Ad Udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder for psykisk syge børn og unge

Transkript

1 Indenrigs- Dato: 3. og oktober Sundhedsministeriet 2007 Kontor: REGSU J.nr.: Sagsbeh.: JVB/m.fl. Fil-navn: Dokument 1 DUT-notat vedr. udkast til lov om sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Med lovforslaget foreslås en række tiltag på sundhedsområdet, som hver især skal medvirke til at skabe yderligere kvalitet og sammenhæng i behandlingstilbuddene, og som skal ses i sammenhæng med den forestående kvalitetsreform. Forslagene vedrører: Udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder for psykisk syge børn og unge Indførelse af kontaktpersoner på sygehusene Flytning af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi m.v. til kommunerne Præcisering af hjemmel til at kræve, at enkelttilskud til et håndkøbslægemiddel betinges af, at lægemidlet ordineres på recept Mulighed for forlænget sagsbehandlingstid i relation til ansøgning om forhøjet tilskud til medicin Medicinprofilen Bemyndigelse til at fastsætte regler om alkoholmisbrugeres mulighed for at vælge mellem alkoholbehandlingstilbud Præcisering af kredsen af sundhedspersoner, der er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn og Patientklagenævnets kompetence. Autoriserede sundhedspersoners adgang til frivillig indskrænkning af virksomhedsområde Lægers ret til ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget Ad Udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder for psykisk syge børn og unge Med lovudkastets 1 nr. 4, foreslås indførelse af en udvidelse af undersøgelses- og

2 2 behandlingsrettighederne for børn og unge på det psykiatriske område, som aftalt mellem regeringen og satspuljepartierne med psykiatriaftalen Forslaget indebærer, at patienter under 19 år, med virkning fra 1. januar 2008, får ret til at lade sig udrede på en klinik eller et hospital, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde undersøgelse inden for 2 måneder. Endvidere får patienter fra 1. januar 2009 ret til lade sig behandle på klinik eller hospital, som regionerne har en aftale med, når udredningen viser, at et hurtigt behandlingstilbud i børne- og ungdomspsykiatrien er nødvendigt for at undgå en forværring af deres lidelse, hvis ventetiden på behandling overstiger 2 måneder. Forslaget skønnes at medføre merudgifter for regioner og kommuner på 18 mio. kr. i 2008, 68 mio. kr. i 2009, 103 mio. kr. i 2010, 136 mio. kr. i 2011 og 171 mio. kr. i 2012 og fremefter. Med satspuljeaftalen for 2005 blev der afsat 200 mio. kr. over en 4-årig periode fra til en målrettet nedbringelse af ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien. Ovenstående skøn over regionernes og kommunernes merudgifter forudsætter, at disse 50 mio. kr. årligt videreføres fra 2009 og fremefter med henblik på fastholdelse af det aktivitetsniveau, der er opnået med puljen. (For beregning af merudgift se vedlagte bilag 1). Forslaget medfører merudgifter for kommunerne via den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering på sundhedsområdet jf. 13 og 14 i lov om regionernes finansiering (lov nr. 543 af 24. juni 2005.). Den andel af de samlede merudgifter der afsættes til kommunerne i 2008 til den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering fastsættes på baggrund af aktiviteten i psykiatrien i 2006 opgjort ved takstsystemet for Kommunernes merudgifter for de efterfølgende år fastsættes på tilsvarende måde på baggrund af den seneste registrerede aktivitet. Danske Regioner og KL anmodes om at meddele, hvorvidt der er enighed om ministeriets skøn over de samlede merudgifter ved forslaget og at kommunernes merudgifter ved forslaget opgøres på baggrund af den seneste registrerede aktivitet i psykiatrien. Forslaget skønnes at medføre merudgifter for regionerne og kommunerne Ad Indførelse af kontaktpersoner på sygehusene I overensstemmelse med regeringens aftale med Dansk Folkeparti lovfæstes den nuværende aftalebaserede kontaktpersonordning (som er en udmøntning af en del af regeringens økonomiaftaler med amtskommunerne for 2000 og 2005), idet ordningen ikke ved udgangen af 2006 var implementeret fuldt ud (dækningsgraden er opgjort til ca. 69 pct.). Regionsrådet får med lovforslaget pligt til at udpege en kontaktperson for patienter, hvis behandlingsforløb strækker sig over mere end én dag. Kontaktpersoner skal efter lovforslaget være autoriserede sundhedspersoner, f.eks. læger eller sygeplejersker. Det bemærkes, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævns kompetence til at behandle klager over sundhedspersoners faglige virksomhed, jf. kapitel 2 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, også vil omfatte autoriserede sundhedspersoners virksomhed som kontaktperson i den udstrækning, virksomheden må

3 3 anses for at være af sundhedsfaglig karakter, jf. lovforslagets bemærkninger. Dette forhold indebærer imidlertid ikke økonomiske konsekvenser, idet patientklagenævnet allerede kan tage stilling til de pågældende autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed. Kontaktpersonordningen gælder de sygehuse m.v., der er omfattet af frit valg reglerne, jf. sundhedslovens 86. Forslaget træder i kraft 1. januar Beregning af de økonomiske konsekvenser Merudgifterne til lovpligtiggørelse af kontaktpersonordningen kan opgøres som: Udgift = Antal forløb uden kontaktperson x tidsforbrug pr. forløb x timeløn 2.1. Antal forløb uden kontaktperson En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 72,4 pct. af målgruppen har fået tildelt en kontaktperson (opgjort pr. juli 2007). Der har i løbet af 2006 været kontakter omfattende personer, som opfylder kriterierne for kontaktpersonordningen. Antallet af forløb kan opgøres til For to hospitaler mangler imidlertid indberetninger vedr. kontaktpersoner. Eksklusive disse to hospitaler kan antallet af forløb opgøres til Sundhedsstyrelsens opgørelse omfatter i overensstemmelse med ordningens krav indlæggelser af 24 timers varighed eller mere samt forløb vedr. ambulante patienter med mere end ét ambulant besøg, jf. kravet herom. Ovenstående opgørelse indebærer, at der mangler at blive udpeget kontaktpersoner i (1-0,724)* forløb = forløb. Tidsforbrug pr. forløb Lovforslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring i forhold til, hvad sygehuset forventes at foretage i forhold til en udskrivning. Kontaktpersonordningen vil dog indebære visse administrative konsekvenser i form af udpegning af kontaktpersoner, rapportering i patientjournal og oplysning til patienten om, hvad kontaktpersonordningen indebærer. Muligheden for at rette spørgsmål til én bestemt person kan derudover føre til flere spørgsmål fra patienterne og deraf følgende større tidsforbrug. Omvendt sikrer kontaktpersonen, at patienter ikke må spørge forgæves flere gange, hvilket kan frigøre tid for personalet. Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det samlede ekstra tidsforbrug i gennemsnit vil udgøre ca. 10 minutter pr. forløb. Samlet indebærer lovforslaget ingen ekstra administrative byrder for sygehusene i forhold til den nuværende kontaktpersonordning på sygehusene Timeløn

4 4 Det fremgår af Sundhedsstyrelsens publikation Løn og beskæftigelse i sygehusvæsenet, at årslønnen til en fuldtidsbeskæftiget sygeplejerske kan opgøres til kr. inkl. arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pension og sociale ordninger fratrukket refusion af dagpenge ved fravær. Under forudsætning af en timenorm på timer kan timelønnen i 2005-lønniveau opgøres til 259,56 kr. Lønniveauet opregnes herefter til 2008-lønniveau med lønreguleringsfaktorerne bag den amtslige/regionale pl for , hvilket giver en timeløn på 287,66 kr., jf. tabel 1. Tabel 1. Beregning af timeløn til kontaktperson Årsløn, sygeplejerske 2005-niveau Timenorm, antal timer Timeløn, 2005-niveau 259,56 Opregulering til 2008-lønniveau1) 287,66 1) Opreguleringen er beregnet med en lønregulering på 3,97 pct. for , 3,25 pct. for og 3,24 pct. for svarende til en opregulering med faktoren 1, Beregnet merudgift Merudgiften kan på baggrund af ovenstående forudsætninger i afsnit opgøres til forløb x 0, timer x 287,66 kr./time. = 20,0 mio. kr. Forslaget skønnes at medføre en merudgift for regionerne på 20,0 mio. kr. Ad Flytning af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi m.v. til kommunerne Med lovforslagets 1, nr. 1-2, 7, og 2, nr. 3 foreslås, at vederlagsfri fysioterapi m.v. overgår fra at være et regionalt ansvar til et kommunalt ansvar, herunder at kommunen dels skal tilbyde vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning i praksissektoren, dels kan tilbyde vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning som et kommunalt tilbud eller efter aftale med private institutioner. Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgår dog fortsat overenskomster på området, dog med ændrede afstemningsregler, så kommunerne kan få flertal i spørgsmål, der vedrører overenskomster om vederlagsfri fysioterapi. Forslaget træder i kraft den 1. januar Det vurderes, at det er økonomisk neutralt for staten at flytte eksisterende opgaver vedrørende vederlagsfri fysioterapi fra regionalt til kommunalt niveau. På baggrund af oplysninger fra Danske Regioner, jf. nedenstående skema skønnes de samlede administrative udgifter at udgøre ca. 9,4 mio. kr. årligt.

5 5 Ressourceforbrug i regionerne til fysioterapi, herunder vederlagsfri fysioterapi Administration 5 regioner (est.) Afregning 5 regioner Øvrig drift 5 regioner IT 5 regioner Total 5 regioner Årsværk 1,5 0,5 1,6 1,3 3,1 1,8 2,1 4,0 11,0 13,0 I alt til fysioterapi eraf vederlagsfri fysioterapi 1000 kr kr ? ? ?? Regionernes udgifter til tilskud til fysioterapi udgjorde 862 mio. kr. i 2006, hvoraf de 488 mio. kr. vedrørte vederlagsfri fysioterapi og de 288 mio. kr. vedrørte fysioterapi med tilskud. Af de resterende 86 mio. kr. vedrørte 80,2 mio. kr. vederlagsfri ridefysioterapi samt vederlagsfri genoptræning ved Øfeldt Centret Aps m.v. På grund af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, som på dette område udgør 10 %, skal kommunerne kompenseres for 90 % af regionernes udgifter til fysioterapi (568,2 mio. kr.), svarende til 511,4 mio. kr. 1 Incl kr. til aflønning af fysioterapikonsulenter.

6 6 Ad Præcisering af hjemmel til at kræve, at enkelttilskud til et håndkøbslægemiddel betinges af, at lægemidlet ordineres på recept Lovforslagets 1, nr. 12, indebærer en lovfæstelse af den gældende praksis, hvorefter også håndkøbslægemidler skal være købt på recept, for at patienten kan få enkelttilskud. Tilsvarende krav om ordination på recept gælder i øvrigt i medfør af 144, stk. 3, for håndkøbslægemidler med generelt klausuleret tilskud. Ad Mulighed for forlænget sagsbehandlingstid i relation til ansøgning om forhøjet tilskud til medicin Med lovforslagets 1, nr. 13, foreslås, at sagsbehandlingstiden for ansøgninger om forhøjet tilskud, som fortsat er 14 dage, i særlige tilfælde kan forlænges til op til 60 dage med henblik på at forelægge sagen for Medicintilskudsnævnet, inden der træffes afgørelse. Ad Medicinprofilen I lovforslagets 1, nr , foreslås en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra Medicinprofilen til apotekersystemer, kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystemer og elektroniske patientjournalsystemer på sygehuse og i lægepraksis, med henblik på at etablere grundlaget for et fælles medicineringsgrundlag. Endvidere foreslås i 1, nr. 16, en adgang til at fastsætte nærmere regler om formkrav for indberetning til og korrektion af oplysninger i Medicinprofilen. Forslagets hjemmel til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger vil ikke i sig selv indebære administrative eller økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner. Indførelse af formkrav til inddateringer m.v. vil kunne give anledning til udgifter til tilretninger i de praktiserende lægers it-systemer. Det vil dog først være muligt at skønne herom i forbindelse med den konkrete udmøntning af bemyndigelsen. Der vil tilsvarende kunne blive tale om besparelser som følge af en enklere recepttransport mellem lægesystemerne og receptserveren.

7 7 Ad Bemyndigelse til at fastsætte regler om alkoholmisbrugeres mulighed for at vælge mellem alkoholbehandlingstilbud Forslaget om hjemmel i 141, stk. 7, til at fastsætte nærmere regler om mulighed for at vælge mellem alkoholbehandlingstilbud vil ikke i sig selv indebære administrative eller økonomiske konsekvenser for Forslaget vil ikke i sig selv have administrative eller økonomiske konsekvenser for Ad Præcisering af kredsen af sundhedspersoner, der er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn og Patientklagenævnets kompetence. Lovforslagets 1, nr. 15 og 2, indebærer en lovfæstelse af den gældende praksis, hvorefter sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af sundhedspersoner uden for sundhedsvæsenet i snæver forstand, eksempelvis på plejehjem, er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn og Patientklagenævnets kompetence. Ad Autoriserede sundhedspersoners adgang til frivillig indskrænkning af virksomhedsområde. Med lovforslagets 3, nr. 1-4, foreslås ret til, at en autoriseret sundhedsperson over for Sundhedsstyrelsen får adgang til frivilligt at indskrænke sit virksomhedsområde, og til at ophæve eller få ophævet denne indskrænkning efter den samme procedure som ved fraskrivelse og generhvervelse af autorisation. Ad Lægers ret til ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug. Med lovforslagets 3, nr. 5, bringes bestemmelsen i overensstemmelse med 5 f, stk. 1, i den tidligere gældende lov om udøvelse af lægegerning, hvorefter ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan foretages af læger ansat i private institutioner, hvormed en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale om behandling.

8 8 Ad lovforslaget i øvrigt Det vurderes ikke, at lovforslaget i øvrigt medfører økonomiske eller administrative konsekvenser for Samlet vurdering Forslaget vedr. udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder for psykisk syge børn og unge, indførelse af kontaktpersoner på sygehusene og flytning af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi m.v. til kommunerne vurderes som anført at have økonomiske konsekvenser for regionerne eller kommunerne. erudover vurderes lovforslaget ikke i sig selv at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for