AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I D R A M A T U R G I September 1996 Senest revideret august 2007

2 Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I DRAMATURGI Kapitel 1 Bacheloruddannelsens formål 1. Bacheloruddannelsen i Dramaturgi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Dramaturgi, Studienævnet for Dramaturgi. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det her igennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for dramaturgifagets forskningsområder: analytisk og pædagogisk teaterpraksis, dramaturgisk analyse, teaterhistorie, kultur- og teaterpolitik, og den uddanner de studerende til at læse videre på kandidatuddannelsen, eller til at udføre erhvervsfunktioner. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med Dramaturgi som grundfag består af 2 års studier samt et tredje årsværk, der kan ligge inden for grundfaget eller udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3 Eksaminer 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Dramaturgi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

3 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en ministerielt beskikket censor. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. 12. Der må normalt ikke være sammenfald mellem opgivelserne til de enkelte prøver. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats.

4 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn incl. mellemrum). 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn incl. mellemrum). 19. Studienævnet for Dramaturgi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet.

5 Kapitel 4 Generelle faglige mål 20. Det kræves, at eksaminanden kan vise - færdigheder i dramaanalyse samt tilrettelæggelse og analyse af teatrets kunstneriske processer, - bredt kendskab til teater- og dramahistorien, til såvel aktuelle som historiske teaterformer og teaterkulturer samt kendskab til nyere udviklinger i kultur-og teaterpolitikken, - indsigt i teatret som kulturel institution og i teatermediets pædagogiske muligheder, i begreber og teoridannelser i teatret og i basale humanistiske analysemetoder, især i forhold til drama/tekst og opført fiktion. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5 Undervisningsformer 21. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af teoretisk og praktisk vidensformidling og selvstudium. Undervisningsformerne består af forelæsninger, praktiske demonstrationer, studenteroplæg, diskussioner, vejledning og projektarbejde. Kapitel 6 Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: -som en 3-årig etfaglig uddannelse, -som en 2-årig etfaglig uddannelse og en 1-årig suppleringsuddannelse.

6 23. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normalstudieplan Teaterpraksis (1) intern 15 best./ikke best. 1. semester Teaterhistorie ekstern 15 7-trinsskala 2. semester Tekstanalyse ekstern 15 7-trinsskala 2. semester Videnskabsteori intern 15 best./ikke best. 2. semester Teaterpraksis (2) intern 15 7-trinsskala 3. semester Bachelorprojekt ekstern 15 7-trinsskala 3. semester Forestillingsanalyse ekstern 15 7-trinsskala 4. semester Teaterpraksis (3) intern 15 best./ikke best. 4. semester Dramapædagogik ekstern 15 7-trinsskala 5. semester eller Mediedramaturgi Temastudium intern 15 best./ikke best. 6. semester Kultur- og teaterpolitik ekstern 30 7-trinsskala 6. semester 24. Uddannelsens 3. år kan alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse eller en individuelt tilrettelagt uddannelse efter det Humanistiske Fakultets Studieudvalgs godkendelse. 25. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen, indstille sig til de prøver, den studerende efter regler fastsat i denne studieordning skal deltage i inden udgangen af 2. semester. Disse prøver er: Teaterpraksis (1), Teaterhistorie, Tekstanalyse og Videnskabsteori Ovennævnte prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

7 Kapitel 7 Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 27. Teaterhistorie Disciplinen opbygger en grundlæggende viden om teatrets historie og teorier om teater og skuespiltekster, set i forhold til de kulturformer og -perioder, der har præget teatrets udviklingshistorie op til ca Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har en grundlæggende viden om teatrets historie og teori, således at han/hun inden for et nøjere afgrænset emne i relation til en bred teaterhistorisk viden kan forholde sig såvel analyserende som perspektiverende til stoffet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven omfatter en skriftlig synopsis med opgivelser samt en mundtlig dialog. og A) Senest 14 dage før den mundtlige eksamen afleverer den studerende en problemorienteret synopsis (max. 3 sider) over det frit valgte, afgrænsede emne samt opgivelserne. B) Der aflægges en mundtlig prøve i form af en dialog ud fra problemstillinger i synopsen og de samlede opgivelser. Dialogen tager først udgangspunkt i synopsens emneafgrænsende problemstilling (varighed ca. 20 min.) og dernæst i de generelle opgivelser (varighed ca. 20 min.). Stk. 4. Eksamensopgivelser Til dialogen opgives der: 1) 15 skuespiltekster med bred teaterhistorisk spredning, der tilsammen repræsenterer hovedkonventionerne. Kun én forfatter kan optræde med to tekster. De 15 tekster skal således være fordelt på mindst 14 forfattere. Der kan være sammenfald med de dramatekster, der opgives i Tekstanalyse. 2) 2000 normalsider teaterhistorisk og teaterteoretisk stof. Minimum 1000 normalsider skal have bred historisk spredning, og max normalsider skal knytte sig direkte til synopsens emneafgrænsende problemstillinger.

8 Synopsen og opgivelserne, der skal specificeres hver for sig, skal være godkendt af faglærer senest 3 uger før eksamensperiodens start. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Dialogens varighed er 45 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Der gives én samlet karakter. 28. Tekstanalyse Disciplinen behandler analysen af den dramatiske tekst i en systematisk og historisk sammenhæng. Der lægges vægt på kendskabet til elementære dramaturgiske analysestrategier over for den dramatiske tekst, hvorunder bl.a. forstås, at teksten anskues som en selvstændig helhed, der også fungerer som et forlæg for den sceniske realisation. Det systematiske analyse- og tolkningsarbejde kobles sammen med en historisk orienteret gennemgang af dramatekstens forandringer. Der fordres kendskab til et bredt udvalg af skuespiltekster med kronologisk spredning og færdighed i 1) at udarbejde et responsum om en af 15 fælles læste tekster, udvalgt af faglæreren, 2) at gennemføre en dramaturgisk analyse af en tekst på baggrund af en liste på 5 skuespiltekster udvalgt af den enkelte studerende. Teksterne vælges frit, og der kan være sammenfald med de 15 af faglæreren udvalgte skuespiltekster. Flere forfattere kan optræde med to tekster. De 15 tekster skal således være fordelt på mindst 8 forfattere. Opgivelserne samt responsum skal godkendes af faglæreren senest 3 uger før eksamen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven omfatter: A) En bunden, skriftlig hjemmeopgave i form af et responsum (vejledende omfang 1-2 sider). Opgaven stilles af faglæreren på baggrund af en udvalgt tekst blandt 15 fælles læste tekster med kronologisk spredning, og B) En fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 20 sider), der består af en dramaturgisk analyse af én skuespiltekst, udvalgt blandt de 5 opgivne tekster. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen.

9 Der gives én samlet karakter. 29. Videnskabsteori Videnskabsteori placerer det enkelte fags typiske problemstillinger, indre konflikter og aktuelle faglige situation i en bredere filosofisk, idé- og videnskabshistorisk, kulturel og etisk sammenhæng. Der indføres i fællesæstetiske, fælleshumanistiske og fællesuniversitære problemstillinger og i universitetets og humanioras historie som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution. Såvel det enkelte fag som humaniora præsenteres i sine historiske og aktuelle relationer til andre fag og fakulteter. Gennem et repræsentativt udvalg af nyere teoridannelser, metoder og forskningstraditioner præsenteres de æstetiske fags og det moderne humanioras videnskabelige grundlagsproblemer. Endvidere belyses de almene filosofiske, teoretiske og analytiske problemstillinger i omgangen med videnskabelig viden i forskning, i undervisning og i en bredere offentlighed. Der fordres et alment kendskab til problemstillinger, som er fælles for universitetets fag i almindelighed og for humaniora og de æstetiske fag i særdeleshed, herunder disses historiske udvikling og aktuelle relationer til hinanden og til en bredere social og kulturel kontekst. Specielt fordres der et kendskab til de teoridannelser, metoder og forskningstraditioner, der har gjort eller gør sig gældende på de humanistiske og æstetiske vidensfelter. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på tre måder: a) under forudsætning af undervisningsdeltagelse (se 9) som en fri hjemmeopgave (vejledende omfang 10 sider pr. studerende). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. eller b) som en bunden hjemmeopgave (vejledende omfang 10 sider pr. studerende). På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jfr. regelsættets )

10 Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. eller c) som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum (vejledende omfang 500 sider). Prøveform: Individuel, bunden prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 30. Teaterpraksis 1, 2 og 3 Disciplinen giver de studerende erfaringer med kunstneriske processer samt begrebs- og teoridannelser i teater. Disciplinen giver også en introduktion til teater- og dramapædagogik. Endvidere giver disciplinen grundlag for at analysere et udvalg af basale teatertraditioner, som de fremtræder i processen fra træning, konceptudvikling og prøvearbejde til teaterforestilling. 31. Teaterpraksis 1 Teaterkunstens processer og pædagogik Disciplinen giver de studerende mulighed for at deltage i udvalgte dele af teatrets skabende formgivning med henblik på at opnå erfaringer med teaterkunstens processer og pædagogik. Der fordres kendskab til et udvalg af teatrets skabende formgivningsprocesser inden for områder som skuespilkunst, dramaskrivning, instruktion og scenografi med henblik på basale begrebsdannelser.

11 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) undervisningsdeltagelse (se 9). Prøveform: Individuel. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. eller: b) bunden, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 25 sider) på bag grund af 1000 normalsiders opgivelser. Opgivelserne skal være godkendt af en faglærer senest 3 uger før eksamen. Prøveform: Individuel. Varighed: 21 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 32. Teaterpraksis 2 Teatertraditioner og procesanalyse Disciplinen giver en indføring i et udvalg af basale teatertraditioner og redskaber til en procesanalyse af et afgrænset prøveforløb. Der fordres kendskab til et udvalg af basale teatertraditioner med henblik på en procesanalyse, der demonstrerer et dramaturgisk blik på den skabende formgivning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) under forudsætning af undervisningsdeltagelse (se 9) som en fri, skriftlig hjemmeopgave (10 sider). Analysen tager udgangspunkt i udsnit af et prøveforløb (eller en arbejdsdemonstration) udført af andre end eksaminanden. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. eller:

12 b) som en bunden, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 25 sider) på baggrund af 1000 normalsiders opgivelser. Opgivelserne skal være godkendt af en faglærer senest 3 uger før eksamen starter. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 21 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. 33. Teaterpraksis 3 Konceptudvikling Disciplinen bygger på de opnåede erfaringer med teaterprocesser og -analyser og giver grundlag for at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og reflektere over en produktionsproces. Der fordres færdigheder i at udvikle et koncept for en teaterforestilling, tilrettelæggelse af prøveproces og gennemførelse af en mindre forestilling (vejledende spilletid 30 minutter). Der fordres kendskab til udvalgte arbejdsfunktioner i teaterprocessen. Endvidere fordres evne til at reflektere teoretisk over den skabende formgivning med udgangspunkt i den gennemførte proces. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en individuel, mundtlig prøve under forudsætning af aktiv og tilfredsstillende deltagelse i udarbejdelsen af en konceptbeskrivelse og afholdelsen af en teaterforestilling (vejledende spilletid 30 minutter). Konceptbeskrivelsens vejledende omfang er sider per studerende og den afleveres (ca. 2 uger) før premieren efter aftale med vejleder. Konceptbeskrivelsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af beskrivelsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (2-7 deltagere). Teaterforestillingen kan også afholdes i samarbejde med andre studerende. Den mundtlige prøve har form af en dialog og varer 30 min. inkl. censur. Den finder sted senest 10 dage efter forestillingen. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt konceptbeskrivelsen og teaterforestillingen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået.

13 34. Forestillingsanalyse Forestillingsanalysens primære studieobjekt er teaterforestillingen, som den aktuelt fremtræder i mødet med publikum og analytikeren. Der oparbejdes indledningsvis en analytisk forståelse af scenesproget og dets traditioner. I analysen af teaterforestillingens sammensatte helhed medreflekteres receptionsbetingelserne, og der formidles indsigt i forestillingsanalytisk teori- og metodediskussion. Det fordres, at eksaminanden kan analysere en given, aktuel teaterforestilling. Hertil må eksaminanden vise kendskab til metode- og teoridannelser vedrørende studiet af teaterforestillingen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en mundtlig sagsfremstilling (varighed ca. 20 min.), hvor eksaminanden analyserer en teaterforestilling, med efterfølgende dialog (varighed ca. 20 min.). Dialogen tager udgangspunkt i sagsfremstillingen og de relevante opgivelser, der består af 1) Forestillingens tekst samt eventuelt billedmateriale. 2) 1000 normalsider sekundærlitteratur, heraf mindst 700 sider vedrørende forestillingsanalysens metoder og teori. Opgivelser og forestilling skal være godkendt af faglærer senest 1 uge før eksamensperiodens start. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Den mundtlige prøve varer 45 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen.

14 35. Bachelorprojekt Bachelorprojektet består af en skriftlig opgave i tilknytning til et analytisk seminar om et afgrænset teaterhistorisk og teaterteoretisk stof af betydning for det aktuelle teater. Stofområdet fastlægges af faglæreren i samråd med studienævnet. Seminaret danner springbræt for et selvstudium af et særligt valgt emne. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået en fordybet viden inden for et særligt studeret teaterhistorisk og teaterteoretisk emne og kan analysere og perspektivere det selvstændigt. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave i stoflig tilknytning til seminaret (vejledende omfang 25 sider). BA-projektet skal indeholde et resumé på et europæisk hovedsprog efter aftale med faglæreren i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (max. 3 studerende per opgave). Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. 36 Dramapædagogik (valgfri disciplin) Disciplinen giver de studerende erfaringer med pædagogisk tilrettelagte teaterprocesser og kendskab til de bagvedliggende begrebs- og teoridannelser i et aktuelt og historisk perspektiv. Der lægges vægt på, at de studerende erhverver sig metodeudviklings- og analysefærdigheder med henblik på selvstændigt at kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere drama- og teaterpædagogiske forløb. Der fordres kendskab til et udvalg af grundlæggende teater- og dramapædagogiske traditioner, med henblik på tilrettelæggelse, gennemførelse og analyse af et konkret undervisningsforløb. Endvidere fordres der evne til at gennemføre en diskussion af et udvalgt drama- og teaterpædagogisk problemfelt i historisk og teoretisk belysning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 sider). Opgaven skal bestå af en arbejdsrapport (max. omfang 10 sider) koncentreret om undervisningsforløbet samt en redegørelse for og diskussion af væsentlige aktuelle dramapædagogiske problemstillinger på baggrund af rapporten. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med

15 andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (max. 3 studerende per opgave). Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. 37. Mediedramaturgi (valgfri disciplin) Disciplinen behandler fiktionsformer primært i film og TV og vægter den dramaturgiske tilgang og den æstetiske dimension. Der oparbejdes et kendskab til udvalgte medieteorier og analyser. I diskussionen af dramaturgien og æstetikken i medierne inddrages teorier og metoder, der er oparbejdet i bacheloruddannelsens øvrige analysediscipliner. Det fordres, at eksaminanden har kendskab til udvalgte medieteorier og medieanalyser og kan anvende disse kundskaber i en dramaturgisk og æstetisk analyse af et eller flere produkter primært fra film eller TV. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 sider). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (max. 3 studerende per opgave). Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. 38. Temastudium Temastudiet behandler temaer - formuleret i relation til det aktuelle teater - af såvel teoretisk, filosofisk som analytisk, kritisk og debatskabende karakter. Temarammen bestemmes af faglærerne og godkendes af studienævnet inden temastudiet påbegyndes. Den studerende vælger emnet for en faglig formidlingsopgave inden for temarammen. Det fordres, at den studerende kan udføre en metodebevidst og selvstændig teaterfaglig formidlingsopgave.

16 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) undervisningsdeltagelse (se 9) samt afholdelse af en forelæsning på Institut for Dramaturgi i forlængelse af seminaret. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 45 min. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. eller b) en fri, skriftlig hjemmeopgave (vejledende omfang 30 sider). Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. 39. Kultur- og teaterpolitik Disciplinen behandler samfundsmæssige rammer, der sættes for arbejdet med teater og teatermæssige udtryksformer. Hovedvægten lægges på forholdene i Danmark i de seneste år; her vil områder som kulturpolitik, teaterlovgivning, teaterpolitik, teaterøkonomi og publikumsforskning blive behandlet. Til undervisningen er knyttet et 6-8 ugers feltstudium i en institution, der arbejder med kulturelle udtryk af teatermæssig art. Stedet for feltstudiet skal godkendes af faglæreren. Eksaminanden skal selvstændigt kunne analysere den institution, hvor hun/han har været i feltstudium, ud fra et kultur- og teaterpolitisk perspektiv samt dokumentere bredere kundskab om kultur- og teaterpolitiske temaer.

17 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven omfatter en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del er en fri hjemmeopgave (vejledende omfang 25 sider), der omfatter 1) en beskrivelse og analyse af institutionen relateret til institutionens indhold og funktionsmåde der omfatter a) målsætning, b) historiske forudsætninger, c) juridisk grundlag, d) økonomisk grundlag, e) organisationsopbygning, f) det interne sociale system, 2) en redegørelse for de gjorte erfaringer, analyse af væsentlige aktuelle problemstillinger på eller i forhold til institutionen samt 3) 4) en dokumentation fra institutionen for feltstudiets gennemførelse. Den mundtlige del af prøven er en sagsfremstilling (på ca. 20 min.) med efterfølgende dialog (ca. 20 min). Senest 14 dage inden prøven afleveres en synopsis (vejledende omfang 2 sider) over den problemstilling, eksaminanden ønsker at fremlægge, inkl. opgivelser på 1000 sider. Opgivelserne skal være godkendt af faglærer senest 3 uger før eksamen. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave og synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (max. 3 studerende per opgave). Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave og synopsen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Den mundtlige prøve varer 45 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Bedømmelsen gives på baggrund af en samlet vurdering af begge eksamensdele. Vægtning: 30 point. 40. Ordningen træder i kraft Kapitel 8 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 41. Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne

18 studieordning, således at den tidligere grunduddannelse svarer til bacheloruddannelsens to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Grunduddannelsen Bacheloruddannelsen Teaterproduktionsanalyse Teaterpraksis 1, 2 og 3 og Dramapædagogik Teatrets historie Teaterhistorie & Bachelorprojekt Dramaturgisk analyse, A Dramaturgisk analyse, B Hum. Videnskabsteori Tekstanalyse Forestillingsanalyse Videnskabsteori

19 Bachelor Undervis- - Point- Censur I) Eksamens Ind.( ningsseme ster semester vægtning Bedømmels e Eksamensform Teaterpraksis (1) Intern I Best./ikke Undervisningsdeltagelse best. eller Teaterhistorie 1. & Ekstern I 7- trinsskala Tekstanalyse 1. & Ekstern I 7- trinsskala Bunden skriftlig hjemmeopgave A) Synopsis og B) Mundtlig prøve A) Skriftligt responsum og B) Fri skriftlig hjemmeopgave Videnskabsteori 1. & Intern I Best./ikke best. Undervisningsdelt. + fri skr. hjemmeopgave eller Bunden hjemmeopgave eller Teaterpraksis (2) Intern I Bachelorprojekt Ekstern I Mdt.= I 7- trinsskala 7- trinsskala Mundtlig prøve Undervisningsdelt. + fri skr. hjemmeopgave eller Bunden skriftlig hjemmeopgave Fri skriftlig hjemmeopgave Forestillingsanal yse 3. & Ekstern Teaterpraksis (3) Intern I I 7- trinsskala Best./ikke best. Mundtlig sagsfremstilling m/dialog A) Konceptbeskrivelse og B) Teaterforestilling og C) Mundtlig dialog Dramapædagogik I eller Ekstern 7- trinsskala Mediedramaturgi Temastudium Kultur- og Teaterpolitik Fri skriftlig hjemmeopgave 1.del af Undervisningsdeltagelse + 5.sem Intern I Best./ikke forelæsning + best. eller 2.del af Fri skriftlig 6.sem. hjemmeopgave 5. & Ekstern 7- I trinsskala A) Fri skriftlig hjemmeopgave og B) Mundtlig sagsfremstilling SKEMATISK OVERSIGT OVER BACHELOR-UDDANNELSEN - DRAMATURGI GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL Ikrafttræden 1. september Ændring af 20 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 25, stk. 1, 27, stk. 4, 28, stk.2, 33, stk. 3 og 34, stk. 3 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 29, stk. 1 og 2 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni Ikrafttræden 1. september Ændring af 35, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2004.

20 Ændring af 8, 11, 23, 26, 27 stk. 2 og 4, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3, 31 stk. 2, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 39 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2007.