1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken"

Transkript

1 1994/3. september Omkring omkring Af Vibeke Sandersen Det er tyve år siden Sprognævnet hørte det første hjertesuk over den omsiggribende for nu ikke at sige omkringsiggribende - brug af forholdsordet omkring i stedet for om, og det er kun ganske få dage siden vi modtog det seneste. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken omkring i stedet for problemerne om og udtryk af typen: Vi skal bakke op omkring regeringen, med rod i slutte op om, der er blevet til slutte op omkring, og bakke nogen op. Flere sprogforskere har påpeget og forklaret fænomenet. Ole Togeby og Erik Hansen har begge givet deres bud på en forklaring i tidsskriftet Mål & Mæles spørgebrevkasse:»det lyder finere, mere betydningsfuldt og indflydelsesrigt at tale om problematikken omkring end problemerne om«, skriver Ole Togeby, og føjer til at brugen af omkring også giver en lidt anden betydning, nemlig»at det er mere omfattende og mindre præcist«(mål & Mæle, 9. årgang, nr. 1, 1983, s. 4). Erik Hansen siger at»der er mere rumlig billedkraft i omkring end i om. I bakke op omkring ser man flokken af solidariske tilhængere skulder ved skulder, og i problematikken omkring er det et svirrende kompleks af

2 problemer der fremmanes«. (Mål & Mæle, 6. årgang, nr. 3, 1979, s. 3). Brugen af omkring i næsten samme betydning som om er imidlertid langtfra af ny eller nyere dato. Ordbog over det Danske Sprog, bind 15, 1934, har i sin artikel om forholdsordet omkring som sidste betydnings angivelse 'angående, vedrørende' med tilføjelsen 'kun med forestilling om en løsere forbindelse med vedkommende person eller forhold (behandlende emner, der har en vis tilknytning til denne eller dette)'. Det angives at denne betydning især optræder i avissprog og bruges»m.h.t. emne, i overskrifter olgn.«, og blandt de tilføjede eksempler er der titlen på en artikel fra slutningen af forrige århundrede: Vilhelm Møller:»Omkring Grønnegade-Teatret«(Tilskueren 1898). Forskellen på dengang og nu er imidlertid at omkring hos en del sprogbrugere i dag har erstattet om i betydningen 'angående, vedrørende', mens man langt op i vores århundrede har opretholdt den betydningsforskel på ordene om og omkring som Ole Togeby antyder, nemlig at om er præcist angivende og omkring markerer en bredere behandling af emnet. Derfor var der god mening i bogtitlen»om og omkring F. Hendriksen som Bogkunstner«(1931), som Ordbog over det Danske Sprog også citerer i artiklen om omkring. Spørgsmålet er hvordan det ville virke hvis en bog udkom i dag med en lignende titel. Hvem er de skyldige? Når der skal findes en syndebuk for sproglige unoder som manglende præcision, er det altid nærliggende at udpege 2 journalister og politikere. Flere af de beklagelser vi er stødt på, lægger imidlertid i dette tilfælde ansvaret på teknikere og andre forstå sig på-folk. I et læserbrev hed det under overskriften»start også en bevægelse mod ordet»omkring««:»ingen teknikere bruger mere ordene»problemer med«. Nu er det»problematikken omkring«, og senere i samme brev:»desværre er det halvstuderede kursusledere og folketingsmedlemmer, der bestemmer sproget«(aktuelt ). Nogle år senere havde landinspektør, byplanlægger M.C. Holst en kommentar i Politiken med overskriften»væk med det vattede sprog«. Her langede han ordentlig ud efter akademikernes fagjargon og skrev:»nu har sutte ordet 'lissom' fået en konkurrent: 'omkring'. Den smitsomme liss om-pest er blevet suppleret med en lige så smitsom omkring-kolera«. Artiklen refererer til en rapport med titlen Politologiske aspekter ved by- og regionsforskningen, som et udvalg nedsat af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd netop havde udgivet, og citerer nogle karakteristiske eksempler fra den:»spørgsmålet omkring demokratiets funktionsområde«,»brugbar information omkring de offentlige aktiviteter«og»inddelings reformen har... løst en række planlægningsproblemer omkring de offentlige aktiviteter«. M.C. Holst gør opmærksom på at om, vedrørende, angående 0.1. ville have givet den rigtige betydning og konkluderer så:»enhver faggruppe har rimeligt behov for et sæt fagudtryk. Men det retfærdiggør ikke at man vælter sig i indforstået akademisk

3 mandarinsprog!«(politiken ). En samtidig vurdering fra en afvores intellektuelle fra før 68-oprøret, forfatteren Villy Sørensen, bekræfter i hvilken generation af intellektuelle sprogbrugen hører hjemme:»ansvarsbevidste, intellektuelle par taler i dag al tid (evt. med hinanden) ikke om skilsmissen, men om situationerne omkring skilsmissen.«(kronik i Politiken ). Hvornår skete forbrydelsen? Holsts sammenkædning af brugen af omkring med modeordet»lissom«er slående. 68-oprøret fik meget snart sine sproglige konsekvenser. De unge akademikere signalerede deres antiautoritære holdning ved at udtrykke sig tøvende og upræcist. Snart bredte denne sprogbrug sig til større dele af 68-generationen, efterhånden også til dem der ikke var synderlig bevidstgjorte, og dermed var det bare blevet fint at udtrykke sig sådan. Professor Jørn Lund kæder i sin lille bog fra 1982 om det danske sprog i det 20. århundrede, Sprog og sprogbrug i dag, på samme måde brugen af omkring sammen med det forsigtige»lissom«og andre»sproglige sikkerhedsnet«, fx udsagnsordene opleve ogføle (s ). I stedet for bare at give sin mening til kende bringer man sig i salveten ved at indskyde et jeg oplever at inden selve udsagnet, fx Jeg oplever at sagen omkring Øresundsprojektet ligesom trækkes i langdrag. Hvilke ord bliver afløst af omkring? Et af vores tidligste citater med omkring stammer fra Information, som jo må betegnes som akademikernes organ mere end nogen anden avis. Det påfaldende er imidlertid at ordet i dette citat ikke træder i stedet for om, men for af, ved eller i forbindelse med, og at det ikke er det upræcise og brede i betydningen af omkring der er det væsentlige, men betydningen af fuldstændighed, 'helt rundt om': Med fremkomsten af de sidste oplysninger står denne handel... i et så odiøst skær, at det må være rimeligt, at et uvildigt organ foretager en undersøgelse af alle aspekter omkring handelen. (Information ). I vores næste citat, ligeledes fra Information, er betydningsaspektet 'fuldstændighed' nok også lige så vigtigt som aspektet bredde for opfattelsen af den undersøgelse brugen af omkring er fremkaldt af. Også i dette eksempel afløser omkring det traditionelle af Styrelseschefen har taget initiativ til, at der gennemføres en undersøgelse omkring fremmedplejen. De afgørende spørgsmål er, hvor mange der er under denne form for pleje, kontrollen med plejehjemmene og i den givne situation, om der kan konstateres svigtende omsorg. (Information ). Det må tilsvarende være både den brede betydning og forestillingen om at nå helt rundt om problemet der ligger i titlen på et af sprogvidenskabens hovedværker i dette århundrede, Louis Hjelmslevs»Omkring sprogteoriens grundlæggel- 3

4 se«(1943). Det er vanskeligt at forestille sig hvilket forholdsord der på dette sted skulle kunne erstatte omkring. Det ideologiske omkring Et stillingsopslag fra Institut for Virksomhedsledelse, Århus Universitet, fra 1972, har overskriften»forskning OMKRING ERHVERVSLIVETS PROBLEMER«. Instituttet søger nye medarbejdere og»vil foretrække folk, der har den grundindstilling, at det forskningsarbejde, der udføres, skal have sigte mod løsningen af praktiske problemer«. Formuleringerne er brede, holdninger er vigtigere end faglige kvalifikationer, forskningen er problemorienteret og tværfaglig, ikke disciplinopdelt og teoretisk, ordet tværfaglig bruges ganske vist ikke, men det fremgår af opslaget at selvom»de fleste af os er økonomer, vil vi gerne besætte en eller flere af stillingerne med ansøgere af anden faglig baggrund«. Ordet omkring indgår i denne sprogbrug og må forstås i sin mere vage betydning. Heller ikke her afløser det om; i dagforsker vi - i daglig tale - i noget, men denne sprogbrug er af nyere dato. Mere traditionelt taler man om at udforske noget, og det tilsvarende navneord forbindes med forholdsordet af: udforskningen af et emne. Den nye sprogbrug har bredt sig via medierne, såvel aviserne som de elektroniske. Et karakteristisk eksempel er fra 1976 hvor det gjaldt om at finde en løsning omkring boligproblemerne (Politiken ). Det er helt klart boligproblemerne selv der skal løses; derfor traditionelt af, eventuelt på. Omkring i stedet for om Men tæller man op, så er det nok som afløser for om man finder det største antal eksempler på omkring. I et læserbrev i Information omtales denne avis' manglende bevidsthed omkring operavæsenet ( ). I Politikens Sproghjørnet beklagede en læser sig over mene omkring; han citerer en replik fra Radioavisen:»Hvad mener du-e omkring.. K Læseren vurderer sprogbrugen som»elitisme, klikesprog, der tjener til at isolere kliken fra os kødho'der, der bare mener om!«(politiken ). At omkring i stedet for om er blevet opfattet som en social markør, vidner også dette udsagn om. Hovedparten af eksemplerne hører hjemme i konstruktioner med et navneord med abstrakt betydning af spørgende karakter, hvad der er i overensstemmelse med at om som bindeord indleder spørgende bisætninger, fx han spurgte om vi var hjemme, han vidste ikke om vi var hjemme, de drøftede om vi var hjemme. De pågældende navneord er ofte dannet af eller svarer til et udsagnsord med samme betydning, fxforhandlingerne omkring: Svend Auken hævder, at S overhovedet ikke (blev) indbudt til forhandlingerne omkring finansloven. (Jyllands-Posten 1990). Et tilsvarende eksempel er: tvisten omkring 1. divisions fremtidige udseende og tvivlen omkring dens ikrafttræden (Ekstra Bladet 1990). 4

5 Navneordet er dog ikke nødvendigvis dannet af et udsagnsord. Men det drejer sig i disse eksempler altid om navneord med abstrakt betydning: Der har været fremsat flere teorier omkring opståelsen af disse senfølger. (Ny Dag ). Leder man efter eksempler hos vores politikere, så er de næsten alle uanset politisk ståsted leverandører af udtrykket debatten omkring. I forbindelse med udsagnsord med abstrakt betydning finder man naturligvis også eksempler:»jeg vågnede pludselig op og blev bange og flygtede,«forklarede han omkring et par af tilfældene. (B.T ). Der er ligeledes eksempler i forbindelse med navneord med abstrakt betydning dannet til tillægsord, fx som nævnt bevidsthed omkring. Indholdstomt omkring Det hedder traditionelt bevidst om, klar over og opmærksom på; men det kan være svært at give nogen betydningsmæssig forklari~g på forskellen. Vi befinder os her inden for sprogets mere mekaniske styringsregler. I moderne sprogbrug konkurrerer omkring da også med alle tre forholdsord, således at man foruden bevidsthed omkring hyppigt støder på både klarhed omkring og opmærksomhed omkring: NN foreslog, at man udskød genetableringen af biblioteksfilialen i Rødbyhavn til der er kommet klarhed omkring Digeskolens fremtid. (Ny Dag ). Disse priser betyder en enorm opmærksomhed omkring dansk film. (Politiken ). At gøre rede for noget skulle være en temmelig præcis affære. Ikke desto mindre støder man ofte på redegørelse omkring: I redegørelsen omkring dette spørgsmål bemærkes, at den omtalte mistede motorordre til DSB... faktisk beløber sig til godt 12 mi1l. kr. (Ny Dag ). Lidt længere nede i samme avistekst finder man ligeledes: Holeby Diesel har været inde i billedet omkring tilbudsgivningen og rådgivningen over for DSB. (Ny Dag ). I det sidste tilfælde er omkring ganske løst tilknyttet; det betyder nærmest 'i forbindelse med'. I almindelig overleveret sprogbrug anvendes omkring ofte ved tidsangivelser i betydningen 'cirka': Fødslenfandt sted omkring midnat. Men den citerede nye brug er næppe en udløber af denne betydning. Den er blot et eksempel på at brugen af omkring er blevet ren maner, så ordet nærmest er tømt for sit indhold. 5

6 Det gælder i endnu højere grad de seneste eksempler der er kommet inden for min rækkevidde talte et par journalister i Københavns Radios eftermiddagsprogram om holdningen omkring familiesammenføringer i stedet for holdningen til, og næste morgen lød det fra en projektleder der blev interviewet i samme radio i anledning af en undersøgelse af børns følelsesmæssige reaktion på at forældrene er arbejdsløse:»vi har undersøgt noget omkring børns følelser«, hvor meningen kort og godt var at de havde undersøgt børnenes følelser. Abstrakt til konkret Vi begyndte med det abstrakte og upræcise problematikken omkring, og vi slutter ved den omvendte tendens, nemlig til at konkretisere det abstrakte ved at knytte det til situationer og begivenheder samtidig med at det rummelige i udtrykkene bevares ved sammenkædningen med omkring: 6 Hans Engell... håber ikke, at situationen omkring»sorte Hest«udvikler sig til en nødretssituation. (Jyllands Posten 1990). Der skal ikke meget til, før man bliver lukket ude fra fællesskabet og stemples som en dårlig kammerat. Hvordan det er inden for fagforbundene, viser de nylig stedfundne begivenheder omkring HT-busserne Roskilde. (B.T ). En... retssag omkring en københavnsk brandmand har verseret i knap seks år. (Det fri Aktuelt 1990). Sådan set er der ikke noget i vejen med disse udtryks billedkraft, man ser tydeligt for sig centrumsfiguren som det hele handlede om Geg er endnu ikke stødt på formuleringen:»det er det det handler omkring«), og journalisten slipper yderligere for at tage stilling til om manden. nu var anklaget, eller om det var ham der havde anlagt sag. Men i nogle tilfælde kan en så løs sprogbrug få et lettere komisk anstrøg, som da en advokat i 1988 sluttede et processkrift således: Endelig bør der opsættes skilte omkring hastighedsbegrænsning. Konklusion På denne baggrund må man fraråde at bruge forholdsordet omkring hvor det ikke er strengt nødvendigt. Ordet bruges efterhånden som afløser af næsten et hvilket som helst andet forholdsord og i forbindelse med de forskelligste navneord bortset fra helt konkrete. Selv brugt i en særlig hensigt som i den bogtitel fra 1931 der blev citeret i artiklens begyndelse, er der risiko for at det ikke vil blive forstået i den ånd det er skrevet. Vis derfor mådehold så længe epidemien raser! Er et andet forholdsord muligt, så anvend det indtil faren er drevet over og risikoen for smitte er mindre udtalt! Især må det frarådes at lade omkring erstatte om. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

7 Nye medlemmer af Sprognævnet Dansk Sprognævns opbygning og sammensætning har været behandlet flere gange i Nyt fra Sprognævnet, først i 1991/4 (s. 1-5) og senere i 1993/1 (s. 5-6). Artiklen i Nyt fra Sprognævnet 1991/4 indeholdt bl.a. en liste over de personer der var medlemmer af Sprognævnet i treårsperioden Kulturministeren har nu udpeget medlemmer for treårsperioden Navnene på de nye medlemmer står nedenfor, og i parentes er det anført hvem de enkelte medlemmer er repræsentanter for. Medlemmer af nævnets arbejdsudvalg er mærket med en stjerne (*). * Professor Erik Hansen, formand (personligt medlem) * Lektor Inge Lise Pedersen, næstformand (Rektorkollegiet) Professor Hans Basbøll (Rektorkollegiet) Forfatteren og oversætteren Anne Marie Bjerg (Dansk Forfatterforening) * Lektor Mogens Damm (Kul turministeriet) * Professor dr. phil. Niels Davidsen Nielsen (personligt medlem) Journalist Hanne Ellgaard (Dansk Journalistforbund) * Sprogkoordinator Bodil Franssen (EU's sprogtjenester) Afdelingschef Lis M. Frederiksen (Danmarks Radio) Generalsekretær Henrik Hagemann (Foreningen Norden) Lektor Ph.D. Caroline C. Henriksen (Rektorkollegiet) Lektor Gitte Ingerslev (Dansklærerforeningen) Cand.ling.merc. Charlotte Juul (Statsministeriet) Lektor dr.phil. Bent Jørgensen (Stednavneudvalget) * Adjunkt Charlotte Jørgensen (Undervisningsministeriet) * Lektor Allan Karker (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) Chefredaktør, adm. dir. Lisbeth Knudsen (Danske Dagblades Forening) Skuespilleren Jesper Langberg (Dansk Skuespiller Forbund) * Professor Jørn Lund (personligt medlem) Sprogchef Bent Møller (Statens Information) * Lektor Henrik Møller (Dansklærerforeningen) Kontorchef Hanne Schmidt (Justitsministeriet) Lektor dr.phil. Peder Skyum-Nielsen (Rektorkollegiet) Forfatteren Pia Tafdrup (Det Danske Akademi) Professor dr.phil. Ole Togeby (Rektorkollegiet) Overlærer Bodil østergaard (Danmarks Lærerforening). HGJ 7

8 SPØRGSMÅL OG SVAR Appelsinfri Spørgsmål: Tit, når man ser en beruset.mand, siger man:»han er vist ikke helt appelsinfri«. Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker? Svar: Det er desværre ikke meget vi kan sige om appelsinfri og om brugen af det i forbindelser som ikke helt appelsinfri 'beruset, fuld'. Kaj Bom skriver i sin Slangordbog fra 1957 at udtrykket måske skyldes at man har tænkt på appelsinsaft = spiritus. Ganske vist kender man ellers ikke til at appelsinsaft skulle kunne være et slangord for spiritus. Men man ved at saft har kunnet (og stadig kan) bruges om spiritus og andre stærke drikke, så det er da muligt at forklaringen på den særlige brug af appelsinfri ligger i den nu glemte»mellemregning«appelsin {saft)fri. Ordet appelsinfri er ikke med i Ordbog over det Danske Sprog ( ), men er kommet med i det supplementsbind til ordbogen der udkom i Om ordets historie i dansk oplyses det at det kendes fra før Derudover bringer supplementsbindet ikke nyt om ordets oprindelse, men nøjes med at henvise til Kaj Boms forklaringsforslag fra HGJ 8 Askebægrene? Spørgsmål: Kan askebæger i bestemt form flertal skrives askebægrene? Og hvornår er denne stavemåde i givet fald blevet anerkendt? Svar: Ordet askebæger er første gang med i en officiel dansk retskrivningsordbog i Det anføres der at ordet bøjes på samme måde som bæger. Dette ord har ifølge ordbogen i ubestemt form flertal valgfrihed mellem bægere og bægre, og det medfører en tilsvarende valgfrihed mellem bægerne og bægrene i bestemt form flertal. Samme valgfrihed i flertal fremgår af den nyeste danske retskrivningsord bo g, Retskrivningsordbogen (1986). Ordet askebæger er imidlertid ældre end Det ældste eksempel i Ordbog over det Danske Sprog (bind 1, 1919) stammer fra Vilhelm Topsøe, der døde i 1881:»1 Askebægerne laa Ruiner og Aske af adskillige Cigarer«; det første supplementsbind til ordbogen, der udkom i 1992, ændrer ikke ved denne datering. Også før 1955 har askebæger skullet bøjes på samme måde som bæger, der i de officielle retskrivningsordbøger siden 1880 har haft samme valgfrihed som i dag, altså bægerne eller bægrene. Den allerførste officielle ordbog fra 1872 har dog kun en flertals form, overraskende nok den korte Bægre (med den tilsvarende bestemte form Bægrene). Bøjningsformen bægrene - og dermed askebægrene hat altså været tilladt i dansk i de mere end 120 år vi har haft en officiel retskrivning. HGJ

9 Kopien bedes sendt? Spørgsmål: Idet jeg på forhånd gør opmærksom på, at jeg tilhører en generation fra 33 og følgelig er ældgammel, kan jeg meddele, at jeg er blevet ret meget til grin hos indtil flere begavede mennesker, når jeg hævder, det hedder De bedes sende en kopi, De bedes overføre et beløb, De bedes anbringe sofaen ved væggen etc. og ikke Kopien bedes sendt, Beløbet bedes overført, Sofaen bedes anbragt ved væggen etc., idet en striks dansklærerinde i tidernes morgen lærte mig, at man ikke kan bede kopier, beløb eller sofaer om noget, men kun personer. Vil De have den godhed at lede mig på rette vej, da udtryk som gammeldags og pernittengryn klæber ved mig? Svar: Den første formulering er den sikreste: De bedes sende en kopi. De bedes overføre et beløb. De bedes anbringe sofaen ved væggen. Vælger man den, vil der formentlig ikke være nogen der kritiserer ens udtryksform (bortset fra at nogen naturligvis kan mene at det er mindre heldigt med passivformen bedes, og at det ville være bedre med en aktiv formulering som fx»vi beder Dem sende en kopi«). Men grammatisk må konstruktionen med en person betegnelse - her altså ordet De - som grundled for bedes siges at være helt ukritisabel. Lidt anderledes forholder det sig med konstruktioner af typen Kopien bedes sendt. Her har nogle - bl.a. De -lært at sådan må man ikke sige. Begrundelsen for dette skulle være at man ikke kan bede kopier og andre ting om noget. Men det gør man faktisk heller ikke blot ved at anvende en formulering som Kopien bedes sendt, jf. en formulering som Firmaet hævdes at have overtrådt reglerne, hvor det jo slet ikke ville være muligt at tale om at nogen skulle»hævde firmaet«. Under alle omstændigheder er konstruktionen med en ting som fx en kopi som grundled for bedes overordentlig almindelig i dag og accepteret og brugt af sprogbrugere som må betragtes som både omhyggelige og kompetente. De beder os om at lede Dem på rette vej. Vi vil så anbefale Dem at De fortsætter med selv at skrive fx De bedes sende en kopi, men at De accepterer at andre foretrækker formuleringer som Kopien bedes sendt, og at De lader være med at kritisere dem for det. De kan så evt. nøjes med at anholde andres sprogbrug hvis de griber ved siden af og kommer til at skrive»kopien bedes sendes«(hvad der er ret almindeligt, men ikke generelt accepteret) i stedet for»kopien bedes sendt«. HG] Bedte og ledte?? Spørgsmål: Forleden så jeg i en avis en omtale af nogle troende der lå med ansigtet mod gulvet og bedte. Og et par dage senere stødte jeg i en anden avis på en artikel hvor der stod om en partiformand at han ledte mødet. Det må da være bad og ledede - eller er jeg helt rundt på gulvet? 9

10 Svar: Når det drejer sig om datidsformen af udsagnsordet bede (i betydningerne 'anmode' og 'tilbede'), er der ikke tvivl om at det er bad der er den korrekte form. Det er den der står i Retskrivningsordbogen (1986) og dens forgængere, og det har vi ingen planer om at ændre. Vi har dog ligesom De bemærket at den svage form bedte kan forekomme i stedet for den stærke form bad. Denne sprogbrug er omtalt i et par artikler af Sprognævnets formand, professor Erik Hansen. I kapitlet»grammatik: bøjning og syntaks«i bogen Sproget her og nu (Gyldendal, 1988) nævner han at bedte er en ny bøjningsform for bad, men at»den er sjælden og måske ude af stand til at slå igennem«(s. 120). Og i artiklen»rigtigt og forkert dansk«i bogen Auditorium X (Forlaget Amanda, 1991) skriver Erik Hansen på s. 44:»datidsformen bad er den vi bruger nu, men bedte er på vej frem«. Fortsætter bedte sin fremmarch, er det tænkeligt at den en dag må optages i den officielle retskrivning ved siden af den traditionelle form bad. Men der er som sagt ingen aktuelle planer i den retning. Lidt anderledes er forholdet mellem datidsformerne ledede og ledte. Drejer det sig om datid af det lede der betyder 'søge', er der efter Retskrivningsordbogen kun en korrekt form, nemlig ledte. Det kan altså kun hedde fx»han ledte efter sine briller«. Men drejer det sig om det lede der betyder 'føre', 'styre', så er der to korrekte datidsformer, nemlig både ledede og ledte. Og det har der været siden den 10 første officielle danske retskrivningsordbog i Man må altså acceptere at andre taler om at»formanden ledte mødet«. Men der er ingen der tvinger en til selv at bruge formen ledte. Så hvis man foretrækker ledede, hvad de fleste vist gør i dag, kan man roligt blive ved med at bruge den. HG! Brændetid Spørgsmål: Hedder det brændtid eller brændetid om den tid en elektrisk pære kan være tændt indtil den går i stykker? Jeg kan ikke finde hjælp i Retskrivningsordbogen. Svar: Vi vil anbefale formen brændetid. Det er ganske vist rigtigt at hverken den eller formen brændtid er med i Retskrivningsordbogen (1986). Og den ser heller ikke ud til at være med i andre rent danske ordbøger. Men vi kender formen brændetid andre steder fra. Der er således et par eksempler på den i vores samling af udklip fra aviser mv. Derudover er den med i et par større almenordbøger fra dansk til et andet sprog (dansk-tysk og danskfransk) og i flere tekniske ordbøger (bl.a. dansk-spansk og dansk-engelsk). Formen brændtidhar vi derimod ikke fundet nogen steder. HG! Dannevirke Spørgsmål: Vi er en 7.-klasse der er forvirret omkring stavemåden af Danevirke/Dannevirke. Nogle gange står det

11 med et n og andre gange med to n'er. Hvad er rigtigt? Svar: Den korrekte form i dag er den, der står i Retskrivningsordbogen fra 1986, det vil sige stavemåden med de to n'er: Dannevirke. Det er også den, der passer bedst med den almindelige udtale af Danne- med et kort a (så det rimer på fx Hanne). Den gamle retskrivningsordbog, der gjaldt fra 1955 til 1986, havde ikke ordet med - den havde overhovedet ikke egennavne med. Tidligere har ordet kunnet udtales med et langt a (så det rimede på hane), så derfor har man også kunnet skrive det med et n: Danevirke. Det var den form, der stod i de officielle danske retskrivningsordbøger for 100 år siden. Senerefra 1923 til gav retskrivningsordbøgerne valgfrihed mellem de to stavemåder. Og i dag er det altså Dannevirke, der står alene tilbage som den korrekte form. HGJ Et oplæg fra Jacob der vil blive eftersendt Spørgsmål: Vi er to kolleger der ikke rigtig kan blive enige om formuleringen»jeg venter på et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt«. Den ene af os mener at den er korrekt, mens den anden mener at det vil blive lidt svært at sende Jacob i en pakke. Det gælder en god flaske rødvin. Hvem af os har ret? Svar: Formuleringen»Jeg venter på et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt«er korrekt, hvis man ser rent grammatisk på den. Men ser man på den under en mere praktisk kommunikationsmæs- sig synsvinkel, må den samtidig betegnes som en halvdårlig eller i hvert fald uhensigtsmæssig formulering. Man kan diskutere hvad der skal veje tungest. Vi synes at I skal dele rødvinen. Her kommer en nærmere forklaring: Det der er problemet med jeres sætning, er at den hører til en type der grammatisk set er principielt dobbelttydig. Den indeholder en henførende sætning (en der- eller som-sætning), og sådan en sætning kan både knytte sig til et ord der står lige foran den, og til et ord der står lidt længere væk. Det mest almindelige er at en henførende sætning knytter sig til det ord der står lige foran som eller der, og så er der ikke problemer med at forstå sætningen rigtigt. Det gælder bl.a. disse to eksempler: De er netop vendt hjem fra en rejse til Grønland, som de altid har drømt om at besøge. Jeg venter et oplæg fra Jacob, der har lovet det færdigt til i eftermiddag. Men undertiden hører den henførende sætning til et fjernere ord, og det kan give problemer i forskellig grad. Her er først en relativt problemfri sætning: De er netop vendt hjem fra en rejse til Grønland, som de har sparet sammen til iflere år. Til trods for at ordet rejse og den henførende sætning her er adskilt af ordene til Grønland, vil den sandsynligvis blive forstået ganske som den er ment. (Men 11

12 skal det være, så kunne den naturligvis godt misforstås så man skulle tro at det var Grønland de havde sparet sammen til i flere år). Også i den sætning I har forelagt os, er det helt klart hvad meningen er. Den skal naturligvis forstås sådan at det er oplægget, og ikke Jacob, der vil blive eftersendt: Jeg venter et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt. Men den anden forståelsesmulighed ersom altid - også til stede: Jeg venter et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt. Og får man først øje på den og det gør man særlig let hvis den som her har en vis komisk eller barok virkning - så skal der ikke meget til før man næsten ikke kan se den oprindeligt tilsigtede mening med sætningen. Noget lignende gælder disse eksempler: Jeg har netop modtaget et brev fra en af komiteens medlemmer, som har ligget nogle dage på posthuset. Kommunen planlægger et rensningsanlæg til spildevand, der opfylder hygiejnens krav. Meningen er klar nok, men den anden og altid parate mening - misforståelsen - stikker ikke desto mindre så meget frem at den spærrer for udsynet til den mening der var den tilsigtede. Det er man normalt ikke interesseret i. Så hvis 12 man opdager at man har lavet en konstruktion der på den måde kan aflede opmærksomheden fra det man vil sige, vil der som regf'l ',ære grund til at ændre formuleringen til en uden komiske eller barokke associationer. Det kan man fx gøre ved at sørge for at det ord som den henførende sætning knytter sig til, kommer til at stå lige foran den henførende sætning, fx sådan her: Jacob er ved at lave et oplæg, der vil blive eftersendt. Eller evt., med en lidt ændret betydning: Jeg venter på Jacobs oplæg, der vil blive eftersendt. Jeres oprindelige grammatisk set korrekte, men formelt set misforståelige formulering er dermed blevet omformet til en formulering der både er korrekt og umisforståelig. HGJ Evaluator eller evaluatør? Spørgsmål: Hvad hedder en person der evaluerer? Svar: I Sprognævnets citatsamlinger findes kun ordet evaluator om den person der evaluerer. Vores første belæg på denne betegnelse er fra 1981, hvor der i en artikel i Jyllands-Posten omtaltes en række forsøg der skulle klarlægge de unges overgang fra skole til arbejdsliv: Midtpunkts forfattere er tidligere undervisningsdirektør, cand.jur. 0.1.

13 Mikkelsen og lektor, cand.pæd. Vagn Rask Andresen, der begge er EFs evaluatorer på forsøgene. ( ). I 1984 hedder det i et stillingsopslag fra Århus Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning: AKADEMISK MEDARBEJDER: EVALUATOR... Vedkommende skal løbende deltage i forsøgets planlægning og skal samtidig selvstændigt evaluere og rapportere projektet.... Der kan påregnes støtte til arbejdet både fra den danske evaluator, som er ansat i Socialstyrelsen og fra et særligt ekspertteam i EF, ligesom evaluatorerne fra samtlige EFlande vil danne en egen gruppe. (M a gisterbladet ). Vores senere citater viser tilsvarende at evaluator er den betegnelse der benyttes i den offentlige forvaltning. Derimod har Mogens Hansen mfl.: Psykologisk-pædagogisk Ordbog, 9. udgave, 1993, betegnelsen evaluatør, der defineres: 'person der igangsætter og gennemfører evaluering', og denne form har ordbogen siden 5. udgave, 1981, hvor ordet er med for første gang. Det ser således ud til at det er denne form som i hvert fald en del fagfolk foretrækker. Udgangspunktet for begge former er udsagnsordet evaluere, og til udsagnsord på -ere er der paralleller af begge slags, fx administrator, illustrator, organisator, popularisator og taksator, heroverfor fx: hypnotisør, posør og massør; undertiden eksisterer begge typer, således operator og operatør, der har hver sin betydning, og - med samme betydning kommunikator og kommunikatør. Det må således være muligt at bruge begge formerne evaluator og evaluatør. VS Chok eller shock? Spørgsmål: Skriver man chok eller shock, eller er der to ord? Svar: Klinisk Ordbog, 14. udgave, 1991, har to ord. Ved chok anføres forklaringen»populært udtryk for sjælelig rystelse«, og det tilføjes at det ikke er det samme som shock (s. 147). Ved shock (s ) giver ordbogen en grundig redegørelse for dette lægevidenskabelige ords betydning. Nudansk Ordbog har ligesom Retskrivningsordbogen (1986) kun opslagsordet chok. Gyldendals Fremmedordbog har fra 7. stærkt omarbejdede og forøgede udgave, 1977, til og med 10. udgave, 1987, begge opslagsord: chok med betydningsangivelsen 'voldsom forskrækkelse' og med en henvisning til shock, og shock med oplysningen:»klinisk begreb«og betydningsangivelsen 'rystelse m. alvorlige forstyrrelser i kredsløbets og nervesystemets funktioner'. Men i 11. udgave, 1993, optræder shoc1( kun med en henvisning til chok, under hvilket opslagsord begge betydninger nu er at finde. Herved er Gyldendals Fremmedordbog bragt i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn, 1986, der ligesom sin forgænger fra 1955 kun har et ord: chok. 13

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Generalforsamling E/F Rubinsøen den 14. maj 2009 1. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbende år 2. Forelæggelse til godkendelse af årsregnskab med påtegning af revisor. 3. Forelæggelse af budget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune i d e Gladsaxe Kommune 2006 Grafik & Idé: Katja Moikjær, Lisbeth Wamsler Jensen og Rasmus Hald Oplag 1.500 Tekst: Katja Moikjær Tryk: Grafia

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr. 17-70-01071 [Klager] mod Jyllands-Posten [Klager] har klaget til Pressenævnet, da Jyllands-Posten har afvist at fjerne et link med hendes navn og adresse til

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde Miqësia - dansk-albansk forening http://miqesia.dk Erfaringsprojektet 12.01.2005 Til de institutioner, organisationer, firmaer og enkeltpersoner der i de senere år har været involveret i dansk-albansk

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej Søborg Praksis hos PET om information til journalister

Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej Søborg Praksis hos PET om information til journalister Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej 1 2860 Søborg Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2 SAMFUND Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt 22. jan. 2016, 13:01 Opd. 22. jan. 2016, 13:33 af Niels Lykke Møller, niem@tv2.dk Nye oplysninger i sagen om muligt embedsmisbrug i

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Modstand og indvendinger mod kontakt med pressen Journalisterne er så negative Pressen

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004

Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt af TV 2 den 10. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Reklame Danmarks Optikerforening Baunegårdsvej 73 Kongevejs-Centret 2 2900 Hellerup 2970 Hørsholm København den 18. juni 2004 Klage over tv-reklame for Optiker Louis Nielsen udsendt

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-011795 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Skafdrup Lindegårdsvej 10 A 2920 Charlottenlund Nævnet har modtaget klagen den 26. september 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0019394 (Niels Feilberg Jørgensen, Erik Hammer, Melitta Keldebæk) 21. oktober 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0019394 (Niels Feilberg Jørgensen, Erik Hammer, Melitta Keldebæk) 21. oktober 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0019394 (Niels Feilberg Jørgensen, Erik Hammer, Melitta Keldebæk) 21. oktober 2009 K E N D E L S E Konsortiet Rindum Skole (advokat Jonas Valhøj Kleffel Nielsen, Randers)

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere