Muskelkraft. Inklusion. i skolen. tema. side ii. BPA under pres side 35. information i refleksion i inspiration i 1/2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muskelkraft. Inklusion. i skolen. tema. side ii. BPA under pres side 35. information i refleksion i inspiration i 1/2013"

Transkript

1 Muskelkraft information i refleksion i inspiration i 1/2013 tema Inklusion t i skolen side ii BPA under pres side 35

2 5 NYT HANDICAPHUS PORTRÆT AF EN MEDLEMSGRUPPE De unge netværker og griner Foto: Rasmus Dissing Nielsen FOTOUDSTILLING 29 FRIVILLIG I M-POWER 35 BPA UNDER PRES 43 NOTER 47 NOTER 54 KLUMME Lad mobberne blive i fortiden 7 11 TEMA OM INKLUSION Fokus på børns hverdag i folkeskolen 14 Moren: Jeg tror, de lærer at leve med andres forskellighed. 21 Forældreformanden: Inklusion i skolen må ikke være en spareøvelse. 19 Skolelederen: Alle kan bidrage som menneske, og det er det, vi skal forholde os til. Vi er ikke vores handicap. Foto: Johnny Anthon Wichmann 50 PORTRÆT AF EN NØRD: Kim Dokkedahl Pedersen elsker sin drejebænk. Træværkstedet er hans pusterum. Foto: Jesper Voldgaard 60 TAK FOR BIDRAGENE indhold Muskelkraft februar 2013 Muskelkraft 41. årgang ISSN Udgiver: Muskelsvindfonden Kongsvang Allé Århus C tlf Redaktion: Vivian A. Voldgaard Ansvarshav. redaktør (DJ) Bodil Jensen, Kommunikationskonsulent (DJ) Lene Kjær Thomsen, webredaktør Thomas Krog, handicappolitisk medarbejder Annoncer: Agerbakken Hørning tlf Grafisk design: Gitte Blem Jensen Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Oplag: 4350 Forsidebillede: Gitte Blem Jensen MUSHOLM BUGT FERIECENTER: Musholmvej Korsør tlf RehabiliteringsCenter for Muskelsvind: Århus: Kongsvang Allé Århus C tlf København: Bernstorffsvej Hellerup tlf JONAS HAR FÅET SIN DRØMMEUDDANNELSE 64 LEDER Kommunalvalget bliver vigtigt NORDISK MILJ M RKNING

3 Verdens mest tilgængelige kontorhus 17 handicaporganisationer har fået fælles domicil Af Bodil Jensen 12. december En flot dato til en flot indvielse. Med deltagelse af Dronning Margrethe kunne Danske Handicaporganisationer i december indvie Handicaporganisationernes nye fælles domicil i Høje Tåstrup. Handicaporganisationernes Hus rummer kontorer og mødelokaler for 17 handicaporganisationer med til sammen medlemmer. Også Muskelsvindfonden og RehabiliteringsCenter for Muskelsvind har fået lokaler i det nye hus. Byggeriet af Handicaporganisationernes Hus viser, at tilgængelighed kan indarbejdes ned i mindste detalje, hvad enten man er kørestolsbruger, dårligt gående, har et høre- eller synshandicap, indlæringsvanskeligheder eller allergi. Man har samtidig også bevist, at tilgængelighed hverken behøver være dyrere eller mindre kønt at kigge på, hvis man tænker sig om fra starten. Derudover er huset også på den miljømæssige side energibesparende og bæredygtigt. Muskelsvindfonden og RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er allerede rykket ind i huset og dermed er Rehabiliteringscentrets mangeårige lejemål i Hellerup skiftet ud med nye spændende lokaler, hvor medarbejdere øst for Storebælt fremover vil have arbejdssted, og hvor medarbejdere fra Aarhus vil kunne låne lokaler til møder eller medlemsaktiviteter. Direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, er begejstret for det nye hus og for det flotte eksempel på tilgængeligt byggeri. I Muskelsvindfonden er vi utrolig glade for at blive en del af Handicaporganisationernes Hus. Dels håber vi på, at vores tilstedeværelse i huset styrker samarbejdet med de andre organisationer om de vigtige udfordringer, vi alle står overfor i de kommende år. Dels skal vi jo selv i gang med at udbygge verdens mest tilgængelige feriecenter på Musholm, og Handicaporganisationernes Hus er i den forbindelse en enestående inspirationskilde. DH har fra dag ét sat overliggeren utroligt højt, og det er lykkedes at komme i mål med projektet, uden at man på et eneste tidspunkt er gået på kompromis med tilgængeligheden for alle grupper af mennesker med handicap, siger Henrik Ib Jørgensen. Huset vil også kunne bruges af Muskelsvindfondens medlemmer i foreningsøjemed. Der er mødecenter i stueetagen, hvor det vil være muligt at booke lokaler. Læs mere om huset på www. handicaporganisationerneshus. dk 5

4 Ungdomsgruppen Snak, samvær, fif og inspiration Når de unge mødes i Muskelsvindfondens ungdomsgruppe, handler det både om at netværke og have det sjovt Af Jane W. Schelde Foto: Rasmus Dissing Nielsen De fleste af de unge sidder allerede ved bordene i mødelokalet. Et par stykker kommer dryssende ind med morgenhår og lidt søvnige øjne. Der var hygge og socialisering på programmet i aftes efter det sidste oplæg om en verdensomrejse i kørestol, og for nogle blev det nok lidt sent. Muskelkraft er taget på besøg på Muskelsvind- fondens ungdomskursus på Musholm Bugt Feriecenter. Et weekendkursus, hvor programmet denne gang handler om at rejse ud i verden. I går aftes fortalte Anna le Dous om sin verdensomrejse i Anna le Dous har muskelsvind og har selv været med i ungdomsgruppen i adskillige år og har desuden været medarrangør af weekendkurserne i ungdomsgruppen i omkring 7

5 10 år. Nu har hun trukket sig og overladt arrangørposten til andre, men hun kommer stadig til ungdomsgruppens kurser. I dag lørdag er der bl.a. oplæg fra en af de andre unge medlemmer, Mikkel Müller, om at studere i udlandet. Mikkel Müller læser til datamatiker og tog sit fjerde semester på et universitet i Californien i foråret Senere i programmet er der workshop, hvor de unge gruppevis skal planlægge en tur og en oplevelse, som de selv kunne tænke sig at deltage i. Og i aften er der fest et tilbagevendende og uundværligt punkt på alle kurser i ungdomsgruppen. Indholdet på kurset er ikke det vigtigste, men der skal være noget. Men jeg kommer mest for det sociale og for at få noget med hjem, siger Sigrid Brønnum Johansen, som denne gang er almindelig deltager på ungdomskurset, men har været medarrangør i flere år. Det, der betyder noget, er, at man har nogle at netværke med, at spejle sig i. At man lærer noget, fester og får noget med hjem, man kan bruge i hverdagen, tilføjer hun. Anna le Dous er enig både om kursusindholdets betydning, og hvorfor hun kommer. Emnerne kan være dødkedelige, men vi kommer alligevel, siger hun, men mener også, at ungdomsgruppen efterhånden er blevet en fast gruppe. Derfor er det lidt svært at tage andre grupper unge med handicap ind. Vi har talt om det i mange år, men det er kun lykkedes nogle få gange. Måske er det, fordi vi har et sammenhold her, og så er det nok også noget med, at vi er lidt ens. For både Sigrid Brønnum og Anna le Dous har motivationen for at påtage sig arrangørrollen været, at de gerne ville give det videre, som de selv har fået ud af at møde andre unge med muskelsvind og dermed være med til at fastholde det netværk blandt unge, som de selv har haft gavn af. Hold jer ikke tilbage Tilbage til oplægget fra Mikkel Müller. Hold jer ikke tilbage for at tage af sted. Det kan helt klart anbefales. Det var en superfed tur. SÅ inspirerende. SÅ fedt at have et liv uden for Danmark. Jeg oplevede så meget, og der er sket så meget i mit liv, lyder hans klare budskab. Han ønskede selv at studere i udlandet som led i sin uddannelse både for at forbedre sig fagligt, men i lige så høj grad for at udvikle sig personligt, få nogle rejseoplevelser og bo et fremmed sted. Og det lykkedes også, men det krævede en god forberedelse, og at han var villig til at tænke ud af boksen, finde alternative løsninger og være large, som han udtrykker det. Men det var helt klart det værd og har givet Anne Heindorf (tv) og Michelle Gaarde Sigrid Brønnum Johansen 8

6 Ungdomsgruppen Mikkel blod på tanden til at tage andre semestre i udlandet. Måske i England eller Japan. Mikkel Müller runder sit oplæg af med at tilbyde at sende sine praktiske fif og tjeklister om hjælpere, hjælpemidler, forsikring, bolig m.m. til dem, der gerne vil have dem. Livet er ikke så besværligt Anne Heindorff kunne godt være en af dem, der vil gøre brug af det. Hun hører til en af de trofaste deltagere på Muskelsvindfondens arrangementer for unge: Først de årlige sommerlejre, så klubdage og nu ungdomsgruppen. Jeg skal ikke nødvendigvis med hver gang, der er ungdomskursus. Det afhænger af, om jeg har tid, men denne gang ville jeg rigtig gerne på grund af emnet. Man kan ikke læse sig til de erfaringer om at rejse, og jeg vil gerne rejse, siger hun. Det, der generelt trækker ved ungdomskurserne, er for hende fællesskabet. Man ser, hvordan andre klarer sig i hverdagen og får inspiration fra andre. Livet er ikke så besværligt, som man selv nogle gange gør det til, mener hun. Hendes udbytte af ungdomsgruppens kurser er både venskaber og nogle praktiske tip. Vi møder hinanden, har det sjovt, snakker og fester. Det er sjældent, at folk siger, at de mødes for at slappe af og være sammen med ligestillede. Men selvfølgelig er det da fedt, at når jeg nu har glemt mit sejl til liften derhjemme, så kan jeg låne et af de andres. Lidt svært at være ny Kristian Johan Mogensen er med for første gang som en af de eneste på dette kursus. Det krævede lidt overtalelse fra hans omgangskreds. Jeg vidste godt, at ungdomsgruppen var der, men Så fik jeg invitationen til dette kursus, og så var der nogle, der skubbede på, siger han. Han synes, at det tyder på at blive godt, selv om det også er lidt svært at være ny. Der er mange, der kender hinanden i forvejen, men så må man jo bare være lidt mere udadvendt, som han siger. Egentlig skulle Kristian have været af sted med to andre unge, som han bor ved siden af, men de kom alligevel ikke. Hans mål er, at de kommer med næste gang, for han vil gerne med igen. Det sociale er vigtigt Søren Peter Korp Pedersen rejser selv meget, men har da fået nogle tip med hjem fra Mikkels oplæg. Og så nyder han bare det at mødes med andre unge med muskelsvind på ungdomsgruppens weekendkurser. Det sociale er vigtigt. Det er en god ting at mødes med dem, man kender. Der er jo mange af dem, man ikke ser til daglig, men kun til denne slags arrangementer, siger han og er glad for, at den mulighed er der. Sådan har Henrik Silvius Ibsen det også. Han ser frem til at mødes med de andre unge med vennerne, som han siger. Vi er blevet ligesom en familie. Vi mødes for at udveksle erfaringer og høre, hvordan det er gået siden sidst, ligesom man gør med sin familie. Hvor langt er du nu i din uddannelse osv. Vi mødes ikke på grund af handicap, men på grund af interesse. Vi værdsætter hinanden og det individuelle liv, siger han og mener, at der er forskel på at mødes, når man er 14 år, og når man er i starten af 20 erne. Fakta Muskelsvindfondens ungdomsgruppe arrangerer to weekendkurser om året. Der deltager ca unge + hjælpere. Målgruppe: årige medlemmer af Muskelsvindfonden Gruppen har eksisteret siden 1980 erne. Eksempler på emner på weekendkurser: Hjælperordning Intet menneske er en øde ø (om sociale netværk) Sex, kærlighed og parforhold Om eksistens om liv og død Om ungdomsgruppen hvad er meningen med gruppen? Kontaktpersoner: Anders Berenth, and- og Henrik Silvius: 9

7 Tema Inklusion Inklusion i skolen Der skal være plads til forskelle i skolen, og selvfølgelig skal børn med muskelsvind eller andre særlige behov være en del af den almene undervisning. Eller er det nu også så selvfølgeligt, og hvad skal der til, for at inklusion kan lykkes? Inklusion er kommet på dagsordenen i den offentlige debat - også hjulpet på vej af lovgivningen, der trådte i kraft pr. 1. januar Nu skal flere af de børn, der tidligere modtog specialundervisning, ikke længere have det, men skal inkluderes i den almindelige undervisning. Muskelkraft sætter fokus på inklusion i skolen. 11

8 Tema Inklusion En Spareøvelse eller en ny fællesskabets skole? Skal en elev med et handicap eller andre særlige behov gå i den lokale skole og deltage i den almindelige undervisning i klassen, eller skal eleven tilbydes specialundervisning eller måske flyttes til en specialskole? Hvor trives eleven bedst? Hvor lærer eleven mest? Og hvor bliver eleven bedst rustet til voksenlivet? Inklusion i skolen er blevet et stort tema i den offentlige debat, men ud fra forskellige synspunkter, som ifølge kritikere ikke altid handler om det enkelte barns behov. Handicaporganisationerne arbejder for, at alle børn med handicap skal inkluderes i samfundet - altså deltage, være respekteret og ligeværdige, og det forudsætter, at inklusionen allerede er tænkt ind i skolegangen. Politikerne - både i Folketinget og i kommunerne - taler også om inklusion, men her ser nogle politikere det også som en mulighed for at spare penge. Det er blevet dyrt for kommunerne at tilbyde specialundervisning og specialskoler til så mange elever, som i dag får tilbuddet, og forventningen er, at antallet af elever vil være stigende. Bl.a. derfor greb politikerne i Folketinget ind og vedtog to nye love i maj Ifølge lovene skal børn med særlige behov, der hidtil har fået specialundervisning eller har været taget ud af den almindelige klasse i mindre end 12 lektioner om ugen, flyttes tilbage til klassen og indgå i den almindelige undervisning. Det vil sige, at der ikke skal gives specialundervisning til eleven, men elevens særlige behov skal rummes i den almindelige undervisning i klassen. Loven trådte i kraft 1. januar 2013, og det har skabt bekymring blandt både forældre og lærere ud fra tanken: Inklusion er godt og vil også gavne resten af klassen, men rammerne skal være i orden. Og med det menes både holdningsmæssigt, kompetencemæssigt og økonomisk. To kampagner om inklusion Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning handler inklusion i skolen i høj grad om holdninger. Derfor har ministeriet bevilget syv mio. kr. i skoleåret til to kampagner, der skal skabe dialog om udviklingen mod en fællesskabets skole, hvor der er plads til alle elever. De to kampagner er dels målrettet skolebestyrelserne, så de kan få nogle værktøjer til at lave politikker for inklusion på de enkelte skoler, dels lokalt i kommunerne, hvor både børn, forældre, handicappolitisk aktive i kommunerne og de enkelte handicaporganisationer skal inddrages i at skabe forståelse for og opbakning til inklusion. Det Centrale Handicapråd, organisationen Skole og Forældre og Danske Handicaporganisationer står for kampagnerne, som løber til udgangen af dette skoleår. Fakta At integrere - man accepterer, at børn med særlige behov er med, men de skal tilpasse sig normen = rummelighed, men ikke ligeværdighed At inkludere - alle børn er med, og alle tilpasser sig hinandens forskelligheder. Alle har ret til og mulighed for at bidrage og har dermed betydning for fællesskabet = ligeværdighed og fuldgyldige deltagere 13

9 Martin er en del af fællesskabet Det er en gevinst for klassen at have en elev med handicap. Klassen lærer at leve med andres forskellighed, mener Martins mor, Dorte Rasmussen Af Jane W. Schelde Foto: Johnny Anthon Wichmann Der var engang en far, der spurgte, hvorfor klassen skulle se på én med et handicap - underforstået, at han ikke syntes, at Martin hørte til i klassen. Men ellers har der kun været meget få af den slags kommentarer blandt alle dem, Martin har mødt, så det har været til at leve med. Dorte Rasmussen, mor til Martin på 14 år, der går i 7. klasse på Skårup Skole på Fyn, har aldrig været i tvivl om, at Martin hørte til i en almindelig skole og en almindelig klasse, selv om han har muskelsvinddiagnosen Duchennes muskeldystrofi. Martin fik sin diagnose, da han gik i 2. klasse, og da var han jo allerede en naturlig del af fællesskabet. Han havde verdens bedste klasse og klasselærere, så vi ønskede ikke, at Martin skulle flyttes til en anden skole, hvor der var andre børn med handicap og mere tilgængeligt, siger Dorte Rasmussen. Samme indstilling havde Skårup Skoles ledelse, og efter lidt diskussion var der også opbakning fra kommunens forvaltning. Derfor blev der hurtigt sat ting i værk, så Martin kunne fortsætte på skolen både på kort og langt sigt. Bl.a. blev tilgængeligheden allerede tænkt ind fra starten, fordi Martin på et tidspunkt ville få brug for kørestol. Åbenhed hjælper Som noget af det første fik Martin bevilget en computer, fordi han fik krampe i hænderne, hvis han skulle skrive i hånden, og en særlig kontorstol, som han både kunne bruge i klassen og til at blive transporteret rundt på skolen, hvis der var for langt at gå. Martin fik en praktisk hjælper i skoletiden, toilettet blev bygget om, så der var plads til en el-kørestol, og der blev installeret en trappelift og en automatisk døråbner ved hovedindgangen, så han selv kunne komme ind på skolen. Når Dorte Rasmussen ser tilbage på forløbet, har reaktionerne fra såvel skolen, som klassekammeraterne og deres forældre helt overvejende været positive. Jeg føler ikke, at der er blevet set skævt til Martin, og jeg tror, at meget af det skyldes, at vi har været meget åbne om hans diagnose lige fra starten. Folk har gerne måttet spørge. Jo større viden, de har, jo færre fordomme, mener Dorte Rasmussen. Martin har været med i næsten alle aktiviteter og udflugter. En af de eneste oplevelser, han ikke deltog i, var, da klassen skulle op i en vindmølle. Martin selv kunne heller ikke forestille sig at gå på andre skoler end Skårup Skole. Han var lidt spændt, da klassen sidste år skulle splittes op i to klasser, fordi skolen skulle overtage elever fra en anden skole. Det gav nye klassekammerater, men sammenlægningen gik godt, synes Martin. Jeg tænker ikke på mig selv som anderledes og er aldrig blevet drillet. Og nu kender jeg jo også nogle i b-klassen, siger han. En del af fællesskabet For Dorte Rasmussen er der både fordele og ulemper, ved at Martin er enkeltintegreret i sin klasse. Fordelene er bl.a., at han kan føle sig al- 14

10 Tema Inklusion Det er en god idé at få hjælp fra andre, der har prøvet det, når man skal vælge skole. Det manglede vi meget, dengang Martin fik sin diagnose, siger Dorte Rasmussen. mindelig og ikke forskellig fra de andre. Han hører med til fællesskabet og kan være sammen med nogle, uden at det handler om sygdom. Når han går til fys eller handicapridning, er der jo snak om sygdom. hun ser også en klar fordel for hele klassen i, at Martin er en del af flokken. Jeg tror, de lærer at leve med andres forskellighed. At nogle er rødhårede, mens andre ikke kan gå. Og de lærer det, fra de er helt små. De lærer at blive mere rummelige, mener hun og sammenligner med Martins lillebror. Hans klassekammerater har ikke den samme rummelighed som Martins klassekammerater, fordi de ikke har en kammerat med et handicap. Ungdomsklub på 2. sal Ulemperne ved at være enkeltintegreret i klassen er ifølge Dorte Rasmussen, at Martin let kan komme til at føle skyld, når klassen må vælge noget fra på grund af hans handicap. Det kan aldrig blive helt ligestilling, mener hun. Det gælder også, når det drejer sig om fritiden og fritidsaktiviteterne. Tingene er blevet lidt anderledes for Martin, efter at han er blevet ældre. Skoletiden er ikke noget problem. Der er et godt sammenhold i klassen, og han er vellidt, men fritiden er blevet sværere. F.eks. kan han ikke være med i ungdomsklubben, fordi klubbens lokaler ligger på 2. sal, og ifølge Dorte Rasmussen er der ikke lydhørhed for at flytte til andre lokaler. Martin kom heller ikke med på klubbens tur til Berlin, og det var ikke så sjovt. Martin vil ikke selv sætte ord på den oplevelse, men hans mor fornemmer, at det svider. Og den slags oplevelser betyder så også, at det er endnu vigtigere at kompensere, ved at Martin er med på Muskelsvindfondens sommerlejre, klubdage og til el-hockey, siger hun. Når Dorte Rasmussen skal se på den samlede situation for Martin, mener hun, at de positive sider ved valget af en almindelig skole trods alt fylder mest. 15

11 Glimt fra en Det er torsdag, og på skemaet for 7. a. står der tysk. Klassen er delt op i mindre grupper, fordi de skal øve et lille rollespil om juleevangeliet - på tysk. Martin Rasmussen har replikkerne fra kroværten i Bethlehem, mens hans klassekammerater spiller Josef, Maria, hyrderne eller de vise mænd. Nogle gange vælger Martin selv at gå rundt i klassen. Andre gange er han for træt og foretrækker at sidde på sin kontorstol og blive skubbet af hjælperen Frederik Thomsen. 16 Der er flest piger i klassen. I spisefrikvarteret samles flere af dem omkring Martin og hans computer for at spille spil. Martins klassekammerater kender ham godt efterhånden og hjælper gerne, hvis han har brug for det. Ellers er hjælperen der, og han er med i alle Martins timer.

12 Tema Inklusion skoledag Martin har brug for hjælp, når han skal fra et klasselokale til et andet. Det er for langt at gå, og derfor bruger han sin kontorstol, hvor der også er fodstøtter. Hjælperen træder også til, når Martin skal hente bøger i skabet, have ting op af tasken eller skal på toilettet. Martin bor tæt på Skårup Skole, så han kører selv til og fra skole på sin firehjulede crosser. Crosseren har en fast parkeringsplads foran hoveddøren, mens han er i skole. Når Martin engang skal have et job, vil han gerne være designer og designe hjælpemidler. De må gerne komme til at se lidt sejere ud, mener han. I hjemkundskab har Martin fået et særligt hævesænkebord, så han også kan være med til at lave mad. En aktivitet, som han i øvrigt også praktiserer hjemme. En overgang gik han på biblioteket hver mandag for at finde nye opskrifter, som han kunne afprøve på familien. Så kunne den godt stå på grillstegt lam. I hjemkundskabstimen er menuen denne torsdag: flæskesteg, rødkål, kartofler og sovs. 17

13 Tema Inklusion Alle børn bør som hovedregel gå i den lokale skole Skårup Skole har ansat inklusionslærere og prioriterer en hurtig indsats i indskoling for at minimere behov for specialundervisning Af Jane W. Schelde Foto: Johnny Anthon Wichmann Hvis barnet trives, udvikler sig og lærer, skal det selvfølgelig gå i den lokale distriktsskole. Uanset om det har et handicap eller andre særlige behov. Så enkelt lyder princippet, når skoleleder på Skårup Skole på Fyn, Lene Rugård Jensen, skal forklare sin og skolens holdning til inklusion. Det handler om det enkelte barn, og hvad der er til gavn for det, mener hun og tilføjer, at princippet gælder, uanset om barnet har et fysisk, psykisk, socialt eller emotionelt handicap. Hendes erfaring er - både fra Skårup Skole, hvor hun har været leder i ti år, og fra hendes tidligere arbejde på en specialskole - at alle børn gerne vil bidrage og også kan bidrage, selv om de er meget handicappede fysisk eller psykisk. Alle kan bidrage som menneske, og det er det, vi skal forholde os til. Vi er ikke vores handicap, siger hun. Personale med handicap Helt i tråd med den holdning har Skårup Skole også på personalesiden bevidst valgt at have personer med handicap blandt de ansatte. En af lærerne har benprotese, og skolens kaffedame er psykisk udviklingshæmmet. Begge indgår som en almindelig del af personalet og er fuldt ud accepteret af eleverne. Jeg tror, det flytter noget, uden at man bemærker det. Det åbner verden, siger Lene Rugård Jensen og mener, at det samme sker for eleverne, når en af deres klassekammerater er lidt anderledes eller har andre behov end dem selv. Eleverne tager hensynet på sig på en naturlig måde. Det er jo bare sådan, kammeraten er. Det giver større udsyn og menneskelig rummelighed. Specialskolers berettigelse Skårup Skole er en almindelig folkeskole med knap 500 elever i klasse. Blandt dem er der kun én med et fysisk handicap, Martin, der har muskelsvind, mens flere har psykiske og/eller sociale problematikker. Som udgangspunkt vil skolen gerne inkludere børnene i de almindelige klasser, medmindre det ikke er til gavn for eleven. Har eleven ikke udbytte af inklusionen, skal der findes en anden løsning. Netop dér har specialskolerne deres berettigelse. Hvis et barn har for mange problematik- 19

14 ker, kan det bedste for barnet være at komme på en specialskole. Alle har brug for en følelse af at høre til, og det kan barnet måske bedst opnå ved at være blandt andre, der har lignende problemer. Har lært af erfaringer Da Martin fik sin diagnose i 2. klasse, var Lene Rugårds første tanke de mange trapper, skolen havde. Men hun tænkte også, at det måtte kunne løses, hvis forældrene ønskede, at Martin blev på skolen. Efter et møde med konsulenter fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind hyrede skolen en fysioterapeut til at gennemgå skolen og fremlægge en samlet plan for, hvad der skulle til, for at Martin kunne blive på skolen, også når han engang blev kørestolsbruger. Planen blev accepteret af kommunens forvaltning og er blevet realiseret efterhånden, som Martin har fået behov for tilpasninger og hjælpemidler. Efter sommerferien får Skårup Skole endnu en elev med muskelsvind. En pige, der skal begynde i børnehaveklassen. Til forskel fra Martin bruger hun el-kørestol og har fra starten brug for flere hjælpemidler end Martin. Hvis vi ikke havde prøvet at have en elev med muskelsvind før, ville jeg nok have været mere betænkelig, men nu har vi jo erfaringer fra Martin og har lært noget gennem ham, siger Lene Rugård Jensen. Hun henviser bl.a. til nogle uheldige episoder i de mindre klasser, hvor vikarer eller andre lærere, der ikke kendte til Martins sygdom, bad Martin gøre ting, hans fysik ikke kunne holde til. F.eks. da klassen i en temauge med cirkus skulle danne en menneskepyramide, blev Martin sat nederst og skulle bære sine kammerater på skuldrene. Det resulterede i en forstuvet ryg. Vi var simpelthen ikke gode nok til at orientere vikarer eller de andre lærere om Martins sygdom, og hvilke hensyn der skulle tages til ham. Samarbejdet med forældrene er et vigtigt element, hvis inklusion af en elev skal gå godt. Skolen skal lytte rigtig meget til forældrene, mener Lene Rugård, men skolen skal også være rustet til at tage de diskussioner, som kommer. Som skole skal man også være villig til at skændes med forældrene. Hvis forældrene er bekymret for deres barn, bliver det tit omsat til vrede, og det er ikke altid, at skole og forældre er enige om et forløb. I Martins tilfælde har vi f.eks. diskuteret, hvem der er ansvarlig for Martins praktiske hjælper på skolen. Der ville hans forældre gerne være mere involveret, men vi mener, at hjælperen er skolens ansvar, fordi han kun er ansat i Martins skoletid. To inklusionslærere For at kunne inkludere de elever, der har særlige behov, har Skårup Skole valgt at ansætte to fuldtids-inklusionslærere og desuden afsætte halvanden lærerstilling mere til den faglige inklusion. Sidstnævnte er fordelt på et antal timer til en række faglærere inden for matematik, dansk, naturfag m.m. Desuden er der også pædagogtimer til indskolingen, så der altid er to voksne i timerne. Finansieringen af de ekstra ressourcer til inklusion bliver taget fra puljen af løntimer, som skolen får tildelt. Det kan lade sig gøre, fordi skolen vælger det laveste timetal for alle klasser, og fordi den udbyder færre fag i udskolingen. Vi mener, det er en god investering at sætte ind i indskolingen og få en rolig start, siger Lene Rugård Jensen, som mener, at de ekstra ressourcer er med til at fange de urolige børn og de børn med særlige behov allerede i starten. De to fuldtids-inklusionslærere giver også en større fleksibilitet i den støtte, skolen kan give enten til et klasseforløb, individuelt forløb, til supervision af lærere eller samtaler med forældre og børn med særlige behov. Når inklusionslærerne kun har den opgave, kan skolen også sætte massivt ind, hvis der er behov for det. Vi mener, at den tidlige indsats bærer frugt i den sidste ende, siger Lene Rugård Jensen. 20

15 Tema Inklusion Mette With Hagensen, Skole og Forældre: Inklusion er et fælles ansvar Inklusion i skolen må ikke være en spareøvelse, så er den dømt til at mislykkes. Så klart lyder meldingen fra Mette With Hagensen, formand for organisationen Skole og Forældre, som mener, at inklusion altid vil koste ekstra i starten, men at det opvejes af resultaterne på længere sigt. Målet er, at skolen skal indrettes efter de børn, der er derude i samfundet. Vi er alle forskellige, og jeg tror, vi bliver bedre borgere, hvis vi tager forskelligheden ind. Hvis vi starter i skolealderen, smitter det af ude i samfundet. Så bliver det lettere at få job, og samfundet bliver indrettet efter, at vi er forskellige. Hvis inklusion skal lykkes, kræver det ifølge Mette With Hagensen en vilje til inklusion fra alle sider, og at det bliver et fællesskabets projekt, hvor både lærere, skoleledelse og forældre føler ansvar for opgaven og kommunikerer åbent om såvel behov som bekymringer. Desuden skal lærere, skoleledelse og pædagoger være klædt på til opgaven, dvs. have viden og indsigt i, hvordan de skal håndtere både de børn, der har særlige behov, og de øvrige børn. Ifølge Mette With Hagensen er der med inklusionstanken tale om en helt ny slags folkeskole, som kræver en kultur- og en holdningsændring. En ændring, som Skole og Forældre vil være med til at skubbe til. Det gælder f.eks. de bekymrede forældre til børn uden særlige behov, som frygter, at det vil gå ud over deres børn, når skolen skal rumme børn med handicap. Alle undersøgelser viser, at inklusion vil gavne hele klassen, og med det fælles ansvar, der skal være ved inklusion, ligger opgaven ikke kun hos lærerne. De største barrierer ved inklusion er den manglende viden hos personale og forældre samt økonomi, men Mette With Hagensen forventer alligevel, at folkeskolen vil nå målet inden for fem-ti år. 21

16 Tema Inklusion Inklusion er ikke bare at rumme eleven Rådet fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er, at elever med muskelsvind skal begynde i den lokale skole Vellykket inklusion er, når læreren glemmer, at en elev har muskelsvind, mener Pia Myrup, ergoterapeut i RCfM. Af Jane W. Schelde Foto: Stine Asmussen Når jeg hører en lærer sige, Jeg glemmer altid, at Peter har muskelsvind, så synes jeg, målet med inklusion er nået. Det betyder jo, at læreren ikke tænker på Peter som et problem, men at han er en del af klassen. Sådan lyder det fra ergoterapeut Pia Myrup fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCfM), når hun skal beskrive, hvordan rehabiliteringscentrets erfaringer med inklusion i skolen er blandt børn med muskelsvind. En af rehabiliteringscentrets opgaver er at deltage i skolemøder og rådgive både forældre, elever og skoler om, hvordan skolegangen kan blive bedst for eleven med muskelsvind. Rehabiliteringscentret har i dag registreret 271 børn og unge i alderen 6-17 år med en muskelsvinddiagnose, hvoraf langt hovedparten går i en almindelig skole som enkeltintegreret i klassen. Men inklusion er ikke bare, at eleven er fysisk til stede i klassen. Inklusion handler også om det sociale, det faglige og at være med. Skolen skal ikke bare rumme eleven. Eleven skal være deltager og føle, at han også kan bidrage med noget. Hvis eleven blot er til stede i klassen, men i øvrigt aldrig er med til noget med klassen og heller ikke kan deltage i fødselsdage, så er han ikke inkluderet, siger Ann- Lisbeth Højberg, ergoterapeut i RCfM s udviklingscenter, der bl.a. har lavet skoleprojekt for elever med muskelsvind og deres forældre og lærere og nu er involveret i Danske Handicaporganisationers inklusionsprojekt. Tænk normalt først RCfM har oplevet flere tilfælde, hvor elever med muskelsvind er blevet flyttet til en specialklasse eller specialskole, fordi de har følt sig meget anderledes end kammeraterne, og fordi den almindelige skole ikke har haft viden, ressourcer eller holdning til at inkludere eleverne. Udgangspunktet for RCfM s rådgivning om elever med muskelsvind er, at de skal begynde skolegangen i den lokale distriktsskole. Den er tæt på, det er dér kammeraterne fra børnehaven også går, og klassekammeraterne bor i nærheden. Desuden er erfaringen, at eleverne i de yngste klasser har 23

17 Tema Inklusion Når handicappede børn går i almindelige klasser, kommer inklusionen alle til gavn, viser flere undersøgelser. Billedet er fra bogen Helt almindelig anderledes, som Ligeværd står bag. Foto: Claus Haagensen/Chili lettere ved at acceptere eleven med muskelsvind, selv om han måske har svært ved at gå eller skal have hjælp til nogle ting. Sådan er han jo bare, og så kan han noget andet. lenter: Der skal stilles de samme krav og udfordringer til eleven med muskelsvind, men det kan være nødvendigt at justere på mængden og omfanget af opgaver. Krav til inklusion Ifølge erfaringerne fra de to konsulenter i RCfM handler en vellykket inklusion om: lærernes viden om, hvad muskelsvind betyder for eleven lærernes og ikke mindst skolelederens holdning til at inkludere forældrenes holdning til inklusion - både forældrene til eleven med muskelsvind og forældrene til klassekammeraterne ekstra ressourcer til klassen - f.eks. i form af to-lærersystem eller ekstra lærerkræfter, der kan trækkes ind efter behov. Det, vi tit hører fra lærere, er, at det kræver mere tid for en elev med muskelsvind at gøre de samme ting som kammeraterne, så eleven burde i nogle tilfælde have en times mere undervisning om ugen for at nå det samme som de andre. Det kræver også mere planlægning fra en lærers side at have en elev med muskelsvind, der måske også har en hjælper, siger Ann-Lisbeth Højberg. Et er dog vigtigt, understreger begge konsu- Behandles som de andre Når de to konsulenter skal opsummere erfaringerne fra deres kontakt med børn med muskelsvind, er konklusionen, at de børn, der er godt rustet socialt og har et stort selvværd og selvtillid, og de børn, der fagligt følger godt med, er bedst inkluderet i klassen. Mens de stille børn og de fagligt svage har langt sværere ved at indgå i klassens fællesskab. Det gælder også de børn, som har en praktisk hjælper i skolen, og hvor hjælperen har misforstået sin rolle. Hvis hjælperen overtager styringen, kan han/hun blive en barriere mellem eleven og klassekammeraterne eller eleven og læreren. Hjælperens opgave er for det meste at være elevens arme og ben og støtte eleven, så han kan deltage i det, klassekammeraterne gør. Eleven vil jo helst gøre det samme som de andre, siger Pia Myrup. Et godt råd, som Pia Myrup anbefaler de lærere og elever, som hun har rådgivet om skolegang og inklusion er, at lærer og elev måske en gang om ugen tager en stille snak om, hvordan ugen er gået, og hvordan læreren på en bedre måde kan hjælpe eleven. De fleste elever vil helst ikke være anderledes eller behandles anderledes end deres kammerater. 25

18 Hvad er meningen med livet? Et spørgsmål, der ofte bliver stillet, når man rammes af traumer, livstruende sygdomme eller har et medfødt handicap. Fotograf Bo Nymann fulgte igennem halvandet år otte eliteatleter med handicap. De havde alle det mål at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London, som fandt sted i Atleterne inviterede fotografen indenfor i deres liv uden forbehold både på og udenfor banen, og det er der nu kommet fotoudstillingen 8 towards 12 ud af. Med udstillingen vil fotograf Bo Nymann og projektansvarlig Dorthe Tronier nedbryde grænser, fjerne uvidenhed og berøringsangst overfor mennesker med handicap og inspirere og bevæge andre til at få øjnene op for den menneskelige styrke alle indeholder. Derfor har de to brugt al deres fritid de seneste par år på at arbejde med udstillingen, som er et non-profit projekt. Her er nogle udvalgte tanker fra de atleter, der medvirker i fotoudstillingen: Udstillingen 8 towards 12 vises fra 8. februar 21. marts i Øksnehallen i København og fra april i Musikhuset i Aarhus. Læs mere om projektet på hjemmesiden Der er gratis adgang til udstillingerne i både København og Aarhus. Men har man lyst, kan man støtte fotoprojektet med et større eller mindre beløb via crowfunding-hjemmesiden Det er positivt, at det ikke er handicappet, der er i centrum, men derimod mennesket bag. Måske kan jeg inspirere andre til at dyrke idræt og vise, at idræt også for handicappede bidrager til at give livskvalitet. Amalie, svømmer Vil gerne vise det hele billede af os som handicappede, at det ikke bare er en kørestol eller et andet hjælpemiddel, men at vi er det samme som alle andre blot på andre præmisser. Alan, tricykelrytter Jeg håber, den danske befolkning vil blive mere oplyst og få større interesse for handicapsporten. Jeg er ikke så god til at gå baglæns, men hvad skal jeg også bruge det til, når jeg skal frem? Det er fremtiden vi kan ændre på, ikke fortiden. Jackie, kuglestøder 27

19 M-Power skaber nye relationer Pilotprojekt sætter fokus på drømme og sparker gang i ungdomslivet. To frivillige fortæller om deres oplevelser som trænere Af Naja Deurell og Christine Strøm Foto: Hans Graudal Alle mennesker kan have behov for nogle at spejle sig i, både fysisk og menneskeligt, uanset alder. Når man har muskelsvind og lever et almindeligt ungdomsliv med venner, kærester, fester, skole og fritidsjob, kan behovet i perioder være særligt stort. Vi har som trænere oplevet og erfaret forskelligt som mennesker og som mennesker med muskelsvind. Formålet med M-Power er at dele liv og erfaringer med hinanden gennem samarbejde, aktiviteter og i pauserne ind imellem og hvis vi kan hjælpe hinanden med noget af det, der kan være svært i livet, er der bedre plads til alt det sjove i livet. M-Power handler om at være noget for hinanden. Ved at dele vores liv, tanker, drømme, frustrationer og sejre udvikles spillere såvel som trænere i fæl- Vigtigst af alt holder vi af de snakke, der sker spontant på kryds og tværs: Om højskole, kærlighed, rejser, studie, hjælpere, drømme, 100, neglelak, værdier, interesser, pres, kammerater, lektier, savn, evner og meget andet. Naja Deurell og Christine Strøm, M-Power trænere lesskab. Det kan derfor også være en særlig opgave at være frivillig i M-Power. Nogle gange fylder projektet meget, både i tid og vores bevidsthed, andre gange mindre. Frivillighed tager tid, for mange er det et livslangt engagement, en livsnerve men også en aktiv prioritering i hverdagen. For os er M-Power en prioritet, fordi det handler om mennesker og relationerne herimellem. Vi tror på spillerne og glæder os over at se dem udvikle sig sammen med os. Det er en fornøjelse at være vidne til forskellige liv, at deltage i et givende og ofte komplekst samarbejde og blive introduceret til nye steder og oplevelser, som ellers ikke ville have været en mulighed. Vi har for eksempel afholdt weekender i naturskønne omgivelser på både Musholm Bugt Feriecenter og Egmont Højskolen. Vi er blevet introduceret til elhockey, har været på overlevelsestur på Kulsølejren med melorme og hjemmeslagtede høns på menuen og har hørt inspirerende oplæg fra blandt andre Joachim B. Olsen. Vigtigst af alt holder vi af de snakke, der sker spontant på kryds og tværs: Om højskole, kærlighed, rejser, studie, hjælpere, drømme, 100, neglelak, værdier, interesser, pres, kammerater, lektier, savn, evner og meget andet. Det er disse 29

20 M-Power trænerne: Naja Deurell: Psych.stud Christine Strøm: Cand.mag. audiologopæd Begge er trænere i projekt M- Power og har flere års erfaring fra det frivillige foreningsliv uden for Muskelsvindfonden. Ingen af dem har før været aktive i fonden, men med M-Power er der skabt grundlag for flere relationer i fremtiden. snakke - og relationen, som de vidner om - der er hele grundlaget for projektet, og som giver det liv og får det til at blomstre. Relationer udfordrer alle I M-Power er vores umiddelbare fællesnævner en diagnose, men den gør ikke nødvendigvis, at vi som mennesker ellers ville have fundet sammen på et personligt plan. Udfordringen kan derfor være at skabe en autentisk relation på baggrund af en tilfældig gruppe mennesker. Samtidig minder projektet os som trænere også om, at vi selv har et handicap. I vores hverdag fylder handicap ikke meget, men i M-Power-relationerne bliver vi konfronteret med egne, og ofte vidt forskellige, ressourcer og begrænsninger i den forbindelse. Vi er derfor også blevet bevidste om, at der skal være Plads til Forskelle hele vejen rundt - i og omkring Muskelsvindfonden. Det er vores håb, at et projekt som M-Power kan være med til at belyse og understøtte dette. Vi er blevet bevidste om, at vi ikke nødvendigvis er én stor familie både som deltagere i M-power og som medlemmer i fonden generelt. Men vi hænger sammen, interesserer os for hinanden, bruger hinanden og trækker på hinandens erfaringer. Hvad M-Power angår, håber vi, at vores relation vil blive husket hos den enkelte deltager nu, i morgen og om 10 år. I så fald er projektet lykkedes. M-Power M-Power er et 3-årigt pilotprojekt i Muskelsvindfonden, hvor en gruppe unge frem til efteråret 2013 trænes i at håndtere ungdomslivet med alle dets udfordringer og sejre med hjælp fra en gruppe voksne. Det er med andre ord et projekt om empowerment og myndiggørelse, som projektnavnet også afspejler, og et projekt, der tager hul på drømmene om fremtiden. I M-Power er fodboldterminologien den beskrivende ramme. Deltagerne er unge, der kaldes spillere, voksne er frivillige, der kaldes trænere og projektansvarlige er ansatte ved Muskelsvindfonden, der går under navnet cheftrænere. Projektet anses som et spil, hvor det for spillerne handler om at komme på banen, blive aktive og målsøgende som individer og som et hold. I forhold til denne opgave står vi som trænere til rådighed med idéer til taktik, kampgejst og tilråb. 31

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Familieliv med fart på

Familieliv med fart på Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2005 Familieliv med fart på For familien Berenth er en hverdag fuld af aktiviteter en vigtig del af livet med muskelsvind Af Bodil Jensen Der er ikke mange aftener, hvor familien

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

MEDLEMSAKTIVITETER I MUSKELSVINDFONDEN 2015

MEDLEMSAKTIVITETER I MUSKELSVINDFONDEN 2015 MEDLEMSAKTIVITETER I MUSKELSVINDFONDEN 2015 DETTE ER EN OVERSIGT OVER MUSKELSVINDFONDENS AKTIVITETER I 2015. Alle arrangementer foregår på Musholm ved Korsør www.musholm.dk, hvis ikke andet er angivet.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Baggrund. Brickless 01022010.

Baggrund. Brickless 01022010. Baggrund Medlemskonsulent Jens Spanfelt. Lærer uddannet. Tillægsuddannelse i handicapidræt på Odense Universitet og NIH, Oslo. Idrettsinstruktør på Beitostølen Helsesportssenter, Norge. Folkeskolelærer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

At klare sig selv giver respekt

At klare sig selv giver respekt Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år Forældreprogram Fredag d. 6. november 17:00-18:00 Ankomst og indkvartering 18:30-19:30 Aftensmad let måltid 19:30-22:00 Debataften Præsentationsrunde,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere