Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015

2 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf

3 Indhold 1. Indledning Metode Præsentation af nationale mål og resultatmål, kommunale mål, øvrige obligatoriske indikatorer samt særlige fokuspunkter Nationale mål Kommunale mål Øvrige obligatoriske indikatorer Særlige fokuspunkter: kompetencedækning og inklusion Konklusioner Sammenfattende helhedsvurdering for Hørsholm Kommunes skolevæsen Skolernes resultater Opsamling på handleplaner Analyse af nationale mål og kommunale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Kommunale mål og indsatser Analyse af øvrige obligatoriske indikatorer Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Særlige fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 31

4 1. Indledning I Hørsholm Kommune ønsker vi at skabe fantastiske skoler, der uddanner vores elever til fremtidens samfund. Skolevæsnet er generelt kendetegnet ved et højt fagligt niveau, som skolerne arbejder på at gøre endnu bedre ved at give eleverne optimale muligheder for faglig og personlig udvikling. Det er derfor centralt at se på, hvordan eleverne klarer sig, og hvordan progressionen er for de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning. Rapporten skal fungere som grundlag for den videre udvikling af skolerne og for dialog på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Dette er den anden kvalitetsrapport efter indførelsen af folkeskolereformen. Reformen har bl.a. som målsætning, at alle børn skal lære mest muligt. Det afspejler sig i kravene til indholdet i kvalitetsrapporten, hvor fokus er på elevernes resultater samt på elevernes trivsel. Rapporten indeholder en beskrivelse af de nationalt fastsatte mål med tilhørende resultatmål, de kommunale mål samt en række obligatoriske indikatorer. I rapporten vurderes niveauet for det samlede skolevæsen samt for de enkelte skoler på baggrund af disse mål og elevernes resultater. For at se samlet på skolens opgave og de resultater, eleverne opnår, er det dog relevant at etablere et bredere syn på elevernes udbytte, end de resultater, kvalitetsrapporten rummer. Der er også andre parametre, der gør sig gældende, når man skal danne sig et samlet billede af elevens udbytte og skolens præstation. I kommunes mål og indsatser er der derfor fokus på at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling og på at styrke elevernes lyst til at lære mere samt elevernes muligheder for at udfolde deres potentialer. Dette er ikke gjort direkte målbart, men er også en vigtig del af skolernes præstationer, som giver eleverne mulighed for at udvikle sig til aktive medborgere med fremtidsrettede kompetencer. Yderligere materiale som kan bidrage til en nuancering af Hørsholm Kommunes skolevæsen, er KL s samlede årlige udgivelse med en række relevante nøgletal i forhold til at drøfte det kommunale og skolernes niveau. 2/31

5 2. Metode Kvalitetsrapporten baseres på data fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings (UVM) ledelsesinformationssystem (LIS). Det er obligatorisk at benytte data herfra i kvalitetsrapporten, og den fulde datarapport er tilgængelig via hjemmesiden Kvalitetsrapporten viser Hørsholm Kommunes resultater i forhold til de nationalt fastsatte mål ud fra de data, som er tilgængelige i LIS databasen. De data, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten, er resultater inden for områderne: nationale test, afgangskarakterer, overgang til ungdomsuddannelse, undervisning og inklusion. Da resultaterne fra de nationale test er fortrolige, må disse data ikke offentliggøres og kan derfor ikke findes i den datarapport, som der her henvises til. Om nødvendigt må data videregives mellem de enkelte skoler, Center for Dagtilbud og Skole og Kommunalbestyrelsen. I dette års kvalitetsrapport findes der pga. fejl ikke data for skoleåret 2014/2015 i LIS databasen for Rungsted Skoles afgangskarakterer og Usserød Skoles kompetencedækningsgrad. Derfor har administrationen ekstraordinært selv foretaget udregninger, hvor disse data mangler i LIS databasen. Udregningerne baserer sig på samme kildemateriale og metoder til bearbejdning, som anvendes til at udregne tallene i LIS databasen. Opgørelsen af elevernes resultater i de nationale test og afgangsprøverne udregnes på baggrund af både almen- og specialklasser. Den socioøkonomiske reference og karaktergennemsnittet, som sættes i forhold hertil, udregnes på baggrund af almenklasser. Socioøkonomisk reference er et udtryk for, hvordan elever med samme baggrund klarer sig. Elevsammensætningen og forældrenes baggrund er forskellig for de fire skoler, og derfor opgøres den socioøkonomiske reference skolevis i forhold til, hvordan man kan forvente, at skolens elever klarer sig. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 3/31

6 3. Præsentation af nationale mål og resultatmål, kommunale mål, øvrige obligatoriske indikatorer samt særlige fokuspunkter Hørsholm Kommunes skoler arbejder ud fra de nationale mål, som er en del af Folkeskolereformen, de kommunalt fastsatte mål i Hørsholm Kommunes rammenotat Fremtidens Skole i Hørsholm samt en række obligatoriske indikatorer, der præsenteres her. 3.1 Nationale mål De nationale mål og tilhørende resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Målene er: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3.2 Kommunale mål I rammenotatet Fremtidens Skole i Hørsholm Kommune beskrives Hørsholm Kommunes vision om at skabe fantastiske skoler, som uddanner til fremtiden med afsæt i nutiden 1. Målene for visionen er: At elevernes faglige niveau bliver højere At eleverne har optimale muligheder for faglig og personlig udvikling At tage udgangspunkt i elevernes naturlige lyst til læring At eleverne bliver forberedt til fremtidens samfund 3.3 Øvrige obligatoriske indikatorer Opfyldelsen af både de nationale og de kommunale mål sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, samt at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette måles på følgende indikatorer, der er obligatoriske at have med i kvalitetsrapporten: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en årgang tager en ungdomsuddannelse 1 DOS/Publikationer/Kvalitetsrapport_Skole_2013_2014.pdf 4/31

7 3.4 Særlige fokuspunkter: kompetencedækning og inklusion Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udpeget kompetencedækning og inklusion som to særlige fokuspunkter, kvalitetsrapporten skal dække. Det er således obligatorisk at have kompetencedækning med i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2020/2021. Inklusion skal tages med i kvalitetsrapporten til og med skoleåret 2019/2020. Med kompetencedækning forstås i hvor høj grad undervisningen dækkes af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller tilsvarende kompetencer. Målet er at opnå fuld kompetencedækning, hvilket skal forstås som 95 %, i skoleåret 2020/2021. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, således at kompetencedækningen er mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i For inklusion er målsætningen, at 96 % af alle elever inkluderes i den almene undervisning. 2 Se note nr. 22 til 40 i Folkeskoleloven, Folkeskoleloven med kommentarer af Svend Erik Gertz, 16. udgave, 2. oplag, /31

8 4. Konklusioner I dette afsnit præsenteres konklusioner for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler. Resultater, der findes for det samlede skolevæsen (fx inklusionsgraden), præsenteres først. Resultater, der gælder den enkelte skole (fx skolernes karaktergennemsnit),præsenteres efterfølgende. For nærmere præsentation af data og baggrunden for de aktuelle figurer, se afsnit Sammenfattende helhedsvurdering for Hørsholm Kommunes skolevæsen I dette afsnit præsenteres resultaterne for Hørsholm Kommunes skolevæsen i forhold til trivsel, karaktergennemsnit, de socioøkonomiske beregninger, andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, overgang til ungdomsuddannelse, kompetencedækning og inklusionsgrad. Hvad begreberne dækker over forklares i sammenhæng med præsentationen af resultaterne inden for de enkelte områder. Trivselsmåling Resultaterne af de nationale trivselsmålinger præsenteres i kvalitetsrapporten som et samlet resultat for hele skolevæsnet. Trivselsmålingen for skoleåret 2014/2015 beskrives ud fra fire indikatorer social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Hver indikator har et samlet gennemsnit mellem 1 og 5, hvor 1 er det mindst positive og 5 er det mest positive. Trivselsmålingen viser, at Hørsholm Kommunes skolevæsen i social trivsel ligger på 4,2 mod landsgennemsnittet på 4,1, i faglig trivsel 3,9 mod landsgennemsnittet på 3,7, i støtte og inspiration i undervisningen 3,4 mod landsgennemsnittet på 3,3 og i ro og orden 3,8 mod landsgennemsnittet på 3,7. Dermed ligger Hørsholm Kommunes skolevæsen over landsgennemsnittet på alle fire parametre. Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøver er for de samlede bundne prøvefag 8,1 mod landsgennemsnittet på 7,0. De samlede bundne prøvefag består af dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I dansk er gennemsnittet 8,1 mod landsgennemsnittet på 6,9 og i matematik 8,2 mod landsgennemsnittet på 7,0. Dermed ligger karaktergennemsnittet for Hørsholm Kommunes skolevæsen over landsgennemsnittet i både de samlede bundne prøvefag, i dansk og i matematik. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet tal, der viser hvordan elever med samme baggrund klarer sig i afgangsprøverne. Med den socioøkonomiske reference er det muligt at pege på et forventet karaktergennemsnit for den enkelte skole. De socioøkonomiske tal i forhold til skolernes karaktergennemsnit viser for skoleåret 2014/2015, at eleverne i Hørsholm Kommunes skolevæsen lever op til det forventede niveau. Elever med mindst 02 i dansk og matematik Andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 97,3 % mod landsgennemsnittet på 91,5 % og viser en stigning for Hørsholm Kommunes skolevæsen over de sidste tre år fra skoleåret 2012/2013, hvor andelen lå på 96,9 % til en andel på 97,3 % i skoleåret 2014/2015. Målsætningen, om at alle elever skal have mindst 02 i både dansk og matematik, er dog ikke nået. Den andel 6/31

9 elever, som ikke opnår 02 i dansk og matematik består også af de elever, som kun tager dele af prøven, fritages fra prøver eller sygemeldes. Overgang til ungdomsuddannelse I forhold til overgang til ungdomsuddannelser beskrives udviklingen ved at se på a) hvor mange elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 måneder og 15 måneder efter de har afsluttet deres 9. klasse, b) hvor mange der forventes at afslutte mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter de har afsluttet 9. klasse, c) ungdomsårgangens uddannelsesstatus 9 måneder efter de har afsluttet 9.klasse og d) de unges fastholdelse i ungdomsuddannelse. At afslutte mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at den unge godt kan afslutte både en ungdomsuddannelse og nå at starte på videregående uddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9.klasse. I opgørelsen tælles kun ungdomsuddannelsen med, fordi målsætningen er, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter de har afsluttet 9. klasse, er i Hørsholm Kommunes skolevæsen 67,7 % mod landsgennemsnittet på 43,0 %. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse i Hørsholm Kommunes skolevæsen, er 94,3 % mod landsgennemsnittet på 88,2 %. Andelen af elever, der i Hørsholm Kommunes skolevæsen forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter, de har afsluttet 9. klasse, er på 86,4 % mod landsgennemsnittet på 77,0 %. Når man ser på ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter, de unge forlader grundskolen, er status, at 86,8 % er i gang med en ungdomsuddannelse, 2,7 % har afbrudt deres uddannelse og 10,5 % har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. På landsplan er gennemsnittet, at 78,0 % af en ungdomsårgang er i gang med en ungdomsuddannelse, 5,0 % har afbrudt deres uddannelse og 17 % har ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Af de unge, som starter på en ungdomsuddannelse, fastholdes 97 % i deres uddannelse 9 måneder efter de har forladt grundskolen mod landsgennemsnittet på 94,0 %. I forhold til overgang til ungdomsuddannelse ligger Hørsholm Kommune over landsgennemsnittet, men målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal tage mindst en ungdomsuddannelse opfyldes ikke. Lærernes undervisningskompetence Kompetencedækning er et udtryk for, i hvor høj grad undervisningen dækkes af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller tilsvarende kompetence. I Hørsholm Kommunes skolevæsen er kompetencedækningsgraden på 89,8 % i skoleåret 2014/2015 mod landsgennemsnittet på 80,5 % 3. Dermed er målsætningen om, at Hørsholm Kommunes skolevæsen skal have en kompetencedækningsgrad på 85 % i 2016 allerede nået. Inklusion Inklusionsgraden viser det antal elever, der er inkluderet i den almene undervisning i forhold til det samlede antal elever. I Hørsholm Kommunes skolevæsen er inklusionsgraden 96,6 % mod landsgennemsnittet på 95,2 %. Hørsholm Kommunes skolevæsen lever derfor op til målsætningen om en inklusionsgrad på 96 %. 3 Dog er datagrundlaget for skoleåret 2014/2015 anderledes i forhold til tidligere år, fordi Usserød Skole ikke er med i beregningen. Derfor sammenlignes resultaterne ikke med tidligere skoleår. For nærmere detaljer se afsnit /31

10 Kommunale mål og indsatser Både skoler og administration har på baggrund af de kommunale mål i løbet af året igangsat en række indsatser, der har fokus på at skabe gode rammer for undervisning for at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Indsatserne er ikke direkte målbare, men på baggrund af de tilgængelige data kan det konkluderes, at hensigten i de kommunale mål efterleves. Samlet konklusion Samlet set viser resultaterne på alle områder, at skolerne i Hørsholm skolevæsen har et højt fagligt niveau, og samtidig er der en høj grad af trivsel hos eleverne. Skolerne ligger overvejende over landsgennemsnittet både i forhold til de nationale test, karaktergennemsnit, trivsel og kompetencedækning. Skoleledelser og administration vil fortsat være i tæt dialog om skolernes resultater. 4.2 Skolernes resultater I dette afsnit vises resultaterne for de enkelte skoler i forhold til de resultater skolerne har opnået i de nationale test, karaktergennemsnit, socioøkonomisk reference, overgang til ungdomsuddannelse og kompetencedækning. Vallerødskolen Vallerødskolen opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning og matematik på alle testede klassetrin 4. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik ligger over landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik ligger under landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 8,3. I dansk er gennemsnittet 8,1 og i matematik 8,4. Den socioøkonomiske reference viser, at skolens karakterniveau lever op til det forventede 5. Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 100 %. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9.klasse er 72,7 % og 15 måneder efter 9. klasse er den 94,3 %. Kompetencedækningen er 87,8 %. Usserød Skole Usserød skole opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning på 2. og 8. klassetrin, men ikke på 4. og 6. klassetrin. I matematik opfyldes målsætningen på alle testede klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning ligger under landsgennemsnittet på 2., 6. og 8. klassetrin og over landsgennemsnittet på 4. klassetrin. I matematik ligger andelen af allerdygtigste elever over landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik ligger under landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. 4 For en mere detaljeret præsentation af de nationale test og særlige forhold omkring data for skoleåret 2014/2015 se indledningen til afsnit 5. 5 Den socioøkonomiske reference forklares i afsnit /31

11 Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 8,5. I dansk er gennemsnittet 8,4 og i matematik 9,0. Den socioøkonomiske reference viser, at skolens karakterniveau lever op til det forventede. Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 98,1 %. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9.klasse er 60,9 % og 15 måneder efter 9. klasse er den 91,3 %. Kompetencedækningen er 88,61 %. 6 Rungsted Skole Rungsted Skole opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning på 2., 6. og 8. klassetrin, men ikke på 4. klassetrin. I matematik opfyldes målsætningen på alle testede klassetrin. Andel allerdygtigste elever i dansk læsning ligger på 4., 6. og 8. klassetrin over landgennemsnittet, mens 2. klassetrin ligger under landsgennemsnittet. I matematik ligger andelen af allerdygtigste elever over landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik ligger under landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 8,1. I dansk er gennemsnittet 8,2 og i matematik 7,7. Der findes ikke data om Rungsted Skoles socioøkonomiske reference for skoleåret 2014/ Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 97,7 %. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9.klasse er 87,5 % og 15 måneder efter 9. klasse er den 95,8 %. Kompetencedækningen er 92,2 %. Hørsholm Skole Hørsholm Skole opfylder målsætningen, om at 80 % af eleverne skal være gode til dansk læsning på alle testede klassetrin. I matematik opfyldes målsætningen på 6. klassetrin, men ikke på 3. klassetrin. Andelen af allerdygtigste elever i dansk læsning ligger over landsgennemsnittet på 6. og 8. klassetrin og under landsgennemsnittet på 2. og 4. klassetrin. I matematik ligger Hørsholm Skole under landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik ligger under landsgennemsnittet på alle testede klassetrin. Karaktergennemsnittet i 9. klasses afgangsprøve er for de samlede bundne prøvefag 7,8. I dansk er gennemsnittet 7,8 og i matematik 7,9. Den socioøkonomiske reference viser, at skolens karakterniveau lever op til det forventede. Andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik er på 93,6 %. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9.klasse er 62,5 % og 15 måneder efter 9. klasse er den 95,6 %. Kompetencedækningen er 90,2 %. 6 På grund af en fejl i indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er Usserød Skoles tal ikke en del af datamaterialet fra UVM, LIS. Tallet der er opgjort i denne rapport har skolen selv beregnet på baggrund af de tal, der indberettes. 7 Se bemærkning i kapitel /31

12 4.3 Opsamling på handleplaner Hvert år vurderes behovet for opfølgende initiativer på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen på baggrund af kvalitetsrapporten. Nogle år vurderes der at være behov for en handleplan. På baggrund af kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 har Usserød Skole udarbejdet en handleplan, som blev forelagt Børne- og Skoleudvalget i april I handleplanen er følgende initiativer: Tydelig ledelse i forhold til faglig sparring og tilstedeværelse af ledelsen i undervisningen Tæt opfølgning i fagteams på frivillige og obligatoriske nationale test samt resultaterne fra 9.klasses afgangsprøver En øget indsats i forhold til kompetenceudvikling af lærerstaben Overlevering af viden mellem skolens afdelinger Særligt fokus på læsefærdigheder Initiativerne er fastlagt i foråret 2015, og det er derfor endnu ikke muligt at pege på effekter i dette års kvalitetsrapport, som har fokus på skolernes resultater for skoleåret 2014/2015. Der er dog allerede sket en positiv udvikling i afgangsprøverne 2014/2015 på Usserød Skole (se afsnit 6.1). 10/31

13 5. Analyse af nationale mål og kommunale mål 5.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Afsnit 5.1.1, og baseres på resultaterne af de nationale test. Data fra de nationale test er underlagt fortrolighed. Derfor beskrives resultaterne i det følgende uden angivelse af konkrete tal. Særlig bemærkning til testresultaterne i de nationale test 2014/2015: For testresultaterne 2014/2015 har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (UVM) ændret den måde, eleverne niveauinddeles på. Hvor den enkelte elev tidligere blev vurderet på baggrund af den samlede elevgruppes præstationer, opgøres elevens præstation nu på baggrund af faglige kriterier (en baseline). Det har medført store udsving i forhold til tidligere års resultater. Derudover er der som følge af kvalitetssikring justeret i de opgaver, som eleverne testes i ved at tage nogle opgaver ud og tilføje andre. Styrelsen for It og Læring gør derfor opmærksom på, at sammenligning af resultaterne mellem 2014/2015 og 2013/2014 skal gøres med forsigtighed. Der er på landsplan registreret markante udsving i resultaterne i matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever. I dansk, læsning 2.klasse, er der sket en markant tilbagegang i andelen af allerdygtigste elever. Derfor sammenlignes resultaterne for skoleåret 2014/2015 ikke med tidligere års resultater. I de kommende kvalitetsrapporter forventes det, at det bliver muligt at lave progressionsanalyser, dvs. at det bliver muligt at se på, hvordan skolernes resultater i de nationale test udvikler sig over tid Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test De nationale test opgøres ved at indplacere elevernes resultater i kategorierne fremragende præstation, rigtig god præstation, god præstation, jævn præstation, mangelfuld præstation og ikke tilstrækkelig præstation. Når 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne betyder det, at 80 % af eleverne på det testede klassetrin skal opnå en fremragende præstation, rigtig god præstation eller god præstation. Resultaterne for det samlede skolevæsen viser, at Hørsholms Kommunes skolevæsen både i dansk læsning og matematik ligger over landsgennemsnittet. I forhold til målsætningen om at 80 % skal være gode til at læse og regne, opfylder størstedelen af de testede klassetrin denne målsætning. De klasser, som ikke opfylder 80 % målsætningen, er tæt på at opfylde den. Figur 1: Dansk læsning. Skoleåret 2014/ Figuren viser, hvorvidt skolerne opnår målsætningen om, at 80 % skal være gode til at læse i de nationale test. Nederst i figuren vises landsgennemsnittet. Opfyldelse af 80 % målsætning (grøn=ja, rød=nej) Vallerødskolen Usserød Skole Rungsted Skole Hørsholm Skole Landsgennemsnit 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 8 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 11/31

14 Figur 2: Matematik. Skoleåret 2014/ Figuren viser, hvorvidt skolerne opnår målsætningen om, at 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. Nederst i figuren vises landsgennemsnittet. Opfyldelse af 80 % målsætning (grøn=ja, rød=nej) Vallerødskolen Usserød Skole Rungsted Skole Hørsholm Skole Landsgennemsnit 3. klasse 6. klasse Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever opgøres ved at se på den andel af elever, der har opnået resultatet fremragende præstation i de nationale test. Denne andel skal stige år for år. Med henvisning til de særlige bemærkninger i afsnittets indledning beskrives udviklingen fra sidste år til dette år ikke, da resultaterne ikke kan sammenlignes. Hvis testmaterialet fremover er det samme som i skoleåret 2014/2015, vil der i de kommende kvalitetsrapporter kunne laves progressionsmålinger. I dette års kvalitetsrapport sammenlignes skolernes testresultater derfor i stedet med landsgennemsnittet. Figur 3: Andel allerdygtigste elever i dansk læsning i forhold til landsgennemsnittet 10 Figuren viser andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning, dvs. hvor stor en andel af eleverne, der har opnået resultatet fremragende præstation i forhold til landsgennemsnittet. Rød = resultatet ligger under landsgennemsnittet Grøn = resultatet er det samme som eller over landsgennemsnittet Vallerødskolen Usserød Skole Rungsted Skole Hørsholm Skole 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 9 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 10 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 12/31

15 Figur 4: Andel allerdygtigste elever i matematik i forhold til landsgennemsnittet 11 Figuren viser andelen af de allerdygtigste elever i matematik, dvs. hvor stor en andel af eleverne, der har opnået resultatet fremragende præstation i forhold til landsgennemsnittet. Rød = resultatet ligger under landsgennemsnittet Grøn = resultatet er det samme som eller over landsgennemsnittet Vallerødskolen Usserød Skole Rungsted Skole Hørsholm Skole 3.klasse 6.klasse 5.2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater opgøres ved at se på hvor stor en andel af eleverne, der har opnået resultatet mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test. Denne andel skal reduceres år for år. Med henvisning til de særlige bemærkninger i kapitlets indledning beskrives udviklingen fra sidste år til dette år ikke, da resultaterne ikke kan sammenlignes. Hvis testmaterialet fremover er det samme som i år, vil der i de kommende kvalitetsrapporter kunne laves progressionsmålinger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skolerne har meget lave andele af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik. Det vil derfor ikke kunne forventes, at der sker en større progression fremadrettet. I dette års kvalitetsrapport sammenlignes skolernes testresultater med landsgennemsnittet. Figur 5: Andel dårligste elever i dansk, læsning i forhold til landsgennemsnittet 12 Figuren viser andelen af de dårligste elever i dansk læsning, dvs. hvor stor en andel af eleverne, der har opnået resultatet mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation i forhold til landsgennemsnittet. Rød = resultatet ligger over landsgennemsnittet Grøn = resultatet er det samme som eller under landsgennemsnittet Vallerødskolen Usserød Skole Rungsted Skole Hørsholm Skole 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 11 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 12 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 13/31

16 Figur 6: Andel dårligste elever i matematik i forhold til landsgennemsnittet 13 Figuren viser andelen af de dårligste elever i matematik, dvs. hvor stor en andel af eleverne, der har opnået resultatet mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation i forhold til landsgennemsnittet. Rød = resultatet ligger over landsgennemsnittet Grøn = resultatet er det samme som eller under landsgennemsnittet Vallerødskolen Usserød Skole Rungsted Skole Hørsholm Skole 3.klasse 6.klasse 5.3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges I starten af 2015 blev den første nationale trivselsmåling gennemført fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Målingen skal fremover udføres hvert år, så det vil blive muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel på klasse-, skole- og kommuneniveau samt nationalt niveau. Målet er, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, og resultatmålet herfor er, at trivslen øges. Da det er første måling, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år. Skoleåret vil derfor fungere som det udgangspunkt, fremtidige målinger vil blive sammenlignet med. Eleverne har svaret på en spørgeskemaundersøgelse, og deres svar er herefter blevet grupperet efter fire indikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Indikatorerne er kun beregnet for eleverne i 4. til 9. klasse, da der ikke har været statistisk grundlag for at danne indikatorer for børnehaveklasse til 3. klasse Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 14 Kilde: mail fra Styrelsen fra IT og Læring, Center for Data og Analyse 14/31

17 Figur 7: Trivsel, alle indikatorer med gennemsnit per indikator, 2014/ Figuren viser resultaterne af trivselsmålingen i Hørsholm Kommunes skolevæsen i skoleåret 2014/2015 inden for alle fire indikatorer i forhold til landsgennemsnittet. Indikatorerne viser fordelingen af elever på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er den mindst positive vurdering af trivsel og 5 er den mest positive vurdering af trivsel. Landsgennemsnittet for de fire indikatorer er for hhv. faglig trivsel 3,7, ro og orden 3,7, social trivsel 4,1 og støtte og inspiration i undervisningen 3,3. Trivsel har et særligt fokus på alle fire skoler og der arbejdes systematisk og forebyggende med en række konkrete indsatser, som alle har til formål at styrke elevernes faglige og sociale trivsel. 5.4 Kommunale mål og indsatser Ligesom der er sat mål på nationalt plan, er der også i Hørsholm Kommune sat en række mål for skolens arbejde. Målene understøtter de nationale mål og udspringer af visionen om at skabe fantastiske skoler, som uddanner til fremtiden med afsæt i nutiden. Skoleåret har generelt været præget af et tæt samarbejde skolerne imellem i arbejdet med at implementere skolereformen. Det har fundet sted på skoleledermøder hver anden uge, regelmæssige møder for alle ledelserne og generelt en tæt kontakt mellem skoler og administration. Dette tætte samarbejde har været en grundsten at det samlede skolevæsen i fællesskab bevæger sig mod de kommunale mål. Samtidig har der været en række konkrete indsatser, der har bidraget hertil. Dette afsnit redegør for på disse indsatser. Dialogpapir om fælles mål Hørsholm Kommune har i samarbejde med Allerød-Hørsholm Lærerforening formuleret et dialogpapir, der fremsætter et fælles mål om at skabe det bedst mulige skolevæsen, baseret på de tre nøglebegreber: tillid, mening i forhold til elevernes læring og fleksibilitet. Dialogpapiret har desuden åbnet op for en mere fleksibel tilstedeværelse for lærerne, og sammen med etableringen af arbejdspladser for medarbejderne har det været og er med til at skabe et godt arbejdsklima med gode muligheder for samarbejde. Det er centralt for at give eleverne de bedste muligheder for læring. 15 Datakilde: Styrelsen for It og Læring 15/31

18 Læringsmålstyret undervisning Arbejdet med læringsmålstyret undervisning er med til at højne fagligheden og sikre, at den enkelte elev har mulighed for at forbedre sit niveau. I maj 2015 blev der afholdt et stort samlet arrangement for alle lærere på Hørsholms folkeskoler. Formålet var at give konkret faglig bistand til det forestående arbejde med læringsmålstyret undervisning ved at afholde workshops med eksterne konsulenter og fagpersoner i alle fag. Trivsel I kommunen er der fokus på at eleverne trives, hvilket også kommer til udtryk i trivselsmålingen, som blev udført i starten af Her ligger Hørsholm Kommune på et højt niveau. Det er en forudsætning, at eleverne trives, for at de kan udvikle sig personligt og fagligt, så kommunen kan efterleve de fastsatte mål. Tværkommunale fagnetværk I skoleåret 2014/2015 er der igangsat flere faglige netværk. Der er etableret et læsenetværk og et bevægelsesnetværk på tværs af kommunens skoler. Der har derudover været arbejdet på at etablere et samarbejde omkring en række fag på tværs af skolerne. Disse netværk og det tværkommunale samarbejde er med til at sprede faglig viden og gode praksisser og dermed også til at understøtte og højne det faglige niveau på alle kommunens skoler. Teamsamarbejde Videndeling er essentiel både i forhold til at opfylde den nationale målsætning om at løfte eleverne i forhold til læring og trivsel samt i forhold til de kommunale mål. For at sikre videndeling er lærere og pædagoger organiseret i årgangsteam og fagteam, hvor faglig sparring og udvikling af undervisningen foregår. I årgangsteam arbejdes der bl.a. med elevtrivsel og med udvikling af den understøttende undervisning, for derigennem at sikre en sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Omdrejningspunktet i fagteam er elevernes læring og progression ved fx at arbejde med den røde tråd i fagene fra børnehaveklasse til 9. klasse, resultater fra nationale test og ny evidensbaseret viden. Udskolingslinjer I skoleåret har planlægningen af næste års udskolingslinjer fundet sted. Det har været et større udviklingsarbejde på ledelsesniveau. Hver elev kan vælge sig ind på en linje efter egen interesse, hvilket lægger op til, at eleverne får optimale muligheder for faglig og personlig udvikling. At kunne vælge en linje helt efter egen interesse, er også med til at fremme elevernes naturlige lyst til læring. Næste års kvalitetsrapport vil følge op på gennemførelsen af udskolingslinjerne. Fælleselevrådet Der er i samarbejde med Danske Skoleelever etableret et fælleselevråd for elever på tværs af kommunens folkeskoler. Fælleselevrådet giver eleverne mulighed for at forberede sig til fremtidens samfund og sikre, at eleverne oplever reelt medansvar og fælles forpligtigelse til at fastholde den positive udvikling i skolevæsnet. I fælleselevrådet vil eleverne få mulighed for både personlig og faglig udvikling i et andet regi, end de ellers kender, og det er en måde at skabe helhed og fælles fokus på tværs af skolerne. 16/31

19 6. Analyse af øvrige obligatoriske indikatorer 6.1 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Dette afsnit beskriver elevernes karakterniveau i Hørsholm Kommune. Afgangskaraktererne for Rungsted Skole, skoleåret 2014/2015, findes på grund af en fejl ikke i LIS databasen, som er obligatorisk at anvende i kvalitetsrapporten. Det betyder, at Rungsted Skoles resultater ikke indgår i UVMs udregninger af karaktergennemsnittet for skoleåret 2014/2015. Derfor har administrationen undtagelsesvist selv beregnet karakterniveauet for skoleåret 2014/2015 for alle fire folkeskoler ved at anvende en anden database (FLIS databasen 16 ). Figurerne baserer sig på samme data og udregningsmetode, som figurerne i LIS databasen Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, dansk og matematik Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag samt dansk og matematik er højt. Både på kommuneniveau og på skoleniveau er niveauet over landsgennemsnittet. Figur 8: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 17 for Hørsholm Kommunes skolevæsen 18 Figuren viser gennemsnittet af de bundne prøvefag i 9.klasses afgangsprøver for det samlede skolevæsen i Hørsholm Kommune. Landsgennemsnittet er i skoleåret 2012/2013 6,7, i skoleåret 2013/2014 6,7 og i skoleåret 2014/2015 7,0. 16 FLIS står for Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem. Se mere om FLIS databasen på 17 De samlede bunde prøvefag består af dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). 18 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 17/31

20 Figur 9: Karaktergennemsnit i dansk for Hørsholm Kommunes skolevæsen 19 Figuren viser gennemsnittet af de opnåede karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse i dansk for Hørsholm skolevæsen. Landsgennemsnittet er for skoleåret 2013/2013 6,6, i skoleåret 2013/2014 6,7 og i skoleåret 2014/2015 6,9. Figur 10: Karaktergennemsnit i matematik for Hørsholm Kommunes skolevæsen 20 Figuren viser gennemsnittet af de opnåede karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse i matematik for Hørsholm skolevæsen. Landsgennemsnittet er for skoleåret 2013/2013 6,6, i skoleåret 2013/2014 6,5 og i skoleåret 2014/2015 7,0. 19 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 20 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 18/31

21 Figur 11: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag per skole i skoleåret 2014/ Figuren viser karaktergennemsnittet for de samlede bundne afgangsprøver i 9. klasse i skoleåret 2014/2015 for hver skole. Figur 12: Karaktergennemsnit i dansk per skole i skoleåret 2014/ Figuren viser karaktergennemsnittet i afgangsprøven i dansk i 9. klasse for skoleåret 2014/2015 for hver skole. 21 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 22 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 19/31

22 Figur 13: Karaktergennemsnittet i matematik i skoleåret 2014/ Figuren viser karaktergennemsnittet i afgangsprøven i matematik i 9. klasse for skoleåret 2014/2015 for hver skole. 23 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 20/31

23 6.1.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference I dette afsnit vises karaktergennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet tal, som viser, hvordan skolens elever forventes at klare sig, i forhold til hvordan elever med samme sociale baggrundsforhold klarer afgangsprøverne 24. Tallet udregnes ved at se på de aktuelle elever i 9. klasse og deres baggrund, bl.a. forældrenes uddannelse og indkomst. Hvis forskellen mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference er signifikant, markeres tallet med en stjerne (*). Hvis tallet ikke er signifikant, kan forskellene mellem de faktisk opnåede karakterer og den socioøkonomiske reference skyldes tilfældigheder. Figuren for Hørsholm Kommunes skoler viser, at der ikke er signifikant forskel på karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference. Det vil sige, at eleverne præsterer, som det kan forventes. Som tidligere skrevet er Rungsted Skoles karakterer for skoleåret 2014/2015 ikke i LIS-databasen. Administrationen har selv udarbejdet oversigter over karakterer, men den socioøkonomiske reference er en kompliceret beregning med en række faktorer, som administrationen ikke har adgang til. Derfor er det ikke muligt for administrationen selv at beregne referencen, og Rungsted Skole indgår derfor ikke i opgørelsen. Figur 14: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk reference 25 Figuren viser det opnåede karaktergennemsnit i 9. klasse, den socioøkonomiske reference og forskellen på de to tal opgjort skolevis. Udviklingen vises over de tre skoleår 2014/2015, 2014/2013 og 2012/2013. Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Skole Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel Reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Hørsholm Skole 7,8 8,1-0,3 8,0 8,0 0,0 8,5 8,1 0,4 Usserød Skole 8,5 8,1 0,4 7,4 7,6-0,2 7,5 7,6-0,1 Vallerødskolen 8,5 8,3 0,2 8,0 8,0 0,0 8,0 7,7 0, For yderligere information se 25 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 21/31

24 6.2 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Som det ses i de nedenstående figurer, er niveauet i andel af elever med mindst 02 i dansk og matematik højt både på kommuneniveau og på skoleniveau. De elever, som kun tager dele af afgangsprøven, fritages eller sygemeldes, indgår også i andelen af elever, som i opgørelsen ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik. Figur 15: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik 26 Figuren viser hvor mange elever, der i de sidste tre skoleår har opnået 02 i både dansk og matematik for Hørsholm Kommunes skolevæsen. Landsgennemsnittet er i skoleåret 2012/ ,9 %, i skoleåret 2013/ ,6 % og i skoleåret 2014/ ,5 %. 26 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 22/31

25 Figur 16: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik per skole i 2014/ Figuren viser hvor mange elever, der på hver skole har opnået mindst 02 i både dansk og matematik i skoleåret 2014/ Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen I forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse i 2015, vises i det følgende; opgørelser over elevernes overgang til ungdomsuddannelse tre måneder og 15 måneder efter afsluttet 9.klasse, andel af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9.klasse, elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse og elevernes fastholdelse i ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser omfatter både gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som er et treårigt uddannelsestilbud til unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller en voksenuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Resultaterne i forhold til overgang til ungdomsuddannelse viser, at der i forhold til overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9.klasse, er sket et fald i andel af elever, som er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse fra 71,1 % i 2012 til 67,7 % i 2014 mod landsgennemsnit på 34,3 % i 2012 og på 35,5 % i Derudover er der stor forskel skolerne imellem på antal elever, der 3 måneder efter 9. klasse er gået i gang med en ungdomsuddannelse. En mulig forklaring kan være, at der er et større antal elever, der efter 9. klasse tager på efterskole, high school eller på anden måde har et år mellem 9. klasse og ungdomsuddannelse. Det bekræftes af, at tallene for antal elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, er væsentligt højere end efter 3 måneder. 27 Datakilde: Egne beregninger på baggrund af FLIS database 23/31

26 I forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, forventes det, at 86,4 % vil fuldføre mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afgang fra 9. klasse. Niveauet er højere end landsgennemsnittet på 77 %, men 95 % målsætningen opfyldes endnu ikke. Figur 17: Andel elever i Hørsholm Kommunes skolevæsen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse 28 Figuren viser hvor mange elever, der samlet set i Hørsholm Kommunes skolevæsen er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse, 3 måneder efter de har afsluttet 9. klasse. Landsgennemsnittet er 34,3 % for de unge, der har afsluttet 9. klasse i 2012, 35,6 % i 2013 og 35,5 % i Figur 18: Andel elever per skole, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse 29 Figuren viser hvor mange af de unge fra de enkelte skoler, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter, de har afsluttet 9. klasse i skoleåret 2013/ Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 29 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 24/31

27 Figur 19: Andel elever i Hørsholm Kommunes skolevæsen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse 30 Figuren viser hvor mange elever, der samlet set i Hørsholm Kommunes skolevæsen, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse i hhv. 2011, 2012 og Her samles gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser og vises i forhold til det årstal, hvor en ungdomsårgang har afsluttet 9. klasse. For ungdomsårgangen 2011 er det samlede tal, der enten er i gang med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse på 93,8 % mod landsgennemsnittet på 87,7 %, for ungdomsårgangen 2012 er tallet på 95,1 % mod landsgennemsnittet på 87,9 % og for ungdomsårgangen 2013 er tallet på 94,3 % mod landsgennemsnittet på 87,4 %. Figur 20: Andel elever per skole, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse 31 Figuren viser, hvor mange elever der fra de enkelte skoler er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har afsluttet deres 9. klasse i skoleåret 2012/ Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 31 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 25/31

28 Figur 21: Andel af ungdomsårgang i Hørsholm Kommunes skolevæsen, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse 32 Figuren viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, man forventer, vil fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter de har afsluttet 9. klasse. Opgørelsen stammer fra UVMs profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig. Fremskrivningen baserer sig på, hvordan tidligere ungdomsårgange har uddannet sig, dvs. hvilke ungdomsuddannelser de tidligere ungdomsårgange har valgt. Styrelsen for IT og Læring gør opmærksom på, at opgørelsen viser et forventet tal, hvilket vil sige, at der er en vis usikkerhed i tallene, bl.a. hvis det drejer sig om mindre kommuner som Hørsholm Kommune. Landsgennemsnit er for ,3 %, for ,6 % og for ,0 %. 32 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 26/31

29 Figur 22: Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge i Hørsholm Kommunes skolevæsen forlader grundskolen 33 Figuren viser ungdomsårgangens uddannelsesstatus for 3 årgange, 9 måneder efter de har forladt grundskolen. Uddannelsesstatus opgøres i forhold til, om de er i gang med en ungdomsuddannelse, har afbrudt en ungdomsuddannelse eller ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. For ungdomsårgangen 2012/2013 er 86,8 % i gang med en ungdomsuddannelse mod landsgennemsnittet på 78,0 %, 2,7 % har afbrudt deres ungdomsuddannelse her er landsgennemsnittet 5,0 % - og 10,5 % har ikke påbegyndt deres ungdomsuddannelse mod landsgennemsnittet på 17,0 %. Figur 23: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen i Hørsholm Kommunes skolevæsen 34 Figuren viser hvor stor en andel af de, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, der stadig er i gang med ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har afsluttet 9. eller 10. klasse. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er på 94,5 %, for 2011/2012 på 94,5 % og for 2012/2013 på 94,0 %. 33 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 34 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 27/31

30 7. Særlige fokuspunkter og indikatorer Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udpeget kompetencedækning og inklusion som to særlige fokuspunkter, kvalitetsrapporten skal dække frem til hhv. skoleåret 2021/22 og 2019/ Kompetencedækning Her ses på kompetencedækningen for det samlede skolevæsen i Hørsholm Kommune, dvs. i hvor høj grad undervisningen dækkes af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller tilsvarende kompetencer. Det nationale mål er at nå en kompetencedækning på min. 95 % fra skoleåret 2020/2021. På grund af en fejl i indberetningen er Usserød Skoles tal ikke en del af datamaterialet fra UVM, LIS. I det følgende er Usserød Skole derfor ikke med, og det er således ikke muligt at få et retvisende kommunalt gennemsnit for skoleåret 2014/2015. Usserød Skole har, på baggrund af de tal der indberettes, selv lavet en opgørelse over skolens kompetencedækning. Den viser, at skolen har en kompetencedækning på 88,6 %. Målsætningen er, at have en kompetencedækning på 85 % i 2016, 90 % i 2018 og på 95 % i Nedenstående figur viser, at Hørsholm Kommunes skolevæsen med 89,8 % kompetencedækning i skoleåret 2014/2015 ligger over landsgennemsnittet på 80,5 % og over målsætningen om 85 % kompetencedækning i Figur 24: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Hørsholm Kommunes skolevæsen 35 Figuren viser hvor stor en andel af elevernes undervisning, der varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefag) eller tilsvarende kompetence. Landsgennemsnittet er på 79,5 % i 2012/2013, 80,3 % i 2013/2014 og 80,5 % i 2014/ Datakilde: Styrelsen for It og Læring 28/31

31 Figur 25: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning per skole 36 Figuren viser kompetencedækningsgraden for skoleåret 2014/2015 for de tre skoler, som er med i dette skoleårs opgørelse. Indsats i Hørsholm Kommune I Hørsholm Kommune arbejdes der fokuseret på at nå fuld kompetencedækning. Derfor er der udarbejdet en kompetencedækningsplan, som viser, hvordan skolernes lærere opkvalificeres til fuld kompetencedækning frem til Kompetencedækningsplanen er udarbejdet i juni 2015 for årrækken Planen er udtryk for et situationsbillede, og der kan ske ændringer bl.a. pga. tilog afgang af lærere. Figur 26: Antal lærere der er planlagt at opnå fuld kompetencedækning Figuren viser det antal lærere, der i perioden har planlagt at tage linjefagsuddannelse eller komprimerede fagmoduler for at opnå fuld kompetencedækning. X-aksen viser hvilke fag, der er tale om, mens y-aksen angiver antal lærere. Hver skole har en farve, så man på x-aksen kan se, hvilken skole, der er tale om Hørsholm Rungsted Vallerød Usserød 36 Datakilde: Styrelsen for It og Læring 37 Kilde: intern opgørelse fra juni /31

32 7.2 Inklusion For at belyse kommunens arbejde med inklusion opgives her andelen af elever, der undervises i den almene undervisning. Målsætningen er, at 96 % af eleverne deltager i den almene undervisning, hvilket Hørsholm Kommune lever op til med en inklusionsprocent på 96,6 38. Figur 27: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning 39 i Hørsholm skolevæsen 40 Figuren viser inklusionsgraden for elever, der har Hørsholm Kommune som bopælskommune. Inklusionsgrad betyder, hvor mange elever der ud af det samlede elevtal indgår i den almene undervisning. Landsgennemsnittet er for skoleåret 2012/ ,8 %, for skoleåret 2013/ % og for skoleåret 2014/ ,2 %. 38 Tallene fra skoleårene 2012/2013 og 2013/2014 er ikke samstemmende med tallene opgivet i kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014. Der er dog tale om afvigelse på decimalniveau og kan skyldes, at procenten udregnes på baggrund af tal fra to registre fra Danmarks Statistik, hvoraf det ene opdateres årligt og også bagud i tid. 39 Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 40 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 30/31