Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere."

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Marts 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4. sal, 1620 København V. Tlf.:

2 Indhold Opsummering... 3 Formål... 3 Resultat... 3 Personlige trænere i branchen... 4 Kompetencer for personlig træner... 5 Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen... 6 Grundforløbskrav... 6 Hovedforløbskrav uddannelsens slutmål... 8 Kan man blive faglært via AMU... 8 Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme... 9 Personlige trænere i AMU Bilag

3 Opsummering HAKL har ønsket at skabe en kursusstruktur, bestående af AMU-kurser, der gør det muligt at opkvalificere personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Behovet skal ses i relation til en samfundsudvikling med øget fokus på træning, sport og sundhed. Der forventes en fortsat tilstrømning af brugere af sportsydelser til sportsklubber, og der forventes i de kommende år stigende behov for udvikling af nye og kreative træningstilbud til de mange idrætsudøvere med forskellige motivationsgrunde. Der ses derfor behov for udvikling af uddannelsespakker, der kan synliggøre og bane vejen for målgruppens deltagelse i overskuelige og fleksible kompetenceudviklingsforløb, målrettet de ufaglærte medarbejder inden for det område, som FKB 2253 Instruktion og administrative funktioner i træning og sport dækker. Formål Via et mindre projekt har man ønsket at se på niveauet og kompetencer for en personlig træner i fitnessbranchen, på målgruppens uddannelsesbehov og derefter på, hvilke konkrete uddannelsesmål, der skal indgå i de faglige opkvalificeringspakker. Resultat Der blev udviklet 4 korte uddannelsesforløb for personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Ikke alle forløb er lige relevante for alle trænere, relevansen afgøres også af den enkelte træners tilknytning til branchen og fitnesscentret, personlig motivation samt fx geografisk arbejdsområde. Livsstilssygdomme Fysisk aktivitet Kostvejledning Kostens rolle ifm. træning Kredsløbstræning Kostens rolle Nye trends Holdtræning Salg via sociale medier Seniorer Udholdelsestræning 3

4 Personlige trænere i branchen En personlig træner er en fitnessinstruktør, der tilbyder 1-til-1 træning og ofte også kostvejledning. En personlig træner har typisk startet sin karriere som fitnessinstruktør, og via kompetenceudvikling og udvikling i personlige egenskaber opnået niveauet til personlig træner. Ansættelsesforhold varierer sig meget afhængigt af tilknytningsforholdet til fitnesscentre og eksempelvis også geografi. Nogle steder er den personlige træner fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der ud over personlig træning også kan omfatte fitnessinstruktion og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde. Receptions- og salgsarbejde kan netop være relevant for en personlig træner, for løbende at kunne komme i kontakt med nye kunder. Nogle steder har den personlige træner sin egen forretning med egne kunder, og køber sig ind i et fitnesscenter. Andre steder er den personlig træner timelønnet, afhængigt af det antal timer og kunder, der bestiller personlig træning. I USA har der længe været fokus på træning uden for fitnesscentret. I Californien, hvor fitnessbevægelsen har sin oprindelse, har udendørs træning i rekreative arealer og træning hjemme hos kunden været almindelig praksis gennem mange år. Selvom klimaet ikke altid motiverer til valg af udendørs træningsarealer i Danmark, er det faktisk en trend, der så småt er ved at bide sig fast i Danmark, især i større byer. Kunder kan på den måde spare kontingentet til fitnesscentret, og den personlige træner sparer huslejen til fitnesscentret. Træning uden binding til et konkret træningslokale giver også større variation i træningen det personlige træningsprogram blandes med et hav af sportsgrene, som kan dyrkes i forskellige omgivelser. Man har I de seneste år også set en tendens, hvor fysioterapeuter kvalificerer sig til personlige trænere. Ud fra samme princip som personlige trænere, lejer fysioterapeuter sig ind i fitnesscentre, eller arbejder selvstændigt i de frie omgivelser. Personlige trænere/fitnessinstruktører, der er uddannede fysioterapeuter, har kvalifikationer til at træne personer med en diagnose, eller som led i genoptræning. Det har været en udfordring for fitnesscentrene og fitnessinstruktørerne, at håndtere flere og flere grupper af idrætsuvante, blandt andet som følge af kommunernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Håndtering af disse nye målgrupper i samarbejde med sundhedssektoren stiller ikke blot krav til træningstilbuddene, øget kendskab til anatomi/fysiologi, men også øgede krav til de personlige kompetencer i mødet med disse nye grupper. Samarbejdet med sundhedssektoren betyder samtidigt, at der kommer mere fokus på instruktørens formelle kompetencer i kontakten med de idrætsuvante grupper, og grupper med lettere funktionsnedsættelser. Samarbejdet øger også kravene til kvalitetssikring og standardisering af tilbuddene, og stiller krav til den personlige instruktørs/fitnesscentrets evne til at håndtere den administrative del af samarbejdet, herunder f.eks. at føre protokol ved træningstilbud og behandlinger. 4

5 Arbejdet, som personlig, træner er i høj grad erfaringsbaseret. Stillingen opfattes af branchen som en overbygning på fitnessinstruktør og/eller holdinstruktør, hvor den personlige træner så er specialiseret inden for en eller flere specifikke sportsgrene. Fitnessbranchen er i konstant bevægelse, og det er i høj grad trænerne selv, der udvikler nye trends, for på den måde at motivere deres kunder i deres søgen efter nye udfordringer. De interviewede virksomheder bekræfter, at den oplevelsesøkonomiske udvikling spiller aktivt ind i udviklingen i branchen og kompetencekravene til den personlige træner (og også fitnessinstruktør). Som allerede nævnt, er det først og fremmest de træningsfaglige kompetencer, og dernæst en række personlige kompetencer og egenskaber, der skal være til stede for en person kan agere, som personlig træner. Det skal dog tilføjes, at med mindre man arbejder som selvstændig personlig træner, ønsker fitnessvirksomhederne at forbeholde sig retten til selv at udpege, hvilke af deres faste medarbejdere eller timeansætte instruktører der egner sig til arbejdet, som personlig træner. Typisk forudsætter det certifikatet fra branchens anerkendte EREPS og/eller, at personen har gennemført et af branchens personlig træner uddannelsesforløb. Kompetencer for personlig træner Her en udpluk af de væsentligste kompetencer en fitnessinstruktør skal have, ud over de basale kompetencer, en fitnessinstruktør har: Træningsfaglige kompetencer God til at afdække kundens behov Skal kunne udarbejde bevægelsesanalyser Forestå individuel træning Udarbejde træningsprogrammer i forhold til konkrete målsætninger Have kendskab til forskellige træningsmaskiner, deres anvendelsesmuligheder og effekt Have kendskab til en bred palet af andre træningsformer og deres effekt Være kreative til programlægning Løbende evaluering og revidering af træningsplaner Kreativ i udformning af tests og evalueringer til træningseffekt Viden om ernæring og kost Viden om målgrupper: herunder idrætsuvante grupper, seniorer, gravide, personer under genoptræningsforløb mm. Viden om skader og skadeforebyggelse Personlige kompetencer Være god til at motivere medlemmer Være meget serviceminded og kundeorienteret God til at inspirere kunder God til selv at finde inspiration til træningsprogrammer og miljøer God til en-til-en motivation og coaching 5

6 I takt med den oplevelsesøkonomiske fokus og kundernes forventninger til service, har behovet for de merkantile kompetence fået større betydning: Merkantile kompetencer God til at sælge God til at lytte og gennemføre salg God til at følge og opsnuse trends Beregning af priser Udarbejdelse af tilbud Har forretningsforståelse Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen For at blive faglært fitnessinstruktør kræver det efter nye regler, der træder i kraft pr. 1. august 2015, 20/40 ugers grundforløb, og et 1-årig hovedforløb inklusiv 7-8 ugers specialefagsundervisning. Grundforløbskrav Elever, der starter på fitnessinstruktørs hovedforløb skal leve op til følgende overgangskrav: Grundlæggende viden 1.1. Anatomi og fysiologi herunder knogler, led og muskler, blodkredsløb og nervesystem, stofskifte og fordøjelsessystem, endokrine system, nervesystem og åndedrætssystem 1.2. Arbejdsfysiologi 1.3. Ergonomi og de ergonomiske principper 1.4. Skader og livsstilssygdomme 1.5. Træning, træningsmålgrupper, træningseffekt, og kostens rolle i træningssituationer 1.6. Forskellige træningsformer og hvordan udvalgte træningsformer påvirker kroppens enkelte dele 1.7. Forskellige træningsgrupper og deres ønsker og deres behov for træning 1.8. Sundhedsfremme, kost og ernæring, og kostens rolle ift. træningseffekt 1.9. Medlemsservice og salg samt branchens udvikling og træningens betydning i en samfunds- og sundhedsmæssig perspektiv Forretningsforståelse samt administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med virksomhedsdrift og medlemsservice Faglige udtryk og begreber på dansk og engelsk Førstehjælp ved ulykker og pludselig opstået sygdom Færdigheder Afklaring af medlemmets behov for træning og træningseffekt Sammensætning af træningsformer/programmer ud fra et sundhedsfremmende perspektiv Sammensætning af træningsprogrammer ud fra målgruppens behov for træning og udarbejde test for træning 6

7 Udarbejdelse af skadeforebyggende og skadeafhjælpende træningsprogrammer i forhold til typiske skader Kommunikation af principper for sundhedsfremme og den rolle kost og ernæring har for træning Anvendelse af relevant fagsprog både på dansk og på engelsk Udøvelse af god medlemsservice Førstehjælp og hjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og akut opstået sygdom i træningscenteret Kompetencer 4.1. beskrive forskelle mellem forskellige træningsformer og -metoder inden for fitnessinstruktion, og deres relevans i konkrete sammenhænge ift. kundetyper og deres træningsbehov 4.2. i konkrete sammenhænge vælge, begrunde og praktisk anvende de træningsfaglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given træningssituation med en given træningsformål og under hensyntagen til de ergonomiske principper 4.3. i konkrete sammenhænge begrunde valgte træningsformer ud fra viden om anatomi og fysiologi, arbejdsfysiologi, viden om forskellige livsstilssygdomme og under hensyntagen til typiske skader og forebyggelse af disse 4.4. planlægge, koordinere og udføre en given arbejdsproces opbygning af et træningsprogram, herunder foreslå ændringer eller andre metoder som følge af evalueringen 4.5. medvirke ved kundebetjening, herunder sælge, rådgive og servicere ud fra en grundlæggende forretningsforståelse i branchen 4.6. i en given arbejdsproces udføre grundlæggende administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med medlemsservicering og drift af en fitnesscenter 4.7. medvirke til at pleje og vedligeholde træningsmaskiner på et fitnesscenter under hensyntagen til grundlæggende principper for hygiejne 4.8. i konkrete sammenhænge anvende innovative metoder i opgaveløsning under hensyntagen til træningsmålgruppens behov og virksomhedens servicekoncept 4.9. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater i det omfang der er almindelig og nødvendig i branchen i konkrete sammenhænge anvende faglige udtryk og begreber på dansk og engelsk i konkrete sammenhænge vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset kunden og servicesituationen samt være bevidst om egen personlig fremtræden som rollemodel i en træningsvirksomhed På baggrund af de beskrevne krav til viden, færdigheder og kompetencer udvikler skolerne de uddannelsesspecifikke fag. Dertil kommer grundfagene Afsætning på niveau E og Erhvervsøkonomi på niveau F. 7

8 Hovedforløbskrav uddannelsens slutmål På uddannelsens hovedforløb skal elever nå følgende kompetencemål via undervisning i bundne og valgfri specialefag: 1) koble udvalgte teorier til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering med konkrete arbejdsopgaver fra praktikken, 2) selvstændigt instruere i brugen af konditions- og styrketræningsudstyr, 3) vejlede ud fra forskellige træningsformål og tilrettelægge et individuelt program for træning baseret på en persons fysiske form og målsætning med udgangspunkt i raske personer, herunder eventuelt idrætsuvante personer og personer med særlige behov, 4) sammen med kunden evaluere træningsforløbet go resultatet, 5) varetage vejledning og instruktion etisk og hygiejnisk forsvarligt og korrekt, 6) varetage grundlæggende medlemsservice herunder reklamationer og klager, samt administration forbundet med virksomhedens målgrupper 7) udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, kvalitetskrav samt interne procedurer, herunder procedure ved dopingmistanke, 8) medvirke i udvikling og opbygning af centrets koncepter med udgangspunkt i eksisterende og nye kundegrupper, 9) udføre opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter. Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør er placeret i den nationale kvalifikationsrammes niveau 3, og er som sagt stadig ny. De nyuddannede, faglærte fitnessinstruktører agerer på markedet sideløbende med fitnessinstruktører, der har taget en væsentligt kortere uddannelse i privat regi. Mange større fitnesskæder udbyder deres egne uddannelsesforløb for fitnessinstruktører, holdinstruktører og personlige trænere, men det er uddannelserne hos Fitness Institute og At Work, der er branchens mest anerkendte. Begge udstyrer deltagerne med EREPS certifikater, som anerkendes af de europæiske brancheorganisationer inden for fitness. EREPS - European Register of Exercise Professionals, reguleres af den europæiske sundhed og fitnessorganisation EHFA - European Health and Fitness Association. Alle uddannelsesforløb har dog væsentlig kortere tidsramme end erhvervsuddannelsen. EREPS certifikater er bygget op så de ækvivalerer til de fælles europæiske og nationale standarder EQF og NQF. Fitnessinstruktører der uddanner sig i privat regi og ønsker at opnå et EREPS certifikat, starter med niveau 3, hvilket svarer til EQF niveau 3. Dette gælder både fitnessinstruktører og holdinstruktører. Uddannelsen til personlig træner foregår derimod på niveau 4. Kan man blive faglært via AMU Der har været mulighed for at opkvalificere sig fagligt igennem realkompetencevurdering og GVU, og det vil være muligt at få nedsat længden på den teoretiske og praktiske del af erhvervsuddannelsen. Der er imidlertid ingen praksis for GVU i fitnessbranchen. Først og fremmest ligger udfordringerne i, at der ikke findes et relevant kursusudbud i AMU, hvor igennem kernefaglige elementer i uddannelsen kan dækkes, fx anatomi og fysiologi. 8

9 AMU udbuddet omfatter pt. 10 AMU kurser, der kommer bredt omkring kernefagligheden, men dækker ikke alle de samme elementer, som elevuddannelsen. AMU kurser er udviklet på EQF niveau 4. Som det andet, er tidsperspektivet en stor udfordring for de voksne fitnessinstruktører, ufaglærte som faglærte. Efteruddannelse skal ganske simpelt være meget fleksibelt tilrettelagt, for at instruktører vil planlægge og deltage i efteruddannelse. Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme NQF/EQF 3 NQF/EQF 4 EUD Grundforløb op til 40 uger Hovedforløb 1 år, inkl. 7-8 ugers specialefag: Anatomi og fysiologi 1 uge Arbejdsfysiologi 2, 4 uger Den professionelle instruktør 1 uge Opfølgning på genoptræningsforløb 0,6 uge Instruktionsteknik 0,6 uger Ernæring, fysisk aktivitet og præstationsfremme Holdtræning 0,4 uger Personlig træning 1 1 uge Personlig træning 2 1 uge Målgrupper med særlige behov 1 uge Medlemsfastholdelse 0,6 uger AMU Vejledning af personer med livsstilssygdomme om træning 1 dag Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Målrettet kredsløbstræning 2 dage Kostens rolle ifm. træning 1 dag Planlægning af gruppetræning 2 dag Trænings af børn og unge inden for fitness og sport 2 dage Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 1 dag Tilrettelæggelse af funktionel træning 2 dage Fastholdelse af medlemmers motivation 2 dage Kundeservice i et fitness- og EREPS Fitnessinstruktør Holdinstruktør motionscenter 1 dag Personlig træner 9

10 Personlige trænere i AMU De faglærte fitnessinstruktører, der vil videreuddanne sig til personlige træner, har formentlig valgt personlig træning fag i forbindelse med deres erhvervsuddannelse, og gennem deres træningsfaglige arbejde søgt hen i mod betegnelsen Personlig træner, jf. Kompetencer for personlig træner. I AMU er der pt. ingen mulighed for at tage kurser i personlig træning. Derfor har de faglærte fitnessinstruktører heller ingen mulighed for at opnå de faglige kvalifikationer for personlig træner, med mindre disse er erhvervet i løbet af deres elevtid. Dette foregår typisk i forbindelse med en forlængelse af uddannelsesaftalen, for at de ekstra 2 fags undervisning kan nås. Efteruddannelsesudvalget ønsker dog kurser i personlig træning på NQF niveau 4, udviklet i løbet af 2015, således at de elever, der ikke ifm. deres elevtid har haft mulighed for at tage disse fag, fremover vil kunne gøre det i AMU. Derfor er der i dette projekt set på, hvilke andre karriereveje og opkvalificeringsmuligheder via AMU-kurser, end opkvalificering til faglært personlig træner, der kunne være interessante for personlige trænere (evt. in spe). I interviews med fitnessvirksomheder, er der peget på 4 opkvalificeringsveje, hvor til der er udviklet uddannelsespakker: Træning af seniorer Kostvejledning Udholdenhedstræning Nye trends I sammensætningen af uddannelsespakker, er der taget udgangspunkt i de eksisterende AMUkurser. Pakkerne er efterfølgende testet, og valideret hos virksomheder og skoler. Uddannelsespakkerne er udviklet i samarbejde med de skoler, der udbyder uddannelserne. Der er udviklet en bruttoliste, bestående af de eksisterende AMU kurser, men validering af forløbene hos skoler og virksomheder har vist, at det eksempelvis ikke er optimalt, at der bruges kurser, hvor beskrivelserne fx er målrettet detailbranchen. Virksomhederne kan ikke genkende egne behov i kursusbeskrivelsen, selvom emnet er relevant. Dette taler for, at der udvikles brancherettede kurser, som beskrivelsesmæssigt dækker det behov, som fitnessbranchen genkender. Efteruddannelsesudvalget vil arbejde videre med det, uden for dette projekt. Desuden bør der udvikles kurser i personlig træning, for at sikre en opkvalificeringsmulighed til Personlig træner i AMU. Resultatet af denne analyse, vil derfor være at samle og fremhæve de kompetenceudviklingselementer, som branchen og skolerne har peget på til et uddannelsesforløb, der kan samle nok kursister til, at kurserne kan gennemføres. 10

11 I præsentationen af uddannelsespakkerne i det udviklede markedsføringsmateriale, vil der derfor blive fokuseret på markedsføring af kompetenceudviklingsemner frem for de enkelte kurser. På den måde ønskes tilgodeset muligheder for, at der på sigt kan udvikles kurser, der i beskrivelserne bedre matcher fitnessbranchen. I forhold til markedsføring af uddannelsespakker er der også fravalgt en del af de udviklede pakker, da det erfaringsmæssigt har vist sig, at gennemslagskraften bliver noget stærkere, når markedsføringen koncentreres om færre og mere overskuelige tilbud, end et meget alsidigt og måske mere uoverskueligt tilbud. Alle udviklede forløb vil dog være at finde på Nogle virksomheder har tilkendegivet, at det er svært at sætte tid af til efteruddannelse, og det er derfor vigtigt, at uddannelsespakker ikke overstiger en varighed af max 5 dage, og kurserne skal helst udbydes fordelt over flere hele eller halve dage. Træning af seniorer Bliv bedre til at instruere seniorer 2 dage For personlige trænere Seniorer er en kundegruppe i vækst. Hvordan bliver du bedre til at tage hensyn til de ældres skavanker og til at planlægge motiverende og livsbekræftende træningstilbud til dem. Dette kan du lære på et 2-dags kursusforløb Træning af personer med livsstilsygdomssymptomer 1 dag Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal. Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af personer med livsstilssygdomme Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Deltageren kan planlægge fysisk aktivitet for seniorer (+60 år). Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af denne målgruppe og kan tage stilling til, hvilken form for træning, intensitet, volumen og frekvens, der kan anbefales til denne medlemsgruppe. Uddannelsespakken vedrørende træning af seniorer prioriteres højt af både fitnessinstruktører og personlige trænere. Kostvejledning Bliv bedre til kostvejledning 1 dag Personlig træner 11

12 På et 1-dags kursus kan du opdatere din viden og få nye idéer til vejledning af din medlemmer om ernæring i forhold til træning og hvordan optimal effekt opnås Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer, herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til ernæringsoptimering og kosttilskud. I forhold til dette forløb er det væsentlig at bemærke, at der p.t. i AMU ikke findes kurser, der kan give deltageren den forudgående viden, der er nødvendig, for at det giver mening at tale om ernæringsoptimering og kosttilskud. Til gengæld er det ikke så vigtig, at træningsformen ikke er specificeret, da ernæring er højaktuelt for alle træningsformer og målgrupper! I forbindelse med validering blev det bekræftet, at der er stor interesse for ernæring i centre, og derfor bør emnet prioriteres med meget højt! Udholdenhedstræning og livsstilssygdomme Udholdenhedstræning etc. 3 dage Personlig træner Løb 100 km på en måned! Cykl 400 km på en uge! Hvem svømmer længst? - Er nogle af de udfordringer som motionister i dag finder motiverende. Hvordan kan du som træner motivere og bistå processen og skabe nye motiverende udfordringer til dine medlemmer? På dette kursusforløb bliver der fokuseret på kredsløbstræning og du får værktøjer til, hvordan dette kan optimeres bl.a. via vejledning om kost Målrettet kredsløbstræning 2 dage Deltageren kan planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer, herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til ernæringsoptimering og kosttilskud. 12

13 Livsstilssygdomme 3 dage Personlig træner Målrettet kredsløbstræning 2 dage Deltageren kan planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests Træning af personer med livsstilsygdomssymptomer 1 dag Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal. Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af personer med livsstilssygdomme. Det ville give mening at koble disse målpinde, også fordi mange har metabolisk syndrom / er i risikogruppen for livsstilssygdomme, eller er sygdomsramte høj aktuelt. Nye trends Nye trends - fx mobilitetstræning 3 dage Personlig træner Planlægning af gruppetræning 2 dage Deltageren kan planlægge og gennemføre træning af medlemsgrupper ud fra faglig og pædagogisk viden. Deltageren kan anvende sin viden om bl.a. hensigtsmæssig opbygning og progression i forhold til træning af medlemsgrupper. Deltageren har ligeledes kendskab til motivationsfaktorer og musikkens betydning i forhold til træning, og deltageren kan foretage kvalificerede musikvalg Trends og livsstil hos forbrugeren i detailhandlen 1 dag Deltageren kan vejlede kunden i valg af varer under hensyntagen til de nye tendenser som forbrugsmønstrer afspejler. Deltageren har viden om den stigende individualisering og de mere sammensatte ønsker hos forbrugere. Deltageren kan søge informationer om aktuelle trends og livsstil, forbrugernes forventninger til bekvemmelighed, deres valg af farver og effekter mv. Deltageren har desuden viden om brancheglidning og globalisering, og hvordan disse forhold spiller ind ift. forbrugsmønstre og disses 13

14 indflydelse på en hensigtsmæssig produktsammensætning og kundevejledning. Bilag * Eksisterende AMU-kurser inden for FKB Instruktion og administrative funktioner i træning og sport Vejledning af personer med livsstilssygdomme om træning - 1 dag Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Målrettet kredsløbstræning 2 dage Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Planlægning af gruppetræning 2 dage Træning af børn og unge inden for fitness og sport 2 dage Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 1 dag Tilrettelæggelse af funktionel træning 2 dage Fastholdelse af medlemmers motivation 2 dage Kundeservice i et fitness- og motionscenter 1 dag *Interviewede skoler ifm. analysen Tradium CPH West Hansenberg *Interviewede virksomheder ifm. analysen Fitness DK Fitness World Fit og Sund Butterfly Women Dansk Fitness 14

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

EFTERUDDANNELSE KURSER I FITNESS

EFTERUDDANNELSE KURSER I FITNESS EFTERUDDANNELSE KURSER I FITNESS DE ÆLDRE BLIVER MERE OG MERE AKTIVE FITNESS FOR ÆLDRE VARIGHED: 3 dage STED: Vester Allé 26, 8900 Randers C Er du klædt på til at varetage en hensynsfuld, men målrettet

Læs mere

- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen

- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6D 1620 København V Telefon: 33 36 66 00 uddannelsesnaevnet.dk - i n f o Uddannelsesnævnet informerer nr. 2/2012 - juni ISSN 1901-9874 Indhold

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser

HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser Lisbeth Olander Rasmussen Chefkonsulent, Learnmark Erhverv lor@learnmark.dk Strategiske overvejelser udgangspunkt efteråret

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre

Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre 1: Arbejdsfelt Det overordnede formål med denne uddannelse er, at kvalificere idræts instruktører

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering inden for det admini- strative område.

UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering inden for det admini- strative område. UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering inden for det administrative område. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Marts 2015

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Motionskatalog 2010 Sådan får du del i tilbuddene: Sådan anskaffes et id-kort: skal

Motionskatalog 2010 Sådan får du del i tilbuddene: Sådan anskaffes et id-kort: skal Motionskatalog 2010 Motionskataloget 2010 afløser sundhedskataloget 2009. Da vi i efteråret 2008 fik indført fleksible lønpakker med mulighed for at købe kiropraktik, fodbehandling, fysioterapi, massage

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Vederlagsfri fysioterapi Tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Høje-Taastrup Hvad er vederlagsfri fysioterapi? Vederlagsfri fysioterapi er et gratis tilbud om træning og behandling som betales af den kommune

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært Opkvalificering af grønne medarbejdere i folkekirken til anlægsgartnere Muligheder med mere... Om projektet Kompetenceudvikling af medarbejdere er i de senere år blevet et nøglebegreb

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE EUX BUSINESS en ny dobbeltuddannelse VELKOMMEN TIL EUX BUSINESS Med EUX Business får du både EN ERHVERVSUDDANNELSE OG EN GYMNASIAL EKSAMEN. EUX Business gennemføres på HANDELSSKOLEN, enter for Kontor og

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til receptionist BEK nr 432 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.37T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Tune Idrætsforening Center for Bedre Livskvalitet

Tune Idrætsforening Center for Bedre Livskvalitet Resume af Center For Bedre Livskvalitets medlemsmøde mandag den 15. april 2013. Medlemsmøde den 15. april, dagsorden a. Velkommen og overordnet om året, Sven. Sven bød velkommen og pointerede fra start

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Sundhedsordning for dig og dine kolleger

Sundhedsordning for dig og dine kolleger Aabenraa Kommune Akutte arbejdsskader Arbejdsmiljø og MED team E-mail: mtj@aabenraa.dk Telefon 7376 7701 PreviaSundhed Spørgsmål til booking og sundhedsordningen Callcenteret mandag-fredag kl. 08.00-17.00

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

EVENTKOORDINATOR. oplevelse. underholdning. wellness. gæstfrihed. miljø. familie. sport

EVENTKOORDINATOR. oplevelse. underholdning. wellness. gæstfrihed. miljø. familie. sport EVENTKOORDINATOR oplevelse underholdning wellness gæstfrihed VANDLAND miljø familie design livsstil KONCERT LEGOLAND TEATER DYREPARK HOTEL CAMPING SOMMERHUS VANDREHJEM TURISTBUREAU TRANSPORT RESTAURANT

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Referat af møde onsdag d. 28. maj 2014 Deltagere: Søren Christensen, Benedicte Drejer, Joan Halager-Dam, Thomas Rasmussen, Johnny Jørgensen,

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere