KIRKEBLAD. Nr for Frederiksborg Slotssogn. Tør vi røre ved højmessen? 2 Ud med kirken! 5 Fra Slotssognet til Israel 9

Transkript

1 Tør vi røre ved højmessen? 2 Ud med kirken! 5 Fra Slotssognet til Israel 9 KIRKEBLAD for Frederiksborg Slotssogn Nr december januar februar

2 af Inge Espensen Tør vi røre ved højmessens form? Vend kun op og ned på alle ting, jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul. Sådan lyder det i den kendte julesang Sikken voldsom trængsel og alarm. Noget lignende vil nogle sikkert sige om højmessen. Lav forskellige gudstjenester, men rør ikke ved højmessen. Sagen er, at den form, vi bruger i dag i 2012 ved højmessen i Frederiksborg Slotskirke, ikke er så gammel endda. Faktisk blev højmessen ændret for år siden efter diskussioner og prøvetid. De fleste af os har bare glemt, at højmessen engang var anderledes end i dag, og tager man en tur rundt i vores nabokirker, vil man opdage, at der er forskelle fra kirke til kirke. forandrer os med verden. Det er bare ikke altid, at vi opdager det. Jo, når vi ser på vores børn, så opdager vi det. Hvis vi ser på vores sprog, så har det også ændret sig, vi hører det på gamle danske film, og vi morer os lidt over udtalen. Sådan var det dengang. At være kirke i vores tid Nu skal vi ikke lave om på højmessen bare for at lave om. Den skal heller ikke Vi morer os over sproget i gamle danbare ændres for at tækkes tiden eller ske film ikke-kirkevante. Men vi skal være opnår nu den nuværende gudstjenestemærksomme på ikke at blive for indforform kun er ca. 20 år gammel, hvorfor så ståede og være os selv nok og dermed tale om ændringer? Fordi verden forankomme til at holde nye kirkegængere drer sig, og vi ude. Vi vil jo gerne have så mange med mennesom muligt. Mon ikke de fleste nok vil sker være enige i, at vi vil være kirke i vores tid? Hvis det er sådan, er vi nødt til løbende at tilpasse vores forskellige aktiviteter, også højmessen. Præcis som det sker med alle I Slotskirken mulige andre ting her i følger farven på præstens livet. Det sker løbende, messehagels kirkeårets farver. Hvid og gylden til jul og påske, rød nogle gange snigende, på Skt. Stefans dag (26. december) og og vi finder det helt til pinse, violet til advent og faste og naturligt. Vi udvikler os i grøn til helligtrekongers- og takt med vores tid. trinitatistiden. Men højmessen, den forbliver uforandret medmindre vi aktivt beslutter at ændre på den. Derfor kan højmessen godt, uden at vi vil det, komme ud af trit med vores hverdag, og den kan opleves som stiv, gammeldags og i et sprog, som de færreste forstår. Samtidig kan vi ikke bare ændre højmessen. Biskoppen har også et ord at skulle have sagt, og inden vi spørger biskoppen, skal vi finde ud af, om vi ønsker ændringer og i givet fald hvilke. Vi skal tage spejlet op og tjekke, om alt nu også er, som vi synes, det bør være. Dåb og nadver opleves af nogle som pauser, hvor der kan snakkes og tages billeder Derfor har menighedsrådet i Frederiksborg Slotssogn og præsterne drøftet, om vores højmesse trænger til et eftersyn. Den direkte anledning var, at flere synes, at ind- og udgangsbønnerne er tunge, lange og uforståelige. Andre oplever, at højmessen falder sammen ved dåb og nadver, fordi mange af de ikke-kirkevante ser dåb og nadver som pauser, hvor der kan gås rundt, snakkes og tages billeder, mens man venter. Så ønsket om ro og tid til eftertanke ved den knælende nadver, som mange på menighedens dag den 7. oktober 2012 lagde så stor vægt på, er måske mere ønsketænkning end reel. God debat på menighedens dag I november 2011 nedsatte menigheds-

3 Dette eksemplar af den engelske Book of Common Prayer er fra rådet et udvalg bestående af præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte til at se på højmessen fra A-Z. Alt er blevet endevendt, også musikken og korsangen, hvornår vi skal stå op, hvornår vi skal sidde ned og ikke mindst nadveren, hvordan får vi den gjort mere vedkommende og noget, man får lyst til at deltage i. I oktober 2012 forelå et forslag, som blev lagt ud til drøftelse med menigheden på menighedens dag den 7. oktober Der var god debat og mange meninger og holdninger. De mere markante tanker om ændringer er: Skal vi droppe ind- og udgangsbøn, og i stedet lade præsten byde velkommen og fortælle, hvilket tema gudstjenesten handler om den pågældende søndag? Skal vi have 5 salmer i stedet for 6 som nu? Skal vi have dåbsfri søndage? I Frederiksborg Slotskirke har vi dåb på de fleste søndage og ofte 2 eller 3 ved samme højmesse. Skal vi have kontinuerlig altergang, som vi har ved pastagudstjenesterne, og kun knælende altergang, når der ikke er dåb? Det var der en hel del, der ikke syntes om på menighedens dag. Hvordan undgår vi, at dåb og nadver opleves som pauser, hvor der kan løbes rundt, snakkes og tages billeder? Skal vi flytte meddelelserne fra prædikestolen, og skal vi skære ned på antallet af dem? Skal vi stå op og synge og sidde ned ved læsningerne? Modsat af hvad vi gør i dag? Skal vi gå ud under postludiet eller blive siddende og lytte og så gå ud i tavshed? Og meget mere. Dette er blot nogle af de spørgsmål, som blev drøftet på menighedens dag den 7. oktober Du kan læse det samlede forslag på vores hjemmeside www. frederiksborg-slotskirke.dk. Her i kirkebladet og på hjemmesiden vil vi løbende fortælle om drøftelserne, og hvad der kommer ud af dem. Kom med din mening Du er også meget velkommen til at komme med dine tanker og ideer. Gå ind på hjemmesiden og send en mail til os eller tag fat i en af præsterne eller et menighedsrådsmedlem. Vi vil meget gerne høre din mening. Under alle omstændigheder vil en eventuel ny højmesseform som nævnt skulle godkendes af biskoppen, og vi vil starte med en prøveperiode på et år eller to, sådan at vi kommer hele kirkeåret igennem. Men først skal præsterne drøfte det, og så skal det nye menighedsråd drøfte det, og så får vi se, hvad det hele ender med. Liturgi Liturgi (via middelalderlatin liturgia fra græsk leiturgia 'tjenesteydelse over for folket', senere generelt om offentlig tjeneste, herunder gudstjeneste, afledt af leos, laos 'folk' og ergon 'arbejde'), i kristendommen gudstjenestens ritual. En egentlig fælles liturgi findes ikke beskrevet i Det nye Testamente, men mange tekster (især fadervor og indstiftelsesordene) er udtryk for en urkristen liturgisk praksis. ( ) De protestantiske kirkers liturgier viser større lokale og nationale forskelligheder og er affattet på nationalsprogene. Det gælder Luthers Deutsche Messe (1526), den engelske Book of Common Prayer (1549/1662) og de danske ritualbøger Kirkeordinansen (latin 1537, dansk 1539), Kirkeritualet (1685), Ritualbogen (1912) og Gudstjenesteordningen (1992). Kilde: Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi.

4 af Anne-Marie Hartoft-Jacobsen De nysgerrige I efteråret 2010 holdt Ida Secher og Jørgen Christensen et kursus, de kaldte Kristendom for nysgerrige. Kurset åbnede op for samtaler om kristendom, om tro og livsværdier. Læs her, hvad kurset udviklede sig til. En mandag aften kl ankommer jeg til sognegården for at mødes med en lille gruppe nysgerrige mennesker, der mødes en gang om måneden på tværs af køn, alder og baggrund for at tale om tro, kristendom, åndelighed og livsværdier. Men hvad har bragt dem sammen, hvad taler de mere konkret om, og hvorfor gør de det? Det kunne jeg godt tænke mig at blive lidt klogere på, da jeg flere aftener er stødt på dem her i sognegården og har hørt, hvor optagede de er af deres samtaler. Hvad vil det sige at være kristen? Elna er alderspræsident, fast kirkegænger og født troende, som hun selv udtrykker det. Jeg holder af at komme i kirken og være en del af et fællesskab. For mig er bøn, salmer og prædikenen om søndagen en vigtig del af mit liv, som fylder mig med glæde og håb. Men jeg ville gerne blive lidt klogere på, hvad kristendommen egentligt går ud på. Efter at have fulgt kurset Kristendom for nysgerrige blev hun og en række af de andre deltagere enige om, at de ikke bare kunne stoppe de frugtbare samtaler, som udviklede sig i løbet af de aftener. Hvad vil det sige at være kristen, rummer Bibelen et bud på, hvordan jeg skal leve, hvilket syn på mennesket er der i Bibelen, er det mon muligt at blive troende i en sen alder, hvad har kristendommen at sige til mennesker i dag? De spørgsmål trængte sig stadig på. Carsten er midtvejs i livet, forretningsmand med en travl hverdag, hvor han bl.a. rejser meget. Jeg er ikke selv døbt og havde ikke beskæftiget mig med kristendom, før min søn gerne ville konfirmeres, og så syntes jeg, at jeg gerne ville prøve at forstå, hvad kristendom egentlig er. Jeg var meget kritisk, men også meget åben indstillet, da jeg kom til kurset, og jeg oplevede, at her var en række mennesker, som enten havde det på samme måde som mig søgende og famlende over for hvad det egentlig er at tro - og så nogle mennesker, der uden at rødme fortalte om deres aftenbønner og samtaler med Gud. At turde lægge sit liv i Guds hænder Carsten fortæller videre: Kunne vi tale sammen? Hvordan er det, de tænker? Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg trængte til et større perspektiv, til at få krop og hjerne i gang med noget nyt. I løbet af kurset fyldte jeg en hel bog med notater, som satte tanker i gang hos mig, og som stadig inspirerer mig til at tale med andre. Jeg tror, jeg leder efter en ro i livet. Sindsro. Hvad tænker de andre om det? Det kunne jeg finde på at spørge om til en af vores aftener. Nogle af de andre fortæller mig, at det handler om at turde lægge sit liv i Guds hænder. Jeg synes, at det lyder fantastisk dejligt at kunne gøre det. Men hvad betyder det egentligt? Anja er medlem af De nysgerrige, fordi hun i modsætning til de andre blev skuffet over ikke at få de svar på kurset, hun ledte efter. Især vil hun gerne vide, hvad man får ud af at tro. Hvorfor vælger man at blive troende? Bliver man et gladere menneske? Elna og Jeanette ser lidt forvirrede ud. Det spørgsmål er at sammenligne med spørgsmålet om, hvorfor en elefant har fire ben. For mig er det ikke et valg, jeg er bare kristen, siger Elna, og jeg er nok ikke gladere eller lykkeligere end dig. Skal min søn døbes? Camilla er forholdsvis ny i gruppen og har ikke fulgt det kursus, som de andre har. Jeg ledte efter et sted at tale om kristendom og det at tro, for jeg er ikke vokset op i et miljø, hvor man kunne tale om den slags. Mit hjem har ikke noget forhold til kirken, og jeg er ikke døbt. Men efter at jeg har fået en søn, er jeg blevet optaget af spørgsmålet, om han skal døbes (det bliver de fleste jo), og om jeg selv skal, og om vi kan finde en mening med det. Jeg kender nogle mennesker ved Slotskirken og kan lide at komme til børnegudstjenester og andre arrangementer, hvor jeg kan møde mennesker, der har lyst til at tale om eksistentielle spørgsmål. Men jeg har også erfaret, at det er svært at gå nye veje som den første i en familie. Jeg skal ligesom hele tiden forsvare mit engagement

5 og kommer i tvivl. Når jeg så taler med Elna og Jeanette virker det ikke så svært. Så er det oplagt, at kristendommen rummer et perspektiv på livet, som jeg har brug for. Bare det at have et sted at gå hen, hvor man kan mærke, at der skabes betydning det er godt at vide. deler tanker. Til nogle møder har vi forpligtet os på at tale om en bestemt bog, som vi alle har læst. Fx har vi diskuteret Tor Nørretranders bog At tro på at tro, hvilket har været meget frugtbart for os alle. Det virker, som om det netop er det aspekt perspektiver på det at tro - der er gruppens omdrejningspunkt. Og hvis andre kunne have lyst til at deltage i den samtale, er de meget velkomne, udtaler Carsten, som man kan få kontakt med ved at skrive til redaktionen. Højskoledage i Lillerød Kirkes Sognegård Lørdag d. 26. og søndag d. 27. januar 2013 At tro på at tro Jeanette fortæller om sin motivation for at være i gruppen: Vi inspirerer hinanden til gode læse- og musikoplevelser og Ud med kirken Folkekirken - udvikling eller afvikling? Højskoledage i Lillerød kirke For tredje år i træk er ni kirker i Hillerød og Allerød gået sammen om atsøndag arrangere højskoledage, denne gang i Lillerød Program d. 27. januar kirke lørdag den 26. og søndag den 27. januar : Gudstjeneste i Lillerød Kirke. Prædikant: Poul Henning Bartholin Temaet handler i år om folkekirkens rolle i det moderne : Frokost samfund. folkekirken : PoulEr Henning Bartholinfolkets kirke, eller er den ved at forsvinde ud afskal danskernes bevidsthed? Har kirken noget at folkekirken genopfindes? og folket er ved at vokse fra hinanden, siges sige i forhold tilfolkekirken udfordringerne i det moderne samfund, og det. Der er noget om snakken. Hvad kan vi gøre for at hvem tegner i det hele taget folkekirken? Hvor langt ud af hindre, at de går hver til sit? Trænger folket og folkekirstaten og samfundet skal eller kan folkekirken bevæge sig ken til parterapi? I foredraget vil jeg overveje, om vi og stadig værelægger folkekirke? det samme i ordene folk, kirke og folkekirke i dengang folkekirken blev skabt i 1849 og for fx til at Vi har inviteretdag, en som række engagerede foredragsholdere 25 år siden. Hvis vi gør det hvordan kan vi så gentænke give perspektiver på disse spørgsmål og åbne op for debat. eller genopfinde folkekirken, så den svarer til sit navn i dagens forståelse af, hvad Lektor i historie og ersamfundsforhold Michael Böss vil tale en kirke skal være, hvad et folk og en folkekirke skal være? om, hvad kirkens bidrag til det gode liv skal være. Professor i P.H. Bartholin har fra været ansat ved Frederiksborg Slotskirke, først som religionsret Lisbet tale om ensom mulig sognepræst og siden som provst.christoffersen I 2007 tiltrådte PHB sinvil nuværende stilling dom- ny styprovst i Aarhus. PHB er kendt som en ivrig og debattør med særlig fokus på forhold mellembartrelseslov for folkekirken, domprovst Poul Henning kirke og samfund. holin vil sætte fokus på spørgsmålet, om folkekirken nu også : Kaffe/te samt Desuden afslutning har vi bedt kunsthistoriker Hans er folkets kirke. Jørgen Frederiksen fortælle om, hvordan en række moderne billedkunstnere fortolker og kommenterer den kristne tro. Dagene vil desuden indeholde fællessange, diskussioner, PRAKTISKE OPLYSNINGER aftenunderholdning samt god mad. Højskoledagene afholdes i Lillerød kirkes Sognegård. Prisen for de to dage er 600 kr. inklusiv forplejning Kirkehaven 3, 3450 Allerød. (indkørsel ved Kirkehavegård) (lørdag 400 kr. og søndag 200 kr.). Læs heleer programmet på Slotskirkens hjemmeside Deltagergebyr 600 kr. Enkeltdage: Lørdag 400 kr. og søndag 200 kr. Forplejning er inklusiv. Tilmelding hos Anne-Marie Hartoft-Jacobsen, anmh@km.dk Tilmelding hos sognemedhjælper Anne-Marie Hartoft-Jacobsen eller 48anmh@km.dk / , Højskoledage i Lillerød Kirkes Sognegård Lørdag d. 26. og søndag d. 27. januar 2013 Ud med Ud med kirken! kirken! Tilmeldingsfrist: 11. januar 2013 Maden leveres af Else Marie Kjøller Folkekirken Udvikling eller afvikling? Arrangører fra Hillerød: Præstevang kirke, Frederiksborg Slotskirke, Tjæreby-Alsønderup kirker, Grønnevang kirke, Nr. Herlev kirke. Fra Allerød: Engholmkirken, Lillerød kirke, Blovstrød kirke, Lynge-Uggeløse kirker. Folkekirken Udvikling eller afvikling? Grafik: Sidecom Reklame og Marketing

6 Gudstjenester i Frederiksborg Slotskirke December 2. december 1. s. i advent kl Jørgen Christensen kl Minikonfírmandafslutning v. Ida Secher og Jørgen Christensen 9. december 2. s. i advent kl Henrik Winther Nielsen kl Koncert, læs mere side december 3. s. i advent kl Ida Secher kl De ni læsninger, v. Henrik Winther Nielsen, læs mere side december 4. s. i advent kl Birgitte Grøn 24. december Juleaften kl Ida Secher kl Jørgen Christensen kl Henrik Winther Nielsen 25. december Juledag kl Henrik Winther Nielsen kl Jørgen Christensen 26. december 2. juledag kl Ida Secher 30. december Julesøndag kl Jørgen Christensen Januar 1. januar Nytårsdag kl Henrik Winther Nielsen Kransekage og champagne efter gudstjenesten 6. januar Helligtrekonger kl Birgitte Grøn kl Koncert, læs mere side januar 1. s.e. H3K kl Ida Secher kl Børneteater for 6-7 årige 20. januar 2. s.e. H3K kl Henrik Winther Nielsen kl Messe & Mad - om skabelsen - v. Ida Secher 27. januar 3. s.e. H3K kl Jørgen Christensen kl Koncert 31. januar Pastagudstjeneste kl Ida Secher og Henrik W. Nielsen Februar 3. februar 4. s.e. H3K kl Ida Secher Småbørnsgudstjeneste kl Henrik Winther Nielsen (bemærk, at det foregår i Sognegården) 10. februar Fastelavn kl Jørgen Christensen kl Ida Secher, læs mere side februar 1. s. i fasten kl Henrik Winther Nielsen kl Koncert 24. februar 2. s. i fasten kl Ida Secher kl Stillegudstjeneste v. Henrik Winther Nielsen På kirkens hjemmeside kan du læse de fleste af de prædikener, der er holdt i Slotskirken. Her kan du også læse mere om de forskellige former for gudstjeneste, og du kan se, hvordan en normal gudstjeneste forløber.

7 Aktiviteter for voksne vinter December tir. 4. kl Vi synger julen ind i sognegården. fre. 7. kl Julefest i sognegården læs mere side 8. Filmeftermiddage: Kulturens mørke - tre film af Michael Haneke Januar fre. 11. kl fre. 18. kl Eftermiddagsmøde om maleren Poul Anker Bech ved Anne Lie Stokbro. Fredagsoasen i Sognegården søn. 20. kl lør.-søn tir. 29. kl Februar søn. 3. kl Første af tre filmeftermiddage i Slotsbio. Denne dag vises Skjult (2005), den første af tre Michael Haneke-film under overskriften Kulturens mørke. Entré: 25 kr. Bemærk at denne film vises i Sognegården. Ud med kirken! Kirkehøjskole i Lillerød Sognegård. Tilmelding og betaling hos sognemedhjælper Anne-Marie Hartoft-Jacobsen senest 11. januar. Læs mere side 5. Offentligt menighedsrådsmøde. Anden filmeftermiddag i Slotsbio: Det hvide bånd (2009). Entré: 25. kr. fre. 8. kl Eftermiddagsmøde: Litterær eftermiddag. Oplæsning af fortællinger udvalgt af nogle af sognets beboere. fre. 15 kl Fredagsoasen i Sognegården. søn. 17. kl tir. 26. kl Tredje filmeftermiddag i Slotsbio: Amour (2012). Entré: 25 kr. Offentligt menighedsrådsmøde. Den østrigske filminstruktør og tredobbelte guldpalmevinder Michael Haneke har skabt nogle af vor tids væsentligste film. Haneke er optaget af den centraleuropæiske kultur og blotlægger et borgerskab, hvor fortrængninger, skyld og skam bobler under den civilisatoriske fernis, der altid krakelerer i hans film. Desuden forholder Haneke sig yderst kritisk til mediernes magt i det moderne samfund. Det kan være hårdt at se Hanekes film, hvor man (på kølig distance) oplever modernitetens håbløshed. Man spørger uvilkårligt sig selv: Er det den virkelighed, jeg lever i? Er det så slemt? Filmene har stor kunstnerisk kvalitet med en billed- og lydside, der imponerer. Vi vil se tre af Hanekes film i Slotsbio og lægge op til diskussion af de spørgsmål, filmene sætter fokus på. Således indledes hver af de tre film med et kort oplæg og afsluttes med diskussion. Oplægsholdere er Henrik Winther Nielsen, Jørgen Christensen og Anne-Marie Hartoft-Jacobsen. Søndag d. 20/1 kl : Skjult (2005) Filmen vises i Sognegården. Søndag d. 3/2: Det hvide bånd (2009) Søndag d. 17/2: Amour (2012) Billetprisen er 25 kr. for hver film, som betales ved indgangen.

8 Musik i Slotskirken Lørdag den 1. december kl Hillerød Musikskoles julekoncert Søndag den 9. december kl Julekoncert med Frederiksborg Slotskirkes Kantori og Ensemble Authentia Der opføres Julenats-Messe af Marc-Antoine Charpentier iørefaldende, franske juletoner. En festlig blanding af kor- og orkestersatser, solosange og orgel-noëls. Søndag den 16. december kl De ni Læsninger Optakt til julen med læsninger, salmesang, orgelspil og korsang. Frederiksborg Slotskirkes Kantori og organister står for musikken, og medlemmer af menigheden tager sig af læsningerne. Søndag den 6. januar kl Helligtrekongerskoncert Organisten Ida Borup Søgaard vil spille den franske komponist Olivier Messiaens store orgelværk La Nativité du Seigneur, Herrens Fødsel, fra Koncert søndag den 27. januar kl. 16 og søndag den 17. februar kl. 16. Program bekendtgøres senere i dagspressen og på kirkens hjemmeside. Der er gratis adgang til alle koncerter. Julefest Fredag den 7. december kl Årets julefest i sognegården byder på underholdning af Slotskirkens pigekor, og der vil være juletale, julehistorie og quiz. Ved kaffebordet med julelækkerierne er der som sædvanlig lodtrækning på indgangsbilletterne, der koster 40 kr. Billetsalget foregår i sognegården i perioden december kl Man kan også ringe og bestille billet i samme tidsrum på tlf eller skrive en mail til anmh@km.dk. Julehjælp Hvert år uddeler Slotskirken et beløb til dem, der har svært ved at få økonomien til at slå til især i julemåneden. Man kan ansøge om et bidrag til mad og julegaver ved telefonisk henvendelse til en af nedenstående: Jørgen Christensen, tlf Ida Secher, tlf Henrik Winther Nielsen, tlf Nytårskur i Slotskirken Det er efterhånden blevet en god og hyggelig tradition, at vi mødes til kransekage og et glas champagne i Slotkirken den 1. januar efter gudstjenesten. Vi vil gerne holde denne tradition i hævd og indbyder derfor til gudstjeneste 1. januar kl , og bagefter er der champagne og kransekage og mulighed for at hilse på hinanden og ønske godt nytår. Fastelavn Søndag den 10. februar fejrer vi fastelavn den sidste fest med sjov og ballade inden den lange fastetid op til påske. Vi begynder med gudstjeneste kl. 14, og herefter er der tøndeslagning og fastelavnsboller i sognegården. Alle er velkomne, meget gerne udklædte, der er ingen tilmelding, og alt er gratis. Ida Secher står for gudstjenesten, og FDF styrer tøndeslagningen.

9 Vi var så heldige at ramme et tidspunkt, hvor tempelpladsen var åben. Nu ligger den berømte Klippemoske med den gyldne kuppel (opført år 691), hvor jødernes tempel engang stod (det sidste tempel ødelagt af romerne år 70). (1. Kong. 6; Mk. 14,49) Fra Slotssognet til Israel af Ida Secher, fotos Ejvind Flensted-Jensen og Inge Espensen I efteråret var Ida Secher og Henrik Winther-Nielsen i Israel med et fantastisk hold af energiske, videbegærlige og fornøjelige mennesker fra slotssognet og omegn. Det blev en uforglemmelig tur! Her kan du se en lille brøkdel af, hvad de oplevede samt læse de bibelske spor, bibelcitater som knytter sig til steder og begivenheder. Stjernen under Bethlehem. I fødselskirken i Jerusalem er det jul hele året. Stjernen i gulvet markerer den grotte, hvor Jesus blev født hvis man skal tro traditionen. (Mtt. 2,1-6) Masada, en 400 meter høj klippeknude ved Det døde Hav, var det sidste tilflugtssted for jødiske oprørere og flygtninge fra Jerusalem, inden romerne stormede befæstningen i år 73. Her besigtiges et 2000 år gammelt dueslag. (Klagesangene (over ødelæggelsen af det første tempel år 586)) I Jerusalem boede vi inden for murene, næsten naboer til bazar gaderne. (De apokryfe skrifter, 1. Makk. 12,35-38) (Jule-)gudstjeneste på hyrdernes mark i Bethlehem. (Luk. 2,8-15) Det var Sukkot, jødernes løvhyttefest, mens vi var i landet. Her sidder hele holdet foran en stor og lettere moderniseret løvhytte. (3. Mos. 23,39-44)

10 Aktiviteter for børn og unge Den lille sjæls rejse. En musikalsk fortælling for børn (fra ca. 6 år) og deres familier i Slotskirken Søndag den 13/1 kl Gratis adgang Det er historien om den lille sjæl, der ønsker at finde ud af, hvem den er. Derfor besøger den Gud og spørger: Gud hvem er jeg? Og Gud smiler og siger: Ja, hvem er du...? Forestillingen er skabt af Maren Hallberg og Anja Præst, der begge er uddannede folkemusikere fra det Fynske Musikkonservatorium. Babysalmesang Der begynder to nye hold i januar. Hold 1 for børn mellem 0-6 mdr. onsdag d. 16/1 kl i sognegården, og hold 2 for børn mellem 6-12 mdr. torsdag d. 17/1 kl i sognegården. Undervisere er Anne-Marie Hartoft og Susanne Østergaard. Læs mere på Tilmelding hos Anne-Marie Hartoft, anmh@km.dk. Messe & Mad i Slotskirken Søndag den 20/1 kl Temaet er skabelsen. Bagefter aktivitet og spisning i sognegården. Pastagudstjeneste i Slotskirken Torsdag den 31/1 kl Derefter pasta bolognese i sognegården. Småbørnsgudstjeneste i Sognegården Søndag den 3/2 kl For børn på ca. 3-4 år og deres familier. Fastelavnsgudstjeneste i Slotskirken Søndag den 10/2 kl Derefter tøndeslagning og fastelavnsboller i sognegården. Kom gerne udklædt! Nyt menighedsråd Ved udgangen af kirkeåret stopper det gamle menighedsråd efter fire gode år, og et nyt kommer til. Vi har, ligesom for fire år siden, afholdt fredsvalg, dvs. der har ikke været kampvalg, som det ellers har været tradition i Slotssognet. Det skyldes, at der denne gang kun blev indleveret én liste med kandidater, og så kan man ikke afholde kampvalg. Det nye menighedsråd består af 11 medlemmer, heraf er de tre nyvalgte, de resterende otte er gengangere fra sidste periode. Det nye menighedsråd består af Bente Veileborg (genvalg) Ejvind Flensted-Jensen (genvalg) Elisabeth van Wyk (nyvalg) Grethe Restorff-Liliegreen (genvalg) Inge Espensen (genvalg) Karen Hansen (genvalg) Keld Ivan Pedersen (nyvalg) Rikke Gram (nyvalg) Steen Clausen (genvalg) Susanne Gram Larsen (genvalg) Terkel T. Nielsen (genvalg) Stedfortrædere: Kirsten Carstensen Kirsten Møller Arne Lindahl Lone Henriksen Brian Pilemann Olsen Menighedsrådet konstituerer sig på det første møde tirsdag den 27. november. Menighedsrådets 4-årige valgperiode begynder søndag den 2. december Når det nye menighedsråd er kommet i gang med arbejdet, vil vi her i kirkebladet fortælle mere om, hvad rådet vil beskæftige sig med. Susanne Gram Larsen 10

11 Adresser Provst: Jørgen Christensen, Hillerødsholmsallé 5 Træffes bedst kl (undtagen onsdag), torsdag tillige kl , jfc@km.dk Sognepræst: Ida Secher, Selskovvej 42 Træffes bedst kl (undtagen onsdag), torsdag tillige kl , is@km.dk Sognepræst: Henrik Winther Nielsen, Frederiksværksgade 2 B Træffes bedst kl (undtagen onsdag), torsdag tillige kl , hwn@km.dk Sognepræst: Birgitte Grøn, Frederiksværksgade 2B , bg@km.dk Kordegn/Det fælles Kirkekontor Østergade 16, 1., 3400 Hillerød , hpfk@km.dk Træffes mandag til fredag kl , torsdag tillige kl Sognegården/Kirketjenere Frederiksværksgade 2B Laura Noelle Kiel, lnk@km.dk Robert Bossen, rb@km.dk Sognemedhjælper: Anne-Marie Hartoft-Jacobsen, , anmh@km.dk Træffes bedst i sognegården tirsdag, torsdag og fredag kl Slotsorganist: Sven-Ingvart Mikkelsen, Foderknægtsvej 9, 3400 Hillerød, , sim@km.dk Organistassistent: Ulla Handler, Solvej 7, 3400 Hillerød , ulha@km.dk Formand for menighedsrådet: Steen Clausen , steen@diapraxis.dk Formand for medieudvalget: Susanne Gram Larsen , sglarsen@mail.dk Formand for aktivitetsudvalget vedr. voksne Bente Veileborg, , bente@veileborg.dk Formand for aktivitetsudvalget vedr. børn/unge: Jørgen Christensen , jfc@km.dk FDF Hillerøds kredsledelse: Søren Baumann tlf Erik Amundsen tlf Kirkelig vejviser Dåb Man henvender sig til præsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor dåben skal finde sted. Når datoen er fastlagt, aftales et møde med præsten. Vielse Først aftales tidspunkt for vielsen med den præst, der skal forestå vielsen. Dernæst henvender man sig til borgmesterkontoret i kommunen, hvor parret eller en af parterne bor. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navn og adresse på to vidner. Begravelse/bisættelse Begravelser og bisættelser aftales med bedemand, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig i begravelsesforretningen, hvor man er behjælpelig med at træffe alle aftaler. Brug kirkebilen! Både til højmessen og eftermiddagsgudstjenesterne i Slotskirken kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til Det fælles Kirkekontor senest fredag kl på tlf Kirkebladet udgives af: Frederiksborg Slotssogns Menighedsråd. Redaktion: Inge Espensen, Ejvind Flensted-Jensen, Henrik Winther Nielsen, Anne-Marie Hartoft-Jacobsen og Susanne Gram Larsen (ansv). Distribution: Hillerød Y s Mens Club. Næste nummer udkommer 1. marts Stof modtages indtil 20. januar

12 Forsiden Billedet, der pryder forsiden, forstiller en håndskåret julekrybbe i oliventræ. Billedet er taget i en butik i Betlehem, hvor hovedindustrien bortset fra pilgrimme - netop er fint udskårne oliventræsarbejder. Kom og vær med i Sognekoret Sognekoret ved Frederiksborg Slotskirke er åbent for tilgang i 2013, første gang 28. januar. Koret er for alle, som interesserer sig for stemmetræning og for at udføre vokalmusik fra det klassiske flerstemmige korrepertoire. Korets øveaften er mandag kl i sognegårdens sangsal på 1. sal. Vi synger koncert i slotskirken et par gange årligt og indgår ellers ved forskellige arrangementer i slottets regi. Optagelse kræver ingen forudsætninger. Der holdes ikke optagelsesprøve, og korsangerne består både af nodelæsere og folk, der klarer sig på øret. Ledelse: Organisterne Ulla Handler og Sven-Ingvart Mikkelsen. Interesseret? Kontakt Ulla Handler på tlf / mail ulha@km.dk. Sogneindsamling 2013 Søndag den 10. marts 2013 går danskerne på gaden og samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult blandt verdens fattigste her kan du være med til at gøre en forskel! Slotssognet plejer altid at være med. Meld dig allerede nu som indsamler hos sognepræst Jørgen Christensen på tlf eller jfc@km.dk. Gode datoer til kalenderen Husk julefesten den 7. december og nytårskuren den 1. januar! Tak fra den gamle redaktion Når der tiltræder et nyt menighedsråd, så kommer der også et nyt medieudvalg. Dette blad er det sidste fra den gamle redaktions hånd og vi vil gerne takke alle jer læsere, fordi I har taget så godt imod bladet, også når vi bevidst har provokeret i tekst og billeder. Vi har nydt at lave det og kan ikke udelukke, at nogle af os vil fortsætte i redaktionen. SGL Indhold Tør vi røre ved højmessen? 2 Kristendom for nysgerrige 4 Kirkehøjskole Gudstjenesteliste 6 Aktiviteter for voksne 7 Musik i Slotskirken 8 Juleting og nytårskur 8 Fra Slotssognet til Israel 9 Aktiviteter for børn 10 Nyt menighedsråd 10