Fremtidens Fritidstilbud i Odder Kommune

Transkript

1 Notat Til: Fra: Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Notat til sagen: Notat vedr. indstillingen til BUK om Fremtidens Fritidstilbud Fremtidens Fritidstilbud i Odder Kommune Indeværende notat beskriver arbejdet med Fremtidens Fritidstilbud og indeholder følgende afsnit: 1. Baggrund 2. Processen 3. De to modeller for Fremtidens Fritidstilbud 4. Diskussion af modellerne 5. Forvaltningens indstilling 1. Baggrund Folkeskolereformen I december 2013 vedtog Folketinget en ny folkeskolelov med virkning fra august Skolereformen indeholder flere elementer, som vil få konsekvenser for børnenes fritidsliv. Den væsentligste ændring er længden af elevernes skoledag. Indskolingen ( klasse) skal have 28 ugentlige timer. Mellemtrinnet (4.-7. klasse) skal have 30 ugentlige timer. Den udvidede skoletid vil begrænse tidsrummet, hvor SFO og klub kan lave aktiviteter for børnene. I tildelingsmodellen til skolerne bliver SFO-tiden reduceret med 10 timer ugentligt. Timerne genanvendes i undervisningsdelen Sags Id Sagsbeh. Lisbeth Halmø Nørholm Tlf lisbeth.norholm@odder.dk Dok id Side 1/11 Herudover skal skolerne tilbyde lektiehjælp i forholdet to timer til klasserne i indskolingen og tre timer til klasserne på mellemtrinnet. Lektiehjælp er frivilligt for børn og forældre, men de opfordres til at deltage. Skolerne skal tilbyde pasning for de elever, som er tilmeldt SFO, og som ikke ønsker at deltage i lektiehjælpsaktiviteter. Det samlede antal skoletimer inklusiv lektiehjælp kan for indskolingen blive 30 timer og mellemtrinnet 33 timer. Reformen lægger samtidig op til et større tværprofessionelt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre aktører. Pædagogernes kompetencer skal inddrages i skoledagen, som en del af aktivitetstimerne, inklusionsindsatsen mm. I Odder Kommune arbejdes der med, at den understøttende undervisning varetages af forskellige faggrupper uden fastsættelse af procentvise fordelinger af pædagogisk personale. Udgangspunktet er, at de stillinger, der er på nuværende tidspunkt, kan bevares i de kommende to år. Dette forudsætter, at de økonomiske forhold, herunder elevtal, særtilskud etc., er uændrede. Elevtal Odder Kommune oplever i øjeblikket samme tendens, som store dele af landets øvrige kommuner i forhold til børnetallet. Tal fra Danmarks Statistik fortæller, at antallet af nyfødte i Odder Kommune fra 2010 til 2013 er faldet med 36

2 %, og aktuelt er fødselsårgangen 2013 på 143 børn. Selv med en effektiv bosætningsstrategi er det realistisk, at disse faldende fødselstal i et vist omfang vil slå igennem i forhold til skoleårgangenes størrelse, som derfor ligeledes forventes at falde. Mønstre ved til- og fravalg af SFO og fritidsklub SFO: Generelt går størstedelen af børn i klasse i kommunen i SFO. Knap 90 % af de børn, som er indskrevet i klasse i kommunens folkeskoler, er ligeledes indskrevet i den tilhørende SFO. Udviklingen i dette tal viser et lille fald i indskrivningen i SFO. Dette kan man se ved, at knap 88 % af de børn, som næste år går i klasse, pt. er indskrevet til at gå i SFO. Konkret tyder det pt. på, at 57 færre børn vil gå i SFO pr i forhold til , men dette fald skyldes altså både fravalg og færre børn i alt. Se desuden baggrundsnotat om børnetal i skole, SFO og klub. Samme mønster vises i undersøgelsen af brugen af og ønsker til SFO og klub. Undersøgelsen blev gennemført i marts måned af Byrådsservice for arbejdsgruppen bag Fremtidens Fritidstilbud. Det kan derfor ikke afvises, at den længere skoledag for børn i klasse vil have en effekt på tilvalget af SFO fremadrettet. Effekten vil i så fald være negativ. Meget tyder dog på, at der også fremover vil være et ganske betydeligt pasningsbehov blandt aldersgruppen. Klub: Pasningsbehovet efter skole blandt børn i klasse er mere usikkert. I dag inkluderer kommunens tilbud til aldersgruppen klubben Egestammen i Odder by samt juniorklubberne i Gylling og Saksild. Pr var 16,8 % af børnene i kommunale skolers 4., 5., 6. og 7. klasser indskrevet i klub Egestammen og juniorklubberne i Saksild og Gylling. Egestammen modtager også børn fra private skoler. Se desuden baggrundsnotat om børnetal i skole, SFO og klub. I undersøgelsen udført af Byrådsservice indikerer knap 25 % af de forældre, som i øjeblikket har børn i fritidsklub, at de ikke forventer at benytte klubben efter sommerferien. Dette betydelige fald skyldes blandt andet den øgede skoletid. Dette indikerer, at færre i de kommende år vil benytte fritidsklubben. Samtidig angiver en stor gruppe forældre dog, at de savner et reelt fritidstilbud til alle kommunens børn konkret er det forældre i vestbyen og i Hundslund, som i øjeblikket ikke har et fritidstilbud til børn i klasse i lokalområdet. I Hou er der ikke noget kommunalt tilbud. Undersøgelsen peger desuden på, at et tilbud af høj pædagogisk kvalitet med anderledes og spændende aktiviteter er afgørende for, at vennegrupper tilvælger fritidsklubben. Vennegrupper er samtidig afgørende for, at den enkelte tilvælger klubben. Fritidstilbud klasse i kommunalt regi? Inden præsentationen af, hvordan man fremadrettet kan indrette det kommunale fritidstilbud til børn i klasse, bør en mere principiel diskussion tages. Denne diskussion omhandler, hvorvidt det overhovedet er en kommunal opgave at drive fritidstilbud til børn efter 3. klasse. I Hou har idrætsklubben HOIF siden sommeren 2013 drevet en Juniorklub for byens børn fra klasse. Juniorklubben er placeret i lokaler i Hou Hallen, og holder åbent fra skoledagen slutter til kl børn fra Hou og omegn går i klubben i foråret Der er tre deltidsansatte, som har pædagogisk erfaring. Side 2/11

3 Det koster 875 kr. pr. måned at have et barn i Juniorklubben i Hou. Prisen forventes nedreguleret med ændrede åbningstider efter Folkeskolereformens implementering. Juniorklubben under HOIF kan fungere som eksempel på et privat fritidstilbud til børn efter 3. klasse. Samtidig kan den tjene som udgangspunkt for en diskussion af, om fritidstilbud på mellemtrinnet bør være en kommunal opgave. 2. Processen Arbejdsgruppens arbejde med seks modeller for Fremtidens Fritidstilbud Arbejdsgruppen bestod af kommunale ledere for daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber, forvaltningen, lærere og pædagoger. Gruppens arbejde igangsattes i starten af Dens opgave har været at beskrive og vurdere fordele og ulemper ved seks modeller for Fremtidens Fritidstilbud. Modellerne varierer på organisering, geografisk placering og målgruppe, og de seks modeller er alle nærmere beskrevet i baggrundsmaterialet. På baggrund af gruppens arbejde blev to modeller udvalgt. Modellerne blev udvalgt, fordi de begge indeholder bud på et mere ensartet tilbud til børn i klasse på tværs af kommunen. De to modeller lyder som følger: Model 1: Fritidstilbud til og med 6. klasse i regi af landsbyordningerne i oplandet. Fritidstilbud i SFO2 til og med 6. klasse på byskolerne. Egestammen nedlægges. Model 2: Fritidstilbud til og med 6. klasse i regi af landsbyordningerne i oplandet. I byen udvides SFO til at dække til og med 4. klasse. Egestammen bevares for klasse og udvides med en filial i vestbyen. 3. De to modeller for Fremtidens Fritidstilbud Model 1: Fritidstilbud til og med 6. klasse i regi af landsbyordningerne i oplandet. Fritidstilbud i SFO2 til og med 6. klasse på byskolerne. Egestammen nedlægges. Beskrivelse I oplandet etableres et fritidstilbud i regi af hver landsbyordning. Dette tilbud gælder børn til og med 6. klasse. I Odder by etableres SFO2 for børn til og med 6. klasse. SFO2 placeres geografisk i forbindelse med den nuværende SFO. Ledelsesmæssigt placeres SFO2 under SFO- og skoleledelsen. Klub Egestammen nedlægges. Pædagogiske overvejelser Det er en stor fordel ved modellen, at alle børn i kommunen vil blive få mulighed for at gå i et pædagogisk funderet fritidstilbud i deres lokalområde indtil 6. klasse. Den organisatoriske sammenhæng mellem SFO, SFO2 og skole vil styrke samarbejdet og videndelingen om det enkelte barn. Arbejdet med overgange og sammenhæng på tværs af alder, interesser, relation mv. på tværs af skoleog fritidsområdet vil blive lettet. Samtidig sikres muligheden for, at børnene viderefører og styrker de fællesskaber, som etableres i skolen. Side 3/11

4 Den personalemæssige sammenhæng mellem SFO og SFO2 vil frigøre ressourcer til anderledes aktiviteter målrettet aldersgruppen. En mulig udfordring ved modellen ligger i, at børnene i klasse mister muligheden for at opleve et miljøskifte og et skifte i fysiske rammer, personale, børnegruppe og relationer i løbet af dagen. SFO2 s fysiske placering i SFO- og skoleregi stiller desuden store krav til indretning af lokaler og faciliteter til aldersgruppen. SFO2 s placering i lokalområderne besværliggør skabelsen af et fælles ungemiljø på tværs af kommunen. Inklusion I dag går de børn, som er inkluderet i folkeskolens normale klasser, i almindelig SFO. Dette vil ikke blive ændret, og udgangspunktet vil derfor fortsat være, at børn som inkluderes i skolen, inkluderes ligeledes i SFO og SFO2. I dag har halvdelen af kommunens lærere og pædagoger gennemført diplomuddannelsen i social inklusion. Dette sikrer, at inklusionen i SFO og SFO2 kan foregå. I forhold til de børn, som ikke inkluderes i folkeskolens normalklasser, er der i dag mulighed for at oprette specialklasser på Parkvejens Skole, Skovbakkeskolen og Hou Skole. På Parkvejens Skole er der oprettet et heldagstilbud for disse børn med både specialtilbud i skole- og fritidsdelen. I Hou går specialklassebørnene i SFO en og tilbydes en plads der op til 6. eller 7. klasse. På Skovbakkeskolen går specialklassebørnene i SFO og tilbydes efter 3. klasse en plads i klub Egestammen. Det skal i model 1 afklares nærmere, om man ønsker et ensartet tilbud på de tre skoler med specialklasser. Man kan også, som i dag, lægge beslutningen om fritidstilbud til specialklassebørnene ud decentralt. Personalemæssige overvejelser SFO2 s ledelsesmæssige og fysiske forankring i nuværende skole og SFO øger muligheden for fleksibel udnyttelse af medarbejdernes timer og kompetencer. Den ledelsesmæssige forankring i skole- og SFO-ledelse vil betyde en styrkelse af den gennemgående pædagogfaglige ledelse på hele klasses området. Den fysiske placering i regi af skole og SFO medfører dog risiko for, at de nødvendige hensyn til aldersgruppen klasse ikke tages. Dette kan få negativ betydning for både børnenes og medarbejdernes tilfredshed. Lovgivning Lovgivningsmæssigt vil SFO2 i klasse være organiseret under Folkeskoleloven og dermed vil samme regler gælde for SFO og SFO2. Derfor vil et fritidstilbud til klasse ikke kræve andre fysiske rammer eller andet pædagogisk indhold end fritidstilbud til klasse. Det vil således ikke være et problem at etablere et fritidstilbud til mellemtrinnet i samme lokaler og med overlappende personale (se baggrundsnotat om lovgivning). Bygningsmæssige muligheder De konkrete fysiske rammer er ikke undersøgt. Med det forhåndskendskab, som Bygningsafdelingen har til skolerne, forventes det ikke umiddelbart at blive et problem, rent lokale- og kvadratmetermæssigt, at etablere et fritidstilbud for klasse i forbindelse med den nuværende SFO. Der vil dog være behov for en konkret analyse af lokaliteterne. Side 4/11

5 SFO erne i såvel Odder by som opland benytter i forvejen skolens lokaler. Modellen indebærer således en god udnyttelse af eksisterende lokaler på skolerne. Hermed vil det også være næsten omkostningsfrit at forøge eller formindske det antal børn, som optages i SFO2, idet flere eller færre lokaler kan tages i brug løbende. Lokalerne skal dog have udstyr og inventar målrettet aldersgruppen. Økonomi Bygning og inventar: Den primære udgift her vil være til udstyr og inventar målrettet klasse i skolens lokaler. Bygningsafdelingen skønner på løst grundlag, at det vil kunne gøres til en pris af ca kr. for de tre byskoler. Skal der indrettes eller etableres udearealer til målgruppen vil prisen blive væsentligt forøget. Personale: Udgifter til personale vil afhænge af, om man vælger at normere efter den nuværende SFO-normering for hele klasse, eller om man vælger at følge den nuværende SFO-normering for klasse og følge den nuværende klubnormering for klasse (se baggrundsnotat om normering). Der er ikke lavet beregninger på, hvad de to typer normering vil koste. Forhold som vil kræve videre undersøgelse Model 1 kræver, at følgende forhold undersøges nærmere: - Pædagogiske overvejelser: Det er nødvendigt diskutere, hvad SFO2 for klasse vil kræve af økonomi til både indretning og udstyr samt til aktiviteter ud af huset mv. Aktiviteter og inventar målrettet aldersgruppen er nødvendigt for at sikre, at det er et pædagogisk tilbud af høj kvalitet, som udbydes. Her bør viden om aldersgruppen inddrages. - Bygningsmæssige muligheder: En mere tilbundsgående og detaljeret undersøgelse af bygningerne og indretningen af disse, skal udføres. Dette er nødvendigt for mere præcist at kunne fastslå, hvad det vil koste at indrette skolens lokaler til aldersgruppen klasse. - Økonomi: Der bør laves beregninger, som mere præcist fastslår, hvad de to forskellige typer normeringer vil koste. - Inklusion: Der er behov for en principiel afklaring af, om man ønsker ensartede fritidstilbud på tværs af kommunen til de ikke-inkluderede specialbørn, eller om man vil lægge dette ud decentralt på de tre skoler (Hou Skole, Parkvejens Skole, Skovbakkeskolen), som har specialklasser. Den decentrale løsning indebærer, at hver skole selv bestemmer, hvilket fritidstilbud til specialbørnene, de vil etablere. Den ensartede løsning vil indebære, at der på hver af de tre pågældende skoler etableres et adskilt heldagstilbud med skole- og fritidsdel op til 6. klasse. Model 2: Fritidstilbud til og med 6. klasse i regi af landsbyordningerne i oplandet. I byen udvides SFO til at dække til og med 4. klasse. Egestammen bevares for klasse og udvides med en filial i vestbyen Beskrivelse Det nuværende SFO-tilbud udvides til at gælde 4. klasse på folkeskolerne i Odder by. I oplandet etableres et fritidstilbud i regi af hver landsbyordning. Dette tilbud gælder børn til og med 6. klasse. I Odder by bevares klub Egestammen og udvides med en afdeling i vestbyen. Side 5/11

6 Pædagogiske overvejelser Modellen sikrer et ensartet tilbud på tværs af kommunen til alle børn i klasse ved at udvide den nuværende SFO til at gælde til 4. klasse. Dette betyder, at yderligere en årgang sikres mulighed for at gå i et pædagogisk funderet SFO-tilbud, som understøtter fællesskaber og har tæt sammenhæng til skolen. Modellen indebærer ikke et ensartet tilbud i kommunen efter 4. klasse. I Odder by vil børnene i klasse have mulighed for at gå i en af de to afdelinger af klubben. I oplandet vil børnene til og med 6. klasse kunne gå i et fritidstilbud i regi af landsbyordningerne. I Odder by vil bevarelsen og udvidelsen af klub Egestammen sikre, at også børn i vestbyen har mulighed for at gå i klub tættere på deres skole og hjem. Dette sikres, hvis klubbens anden afdeling placeres et sted, som er let tilgængeligt for børn fra både Vestermarkskolen og Skovbakkeskolen. De pædagogiske kompetencer og den viden om børn i klasse, som findes i klub Egestammen, sikres og udbygges i model 2. Disse børn vil få mulighed for at opleve et miljøskifte og et skifte i fysiske rammer, personale, børnegruppe og relationer i løbet af dagen, og dette vil for nogle i aldersgruppen være væsentligt. Det vil være vigtigt for den fortsatte efterspørgsel efter klubpladser, at det pædagogiske indhold, som tilbydes til mellemtrinbørnene her, er markant anderledes end det pædagogiske indhold, som indskolingsbørnene møder i SFO en. Den primære, pædagogiske ulempe ved modellen er, at muligheden for videndeling og samarbejde om det enkelte barn mindskes, fordi SFO og klub i Odder by ikke vil være fysisk eller ledelsesmæssigt forbundet. Dette vil ikke være et problem i oplandet, men her vil man til gengæld stå over for udfordringen med manglende miljøskift og indretningen af passende fysiske rammer til aldersgruppen (jf. model 1). Inklusion I dag går de børn, som er inkluderet i folkeskolens normale klasser, i almindelig SFO og klub. Dette vil ikke blive ændret, og udgangspunktet vil derfor fortsat være, at børn som inkluderes i skolen, inkluderes ligeledes i SFO til og med 4. klasse og i klubbens to afdelinger. I dag har halvdelen af kommunens lærere og pædagoger gennemført diplomuddannelsen i social inklusion. Dette sikrer, at inklusionen i SFO kan foregå. I forhold til de børn, som ikke inkluderes i folkeskolens normalklasser, er der i dag mulighed for at oprette specialklasser på Parkvejens Skole, Skovbakkeskolen og Hou Skole. På Parkvejens Skole er der oprettet et heldagstilbud for disse børn med både specialtilbud i skole- og fritidsdelen. I Hou går specialklassebørnene i SFO en og tilbydes en plads der op til 6. eller 7. klasse. På Skovbakkeskolen går specialklassebørnene i SFO og tilbydes efter 3. klasse en plads i klub Egestammen. Det skal i model 2 afklares nærmere, om man ønsker et ensartet tilbud på de tre skoler med specialklasser. Man kan også, som i dag, lægge beslutningen om fritidstilbud til specialklassebørnene ud decentralt. Samtidig skal det afklares, om man ønsker, at begge afdelinger af klubben skal kunne modtage børn fra specialklasserne. Personalemæssige overvejelser I forhold til SFO forbliver ledelsen uændret og personalegruppen udvides en smule, idet kun 4. årgang knyttes til SFO en. Side 6/11

7 I klubben vil udvidelsen med en afdeling betyde personalemæssige udvidelser, men den samlede ledelse vil betyde, at der vil være fleksibilitet i forhold til at udnytte medarbejdernes timer og kompetencer og samtidig mulighed for fleksibel udnyttelse af de to afdelingers fysiske rammer. Lovgivning SFO en er organiseret under Folkeskoleloven. Dette gælder også, hvis 4. klasse lægges under SFO en. Fritidsklubben er i dag organiseret under Dagtilbudsloven ( 65-66) og Lov om Social Service ( 36). Det vil den i model 2 fortsat gøre. Udvidelse af SFO til 4. klasse vil derfor ikke lovgivningsmæssigt have nogen betydning. Indretningen af den nye afdeling af klubben vil skulle leve op til samme krav, som den nuværende klub efterlever hvad angår normering, fysiske rammer, bygninger og arbejdsmiljø (se også baggrundsnotat om lovgivning). Bygningsmæssige overvejelser De konkrete fysiske rammer er ikke undersøgt. Med det forhåndskendskab, som Bygningsafdelingen har til skolerne, forventes det ikke umiddelbart at blive et problem, rent lokale- og kvadratmetermæssigt, at etablere et fritidstilbud for klasse i forbindelse med den nuværende SFO, idet SFO erne i såvel Odder by som opland benytter skolens lokaler. Der vil dog være behov for en konkret analyse af lokaliteterne. De konkrete fysiske rammer er ikke blevet undersøgt. Med det forhåndskendskab, som Bygningsafdelingen har til skolerne, forventes det ikke umiddelbart at være et problem at udvide de eksisterende SFO er til også at gælde 4. klasse, idet SFO erne i øjeblikket holder til i skolens lokaler. Man vil derfor kunne inddrage flere skolelokaler til SFO en løbende efter behov. Dette gælder både i byen og oplandet. En mulig placering for den nye vest-afdeling af klubben kan være i Krible Krable Husets lokaler på Åhavevej 10, som vil stå fri fra august Placeringen er dog ikke nødvendigvis optimal, idet børn fra både Skovbakkeskolen og Vestermarkskolen skal have nem adgang, f.eks. på cykel, hertil. Derfor er det ikke sikkert, at Åhavevej 10 vil blive forbundet med den nærhed, som forældrene efterspørger. I forhold til bygningerne på Åhavevej 10 vurderer Bygningsafdelingen, at disse blot vil kræve vedligeholdelse og køb af inventar og udstyr til aldersgruppen. Men der er tale om at benytte disse lokaler til andre formål, hvilket vil skulle afklares. Dog må det understreges, at det er usikkert, hvor stor en efterspørgsel, der reelt vil være efter klubpladser, hvilket gør det usikkert at inddrage en bygning og investere penge i inventar. Økonomi Bygning og inventar: Udgiften til vedligeholdelse, udstyr og inventar, sådan at eksempelvis bygningerne på Åhavevej kan benyttes som fritidsklub, vurderes umiddelbart til at kunne holdes indenfor ca kr. Skal der indrettes eller etableres udearealer til målgruppen vil prisen blive væsentligt forøget. Det samme vil ske, hvis lokalerne eller bygninger skal etableres. Personale: Side 7/11

8 Lader man 4. klasse indgå som en del af SFO en på lige fod med de andre klasse, rent normeringsmæssigt, vil hvert ekstra barn i SFO en blot udløse 61 pædagogtimer årligt, svarende til at der skal 25 børn ekstra til at udløse én ekstra årlig pædagogstilling. Normeringen i klubben vil kunne foregå efter samme nøgle som i dag, men det er her nødvendigt at tage højde for det øgede timetal i folkeskolen og konsekvenserne heraf for klubbens åbningstid. Det anbefales derfor, at normeringen klubben nedjusteres (se baggrundsnotat om normering for simpelt estimat heraf). Forhold som vil kræve videre undersøgelse Model 2 kræver, at følgende forhold undersøges nærmere: - Pædagogiske overvejelser: For at sikre fortsat og på sigt øget efterspørgsel efter klubpladser blandt børn og forældre er det væsentligt, at der igangsættes en proces til at udvikle det pædagogiske tilbud til børn i klasse. Forældre og børn efterspørger anderledes aktiviteter målrettet aldersgruppen, og dette pædagogiske udviklingsarbejde skal sikre, at klubben er et attraktivt tilbud til aldersgruppen. - Bygningsmæssige overvejelser: Det er nødvendigt med en nærmere afklaring af, hvilken bygning, som vil kunne bruges som afdeling for klubben i vestbyen. Den pågældende bygnings placering skal imødekomme forældrenes efterspørgsel efter en klub tæt på skolerne i vestbyen. Herunder skal muligheden for at bruge bygningerne på Åhavevej 10 undersøges. Der skal samtidig regnes på, hvad det vil koste at etablere klub i de pågældende bygninger. - Inklusion: Der er behov for en principiel afklaring af, om man ønsker ensartede fritidstilbud på tværs af kommunen til de ikke-inkluderede specialbørn, eller om man vil lægge dette ud decentralt på de tre skoler (Hou Skole, Parkvejens Skole, Skovbakkeskolen), som har specialklasser. Den decentrale løsning indebærer, at hver skole selv bestemmer, hvilket fritidstilbud til specialbørnene, de vil etablere. Ønsker man en ensartet model for fritidstilbuddet til børn i specialklasserne op til 7. klasse er der to muligheder for at udmønte dette: 1) En model, hvor specialbørnene tilbydes et heldagstilbud op til 4. klasse på en af de tre skoler og herefter mulighed for at gå i en af klub Egestammens to afdelinger. 2) En model, hvor specialbørnene tilbydes et heldagstilbud op til 7. klasse på en af de tre skoler. 4. Diskussion af modellerne I det følgende sammenholdes de to modeller, og deres styrker og svagheder diskuteres. Modellerne sammenholdes ud fra følgende parametre: Driftsøkonomi, pædagogik og efterspørgsel. Driftsøkonomi Driftsøkonomisk står model 1 relativt stærkt. Dette skyldes, at både SFO og SFO2 benytter eksisterende lokaler på skolen. Dette gør både etablering, men især drift af SFO2 relativt fleksibel og omkostningslet, fordi man vil kunne inddrage flere eller færre lokaler til SFO2 løbende. Etableringen vil medføre en del omkostninger til udstyr og inventar målrettet børn i klasse. Også i forhold til personalet vil driften være fleksibel, da man vil kunne trække på personalet på tværs af SFO, SFO2 og skole. Side 8/11

9 Model 2 er forbundet med lidt flere usikkerheder, både i forhold til etablering og drift. Dette skyldes, at vi ikke kender den præcise efterspørgsel efter et klubtilbud med to afdelinger. På den baggrund kan det indebære usikkerheder at investere penge i etableringen af en klubafdeling i vestbyen. På sigt kan der samtidig være usikkerheder forbundet med driften, fordi man i tilfælde af faldende indmeldingstal vil være nødt til at lukke klubafdelingen igen. En smule fleksibilitet opnås, fordi de to klubafdelinger ledelsesmæssigt og organisatorisk hører sammen. Dette vil betyde, at man relativt fleksibelt kan trække på personale på tværs af afdelingerne. Pædagogik I model 1 er børnene i SFO2 fysisk placeret i skolens lokaler. Det er usikkert, om der er dele af målgruppen, som vil finde denne placering uinteressant, fordi de i stedet ønsker nye og anderledes fysiske rammer og et miljøskifte mellem skole og fritid. Dette vil i så fald gøre tilbuddet om SFO2 uattraktivt. Det vil således være en reel og muligvis omkostningstung udfordring at indkøbe inventar og udstyr, som sikrer, at målgruppen finder SFO2 i skolens bygninger attraktivt. Model 1 tager til gengæld højde for sammenhæng og overgang i børnelivet. Etableringen af SFO2 vil sikre, at der ikke er juridiske eller organisatoriske udfordringer i forhold til videndeling om det enkelte barn. Model 2 står ikke overfor samme udfordring med manglende miljøskifte. Udvidelsen af SFO en til også at dække 4. klassetrin vil i her betyde en udvidelse af det tilbud, som i meget vidt omfang er brugt i dag. Samtidig vil etableringen af fritidstilbud indtil 6. klasse i regi af landsbyordningerne samt etableringen af en afdeling af klubben i vestbyen sikre, at flere børn på mellemtrinnet får mulighed for at benytte et fritidstilbud i deres lokalområde. Bevarelsen af Egestammen sikrer desuden, at de kompetencer og den viden om børn i klasse, som ligger her, bevares. Det sikres også, at aldersgruppen får mulighed for miljøskifte og skifte i fysiske rammer, hvilket kan være væsentligt for mange. Dette er en styrke i model 2. Model 2 kan indebære udfordringer i arbejdet med sammenhæng og overgange i børnelivet, idet forskellig lovgivning og organisering kan vanskeliggøre videndeling om det enkelte barn. Efterspørgsel Der er en generel efterspørgsel efter et pædagogisk kvalificeret fritidstilbud til børn i klasse i deres lokalområde. Dette ved vi fra undersøgelsen af brugen af og behovet for fritidstilbud i Odder Kommune. Forældre og børn efterspørger en videreudvikling af det tilbud, som pt. er i kommunen. Forældre og børn har ikke haft mulighed for at forholde sig til model 1. Det er derfor usikkert, hvorvidt SFO2 som pædagogisk tilbud er noget, forældre og børn vil finde attraktivt og efterspørge. Det er således ikke muligt at afgøre efterspørgslen efter model 1. Model 2 minder mere om det tilbud, kommunen har i dag. Derfor er det mere sikkert, at der er en efterspørgsel efter denne model. Samtidig skal det dog bemærkes, at efterspørgslen efter fritidstilbud til mellemtrinnet kan risikere falde som følge af folkeskolereformens implementering. Vi kender endnu ikke størrelsen på dette fald. Derfor er det i øjeblikket ikke muligt Side 9/11

10 at forudsige, hvor stor søgningen konkret vil blive til de to afdelinger af fritidsklubben. Opsummerende må det derfor konstateres, at model 1 er driftsøkonomisk stærk, da man her vil benytte eksisterende lokaler på skolerne. Model 1 rummer også muligheden for mere effektivt og fleksibelt at udnytte personalets timer og kompetencer. Model 2 indebærer nogle fordele ved, at der i klub Egestammen ligger en pædagogisk viden og en indsigt i organiseringen af aktiviteter til børn i klasse, som bevares og udbygges i denne model. Samtidig får børnene her mulighed for et miljøskifte mellem skole og fritid. Til slut ved vi, at der er en efterspørgsel efter et fritidstilbud til børn i klasse, som lever op til to krav: Høj pædagogisk kvalitet og placering i lokalområdet. Vi ved dog ikke, hvor stor tilmeldingen vil blive, da vi ikke ved, om flere generelt vil fravælge fritidstilbud grundet den længere skoledag i folkeskolen. 5. Forvaltningens indstilling Forvaltningen indstiller, at model 2 i sin grundstruktur vedtages. Hermed indstilles der til, at 4. klasse lægges ind under SFO erne, og at klub Egestammen bevares og udvikles. Implementeringen af model 2 vil kræve, at visse forhold afdækkes. Det anbefales, at der igangsættes undersøgelser af de forhold, som er nævnt under præsentationen af modellen i afsnit 3. Samtidig anbefales det, at modellens implementering forløber i flere etaper. Dette skal ske for at sikre, at usikkerhederne i forbindelse med åbning af ny afdeling af klubben, mindskes. Nedenstående tidsplan skal sikre, at den reelle efterspørgsel efter en klubafdeling i vestbyen afdækkes. Den skal samtidig sikre, at der påbegyndes en proces i forhold til at udvikle det pædagogiske indhold og de aktiviteter, som den nuværende og den nye klubafdeling skal tilbyde. Følgende plan for implementering af model indstilles til vedtagelse: August 2014: - Ved skoleårets start oprettes der fritidstilbud til børn i klasse i Hundslund, Saksild og Gylling hører under landsbyordningerne. Konkret betyder dette, at de nuværende klubber i Saksild og Gylling lægges under SFO en, og at der oprettes et lignende tilbud i Hundslund. I Hou er der Juniorklub i forbindelse med idrætsklubben HOIF Skoleåret : - I efteråret påbegyndes det pædagogiske udviklingsarbejde i fritidsklubben - Undersøgelse af den reelle efterspørgsel efter klubafdeling i vestbyen - Afdækning af mulig placering af klubafdeling i vestbyen - Undersøgelse af lokalemæssige konsekvenser ved udvidelse af SFOvirksomhed på Skovbakkeskolen, Parkvejens Skole og Vestermarkskolen August 2015: - 4. klassetrin lægges ind under SFO erne i Odder by Efterår 2015: - Der ansøges midler til etablering af ny klubafdeling i vestbyen på budget 2016 Side 10/11

11 1. januar 2016: - Åbning af ny klubafdeling i vestbyen Side 11/11