Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 17. Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser"

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 17 Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål 4 2. Skitsernes formål og udarbejdelsen af disse 4 3. Gældende opbygning af uddannelserne Generelt Rammesættende forhold 5 4. Resultatet af omsætni ngen fra kompetenceprofiler til uddannelsesaktiviteter Grundlæggende Sergentuddannelse Generelt Sergentgrunduddannelsens hovedformål og struktur Sergentgrunduddannelsens længde Hæren Søværnet Flyvevåbnet Videreuddannelsestrin I Hæren Søværnet Flyvevåbnet Videreuddannelsestrin I, længde Videreuddannelsestrin II Generelt Uddannelsens indhold og struktur Videreuddannelsestrin-II, længde Supplerende bemærkninger Arbejde relateret til merit for mellemlederuddannelserne 13 2

3 Bilag 1: Skitserede (foreløbige) timetal for uddannelsernes forskellige fag Underbilag 1: Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU), Videreuddannelse Trin I for mellemledere (VUT I/ML) og VUT-II/ML, skitserede timetal, aktuelle og foreslåede. Underbilag 2: Søværnets GSU, VUT I/ML og VUT-II/ML, skitserede timetal, aktuelle og foreslåede Underbilag 3: Flyvevåbnets GSU, VUT I/ML og VUT-II/ML skitserede timetal, aktuelle og foreslåede Bilag 2: Tidsskitser uddannelseselementernes placering og overordnede varighed Underbilag 1: Hærens GSU, VUT I/ML, og VUT-II/ML, tidsskitser Underbilag 2: Søværnets GSU, VUT I/ML, og VUT-II/ML, tidsskitser Underbilag 3: Flyvevåbnets GSU, VUT I/ML, og VUT-II/ML, tidsskitser Bilag 3: Formålsbeskrivelser for uddannelserne Underbilag 1: Hærens GSU, formålsbeskrivelser Underbilag 2: Hærens VUT I/ML, formålsbeskrivelser Underbilag 3: Søværnets GSU, formålsbeskrivelser Underbilag 4: Søværnets VUT I/ML, formålsbeskrivelser Underbilag 5: Flyvevåbnets GSU, formålsbeskrivelser Underbilag 6: Flyvevåbnets VUT I/ML, formålsbeskrivelser Underbilag 7: Generel uddannelsesbeskrivelse, VUT-II/ML, værnsfælles og værnsspecifik del 3

4 1. Formål Nærværende notat har til formål at beskrive de aktuelle resultater fra den gennemførte revurdering af uddannelsesindhold og -form for forsvarets strukturbestemte uddannelser på mellemlederniveauet. I det følgende skal de udarbejdede forslag til skitser for mellemlederuddannelserne således kort beskrives i hovedtræk, og vurderede fordele samt evt. fremtidige udfordringer synliggøres. Detaljerede beskrivelse af uddannelsesskitserne (timetal, skitser over tidsforløb og formålsbeskrivelser) er vedlagt som bilag 1-3 til dette notat. 2. Skitsernes formål og udarbejdelsen af disse Uddannelsesskitserne (UDD-skitser) er udviklet på baggrund af en omsætning af de kompetenceprofiler, som ressourcepersoner fra værnene og de højere stabe har udarbejdet for repræsentative funktioner på mellemlederniveauet, til uddannelsesindhold. Denne omsætning fra kompetenceprofiler til uddannelsesaktiviteter er foretaget af repræsentanter fra værnenes mellemlederskoler, de operative kommandoer (OKO) og Forsvarets Personeltjeneste (FPT). Forsvarets uddannelser er kendetegnet ved at være stærkt forankret i - og relateret til - forsvarets kernekompetencer. Dette gælder ikke mindst mellemlederuddannelserne. Jo tættere på forsvarets kernekompetencer et kompetencekrav ligger, jo vanskeligere vil det være at finde elementer, der kan tilføres fra det etablerede uddannelsessystem og omvendt. Det er derfor valgt at relatere de beskrevne kompetencekrav til de allerede etablerede militære mellemlederuddannelser i forsvaret som er skræddersyede til at understøtte udviklingen af kernekompetencer. Et flerfaset tværgående samarbejde mellem skolernes, de operative kommandoers og Underarbejdsgruppe Uddannelse (UAG UDD) repræsentanter om udvikling af skitserne har bidraget til at anskue uddannelsesmål og -metoder på en konstruktiv kritisk måde. Herunder til at identificere muligheder for samtænkning af uddannelserne, såvel som indtænkning af uddannelsesformer/-metoder som eksempelvis fjernundervisning. Da de foreslåede mellemlederuddannelser på visse områder afviger væsentlig fra rammerne for de nuværende uddannelser med hensyn til bl.a. tidsforbrug, lærerkræfter og etablissementsforhold, er der iværksat et arbejde omkring konkrete ressourcebetragtninger på dette område. Disse beregninger vil kunne få betydning for i hvilken takt, de foreslåede ændringer til mellemlederuddannelser implementeres, og eventuelle ændringsforslag til uddannelsesskitserne på dette grundlag vil fremgå af AGPU-rapportens del II. Det bør med passende interval ske en revurdering af uddannelsesindhold og form på mellemlederuddannelserne. En sådan revurdering bør baseres på systematisk opdaterede kompetenceprofiler for typiske funktioner forankret ved brugerne. 4

5 3. Gældende opbygning af uddannelserne 3.1. Generelt I forbindelse med behandling af de forskellige uddannelsers indhold og længde er det relevant at inddrage de obligatoriske for- og efteruddannelseskurser. Disse er dog ikke en del af den strukturbestemte uddannelse Rammesættende forhold Forhold omkring kontrakter har ikke været dimensionerende for det endelige resultat. Forslagene til ny GSU i hæren (HRN) er endvidere udarbejdet under iagttagelse af den nuværende anvendelse af Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU)-sergenter i forbindelse med Hærens Basisuddannelse (HBU) sekundært i rekrutteringsbehovet til Stående Reaktionsstyrke (SRS). 4. Resultatet af omsætningen fra kompetenceprofiler til uddannelsesaktiviteter Den kompetenceprofilbaserede revurdering af mellemlederuddannelserne har ført til en række ændringer i forhold til de nuværende uddannelsesforløb. Ændringer i den tidsmæssige prioritering af de enkelte fag fremtræder primært på fagområder relateret til udvikling af generelle (ikke-værnsspecifikke) kompetencer. På enkelte fagområder pågår omsætningen fortsat. Der pågår således en behandling af uddannelsesmål og -metoder for engelsk- og danskundervisningen. Af de udarbejdede kompetenceprofiler fremgår det, at der ikke er grundlag for værnsfælles uddannelser for så vidt angår GSU og VUT I/ML. Hertil er uddannelserne generelt for komplekse, og de værnsspecifikke uddannelsesbehov for forskelligartede. Det skal bemærkes, at den værnsvise tilgang til kompetenceprofilarbejdet, har betydet, at der ikke har været grundlag for en egentlig afklaring af mulighederne for at gøre militærpolitiuddannelse af sergenter (SG) værnsfælles. Kompetenceprofilerne har herudover synliggjort muligheden, og til dels behovet, for en værnsfælles VUT II/ML. De specifikke forslag til formål, indhold og struktur af GSU og VUT I/ML samt VUT II/ML fremgår af bilag. De væsentligste ændringer som konsekvens af omsætningsarbejdet er beskrevet i det følgende Grundlæggende Sergentuddannelse Generelt GSU forudsættes gennemført som tilstedeværelsesuddannelse henset til den nære tilknytning til de militære kernekompetencer. Kompetenceprofilerne for SG viser i alle værn et generelt behov for en øget uddannelsesmæssig fokusering på SG virke i INTOPS, specielt for så vidt angår de føringsmæssige kompetencer. Blandt andre INTOPS relaterede områder, som skal indføres eller styrkes, kan nævnes sprogfærdigheder (engelsk/militær engelsk) samt generel kulturforståelse. 5

6 Den afsatte uddannelsestid på 60 timer (HRN/FLV) /100 timer (SVN) til erhvervelse af de nødvendige sprogfærdigheder i engelsk bygger indledningsvis på et skøn. En endelig afklaring vil blive baseret på Forsvarsakademiets (FAK) afdækning af sergentelevers (SGE) generelle sproglige forudsætninger i forhold til uddannelsesmålet. FAK gennemfører sprogtest af SGE ved HSGS, samt VUT I og II/ML. Resultaterne herfra viderebearbejdes for alle værn. Samtidig er der behov for, at uddannelsen, med sigte på den nødvendige ledelseskompetence, justeres i forhold til nye ledelsesprincipper som eksempelvis kompetenceledelse. Der ses derudover et behov for at styrke instruktørkompetencen, primært gennem rutinering Sergentgrunduddannelsens hovedformål og struktur Hæren Eleverne til GSU rekrutteres fra HBU, men også stampersonel fra bl.a. hærens reaktionsstyrke udgør en vigtig rekrutteringsplatform. Kompetenceprofilerne viser et generelt behov for en øget uddannelsesmæssig fokusering på SG virke i INTOPS, specielt for så vidt angår de føringsmæssige kompetencer. Indsættelse i asymmetriske og til tider fjendtlige miljøer nødvendiggør, at samtlige befalingsmænd, uanset våbenart, uddannes så de til stadighed kan virke som taktisk fører under almindelige kamp- og sikringsopgaver. Vægten i føreruddannelsen vil derfor ligge på infanterigruppeførerens virke samt feltvanthed. Den nødvendige ledelseskompetence vurderes at være inddækket af det nuværende uddannelsesniveau på GSU. Dog skal uddannelsen justeres i forhold til nye ledelsesprincipper. Instruktørkompetencen styrkes primært gennem rutinering. Uddannelsens hovedformål vil være at uddanne enhedssergenter til hæren, efter samme principper som Hærens Officersskole uddanner premierløjtnanter. Dvs. en enhedssergent der efterfølgende kompetenceudvikles indenfor den tjenestegren, han/hun skal forrette tjeneste ved. GSU vil således ikke være direkte forankret i tjenestegrenen. Tjenestegrensuddannelsen skal i stedet gennemføres som tjenestegrensspecifik efteruddannelse i direkte forlængelse af GSU eller på et senere tidspunkt jf. just in time princippet. Efteruddannelse gennemføres af alle SG. Selve grunduddannelsen (GSU) består af et sammenhængende forløb opdelt i 3 moduler, som alle er obligatoriske. Modulerne er: Et grundmodul på 5 uger, hvor formålet er at skabe ens forudsætninger for alt personel samt at videreudvikle elevens færdigheder som enkeltkæmper. Et værktøjsmodul på 15 uger, hvor formålet med modulet er at give eleven den nødvendige grundlæggende viden, færdigheder og holdninger til at kunne virke som fører, leder og instruktør. Værktøjsmodulet indeholder blandt andet en syv dages praktikperiode ved en HBU- enhed af eget våben. Et omsætningsmodul på 10 uger, hvor formålet er at omsætte den erhvervede viden og færdigheder til praktisk førervirke, herunder at integrere øvrige fag i løsning af INTOPS relaterede opgaver. 6

7 De tjenestegrensspecifikke efteruddannelser vil som udgangspunkt falde i umiddelbart forlængelse af GSU, og vil for hovedpartens vedkommende have et indhold fokuseret på HBU/HRU og INTOPS. For så vidt angår nyudnævnte sergenter til SRS vil de tjenestegrensspecifikke efteruddannelser gennemføres med fokus på den enhed/enhedstype, hvori SG skal forrette tjeneste Supplerende bemærkninger for Hærens sergentgrunduddannelse. Den af UAG UDD anbefalede GSU HRN vurderes generelt at ville medføre en styrkelse af SG kompetencer som henholdsvis fører, leder og instruktør, idet vægtningen vil være på befalingsmandens virke under INTOPS. Anvendelsen af tjenestegrensspecifikke efteruddannelser betyder endvidere, at uddannelsen af SG kan målrettes den efterfølgende tjeneste efter just in time princippet, ligesom SG må forventes at være i besiddelse af en bredere og mere fleksibel anvendelsesplatform som følge af ensartethed i grunduddannelsen (større omstillingsberedskab). Det vil være nødvendigt at bringe uddannelsesmodellen i fase med Hærens uddannelsescyklus for så vidt angår HBU, HRU og INTOPS. En udvidelse af den samlede uddannelsestid (GSU plus tjenestegrensspecifik efteruddannelse) medfører, at SG ikke tilgår ved HBU start, men først forholdsvis langt henne i forløbet. Dette er uhensigtsmæssigt, idet bemandingen i HBUKMP er delvist baseret på anvendelsen af HRU-sergenter som henholdsvis holdførere og hjælpeinstruktører. HRU-sergentens manglende tilstedeværelse under HBU kan herudover få betydning for rekrutteringen af værnepligtige til HRU, idet kendskab og tillid til den fører, man i givet fald skal udsendes med, vurderes at være en væsentlig parameter for den værnepligtiges endelige beslutning om kontrakttegning. Sammenholdes dette med en generel mangel på såvel SG (faste) som OS i 2. Brigade vil uddannelsen i HBU-kompagni formentlig ikke kunne gennemføres under acceptable vilkår. Det praktiske arbejde vedr. uddannelsesmodellens tilpasning til de her nævnte forhold i f.t hærens uddannelsescyklus planlægges gennemført sideløbende med arbejdet omkring konkrete ressourcebetragtninger og vil kunne få betydning for i hvilken takt, de foreslåede ændringer til mellemlederuddannelser implementeres. Eventuelle justeringsforslag til uddannelsesskitserne på dette grundlag vil fremgå af AGPU-rapportens del II Søværnet Søværnets (SVN) sergentgrunduddannelse er i betydeligt omfang integreret, så alle fag tilrettelægges og gennemføres på en måde, så de understøtter de to hovedkompetencer, lederog instruktørkompetencer. Dette betyder, at fagene understøtter hinanden i en fortløbende proces, der gør både en egentlig modulopbygning og omlægning til fjernundervisning uhensigtsmæssig, Fagene er i videst muligt omfang bygget op som elevtilrettelagte lektioner, hvor eleverne gennem undervisning af hinanden opnår kompetencer og en vis rutinering inden for såvel ledelse som instruktørvirke. Dette betyder, at evt. justeringer af fagene og deres opbygning skal ske under særlig hensyntagen til disse kernekompetencer. De største ændringer i f.t. SVN nuværende GSU er oprettelsen af dansk og engelsk som fag, som sker p.b.a. de relativt beskedne skolekompetencer (10 klasses eksamen), som eleverne generelt møder med, hvilket erfares utilstrækkeligt i dag, og må forudses mere end utilstrækkeligt i fremtiden. Grundlæggende kompetencer indenfor netop disse områder er nødvendige, ikke blot i forhold til bestridelse af SG-niveauet, men er i høj grad forudsætningsskabende i forhold til 7

8 oversergent (OS-), seniorsergent- (SSG) og CSG-niveauerne. (Det skal i den forbindelse understreges, at sprogundervisning i dansk og engelsk er komplementære elementer, hvor der ikke kan bibringes de nødvendige kompetencer i engelsk uden at danskkompetencerne forefindes på et tilstrækkeligt niveau). Faget Bevogtning og nærforsvar af egen enhed er nyoprettet i erkendelse af, at søværnets internationale engagement stiller øgede krav til egenbeskyttelse. Faget forvaltning er reduceret væsentligt, idet slutbrugeruddannelse i FORMAT ikke er nødvendig for hovedparten af personellet på SG-niveauet. Faget idræt er styrket for at understøtte intentionerne med Sundhedstriaden. Kompetencekravene til SG-niveauet i SVN er blevet stadigt mere komplekse, bl.a. på grund af en stigende frekvens af udsendelser. Der stilles samtidig generelt øgede krav til SG ledelsesmæssige kompetencer, herunder f.eks. en betydeligt mere central rolle i relation til medarbejderudvikling (FOKUS). Dette betyder, at der på SG-niveau vil være brug for en styrkelse af såvel de analytiske som vurderingsmæssige kompetencer. I den forbindelse er det vigtigt at understrege vigtigheden af, at de udarbejdede kompetenceprofiler konstant opdateres i forhold til virkelighedens krav og kompleksitet. SVN foreslåede GSU resulterer ikke i produktionsmæssige udfordringer Flyvevåbnet Generelt Flyvevåbnet (FLV) gennemgår for tiden en stor omstillingsproces, hvor tilgangen til virket som medarbejder i FLV - på alle niveauer - tages op til grundig gennemgang og revision. Fokus er flyttet fra et garnisionsflyvevåben til et expeditionary airforce. Denne proces benævnes MVV (Mission, Vision og Værdier) og har afstedkommet mange nye og nødvendige tiltag, herunder en ny tilgang til lederskab. Det primære i denne nye tilgang er fokus på Soldaten, hvorfor vægten er lagt på færdigheder i at kunne føre og lede soldater samt bevidstheden om de pligter og ansvar dette medfører. Det er derfor, som en naturlig konsekvens af omlægningen til expeditionary airforce, nødvendigt at styrke mellemlederuddannelserne på dette område, hvilket afspejles i de foreslåede uddannelsesskitser Sergentgrunduddannelsen i Flyvevåbnet. FLV gennemfører i nuværende form én type grundlæggende sergentuddannelse. Dette betyder, at SG-klasserne er sammensat af personel rekrutteret direkte fra civil ( fra gaden ), personel, der har gennemført Flyvevåbnets Basisuddannelse (FBU) efterfulgt af Flyvevåbnets Militære Uddannelse (FMU) samt stampersonel med flere års erfaring. Denne konstellation har nogle uheldige konsekvenser for kvaliteten af uddannelsen samt elevernes motivation. Overordnet er der to problemområder: Niveauet lægges efter laveste fællesnævner, hvilket betyder, at der anvendes en anseelig mængde tid på at gennemføre enkeltkæmperuddannelse før den egentlige gruppeføreruddannelse kan opstartes. Dette betyder, at det færdige produkt ikke opfylder kompetenceprofilens krav til lederen, føreren og instruktøren på grund af manglende tid. 8

9 Det personel, der ikke er rekrutteret fra civil, skal under den nuværende form gennemgå enkeltkæmperuddannelsen sammen med det direkte rekrutterede personel. Dette er ensbetydende med mange timers repetition og ringe motivation. For at opfylde kompetenceprofilens krav til føreren, lederen og instruktøren, skal der bruges mere tid på uddannelsen. Dette opnås ved at: Alle gennemgår FBU/FMU før indtræden på GSU. De enkelte fag omlægges, så de understøtter uddannelse af føreren og ikke af enkeltkæmperen. FLV foreslåede GSU resulterer ikke i produktionsmæssige udfordringer Sergentgrunduddannelsens længde Hæren Længden på UAG UDD forslag til HRN GSU er ca. 34 uger inklusiv 4 ugers ferie. Hertil kommer de tjenestegrensspecifikke kurser, der generelt sættes til ca. 12 uger i alt (ingen ferie). Den samlede uddannelseslængde bliver således op til ca. 46 uger. Til sammenligning er den eksisterende GSU på ca. 36 uger inklusiv 4 ugers ferie, men heri er tjenestegrensdelen inklusiv. Dvs. at en væsentlig større del af den foreslåede GSU gennemføres centralt. Rationalet er her, at den styrkede uddannelse indenfor føring og instruktørvirke muliggør, at dette område kan nedprioriteres ved tjenestegrensskolerne og at man her kan fokusere på primære færdigheder indenfor det enkelte tjenestegrensspeciale. Visse tjenestegrensspecifikke efteruddannelser ( specialistuddannelser ) vil have en varighed, der gør, at den samlede uddannelsestid vil overstige de anførte 46 uger. For funktioner i reaktionsstyrkeenheder, der forudsætter sådanne uddannelser, og hvor uddannelseslængden ikke kan bringes i fase med HRU, kan det være nødvendigt at udarbejde særlige uddannelsesskitser Søværnet Længden på GSU vil være i alt 30 uger (1 uges ferie). FORMAT, som tidligere var inkluderet i SVN GSU, udskilles til efteruddannelse. Til sammenligning er SVN GSU i dag 25 uger Flyvevåbnet FLV bibeholder de 28 uger, men indfører obligatorisk FBU/FMU (21 uger) før indtræden på GSU Videreuddannelsestrin I Hæren OS-profilerne har generelt vist behov for enkelte justeringer af VUT I/ML i forhold til gældende uddannelse. Justeringerne er primært foretaget indenfor områderne sprog (engelsk), føreruddannelse samt pædagogik. For HRN vedkommende følger uddannelsesstrukturen oplægget til GSU (et grundmodul, et værktøjsmodul og et omsætningsmodul). Modulerne gennemføres i direkte forlængelse af hinanden som en sammenhængende uddannelse. 9

10 Uddannelsens hovedformål er fortsat at videreudvikle SG kernekompetencer som fører, leder og uddanner samt at meddele SG kompetencen som skydeleder. I føreruddannelsen er fokus tilsvarende GSU flyttet i retning af INTOPS, men fortsat med vægt på funktionen som næstkommanderende/deling Søværnet SVN VUT-I/ML tager sigte på et alment niveauløft samt et specifikt løft af undervisningskompetencerne fra instruktør til faglærer. Det generelle niveauløft sigter bl.a. på at give OS en større helhedsforståelse for primært søværnets rolle, opgaver, organisation mv. som instrument for det politiske niveau. Uddannelsens faglærerdel har fokus rettet mod de operative behov, idet elementer af nuværende funktions-/efteruddannelser i fremtiden vil blive lagt ud som enhedsuddannelse. Endvidere skal OS kunne fungere som faglærer i støttestrukturen i såvel søværnsspecifikke som værnsfælles skoler og kurser. OS-personellet vil i fremtiden blive et stadigt vigtigere omdrejningspunkt i det nødvendige arbejde med at udvikle og ajourføre enhedsuddannelsesplanerne. Endvidere styrkes faglærerens kompetencer som fjernundervisningslærer, som følge af Forsvarets øgede ønske om at benytte de muligheder, der ligger i fjernundervisning. Hvor dansk og engelsk tidligere har ligget på en obligatorisk efteruddannelse for personel uden gymnasial baggrund indarbejdes fagene nu i VUT I/ML samtidig med, at der sker en yderligere styrkelse. Dette vurderes nødvendigt såvel i forhold til funktionen som faglærer (primært dansk) som den operative anvendelse (både dansk og engelsk). Endeligt styrker fagene det almene niveauløft, og medfører en naturlig og nødvendig progression i forhold til de efterfølgende niveauer. Progressionen i engelsk er endvidere nødvendig for søværnets personel, set i relation til en værnsfælles VUT II/ML, hvor de skal have tilstrækkelige kompetencer til at kunne indgå på lige fod i en fælles undervisning med fx personel fra hæren, som typisk vil have en gymnasial baggrund. Der ændres fra akademimerkonomfaget Organisation til Ledelse i praksis, idet dette stemmer bedre overens med kompetenceprofilerne for OS og de øvrige værns ønske om at gennemføre akademimerkonomfaget Organisation på den værnsfælles del af VUT II/ML. Faget idræt er styrket for at leve op til Forsvarets intentioner i sundhedstriaden Flyvevåbnet Jf. kompetenceprofilen stilles der krav om, at FLV OS kan føre en enhed op til delingsstørrelse, nationalt og internationalt. Som den nuværende mellemlederuddannelse er opbygget, uddannes der ikke førere udover sergentniveauet. Ved at gennemføre et føringsmodul på VUT I/ML styrkes OS føringskompetencer. Føringsmodulet vil være åbent for hele mellemlederniveauet og forventes at kunne stå i stedet for den nuværende efteruddannelse gruppeføreruddannelse i FLV. På baggrund af kompetenceprofiler og med m.h.p. øgede meriteringsmuligheder, gennemføres akademimerkonomfaget Ledelse i Praksis på VUT I/ML. (Tilsvarende gennemføres akademimerkonomfaget Organisation på den Værnfælles VUT II/ML). Kulturkendskab er et nyt fag, som indgår for at styrke OS forståelse for forskellige kulturelle miljøer, herunder forståelse for eget virke i det Netværksbaserede Operationsmiljø. 10

11 Videreuddannelsestrin I, længde Hæren 14 uger, svarende til en udvidelse på 3 uger i forhold til de 11 uger, der i dag anvendes på gældende uddannelse Søværnet 19 uger. Nuværende kursus har en længde på 12 uger, men forudsætter et forkursus på 7 uger for elever uden gymnasial baggrund i dansk og engelsk Flyvevåbnet 16 uger, svarende til en udvidelse på 4 uger i forhold til de 12 uger, der anvendes på gældende uddannelse. De 4 uger anvendes til gennemførelse af et føringsmodul. Uddannelsen forudsættes gennemført som tilstedeværelsesuddannelse. For FLV VUT-I/ML foreslås et repetitionskursus i dansk og engelsk som fjernundervisning før indtræden Videreuddannelsestrin II Generelt SSG-profilerne har vist behov for et øget fokus på områderne INTOPS, stabsmetodik, ledelse og sprog (engelsk) for alle værn. Profilerne har herudover synliggjort et behov for at styrke den værnsfælles forståelse, ikke mindst i relation til tjenesten ved værnsfælles myndigheder samt deltagelsen i INTOPS -organisationer med værnsfælles bidrag. Der er i overvejende grad tale om værnsfælles kompetencer, hvorfor størstedelen af uddannelsen forudsættes gennemført i værnsfælles regi. Der er dog for alle tre værns vedkommende behov for at supplere med værnsspecifik uddannelse, ligesom der generelt kan være behov for at meddele forudsætningsskabende uddannelse forud for indtræden på VUT II/ML Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsen består af to dele, en værnsfælles del og en værnsspecifik del. Begge dele er obligatoriske for så vidt angår udnævnelse til SSG. For den værnsfælles del er hovedformålet at videreudvikle OS kompetencer som leder samt at bibringe ham viden og værktøjer, der sætter ham i stand til at virke som sagsbehandler ved stabe og skoler. Uddannelsen skal bibringe deltagerne større helhedsforståelse for Forsvarets rolle, opgaver og organisation i såvel et nationalt som internationalt perspektiv. Yderligere skal uddannelsen udbygge deltagernes kompetencer til at forrette tjeneste i et værnsfælles miljø, herunder i f. m. udsendelser. Uddannelsen søges integreret, så alle fag i muligt omfang anvendes til at styrke kompetencer, som er nødvendige for en sagsbehandler - fx evnen til at opstille og afgrænse problemer/opgaver, informationsindhentning og kildevurdering, evne til at strukturere, analysere og vurdere og på baggrund deraf fremsætte kvalificerede løsningsforslag. Fagintegrationen udbygger således deltagernes kompetencer indenfor metodik/metodelære. Det er vigtigt at understrege, at Forsvarets fremtidige struktur vil medføre slankere stabe i støttestrukturen. Dette betyder, at fremtidige SSG i støttestrukturen i langt højere grad end i dag skal være i stand til at udføre sagsbehandling af emner med en højere grad af kompleksitet. 11

12 For at tilgodese ovenstående, er taksonomien under formålsbeskrivelsen for visse længerevarende fag højere end det umiddelbart synes nødvendigt alene på baggrund af kompetenceprofilerne. Faget idræt er givet prioritet for at leve op til Forsvarets intentioner i Sundhedstriaden Videreuddannelsestrin-II, længde Længden af den værnsfælles del er fastsat til ca. 29 uger fordelt på 17 ugers tilstedeværelsesundervisning og yderligere 24 fjernundervisningsdage (svarende til 5 ugers fravær fra den normale tjeneste) fordelt over de resterende 12 uger. Den værnsspecifikke del er indledningsvis fastsat til 2 uger for hæren, 7 uger for søværnet og 3 ugers tilstedeværelsesundervisning for flyvevåbnet, hvorved det samlede fravær fra den normale tjeneste når op på henholdsvis ca. 24/29/25 uger. Til sammenligning har VUT II/ML for nærværende en samlet længde for værnene som følger: Hæren Op til 27 uger fordelt på ca. 10 ugers tilstedeværelsesundervisning samt ca. 34 dages fjernundervisning (svarende til ca. 7 uger) fordelt over de resterende 17 uger. Det samlede fravær fra den normale tjeneste når således op på ca. 17 uger Søværnet 15 uger, hvortil kommer et 7 ugers forkursus, som gennemføres for personel uden gymnasial baggrund Flyvevåbnet 12 uger samt 1 uges forkursus Supplerende bemærkninger Den værnsfælles del Der vurderes generelt at være tale om en væsentlig styrkelse af den strukturbestemte uddannelse af Forsvarets SSG. Fundamentet for virket som sagsbehandler ved stabe og skoler bliver bredere og forankres bedre for så vidt angår anvendelsen af diverse stabsmetodikker. Antallet af skriftlige analysearbejder på VUT II/ML vil blive øget, og opgavernes omfang udbygget fra mindre analysearbejder til udarbejdelse af et antal stabsstudier. På ledelsesområdet omfatter uddannelsen blandt andet det civile akademimerkonomfag Organisation samt uddannelse i coaching, som især sigter mod fastholdelse og udvikling af underlagt og sidestillet personel. Uddannelsen gennemføres med et tilstedeværelsesmodul på skift ved hvert værns skole, således at uddannelsen gennemføres i en kombination af værnsmiljøer. 12

13 Den værnsspecifikke del Indholdet i den værnsspecifikke del afspejler behovet jf. kompetenceprofilerne. Uddannelsen gennemføres som tilstedeværelsesundervisning umiddelbart forud for indtræden på den værnsfælles uddannelse. Den værnsspecifikke del har for HRN og FLV vedkommende til formål at videreudvikle OS pædagogiske kompetencer (som lærer, uddannelsesplanlægger) samt at udbygge OS taktiske viden og føringsmæssige kompetencer. Kompetenceprofilerne har taget afsæt i den kendte anvendelse af SSG i HRN, og afspejler derfor ikke fuldt ud kompetencebehov i forhold til en eventuel anvendelse af SSG som delingsførere i HRN operative struktur. Hvis det senere besluttes, at gøre brug af denne mulighed, kan det, afhængig af antallet af funktioner, blive nødvendigt at justere på indholdet i uddannelsen. Den værnsspecifikke del for SVN vedkommende har til formål at styrke deltagernes almene kompetencer inden for dansk og statskundskab, idet søværnets personel som tidligere nævnt i overvejende grad er uden en gymnasial baggrund. Søværnets værnsspecifikke del er åben for deltagelse fra de andre værn i den udstrækning, der måtte være behov. 5. Arbejde relateret til merit for mellemlederuddannelserne Uddannelserne vil i fremtiden opgøres i ECTS-point, og indgå i det arbejde, der planlægges omkring afklaring af merit i forhold til civile kompetencer. 13

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet

Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 18 Delrapport vedrørende internt og eksternt samarbejde på uddannelsesområdet Indholdsfortegnelse Resume 2 Opgave

Læs mere

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML)

Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT II/ML) A. FORMÅL 1. At give eleven det uddannelsesgrundlag, der kvalificerer den pågældende til at forrette tjeneste på højeste funktionsniveau for mellemledere

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT II/ML

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT II/ML GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT II/ML 1. GENERELT 1.1. Formål. Formålet med uddannelsen er, at deltagerne udvikler/udbygger de kompetencer, der sætter dem i stand til at bestride tjeneste på højeste

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV

UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, FLV 1. FORMÅL Uddannelsen har til formål at bibringe eleven de fornødne forudsætninger for at kunne fungere som mellemleder på laveste funktionsniveau.

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012

Bilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 7 Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Bilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen

Bilag 22. Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 8. juni 2007 Bilag 22 Delrapport vedrørende beskrivelse af grunduddannelsesforløb for konstabelgruppen i forsvaret Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 25. Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder.

Bilag 25. Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 25 Delrapport vedrørende konstablernes individuelle kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

HÆRENS SERGENTSKOLE INFORMATION

HÆRENS SERGENTSKOLE INFORMATION HÆRENS SERGENTSKOLE INFORMATION VUT I/ML DEC 2013 HÆRENS SERGENTSKOLE Velkommen som elev på Hærens Sergentskole i Sønderborg. I løbet af de 14 uger uddannelsen varer, vil du opleve en udvikling af dine

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Bilag 1. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN

Bilag 1. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN Bilag 1 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR HÆREN AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Hæren. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata

Læs mere

Bilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel

Bilag 23. Delrapport vedrørende militært faglært personel Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 30. oktober 2007 Bilag 23 Delrapport vedrørende militært faglært personel Indholdsfortegnelse Resumé...4 1. INDLEDNING...7 2.

Læs mere

Forsvarsakademiets Uddannelsespris 2015. LINK til hjemmesiden

Forsvarsakademiets Uddannelsespris 2015. LINK til hjemmesiden Forsvarsakademiets Uddannelsespris 2015 LINK til hjemmesiden Uddannelsesprisen 2015 I denne folder kan du læse den fulde version for indstillingerne af de fem nominerede til For svarsakademiets Uddannelsespris

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

IT-uddannelser i Forsvaret

IT-uddannelser i Forsvaret IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben

Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben FORSVARSKOMMANDOEN 8. maj 2013 Nyhedsbrev fra chefen for Personelstaben Som ny chef for Personelstaben ser jeg frem til samarbejdet, og i den forbindelse vil jeg som min foregænger lægge vægt på at udsende

Læs mere

Bilag 20. Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret

Bilag 20. Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 20 Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret Indholdsfortegnelse Resume 1. Opgaveformulering.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse.

Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. Forslag til ansvarsfordeling i forbindelse med civilt personels deltagelse i erhvervsuddannelse. 1. INDLEDNING En civil ansat elev/lærling er for de håndværksmæssige fags vedkommende overordnet tilknyttet

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer.

Bilag 24. Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale operationer. Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11. juli 2007 Bilag 24 Delrapport vedrørende tilvejebringelse og fastholdelse af personel med særlige specialer anvendt ved internationale

Læs mere

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN

FKO PSF2 UM 0206262-029 2005-01-11 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOEN FKO PSF2 UM 323.11 0206262-029 2005-01-11 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Centralforeningen

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Resume. Analysen opstiller følgende løsningsforslag:

Resume. Analysen opstiller følgende løsningsforslag: Resume Analysen tager udgangspunkt i, at den nuværende elevproduktion fortsat udgør grundlaget, idet det bemærkes, at udfaldet af øvrige igangværende analyser og implementering af en ny HR strategi kan

Læs mere

Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samt forsvarets nuværende rekrutteringsvirksomhed

Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samt forsvarets nuværende rekrutteringsvirksomhed Bilag 3 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samt forsvarets nuværende rekrutteringsvirksomhed Underbilag: Notat fra Epinion om værnepligtens betydning for

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006. Bilag 19. Delrapport vedr. merit og akkreditering

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006. Bilag 19. Delrapport vedr. merit og akkreditering Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 19 Delrapport vedr. merit og akkreditering Indholdsfortegnelse Resume 1. Opgave 4 2. Forudsætninger 4 3. Afgrænsninger

Læs mere

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik

Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,

Læs mere

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Lanmanager-2 (LANMAN-2). M100 (hæren). Ingen

Læs mere

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV

INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven FORSVARSKOMMANDOEN OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN AUGUST 2014 RAPPORT VEDRØRENDE Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven RESUMÉ Baggrund for rapporten Nærværende

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Den Kongelige Livgarde Høveltegård - 11. november 2011

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Den Kongelige Livgarde Høveltegård - 11. november 2011 Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Den Kongelige Livgarde Høveltegård - 11. november 2011 Referent: Karina Møller Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive

Ingeniørregimentet. Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Ingeniørregimentet Få en uddannelse af rang hos Ingeniørregimentet i Skive Få en uddannelse af rang Efter dine fire måneder som værnepligtig har du flere muligheder for at fortsætte karrieren i hæren en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS)

Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) 1. Baggrund: Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) Med afsæt i forsvarsministerens underskrift af Charter for flere kvinder i ledelse og Forsvarskommandoens Handlingsplan for Mangfoldighed

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Studieordning for VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF MELLEMLEDER I FLYVEVÅBNET (VMF)

Studieordning for VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF MELLEMLEDER I FLYVEVÅBNET (VMF) Studieordning for VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF MELLEMLEDER I FLYVEVÅBNET (VMF) Autorisation Nærværende studieordning autoriseres hermed til brug på Air Force Training Centre (AFTC) ved gennemførelse af den

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten

Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten Blomsten illustrerer den måde, som vi arbejder med kompetenceudvikling på i Fødevarestyrelsen. Dette bilag uddyber følgende: 1. Kompetencemodellens

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Bilag: Bestemmelser for økonomistyring og regler for refusion af afholdte udlæg. Grundlag KSO er oprettet i 2001 som en alternativ kontaktmulighed for soldater,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommandostationstjenesten,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret Forsvarets Rekruttering Forsvaret Kære læser, Du har her en brochure, som i tekst og billeder fortæller dig om mulighederne for erhvervspraktik i Forsvaret. Du opfordres til at besøge vores hjemmeside

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne den 16.maj 2011 Hermed fremlægger de fem foreninger for dansk

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Bilag til nedenstående kan findes på www.ellesvinget18.dk/cb_cv. Periode Uddannelse Bemærkninger Bilag September 2007.

Bilag til nedenstående kan findes på www.ellesvinget18.dk/cb_cv. Periode Uddannelse Bemærkninger Bilag September 2007. CURRICULUM VITAE Navn: Christian Biering Adresse: Ellesvinget 18, 8600 Silkeborg Telefon: 24 49 08 02 E-mail: cb@ellesvinget18.dk Linkedin: www.linkedin.com/in/cbiering Født: 27. oktober 1970 Civilstand:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Ingeniørregimentet 12. september 2013

Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Ingeniørregimentet 12. september 2013 Referat af landstalsmandsmøde afholdt ved Ingeniørregimentet 12. september 2013 Referent: Karina Møller Udsendt af: Værnepligtsrådet A.H. Vedels Plads 12 1439 København K INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

HÆRENS SERGENTSKOLE. Information GSU TJG FÆL 13-1

HÆRENS SERGENTSKOLE. Information GSU TJG FÆL 13-1 HÆRENS SERGENTSKOLE Information GSU TJG FÆL 13-1 Velkommen som elev på Hærens Sergentskole i Sønderborg. I løbet af de ca. 6 måneder uddannelsen varer i Sønderborg, vil du modtage undervisning i den grundlæggende

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere