Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere."

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Marts 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4. sal, 1620 København V. Tlf.:

2 Indhold Opsummering... 3 Formål... 3 Resultat... 3 Personlige trænere i branchen... 4 Kompetencer for personlig træner... 5 Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen... 6 Grundforløbskrav... 6 Hovedforløbskrav uddannelsens slutmål... 8 Kan man blive faglært via AMU... 8 Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme... 9 Personlige trænere i AMU Bilag

3 Opsummering HAKL har ønsket at skabe en kursusstruktur, bestående af AMU-kurser, der gør det muligt at opkvalificere personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Behovet skal ses i relation til en samfundsudvikling med øget fokus på træning, sport og sundhed. Der forventes en fortsat tilstrømning af brugere af sportsydelser til sportsklubber, og der forventes i de kommende år stigende behov for udvikling af nye og kreative træningstilbud til de mange idrætsudøvere med forskellige motivationsgrunde. Der ses derfor behov for udvikling af uddannelsespakker, der kan synliggøre og bane vejen for målgruppens deltagelse i overskuelige og fleksible kompetenceudviklingsforløb, målrettet de ufaglærte medarbejder inden for det område, som FKB 2253 Instruktion og administrative funktioner i træning og sport dækker. Formål Via et mindre projekt har man ønsket at se på niveauet og kompetencer for en personlig træner i fitnessbranchen, på målgruppens uddannelsesbehov og derefter på, hvilke konkrete uddannelsesmål, der skal indgå i de faglige opkvalificeringspakker. Resultat Der blev udviklet 4 korte uddannelsesforløb for personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Ikke alle forløb er lige relevante for alle trænere, relevansen afgøres også af den enkelte træners tilknytning til branchen og fitnesscentret, personlig motivation samt fx geografisk arbejdsområde. Livsstilssygdomme Fysisk aktivitet Kostvejledning Kostens rolle ifm. træning Kredsløbstræning Kostens rolle Nye trends Holdtræning Salg via sociale medier Seniorer Udholdelsestræning 3

4 Personlige trænere i branchen En personlig træner er en fitnessinstruktør, der tilbyder 1-til-1 træning og ofte også kostvejledning. En personlig træner har typisk startet sin karriere som fitnessinstruktør, og via kompetenceudvikling og udvikling i personlige egenskaber opnået niveauet til personlig træner. Ansættelsesforhold varierer sig meget afhængigt af tilknytningsforholdet til fitnesscentre og eksempelvis også geografi. Nogle steder er den personlige træner fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der ud over personlig træning også kan omfatte fitnessinstruktion og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde. Receptions- og salgsarbejde kan netop være relevant for en personlig træner, for løbende at kunne komme i kontakt med nye kunder. Nogle steder har den personlige træner sin egen forretning med egne kunder, og køber sig ind i et fitnesscenter. Andre steder er den personlig træner timelønnet, afhængigt af det antal timer og kunder, der bestiller personlig træning. I USA har der længe været fokus på træning uden for fitnesscentret. I Californien, hvor fitnessbevægelsen har sin oprindelse, har udendørs træning i rekreative arealer og træning hjemme hos kunden været almindelig praksis gennem mange år. Selvom klimaet ikke altid motiverer til valg af udendørs træningsarealer i Danmark, er det faktisk en trend, der så småt er ved at bide sig fast i Danmark, især i større byer. Kunder kan på den måde spare kontingentet til fitnesscentret, og den personlige træner sparer huslejen til fitnesscentret. Træning uden binding til et konkret træningslokale giver også større variation i træningen det personlige træningsprogram blandes med et hav af sportsgrene, som kan dyrkes i forskellige omgivelser. Man har I de seneste år også set en tendens, hvor fysioterapeuter kvalificerer sig til personlige trænere. Ud fra samme princip som personlige trænere, lejer fysioterapeuter sig ind i fitnesscentre, eller arbejder selvstændigt i de frie omgivelser. Personlige trænere/fitnessinstruktører, der er uddannede fysioterapeuter, har kvalifikationer til at træne personer med en diagnose, eller som led i genoptræning. Det har været en udfordring for fitnesscentrene og fitnessinstruktørerne, at håndtere flere og flere grupper af idrætsuvante, blandt andet som følge af kommunernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Håndtering af disse nye målgrupper i samarbejde med sundhedssektoren stiller ikke blot krav til træningstilbuddene, øget kendskab til anatomi/fysiologi, men også øgede krav til de personlige kompetencer i mødet med disse nye grupper. Samarbejdet med sundhedssektoren betyder samtidigt, at der kommer mere fokus på instruktørens formelle kompetencer i kontakten med de idrætsuvante grupper, og grupper med lettere funktionsnedsættelser. Samarbejdet øger også kravene til kvalitetssikring og standardisering af tilbuddene, og stiller krav til den personlige instruktørs/fitnesscentrets evne til at håndtere den administrative del af samarbejdet, herunder f.eks. at føre protokol ved træningstilbud og behandlinger. 4

5 Arbejdet, som personlig, træner er i høj grad erfaringsbaseret. Stillingen opfattes af branchen som en overbygning på fitnessinstruktør og/eller holdinstruktør, hvor den personlige træner så er specialiseret inden for en eller flere specifikke sportsgrene. Fitnessbranchen er i konstant bevægelse, og det er i høj grad trænerne selv, der udvikler nye trends, for på den måde at motivere deres kunder i deres søgen efter nye udfordringer. De interviewede virksomheder bekræfter, at den oplevelsesøkonomiske udvikling spiller aktivt ind i udviklingen i branchen og kompetencekravene til den personlige træner (og også fitnessinstruktør). Som allerede nævnt, er det først og fremmest de træningsfaglige kompetencer, og dernæst en række personlige kompetencer og egenskaber, der skal være til stede for en person kan agere, som personlig træner. Det skal dog tilføjes, at med mindre man arbejder som selvstændig personlig træner, ønsker fitnessvirksomhederne at forbeholde sig retten til selv at udpege, hvilke af deres faste medarbejdere eller timeansætte instruktører der egner sig til arbejdet, som personlig træner. Typisk forudsætter det certifikatet fra branchens anerkendte EREPS og/eller, at personen har gennemført et af branchens personlig træner uddannelsesforløb. Kompetencer for personlig træner Her en udpluk af de væsentligste kompetencer en fitnessinstruktør skal have, ud over de basale kompetencer, en fitnessinstruktør har: Træningsfaglige kompetencer God til at afdække kundens behov Skal kunne udarbejde bevægelsesanalyser Forestå individuel træning Udarbejde træningsprogrammer i forhold til konkrete målsætninger Have kendskab til forskellige træningsmaskiner, deres anvendelsesmuligheder og effekt Have kendskab til en bred palet af andre træningsformer og deres effekt Være kreative til programlægning Løbende evaluering og revidering af træningsplaner Kreativ i udformning af tests og evalueringer til træningseffekt Viden om ernæring og kost Viden om målgrupper: herunder idrætsuvante grupper, seniorer, gravide, personer under genoptræningsforløb mm. Viden om skader og skadeforebyggelse Personlige kompetencer Være god til at motivere medlemmer Være meget serviceminded og kundeorienteret God til at inspirere kunder God til selv at finde inspiration til træningsprogrammer og miljøer God til en-til-en motivation og coaching 5

6 I takt med den oplevelsesøkonomiske fokus og kundernes forventninger til service, har behovet for de merkantile kompetence fået større betydning: Merkantile kompetencer God til at sælge God til at lytte og gennemføre salg God til at følge og opsnuse trends Beregning af priser Udarbejdelse af tilbud Har forretningsforståelse Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen For at blive faglært fitnessinstruktør kræver det efter nye regler, der træder i kraft pr. 1. august 2015, 20/40 ugers grundforløb, og et 1-årig hovedforløb inklusiv 7-8 ugers specialefagsundervisning. Grundforløbskrav Elever, der starter på fitnessinstruktørs hovedforløb skal leve op til følgende overgangskrav: Grundlæggende viden 1.1. Anatomi og fysiologi herunder knogler, led og muskler, blodkredsløb og nervesystem, stofskifte og fordøjelsessystem, endokrine system, nervesystem og åndedrætssystem 1.2. Arbejdsfysiologi 1.3. Ergonomi og de ergonomiske principper 1.4. Skader og livsstilssygdomme 1.5. Træning, træningsmålgrupper, træningseffekt, og kostens rolle i træningssituationer 1.6. Forskellige træningsformer og hvordan udvalgte træningsformer påvirker kroppens enkelte dele 1.7. Forskellige træningsgrupper og deres ønsker og deres behov for træning 1.8. Sundhedsfremme, kost og ernæring, og kostens rolle ift. træningseffekt 1.9. Medlemsservice og salg samt branchens udvikling og træningens betydning i en samfunds- og sundhedsmæssig perspektiv Forretningsforståelse samt administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med virksomhedsdrift og medlemsservice Faglige udtryk og begreber på dansk og engelsk Førstehjælp ved ulykker og pludselig opstået sygdom Færdigheder Afklaring af medlemmets behov for træning og træningseffekt Sammensætning af træningsformer/programmer ud fra et sundhedsfremmende perspektiv Sammensætning af træningsprogrammer ud fra målgruppens behov for træning og udarbejde test for træning 6

7 Udarbejdelse af skadeforebyggende og skadeafhjælpende træningsprogrammer i forhold til typiske skader Kommunikation af principper for sundhedsfremme og den rolle kost og ernæring har for træning Anvendelse af relevant fagsprog både på dansk og på engelsk Udøvelse af god medlemsservice Førstehjælp og hjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og akut opstået sygdom i træningscenteret Kompetencer 4.1. beskrive forskelle mellem forskellige træningsformer og -metoder inden for fitnessinstruktion, og deres relevans i konkrete sammenhænge ift. kundetyper og deres træningsbehov 4.2. i konkrete sammenhænge vælge, begrunde og praktisk anvende de træningsfaglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given træningssituation med en given træningsformål og under hensyntagen til de ergonomiske principper 4.3. i konkrete sammenhænge begrunde valgte træningsformer ud fra viden om anatomi og fysiologi, arbejdsfysiologi, viden om forskellige livsstilssygdomme og under hensyntagen til typiske skader og forebyggelse af disse 4.4. planlægge, koordinere og udføre en given arbejdsproces opbygning af et træningsprogram, herunder foreslå ændringer eller andre metoder som følge af evalueringen 4.5. medvirke ved kundebetjening, herunder sælge, rådgive og servicere ud fra en grundlæggende forretningsforståelse i branchen 4.6. i en given arbejdsproces udføre grundlæggende administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med medlemsservicering og drift af en fitnesscenter 4.7. medvirke til at pleje og vedligeholde træningsmaskiner på et fitnesscenter under hensyntagen til grundlæggende principper for hygiejne 4.8. i konkrete sammenhænge anvende innovative metoder i opgaveløsning under hensyntagen til træningsmålgruppens behov og virksomhedens servicekoncept 4.9. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater i det omfang der er almindelig og nødvendig i branchen i konkrete sammenhænge anvende faglige udtryk og begreber på dansk og engelsk i konkrete sammenhænge vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset kunden og servicesituationen samt være bevidst om egen personlig fremtræden som rollemodel i en træningsvirksomhed På baggrund af de beskrevne krav til viden, færdigheder og kompetencer udvikler skolerne de uddannelsesspecifikke fag. Dertil kommer grundfagene Afsætning på niveau E og Erhvervsøkonomi på niveau F. 7

8 Hovedforløbskrav uddannelsens slutmål På uddannelsens hovedforløb skal elever nå følgende kompetencemål via undervisning i bundne og valgfri specialefag: 1) koble udvalgte teorier til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering med konkrete arbejdsopgaver fra praktikken, 2) selvstændigt instruere i brugen af konditions- og styrketræningsudstyr, 3) vejlede ud fra forskellige træningsformål og tilrettelægge et individuelt program for træning baseret på en persons fysiske form og målsætning med udgangspunkt i raske personer, herunder eventuelt idrætsuvante personer og personer med særlige behov, 4) sammen med kunden evaluere træningsforløbet go resultatet, 5) varetage vejledning og instruktion etisk og hygiejnisk forsvarligt og korrekt, 6) varetage grundlæggende medlemsservice herunder reklamationer og klager, samt administration forbundet med virksomhedens målgrupper 7) udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, kvalitetskrav samt interne procedurer, herunder procedure ved dopingmistanke, 8) medvirke i udvikling og opbygning af centrets koncepter med udgangspunkt i eksisterende og nye kundegrupper, 9) udføre opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter. Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør er placeret i den nationale kvalifikationsrammes niveau 3, og er som sagt stadig ny. De nyuddannede, faglærte fitnessinstruktører agerer på markedet sideløbende med fitnessinstruktører, der har taget en væsentligt kortere uddannelse i privat regi. Mange større fitnesskæder udbyder deres egne uddannelsesforløb for fitnessinstruktører, holdinstruktører og personlige trænere, men det er uddannelserne hos Fitness Institute og At Work, der er branchens mest anerkendte. Begge udstyrer deltagerne med EREPS certifikater, som anerkendes af de europæiske brancheorganisationer inden for fitness. EREPS - European Register of Exercise Professionals, reguleres af den europæiske sundhed og fitnessorganisation EHFA - European Health and Fitness Association. Alle uddannelsesforløb har dog væsentlig kortere tidsramme end erhvervsuddannelsen. EREPS certifikater er bygget op så de ækvivalerer til de fælles europæiske og nationale standarder EQF og NQF. Fitnessinstruktører der uddanner sig i privat regi og ønsker at opnå et EREPS certifikat, starter med niveau 3, hvilket svarer til EQF niveau 3. Dette gælder både fitnessinstruktører og holdinstruktører. Uddannelsen til personlig træner foregår derimod på niveau 4. Kan man blive faglært via AMU Der har været mulighed for at opkvalificere sig fagligt igennem realkompetencevurdering og GVU, og det vil være muligt at få nedsat længden på den teoretiske og praktiske del af erhvervsuddannelsen. Der er imidlertid ingen praksis for GVU i fitnessbranchen. Først og fremmest ligger udfordringerne i, at der ikke findes et relevant kursusudbud i AMU, hvor igennem kernefaglige elementer i uddannelsen kan dækkes, fx anatomi og fysiologi. 8

9 AMU udbuddet omfatter pt. 10 AMU kurser, der kommer bredt omkring kernefagligheden, men dækker ikke alle de samme elementer, som elevuddannelsen. AMU kurser er udviklet på EQF niveau 4. Som det andet, er tidsperspektivet en stor udfordring for de voksne fitnessinstruktører, ufaglærte som faglærte. Efteruddannelse skal ganske simpelt være meget fleksibelt tilrettelagt, for at instruktører vil planlægge og deltage i efteruddannelse. Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme NQF/EQF 3 NQF/EQF 4 EUD Grundforløb op til 40 uger Hovedforløb 1 år, inkl. 7-8 ugers specialefag: Anatomi og fysiologi 1 uge Arbejdsfysiologi 2, 4 uger Den professionelle instruktør 1 uge Opfølgning på genoptræningsforløb 0,6 uge Instruktionsteknik 0,6 uger Ernæring, fysisk aktivitet og præstationsfremme Holdtræning 0,4 uger Personlig træning 1 1 uge Personlig træning 2 1 uge Målgrupper med særlige behov 1 uge Medlemsfastholdelse 0,6 uger AMU Vejledning af personer med livsstilssygdomme om træning 1 dag Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Målrettet kredsløbstræning 2 dage Kostens rolle ifm. træning 1 dag Planlægning af gruppetræning 2 dag Trænings af børn og unge inden for fitness og sport 2 dage Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 1 dag Tilrettelæggelse af funktionel træning 2 dage Fastholdelse af medlemmers motivation 2 dage Kundeservice i et fitness- og EREPS Fitnessinstruktør Holdinstruktør motionscenter 1 dag Personlig træner 9

10 Personlige trænere i AMU De faglærte fitnessinstruktører, der vil videreuddanne sig til personlige træner, har formentlig valgt personlig træning fag i forbindelse med deres erhvervsuddannelse, og gennem deres træningsfaglige arbejde søgt hen i mod betegnelsen Personlig træner, jf. Kompetencer for personlig træner. I AMU er der pt. ingen mulighed for at tage kurser i personlig træning. Derfor har de faglærte fitnessinstruktører heller ingen mulighed for at opnå de faglige kvalifikationer for personlig træner, med mindre disse er erhvervet i løbet af deres elevtid. Dette foregår typisk i forbindelse med en forlængelse af uddannelsesaftalen, for at de ekstra 2 fags undervisning kan nås. Efteruddannelsesudvalget ønsker dog kurser i personlig træning på NQF niveau 4, udviklet i løbet af 2015, således at de elever, der ikke ifm. deres elevtid har haft mulighed for at tage disse fag, fremover vil kunne gøre det i AMU. Derfor er der i dette projekt set på, hvilke andre karriereveje og opkvalificeringsmuligheder via AMU-kurser, end opkvalificering til faglært personlig træner, der kunne være interessante for personlige trænere (evt. in spe). I interviews med fitnessvirksomheder, er der peget på 4 opkvalificeringsveje, hvor til der er udviklet uddannelsespakker: Træning af seniorer Kostvejledning Udholdenhedstræning Nye trends I sammensætningen af uddannelsespakker, er der taget udgangspunkt i de eksisterende AMUkurser. Pakkerne er efterfølgende testet, og valideret hos virksomheder og skoler. Uddannelsespakkerne er udviklet i samarbejde med de skoler, der udbyder uddannelserne. Der er udviklet en bruttoliste, bestående af de eksisterende AMU kurser, men validering af forløbene hos skoler og virksomheder har vist, at det eksempelvis ikke er optimalt, at der bruges kurser, hvor beskrivelserne fx er målrettet detailbranchen. Virksomhederne kan ikke genkende egne behov i kursusbeskrivelsen, selvom emnet er relevant. Dette taler for, at der udvikles brancherettede kurser, som beskrivelsesmæssigt dækker det behov, som fitnessbranchen genkender. Efteruddannelsesudvalget vil arbejde videre med det, uden for dette projekt. Desuden bør der udvikles kurser i personlig træning, for at sikre en opkvalificeringsmulighed til Personlig træner i AMU. Resultatet af denne analyse, vil derfor være at samle og fremhæve de kompetenceudviklingselementer, som branchen og skolerne har peget på til et uddannelsesforløb, der kan samle nok kursister til, at kurserne kan gennemføres. 10

11 I præsentationen af uddannelsespakkerne i det udviklede markedsføringsmateriale, vil der derfor blive fokuseret på markedsføring af kompetenceudviklingsemner frem for de enkelte kurser. På den måde ønskes tilgodeset muligheder for, at der på sigt kan udvikles kurser, der i beskrivelserne bedre matcher fitnessbranchen. I forhold til markedsføring af uddannelsespakker er der også fravalgt en del af de udviklede pakker, da det erfaringsmæssigt har vist sig, at gennemslagskraften bliver noget stærkere, når markedsføringen koncentreres om færre og mere overskuelige tilbud, end et meget alsidigt og måske mere uoverskueligt tilbud. Alle udviklede forløb vil dog være at finde på Nogle virksomheder har tilkendegivet, at det er svært at sætte tid af til efteruddannelse, og det er derfor vigtigt, at uddannelsespakker ikke overstiger en varighed af max 5 dage, og kurserne skal helst udbydes fordelt over flere hele eller halve dage. Træning af seniorer Bliv bedre til at instruere seniorer 2 dage For personlige trænere Seniorer er en kundegruppe i vækst. Hvordan bliver du bedre til at tage hensyn til de ældres skavanker og til at planlægge motiverende og livsbekræftende træningstilbud til dem. Dette kan du lære på et 2-dags kursusforløb Træning af personer med livsstilsygdomssymptomer 1 dag Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal. Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af personer med livsstilssygdomme Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Deltageren kan planlægge fysisk aktivitet for seniorer (+60 år). Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af denne målgruppe og kan tage stilling til, hvilken form for træning, intensitet, volumen og frekvens, der kan anbefales til denne medlemsgruppe. Uddannelsespakken vedrørende træning af seniorer prioriteres højt af både fitnessinstruktører og personlige trænere. Kostvejledning Bliv bedre til kostvejledning 1 dag Personlig træner 11

12 På et 1-dags kursus kan du opdatere din viden og få nye idéer til vejledning af din medlemmer om ernæring i forhold til træning og hvordan optimal effekt opnås Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer, herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til ernæringsoptimering og kosttilskud. I forhold til dette forløb er det væsentlig at bemærke, at der p.t. i AMU ikke findes kurser, der kan give deltageren den forudgående viden, der er nødvendig, for at det giver mening at tale om ernæringsoptimering og kosttilskud. Til gengæld er det ikke så vigtig, at træningsformen ikke er specificeret, da ernæring er højaktuelt for alle træningsformer og målgrupper! I forbindelse med validering blev det bekræftet, at der er stor interesse for ernæring i centre, og derfor bør emnet prioriteres med meget højt! Udholdenhedstræning og livsstilssygdomme Udholdenhedstræning etc. 3 dage Personlig træner Løb 100 km på en måned! Cykl 400 km på en uge! Hvem svømmer længst? - Er nogle af de udfordringer som motionister i dag finder motiverende. Hvordan kan du som træner motivere og bistå processen og skabe nye motiverende udfordringer til dine medlemmer? På dette kursusforløb bliver der fokuseret på kredsløbstræning og du får værktøjer til, hvordan dette kan optimeres bl.a. via vejledning om kost Målrettet kredsløbstræning 2 dage Deltageren kan planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer, herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til ernæringsoptimering og kosttilskud. 12

13 Livsstilssygdomme 3 dage Personlig træner Målrettet kredsløbstræning 2 dage Deltageren kan planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests Træning af personer med livsstilsygdomssymptomer 1 dag Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal. Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af personer med livsstilssygdomme. Det ville give mening at koble disse målpinde, også fordi mange har metabolisk syndrom / er i risikogruppen for livsstilssygdomme, eller er sygdomsramte høj aktuelt. Nye trends Nye trends - fx mobilitetstræning 3 dage Personlig træner Planlægning af gruppetræning 2 dage Deltageren kan planlægge og gennemføre træning af medlemsgrupper ud fra faglig og pædagogisk viden. Deltageren kan anvende sin viden om bl.a. hensigtsmæssig opbygning og progression i forhold til træning af medlemsgrupper. Deltageren har ligeledes kendskab til motivationsfaktorer og musikkens betydning i forhold til træning, og deltageren kan foretage kvalificerede musikvalg Trends og livsstil hos forbrugeren i detailhandlen 1 dag Deltageren kan vejlede kunden i valg af varer under hensyntagen til de nye tendenser som forbrugsmønstrer afspejler. Deltageren har viden om den stigende individualisering og de mere sammensatte ønsker hos forbrugere. Deltageren kan søge informationer om aktuelle trends og livsstil, forbrugernes forventninger til bekvemmelighed, deres valg af farver og effekter mv. Deltageren har desuden viden om brancheglidning og globalisering, og hvordan disse forhold spiller ind ift. forbrugsmønstre og disses 13

14 indflydelse på en hensigtsmæssig produktsammensætning og kundevejledning. Bilag * Eksisterende AMU-kurser inden for FKB Instruktion og administrative funktioner i træning og sport Vejledning af personer med livsstilssygdomme om træning - 1 dag Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Målrettet kredsløbstræning 2 dage Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Planlægning af gruppetræning 2 dage Træning af børn og unge inden for fitness og sport 2 dage Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 1 dag Tilrettelæggelse af funktionel træning 2 dage Fastholdelse af medlemmers motivation 2 dage Kundeservice i et fitness- og motionscenter 1 dag *Interviewede skoler ifm. analysen Tradium CPH West Hansenberg *Interviewede virksomheder ifm. analysen Fitness DK Fitness World Fit og Sund Butterfly Women Dansk Fitness 14

UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering i sports- og fitnessbran- chen.

UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering i sports- og fitnessbran- chen. UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering i sports- og fitnessbranchen. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Marts 2015 Uddannelsesnævnet

Læs mere

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Fitnessinstruktøruddannelsen 17 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag på

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen

Læs mere

Fit 1: Knogler, muskler og kredsløb. 3 uger

Fit 1: Knogler, muskler og kredsløb. 3 uger Undervisningsplan for hovedforløb: Fitnessinstruktør Fit 1 Fit 1: Knogler, muskler og kredsløb 3 uger På Fit 1- modulet får du grundlæggende viden om knogler, muskler og led og du får kendskab til træning

Læs mere

EFTERUDDANNELSE KURSER I FITNESS

EFTERUDDANNELSE KURSER I FITNESS EFTERUDDANNELSE KURSER I FITNESS DE ÆLDRE BLIVER MERE OG MERE AKTIVE FITNESS FOR ÆLDRE VARIGHED: 3 dage STED: Vester Allé 26, 8900 Randers C Er du klædt på til at varetage en hensynsfuld, men målrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør BEK nr 295 af 23/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.88T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr 291 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.84T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1634 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Grundforløb: Fitness

Grundforløb: Fitness Grundforløb: Fitness Formålet med grundforløbet er, at du bliver i stand til at indgå i den daglige arbejdsgang i et fitnesscenter. Du får grundlæggende viden om kommunikation og service og andre receptionsområder.

Læs mere

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret

Læs mere

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Finans Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: Finans Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse inden

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen

- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6D 1620 København V Telefon: 33 36 66 00 uddannelsesnaevnet.dk - i n f o Uddannelsesnævnet informerer nr. 2/2012 - juni ISSN 1901-9874 Indhold

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager BEK nr 327 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Genoptræning i praksis Genskaber leddenes fulde Mobilitet. Forbedrer stabilitet i led og core. Styrker muskler og led til et langt højere niveau end før skaden.

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til kosmetiker BEK nr 290 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.66T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1637

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013.

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013. Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. 1 1. Indledning Det Faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser har udarbejdet en uddannelsesstruktur

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser 1 ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 Nøgletal 2010 2011

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 4

Modulbeskrivelse - Modul 4 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-

Læs mere

Skejby - trivsel i verdensklasse

Skejby - trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby - trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2014 VIA University College Efterår 2014 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 4 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 5 Ambitionerne

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Generelt om revision af social- og sundhedsuddannelsens Kompetencemål,

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kapitalkædedrift Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Eventkoordinatoruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Eventkoordinatoruddannelsen 2017 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven inden eller

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Målrettet Social- og Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2017 Indhold Vejledende uddannelsestid... 3 Fagets formål og profil... 3 Fagets formål...

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse. EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby Hundahl

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov 2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov A. HAKL har truffet en strategisk beslutning om at skabe større fleksibilitet og kvalitet via digital læring i kursusudbuddet: Digital læring skal gøre

Læs mere

Grundforløb 2: Kosmetiker

Grundforløb 2: Kosmetiker Grundforløb 2: Kosmetiker Formålet med grundforløbet er, at du bliver i stand til at indgå i den daglige arbejdsgang i en klinik. Du lærer at udføre kosmetiske behandlinger herunder kosmetisk ansigtsbehandling

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Fitnessinstruktør, justerede specialefag pr. 1. august 2015

Fitnessinstruktør, justerede specialefag pr. 1. august 2015 Fitnessinstruktør, justerede specialefag pr. 1. august 2015 1. Anatomi og fysiologi, obligatorisk, 1 uge, rutineret 1. Eleven kan på rutineret niveau redegøre for kroppens knogler og led, herunder funktion,

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Revision af Social- og sundhedsuddannelsen Nanna Højlund Temadag FOA Nordsjælland og FOA Frederikssund April 2012 Mit oplæg (ca. 1½ t) Hvad er en erhvervsuddannelse og hvordan er den styret? Generelt om

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleforløbets opbygning fordelt på temaer, valgfag og valgfri uddannelsesspecifikke

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere