Muskelkraft. Inklusion. i skolen. tema. side ii. BPA under pres side 35. information i refleksion i inspiration i 1/2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muskelkraft. Inklusion. i skolen. tema. side ii. BPA under pres side 35. information i refleksion i inspiration i 1/2013"

Transkript

1 Muskelkraft information i refleksion i inspiration i 1/2013 tema Inklusion t i skolen side ii BPA under pres side 35

2 5 NYT HANDICAPHUS PORTRÆT AF EN MEDLEMSGRUPPE De unge netværker og griner Foto: Rasmus Dissing Nielsen FOTOUDSTILLING 29 FRIVILLIG I M-POWER 35 BPA UNDER PRES 43 NOTER 47 NOTER 54 KLUMME Lad mobberne blive i fortiden 7 11 TEMA OM INKLUSION Fokus på børns hverdag i folkeskolen 14 Moren: Jeg tror, de lærer at leve med andres forskellighed. 21 Forældreformanden: Inklusion i skolen må ikke være en spareøvelse. 19 Skolelederen: Alle kan bidrage som menneske, og det er det, vi skal forholde os til. Vi er ikke vores handicap. Foto: Johnny Anthon Wichmann 50 PORTRÆT AF EN NØRD: Kim Dokkedahl Pedersen elsker sin drejebænk. Træværkstedet er hans pusterum. Foto: Jesper Voldgaard 60 TAK FOR BIDRAGENE indhold Muskelkraft februar 2013 Muskelkraft 41. årgang ISSN Udgiver: Muskelsvindfonden Kongsvang Allé Århus C tlf Redaktion: Vivian A. Voldgaard Ansvarshav. redaktør (DJ) Bodil Jensen, Kommunikationskonsulent (DJ) Lene Kjær Thomsen, webredaktør Thomas Krog, handicappolitisk medarbejder Annoncer: Agerbakken Hørning tlf Grafisk design: Gitte Blem Jensen Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Oplag: 4350 Forsidebillede: Gitte Blem Jensen MUSHOLM BUGT FERIECENTER: Musholmvej Korsør tlf RehabiliteringsCenter for Muskelsvind: Århus: Kongsvang Allé Århus C tlf København: Bernstorffsvej Hellerup tlf JONAS HAR FÅET SIN DRØMMEUDDANNELSE 64 LEDER Kommunalvalget bliver vigtigt NORDISK MILJ M RKNING

3 Verdens mest tilgængelige kontorhus 17 handicaporganisationer har fået fælles domicil Af Bodil Jensen 12. december En flot dato til en flot indvielse. Med deltagelse af Dronning Margrethe kunne Danske Handicaporganisationer i december indvie Handicaporganisationernes nye fælles domicil i Høje Tåstrup. Handicaporganisationernes Hus rummer kontorer og mødelokaler for 17 handicaporganisationer med til sammen medlemmer. Også Muskelsvindfonden og RehabiliteringsCenter for Muskelsvind har fået lokaler i det nye hus. Byggeriet af Handicaporganisationernes Hus viser, at tilgængelighed kan indarbejdes ned i mindste detalje, hvad enten man er kørestolsbruger, dårligt gående, har et høre- eller synshandicap, indlæringsvanskeligheder eller allergi. Man har samtidig også bevist, at tilgængelighed hverken behøver være dyrere eller mindre kønt at kigge på, hvis man tænker sig om fra starten. Derudover er huset også på den miljømæssige side energibesparende og bæredygtigt. Muskelsvindfonden og RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er allerede rykket ind i huset og dermed er Rehabiliteringscentrets mangeårige lejemål i Hellerup skiftet ud med nye spændende lokaler, hvor medarbejdere øst for Storebælt fremover vil have arbejdssted, og hvor medarbejdere fra Aarhus vil kunne låne lokaler til møder eller medlemsaktiviteter. Direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, er begejstret for det nye hus og for det flotte eksempel på tilgængeligt byggeri. I Muskelsvindfonden er vi utrolig glade for at blive en del af Handicaporganisationernes Hus. Dels håber vi på, at vores tilstedeværelse i huset styrker samarbejdet med de andre organisationer om de vigtige udfordringer, vi alle står overfor i de kommende år. Dels skal vi jo selv i gang med at udbygge verdens mest tilgængelige feriecenter på Musholm, og Handicaporganisationernes Hus er i den forbindelse en enestående inspirationskilde. DH har fra dag ét sat overliggeren utroligt højt, og det er lykkedes at komme i mål med projektet, uden at man på et eneste tidspunkt er gået på kompromis med tilgængeligheden for alle grupper af mennesker med handicap, siger Henrik Ib Jørgensen. Huset vil også kunne bruges af Muskelsvindfondens medlemmer i foreningsøjemed. Der er mødecenter i stueetagen, hvor det vil være muligt at booke lokaler. Læs mere om huset på www. handicaporganisationerneshus. dk 5

4 Ungdomsgruppen Snak, samvær, fif og inspiration Når de unge mødes i Muskelsvindfondens ungdomsgruppe, handler det både om at netværke og have det sjovt Af Jane W. Schelde Foto: Rasmus Dissing Nielsen De fleste af de unge sidder allerede ved bordene i mødelokalet. Et par stykker kommer dryssende ind med morgenhår og lidt søvnige øjne. Der var hygge og socialisering på programmet i aftes efter det sidste oplæg om en verdensomrejse i kørestol, og for nogle blev det nok lidt sent. Muskelkraft er taget på besøg på Muskelsvind- fondens ungdomskursus på Musholm Bugt Feriecenter. Et weekendkursus, hvor programmet denne gang handler om at rejse ud i verden. I går aftes fortalte Anna le Dous om sin verdensomrejse i Anna le Dous har muskelsvind og har selv været med i ungdomsgruppen i adskillige år og har desuden været medarrangør af weekendkurserne i ungdomsgruppen i omkring 7

5 10 år. Nu har hun trukket sig og overladt arrangørposten til andre, men hun kommer stadig til ungdomsgruppens kurser. I dag lørdag er der bl.a. oplæg fra en af de andre unge medlemmer, Mikkel Müller, om at studere i udlandet. Mikkel Müller læser til datamatiker og tog sit fjerde semester på et universitet i Californien i foråret Senere i programmet er der workshop, hvor de unge gruppevis skal planlægge en tur og en oplevelse, som de selv kunne tænke sig at deltage i. Og i aften er der fest et tilbagevendende og uundværligt punkt på alle kurser i ungdomsgruppen. Indholdet på kurset er ikke det vigtigste, men der skal være noget. Men jeg kommer mest for det sociale og for at få noget med hjem, siger Sigrid Brønnum Johansen, som denne gang er almindelig deltager på ungdomskurset, men har været medarrangør i flere år. Det, der betyder noget, er, at man har nogle at netværke med, at spejle sig i. At man lærer noget, fester og får noget med hjem, man kan bruge i hverdagen, tilføjer hun. Anna le Dous er enig både om kursusindholdets betydning, og hvorfor hun kommer. Emnerne kan være dødkedelige, men vi kommer alligevel, siger hun, men mener også, at ungdomsgruppen efterhånden er blevet en fast gruppe. Derfor er det lidt svært at tage andre grupper unge med handicap ind. Vi har talt om det i mange år, men det er kun lykkedes nogle få gange. Måske er det, fordi vi har et sammenhold her, og så er det nok også noget med, at vi er lidt ens. For både Sigrid Brønnum og Anna le Dous har motivationen for at påtage sig arrangørrollen været, at de gerne ville give det videre, som de selv har fået ud af at møde andre unge med muskelsvind og dermed være med til at fastholde det netværk blandt unge, som de selv har haft gavn af. Hold jer ikke tilbage Tilbage til oplægget fra Mikkel Müller. Hold jer ikke tilbage for at tage af sted. Det kan helt klart anbefales. Det var en superfed tur. SÅ inspirerende. SÅ fedt at have et liv uden for Danmark. Jeg oplevede så meget, og der er sket så meget i mit liv, lyder hans klare budskab. Han ønskede selv at studere i udlandet som led i sin uddannelse både for at forbedre sig fagligt, men i lige så høj grad for at udvikle sig personligt, få nogle rejseoplevelser og bo et fremmed sted. Og det lykkedes også, men det krævede en god forberedelse, og at han var villig til at tænke ud af boksen, finde alternative løsninger og være large, som han udtrykker det. Men det var helt klart det værd og har givet Anne Heindorf (tv) og Michelle Gaarde Sigrid Brønnum Johansen 8

6 Ungdomsgruppen Mikkel blod på tanden til at tage andre semestre i udlandet. Måske i England eller Japan. Mikkel Müller runder sit oplæg af med at tilbyde at sende sine praktiske fif og tjeklister om hjælpere, hjælpemidler, forsikring, bolig m.m. til dem, der gerne vil have dem. Livet er ikke så besværligt Anne Heindorff kunne godt være en af dem, der vil gøre brug af det. Hun hører til en af de trofaste deltagere på Muskelsvindfondens arrangementer for unge: Først de årlige sommerlejre, så klubdage og nu ungdomsgruppen. Jeg skal ikke nødvendigvis med hver gang, der er ungdomskursus. Det afhænger af, om jeg har tid, men denne gang ville jeg rigtig gerne på grund af emnet. Man kan ikke læse sig til de erfaringer om at rejse, og jeg vil gerne rejse, siger hun. Det, der generelt trækker ved ungdomskurserne, er for hende fællesskabet. Man ser, hvordan andre klarer sig i hverdagen og får inspiration fra andre. Livet er ikke så besværligt, som man selv nogle gange gør det til, mener hun. Hendes udbytte af ungdomsgruppens kurser er både venskaber og nogle praktiske tip. Vi møder hinanden, har det sjovt, snakker og fester. Det er sjældent, at folk siger, at de mødes for at slappe af og være sammen med ligestillede. Men selvfølgelig er det da fedt, at når jeg nu har glemt mit sejl til liften derhjemme, så kan jeg låne et af de andres. Lidt svært at være ny Kristian Johan Mogensen er med for første gang som en af de eneste på dette kursus. Det krævede lidt overtalelse fra hans omgangskreds. Jeg vidste godt, at ungdomsgruppen var der, men Så fik jeg invitationen til dette kursus, og så var der nogle, der skubbede på, siger han. Han synes, at det tyder på at blive godt, selv om det også er lidt svært at være ny. Der er mange, der kender hinanden i forvejen, men så må man jo bare være lidt mere udadvendt, som han siger. Egentlig skulle Kristian have været af sted med to andre unge, som han bor ved siden af, men de kom alligevel ikke. Hans mål er, at de kommer med næste gang, for han vil gerne med igen. Det sociale er vigtigt Søren Peter Korp Pedersen rejser selv meget, men har da fået nogle tip med hjem fra Mikkels oplæg. Og så nyder han bare det at mødes med andre unge med muskelsvind på ungdomsgruppens weekendkurser. Det sociale er vigtigt. Det er en god ting at mødes med dem, man kender. Der er jo mange af dem, man ikke ser til daglig, men kun til denne slags arrangementer, siger han og er glad for, at den mulighed er der. Sådan har Henrik Silvius Ibsen det også. Han ser frem til at mødes med de andre unge med vennerne, som han siger. Vi er blevet ligesom en familie. Vi mødes for at udveksle erfaringer og høre, hvordan det er gået siden sidst, ligesom man gør med sin familie. Hvor langt er du nu i din uddannelse osv. Vi mødes ikke på grund af handicap, men på grund af interesse. Vi værdsætter hinanden og det individuelle liv, siger han og mener, at der er forskel på at mødes, når man er 14 år, og når man er i starten af 20 erne. Fakta Muskelsvindfondens ungdomsgruppe arrangerer to weekendkurser om året. Der deltager ca unge + hjælpere. Målgruppe: årige medlemmer af Muskelsvindfonden Gruppen har eksisteret siden 1980 erne. Eksempler på emner på weekendkurser: Hjælperordning Intet menneske er en øde ø (om sociale netværk) Sex, kærlighed og parforhold Om eksistens om liv og død Om ungdomsgruppen hvad er meningen med gruppen? Kontaktpersoner: Anders Berenth, and- og Henrik Silvius: 9

7 Tema Inklusion Inklusion i skolen Der skal være plads til forskelle i skolen, og selvfølgelig skal børn med muskelsvind eller andre særlige behov være en del af den almene undervisning. Eller er det nu også så selvfølgeligt, og hvad skal der til, for at inklusion kan lykkes? Inklusion er kommet på dagsordenen i den offentlige debat - også hjulpet på vej af lovgivningen, der trådte i kraft pr. 1. januar Nu skal flere af de børn, der tidligere modtog specialundervisning, ikke længere have det, men skal inkluderes i den almindelige undervisning. Muskelkraft sætter fokus på inklusion i skolen. 11

8 Tema Inklusion En Spareøvelse eller en ny fællesskabets skole? Skal en elev med et handicap eller andre særlige behov gå i den lokale skole og deltage i den almindelige undervisning i klassen, eller skal eleven tilbydes specialundervisning eller måske flyttes til en specialskole? Hvor trives eleven bedst? Hvor lærer eleven mest? Og hvor bliver eleven bedst rustet til voksenlivet? Inklusion i skolen er blevet et stort tema i den offentlige debat, men ud fra forskellige synspunkter, som ifølge kritikere ikke altid handler om det enkelte barns behov. Handicaporganisationerne arbejder for, at alle børn med handicap skal inkluderes i samfundet - altså deltage, være respekteret og ligeværdige, og det forudsætter, at inklusionen allerede er tænkt ind i skolegangen. Politikerne - både i Folketinget og i kommunerne - taler også om inklusion, men her ser nogle politikere det også som en mulighed for at spare penge. Det er blevet dyrt for kommunerne at tilbyde specialundervisning og specialskoler til så mange elever, som i dag får tilbuddet, og forventningen er, at antallet af elever vil være stigende. Bl.a. derfor greb politikerne i Folketinget ind og vedtog to nye love i maj Ifølge lovene skal børn med særlige behov, der hidtil har fået specialundervisning eller har været taget ud af den almindelige klasse i mindre end 12 lektioner om ugen, flyttes tilbage til klassen og indgå i den almindelige undervisning. Det vil sige, at der ikke skal gives specialundervisning til eleven, men elevens særlige behov skal rummes i den almindelige undervisning i klassen. Loven trådte i kraft 1. januar 2013, og det har skabt bekymring blandt både forældre og lærere ud fra tanken: Inklusion er godt og vil også gavne resten af klassen, men rammerne skal være i orden. Og med det menes både holdningsmæssigt, kompetencemæssigt og økonomisk. To kampagner om inklusion Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning handler inklusion i skolen i høj grad om holdninger. Derfor har ministeriet bevilget syv mio. kr. i skoleåret til to kampagner, der skal skabe dialog om udviklingen mod en fællesskabets skole, hvor der er plads til alle elever. De to kampagner er dels målrettet skolebestyrelserne, så de kan få nogle værktøjer til at lave politikker for inklusion på de enkelte skoler, dels lokalt i kommunerne, hvor både børn, forældre, handicappolitisk aktive i kommunerne og de enkelte handicaporganisationer skal inddrages i at skabe forståelse for og opbakning til inklusion. Det Centrale Handicapråd, organisationen Skole og Forældre og Danske Handicaporganisationer står for kampagnerne, som løber til udgangen af dette skoleår. Fakta At integrere - man accepterer, at børn med særlige behov er med, men de skal tilpasse sig normen = rummelighed, men ikke ligeværdighed At inkludere - alle børn er med, og alle tilpasser sig hinandens forskelligheder. Alle har ret til og mulighed for at bidrage og har dermed betydning for fællesskabet = ligeværdighed og fuldgyldige deltagere 13

9 Martin er en del af fællesskabet Det er en gevinst for klassen at have en elev med handicap. Klassen lærer at leve med andres forskellighed, mener Martins mor, Dorte Rasmussen Af Jane W. Schelde Foto: Johnny Anthon Wichmann Der var engang en far, der spurgte, hvorfor klassen skulle se på én med et handicap - underforstået, at han ikke syntes, at Martin hørte til i klassen. Men ellers har der kun været meget få af den slags kommentarer blandt alle dem, Martin har mødt, så det har været til at leve med. Dorte Rasmussen, mor til Martin på 14 år, der går i 7. klasse på Skårup Skole på Fyn, har aldrig været i tvivl om, at Martin hørte til i en almindelig skole og en almindelig klasse, selv om han har muskelsvinddiagnosen Duchennes muskeldystrofi. Martin fik sin diagnose, da han gik i 2. klasse, og da var han jo allerede en naturlig del af fællesskabet. Han havde verdens bedste klasse og klasselærere, så vi ønskede ikke, at Martin skulle flyttes til en anden skole, hvor der var andre børn med handicap og mere tilgængeligt, siger Dorte Rasmussen. Samme indstilling havde Skårup Skoles ledelse, og efter lidt diskussion var der også opbakning fra kommunens forvaltning. Derfor blev der hurtigt sat ting i værk, så Martin kunne fortsætte på skolen både på kort og langt sigt. Bl.a. blev tilgængeligheden allerede tænkt ind fra starten, fordi Martin på et tidspunkt ville få brug for kørestol. Åbenhed hjælper Som noget af det første fik Martin bevilget en computer, fordi han fik krampe i hænderne, hvis han skulle skrive i hånden, og en særlig kontorstol, som han både kunne bruge i klassen og til at blive transporteret rundt på skolen, hvis der var for langt at gå. Martin fik en praktisk hjælper i skoletiden, toilettet blev bygget om, så der var plads til en el-kørestol, og der blev installeret en trappelift og en automatisk døråbner ved hovedindgangen, så han selv kunne komme ind på skolen. Når Dorte Rasmussen ser tilbage på forløbet, har reaktionerne fra såvel skolen, som klassekammeraterne og deres forældre helt overvejende været positive. Jeg føler ikke, at der er blevet set skævt til Martin, og jeg tror, at meget af det skyldes, at vi har været meget åbne om hans diagnose lige fra starten. Folk har gerne måttet spørge. Jo større viden, de har, jo færre fordomme, mener Dorte Rasmussen. Martin har været med i næsten alle aktiviteter og udflugter. En af de eneste oplevelser, han ikke deltog i, var, da klassen skulle op i en vindmølle. Martin selv kunne heller ikke forestille sig at gå på andre skoler end Skårup Skole. Han var lidt spændt, da klassen sidste år skulle splittes op i to klasser, fordi skolen skulle overtage elever fra en anden skole. Det gav nye klassekammerater, men sammenlægningen gik godt, synes Martin. Jeg tænker ikke på mig selv som anderledes og er aldrig blevet drillet. Og nu kender jeg jo også nogle i b-klassen, siger han. En del af fællesskabet For Dorte Rasmussen er der både fordele og ulemper, ved at Martin er enkeltintegreret i sin klasse. Fordelene er bl.a., at han kan føle sig al- 14

10 Tema Inklusion Det er en god idé at få hjælp fra andre, der har prøvet det, når man skal vælge skole. Det manglede vi meget, dengang Martin fik sin diagnose, siger Dorte Rasmussen. mindelig og ikke forskellig fra de andre. Han hører med til fællesskabet og kan være sammen med nogle, uden at det handler om sygdom. Når han går til fys eller handicapridning, er der jo snak om sygdom. hun ser også en klar fordel for hele klassen i, at Martin er en del af flokken. Jeg tror, de lærer at leve med andres forskellighed. At nogle er rødhårede, mens andre ikke kan gå. Og de lærer det, fra de er helt små. De lærer at blive mere rummelige, mener hun og sammenligner med Martins lillebror. Hans klassekammerater har ikke den samme rummelighed som Martins klassekammerater, fordi de ikke har en kammerat med et handicap. Ungdomsklub på 2. sal Ulemperne ved at være enkeltintegreret i klassen er ifølge Dorte Rasmussen, at Martin let kan komme til at føle skyld, når klassen må vælge noget fra på grund af hans handicap. Det kan aldrig blive helt ligestilling, mener hun. Det gælder også, når det drejer sig om fritiden og fritidsaktiviteterne. Tingene er blevet lidt anderledes for Martin, efter at han er blevet ældre. Skoletiden er ikke noget problem. Der er et godt sammenhold i klassen, og han er vellidt, men fritiden er blevet sværere. F.eks. kan han ikke være med i ungdomsklubben, fordi klubbens lokaler ligger på 2. sal, og ifølge Dorte Rasmussen er der ikke lydhørhed for at flytte til andre lokaler. Martin kom heller ikke med på klubbens tur til Berlin, og det var ikke så sjovt. Martin vil ikke selv sætte ord på den oplevelse, men hans mor fornemmer, at det svider. Og den slags oplevelser betyder så også, at det er endnu vigtigere at kompensere, ved at Martin er med på Muskelsvindfondens sommerlejre, klubdage og til el-hockey, siger hun. Når Dorte Rasmussen skal se på den samlede situation for Martin, mener hun, at de positive sider ved valget af en almindelig skole trods alt fylder mest. 15

11 Glimt fra en Det er torsdag, og på skemaet for 7. a. står der tysk. Klassen er delt op i mindre grupper, fordi de skal øve et lille rollespil om juleevangeliet - på tysk. Martin Rasmussen har replikkerne fra kroværten i Bethlehem, mens hans klassekammerater spiller Josef, Maria, hyrderne eller de vise mænd. Nogle gange vælger Martin selv at gå rundt i klassen. Andre gange er han for træt og foretrækker at sidde på sin kontorstol og blive skubbet af hjælperen Frederik Thomsen. 16 Der er flest piger i klassen. I spisefrikvarteret samles flere af dem omkring Martin og hans computer for at spille spil. Martins klassekammerater kender ham godt efterhånden og hjælper gerne, hvis han har brug for det. Ellers er hjælperen der, og han er med i alle Martins timer.

12 Tema Inklusion skoledag Martin har brug for hjælp, når han skal fra et klasselokale til et andet. Det er for langt at gå, og derfor bruger han sin kontorstol, hvor der også er fodstøtter. Hjælperen træder også til, når Martin skal hente bøger i skabet, have ting op af tasken eller skal på toilettet. Martin bor tæt på Skårup Skole, så han kører selv til og fra skole på sin firehjulede crosser. Crosseren har en fast parkeringsplads foran hoveddøren, mens han er i skole. Når Martin engang skal have et job, vil han gerne være designer og designe hjælpemidler. De må gerne komme til at se lidt sejere ud, mener han. I hjemkundskab har Martin fået et særligt hævesænkebord, så han også kan være med til at lave mad. En aktivitet, som han i øvrigt også praktiserer hjemme. En overgang gik han på biblioteket hver mandag for at finde nye opskrifter, som han kunne afprøve på familien. Så kunne den godt stå på grillstegt lam. I hjemkundskabstimen er menuen denne torsdag: flæskesteg, rødkål, kartofler og sovs. 17

13 Tema Inklusion Alle børn bør som hovedregel gå i den lokale skole Skårup Skole har ansat inklusionslærere og prioriterer en hurtig indsats i indskoling for at minimere behov for specialundervisning Af Jane W. Schelde Foto: Johnny Anthon Wichmann Hvis barnet trives, udvikler sig og lærer, skal det selvfølgelig gå i den lokale distriktsskole. Uanset om det har et handicap eller andre særlige behov. Så enkelt lyder princippet, når skoleleder på Skårup Skole på Fyn, Lene Rugård Jensen, skal forklare sin og skolens holdning til inklusion. Det handler om det enkelte barn, og hvad der er til gavn for det, mener hun og tilføjer, at princippet gælder, uanset om barnet har et fysisk, psykisk, socialt eller emotionelt handicap. Hendes erfaring er - både fra Skårup Skole, hvor hun har været leder i ti år, og fra hendes tidligere arbejde på en specialskole - at alle børn gerne vil bidrage og også kan bidrage, selv om de er meget handicappede fysisk eller psykisk. Alle kan bidrage som menneske, og det er det, vi skal forholde os til. Vi er ikke vores handicap, siger hun. Personale med handicap Helt i tråd med den holdning har Skårup Skole også på personalesiden bevidst valgt at have personer med handicap blandt de ansatte. En af lærerne har benprotese, og skolens kaffedame er psykisk udviklingshæmmet. Begge indgår som en almindelig del af personalet og er fuldt ud accepteret af eleverne. Jeg tror, det flytter noget, uden at man bemærker det. Det åbner verden, siger Lene Rugård Jensen og mener, at det samme sker for eleverne, når en af deres klassekammerater er lidt anderledes eller har andre behov end dem selv. Eleverne tager hensynet på sig på en naturlig måde. Det er jo bare sådan, kammeraten er. Det giver større udsyn og menneskelig rummelighed. Specialskolers berettigelse Skårup Skole er en almindelig folkeskole med knap 500 elever i klasse. Blandt dem er der kun én med et fysisk handicap, Martin, der har muskelsvind, mens flere har psykiske og/eller sociale problematikker. Som udgangspunkt vil skolen gerne inkludere børnene i de almindelige klasser, medmindre det ikke er til gavn for eleven. Har eleven ikke udbytte af inklusionen, skal der findes en anden løsning. Netop dér har specialskolerne deres berettigelse. Hvis et barn har for mange problematik- 19

14 ker, kan det bedste for barnet være at komme på en specialskole. Alle har brug for en følelse af at høre til, og det kan barnet måske bedst opnå ved at være blandt andre, der har lignende problemer. Har lært af erfaringer Da Martin fik sin diagnose i 2. klasse, var Lene Rugårds første tanke de mange trapper, skolen havde. Men hun tænkte også, at det måtte kunne løses, hvis forældrene ønskede, at Martin blev på skolen. Efter et møde med konsulenter fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind hyrede skolen en fysioterapeut til at gennemgå skolen og fremlægge en samlet plan for, hvad der skulle til, for at Martin kunne blive på skolen, også når han engang blev kørestolsbruger. Planen blev accepteret af kommunens forvaltning og er blevet realiseret efterhånden, som Martin har fået behov for tilpasninger og hjælpemidler. Efter sommerferien får Skårup Skole endnu en elev med muskelsvind. En pige, der skal begynde i børnehaveklassen. Til forskel fra Martin bruger hun el-kørestol og har fra starten brug for flere hjælpemidler end Martin. Hvis vi ikke havde prøvet at have en elev med muskelsvind før, ville jeg nok have været mere betænkelig, men nu har vi jo erfaringer fra Martin og har lært noget gennem ham, siger Lene Rugård Jensen. Hun henviser bl.a. til nogle uheldige episoder i de mindre klasser, hvor vikarer eller andre lærere, der ikke kendte til Martins sygdom, bad Martin gøre ting, hans fysik ikke kunne holde til. F.eks. da klassen i en temauge med cirkus skulle danne en menneskepyramide, blev Martin sat nederst og skulle bære sine kammerater på skuldrene. Det resulterede i en forstuvet ryg. Vi var simpelthen ikke gode nok til at orientere vikarer eller de andre lærere om Martins sygdom, og hvilke hensyn der skulle tages til ham. Samarbejdet med forældrene er et vigtigt element, hvis inklusion af en elev skal gå godt. Skolen skal lytte rigtig meget til forældrene, mener Lene Rugård, men skolen skal også være rustet til at tage de diskussioner, som kommer. Som skole skal man også være villig til at skændes med forældrene. Hvis forældrene er bekymret for deres barn, bliver det tit omsat til vrede, og det er ikke altid, at skole og forældre er enige om et forløb. I Martins tilfælde har vi f.eks. diskuteret, hvem der er ansvarlig for Martins praktiske hjælper på skolen. Der ville hans forældre gerne være mere involveret, men vi mener, at hjælperen er skolens ansvar, fordi han kun er ansat i Martins skoletid. To inklusionslærere For at kunne inkludere de elever, der har særlige behov, har Skårup Skole valgt at ansætte to fuldtids-inklusionslærere og desuden afsætte halvanden lærerstilling mere til den faglige inklusion. Sidstnævnte er fordelt på et antal timer til en række faglærere inden for matematik, dansk, naturfag m.m. Desuden er der også pædagogtimer til indskolingen, så der altid er to voksne i timerne. Finansieringen af de ekstra ressourcer til inklusion bliver taget fra puljen af løntimer, som skolen får tildelt. Det kan lade sig gøre, fordi skolen vælger det laveste timetal for alle klasser, og fordi den udbyder færre fag i udskolingen. Vi mener, det er en god investering at sætte ind i indskolingen og få en rolig start, siger Lene Rugård Jensen, som mener, at de ekstra ressourcer er med til at fange de urolige børn og de børn med særlige behov allerede i starten. De to fuldtids-inklusionslærere giver også en større fleksibilitet i den støtte, skolen kan give enten til et klasseforløb, individuelt forløb, til supervision af lærere eller samtaler med forældre og børn med særlige behov. Når inklusionslærerne kun har den opgave, kan skolen også sætte massivt ind, hvis der er behov for det. Vi mener, at den tidlige indsats bærer frugt i den sidste ende, siger Lene Rugård Jensen. 20

15 Tema Inklusion Mette With Hagensen, Skole og Forældre: Inklusion er et fælles ansvar Inklusion i skolen må ikke være en spareøvelse, så er den dømt til at mislykkes. Så klart lyder meldingen fra Mette With Hagensen, formand for organisationen Skole og Forældre, som mener, at inklusion altid vil koste ekstra i starten, men at det opvejes af resultaterne på længere sigt. Målet er, at skolen skal indrettes efter de børn, der er derude i samfundet. Vi er alle forskellige, og jeg tror, vi bliver bedre borgere, hvis vi tager forskelligheden ind. Hvis vi starter i skolealderen, smitter det af ude i samfundet. Så bliver det lettere at få job, og samfundet bliver indrettet efter, at vi er forskellige. Hvis inklusion skal lykkes, kræver det ifølge Mette With Hagensen en vilje til inklusion fra alle sider, og at det bliver et fællesskabets projekt, hvor både lærere, skoleledelse og forældre føler ansvar for opgaven og kommunikerer åbent om såvel behov som bekymringer. Desuden skal lærere, skoleledelse og pædagoger være klædt på til opgaven, dvs. have viden og indsigt i, hvordan de skal håndtere både de børn, der har særlige behov, og de øvrige børn. Ifølge Mette With Hagensen er der med inklusionstanken tale om en helt ny slags folkeskole, som kræver en kultur- og en holdningsændring. En ændring, som Skole og Forældre vil være med til at skubbe til. Det gælder f.eks. de bekymrede forældre til børn uden særlige behov, som frygter, at det vil gå ud over deres børn, når skolen skal rumme børn med handicap. Alle undersøgelser viser, at inklusion vil gavne hele klassen, og med det fælles ansvar, der skal være ved inklusion, ligger opgaven ikke kun hos lærerne. De største barrierer ved inklusion er den manglende viden hos personale og forældre samt økonomi, men Mette With Hagensen forventer alligevel, at folkeskolen vil nå målet inden for fem-ti år. 21

16 Tema Inklusion Inklusion er ikke bare at rumme eleven Rådet fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er, at elever med muskelsvind skal begynde i den lokale skole Vellykket inklusion er, når læreren glemmer, at en elev har muskelsvind, mener Pia Myrup, ergoterapeut i RCfM. Af Jane W. Schelde Foto: Stine Asmussen Når jeg hører en lærer sige, Jeg glemmer altid, at Peter har muskelsvind, så synes jeg, målet med inklusion er nået. Det betyder jo, at læreren ikke tænker på Peter som et problem, men at han er en del af klassen. Sådan lyder det fra ergoterapeut Pia Myrup fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCfM), når hun skal beskrive, hvordan rehabiliteringscentrets erfaringer med inklusion i skolen er blandt børn med muskelsvind. En af rehabiliteringscentrets opgaver er at deltage i skolemøder og rådgive både forældre, elever og skoler om, hvordan skolegangen kan blive bedst for eleven med muskelsvind. Rehabiliteringscentret har i dag registreret 271 børn og unge i alderen 6-17 år med en muskelsvinddiagnose, hvoraf langt hovedparten går i en almindelig skole som enkeltintegreret i klassen. Men inklusion er ikke bare, at eleven er fysisk til stede i klassen. Inklusion handler også om det sociale, det faglige og at være med. Skolen skal ikke bare rumme eleven. Eleven skal være deltager og føle, at han også kan bidrage med noget. Hvis eleven blot er til stede i klassen, men i øvrigt aldrig er med til noget med klassen og heller ikke kan deltage i fødselsdage, så er han ikke inkluderet, siger Ann- Lisbeth Højberg, ergoterapeut i RCfM s udviklingscenter, der bl.a. har lavet skoleprojekt for elever med muskelsvind og deres forældre og lærere og nu er involveret i Danske Handicaporganisationers inklusionsprojekt. Tænk normalt først RCfM har oplevet flere tilfælde, hvor elever med muskelsvind er blevet flyttet til en specialklasse eller specialskole, fordi de har følt sig meget anderledes end kammeraterne, og fordi den almindelige skole ikke har haft viden, ressourcer eller holdning til at inkludere eleverne. Udgangspunktet for RCfM s rådgivning om elever med muskelsvind er, at de skal begynde skolegangen i den lokale distriktsskole. Den er tæt på, det er dér kammeraterne fra børnehaven også går, og klassekammeraterne bor i nærheden. Desuden er erfaringen, at eleverne i de yngste klasser har 23

17 Tema Inklusion Når handicappede børn går i almindelige klasser, kommer inklusionen alle til gavn, viser flere undersøgelser. Billedet er fra bogen Helt almindelig anderledes, som Ligeværd står bag. Foto: Claus Haagensen/Chili lettere ved at acceptere eleven med muskelsvind, selv om han måske har svært ved at gå eller skal have hjælp til nogle ting. Sådan er han jo bare, og så kan han noget andet. lenter: Der skal stilles de samme krav og udfordringer til eleven med muskelsvind, men det kan være nødvendigt at justere på mængden og omfanget af opgaver. Krav til inklusion Ifølge erfaringerne fra de to konsulenter i RCfM handler en vellykket inklusion om: lærernes viden om, hvad muskelsvind betyder for eleven lærernes og ikke mindst skolelederens holdning til at inkludere forældrenes holdning til inklusion - både forældrene til eleven med muskelsvind og forældrene til klassekammeraterne ekstra ressourcer til klassen - f.eks. i form af to-lærersystem eller ekstra lærerkræfter, der kan trækkes ind efter behov. Det, vi tit hører fra lærere, er, at det kræver mere tid for en elev med muskelsvind at gøre de samme ting som kammeraterne, så eleven burde i nogle tilfælde have en times mere undervisning om ugen for at nå det samme som de andre. Det kræver også mere planlægning fra en lærers side at have en elev med muskelsvind, der måske også har en hjælper, siger Ann-Lisbeth Højberg. Et er dog vigtigt, understreger begge konsu- Behandles som de andre Når de to konsulenter skal opsummere erfaringerne fra deres kontakt med børn med muskelsvind, er konklusionen, at de børn, der er godt rustet socialt og har et stort selvværd og selvtillid, og de børn, der fagligt følger godt med, er bedst inkluderet i klassen. Mens de stille børn og de fagligt svage har langt sværere ved at indgå i klassens fællesskab. Det gælder også de børn, som har en praktisk hjælper i skolen, og hvor hjælperen har misforstået sin rolle. Hvis hjælperen overtager styringen, kan han/hun blive en barriere mellem eleven og klassekammeraterne eller eleven og læreren. Hjælperens opgave er for det meste at være elevens arme og ben og støtte eleven, så han kan deltage i det, klassekammeraterne gør. Eleven vil jo helst gøre det samme som de andre, siger Pia Myrup. Et godt råd, som Pia Myrup anbefaler de lærere og elever, som hun har rådgivet om skolegang og inklusion er, at lærer og elev måske en gang om ugen tager en stille snak om, hvordan ugen er gået, og hvordan læreren på en bedre måde kan hjælpe eleven. De fleste elever vil helst ikke være anderledes eller behandles anderledes end deres kammerater. 25

18 Hvad er meningen med livet? Et spørgsmål, der ofte bliver stillet, når man rammes af traumer, livstruende sygdomme eller har et medfødt handicap. Fotograf Bo Nymann fulgte igennem halvandet år otte eliteatleter med handicap. De havde alle det mål at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London, som fandt sted i Atleterne inviterede fotografen indenfor i deres liv uden forbehold både på og udenfor banen, og det er der nu kommet fotoudstillingen 8 towards 12 ud af. Med udstillingen vil fotograf Bo Nymann og projektansvarlig Dorthe Tronier nedbryde grænser, fjerne uvidenhed og berøringsangst overfor mennesker med handicap og inspirere og bevæge andre til at få øjnene op for den menneskelige styrke alle indeholder. Derfor har de to brugt al deres fritid de seneste par år på at arbejde med udstillingen, som er et non-profit projekt. Her er nogle udvalgte tanker fra de atleter, der medvirker i fotoudstillingen: Udstillingen 8 towards 12 vises fra 8. februar 21. marts i Øksnehallen i København og fra april i Musikhuset i Aarhus. Læs mere om projektet på hjemmesiden Der er gratis adgang til udstillingerne i både København og Aarhus. Men har man lyst, kan man støtte fotoprojektet med et større eller mindre beløb via crowfunding-hjemmesiden Det er positivt, at det ikke er handicappet, der er i centrum, men derimod mennesket bag. Måske kan jeg inspirere andre til at dyrke idræt og vise, at idræt også for handicappede bidrager til at give livskvalitet. Amalie, svømmer Vil gerne vise det hele billede af os som handicappede, at det ikke bare er en kørestol eller et andet hjælpemiddel, men at vi er det samme som alle andre blot på andre præmisser. Alan, tricykelrytter Jeg håber, den danske befolkning vil blive mere oplyst og få større interesse for handicapsporten. Jeg er ikke så god til at gå baglæns, men hvad skal jeg også bruge det til, når jeg skal frem? Det er fremtiden vi kan ændre på, ikke fortiden. Jackie, kuglestøder 27

19 M-Power skaber nye relationer Pilotprojekt sætter fokus på drømme og sparker gang i ungdomslivet. To frivillige fortæller om deres oplevelser som trænere Af Naja Deurell og Christine Strøm Foto: Hans Graudal Alle mennesker kan have behov for nogle at spejle sig i, både fysisk og menneskeligt, uanset alder. Når man har muskelsvind og lever et almindeligt ungdomsliv med venner, kærester, fester, skole og fritidsjob, kan behovet i perioder være særligt stort. Vi har som trænere oplevet og erfaret forskelligt som mennesker og som mennesker med muskelsvind. Formålet med M-Power er at dele liv og erfaringer med hinanden gennem samarbejde, aktiviteter og i pauserne ind imellem og hvis vi kan hjælpe hinanden med noget af det, der kan være svært i livet, er der bedre plads til alt det sjove i livet. M-Power handler om at være noget for hinanden. Ved at dele vores liv, tanker, drømme, frustrationer og sejre udvikles spillere såvel som trænere i fæl- Vigtigst af alt holder vi af de snakke, der sker spontant på kryds og tværs: Om højskole, kærlighed, rejser, studie, hjælpere, drømme, 100, neglelak, værdier, interesser, pres, kammerater, lektier, savn, evner og meget andet. Naja Deurell og Christine Strøm, M-Power trænere lesskab. Det kan derfor også være en særlig opgave at være frivillig i M-Power. Nogle gange fylder projektet meget, både i tid og vores bevidsthed, andre gange mindre. Frivillighed tager tid, for mange er det et livslangt engagement, en livsnerve men også en aktiv prioritering i hverdagen. For os er M-Power en prioritet, fordi det handler om mennesker og relationerne herimellem. Vi tror på spillerne og glæder os over at se dem udvikle sig sammen med os. Det er en fornøjelse at være vidne til forskellige liv, at deltage i et givende og ofte komplekst samarbejde og blive introduceret til nye steder og oplevelser, som ellers ikke ville have været en mulighed. Vi har for eksempel afholdt weekender i naturskønne omgivelser på både Musholm Bugt Feriecenter og Egmont Højskolen. Vi er blevet introduceret til elhockey, har været på overlevelsestur på Kulsølejren med melorme og hjemmeslagtede høns på menuen og har hørt inspirerende oplæg fra blandt andre Joachim B. Olsen. Vigtigst af alt holder vi af de snakke, der sker spontant på kryds og tværs: Om højskole, kærlighed, rejser, studie, hjælpere, drømme, 100, neglelak, værdier, interesser, pres, kammerater, lektier, savn, evner og meget andet. Det er disse 29

20 M-Power trænerne: Naja Deurell: Psych.stud Christine Strøm: Cand.mag. audiologopæd Begge er trænere i projekt M- Power og har flere års erfaring fra det frivillige foreningsliv uden for Muskelsvindfonden. Ingen af dem har før været aktive i fonden, men med M-Power er der skabt grundlag for flere relationer i fremtiden. snakke - og relationen, som de vidner om - der er hele grundlaget for projektet, og som giver det liv og får det til at blomstre. Relationer udfordrer alle I M-Power er vores umiddelbare fællesnævner en diagnose, men den gør ikke nødvendigvis, at vi som mennesker ellers ville have fundet sammen på et personligt plan. Udfordringen kan derfor være at skabe en autentisk relation på baggrund af en tilfældig gruppe mennesker. Samtidig minder projektet os som trænere også om, at vi selv har et handicap. I vores hverdag fylder handicap ikke meget, men i M-Power-relationerne bliver vi konfronteret med egne, og ofte vidt forskellige, ressourcer og begrænsninger i den forbindelse. Vi er derfor også blevet bevidste om, at der skal være Plads til Forskelle hele vejen rundt - i og omkring Muskelsvindfonden. Det er vores håb, at et projekt som M-Power kan være med til at belyse og understøtte dette. Vi er blevet bevidste om, at vi ikke nødvendigvis er én stor familie både som deltagere i M-power og som medlemmer i fonden generelt. Men vi hænger sammen, interesserer os for hinanden, bruger hinanden og trækker på hinandens erfaringer. Hvad M-Power angår, håber vi, at vores relation vil blive husket hos den enkelte deltager nu, i morgen og om 10 år. I så fald er projektet lykkedes. M-Power M-Power er et 3-årigt pilotprojekt i Muskelsvindfonden, hvor en gruppe unge frem til efteråret 2013 trænes i at håndtere ungdomslivet med alle dets udfordringer og sejre med hjælp fra en gruppe voksne. Det er med andre ord et projekt om empowerment og myndiggørelse, som projektnavnet også afspejler, og et projekt, der tager hul på drømmene om fremtiden. I M-Power er fodboldterminologien den beskrivende ramme. Deltagerne er unge, der kaldes spillere, voksne er frivillige, der kaldes trænere og projektansvarlige er ansatte ved Muskelsvindfonden, der går under navnet cheftrænere. Projektet anses som et spil, hvor det for spillerne handler om at komme på banen, blive aktive og målsøgende som individer og som et hold. I forhold til denne opgave står vi som trænere til rådighed med idéer til taktik, kampgejst og tilråb. 31

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

MEDLEMSAKTIVITETER I MUSKELSVINDFONDEN 2015

MEDLEMSAKTIVITETER I MUSKELSVINDFONDEN 2015 MEDLEMSAKTIVITETER I MUSKELSVINDFONDEN 2015 DETTE ER EN OVERSIGT OVER MUSKELSVINDFONDENS AKTIVITETER I 2015. Alle arrangementer foregår på Musholm ved Korsør www.musholm.dk, hvis ikke andet er angivet.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Invitation til det årlige ALS træf/temakursus på Musholm Bugt Feriecenter weekenden d. 9.- 11. oktober 2015

Invitation til det årlige ALS træf/temakursus på Musholm Bugt Feriecenter weekenden d. 9.- 11. oktober 2015 Invitation til det årlige ALS træf/temakursus på Musholm Bugt Feriecenter weekenden d. 9.- 11. oktober 2015 Kurset har til formål at gøre PALS (Pals er en person, der har ALS) deres pårørende og hjælpere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Jeg har muskelsvind!

Jeg har muskelsvind! Jeg er fuld. Jeg har muskelsvind! Jim Richelsen har måttet opgive at finde arbejde, fordi han har nedsat muskelkraft og hurtigt bliver træt. I stedet har han valgt at være hjemmegående far med ansvar for

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Maj 2013 Det orange hus Skolens nye tilbygning er ikke længere til at overse - en orange bygning, som skiller vandene i Brabrand, står snart klar til indflytning. På skolen glæder

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013

MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013 MOSEBRYG/ PILERØG NR.11 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset September 2013 Vi byder de nye børnehaveklasseelever velkommen 1 Nyt fra skolelederen. Kære elever og forældre Så tog vi

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16

Nyhedsbrev nr. 55. Ferieplan for skoleåret 15/16 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 9. oktober 2014 Nyhedsbrev nr. 55 Skolefrugt Efter en pause på et par år, giver vi igen mulighed for, at eleverne på Nørreskov-Skolen kan købe frugt. Vi har

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere