Fremtidens skole i Hørsholm Kommune
|
|
- Bertram Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens skole i Hørsholm Kommune Dette notat er administrationens forslag til retning og rammer for Fremtidens skole. Da regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti først medio 2013 indgik aftale om folkeskolereform, så har det ikke været muligt at forelægge Børne- og Skoleudvalget selve notatet til godkendelse inden budgetkonferencen i august Notatet bygger dog på drøftelser med Børne- og Skoleudvalget samt en omfattende inddragelse af interessenter.
2 Fremtidens Skole i Hørsholm Indholdsfortegnelse Fremtidens skole i Hørsholm Kommune Baggrund og proces Vision Sammenhænge Samfundet i bevægelse Nødvendige kompetencer i fremtidens samfund Skolens opgave Elementer i folkeskolereform Hvordan skal Hørsholms skoler løse opgaven? Ny organisering af skoledagen Læringsmiljø Udskolingslinjer Partnerskaber: Skolen i samfundet - samfundet i skolen Kompetencer og rammer Kompetencer hos de voksne Kompetencer hos skoleledelserne Skolebestyrelsens rolle Fysiske rammer Det videre arbejde med Fremtidens Skole...12 Bilag 1:...13 Hovedelementer i folkeskolereform...13 Bilag 2: strukturmodeller for Hørsholms skoler...14 Fælles for alle tre modeller:...14 Økonomi for de enkelte modeller...14 Beskrivelse af de enkelte modeller...15 Bilag 3:...19 Økonomi...19 Finansierede aktiviteter...19 Ikke finansierede aktiviteter...20 Bilag 4:...21 Involvering af interessenter Baggrund og proces Hørsholm Kommune ønsker med projektet Fremtidens skole i Hørsholm at sætte retning og rammer for udviklingen af skolevæsenet i Hørsholm. Side 2
3 Udviklingen af Fremtidens skole i Hørsholm tager udgangspunkt i Folketingets aftale om folkeskolereform fra juni 2013, Hørsholm Kommunes skolepolitik samt høringsudkast til Inklusionsstrategi og Mediestrategi , juni Desuden har der i første halvår af 2013 været en omfattende inddragelse af interessenter 1, som har bidraget med inspiration samt synspunkter i forhold til muligheder og udfordringer i de nye nationale rammer for folkeskolen. På denne baggrund beskriver dette rammepapir den overordnede retning og rammer for Fremtidens skole i Hørsholm. Rammepapiret indgår i budgetprocessen for budget Efter budgetvedtagelse i oktober 2013 arbejdes videre i administrationen og på de enkelte skoler med den konkrete udformning af Fremtidens skole i Hørsholm med henblik på implementering og start i august Dertil kommer et videre udviklingsarbejde i årene derefter. 1.1 Vision Hørsholm Kommune skal skabe fantastiske skoler, som uddanner til fremtiden med afsæt i nutiden. Målet med denne vision er: at elevernes faglige niveau bliver højere at eleverne har optimale muligheder for faglig og personlig udvikling at tage udgangspunkt i elevernes naturlige lyst til læring at eleverne bliver forberedt til fremtidens samfund 1.2 Sammenhænge Fremtidens skole i Hørsholm skal skabe sammenhæng. Sammenhæng for det enkelte barn som bevæger sig igennem vores institutioner fra dagtilbud, til skole, SFO og andre fritidstilbud, til klub og videre til ungdomsuddannelser. Sammenhæng for forældre i Hørsholm, som gennem 18 år er i løbende samarbejde og kontakt med institutioner, skoler og medarbejdere i kommunen. Sammenhæng mellem vores fire folkeskoler, som med hvert sit lokale præg er en del af det fælles skolevæsen. 1.3 Samfundet i bevægelse Samfundet undergår en omfattende udvikling på en lang række områder, og arbejdsmarkedet flytter sig på globalt plan. Brugen af teknologi er eksplosiv og under konstant forandring. Mange af de samfundsopgaver og arbejdsmæssige funktioner, vi kendte for bare få år siden, er enten forandret eller delvist væk og vil måske være helt væk og erstattet 1 Jf. bilag 2 Side 3
4 af nye ukendte, inden de nuværende elever har færdiggjort skolegangen og træder ud på arbejdsmarkedet. 1.4 Nødvendige kompetencer i fremtidens samfund En plads i fremtidens samfund og på fremtidens arbejdsmarked kræver naturligvis faglige kompetencer som at kunne læse, skrive og regne, men dette er langt fra tilstrækkeligt. Tager man udgangspunkt i et nutidigt stillingsopslag til et job som ingeniør eller translatør, stilles der krav om, at man er god til at fremlægge og kommunikere, tage ansvar, arbejde fokuseret og systematisk, og at man er en holdspiller, løsningsorienteret og meget organiseret. Børn og unge har brug for andre kompetencer i fremtidens samfund, end dem vi selv kender til fra vores skoletid. Foruden de faglige kompetencer skal eleverne udvikle globale, innovative, digitale, refleksive, relationelle og meningskompetencer. 1.5 Skolens opgave Uanset om eleverne ønsker at fortsætte i en praktisk eller teoretisk uddannelse, stiller det en række krav til de kompetencer, som eleverne får brug for. Skolen skal give eleverne mulighed for at: Lære at lære. Viden om, hvordan de hver især tilegner sig ny viden/deres måder at indlære, mhp. i et senere arbejdsliv at være forandringsparate og i stand til at opøve nye kvalifikationer. Projektbaseret læring. Eleverne skal være i stand til at skabe projektet og nå frem til et resultat skabe ny viden. Teambaseret læring. Eleverne skal kunne samarbejde med mennesker forskellige fra dem selv og kunne se de muligheder, der opstår i teamets arbejde. Arbejde med innovation og kreativ tænkning. Eleverne skal kunne finde nye veje til at arbejde med teoretiske og praktiske opgaver. Eksperimentere. Eleverne skal opmuntres til at være nysgerrige og til at arbejde i en kultur, hvor der er plads til at fejle. Tage ansvar. For at tage ansvar, skal man være i stand til at planlægge sit arbejde, kunne foretage vurderinger og kunne tage beslutninger. Udvikle digital dannelse. Eleverne skal rustes til at navigere i et samfund, hvor øget digitalisering er et grundvilkår. Hørsholm Kommune har udarbejdet en mediestrategi, som indgår i budgetforhandlingerne Formålet er at skabe bedre læringsresultater og understøtte, at børn og unge tilegner sig digital dannelse. 1.6 Elementer i folkeskolereform Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013 sigter på at skabe en varieret skoledag for eleverne med henblik på at give bedre muligheder for faglig fordybelse, samtidig med at der arbejdes med elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Side 4
5 Der anvendes i den forbindelse begreberne fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Med reformen er der lagt op til et paradigmeskift, med et skift fra fokus på undervisning og timetælleri til et markant fokus på elevernes læring, understøttet af den digitale dimension i skolens praksis. Se gennemgang af hovedelementer af reformen i bilag 1. Pædagogisk forskning peger på, at elevernes udbytte af undervisningen fremmes af bl.a. målfastsættelse 2 og variation i brug af metoder 3. Reformens fokus på varierende undervisningsformer og indførelsen af det udvidede undervisningsbegreb med fagopdelt- og understøttende undervisning ligger i forlængelse heraf. Det er derfor en central tanke i både folkeskolereformen og Fremtidens Skole i Hørsholm, at de to undervisningstyper skal supplere hinanden. 2 Hvordan skal Hørsholms skoler løse opgaven? 2.1 Ny organisering af skoledagen Organiseringen skal understøtte en varierende skoledag ved at: der veksles mellem læring og bevægelse, teori og praksis der indføres fleksible holdstørrelser og holdsammensætninger (aldersintegration), og anvendelsen af holddannelse udvides. der samarbejdes tværfagligt mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper der er tydelig (klasserums)ledelse Modulernes længde er afhængig af alderstrin, planlægning af konkrete forløb m.m. Den overordnede organisering af skoledagen er opdelt i fire moduler. Modulerne er af forskellig længde og kan variere hen over året og afhængigt, af hvad klassen/eleverne arbejder med. Inden for disse overordnede rammer udmøntes den konkrete skoledag på de enkelte skoler i samarbejde mellem bl.a. ledelse, medarbejdere, forældre og elever. 2 John Hattie: Visible learning Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? Side 5
6 Eksempel på en skoledag: Modul 1 Morgenbånd Modul 2 Det faglige bånd Børnene møder ind til Modul 1 på basishold med deres kontaktvoksen til morgensamling. Eleverne har bevægelsesaktivitet, fx en morgenløbetur. Derefter laver hvert barn aftaler med den voksne om dagens arbejde: Hvad skal der arbejdes med, hvor og med hvem? I Modul 2 arbejdes fagopdelt. Undervisningen kan være organiseret omkring basisholdene, men den kan også foregå på tværs af gruppe og alder. Et eksempel kunne være, at elever fra 7., 8. og 9. klasse arbejder med et fag i grupper på tværs af alder, inddelt efter faglige hensyn/interesse for faget/niveau/sociale hensyn. Faglig træning inden for de specifikke fag hvor niveauet er målrettet de enkelte børn så niveauet kan hæves for de fagligt svagere elever, samtidigt med at de fagligt stærke elever kan udfordres. Elevernes fagfaglige læring danner grundlag for arbejdet i det tværfaglige bånd. Frokost I frokostpausen er der tid til spisning og leg Modul 3 Det tværfaglige bånd I Modul 3 arbejdes tværfagligt og projektorienteret, og teori kobles tæt med praksis. Der kan etableres grupper på tværs af basisholdene, som arbejder med hver sit emne med vejledning fra en voksen. Partnerskaber etableres med lokale interessenter, og læring finder sted både på og uden for skolen. Linjetimerne i udskolingen ligger i dette tidsrum (se beskrivelse nedenfor) Modul 4 Eftermiddagsbånd I Modul 4 samles der op på dagen i basisholdene. Elevernes læringsmål evalueres, og eleven og den voksne opsætter nye mål i fællesskab. Der er tilbud om lektielæsning og samarbejde med foreninger og musikskole i dette tidsrum. Side 6
7 2.2 Læringsmiljø Fællesskaber og inklusion Alle børn har individuelle forudsætninger og behov. Inklusion handler derfor om at skabe fællesskaber for alle børn. På alle klassetrin arbejdes der aktivt med at skabe en inkluderende kultur, så det sikres, at alle børn og unge trives og har optimale muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt. Inklusion opstår gennem en dynamisk og vedvarende proces, hvor de voksne i skolen er helt centrale i at rammesætte de gode formelle og uformelle fællesskaber. (jf. Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler fritidsordninger, ) Afdelinger Beskrivelsen af afdelingerne nedenfor danner udgangspunkt for tilrettelæggelsen af læringsmiljøet på skolerne i Hørsholm samt for etablering af udskolingslinjer. Indskoling: (0. 3. kl./6 9 år) Indskolingen er kendetegnet ved, at der er fokus på det at lære at gå i skole, få gode arbejdsvaner, basale faglige færdigheder og udvikling af elevernes kompetence til at indgå i sociale relationer. Eleverne har behov for at være i tæt kontakt med de voksne, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger er medvirkende til at skabe helhed for barnet. Mellemtrin: (4. 6. kl./10 12 år) Mellemtrinnet er kendetegnet ved, at barnet udvikler sig til i højere grad at have selvstændige meninger, betydningen af at indgå i gruppesammenhænge er stigende, barnets forcer/styrker bliver tydeligere. Eleverne har i højere grad end i indskolingen behov for at arbejde mere selvstændigt, hvor de selv tilrettelægger arbejdet og i mindre grad er sammen med voksne. Det stiller krav til indretningen, så der er mulighed for at skabe nicher til både at være tæt på og i afstand til de voksne. Barnet gennemgår en dannelse, og trinnet kunne benævnes Dannelsestrinnet. Udskolingen: (7. 9. kl./13 15 år) Udskolingen er kendetegnet ved, at eleverne i høj grad er selvstændigt arbejdende alene og i grupper. Eleverne skal have mest muligt ud af undervisningen, og det er vigtigt at arbejde med elevernes motivation og at tilrettelægge læringsmiljøet, så det er tilpasset nutidens elever. Eleverne bør selv have mulighed for at tilrettelægge, strukturere, tage beslutninger og gennemføre arbejdet og blive parate til ungdomsuddannelse. 2.3 Udskolingslinjer Udskolingslinjerne er for de store elever, hvor deres særlige interesser i højere grad kan tilgodeses, således at deres motivation for skolen fastholdes. Linjetimerne ligger fordelt på de forskellige skoler, så eleverne eventuelt i en mindre del af deres undervisningstid undervises på en anden skole end deres egen. Alle linjer er lige kompetencegivende ift. ungdomsuddannelser, idet der på alle linjer undervises efter de ministerielt fastsatte mål Side 7
8 for fagene. Linjernes tema afgør, hvordan man griber arbejdet med fx procentregning an, ikke om man arbejder med det. Der etableres udskolingslinjer på alle fire skoler, og der etableres linjer, som både appellerer til de praktisk og teoretisk funderede elever. For at opnå ejerskab til udskolingslinjerne skal der tages afsæt i den konkrete skole, dens elever og medarbejdere. Nedenstående er forslag på baggrund af interessentmøder og drøftelse med skolelederne. Linje 1: Idræt og bevægelse (evt. eliteidrætslinje i samarbejde med Ungdomsskolen og idrætsforeninger) Linje 2: IT og medier Linje 3: Science Linje 4: Kreativitet, innovation og design (praksisbetonet) Linje 5: Globalisering og sprog Linje 6: Teknisk linje (Teori kobles tæt med praksis) Udskolingslinjen vil hovedsagelig være centreret omkring det tredje modul i skoledagen, hvor hovedvægten er på det tværfaglige. Implementeringen vil finde sted med inddragelse af ledelse og medarbejdere på den enkelte skole. 2.4 Partnerskaber: Skolen i samfundet - samfundet i skolen Med det primære formål at øge alle elevers læring og faglige niveau indgås partnerskaber mellem skolerne og de mange lokale interessenter. Formålet er desuden at skabe sammenhæng mellem skole og det omkringliggende samfund, at udnytte lokalsamfundets ressourcer samt at stimulere alle børns trivsel gennem praksisbaseret læring og varierede læringsmiljøer. Der skal etableres forpligtende samarbejder (partnerskaber) mellem skoler og virksomheder, foreninger og andre relevante parter, hvor der er en tydelig forventningsafklaring til samarbejdet. 3 Kompetencer og rammer For at skabe rammerne for god undervisning vil lærerne med inspiration fra Hilbert Meyers ti kendetegn på god undervisning 4 arbejde med metodemangfoldighed, en klar struk- 4 Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? Side 8
9 turering af undervisningen, transparente forventninger, hvor eleverne har tydelige læringsmål, og en tydelig ledelse af læringsmiljøet. 3.1 Kompetencer hos de voksne Underviser og formidler rammesætter og vejleder. Ét af de elementer, som folkeskolen fremadrettet vil have øget fokus på, er perspektivskiftet, hvor fokus flyttes fra lærernes undervisning til børn og unges læring. Perspektivskiftet indebærer, at lærerens rolle bevæger sig væk fra hovedsageligt at være underviser og formidler til også at være rammesætter og vejleder. Kontaktperson og mentor. Som en del af den organisering, administrationen foreslår, vil klasselærerbegrebet være under forandring. Den voksne vil være kontaktperson og mentor for en mindre gruppe børn, end vi kender i en klasse i dag, og vil som minimum møde eleverne hver dag både ved start og afrunding af dagen. Vejleder og proceskonsulent. Arbejdet i det tværfaglige bånd og afrunding af dagen vil i høj grad fordre en voksen, der fungerer som vejleder og proceskonsulent. De nye arbejdstidsregler på lærerområdet medfører, at lærerne som hovedregel er til stede på skolen mellem kl For at løfte opgaven bedst muligt vil arbejdet være organiseret i team. De enkelte medarbejderteam skal have en grad af selvstyring, som gør det muligt at de kan tilrettelægge dagligdagen med skema og undervisning inden for lovgivningens og den enkelte skoles principper og rammer og som tilgodeser en fleksibel organisering af undervisningen. Organiseringen skal give mulighed for varierende dage, fleksible holdstørrelser og tværfagligt samarbejde både internt og eksternt. Samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper. Lærere og pædagoger har forskellige faglige kompetencer og forskellige tilgange til arbejdet med børn. Lærere er uddannet til at undervise og formidle et fag, og de har viden om, hvordan forskellige børn indlærer bedst. Pædagoger har stærke kompetencer i at arbejde med fællesskaber og relationer. Netop blandingen af de forskellige kompetencer giver optimale muligheder for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling i skolen. Lærere og pædagoger i Hørsholm Kommune indgår på nuværende tidspunkt i varieret grad i et samarbejde. På alle fire skoler er der samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen og mellem skole og SFO. Indholdet i samarbejdet er dog forskelligt fra skole til skole. For at skabe helhed for barnet og med udgangspunkt i barnet vil lærere, pædagoger og andre faggrupper (fx eksterne undervisere som instruktører fra idrætsforeninger) videreudvikle dette samarbejde, så de i fællesskab sætter optimale rammer for børnenes læringsmiljø. Side 9
10 Kompetenceudvikling vil give mulighed for at lærere, pædagoger og andre faggrupper: kan udvikle de nye påkrævede kompetencer kan indgå i fælles processer med henblik på at udvide samarbejdet, så der skabes helhed om barnet, og så faggruppernes kompetencer kommer i anvendelse på den mest hensigtsmæssige måde. 3.2 Kompetencer hos skoleledelserne Skolens ledelse sætter retning og rammer for lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og er derfor vigtig for både skolens, medarbejdernes og elevernes trivsel og udvikling. Skoleledelsens strategiske opgave består bl.a. i at sætte retning og skabe rammer for udviklingen af den enkelte skole, herunder at udvikle relationerne til de øvrige skoler og andre eksterne samarbejdspartnere. Driftsopgaven består bl.a. i ledelse af skolens økonomi og administration, personaleledelse og supervision af lærerens faglige tilrettelæggelse af undervisningen. Med skolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne er kravene til skoleledelsens kompetencer blevet mere komplekse. Blandt kravene til ledelsen på den enkelte skole er kompetencer inden for: Strategisk ledelse og ledelse af eksterne relationer Forandringsledelse Teamledelse Dialogbaseret ledelse, hvor ledelse og teams af medarbejdere i fællesskab udvikler og udfylder rammen Coaching og vejledning Læringsledelse For at sikre et tilstrækkeligt fokus fra skolelederen på disse og andre ledelsesopgaver kan ledelsen med fordel styrkes ved ansættelse af eksempelvis to administrative koordinatorer/medarbejdere til de fire skoler. Denne opnormering af administrativ tid vil frigøre ressourcer til den pædagogisk faglige og organisatoriske ledelsesopgave. 3.3 Skolebestyrelsens rolle Skolebestyrelsen er en af skolens kontakter til det omgivende samfund og den direkte kontakt mellem forældre og skolens ansatte. Skolernes overordnede mål og pædagogiske linje drøftes i bestyrelsen. I arbejdet med Fremtidens skole er bestyrelsen en vigtig samarbejdspartner for skolens ledelse og en vigtig part i det konstruktive samspil mellem forældre og skole. Bestyrelserne vil løbende blive inddraget i det videre udviklings- og implementeringsarbejde for at sikre forankring blandt forældrene. 3.4 Fysiske rammer Organisation og fysiske rammer: Side 10
11 En skoles bygninger og indretning vil - når det er optimalt understøtte den pædagogik og organisering, som skolen har. Vores skoler i Hørsholm er kendetegnet ved klasseværelser som grundstruktur, og i dele af skolerne er der tilstødende fællesarealer, hvor eleverne til en vis grad har mulighed for at arbejde i forskellige gruppestørrelser. Fremtidens skolebygninger i Hørsholm skal rumme en anderledes organisering med en mere fleksibelt opbygget skoledag. Skolerne skal, optimalt, rumme arbejdspladser til: soloarbejde, makkerarbejde, gruppearbejde, samling af basishold og fremlæggelser og fællesarrangementer for afdelingerne. Videreudviklingen af de optimale fysiske rammer kan ske over en årrække i takt med, at der indhentes konkrete erfaringer, og der findes økonomiske muligheder. Inklusion og fysiske rammer: Én af målsætningerne for inklusionsindsatsen i Hørsholm er, at alle børn og unge har mulighed for at være til stede, deltage og lære. For at understøtte dette bør skolerne udvikle en inklusionsparat indretning. Indretningen skal tilgodese de mange forskellige behov børn og unge har, og det omfatter: Formelt / uformelt inventar. Fra borde og stole til trappe-møbler, hvor man kan samle en klasse, mulighed for at etablere nicher og huler, bløde møbler til fordybelse, forhøjninger til fremlæggelser m.m. Områder til aktivitet / områder til fordybelse. Mulighed for at bevæge sig, når man lærer, hinke bogstaver, klappe remser m.m. Områder med ro, både auditivt og visuelt. Lys. Direkte lys over konkrete arbejdspladser, lys over gruppeborde, områder med dunkel belysning m.m. Lyd. Opmærksomhed på støjforhold, akustiske forhold samt elevernes sociale adfærd. Afdelingsopdeling og fysiske rammer: Som beskrevet under afdelingerne i afsnit 2.2 om læringsmiljø bør kendetegnene ved de forskellige aldersdefinerede behov komme til udtryk i indretningen. Indskolingen har behov for det nære miljø, hvor børnene har nem adgang til den voksne, kan overskue miljøet, har plads til fysisk udfoldelse og har mulighed for at blive væk i en hule. Mellemtrinnet har et behov for at arbejde mere selvstændigt og stadig kunne være i direkte kontakt med den voksne, når der er behov, og det kan imødekommes ved etablering af nicher og andre muligheder, hvor eleverne kan være for sig selv og alligevel i nærheden af fællesskabet. Udskolingen er i høj grad selvstændigt arbejdende. Eleverne her har behov for større fællesrum til fælles instruktion og fremlæggelser, og for mange forskellige typer af arbejdspladser og rumligheder. Side 11
12 Køkkener Som en del af den længere skoledag kan der med fordel udvikles på de eksisterende tilbud til eleverne om frokost og mellemmåltider. Der iværksættes en afdækning af behovet og mulighederne for et udvidet spisetilbud samt andre kommuners erfaringer på området. 4 Det videre arbejde med Fremtidens Skole Efter budgetvedtagelsen forankres det videre arbejde med konkretisering og udmøntning af Fremtidens skole på de enkelte skoler samt i en gruppe på tværs af skolerne. Den fremlagte vision for skolerne i Hørsholm er en retning, en struktur og ramme for arbejdet. For at vi kan lykkes med denne ambitiøse vision, er det grundlæggende at lærere, pædagoger, elever, ledelser og forældre involveres i at konkretisere, forme, udvikle og implementere fremtidens skole i Hørsholm. Side 12
13 Bilag 1: Hovedelementer i folkeskolereform Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som supplerer den fagopdelte undervisning Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes Undervisning i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. klasse og valgfag fra 7. klasse Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes i et gensidigt samarbejde Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaver mv. Kilde: Aftale af 13. juni 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. Side 13
14 Bilag 2: 3 strukturmodeller for Hørsholms skoler 1. Reformmodellen 2a. Reformmodel tilført flere fagopdelte timer (Hørsholmniveau) 2b. Reformmodel tilført flere ressourcer til understøttende undervisning Fælles for alle tre modeller: Med reformen er der indført undervisning for alle børn i 30, 33 og 35 timer om ugen i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling (indtil efter næste valg dog 28, 30, 33 timer pr. uge + frivilligt tilbud om lektiehjælp). Undervisningen opdeles i to forskellige slags undervisning, fagopdelt- og understøttende undervisning. Den fagopdelte undervisning kan sammenlignes med det, vi kender i dag, med timer, der er øremærket et bestemt fag. Understøttende undervisning er et nyt begreb, som har til formål at understøtte elevernes faglige udvikling, motivation og trivsel yderligere. Eksempler på indholdet i den understøttende undervisning kan være: Faglig fordybelse, bevægelsesaktiviteter og samtaler mellem eleven og dennes kontaktvoksen, hvor elevens læringsmål evalueres, og nye mål opstilles. Udgifter fælles for de tre modeller Der er udgifter til: flere fagopdelte undervisningstimer som følge af reformen (7 lektioner mere i et skoleforløb) samt understøttende undervisning op til 30, 33, 35 t/uge kompetenceudvikling for ledere kompetenceudvikling for medarbejdere linjefagsuddannelse til lærere. Antallet af lærere som skal have yderligere fag, varierer inden for de tre modeller, da antallet er afhængigt af fagopdelte timer. (Kommuneaftalen) Økonomi for de enkelte modeller Forudsætninger: Tildelingen af fagopdelt undervisning ændres således, at 735 timer fagopdelt undervisning udløser et årsværk, hvilket er en forhøjelse på 80 timer/2 timer om ugen (stigning på 12 %). Den understøttende undervisning tildeles således, at det er forskellen på antal timer fagopdelt undervisning og de fastsatte obligatoriske timetal i skolen ( ). Det vil sige, hvis den fagopdelte undervisning stiger, falder den understøttende tilsvarende. Side 14
15 Det forudsættes, at 1019 timers understøttende undervisning udløser et årsværk for lærere, mens 1425 timers understøttende undervisning udløser et årsværk for pædagoger. Understøttende undervisning kan både varetages af lærere og pædagoger fordelingen i tildelingsmodellen er 50/50. Beregningerne er foretaget ud fra gennemsnitslønninger i Hørsholm for henholdsvis lærere og skolepædagoger. Forældrebetaling til SFO udgør samme procentandel til færre timer samt uændret dækningsgrad (andel af børn, der går i SFO/klub). Udgifter særskilt for de enkelte modeller: Model 1: Reformmodellen Pris: 0.6 mio. kr. Model 2a: Reformmodel tilført flere fagopdelte timer Pris: 1.3 mio. kr. Model 2b: Reformmodel tilført flere ressourcer til understøttende undervisning Pris: 1.3 mio. kr. Beskrivelse af de enkelte modeller Model 1: Reformmodellen I denne model følges reformens vejledende timetal til fagopdelt undervisning, og reformens fordeling mellem fagopdelt- og understøttende undervisning fastholdes. Fordele: Denne model skaber de grundlæggende rammer for at kunne opnå de beskrevne mål i reformen. Ulemper: Modellen giver en nedgang i fagopdelt undervisning i forskellige fag på nogle klassetrin ift. den nuværende Hørsholmmodel 5. Det er dog kun fagene historie og billedkunst, der samlet set over skoleforløbet går ned i timetal (1 lektion hver), og det samlede undervisningstimetal er naturligvis med reformen højere end nu. Den prioritering, der hidtil har været i Hørsholm Kommune ift. at opprioritere nogle fag, kan ikke fastholdes med denne model. 5 Billedkunst i 1. kl., dansk i 2. kl., engelsk i 6. kl., tysk/fransk i 8. kl., historie i 9. kl., natur/teknik i 6. kl., geografi i 8. kl. Side 15
16 Fordeling mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning: 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Fagopdelte lektioner Understøttende 5,8 5,8 5,1 4,5 3,75 3,75 4,7 4,7 5,4 undervisning Skoleugens længde i klokketimer inkl. pauser Model 2a: Udvidet model reformmodel tilført flere fagopdelte timer (Hørsholmniveau) Reformens timetal for fagopdelt undervisning suppleres med de yderligere timer, som er tilført i Hørsholm på nuværende tidspunkt. Da reformen indfører et samlet undervisningstimetal på hhv. 30, 33 og 35 timer pr. uge, er konsekvensen af valget af en høj andel af fagopdelt undervisning, at det begrænser antallet af timer til den understøttende undervisning. Det gælder i særlig høj grad på mellemtrinnet, som har en høj mængde fagopdelte lektioner. Fordele: Der er allerede på nuværende tidspunkt taget politisk stilling til nogle fag og klassetrin, hvor Hørsholm Kommunes børn tilbydes mere (fagopdelt) undervisning end ministeriets vejledende timetal tilsiger. Denne prioritering kan fastholdes. Ulemper: Eleverne vil med denne model hovedsagelig få mere af det samme den fagopdelte undervisning. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at det gavner elevernes læring. Intentionerne i reformen om mere spændende og varieret undervisning samt mulighed for målfastsættelse og evaluering med hver enkelt elev får sværere betingelser end i model 1 og 2b, idet tiden til understøttende undervisning er væsentlig mindre. Fordeling mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning: 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Fagopdelte lektioner Understøttende 5,0 5,0 5,0 4,5 3,7 2,2 3,9 3,9 3,9 undervisning Skoleugens længde i klokketimer inkl. pauser Side 16
17 Model 2b: Udvidet model reformmodel tilført flere ressourcer til understøttende undervisning I denne model følges reformens vejledende timetal til fagopdelt undervisning, og reformens fordeling mellem fagopdelt- og understøttende undervisning fastholdes. Forskellen på model 1 og model 2b er, at der lægges yderligere ressourcer ind i den understøttende undervisning, så mulighederne bliver flere til f.eks. holddeling, en lavere børneratio i undervisningen eller to lærere/medarbejdere til stede på samme tid. Fordele: I denne model kan intentionerne i loven om en spændende og varieret skoledag komme endnu mere i spil til gavn for elevernes læring end i model 1, idet den understøttende undervisnings muligheder kan udnyttes bedre. I Hørsholm giver det gode forudsætninger for den ændrede organisering af elevernes skoledag, som tænkes indført for at give eleverne bedre muligheder for at udvikle de nødvendige kompetencer til fremtidens samfund samt for at fremme deres motivation og lyst til at lære mere. De yderligere ressourcer vil ligeledes understøtte skolernes arbejde med inklusion. Muligheden for at tilføre flere voksne på relevante tidspunkter i den understøttende undervisning giver relationen mellem børn og voksne bedre betingelser, hvilket Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning peger på som en af de vigtigste faktorer for børns udbytte af undervisningen 6. Ulemper: Der vil ligesom i model 1 være fag og klassetrin, hvor eleverne går ned i fagopdelt undervisning ift. det nuværende Hørsholmniveau, selv om det samlede undervisningstimetal også med denne model øges som følge af reformen. Den prioritering, der hidtil har været i Hørsholm Kommune ift. at opprioritere nogle fag, kan ikke fastholdes med denne model. Fordeling mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Fagopdelte lektioner Understøttende 5,8 5,8 5,1 4,5 3,75 3,75 4,7 4,7 5,4 undervisning Skoleugens længde i klokketimer inkl. pauser Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Side 17
18 Yderligere ressource i model 2b: I den understøttende undervisning er der i gennemsnit 25,5 min. om ugen, hvor der kan være to voksne pr. klasse / etableres holddannelse. (Omregnet giver det på årsbasis 17 timer til yderligere voksen ressource i den enkelte klasse). Der kan naturligvis tænkes et antal modeller, der lægger sig mellem model 1 og 2, men uden de helt store økonomiske udsving, idet konverteringen fra understøttende undervisning til fagopdelt undervisning udelukkende giver et afkast på forberedelsestiden. Det gælder desuden, at man naturligvis kan skrue på diverse knapper som fx børneratio og lærernes undervisningsandel og derved give skolerne flere/færre muligheder til en tilsvarende dyrere/billigere pris. Side 18
19 Bilag 3: Økonomi Den øgede undervisningstid for alle børn vil bevirke en omlægning af nuværende og eksisterende aktiviteter. Udgifter i forbindelse med gennemførelse af skolereform, Fremtidens skole i Hørsholm Kommune samt øvrige udviklingstiltag i forlængelse heraf kan, i indeværende års prisniveau, oplistes til: Finansierede aktiviteter De sparede lønkroner fra lockoutperioden er prioriteret anvendt til nedenstående aktiviteter. Aktivitet Kompetenceudvikling fælles forløb for alle samt konkrete forløb for hver skole Forberedelse af skolereform (pædagogisk weekend eller tilsvarende) Mindre anlægsarbejder fælles afdækning af skolernes behov for tilpasning af de fysiske rammer for lærerne ift. fremtidige behov. I alt Hertil kommer afsatte statslige puljemidler, der udelukkende er øremærket til løft af kompetencedækning i folkeskolen. Hørsholm Kommunes andel af disse midler udgør: Aktivitet Kompetenceforløb for skoleledere Fuld kompetencedækning af lærere og pædagoger. I alt Side 19
20 Ikke finansierede aktiviteter Af de ikke finansierede aktiviteter skal der skelnes imellem et basisvalg, som skal fortages i forbindelse med implementering af skolereform og tilvalg af ønskede supplerende aktiviteter (budgetønsker), som kan tilvælges. Basisvalg Aktivitet Model 1* Model 2a* Model 2b* * Ændring af lærernes undervisningsandel og åbningstider i fritidsordningerne vil skabe et samlet økonomisk råderum, hvilket tænkes at indgå som en finansieringskilde af skolereformen. Det er således alene netto merudgiften, der er vist i tabellen. Supplerende aktiviteter (budgetønsker) Aktivitet Kompetenceudvikling af ledelsesteams Observation som kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling af ledelsesteams Studietur. Kompetenceudvikling af medarbejdere studietur To administrative koordinatorer/medarbejdere fælles for de fire skoler. Side 20
21 Bilag 4: Involvering af interessenter I perioden fra februar til juni 2013 har en række interessenter bidraget til udviklingen af fremtidens skole i Hørsholm. Der har været afholdt en række forskellige møder: Dialogmøder med FTR/TR BUPL/FOA, FTR/TR DLF, musikskole, idrætsforeninger, ungdomsuddannelser, bestyrelser fra skoler, ÅFC/Stampen), pædagogiske udvalg og Ungerådet Inspirationsmøde for alle interesserede borgere og medarbejdere Temamøde i Børne- og Skoleudvalget og i Kommunalbestyrelsen Fokusgruppeinterview med elever og lærere De mange input fra de forskellige møder/dialoger/interview samt input fra såvel styregruppen som projektgruppen udgør til sammen baggrundsmaterialet for udarbejdelsen af det fremlagte rammenotat. Side 21
Fremtidens skole i Hørsholm Kommune
Fremtidens skole i Hørsholm Kommune Dette notat er administrationens forslag til retning og rammer for Fremtidens skole. Da regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti først medio
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mere