Indholdsfortegnelse..1. Præsentations af Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal Præsentation af Bofællesskabet Krabben Mission...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse..1. Præsentations af Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal Præsentation af Bofællesskabet Krabben Mission..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse..1 Præsentations af Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal... 2 Præsentation af Bofællesskabet Krabben... 2 Mission... 2 Vision... 2 Principperne bag Krabbens og SAH s pædagogik...3 Uddybning af de bærende principper..4 Belastningsfaktorer..7 Etiske principper i udøvelsen af omsorg. 9 Kommunikationssyn 11 Supplerende litteratur. 13 Referencerammens historik 14 Egne noter Bagside..18

2 Side 2 af 17 Pædagogisk referenceramme for Bofællesskabet Krabben og Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal, Jammerbugt Kommune Præsentation af Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal (SAH) Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal er et 104 dagtilbud til voksne mennesker med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau. Præsentation af Bofællesskabet Krabben Bofællesskabet Krabben er et tilbud til voksne mennesker som på grund af psykisk og fysisk nedsat funktionsniveau og eller udviklingsforstyrrelser har behov for særlige foranstaltninger. Den pædagogiske indsats er overordnet rammesat af servicelovens bestemmelser, herunder lov om magtanvendelse. Den pædagogiske referenceramme beskriver de grundlæggende værdier og principper, som arbejdet på Bofællesskabet Krabben og i Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal er baseret på. Referencerammen er vores arbejdsredskab i dagligdagen og det er i den forståelsesramme, vi indsætter og spejler vores overvejelser og handlinger. Det er Krabbens og SAH S mission: At skabe en specialpædagogisk ramme, der bygger på hensyn, omsorg, rettigheder og trivsel At skabe et miljø som er baseret på en tilpas konteksten strategi, fremfor en tilpas individet strategi At skabe et miljø, hvor borgeren ikke bare rummes, men også inkluderes i et fællesskab/relationer, uanset mestringsevne, livsposition og udviklingsniveau. Det er Krabbens og SAH s vision: At skabe et specialpædagogisk miljø, som tager hensyn til borgerens reelle forudsætninger, anderledeshed og aktuelle overskud. At skabe et miljø som gør op med den antagelse, at mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser fungerer som normale mennesker og derfor kan proffitere af de metoder som fungerer i forhold til mennesker med normale forudsætninger. At skabe en tryg, rolig og stressfri ramme om borgerens hverdag

3 Side 3 af 17 Principperne bag Krabbens og SAH s pædagogik Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det Borgeren er ikke vanskelig, men har vanskeligheder Det er vores grundlæggende menneskesyn, at mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi ser uhensigtsmæssig adfærd som en konsekvens af borgerens problemstillinger og livsbegivenheder og ikke som manglende vilje, negative motiver eller andet. Borgeren gør det bedste som han/hun formår i situationen. Almindelige opdragelsesmetoder fungerer ikke overfor mennesker med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Mennesker med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser har brug for at blive mødt helt anderledes end normale mennesker. De har ikke forudsætninger for, at lære gennem konsekvens herunder: straf, skæld ud eller irettesættelser. Metoderne skal være baseret på at borgeren har kontrollen Vores udgangspunkt er, at borgeren gerne vil samarbejde, hvis vi giver ham/hende mulighed for det. En forudsætning for et samarbejde er, at vores metoder sigter imod, at borgeren beholder deres selvkontrol så meget som overhovedet muligt. Det indebærer, at vi anerkender og respekterer borgerens forskellige strategier for at bevare og genskabe kontrollen over sig selv. Vores metoder skal øge tilliden til os Har man tillid til et andet menneske føler man sig tryg. Hensigtsmæssig samspil udvikler psykisk sunde individer. Positive og tillidsfulde relationer betyder, at man er mere motiveret og har nemmere ved at være i selvkontrol. Når vi påtænker en handling i forhold til borgeren stiller vi forudgående spørgsmålet om den handling vi påtænker at foretage, vil øge tilliden til os. Vi skal stille krav på en måde, så borgeren kan leve op til dem Kravene til borgeren skal altid være tilpasset borgerens evner og formåen. Borgeren skal altid have mulighed for at gennemføre det der bliver krævet. Et krav skal stilles på en måde som indeholder det mindst mulige pres. Alle har ret til at sige nej Den pædagogiske opgave er, at få borgeren til at sige ja helt frivilligt. Det kræver kravtilpasning, selvkontrol, tillid og ro og en stressfri hverdag. Vi skal dæmpe affekten Et centralt element i Krabbens og SAH s pædagogiske tilgang er ro. Det betyder at vi møder borgeren på en måde, som ikke øger personens affekt, ligesom vi er opmærksomme på vore egne affektive reaktioner og på, hvorledes disse kan smitte af på borgeren såvel positivt som negativt. Vi skal give efter is er bedre end konflikter Vi arbejder med interventioner frem for konfrontationer. Mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser kan ikke profitere af konflikter. Konflikter øger presset og nedsætter dermed muligheden for læring og udvikling.

4 Side 4 af 17 Uddybning af de bærende principper Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det. Når et menneske ikke opfører sig ordentligt er det fordi personen ikke kan. Det er ikke et udtryk for manglende vilje eller en bevidst skadende strategi. Det handler om evne ikke om vilje. Vi arbejder ud fra et menneskesyn, hvor vi ser borgeren som et menneske med samme følelsesmæssige behov som alle andre mennesker. Mennesket er et socialt væsen som udvikler sig via et positivt samspil med andre mennesker. Et menneskes trivsel afhænger af om det føler sig elsket, anerkendt og respekteret. Hvis disse grundlæggende følelsesmæssige behov ikke imødekommes er der en stor risiko for at personen vil udvise en problemskabende adfærd. Vores overbevisning er, at desto mere grænseoverskridende og bizar et menneskes adfærd er jo større er behovet for at vise det menneske forståelse, omsorg og kærlighed. Lægger vi afstand til personen eller øger presset på den pågældende, forstærkes den negative adfærd. Nedenstående model illustrerer de forskellige niveauer for relation til andre mennesker. Jo længere vi bevæger os ned i de fire øverste niveauer, jo større er risikoen for at mennesket udvikler en adfærd som er problemskabende. Reaktionen på, at de følelsesmæssige behov ikke tilfredsstilles kan blandt andet være, udadreagerende eller selvskadende adfærd eller en adfærd som på anden måde opleves som stærkt grænseoverskridende. Elskes Respekteres Accepteres Tolereres. Afskys Frygtes Du skal elske mig mest når jeg mindst fortjener det, det er der jeg har mest brug for det Mødet med et menneske som ikke har det normale menneskes forudsætninger Almindelige opdragelsesmetoder stiller krav om følgende evner: Krav om forståelse af sammenhæng. Krav om kommunikationsevne Krav om overblik Krav om udholdenhed Krav om fleksibilitet Krav om empatisk evne Krav om efterrettelighed Krav om overskud Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser forstår sjældent konsekvenserne af deres egne handlinger fordi de ikke forstår sammenhænge. Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser har ofte kommunikative problemer. Det kan være mangel på sproglig udvikling men det kan også handle om vanskeligheder ved at forstå det implicitte i kommunikation.

5 Side 5 af 17 Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser har ofte vanskeligt ved at overskue de situationer de indgår i. Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser har ofte svært ved at vente. De kan ligeledes have meget svært ved at gennemføre noget der kræver fordybelse eller blive ved med en opgave i længere tid af gangen. Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser er ofte infleksible. Det indebærer at de kan have store vanskeligheder med at tilpasse sig hverdagen. Blandt andet at skifte aktivitet. Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser kan have svært ved at beregne andres hensigter. Hvis man ikke kan sætte sig i andre menneskers sted og er istand til at læse og navigere i det sociale farvand vil man få en adfærd som af andre opleves problemskabende. Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser har en markant nedsat efterrettelighed. Det betyder at de har sværere end andre ved at rette sig efter andre eller sige ja. En svag efterrettelighed bliver ofte forvekslet med ulydighed. Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser påvirkes langt mere af modgang i livet end andre mennesker. Vi forstår afvigelse som relationelt defineret. Det vil sige, at vi betragter problemadfærd som et udefra tilført handicap, hvor funktionsnedsættelsen kommer indefra. Problemadfærd er således ikke en fejl eller en mangel ved en person, men et misforhold mellem personens forudsætninger og den måde omgivelserne agerer og er indrettet på. Selvkontrol Selvkontrol er et vigtigt element i det at fungere tilfredsstillende sammen med andre. Almindelige strategier for at tage kontrol over sig selv er følgende: At vægre sig eller sige nej til et krav, hvis man har svært ved at forudsige hvad der vil ske, hvis man siger ja At lægge fysisk afstand til andre, hvis man oplever stress At skabe afstand til andre ved at slå, kaste med ting, skrige osv. At afskærme sig psykisk At skade sig selv for at kunne se bort fra andre indtryk At bruge trusler eller skæld ud for at få en bekræftelse Disse strategier er som udgangspunkt positive fremadrettede strategier for at kunne bevare eller genskabe kontrollen over sig selv. Forhindres personen i at anvende sine strategier samtidig med at presset på personen øges er resultatet er ofte et affektudbrud som i værste fald kan føre til magtanvendelse. Derfor er det vigtigt, at respektere personens egne strategier for at bevare og genskabe selvkontrollen. Tillid Enhver påtænkt handling overfor borgeren skal medføre, at borgerens tillid til personen øges Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer bag sig, som vil hjælpe dem hvis de støder på vanskeligheder Gennem en positiv relation mellem borger og omsorgsudøver tilegner borgeren sig en sund tillid til andre mennesker. Gennem tilstrækkelig nærvær og kontakt mellem borger og omsorgsudøver

6 Side 6 af 17 udvikler borgeren indre repræsentationer af disse personer, som bevirker, at borgeren selv om der ikke er direkte kontakt med disse personer, alligevel kan have dem med sig. Det er afgørende for menneskelig trivsel og udvikling, at opleve tryghed gennem vihed og samhørighed. Vores handlinger overfor borgeren skal medføre: At borgeren kan føle sig betingelsesløs sikker og tryg ved personen At borgeren oplever os som gode mennesker personen kan have grænseløs tillid til At vi respekterer borgerens egne strategier for mestring af pres og stress At vi undlader at såre borgeren og tale nedsættende til og om borgeren At vi undlader skæld ud At vi undlader irettesættelser At vi aldrig straffer borgeren (det betyder også at vi undlader at benytte konsekvenspædagogik) At vi løser problemerne sammen med borgeren, frem for at se relationen som dem og os Kravtilpasning Kravene der stilles til borgeren skal være tilpasset til borgerens evner og formåen og der skal tages hensyn til, at personens overskud afgør personens kompetencer. Det betyder, at fordi borgeren i går kunne udføre en aktivitet er det ikke nødvendigvis sikkert at borgeren kan det samme i dag. De kompetencer vi har til rådighed afhænger i høj grad af vores overskud her og nu. Dette gælder ikke mindst for borgere med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser. Den pædagogiske proces handler om, at lægge det rette pres for at opnå højest mulig funktionsniveau. Presset på borgeren må gerne udfordre borgerens tolerencetærskel, men må aldrig overskride borgerens acceptgrænse. Det handler således om, at stille krav uden at presse borgeren udover sin acceptgrænse. Kravtilpasning sker ud fra følgende parametre: Struktur, men ikke med det mål at styre borgeren. Strukturen skal være for borgerens skyld og dermed give borgeren en mulighed for at kunne forudsige, hvad der skal ske. Den skal medvirke til at skabe ro så borgeren kan bevare selvkontrollen. Vi oplevelser. Det handler om at skabe en bevægelse i samme retning. En bevægelse som er svær at modstå fordi den bygger på et vi gør det sammen. Vi arbejder med derfor med udgangspunkt i et vi frem for et du og jeg. At blive færdig. Så vidt mulig sikrer vi, at de aktiviteter borgeren indgår i har et logisk punktum, som signalerer, at nu er det tid til at skifte aktivitet. At blive parat I det omfang det er muligt giver vi borgerne den tid de har brug for, for at blive parate. Vi tvinger med andre ord ikke borgerne til at følge vores tidsskemaer. Vi overvejer i hver enkelt situation, hvilke metoder vi kan gøre brug af for at støtte borgeren i at blive færdige og gøre sig parate til at komme fra en aktivitet til en anden. Vi arbejder ud fra devisen: en rolig og glad borger er bedre end en borger som presses til at følge tidsskemaer og strukturer med den konsekvens, at borgeren udvikler en problemskabende adfærd.

7 Side 7 af 17 At motivere Når det gælder om at motivere borgeren er alt, ud over tvang og dermed magtanvendelse, som udgangspunkt tilladt. Bestikkelse og belønning er bedre end tvang, konfrontationer og konflikter. At give valg Det er den professionelles opgave, at strukturere de forskellige situationer og aktiviteter, som er nødvendige omkring borgeren i hverdagen. Det er samtidig vigtigt, at give borgeren mulighed for selvsbestemmelse/medbestemmelse. Et valg behøver ikke at indebære en løs struktur. Strukturen skal tilrettelægges så valget findes indenfor strukturen. Dæmp affekten Stress og belastning beskrives hos mange forskere som en årsag til afvigende adfærd hos mennesker og til udvikling af forskellige sygdomme. Hvordan det enkelte menneske udholder disse belastninger afhænger af, hvor effektive strategier de er i besiddelse af til, at mestre vanskelighederne. Mestring er således samlet set de strategier et menneske har til at kunne udholde belastning. Belastningsfaktorer En ringe forståelse af sammenhæng Manglende forståelse af sammenhænge betyder, at man har svært ved at forstå årsag og virkning. Det betyder blandt andet, at man har svært ved at forudsige andres adfærd og hvad der vil ske. Tilværelsen bliver derfor ofte utryg og præget af angst. Eksekutive vanskeligheder Disse vanskeligheder handler om en mangelfuld evne til at planlægge og gennemføre noget eller tilbageholde impulser. I forbindelse med en ringe forståelse for sammenhænge kan det føre til en manglende evne til, at forstå konsekvenserne af egen adfærd. Manglende struktur Manglende struktur kan være en betydelig belastning for mennesker med eksekutive vanskeligheder og en ringe forståelse af sammenhæng Søvnbesvær Besvær med at sove eller en ustabil søvnrytme er en betydelig belastningsfaktor For mange eller for store sanseindtryk Mange mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser bliver nemt overstimulerede af for mange sanseindtryk. Det kan være for mange aktiviteter og for mange mennesker, men det kan også være lyde, lys eller for meget og for uforståelig kommunikation, som ikke er tilpasset til borgerens funktionsniveau. Andre belastningsfaktorer kan være: En hverdag præget af for store eller for mange krav Familierelaterede problemer Teenageeksistens

8 Side 8 af 17 Ensomhed En følelse af at være anderledes Store følelser hos omgivelserne Decembermåned (julen) Store livsbegivenheder Smertetilstande Relationsproblemer Vikarer og personaleskift Konflikter Uretfærdighed Det er Krabbens og SAH s opgave, at tilrettelægge en hverdag for den enkelte borger, som er baseret på ro, tryghed og balance. Et miljø hvor krav, stimuli, struktur og aktiviteter er tilpasset den enkeltes evne til, at navigere såvel i eget liv som i fællesskabet og som indeholder så få belastningsfaktorer som overhovedet muligt. At give efter, fordi is er bedre end konflikter Mennesker med udviklingshæmning/udviklingsforstyrrelser er langt mere sårbare overfor modgang og konfrontation end andre mennesker. Disse mennesker kan ikke profitere af konflikter. Mennesker der har ringe evne for forståelse, for sprog og kommunikation, for at aflæse andre og for at forudsige hvad der vil ske vil være fortabte i en konfliktproces. Der udover er de forskellige positioner som knytter sig til henholdsvis hjælperen og den der behov for hjælp magtmæssigt ikke ligestillede. Personalet har magten uanset hvad. På Krabben og i SAH bruger vi vores magt i konfliktsituationer positivt, idet vi tager ansvar for at opløse konflikten og i det hele taget undgå konflikter i relation til borgerne. Det er således ikke borgeren der skal give sig. Det skal den professionelle, som samtidig skal finde metoder til at opnå det nødvendige, men på en måde så borgeren har lyst til at samarbejde. Vi intervenerer frem for at konfrontere.

9 Side 9 af 17 Etiske principper i udøvelsen af omsorg Det er et krav, at alle der arbejder ved Bofællesskabet Krabben og ved Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal agerer med udgangspunkt i følgende etiske principper: Al virkelig etisk handling starter med anerkendelse af den andens anderledeshed Den professionelle skal arbejde med udgangspunkt i de værdier og principper som er fastsat, uafhængig af personlige holdninger, normer, interesser og lyst. Det vil blandt andet sige, at egne erfaringer og opfattelser af god opdragelse, af hvad livskvalitet er og hvad man kan, bør og skal, må suspenderes, når det gælder det pædagogiske arbejde på Krabben og i SAH. Det er et krav at den professionelle er i stand til at møde og respektere mennesker som er anderledes og hvis virkelighed er en anden end deres. Den professionelle må dermed være fleksibel i forhold til den rigtige tilstedeværelse i verden. Vores opgave er, at sikre de mennesker vi er der for et godt liv på deres præmisser og ikke tvinge dem til at leve på vores opfattelse af den rigtige tilstedeværelse i verden. Man bliver afvigende ved at være involveret i en proces, hvor man bliver betragtet som anderledes end de andre. Man bliver ikke afviger på grund af det man gør, men som en konsekvens af andres regelbrug og sanktioner knyttet til handlingernes brud på reglerne (Astrid Skatvedt) Når den professionelle indgår i samspilsprocesser er personen part i de udviklings og trivselsprocesser der kommer i spil. Det betyder, at vores adfærd i samspillet har stor betydning og indvirkning på borgerens udvikling og trivsel generelt. Med andre ord: Vi må betragte den anden i lyset af os selv og vores adfærd. Den professionelle skal altså agere ud fra den forståelse, at borgeren ikke kan forstås og beskrives uafhængig af den person, der iagttager og forsøger at beskrive. Billeder af verden konstrueres af mennesker på baggrund af deres personlige erfaringer og indre referencesystemer. Alt hvad der siges, siges af nogen (Maturana). Objektiviteten må sættes i parentes, da den mening og forståelse vi har, dannes på baggrund af vores observationer, som er foretaget fra en bestemt udkigspost/position. Beskriveren sættes i centrum, frem for beskrivelsen. Relationen mellem den professionelle og borgeren er asymmetrisk, fordi magtpositionen er forskellig. Den professionelle har stor magt på borgerens oplevelse af sig selv, gennem den respons borgeren får på sine handlinger. Det er et krav, at den professionelle anvender sin magt på en måde der fremmer borgerens selvværd og selvagtelse. Den professionelle har ansvaret for, at relationen til borgeren er baseret på positiv ledelse og en anerkendende tilgang. Den professionelles handlinger skal derfor altid medføre, at borgerens tillid til personen øges. Den professionelle skal være bevidst om, at brugen af forståelsesform bestemmer, hvordan verden opleves og forstås. Det er derfor vigtigt at den professionelle tænker i cirkulære årsagsopfattelser. Den cirkulære opfattelsesform ser begivenheder som dele af et større system, hvor opmærksomheden flyttes fra enkeltpersoner til mønstret af relationer, tanker og handlinger. Det betyder, at borgerens handlinger ikke kan betragtes isoleret og uafhængigt af det system borgeren interagerer med.

10 Side 10 af 17 Den professionelle skal være bevidst om sprogets centrale betydning for hvordan vi opfatter virkeligheden. Mit sprogs grænse er min verdens grænse (Witgenstein) Taler vi længe nok om et fænomen (problemhistorier, personlighedstræk) begynder det at eksistere. I sproget ligger der således en betydelig magt, som har stor indflydelse på, hvordan borgeren bliver opfattet og opfatter sig selv. Det vi fokuserer på, får vi mest af Den professionelle skal have modet og viljen til, at stille sig kritisk overfor sig selv og stille spørgsmål ved de sandheder holdninger og fordomme, der er med til at fastholde uhensigtsmæssige situationer, roller eller relationer. Den professionelle skal være i stand til at magte uden at anvende magt. Det betyder, at det er den professionelles ansvar, at udvise lederskab for den pædagogiske proces og forvalte sin magt på en sådan måde, at det ikke bringer borgeren i en afmagtsposition. Det er den professionelles ansvar at finde metoder i arbejdet, som hverken presser, tvinger eller stresser borgeren. Vi skal håndtere begivenhederne på en sådan måde, at borgeren frivilligt følger os.

11 Side 11 af 17 Kommunikationssyn I Krabben og Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal (SAH) mener vi, at alt pædagogik kræver kommunikation. Vi har derfor valgt, i tillæg til vores pædagogiske referenceramme, at vi også arbejder ud fra et fælles kommunikationssyn. Krabbens og Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdals kommunikationssyn er: Kommunikation er essentielt for mennesket livet igennem. ALT er kommunikation. At møde mennesket med nysgerrighed og værdighed i alle de udtryk, der afsendes. Komplekse kommunikationsbehov er fælles behov. ALLE kan og har retten til at udvikle et sprog. Vi betragter mennesket som kommunikative individer uanset hvilke forudsætninger den enkelte måtte have i denne verden. Kommunikationen er livsskabende for mennesket, og for at indfri Krabben og SAH`s mission og vision skal kommunikationssynet gå hånd i hånd med pædagogikken i praksis. Kommunikation er essentielt for mennesket livet igennem Kommunikation er et basal behov, man kan undvære det i en kortere periode, men udebliver det i længere tid, kan det få fatale konsekvenser. Vi arbejder ud fra, at konsekvenserne ved ikke at turde kommunikerer, er større end ved at turde kommunikerer! Alle mennesker begynder deres liv på et emotionelt og affektivt plan, her har det kompetencer og udtryksmuligheder. Gennem disse skabes samspil, samhandling og relation, og her skal mennesket mødes. Det affektive udgangspunkt er forudsætningen for at komme videre. Det er i det kommunikative samspil, at der skabes mening og identiteten formes. Denne proces skal vedligeholdes og udvikles livet igennem. Kommunikation er en fundamental betingelse for eksistens, udvikling og dannelse. Alt er kommunikation Når vi siger, at alt er kommunikation, så mener vi, at ALT er kommunikation. Vi tolker alle udtryk som kommunikation. Til at respondere på disse udtryk anvender vi alle forhåndenværende midler til at forstå andre og gøre sig forståelig over for andre. Disse midler er udover det talte sprog; kropssprog, mimik, udpegning, stemmeføring, lyde, øjenkontakt, konkreter, skriftsprog, tegn til tale, symboler, osv. Det kræver kreativitet, opfindsomhed og mod til at forsøge at bryde barrieren og finde en anvendelig kommunikationsmetode. Det centrale er at vi er fordomsfrit indstillet på at se, opleve, være nysgerrige og søgende, for derigennem at finde de kommunikative muligheder. Alle kneb gælder.

12 Side 12 af 17 At møde mennesket med nysgerrighed og værdighed i alle de udtryk, der afsendes Vi forholder os åbent, nysgerrigt, fordomsfrit og relationelt til den enkelte, vi møder, så vi kan indgå i et ligeværdigt og udviklende samspil i en relation, hvor der er fokus på det emotionelle. I det ligeværdige møde får mennesket sin styrke, det er her, de får stemmer og værdighed. Det er helt afgørende, at vi udviser en høj grad af rummelighed, tålmodighed, empati, respekt samt takt og finfølelse for at skabe kontakten og ikke mindst kreativitet i valg af metode. Hvad er det egentlig du vil fortælle mig. At være nysgerrig på hvad der ligger til grund for handlemønstret. Komplekse kommunikationsbehov er fælles behov. Al kommunikation og menings-skabelse sker i samspil mellem mindst 2 mennesker. I dette samspil er det begge parters interesse at kommunikationen sker på et grundlag, hvor begge kan gøre sig forståelige og bliver forstået. Vi ser handicap, som noget vi er sammen om og ikke noget der tilhører det enkelte menneske. Som fagperson, har vi et særligt ansvar for, at kompensere for den enkeltes handicap, således at det reduceres. VI har et kommunikationsbehov. Alle kan og har retten til at udvikle et brugbart sprog. FN s handicapkonvention skal sikre, at mennesker med handicap ikke bliver diskrimineret på grund af et handicap. Danmark har siden 2009 været underlagt denne konvention. Loven skal sikre, at mennesker med handicap har adgang til de samme grundlæggende rettigheder som alle andre. Grundlæggende rettigheder for alle er bl.a.: Retten til at blive hørt, set og forstået Retten til at ytre sine egne meninger og være dialog med andre mennesker Retten til medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv Forudsætningen for at opnå disse rettigheder er, at man kan kommunikere med omgivelserne. Man kan ikke ikke kommunikere.

13 Side 13 af 17 Supplerende litteratur Alle kneb gælder - Om totalkommunikation og individuelt udviklede kommunikationsmetoder af Vivi Andersen og Ole E. Mortensen, Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale (NUD) Fra tilskuer til deltager. Samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede. af Per Lorentzen FN s handicapkonvention Helbredets mysterium - at tåle stress og forblive rask af Aaron Antonovsky Kommunikationshandicap i et pædagogisk psykologisk perspektiv af Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer. Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning af Bo Hejlskov Elvén. Succesfuld billedstøttende kommunikation Institut for Syn og Hørelse, Region Nordjylland Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed af Bo Hjelskov Elvén, Hanne Veje og Henning Beier.

14 Side 14 af 17 Referencerammens historik I 2014 blev første udgave af referencerammen udarbejdet i samarbejde med en pædagogisk konsulent. I efteråret 2016 blev afsnittet med kommunikationssyn tilføjet. Dette afsnit blev udarbejdet af medarbejdere med efteruddannelse inden for alternativ og supplerende kommunikation.

15 Side 15 af 17 Egne noter:

16 Side 16 af 17

17 Side 17 af 17

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

Konflikthåndtering uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min

Læs mere

Problemskapende atferd

Problemskapende atferd Hvad skal vi se på? Problemskapende atferd - et Low-arousal perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer adfærden

Læs mere

Håndtering av problemskabende adfærd

Håndtering av problemskabende adfærd Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive

Læs mere

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov

Hvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov Opdragelse af børn med specielle behov Hvorfor? Opdragelse? Bo Hejlskov Jørgensen Autoriseret psykolog Fordi det, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser mere end noget andet er, at almindelige

Læs mere

Håndtering af problemskskabende adfærd

Håndtering af problemskskabende adfærd Håndtering af problemskskabende adfærd - et low arousalperspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad skal vi se på? Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer

Læs mere

Konflikt uden konfrontation

Konflikt uden konfrontation Konflikt uden konfrontation - et low arousal-perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler om et løsningernes vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning

Læs mere

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016

Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016 Håndtering af problemskabende adfærd hos unge & børn med særlige udfordringer. Tværsektoriel Konference Om børn og unge med psykiske vanskeligheder 2. maj 2016 Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog Børn

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Problemskabende adfærd

Problemskabende adfærd Problemskabende adfærd Og hvad gør vi så? (Low arousal) Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser Hvad er et problem? Problem = Jeg finder en løsning Den er et problem for dig Du finder

Læs mere

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi

Læs mere

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan? Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejjlskov.se Udgangspunkt Det er kendetegnende for mennesker med ADHD, at almindelige adfærdsregulerende metoder

Læs mere

Uddannelseskarrusellen PLATANGÅRDEN 3. december 2014

Uddannelseskarrusellen PLATANGÅRDEN 3. december 2014 Håndtering af problemskabende adfærd & børn med særlige behov Uddannelseskarrusellen PLATANGÅRDEN 3. december 2014 Leif Grieffelde Autoriseret Psykolog Børn med særlige behov Børn og unge med øget psykisk

Læs mere

Håndtering af meget udadrettet adfærd

Håndtering af meget udadrettet adfærd Håndtering af meget udadrettet adfærd Bo Hejlskov Elvén: Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag 2010 Hejlskov Elvén, Veje & Beier: Udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Samværs og Aktivitetscenter Hjortdal (SAH) Telefon

Samværs og Aktivitetscenter Hjortdal (SAH) Telefon PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Håndtering af problemskabende adfærd

Håndtering af problemskabende adfærd Håndtering af problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Bo Hejlskov Elvén: Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Dansk Psykologisk

Læs mere

Rabalder i børnefamilien og i skolen

Rabalder i børnefamilien og i skolen Rabalder i børnefamilien og i skolen - et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor er i her? I har været i situationer hvor i ikke ved hvad i skal gøre Det handler altså om at

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

CENTER FOR HANDICAP- OG PSYKIATRI. Handicapafdelingen. Handicapafdelingens arbejdsgrundlag

CENTER FOR HANDICAP- OG PSYKIATRI. Handicapafdelingen. Handicapafdelingens arbejdsgrundlag CENTER FOR HANDICAP- OG PSYKIATRI Handicapafdelingen Handicapafdelingens arbejdsgrundlag N HA O R ge n R F lin A DIC P- OG YK PS R IAT I D AN e E NT pafd CE dica Ha ICA P- OG YK PS R IAT I H O R ge n R

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD BO JØRGENSEN HEJLSKOV Manglende efterrettelighed Infleksible adfærd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd 85% af alle magtanvendelser

Læs mere

Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere

Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere Mestring, håndtering og forebyggelse af vold og trusler - i kontakten med borgere Hanne Veje, pæd. vejleder Tidl. medarbejder på Videnscenter for Autisme under Socialstyrelsen Tidl. leder i PsykologCompagniets

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd

Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd Forebyggelse og håndtering af problemskskabende adfærd - et low arousalperspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad skal vi se på? Hvad er problemadfærd? Adfærd som nogen synes er et problem

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Faglige procedure omkring magtanvendelse Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer 6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en

Læs mere

Problemadfærd og vold

Problemadfærd og vold Problemadfærd og vold - et low arousalperspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad skal vi se på? Hvad er problemadfærd? Adfærd som nogen synes er et problem - Hvem? - Vi definerer adfærden som

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg

Forårskonference. Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Forårskonference Middelfart 8.marts 2012 Ved Margit Mullarkey og Hans Kastbjerg Studio III er en organisation Studio III er en engelsk forsknings- og undervisningsorganisation, hvis overordnede formål

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere