1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1994/3. september. Omkring omkring. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken"

Transkript

1 1994/3. september Omkring omkring Af Vibeke Sandersen Det er tyve år siden Sprognævnet hørte det første hjertesuk over den omsiggribende for nu ikke at sige omkringsiggribende - brug af forholdsordet omkring i stedet for om, og det er kun ganske få dage siden vi modtog det seneste. Konkret til abstrakt Hvad der især har vakt harme og stadig gør det, er forbindelser som problematikken omkring i stedet for problemerne om og udtryk af typen: Vi skal bakke op omkring regeringen, med rod i slutte op om, der er blevet til slutte op omkring, og bakke nogen op. Flere sprogforskere har påpeget og forklaret fænomenet. Ole Togeby og Erik Hansen har begge givet deres bud på en forklaring i tidsskriftet Mål & Mæles spørgebrevkasse:»det lyder finere, mere betydningsfuldt og indflydelsesrigt at tale om problematikken omkring end problemerne om«, skriver Ole Togeby, og føjer til at brugen af omkring også giver en lidt anden betydning, nemlig»at det er mere omfattende og mindre præcist«(mål & Mæle, 9. årgang, nr. 1, 1983, s. 4). Erik Hansen siger at»der er mere rumlig billedkraft i omkring end i om. I bakke op omkring ser man flokken af solidariske tilhængere skulder ved skulder, og i problematikken omkring er det et svirrende kompleks af

2 problemer der fremmanes«. (Mål & Mæle, 6. årgang, nr. 3, 1979, s. 3). Brugen af omkring i næsten samme betydning som om er imidlertid langtfra af ny eller nyere dato. Ordbog over det Danske Sprog, bind 15, 1934, har i sin artikel om forholdsordet omkring som sidste betydnings angivelse 'angående, vedrørende' med tilføjelsen 'kun med forestilling om en løsere forbindelse med vedkommende person eller forhold (behandlende emner, der har en vis tilknytning til denne eller dette)'. Det angives at denne betydning især optræder i avissprog og bruges»m.h.t. emne, i overskrifter olgn.«, og blandt de tilføjede eksempler er der titlen på en artikel fra slutningen af forrige århundrede: Vilhelm Møller:»Omkring Grønnegade-Teatret«(Tilskueren 1898). Forskellen på dengang og nu er imidlertid at omkring hos en del sprogbrugere i dag har erstattet om i betydningen 'angående, vedrørende', mens man langt op i vores århundrede har opretholdt den betydningsforskel på ordene om og omkring som Ole Togeby antyder, nemlig at om er præcist angivende og omkring markerer en bredere behandling af emnet. Derfor var der god mening i bogtitlen»om og omkring F. Hendriksen som Bogkunstner«(1931), som Ordbog over det Danske Sprog også citerer i artiklen om omkring. Spørgsmålet er hvordan det ville virke hvis en bog udkom i dag med en lignende titel. Hvem er de skyldige? Når der skal findes en syndebuk for sproglige unoder som manglende præcision, er det altid nærliggende at udpege 2 journalister og politikere. Flere af de beklagelser vi er stødt på, lægger imidlertid i dette tilfælde ansvaret på teknikere og andre forstå sig på-folk. I et læserbrev hed det under overskriften»start også en bevægelse mod ordet»omkring««:»ingen teknikere bruger mere ordene»problemer med«. Nu er det»problematikken omkring«, og senere i samme brev:»desværre er det halvstuderede kursusledere og folketingsmedlemmer, der bestemmer sproget«(aktuelt ). Nogle år senere havde landinspektør, byplanlægger M.C. Holst en kommentar i Politiken med overskriften»væk med det vattede sprog«. Her langede han ordentlig ud efter akademikernes fagjargon og skrev:»nu har sutte ordet 'lissom' fået en konkurrent: 'omkring'. Den smitsomme liss om-pest er blevet suppleret med en lige så smitsom omkring-kolera«. Artiklen refererer til en rapport med titlen Politologiske aspekter ved by- og regionsforskningen, som et udvalg nedsat af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd netop havde udgivet, og citerer nogle karakteristiske eksempler fra den:»spørgsmålet omkring demokratiets funktionsområde«,»brugbar information omkring de offentlige aktiviteter«og»inddelings reformen har... løst en række planlægningsproblemer omkring de offentlige aktiviteter«. M.C. Holst gør opmærksom på at om, vedrørende, angående 0.1. ville have givet den rigtige betydning og konkluderer så:»enhver faggruppe har rimeligt behov for et sæt fagudtryk. Men det retfærdiggør ikke at man vælter sig i indforstået akademisk

3 mandarinsprog!«(politiken ). En samtidig vurdering fra en afvores intellektuelle fra før 68-oprøret, forfatteren Villy Sørensen, bekræfter i hvilken generation af intellektuelle sprogbrugen hører hjemme:»ansvarsbevidste, intellektuelle par taler i dag al tid (evt. med hinanden) ikke om skilsmissen, men om situationerne omkring skilsmissen.«(kronik i Politiken ). Hvornår skete forbrydelsen? Holsts sammenkædning af brugen af omkring med modeordet»lissom«er slående. 68-oprøret fik meget snart sine sproglige konsekvenser. De unge akademikere signalerede deres antiautoritære holdning ved at udtrykke sig tøvende og upræcist. Snart bredte denne sprogbrug sig til større dele af 68-generationen, efterhånden også til dem der ikke var synderlig bevidstgjorte, og dermed var det bare blevet fint at udtrykke sig sådan. Professor Jørn Lund kæder i sin lille bog fra 1982 om det danske sprog i det 20. århundrede, Sprog og sprogbrug i dag, på samme måde brugen af omkring sammen med det forsigtige»lissom«og andre»sproglige sikkerhedsnet«, fx udsagnsordene opleve ogføle (s ). I stedet for bare at give sin mening til kende bringer man sig i salveten ved at indskyde et jeg oplever at inden selve udsagnet, fx Jeg oplever at sagen omkring Øresundsprojektet ligesom trækkes i langdrag. Hvilke ord bliver afløst af omkring? Et af vores tidligste citater med omkring stammer fra Information, som jo må betegnes som akademikernes organ mere end nogen anden avis. Det påfaldende er imidlertid at ordet i dette citat ikke træder i stedet for om, men for af, ved eller i forbindelse med, og at det ikke er det upræcise og brede i betydningen af omkring der er det væsentlige, men betydningen af fuldstændighed, 'helt rundt om': Med fremkomsten af de sidste oplysninger står denne handel... i et så odiøst skær, at det må være rimeligt, at et uvildigt organ foretager en undersøgelse af alle aspekter omkring handelen. (Information ). I vores næste citat, ligeledes fra Information, er betydningsaspektet 'fuldstændighed' nok også lige så vigtigt som aspektet bredde for opfattelsen af den undersøgelse brugen af omkring er fremkaldt af. Også i dette eksempel afløser omkring det traditionelle af Styrelseschefen har taget initiativ til, at der gennemføres en undersøgelse omkring fremmedplejen. De afgørende spørgsmål er, hvor mange der er under denne form for pleje, kontrollen med plejehjemmene og i den givne situation, om der kan konstateres svigtende omsorg. (Information ). Det må tilsvarende være både den brede betydning og forestillingen om at nå helt rundt om problemet der ligger i titlen på et af sprogvidenskabens hovedværker i dette århundrede, Louis Hjelmslevs»Omkring sprogteoriens grundlæggel- 3

4 se«(1943). Det er vanskeligt at forestille sig hvilket forholdsord der på dette sted skulle kunne erstatte omkring. Det ideologiske omkring Et stillingsopslag fra Institut for Virksomhedsledelse, Århus Universitet, fra 1972, har overskriften»forskning OMKRING ERHVERVSLIVETS PROBLEMER«. Instituttet søger nye medarbejdere og»vil foretrække folk, der har den grundindstilling, at det forskningsarbejde, der udføres, skal have sigte mod løsningen af praktiske problemer«. Formuleringerne er brede, holdninger er vigtigere end faglige kvalifikationer, forskningen er problemorienteret og tværfaglig, ikke disciplinopdelt og teoretisk, ordet tværfaglig bruges ganske vist ikke, men det fremgår af opslaget at selvom»de fleste af os er økonomer, vil vi gerne besætte en eller flere af stillingerne med ansøgere af anden faglig baggrund«. Ordet omkring indgår i denne sprogbrug og må forstås i sin mere vage betydning. Heller ikke her afløser det om; i dagforsker vi - i daglig tale - i noget, men denne sprogbrug er af nyere dato. Mere traditionelt taler man om at udforske noget, og det tilsvarende navneord forbindes med forholdsordet af: udforskningen af et emne. Den nye sprogbrug har bredt sig via medierne, såvel aviserne som de elektroniske. Et karakteristisk eksempel er fra 1976 hvor det gjaldt om at finde en løsning omkring boligproblemerne (Politiken ). Det er helt klart boligproblemerne selv der skal løses; derfor traditionelt af, eventuelt på. Omkring i stedet for om Men tæller man op, så er det nok som afløser for om man finder det største antal eksempler på omkring. I et læserbrev i Information omtales denne avis' manglende bevidsthed omkring operavæsenet ( ). I Politikens Sproghjørnet beklagede en læser sig over mene omkring; han citerer en replik fra Radioavisen:»Hvad mener du-e omkring.. K Læseren vurderer sprogbrugen som»elitisme, klikesprog, der tjener til at isolere kliken fra os kødho'der, der bare mener om!«(politiken ). At omkring i stedet for om er blevet opfattet som en social markør, vidner også dette udsagn om. Hovedparten af eksemplerne hører hjemme i konstruktioner med et navneord med abstrakt betydning af spørgende karakter, hvad der er i overensstemmelse med at om som bindeord indleder spørgende bisætninger, fx han spurgte om vi var hjemme, han vidste ikke om vi var hjemme, de drøftede om vi var hjemme. De pågældende navneord er ofte dannet af eller svarer til et udsagnsord med samme betydning, fxforhandlingerne omkring: Svend Auken hævder, at S overhovedet ikke (blev) indbudt til forhandlingerne omkring finansloven. (Jyllands-Posten 1990). Et tilsvarende eksempel er: tvisten omkring 1. divisions fremtidige udseende og tvivlen omkring dens ikrafttræden (Ekstra Bladet 1990). 4

5 Navneordet er dog ikke nødvendigvis dannet af et udsagnsord. Men det drejer sig i disse eksempler altid om navneord med abstrakt betydning: Der har været fremsat flere teorier omkring opståelsen af disse senfølger. (Ny Dag ). Leder man efter eksempler hos vores politikere, så er de næsten alle uanset politisk ståsted leverandører af udtrykket debatten omkring. I forbindelse med udsagnsord med abstrakt betydning finder man naturligvis også eksempler:»jeg vågnede pludselig op og blev bange og flygtede,«forklarede han omkring et par af tilfældene. (B.T ). Der er ligeledes eksempler i forbindelse med navneord med abstrakt betydning dannet til tillægsord, fx som nævnt bevidsthed omkring. Indholdstomt omkring Det hedder traditionelt bevidst om, klar over og opmærksom på; men det kan være svært at give nogen betydningsmæssig forklari~g på forskellen. Vi befinder os her inden for sprogets mere mekaniske styringsregler. I moderne sprogbrug konkurrerer omkring da også med alle tre forholdsord, således at man foruden bevidsthed omkring hyppigt støder på både klarhed omkring og opmærksomhed omkring: NN foreslog, at man udskød genetableringen af biblioteksfilialen i Rødbyhavn til der er kommet klarhed omkring Digeskolens fremtid. (Ny Dag ). Disse priser betyder en enorm opmærksomhed omkring dansk film. (Politiken ). At gøre rede for noget skulle være en temmelig præcis affære. Ikke desto mindre støder man ofte på redegørelse omkring: I redegørelsen omkring dette spørgsmål bemærkes, at den omtalte mistede motorordre til DSB... faktisk beløber sig til godt 12 mi1l. kr. (Ny Dag ). Lidt længere nede i samme avistekst finder man ligeledes: Holeby Diesel har været inde i billedet omkring tilbudsgivningen og rådgivningen over for DSB. (Ny Dag ). I det sidste tilfælde er omkring ganske løst tilknyttet; det betyder nærmest 'i forbindelse med'. I almindelig overleveret sprogbrug anvendes omkring ofte ved tidsangivelser i betydningen 'cirka': Fødslenfandt sted omkring midnat. Men den citerede nye brug er næppe en udløber af denne betydning. Den er blot et eksempel på at brugen af omkring er blevet ren maner, så ordet nærmest er tømt for sit indhold. 5

6 Det gælder i endnu højere grad de seneste eksempler der er kommet inden for min rækkevidde talte et par journalister i Københavns Radios eftermiddagsprogram om holdningen omkring familiesammenføringer i stedet for holdningen til, og næste morgen lød det fra en projektleder der blev interviewet i samme radio i anledning af en undersøgelse af børns følelsesmæssige reaktion på at forældrene er arbejdsløse:»vi har undersøgt noget omkring børns følelser«, hvor meningen kort og godt var at de havde undersøgt børnenes følelser. Abstrakt til konkret Vi begyndte med det abstrakte og upræcise problematikken omkring, og vi slutter ved den omvendte tendens, nemlig til at konkretisere det abstrakte ved at knytte det til situationer og begivenheder samtidig med at det rummelige i udtrykkene bevares ved sammenkædningen med omkring: 6 Hans Engell... håber ikke, at situationen omkring»sorte Hest«udvikler sig til en nødretssituation. (Jyllands Posten 1990). Der skal ikke meget til, før man bliver lukket ude fra fællesskabet og stemples som en dårlig kammerat. Hvordan det er inden for fagforbundene, viser de nylig stedfundne begivenheder omkring HT-busserne Roskilde. (B.T ). En... retssag omkring en københavnsk brandmand har verseret i knap seks år. (Det fri Aktuelt 1990). Sådan set er der ikke noget i vejen med disse udtryks billedkraft, man ser tydeligt for sig centrumsfiguren som det hele handlede om Geg er endnu ikke stødt på formuleringen:»det er det det handler omkring«), og journalisten slipper yderligere for at tage stilling til om manden. nu var anklaget, eller om det var ham der havde anlagt sag. Men i nogle tilfælde kan en så løs sprogbrug få et lettere komisk anstrøg, som da en advokat i 1988 sluttede et processkrift således: Endelig bør der opsættes skilte omkring hastighedsbegrænsning. Konklusion På denne baggrund må man fraråde at bruge forholdsordet omkring hvor det ikke er strengt nødvendigt. Ordet bruges efterhånden som afløser af næsten et hvilket som helst andet forholdsord og i forbindelse med de forskelligste navneord bortset fra helt konkrete. Selv brugt i en særlig hensigt som i den bogtitel fra 1931 der blev citeret i artiklens begyndelse, er der risiko for at det ikke vil blive forstået i den ånd det er skrevet. Vis derfor mådehold så længe epidemien raser! Er et andet forholdsord muligt, så anvend det indtil faren er drevet over og risikoen for smitte er mindre udtalt! Især må det frarådes at lade omkring erstatte om. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

7 Nye medlemmer af Sprognævnet Dansk Sprognævns opbygning og sammensætning har været behandlet flere gange i Nyt fra Sprognævnet, først i 1991/4 (s. 1-5) og senere i 1993/1 (s. 5-6). Artiklen i Nyt fra Sprognævnet 1991/4 indeholdt bl.a. en liste over de personer der var medlemmer af Sprognævnet i treårsperioden Kulturministeren har nu udpeget medlemmer for treårsperioden Navnene på de nye medlemmer står nedenfor, og i parentes er det anført hvem de enkelte medlemmer er repræsentanter for. Medlemmer af nævnets arbejdsudvalg er mærket med en stjerne (*). * Professor Erik Hansen, formand (personligt medlem) * Lektor Inge Lise Pedersen, næstformand (Rektorkollegiet) Professor Hans Basbøll (Rektorkollegiet) Forfatteren og oversætteren Anne Marie Bjerg (Dansk Forfatterforening) * Lektor Mogens Damm (Kul turministeriet) * Professor dr. phil. Niels Davidsen Nielsen (personligt medlem) Journalist Hanne Ellgaard (Dansk Journalistforbund) * Sprogkoordinator Bodil Franssen (EU's sprogtjenester) Afdelingschef Lis M. Frederiksen (Danmarks Radio) Generalsekretær Henrik Hagemann (Foreningen Norden) Lektor Ph.D. Caroline C. Henriksen (Rektorkollegiet) Lektor Gitte Ingerslev (Dansklærerforeningen) Cand.ling.merc. Charlotte Juul (Statsministeriet) Lektor dr.phil. Bent Jørgensen (Stednavneudvalget) * Adjunkt Charlotte Jørgensen (Undervisningsministeriet) * Lektor Allan Karker (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) Chefredaktør, adm. dir. Lisbeth Knudsen (Danske Dagblades Forening) Skuespilleren Jesper Langberg (Dansk Skuespiller Forbund) * Professor Jørn Lund (personligt medlem) Sprogchef Bent Møller (Statens Information) * Lektor Henrik Møller (Dansklærerforeningen) Kontorchef Hanne Schmidt (Justitsministeriet) Lektor dr.phil. Peder Skyum-Nielsen (Rektorkollegiet) Forfatteren Pia Tafdrup (Det Danske Akademi) Professor dr.phil. Ole Togeby (Rektorkollegiet) Overlærer Bodil østergaard (Danmarks Lærerforening). HGJ 7

8 SPØRGSMÅL OG SVAR Appelsinfri Spørgsmål: Tit, når man ser en beruset.mand, siger man:»han er vist ikke helt appelsinfri«. Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker? Svar: Det er desværre ikke meget vi kan sige om appelsinfri og om brugen af det i forbindelser som ikke helt appelsinfri 'beruset, fuld'. Kaj Bom skriver i sin Slangordbog fra 1957 at udtrykket måske skyldes at man har tænkt på appelsinsaft = spiritus. Ganske vist kender man ellers ikke til at appelsinsaft skulle kunne være et slangord for spiritus. Men man ved at saft har kunnet (og stadig kan) bruges om spiritus og andre stærke drikke, så det er da muligt at forklaringen på den særlige brug af appelsinfri ligger i den nu glemte»mellemregning«appelsin {saft)fri. Ordet appelsinfri er ikke med i Ordbog over det Danske Sprog ( ), men er kommet med i det supplementsbind til ordbogen der udkom i Om ordets historie i dansk oplyses det at det kendes fra før Derudover bringer supplementsbindet ikke nyt om ordets oprindelse, men nøjes med at henvise til Kaj Boms forklaringsforslag fra HGJ 8 Askebægrene? Spørgsmål: Kan askebæger i bestemt form flertal skrives askebægrene? Og hvornår er denne stavemåde i givet fald blevet anerkendt? Svar: Ordet askebæger er første gang med i en officiel dansk retskrivningsordbog i Det anføres der at ordet bøjes på samme måde som bæger. Dette ord har ifølge ordbogen i ubestemt form flertal valgfrihed mellem bægere og bægre, og det medfører en tilsvarende valgfrihed mellem bægerne og bægrene i bestemt form flertal. Samme valgfrihed i flertal fremgår af den nyeste danske retskrivningsord bo g, Retskrivningsordbogen (1986). Ordet askebæger er imidlertid ældre end Det ældste eksempel i Ordbog over det Danske Sprog (bind 1, 1919) stammer fra Vilhelm Topsøe, der døde i 1881:»1 Askebægerne laa Ruiner og Aske af adskillige Cigarer«; det første supplementsbind til ordbogen, der udkom i 1992, ændrer ikke ved denne datering. Også før 1955 har askebæger skullet bøjes på samme måde som bæger, der i de officielle retskrivningsordbøger siden 1880 har haft samme valgfrihed som i dag, altså bægerne eller bægrene. Den allerførste officielle ordbog fra 1872 har dog kun en flertals form, overraskende nok den korte Bægre (med den tilsvarende bestemte form Bægrene). Bøjningsformen bægrene - og dermed askebægrene hat altså været tilladt i dansk i de mere end 120 år vi har haft en officiel retskrivning. HGJ

9 Kopien bedes sendt? Spørgsmål: Idet jeg på forhånd gør opmærksom på, at jeg tilhører en generation fra 33 og følgelig er ældgammel, kan jeg meddele, at jeg er blevet ret meget til grin hos indtil flere begavede mennesker, når jeg hævder, det hedder De bedes sende en kopi, De bedes overføre et beløb, De bedes anbringe sofaen ved væggen etc. og ikke Kopien bedes sendt, Beløbet bedes overført, Sofaen bedes anbragt ved væggen etc., idet en striks dansklærerinde i tidernes morgen lærte mig, at man ikke kan bede kopier, beløb eller sofaer om noget, men kun personer. Vil De have den godhed at lede mig på rette vej, da udtryk som gammeldags og pernittengryn klæber ved mig? Svar: Den første formulering er den sikreste: De bedes sende en kopi. De bedes overføre et beløb. De bedes anbringe sofaen ved væggen. Vælger man den, vil der formentlig ikke være nogen der kritiserer ens udtryksform (bortset fra at nogen naturligvis kan mene at det er mindre heldigt med passivformen bedes, og at det ville være bedre med en aktiv formulering som fx»vi beder Dem sende en kopi«). Men grammatisk må konstruktionen med en person betegnelse - her altså ordet De - som grundled for bedes siges at være helt ukritisabel. Lidt anderledes forholder det sig med konstruktioner af typen Kopien bedes sendt. Her har nogle - bl.a. De -lært at sådan må man ikke sige. Begrundelsen for dette skulle være at man ikke kan bede kopier og andre ting om noget. Men det gør man faktisk heller ikke blot ved at anvende en formulering som Kopien bedes sendt, jf. en formulering som Firmaet hævdes at have overtrådt reglerne, hvor det jo slet ikke ville være muligt at tale om at nogen skulle»hævde firmaet«. Under alle omstændigheder er konstruktionen med en ting som fx en kopi som grundled for bedes overordentlig almindelig i dag og accepteret og brugt af sprogbrugere som må betragtes som både omhyggelige og kompetente. De beder os om at lede Dem på rette vej. Vi vil så anbefale Dem at De fortsætter med selv at skrive fx De bedes sende en kopi, men at De accepterer at andre foretrækker formuleringer som Kopien bedes sendt, og at De lader være med at kritisere dem for det. De kan så evt. nøjes med at anholde andres sprogbrug hvis de griber ved siden af og kommer til at skrive»kopien bedes sendes«(hvad der er ret almindeligt, men ikke generelt accepteret) i stedet for»kopien bedes sendt«. HG] Bedte og ledte?? Spørgsmål: Forleden så jeg i en avis en omtale af nogle troende der lå med ansigtet mod gulvet og bedte. Og et par dage senere stødte jeg i en anden avis på en artikel hvor der stod om en partiformand at han ledte mødet. Det må da være bad og ledede - eller er jeg helt rundt på gulvet? 9

10 Svar: Når det drejer sig om datidsformen af udsagnsordet bede (i betydningerne 'anmode' og 'tilbede'), er der ikke tvivl om at det er bad der er den korrekte form. Det er den der står i Retskrivningsordbogen (1986) og dens forgængere, og det har vi ingen planer om at ændre. Vi har dog ligesom De bemærket at den svage form bedte kan forekomme i stedet for den stærke form bad. Denne sprogbrug er omtalt i et par artikler af Sprognævnets formand, professor Erik Hansen. I kapitlet»grammatik: bøjning og syntaks«i bogen Sproget her og nu (Gyldendal, 1988) nævner han at bedte er en ny bøjningsform for bad, men at»den er sjælden og måske ude af stand til at slå igennem«(s. 120). Og i artiklen»rigtigt og forkert dansk«i bogen Auditorium X (Forlaget Amanda, 1991) skriver Erik Hansen på s. 44:»datidsformen bad er den vi bruger nu, men bedte er på vej frem«. Fortsætter bedte sin fremmarch, er det tænkeligt at den en dag må optages i den officielle retskrivning ved siden af den traditionelle form bad. Men der er som sagt ingen aktuelle planer i den retning. Lidt anderledes er forholdet mellem datidsformerne ledede og ledte. Drejer det sig om datid af det lede der betyder 'søge', er der efter Retskrivningsordbogen kun en korrekt form, nemlig ledte. Det kan altså kun hedde fx»han ledte efter sine briller«. Men drejer det sig om det lede der betyder 'føre', 'styre', så er der to korrekte datidsformer, nemlig både ledede og ledte. Og det har der været siden den 10 første officielle danske retskrivningsordbog i Man må altså acceptere at andre taler om at»formanden ledte mødet«. Men der er ingen der tvinger en til selv at bruge formen ledte. Så hvis man foretrækker ledede, hvad de fleste vist gør i dag, kan man roligt blive ved med at bruge den. HG! Brændetid Spørgsmål: Hedder det brændtid eller brændetid om den tid en elektrisk pære kan være tændt indtil den går i stykker? Jeg kan ikke finde hjælp i Retskrivningsordbogen. Svar: Vi vil anbefale formen brændetid. Det er ganske vist rigtigt at hverken den eller formen brændtid er med i Retskrivningsordbogen (1986). Og den ser heller ikke ud til at være med i andre rent danske ordbøger. Men vi kender formen brændetid andre steder fra. Der er således et par eksempler på den i vores samling af udklip fra aviser mv. Derudover er den med i et par større almenordbøger fra dansk til et andet sprog (dansk-tysk og danskfransk) og i flere tekniske ordbøger (bl.a. dansk-spansk og dansk-engelsk). Formen brændtidhar vi derimod ikke fundet nogen steder. HG! Dannevirke Spørgsmål: Vi er en 7.-klasse der er forvirret omkring stavemåden af Danevirke/Dannevirke. Nogle gange står det

11 med et n og andre gange med to n'er. Hvad er rigtigt? Svar: Den korrekte form i dag er den, der står i Retskrivningsordbogen fra 1986, det vil sige stavemåden med de to n'er: Dannevirke. Det er også den, der passer bedst med den almindelige udtale af Danne- med et kort a (så det rimer på fx Hanne). Den gamle retskrivningsordbog, der gjaldt fra 1955 til 1986, havde ikke ordet med - den havde overhovedet ikke egennavne med. Tidligere har ordet kunnet udtales med et langt a (så det rimede på hane), så derfor har man også kunnet skrive det med et n: Danevirke. Det var den form, der stod i de officielle danske retskrivningsordbøger for 100 år siden. Senerefra 1923 til gav retskrivningsordbøgerne valgfrihed mellem de to stavemåder. Og i dag er det altså Dannevirke, der står alene tilbage som den korrekte form. HGJ Et oplæg fra Jacob der vil blive eftersendt Spørgsmål: Vi er to kolleger der ikke rigtig kan blive enige om formuleringen»jeg venter på et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt«. Den ene af os mener at den er korrekt, mens den anden mener at det vil blive lidt svært at sende Jacob i en pakke. Det gælder en god flaske rødvin. Hvem af os har ret? Svar: Formuleringen»Jeg venter på et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt«er korrekt, hvis man ser rent grammatisk på den. Men ser man på den under en mere praktisk kommunikationsmæs- sig synsvinkel, må den samtidig betegnes som en halvdårlig eller i hvert fald uhensigtsmæssig formulering. Man kan diskutere hvad der skal veje tungest. Vi synes at I skal dele rødvinen. Her kommer en nærmere forklaring: Det der er problemet med jeres sætning, er at den hører til en type der grammatisk set er principielt dobbelttydig. Den indeholder en henførende sætning (en der- eller som-sætning), og sådan en sætning kan både knytte sig til et ord der står lige foran den, og til et ord der står lidt længere væk. Det mest almindelige er at en henførende sætning knytter sig til det ord der står lige foran som eller der, og så er der ikke problemer med at forstå sætningen rigtigt. Det gælder bl.a. disse to eksempler: De er netop vendt hjem fra en rejse til Grønland, som de altid har drømt om at besøge. Jeg venter et oplæg fra Jacob, der har lovet det færdigt til i eftermiddag. Men undertiden hører den henførende sætning til et fjernere ord, og det kan give problemer i forskellig grad. Her er først en relativt problemfri sætning: De er netop vendt hjem fra en rejse til Grønland, som de har sparet sammen til iflere år. Til trods for at ordet rejse og den henførende sætning her er adskilt af ordene til Grønland, vil den sandsynligvis blive forstået ganske som den er ment. (Men 11

12 skal det være, så kunne den naturligvis godt misforstås så man skulle tro at det var Grønland de havde sparet sammen til i flere år). Også i den sætning I har forelagt os, er det helt klart hvad meningen er. Den skal naturligvis forstås sådan at det er oplægget, og ikke Jacob, der vil blive eftersendt: Jeg venter et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt. Men den anden forståelsesmulighed ersom altid - også til stede: Jeg venter et oplæg fra Jacob, der vil blive eftersendt. Og får man først øje på den og det gør man særlig let hvis den som her har en vis komisk eller barok virkning - så skal der ikke meget til før man næsten ikke kan se den oprindeligt tilsigtede mening med sætningen. Noget lignende gælder disse eksempler: Jeg har netop modtaget et brev fra en af komiteens medlemmer, som har ligget nogle dage på posthuset. Kommunen planlægger et rensningsanlæg til spildevand, der opfylder hygiejnens krav. Meningen er klar nok, men den anden og altid parate mening - misforståelsen - stikker ikke desto mindre så meget frem at den spærrer for udsynet til den mening der var den tilsigtede. Det er man normalt ikke interesseret i. Så hvis 12 man opdager at man har lavet en konstruktion der på den måde kan aflede opmærksomheden fra det man vil sige, vil der som regf'l ',ære grund til at ændre formuleringen til en uden komiske eller barokke associationer. Det kan man fx gøre ved at sørge for at det ord som den henførende sætning knytter sig til, kommer til at stå lige foran den henførende sætning, fx sådan her: Jacob er ved at lave et oplæg, der vil blive eftersendt. Eller evt., med en lidt ændret betydning: Jeg venter på Jacobs oplæg, der vil blive eftersendt. Jeres oprindelige grammatisk set korrekte, men formelt set misforståelige formulering er dermed blevet omformet til en formulering der både er korrekt og umisforståelig. HGJ Evaluator eller evaluatør? Spørgsmål: Hvad hedder en person der evaluerer? Svar: I Sprognævnets citatsamlinger findes kun ordet evaluator om den person der evaluerer. Vores første belæg på denne betegnelse er fra 1981, hvor der i en artikel i Jyllands-Posten omtaltes en række forsøg der skulle klarlægge de unges overgang fra skole til arbejdsliv: Midtpunkts forfattere er tidligere undervisningsdirektør, cand.jur. 0.1.

13 Mikkelsen og lektor, cand.pæd. Vagn Rask Andresen, der begge er EFs evaluatorer på forsøgene. ( ). I 1984 hedder det i et stillingsopslag fra Århus Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning: AKADEMISK MEDARBEJDER: EVALUATOR... Vedkommende skal løbende deltage i forsøgets planlægning og skal samtidig selvstændigt evaluere og rapportere projektet.... Der kan påregnes støtte til arbejdet både fra den danske evaluator, som er ansat i Socialstyrelsen og fra et særligt ekspertteam i EF, ligesom evaluatorerne fra samtlige EFlande vil danne en egen gruppe. (M a gisterbladet ). Vores senere citater viser tilsvarende at evaluator er den betegnelse der benyttes i den offentlige forvaltning. Derimod har Mogens Hansen mfl.: Psykologisk-pædagogisk Ordbog, 9. udgave, 1993, betegnelsen evaluatør, der defineres: 'person der igangsætter og gennemfører evaluering', og denne form har ordbogen siden 5. udgave, 1981, hvor ordet er med for første gang. Det ser således ud til at det er denne form som i hvert fald en del fagfolk foretrækker. Udgangspunktet for begge former er udsagnsordet evaluere, og til udsagnsord på -ere er der paralleller af begge slags, fx administrator, illustrator, organisator, popularisator og taksator, heroverfor fx: hypnotisør, posør og massør; undertiden eksisterer begge typer, således operator og operatør, der har hver sin betydning, og - med samme betydning kommunikator og kommunikatør. Det må således være muligt at bruge begge formerne evaluator og evaluatør. VS Chok eller shock? Spørgsmål: Skriver man chok eller shock, eller er der to ord? Svar: Klinisk Ordbog, 14. udgave, 1991, har to ord. Ved chok anføres forklaringen»populært udtryk for sjælelig rystelse«, og det tilføjes at det ikke er det samme som shock (s. 147). Ved shock (s ) giver ordbogen en grundig redegørelse for dette lægevidenskabelige ords betydning. Nudansk Ordbog har ligesom Retskrivningsordbogen (1986) kun opslagsordet chok. Gyldendals Fremmedordbog har fra 7. stærkt omarbejdede og forøgede udgave, 1977, til og med 10. udgave, 1987, begge opslagsord: chok med betydningsangivelsen 'voldsom forskrækkelse' og med en henvisning til shock, og shock med oplysningen:»klinisk begreb«og betydningsangivelsen 'rystelse m. alvorlige forstyrrelser i kredsløbets og nervesystemets funktioner'. Men i 11. udgave, 1993, optræder shoc1( kun med en henvisning til chok, under hvilket opslagsord begge betydninger nu er at finde. Herved er Gyldendals Fremmedordbog bragt i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn, 1986, der ligesom sin forgænger fra 1955 kun har et ord: chok. 13

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Klinteby, den 20. august 2009 Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Mødet blev afholdt hos Jesper Lund Andersen. Til stede ved mødet var: Steen B. Rasmussen,

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, 8800 Viborg

Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, 8800 Viborg Viborg Kommune Teknik & Miljø Trafik og Veje Prinsens Allé 5 Att. Rasmus Ørtoft 24.10.2013 CM Sagsnr. 13/55654 Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, I henhold til samtale

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 K E N D E L S E Tabulex ApS (advokat Jesper Fabricius, København) mod Odense Kommune (advokat

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100 SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Anne Schyum Radio- og tv-nævnet 21. marts 2013 Sagsnr: 2012-017748 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 30. september 2009 i Faglig voldgiftssag F.V. 2009.70: Dansk Journalistforbund som mandatar for A (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Danmarks Radio (advokat Malene

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 6. marts 2013 Birte Mikkelsen Birte.mikkelsen@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat af 5. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

var Send_til='bk@ef.dk'; EUD-tests Testpakken er gratis tilgængelig som en del af abonnementet på Undervisningsbanken. Om de enkelte tests

var Send_til='bk@ef.dk'; EUD-tests Testpakken er gratis tilgængelig som en del af abonnementet på Undervisningsbanken. Om de enkelte tests 1 EUD-tests EUD-tests Testpakken er gratis tilgængelig som en del af abonnementet på Undervisningsbanken. Pakken kan hentes fra adressen http://kurser.ef.dk/eud_test/eud_test.zip, og indeholder 5 forskellige

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (advokat Morten Ulrich) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere