til at anlægge minibaner i samarbejde med UNO på landsplan. Men DBU ser ikke dette som en universalløsning og en standard for al street soccer. Street soccer er og forbliver fodbold på gaden, uanset om den foregår på en minibane eller med mål af tasker og sko i parken. DBU Street skal ikke ses som et forsøg på at fjerne fodbolden fra gaden, men derimod et forsøg på at gøre street soccer til en del af det organiserede danske idrætsliv for børn og unge. Street soccer KLUBMANUAL side 3

4 1.2 HVAD ER STREET SOCCER I DBU? Når DBU involverer sig i street soccer, er det ikke fordi, street soccer skal erstatte den traditionelle fodbold. DBU ser street soccer som et supplement til de nuværende fodboldspillere i klubberne og som et værktøj til at rumme især de mange unge, der i dag ikke er medlemmer af en fodboldklub. Street soccer i DBU er mere kamp og spil - og færre træningsøvelser end i den traditionelle danske klubfodbold. Det betyder ikke, at man ikke kan lave træningsøvelser, men at fundamentet i DBU s street soccer er leg og spil. I DBU tænkes street soccer hovedsageligt som en teenageaktivitet: Altså for gruppen af unge mellem 13 og 19 år. Det betyder absolut ikke, at street soccer ikke kan og må involvere andre aldersgrupper, men at DBU s afsæt er teenagere. I modsætning til de mange andre aktører, der organiserer street soccer, vil DBU med DBU Street forsøge at bevæge sig væk fra det nuværende ensidige fokus på en event- og projektkultur. DBU Street skal i stedet medvirke til at organisere street soccer i foreningsregi; enten som aktivitet i en underafdeling i eksisterende fodboldklubber eller i selvstændige street-foreninger. DBU vil i samarbejde med interesserede fodboldklubber anlægge minibaner til favorable priser i samarbejde med baneleverandøren Uno Koncept A/S (læs mere i afsnit 3). side 4 street soccer KLUBMANUAL

5 1.3 BAGGRUNDEN FOR STREET SOCCER I DBU REGI DBU vælger at engagere sig i street soccer fordi: DBU og DBU s klubber har i mange år oplevet, at cirka fire ud af fem årige holder op med at spille organiseret klubfodbold. Men ofte holder de unge ikke op med at spille fodbold: de spiller blot fodbold andre steder fx. i selvorganiseret aktivitet med venner, i forbindelse med deres uddannelse eller i ungdoms- eller fritidsklub. Flere undersøgelser indikerer, at mange af de frafaldne unge gerne vil genoptage deres fodboldspil i klubberne. Via street soccers mere uformelle rammer håber DBU, at klubfodbolden atter kan indfange nogle af de unge, der enten er faldet eller vil falde fra i foreningsregi. DBU København har i samarbejde med Københavns Kommune lavet forsøg med street soccer i foreningsregi. Projekterne har været en succes, og DBU og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil derfor forsøge at udbrede projekternes erfaringer til resten af landet. DIF ønsker at arbejde med nye målgrupper, foreningsformer og medlemskaber. DIF har valgt DBU som et af de flagskibs-forbund, der skal arbejde med ovennævnte i de kommende år. I mange europæiske lande er street soccer og five-a-side fodbold i både selvorganiseret og organiseret form meget udbredt; både som et kommercielt initiativ og som en social- og samfundsmæssig indsats i forhold til socialt udsatte grupper. I Danmark er street soccer indtil for ganske få år siden primært blevet spillet i selvorganiseret regi. Street soccer er på flere måder lettere at organisere end traditionel fodbold for unge. Spillet kræver ikke så mange spillere, det kan spilles med venner, og spillereglerne kan aftales individuelt fra gang til gang. Det boldtekniske i street soccer er mere fremtrædende end det fysiske især sammenlignet med 11-mandsfodbold. Det vil sige, at legen med bolden vinder mere indpas i spillet på den lille bane. Populært sagt behøver man ikke løbe 100 meter i street soccer for at få lov til at sparke til bolden. Til gengæld er spillet meget intenst, fordi man altid er tæt på bolden. Street soccer kræver rent fysisk ikke så meget plads. Særligt i de tætte bymiljøer vil der derfor være nye muligheder for at spille organiseret fodbold, da det er betydeligt lettere og billigere at anlægge en street soccer bane end en 11-mandsbane. Street soccer KLUBMANUAL side 5

6 1.4 HVORFOR FALDER DE UNGE FRA I FODBOLDKLUBBERNE? Der er ikke ét universelt svar på, hvorfor unge mellem år falder fra i fodboldklubberne. Undersøgelser foretaget af bl.a. DBU København og CUR (Center for Ungdomsforskning og Religionspædagogik 1 ) viser, at unge primært falder fra i fodboldklubberne fordi: Klub og træner for ofte tager udgangspunkt i, at fodbold primært handler om at vinde pokaler, titler og oprykning. Trænere, der ikke interesserer sig for og snakker om andet end fodbold. Fællesskaber, der går i oplæsning. Gentagelser gør fodboldtræning kedelig og ensformig. Unge holder ikke op med at spille fodbold blot med at spille i klubregi. I stedet spilles med venner udenfor klubben på trods af, at flere af dem gerne vil vende tilbage til fodboldklubberne efter en kort pause. Fællesskab og venskaber betyder langt mere end sejre for hovedparten af de unge. Der er derfor grobund for at tro, at hvis de unges engagement i fodboldklubben tager udgangspunkt i spil, venskaber/fællesskab og ledere, der forstår ungdomskulturen i dag, vil langt færre unge falde fra. Måske kunne fodbolden blive fremtidens ungdomsklub, hvis man har flere varer på hylden. På baggrund af ovennævnte har DBU i første omgang valgt at lade street soccer være et tilbud målrettet de årige. I København har Danmarks tre første street soccer klubber set dagens lys, og ca. 300 unge i blandt andet Urbanplanen og på Nørrebro har spillet organiseret street soccer én eller flere gange om ugen. Aktiviteterne i street soccer klubberne tager udgangspunkt i træning gennem spil og med trænere/ledere, der er uddannet i at forstå de unge, de arbejder med. 1.5 DEN FLERSTRENGEDE FODBOLDKLUB DBU ønsker, at landets fodboldklubber udvikler sig, så fodboldklubberne styrker foreningsfodboldens fremtid. Derfor ønsker DBU at udvikle ideen om den flerstrengede fodboldklub. I dag ser vi traditionelt fodboldklubber med afdelinger for voksen turneringsfodbold og børne- & ungdomsfodbold. I fremtiden vil DBU forsøge at skabe fodboldklubber med afdelinger for fx street soccer, Fodbold Fitness, futsal osv. Afdelingerne kan have deres egen kultur, kontingentsystem, organisering mv. På den måde vil fodboldklubberne kunne rekruttere og fastholde flere medlemmer, øge ressourcerne gennem offentlige og private partnerskaber og dermed sikre et stærkere fundament for klubben. ad 1: Se litteraturliste med relevant litteratur bagerst i manualen. side 6 street soccer KLUBMANUAL

7 1.6 NYE PARTNERSKABER I FREMTIDENS FODBOLDKLUB Fodboldklubber anno 2012 adskiller sig ikke markant fra de fodboldklubber, man så for 50 år siden. Udfordringer med fx økonomi, antallet af frivillige og fastholdelse af teenagere er de samme, som de altid har været. Derfor vil DBU gerne tænke i helt nye løsninger. Samtidig virker det danske foreningsliv mere og mere under pres. Presset økonomi i kommunerne og en noget-for-noget drejning i velfærdssamfundets opbygning gør, at DIF og DBU mener, at fodboldklubberne i fremtiden i stigende grad skal begynde at tænke i nye baner for at sikre deres nuværende offentlige støtte og særstatus. DBU ønsker med DBU Street at åbne nye døre for fodboldklubbernes muligheder for partnerskaber og nye aktiviteter med udgangspunkt i lokalsamfundet. Street soccer-aktiviteter kan fx give mulighed for samarbejde med ungdomsklubber og skoler samt lokalområdets uddannelsesinstitutioner. Street soccer giver med sine små hold mulighed for nye aktivitetsformer, nye målgrupper og nye indtægtskilder. Street soccer KLUBMANUAL side 7

8 1.7 UDVIKLING AF AKTIVITETER, MEDLEMSBEGREB OG KONTINGENTOPKRÆVNING DBU Street vil arbejde med medlemsbegrebet og kontingentopkrævning. Med den flerstrengede fodboldklub skal kontingentsatserne også være differentierede. Hvis fx et street medlemskab kun består af træning én gang om ugen i sommerhalvåret, kan og skal det koste mindre end det almindelige medlemskab i fodboldklubben. Samtidig kan en klub have flere forskellige kontingentsatser for et street soccer-medlemskab. Det kunne fx være forskellige kontingentsatser for: Småspil én gang om ugen med klubbens træner/leder samt deltagelse i sociale aktiviteter i klubhuset. Småspil én gang om ugen i samarbejde med ungdomsklubbens ansatte samt deltagelse i sociale aktiviteter i klubhuset. En stævnemedlemskab, der giver ret til deltagelse i 6 8 årlige events. Et medlemskab, der giver adgang til alle tilbud inkl. det årlige stævne i udlandet. Et medlemskab til den traditionelle fodbold og til street-tilbuddene. Forslagene er tænkt som idéer og ikke som en endelig løsning. Den enkelte klub skal naturligvis sammensætte sit street soccer-tilbud, så det giver mening for både klub og medlemmer. Laver en fodboldklub en street soccer-afdeling i områder med sociale og samfundsmæssige udfordringer, kan kontingentopkrævning være problemfyldt og vanskeligt. I de tilfælde kan medlemskabet af en fodboldklub i stedet bestå af, at medlemmer laver indtægtsgivende aktivitet; fx dømmer børnekampe/stævner, er hjælpetrænere for de mindste, uddeler reklamer eller lignende. Udviklingskonsulenten og DBU Street kan hjælpe klubberne med at kortlægge mulighederne for kontingentbetaling og differentieret kontingent, hvis det findes nødvendigt. Bilag 2 viser ideer til, hvordan fremtidens street soccer i DBU s klubber kan organiseres. 1.8 LANDSDÆKKENDE KONCEPT MED LOKALE SÆRPRÆG DBU vil forsøge at organisere street soccer gennem fodboldklubberne med et landsdækkende koncept, der samtidig giver plads til lokale særpræg. De lokale særpræg kan fx være i forhold til: Samarbejdspartnere som fx ungdoms- og fritidsklubber, sociale projekter, uddannelsesinstitutioner mv. Organisationsform Banestørrelser Finansiering Målgrupper PR og promovering Kommunalt samarbejde Sociale aktiviteter side 8 street soccer KLUBMANUAL

9 DBU vil varetage organiseringen af nationale initiativer, mens lokalunioner og klubber vil tage sig af lokale initiativer, stævner, turneringer osv.. DBU vil forsøge at finde nationale samarbejdspartnere, der vil samarbejde om projektet til glæde for de lokale initiativer. 1.9 NATIONAL OG LOKAL MARKEDSFØRING DBU Street vil arbejde målrettet på løbende at udvikle markedsføringsmateriale, der kan bruges i forbindelse med lokal promovering af street soccer. Det gælder både i forhold til kommunale samarbejdspartnere, klubber og potentiale medlemmer. Det eksisterende materiale kan findes på og inkluderer blandt andet følgende: Kommunemanual: Informationsmateriale om street soccer i DBU-regi til kommuner. Klubmanual: Dette hæfte tiltænkt fodboldklubber. Informationsark om minibanerne fra Uno Koncept A/S til favorable priser gennem DBU Street. Specifik street soccer hjemmeside: Street side på Facebook: Hvis den enkelte klub har brug for hjælp og støtte til at markedsføre street soccer i lokalområdet, vil DBU og den pågældende lokalunion være behjælpelige EVALUERING OG UDVIKLING Street soccer i DBU-regi vil i de kommende år befinde sig i en konstant udviklingsproces, hvor konceptet løbende vil blive optimeret. Udviklingen vil ske i et samspil mellem klub, lokalunion, DBU Street samt eksterne samarbejdspartnere. Lokalt i de enkelte klubber er det vigtigt at evaluere blandt andet organisering, samarbejdspartnere, målgrupper og markedsføring. Men udviklingen vil også finde sted centralt, idet DBU Street vil indsamle erfaringer fra de første street soccer-klubber. Målet er at bruge erfaringerne aktivt og dermed optimere konceptet i et forsøg på at skabe et endnu bedre tilbud. Street soccer KLUBMANUAL side 9

10 2. OPSTART OG UDVIKLING AF STREET SOCCER I JERES KLUB Street soccer-klubber og -afdelinger skal udvikles lokalt i et samarbejde mellem klub, lokalunion, DBU Street og eksterne samarbejdspartnere; fx kommuner og ungdomsklubber. Med et landsdækkende koncept som fundament, vil DBU og lokalunionerne gøre det så attraktivt som muligt for klubben at udvikle tilbud for teenagere. I dette afsnit 2 vil det blive beskrevet, hvordan DBU Street, lokalunion, udviklingskonsulent og klub sammen får organiseret street soccer via DBU s klubber. side 10 street soccer KLUBMANUAL

11 2.1 SUPPORT FRA LOKALUNION OG DBU DBU har udviklet en standardskabelon til en forventningsaftale (se bilag 1), som skal udfyldes af udviklingskonsulent og klub. Aftalen skal være udgangspunkt for at skabe et gennemarbejdet koncept. Aftalen indeholder overvejelser om følgende områder: Kontaktperson (navn, funktion i klubben, telefonnummer, ) DBU udviklingskonsulent Formål Målsætning (herunder antallet af organiserede street soccer-spillere i aldersgruppen år) Aktiviteter (indhold, målgruppe, dag/tid) Målgruppe Kommunalt partnerskab Lokal markedsføring Kort tidsplan (handling, tid, ansvarlig) Økonomi De følgende sider vil være til inspiration i arbejdet med at få udfyldt for ventningsaftalen. 2.2 KONTAKTPERSON Hvem er DBU s kontaktperson i projektet? Kontaktpersonen skal løbende melde tilbage til DBU Street og lokalunion i forhold til fx forandringer i projektet. Kontaktpersonen vil også modtage materiale fra DBU Street og lokalunion i forhold til street soccer; fx kurser, seminarer, stævner samt anden vigtig information i forbindelse med street soccer. 2.3 DBU S UDVIKLINGSKONSULENT Alle opstartede street soccer-klubber og -afdelinger, der startes før 31/ vil få tilknyttet en udviklingskonsulent fra lokalunionen. Udviklingskonsulenten vil være sparringspartner for klubben og kunne bidrage med ideer, muligheder og erfaringer fra andre tilsvarende tiltag. Street soccer KLUBMANUAL side 11

12 2.4 FORMÅL Spørgsmål til overvejelse for klubben: Hvorfor starter vi street soccer i vores klub? Hvordan ser det ud med teenagere i vores klub? Kan vi fastholde nogle medlemmer ved at lave nye aktiviteter? Hvilke lokale interessenter kunne have interesse i projektet? Hvad er kommunens rolle; herunder eventuelle udviklingspuljer? 2.5 MÅLSÆTNING Hvis en klub ønsker at anlægge en minibane fra Uno Koncept A/S til klubbens street soccer, skal projektet have en målsætning om, hvor mange street soccer-medlemmer klubben påregner at få i aldersgruppen år. DBU sætter ingen krav om medlemsantal men ønsker, at klubben sammen med udviklingskonsulenten definerer, hvor mange medlemmer klubben - realistisk set - håber at kunne rekruttere og hvilke nye aktiviteter, der igangsættes for at understøtte udviklingen. 2.6 AKTIVITETER Ideen med street soccer er at kunne tilbyde teenagere nye fodboldtilbud, som fodboldklubber hidtil ikke har organiseret. Det kan fx være: Åben træning for alle teenagere i lokalområdet. Træning sammen med den lokale ungdomsklub eller skole. Træning på tværs af køn og alder. Træning på nye tidspunkter og nye måder, fx: Træning fredag kl med mulighed for efterfølgende aktivitet og spisning i klubhuset. Træning søndag eftermiddag. Street-aktiviteterne kan foregå andre steder end ved klubhuset, fx ved uddannelsesinstitutioner eller i boligkvarterer. Aktiviteterne kan også være en stævnerække; fx tre stævner i foråret og tre i efteråret. DBU Street anbefaler, at hovedparten af street soccer-aktiviteterne er spil med begrænset voksenstyring, medmindre deltagerne selv giver udtryk for, at de ønsker noget andet. side 12 street soccer KLUBMANUAL

13 2.7 MÅLGRUPPE Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke unge man gerne vil rekruttere og evt. fastholde. Klubben kan muligvis gøre det lettere for sig selv ved at indgå partnerskab med lokale interessenter, der allerede har fat i de unge. Det kan være SSP-medarbejdere, ungdomsklubber, uddannelsesinstitutioner osv. 2.8 KOMMUNALT PARTNERSKAB Udover de lokale samarbejdspartnere, der er nævnt ovenfor, vil kommunen ofte være interesseret i at støtte op om projektet. Mange kommuner har en udviklingspulje, der økonomisk støtter rekruttering af unge gennem nye initiativer. Derudover kan kommunen ofte være behjælpelig med at finde lokale samarbejdspartnere som SSP, ungdomsklubber og -skoler, uddannelsesinstitutioner og boligsociale projekter. 2.9 LOKAL MARKEDSFØRING. DBU og forhåbentlig mange kommuner vil gerne være behjælpelige med at markedsføre klubbens street soccer- initiativer. Det er en god idé at lave en plan for markedsføring af klubbens initiativer; både for at klubben bliver markedsført mest muligt for dens arbejde samt for at forbedre mulighederne for at rekruttere unge til street soccer. Ansvaret for at rekruttere unge til street soccer påhviler fodboldklubben, men DBU står til rådighed med rådgivning og sparring. I forhold til lokal markedsføring er det en god ide at tænke i de unges eksisterende netværk (skoler, ungdomsklubber mv.), de unges medier (facebook, SMS mv.) og ikke kun anvende de traditionelle fodboldmedier (klubblade, foldere og plakater). Street soccer KLUBMANUAL side 13

14 2.10 KORT TIDSPLAN Der skal laves en kort tidsplan for projektet. Den skal indeholde information om de opgaver, der skal løses, hvornår de skal løses, og hvem der løser dem. På den måde bliver det lettere for DBU Street, udviklingskonsulenten og klubben at sikre, at projektet bliver en succes gennem struktureret opfølgning og tilpasning ØKONOMI Det er en god idé at beskrive projektets økonomi, inden klubben går i gang med at organisere street soccer. Det er vigtigt at lave en gennemtænkt plan for økonomien i projektet, og det gælder ikke kun, hvis klubben skal anlægge en minibane (se evt. afsnit 3). Der skal blandt andet tages stilling til, hvad og hvordan der skal opkræves kontingent og hvilke omkostninger, der er forbundet med street soccer-aktiviteterne. Det kan undersøges via DBU Street og udviklingskonsulenten, om der er yderligere fonde og puljer at søge, hvis projektet kræver større omkostninger. side 14 street soccer KLUBMANUAL

15 3. MINI-BANER MINI-BANEr: DBU s TILBUD TIL DE DANSKE FODBOLDKLUBBER DBU har i samarbejde med Uno Koncept A/S (herefter UNO ) udviklet en ny og unik bane til alle landets boldklubber. Banen er udviklet med henblik på at skabe bedre vilkår for boldspillet og give klubberne et nyt, funktionelt og fleksibelt produkt. Den nye bane bringer det udendørs boldspil til et nyt niveau. Samarbejdet betyder, at det er muligt for danske fodboldklubber at anlægge en minibane på meget favorable vilkår. For at anlægge en minibane fra UNO på DBU s gode vilkår, er det en betingelse, at klubben sammen med lokalunionens udviklingskonsulent udarbejder en forventningsaftale omkring DBU Street (bilag 1). Det er afgørende at pointere, at DBU ikke er part hverken økonomisk eller juridisk i en eventuel købsaftale mellem en fodboldklub og UNO, og at det er klubbens egen opgave at gennemlæse købskontrakter. Skulle der opstå generelle problemstillinger i forhold til UNO, vil DBU forsøge at løse dem, ligesom DBU løbende vil evaluere og optimere vilkår og processer i forbindelse med anlæggelse af minibaner. Street soccer KLUBMANUAL side 15

16 3.1 MiniBANENS STØRRELSE Standardbanen måler 10,4 x 19,9 meter og leveres med bander, kunstgræs og mål i størrelsen 160 x 240 cm. Målene har en galvaniseret stålramme og net af nylon.større og mindre baner kan leveres, men ændringer vil afspejle sig i banens pris. Ønsker en fodboldklub en anden banestørrelse end standardbanen, forhandler klubben selv dette på plads med UNO: DBU deltager ikke i en sådan forhandling. 3.2 ØKONOMI Standardbanen på 10,4 x 19,9 meter koster kr ekskl. Moms, hvis den købes gennem DBU Street, hvilket er kr lavere end minibanens normale pris. Prisen er en kontantpris og inkluderer dræn, vandafledning og almindeligt jordarbejde. UNO bortskaffer eventuelt overskydende jord, og der foretages efter behov vandafledning og dræning til kant af banen. Det er muligt og tilladt for klubben at sælge og opsætte reklamer på banderne, hvilket kan medvirke til at finansiere banen. Ønsker klubben at tilkøbe fx lys, ekstra mål eller andet ekstraudstyr oplyses prisen af UNO. Det er muligt at lave en finansieringsaftale med ratebetaling af banen i samarbejde med UNO. En ratebetaling uanset om den er hel-, halvårlig eller månedlig sker via en ekstern partner og vil øge banens samlede pris. I meget særlige tilfælde kan baneanlæggelse kræve yderligere økonomiske omkostninger; fx i forbindelse med håndtering af ledninger, kabler, større sten- og beton-fundamenter eller placering på en bakke. Kræver baneanlæggelse yderligere omkostninger, vil UNO give klubben besked herom, og en samlet pris vil fra starten blive givet. Skal banen anlægges på et almindeligt jævnt underlag fx et græs- eller asfaltareal vil der ikke være ekstraudgifter. 3.3 UNDERLAG Baner, der anlægges gennem DBU s aftale med UNO er inklusiv kunstgræs men kan leveres med andet underlag, hvis det ønskes. Der anvendes 24 mm multisport kunstgræs med sand og SBR gummi indfyld. Underlaget er af god kvalitet, har lang levetid og er modstandsdygtigt overfor solens UV-stråler. 3.4 Minibanens bander Banderne er 20 centimeter brede og fremstillet af meget robust plastmateriale med en galvaniseret topkant af stål. Banderne er meget solide, det er relativt let at fjerne graffiti, og de er lyddæmpende, så støj fra banderne begrænses ved boldspil side 16 street soccer KLUBMANUAL

17 Spørgsmål til banen: Kontakt Uno Koncept A/S Jacob Winther, FORSIKRING Det er klubbens egen opgave at forsikre banen mod hærværk, graffiti, brand osv., hvis det findes nødvendigt. Kontakt evt. klubbens forsikringsselskab eller kommunen for at høre, om de kan hjælpe. 3.7 BYGGETILLADELSE Nogle anlæggelser af minibaner kan kræve en byggetilladelse. Behovet for en byggetilladelse er forskelligt for kommune til kommune og fra sted til sted. UNO kan hjælpe klubberne med at ansøge kommunen om en byggetilladelse, hvis det er nødvendigt. 3.8 MINIBANE? JA TAK? OG HVAD SÅ? Hvad gør en klub, der ønsker at anlægge en UNO minibane og starte DBU Street? 1. Kontakt klubbens lokalunion eller udviklingskonsulent (kontaktinfo på bagsiden). 2. Lokalunionen aftaler eventuelt møde med UNO. 3. Lokalunionen sender udarbejdet forventningsaftale til DBU Street (Bilag 1). 4. UNO anlægger minibanen under DBU-aftalens økonomiske fordelagtige vilkår, når en underskrevet forventningsaftale foreligger. 3.9 SPØRGSMÅL TIL KONCEPTET Hvis en fodboldklub overvejer at anlægge en minibane fra UNO på DBU s favorable vilkår kan klubben: 1. Kontakte DBU Street eller klubbens lokalunion for at høre mere om aftalen med UNO. 2. Kontakte UNO, hvis I gerne vil have mere information om en minibane fra UNO. Street soccer KLUBMANUAL side 17

18 Bilag og Litteraturliste side 18 street soccer KLUBMANUAL

19 FORVENTNINGSAFTALE - BILAG 1 (side 1 af 2) Kontaktperson Navn: Telefonnummer: Funktion i klubben: DBU udviklingskonsulent (navn): Formål: Målsætning: Aktiviteter: Aktivitets indhold (træning, stævner mv.) Målgruppe Dag - Tid Antal aktive medlemmer: (forventede) Beskrivelse af målgruppe(r): Samarbejde/Partnerskab: Fortsættes på næste side Street soccer KLUBMANUAL side 19

20 FORVENTNINGSAFTALE (side 2 af 2) Lokal markedsføring: Ønsker support til kommunikation/markedsføring og vil gerne kontaktes: Ja Nej Kort tidsplan: Handling Tid Ansvarlig Økonomi (kontingent, fonde, tilskud): Opfølgning på forventningsaftale (hvor/hvornår): side 20 street soccer KLUBMANUAL

21 FREMTIDENS STREET SOCCER KLUB IDEKATALOG BILAG 2: Eksempel 1: Street soccer i Fodboldklubben træningsmedlemskab Koncept: Mange unge bliver trætte af fokuseringen på resultater, oprykning, mesterskaber og ekstrem voksenstyring - men de vil fortsat gerne spille fodbold. Dette tilbud er primært rettet mod disse unge. Fredag: Spil på minibanen ved fodboldklubben med efterfølgende hygge og spisning i klubhuset. Søndag: Spil på minibanen ved fodboldklubben fra kl Medlemskab: Relativt billigt kontingent pga. lave omkostninger. Unge involveres i tilrettelæggelsen af sociale aktiviteter. Eksempel 2: Street soccer i fodboldklubben Stævnemedlemskab. Koncept: Nogle unge har svært ved at overskue megen fodboldaktivitet i forhold til uddannelse, fritidsjob, venner, kæreste osv. De kan dog godt lide suset fra konkurrencen og vil gerne spille fodbold med venner og veninder for at vedligeholde disse relationer. Dette tilbud kan være rettet mod disse unge. En stævnerække kan evt. afvikles med et pointsystem, hvor der optjenes point ved hvert stævne, så de unge motiveres til at deltage mest muligt. Søndag: Ministævne hver anden søndag fra 1. maj 1. juli og 15. august 1. oktober. Medlemskab: Relativt billigt kontingent pga. lave omkostninger. Unge involveres i tilrettelæggelsen stævnerækken og eventuelle sociale aktiviteter i forbindelse med afviklingerne. Eksempel 3: Partnerskab mellem ungdomsklub/ungdomsskole og fodboldklub Koncept: ngdomsklubberne har ofte ressourcer i form af professionelt personale men mangler ofte gode teenageaktiviteter. Fodboldklubben har til gengæld ofte gode aktiviteter men mangler ressourcer til at afvikle dem. Derfor er et samarbejde mellem fodboldklub og ungdomklub oplagt; og der kan evt. også oprettes et street soccer hold på ungdomsskolen. Mandag: Åben træning ved ungdomsklubben eller skolen. Fredag: Spil på minibanen ved fodboldklubben med efterfølgende hygge og spisning i klubhuset. Weekend: Et eller flere stævner i ind- eller udland. Medlemskab: Relativt billigt kontingent, hvis weekendarrangementerne laves med deltagerbetaling. Unge involveres i tilrettelæggelsen af aktiviteter herunder weekendarrangementer. Fortsættes på næste side Street soccer KLUBMANUAL side 21

22 Eksempel 4: Partnerskab mellem Boligforening/SSp/Gadeteams og fodboldklub Koncept: En række unge i socialt udsatte områder er ikke opvokset med en foreningskultur. Derudover kan disse unges kulturbaggrund og kompetencer være svært forenelige med foreningens. Ofte er der i socialt udsatte områder en række sociale indsatser og ressourcer, der allerede er målrettet de unge. I København har det været en succes at lade disse ressourcer samarbejde med foreningen om at afvikle street soccer aktiviteter. Den sociale medarbejder har hovedansvar og kompetencen i forhold til håndteringen af de unge. Klubtræneren har kompetencen og hovedansvaret i forhold til organiseringen af fodboldaktiviteter. De unge integreres langsomt i fodboldklubben som trænere eller spillere. Mandag: Åben for alle: spil og aktivitet i boligkvarteret (lokalområdet) Torsdag: Åben for alle: spil og aktivitet i boligkvarteret (lokalområdet) Weekend/stævner: Stævnerække med fodboldklubbens street-hold ved fodboldklubben og i boligkvarterets lokalområde. Medlemskab: Kontingent består i at de unge hjælper til med indtægtsgivende aktiviteter fx stævner, by- eller havnefester. De involveres ved at lade dem opstarte deres egen forening. side 22 street soccer KLUBMANUAL

23 Relevant litteratur Boeskov, Signe og Ilkjær, Thomas (2005): Integration og det frivillige foreningsliv. En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse hos unge med etnisk baggrund, København, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Henningsen, M og Østergaard, (2010): Der er ingen, der har lyst til at ligne en kegle - unge og idrætsliv i Køge Kommune, Rapport fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik. Jensen, Flemming & Østergaard, Søren (2009): Mere end blot spil til to mål, IN: kultur og Fritid Tidsskriftet Folkeoplysning udgives af Fritid og Samfund, 2009/nr.3, side 7 11, Gregersen, Martin & Østergaard, Søren (2009): Måske foregår den vigtigste kamp uden for kridtstregerne, Frederiksberg, CUR. Grube, Kirsten & Østergaard, Søren (2010): Jeg har brug for et break perspektiver på sammenhængen mellem gymnasie- og fritidsliv, Frederiksberg, Ungdomsanalyse. Grube, Kirsten & Østergaard, Søren (2011): Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder Måske, Frederiksberg, Ungdomsanalyse. Nielsen, Gert & Ibsen, Bjarne (2008): Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse en undersøgelse i fire kommuner, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet for Idrættens Analyseinstitut, Idrættens analyseinstitut. Pilgaard, Maja (2009): Sport og motion i danskernes hverdag, Idrættens analyseinstitut Skårhøj, Rie & Østergaard, Søren (2005): Generation Happy? et studie i danske unges hverdagsliv, værdier og livstolkning, Frederiksberg, Forlaget Unitas. Østergaard, Søren (2007): Farvel til fodbold, Street soccer KLUBMANUAL side 23