Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere.

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET Analyse af AMU uddannelsespakker i faglig opkvalificering af personlige trænere. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Marts 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4. sal, 1620 København V. Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

2 Indhold Opsummering... 3 Formål... 3 Resultat... 3 Personlige trænere i branchen... 4 Kompetencer for personlig træner... 5 Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen... 6 Grundforløbskrav... 6 Hovedforløbskrav uddannelsens slutmål... 8 Kan man blive faglært via AMU... 8 Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme... 9 Personlige trænere i AMU Bilag

3 Opsummering HAKL har ønsket at skabe en kursusstruktur, bestående af AMU-kurser, der gør det muligt at opkvalificere personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Behovet skal ses i relation til en samfundsudvikling med øget fokus på træning, sport og sundhed. Der forventes en fortsat tilstrømning af brugere af sportsydelser til sportsklubber, og der forventes i de kommende år stigende behov for udvikling af nye og kreative træningstilbud til de mange idrætsudøvere med forskellige motivationsgrunde. Der ses derfor behov for udvikling af uddannelsespakker, der kan synliggøre og bane vejen for målgruppens deltagelse i overskuelige og fleksible kompetenceudviklingsforløb, målrettet de ufaglærte medarbejder inden for det område, som FKB 2253 Instruktion og administrative funktioner i træning og sport dækker. Formål Via et mindre projekt har man ønsket at se på niveauet og kompetencer for en personlig træner i fitnessbranchen, på målgruppens uddannelsesbehov og derefter på, hvilke konkrete uddannelsesmål, der skal indgå i de faglige opkvalificeringspakker. Resultat Der blev udviklet 4 korte uddannelsesforløb for personlige trænere i sports- og fitnessbranchen. Ikke alle forløb er lige relevante for alle trænere, relevansen afgøres også af den enkelte træners tilknytning til branchen og fitnesscentret, personlig motivation samt fx geografisk arbejdsområde. Livsstilssygdomme Fysisk aktivitet Kostvejledning Kostens rolle ifm. træning Kredsløbstræning Kostens rolle Nye trends Holdtræning Salg via sociale medier Seniorer Udholdelsestræning 3

4 Personlige trænere i branchen En personlig træner er en fitnessinstruktør, der tilbyder 1-til-1 træning og ofte også kostvejledning. En personlig træner har typisk startet sin karriere som fitnessinstruktør, og via kompetenceudvikling og udvikling i personlige egenskaber opnået niveauet til personlig træner. Ansættelsesforhold varierer sig meget afhængigt af tilknytningsforholdet til fitnesscentre og eksempelvis også geografi. Nogle steder er den personlige træner fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der ud over personlig træning også kan omfatte fitnessinstruktion og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde. Receptions- og salgsarbejde kan netop være relevant for en personlig træner, for løbende at kunne komme i kontakt med nye kunder. Nogle steder har den personlige træner sin egen forretning med egne kunder, og køber sig ind i et fitnesscenter. Andre steder er den personlig træner timelønnet, afhængigt af det antal timer og kunder, der bestiller personlig træning. I USA har der længe været fokus på træning uden for fitnesscentret. I Californien, hvor fitnessbevægelsen har sin oprindelse, har udendørs træning i rekreative arealer og træning hjemme hos kunden været almindelig praksis gennem mange år. Selvom klimaet ikke altid motiverer til valg af udendørs træningsarealer i Danmark, er det faktisk en trend, der så småt er ved at bide sig fast i Danmark, især i større byer. Kunder kan på den måde spare kontingentet til fitnesscentret, og den personlige træner sparer huslejen til fitnesscentret. Træning uden binding til et konkret træningslokale giver også større variation i træningen det personlige træningsprogram blandes med et hav af sportsgrene, som kan dyrkes i forskellige omgivelser. Man har I de seneste år også set en tendens, hvor fysioterapeuter kvalificerer sig til personlige trænere. Ud fra samme princip som personlige trænere, lejer fysioterapeuter sig ind i fitnesscentre, eller arbejder selvstændigt i de frie omgivelser. Personlige trænere/fitnessinstruktører, der er uddannede fysioterapeuter, har kvalifikationer til at træne personer med en diagnose, eller som led i genoptræning. Det har været en udfordring for fitnesscentrene og fitnessinstruktørerne, at håndtere flere og flere grupper af idrætsuvante, blandt andet som følge af kommunernes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Håndtering af disse nye målgrupper i samarbejde med sundhedssektoren stiller ikke blot krav til træningstilbuddene, øget kendskab til anatomi/fysiologi, men også øgede krav til de personlige kompetencer i mødet med disse nye grupper. Samarbejdet med sundhedssektoren betyder samtidigt, at der kommer mere fokus på instruktørens formelle kompetencer i kontakten med de idrætsuvante grupper, og grupper med lettere funktionsnedsættelser. Samarbejdet øger også kravene til kvalitetssikring og standardisering af tilbuddene, og stiller krav til den personlige instruktørs/fitnesscentrets evne til at håndtere den administrative del af samarbejdet, herunder f.eks. at føre protokol ved træningstilbud og behandlinger. 4

5 Arbejdet, som personlig, træner er i høj grad erfaringsbaseret. Stillingen opfattes af branchen som en overbygning på fitnessinstruktør og/eller holdinstruktør, hvor den personlige træner så er specialiseret inden for en eller flere specifikke sportsgrene. Fitnessbranchen er i konstant bevægelse, og det er i høj grad trænerne selv, der udvikler nye trends, for på den måde at motivere deres kunder i deres søgen efter nye udfordringer. De interviewede virksomheder bekræfter, at den oplevelsesøkonomiske udvikling spiller aktivt ind i udviklingen i branchen og kompetencekravene til den personlige træner (og også fitnessinstruktør). Som allerede nævnt, er det først og fremmest de træningsfaglige kompetencer, og dernæst en række personlige kompetencer og egenskaber, der skal være til stede for en person kan agere, som personlig træner. Det skal dog tilføjes, at med mindre man arbejder som selvstændig personlig træner, ønsker fitnessvirksomhederne at forbeholde sig retten til selv at udpege, hvilke af deres faste medarbejdere eller timeansætte instruktører der egner sig til arbejdet, som personlig træner. Typisk forudsætter det certifikatet fra branchens anerkendte EREPS og/eller, at personen har gennemført et af branchens personlig træner uddannelsesforløb. Kompetencer for personlig træner Her en udpluk af de væsentligste kompetencer en fitnessinstruktør skal have, ud over de basale kompetencer, en fitnessinstruktør har: Træningsfaglige kompetencer God til at afdække kundens behov Skal kunne udarbejde bevægelsesanalyser Forestå individuel træning Udarbejde træningsprogrammer i forhold til konkrete målsætninger Have kendskab til forskellige træningsmaskiner, deres anvendelsesmuligheder og effekt Have kendskab til en bred palet af andre træningsformer og deres effekt Være kreative til programlægning Løbende evaluering og revidering af træningsplaner Kreativ i udformning af tests og evalueringer til træningseffekt Viden om ernæring og kost Viden om målgrupper: herunder idrætsuvante grupper, seniorer, gravide, personer under genoptræningsforløb mm. Viden om skader og skadeforebyggelse Personlige kompetencer Være god til at motivere medlemmer Være meget serviceminded og kundeorienteret God til at inspirere kunder God til selv at finde inspiration til træningsprogrammer og miljøer God til en-til-en motivation og coaching 5

6 I takt med den oplevelsesøkonomiske fokus og kundernes forventninger til service, har behovet for de merkantile kompetence fået større betydning: Merkantile kompetencer God til at sælge God til at lytte og gennemføre salg God til at følge og opsnuse trends Beregning af priser Udarbejdelse af tilbud Har forretningsforståelse Hvad er faglært niveau i fitnessbranchen For at blive faglært fitnessinstruktør kræver det efter nye regler, der træder i kraft pr. 1. august 2015, 20/40 ugers grundforløb, og et 1-årig hovedforløb inklusiv 7-8 ugers specialefagsundervisning. Grundforløbskrav Elever, der starter på fitnessinstruktørs hovedforløb skal leve op til følgende overgangskrav: Grundlæggende viden 1.1. Anatomi og fysiologi herunder knogler, led og muskler, blodkredsløb og nervesystem, stofskifte og fordøjelsessystem, endokrine system, nervesystem og åndedrætssystem 1.2. Arbejdsfysiologi 1.3. Ergonomi og de ergonomiske principper 1.4. Skader og livsstilssygdomme 1.5. Træning, træningsmålgrupper, træningseffekt, og kostens rolle i træningssituationer 1.6. Forskellige træningsformer og hvordan udvalgte træningsformer påvirker kroppens enkelte dele 1.7. Forskellige træningsgrupper og deres ønsker og deres behov for træning 1.8. Sundhedsfremme, kost og ernæring, og kostens rolle ift. træningseffekt 1.9. Medlemsservice og salg samt branchens udvikling og træningens betydning i en samfunds- og sundhedsmæssig perspektiv Forretningsforståelse samt administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med virksomhedsdrift og medlemsservice Faglige udtryk og begreber på dansk og engelsk Førstehjælp ved ulykker og pludselig opstået sygdom Færdigheder Afklaring af medlemmets behov for træning og træningseffekt Sammensætning af træningsformer/programmer ud fra et sundhedsfremmende perspektiv Sammensætning af træningsprogrammer ud fra målgruppens behov for træning og udarbejde test for træning 6

7 Udarbejdelse af skadeforebyggende og skadeafhjælpende træningsprogrammer i forhold til typiske skader Kommunikation af principper for sundhedsfremme og den rolle kost og ernæring har for træning Anvendelse af relevant fagsprog både på dansk og på engelsk Udøvelse af god medlemsservice Førstehjælp og hjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og akut opstået sygdom i træningscenteret Kompetencer 4.1. beskrive forskelle mellem forskellige træningsformer og -metoder inden for fitnessinstruktion, og deres relevans i konkrete sammenhænge ift. kundetyper og deres træningsbehov 4.2. i konkrete sammenhænge vælge, begrunde og praktisk anvende de træningsfaglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given træningssituation med en given træningsformål og under hensyntagen til de ergonomiske principper 4.3. i konkrete sammenhænge begrunde valgte træningsformer ud fra viden om anatomi og fysiologi, arbejdsfysiologi, viden om forskellige livsstilssygdomme og under hensyntagen til typiske skader og forebyggelse af disse 4.4. planlægge, koordinere og udføre en given arbejdsproces opbygning af et træningsprogram, herunder foreslå ændringer eller andre metoder som følge af evalueringen 4.5. medvirke ved kundebetjening, herunder sælge, rådgive og servicere ud fra en grundlæggende forretningsforståelse i branchen 4.6. i en given arbejdsproces udføre grundlæggende administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med medlemsservicering og drift af en fitnesscenter 4.7. medvirke til at pleje og vedligeholde træningsmaskiner på et fitnesscenter under hensyntagen til grundlæggende principper for hygiejne 4.8. i konkrete sammenhænge anvende innovative metoder i opgaveløsning under hensyntagen til træningsmålgruppens behov og virksomhedens servicekoncept 4.9. dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater i det omfang der er almindelig og nødvendig i branchen i konkrete sammenhænge anvende faglige udtryk og begreber på dansk og engelsk i konkrete sammenhænge vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset kunden og servicesituationen samt være bevidst om egen personlig fremtræden som rollemodel i en træningsvirksomhed På baggrund af de beskrevne krav til viden, færdigheder og kompetencer udvikler skolerne de uddannelsesspecifikke fag. Dertil kommer grundfagene Afsætning på niveau E og Erhvervsøkonomi på niveau F. 7

8 Hovedforløbskrav uddannelsens slutmål På uddannelsens hovedforløb skal elever nå følgende kompetencemål via undervisning i bundne og valgfri specialefag: 1) koble udvalgte teorier til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering med konkrete arbejdsopgaver fra praktikken, 2) selvstændigt instruere i brugen af konditions- og styrketræningsudstyr, 3) vejlede ud fra forskellige træningsformål og tilrettelægge et individuelt program for træning baseret på en persons fysiske form og målsætning med udgangspunkt i raske personer, herunder eventuelt idrætsuvante personer og personer med særlige behov, 4) sammen med kunden evaluere træningsforløbet go resultatet, 5) varetage vejledning og instruktion etisk og hygiejnisk forsvarligt og korrekt, 6) varetage grundlæggende medlemsservice herunder reklamationer og klager, samt administration forbundet med virksomhedens målgrupper 7) udføre opgaver i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, kvalitetskrav samt interne procedurer, herunder procedure ved dopingmistanke, 8) medvirke i udvikling og opbygning af centrets koncepter med udgangspunkt i eksisterende og nye kundegrupper, 9) udføre opgaver under overholdelse af sikkerhedsforskrifter. Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør er placeret i den nationale kvalifikationsrammes niveau 3, og er som sagt stadig ny. De nyuddannede, faglærte fitnessinstruktører agerer på markedet sideløbende med fitnessinstruktører, der har taget en væsentligt kortere uddannelse i privat regi. Mange større fitnesskæder udbyder deres egne uddannelsesforløb for fitnessinstruktører, holdinstruktører og personlige trænere, men det er uddannelserne hos Fitness Institute og At Work, der er branchens mest anerkendte. Begge udstyrer deltagerne med EREPS certifikater, som anerkendes af de europæiske brancheorganisationer inden for fitness. EREPS - European Register of Exercise Professionals, reguleres af den europæiske sundhed og fitnessorganisation EHFA - European Health and Fitness Association. Alle uddannelsesforløb har dog væsentlig kortere tidsramme end erhvervsuddannelsen. EREPS certifikater er bygget op så de ækvivalerer til de fælles europæiske og nationale standarder EQF og NQF. Fitnessinstruktører der uddanner sig i privat regi og ønsker at opnå et EREPS certifikat, starter med niveau 3, hvilket svarer til EQF niveau 3. Dette gælder både fitnessinstruktører og holdinstruktører. Uddannelsen til personlig træner foregår derimod på niveau 4. Kan man blive faglært via AMU Der har været mulighed for at opkvalificere sig fagligt igennem realkompetencevurdering og GVU, og det vil være muligt at få nedsat længden på den teoretiske og praktiske del af erhvervsuddannelsen. Der er imidlertid ingen praksis for GVU i fitnessbranchen. Først og fremmest ligger udfordringerne i, at der ikke findes et relevant kursusudbud i AMU, hvor igennem kernefaglige elementer i uddannelsen kan dækkes, fx anatomi og fysiologi. 8

9 AMU udbuddet omfatter pt. 10 AMU kurser, der kommer bredt omkring kernefagligheden, men dækker ikke alle de samme elementer, som elevuddannelsen. AMU kurser er udviklet på EQF niveau 4. Som det andet, er tidsperspektivet en stor udfordring for de voksne fitnessinstruktører, ufaglærte som faglærte. Efteruddannelse skal ganske simpelt være meget fleksibelt tilrettelagt, for at instruktører vil planlægge og deltage i efteruddannelse. Oversigt over EUD og AMU uddannelser i NQF ramme NQF/EQF 3 NQF/EQF 4 EUD Grundforløb op til 40 uger Hovedforløb 1 år, inkl. 7-8 ugers specialefag: Anatomi og fysiologi 1 uge Arbejdsfysiologi 2, 4 uger Den professionelle instruktør 1 uge Opfølgning på genoptræningsforløb 0,6 uge Instruktionsteknik 0,6 uger Ernæring, fysisk aktivitet og præstationsfremme Holdtræning 0,4 uger Personlig træning 1 1 uge Personlig træning 2 1 uge Målgrupper med særlige behov 1 uge Medlemsfastholdelse 0,6 uger AMU Vejledning af personer med livsstilssygdomme om træning 1 dag Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Målrettet kredsløbstræning 2 dage Kostens rolle ifm. træning 1 dag Planlægning af gruppetræning 2 dag Trænings af børn og unge inden for fitness og sport 2 dage Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 1 dag Tilrettelæggelse af funktionel træning 2 dage Fastholdelse af medlemmers motivation 2 dage Kundeservice i et fitness- og EREPS Fitnessinstruktør Holdinstruktør motionscenter 1 dag Personlig træner 9

10 Personlige trænere i AMU De faglærte fitnessinstruktører, der vil videreuddanne sig til personlige træner, har formentlig valgt personlig træning fag i forbindelse med deres erhvervsuddannelse, og gennem deres træningsfaglige arbejde søgt hen i mod betegnelsen Personlig træner, jf. Kompetencer for personlig træner. I AMU er der pt. ingen mulighed for at tage kurser i personlig træning. Derfor har de faglærte fitnessinstruktører heller ingen mulighed for at opnå de faglige kvalifikationer for personlig træner, med mindre disse er erhvervet i løbet af deres elevtid. Dette foregår typisk i forbindelse med en forlængelse af uddannelsesaftalen, for at de ekstra 2 fags undervisning kan nås. Efteruddannelsesudvalget ønsker dog kurser i personlig træning på NQF niveau 4, udviklet i løbet af 2015, således at de elever, der ikke ifm. deres elevtid har haft mulighed for at tage disse fag, fremover vil kunne gøre det i AMU. Derfor er der i dette projekt set på, hvilke andre karriereveje og opkvalificeringsmuligheder via AMU-kurser, end opkvalificering til faglært personlig træner, der kunne være interessante for personlige trænere (evt. in spe). I interviews med fitnessvirksomheder, er der peget på 4 opkvalificeringsveje, hvor til der er udviklet uddannelsespakker: Træning af seniorer Kostvejledning Udholdenhedstræning Nye trends I sammensætningen af uddannelsespakker, er der taget udgangspunkt i de eksisterende AMUkurser. Pakkerne er efterfølgende testet, og valideret hos virksomheder og skoler. Uddannelsespakkerne er udviklet i samarbejde med de skoler, der udbyder uddannelserne. Der er udviklet en bruttoliste, bestående af de eksisterende AMU kurser, men validering af forløbene hos skoler og virksomheder har vist, at det eksempelvis ikke er optimalt, at der bruges kurser, hvor beskrivelserne fx er målrettet detailbranchen. Virksomhederne kan ikke genkende egne behov i kursusbeskrivelsen, selvom emnet er relevant. Dette taler for, at der udvikles brancherettede kurser, som beskrivelsesmæssigt dækker det behov, som fitnessbranchen genkender. Efteruddannelsesudvalget vil arbejde videre med det, uden for dette projekt. Desuden bør der udvikles kurser i personlig træning, for at sikre en opkvalificeringsmulighed til Personlig træner i AMU. Resultatet af denne analyse, vil derfor være at samle og fremhæve de kompetenceudviklingselementer, som branchen og skolerne har peget på til et uddannelsesforløb, der kan samle nok kursister til, at kurserne kan gennemføres. 10

11 I præsentationen af uddannelsespakkerne i det udviklede markedsføringsmateriale, vil der derfor blive fokuseret på markedsføring af kompetenceudviklingsemner frem for de enkelte kurser. På den måde ønskes tilgodeset muligheder for, at der på sigt kan udvikles kurser, der i beskrivelserne bedre matcher fitnessbranchen. I forhold til markedsføring af uddannelsespakker er der også fravalgt en del af de udviklede pakker, da det erfaringsmæssigt har vist sig, at gennemslagskraften bliver noget stærkere, når markedsføringen koncentreres om færre og mere overskuelige tilbud, end et meget alsidigt og måske mere uoverskueligt tilbud. Alle udviklede forløb vil dog være at finde på Nogle virksomheder har tilkendegivet, at det er svært at sætte tid af til efteruddannelse, og det er derfor vigtigt, at uddannelsespakker ikke overstiger en varighed af max 5 dage, og kurserne skal helst udbydes fordelt over flere hele eller halve dage. Træning af seniorer Bliv bedre til at instruere seniorer 2 dage For personlige trænere Seniorer er en kundegruppe i vækst. Hvordan bliver du bedre til at tage hensyn til de ældres skavanker og til at planlægge motiverende og livsbekræftende træningstilbud til dem. Dette kan du lære på et 2-dags kursusforløb Træning af personer med livsstilsygdomssymptomer 1 dag Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal. Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af personer med livsstilssygdomme Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Deltageren kan planlægge fysisk aktivitet for seniorer (+60 år). Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af denne målgruppe og kan tage stilling til, hvilken form for træning, intensitet, volumen og frekvens, der kan anbefales til denne medlemsgruppe. Uddannelsespakken vedrørende træning af seniorer prioriteres højt af både fitnessinstruktører og personlige trænere. Kostvejledning Bliv bedre til kostvejledning 1 dag Personlig træner 11

12 På et 1-dags kursus kan du opdatere din viden og få nye idéer til vejledning af din medlemmer om ernæring i forhold til træning og hvordan optimal effekt opnås Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer, herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til ernæringsoptimering og kosttilskud. I forhold til dette forløb er det væsentlig at bemærke, at der p.t. i AMU ikke findes kurser, der kan give deltageren den forudgående viden, der er nødvendig, for at det giver mening at tale om ernæringsoptimering og kosttilskud. Til gengæld er det ikke så vigtig, at træningsformen ikke er specificeret, da ernæring er højaktuelt for alle træningsformer og målgrupper! I forbindelse med validering blev det bekræftet, at der er stor interesse for ernæring i centre, og derfor bør emnet prioriteres med meget højt! Udholdenhedstræning og livsstilssygdomme Udholdenhedstræning etc. 3 dage Personlig træner Løb 100 km på en måned! Cykl 400 km på en uge! Hvem svømmer længst? - Er nogle af de udfordringer som motionister i dag finder motiverende. Hvordan kan du som træner motivere og bistå processen og skabe nye motiverende udfordringer til dine medlemmer? På dette kursusforløb bliver der fokuseret på kredsløbstræning og du får værktøjer til, hvordan dette kan optimeres bl.a. via vejledning om kost Målrettet kredsløbstræning 2 dage Deltageren kan planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Deltageren kan videregive faktuel og dokumenteret viden om kostens rolle i forbindelse med træning af medlemmer, herunder videregive informationer og anbefalinger i forhold til ernæringsoptimering og kosttilskud. 12

13 Livsstilssygdomme 3 dage Personlig træner Målrettet kredsløbstræning 2 dage Deltageren kan planlægge samt optimere træning til forbedring af kondition og udholdenhed for forskellige medlemsmålgrupper med udgangspunkt i viden om kredsløbstræning. Deltageren kender til fordele og ulemper ved forskellige kredsløbstræningsformer, fx løb og cykling/spinning og kan derved give kompetent rådgivning i valg af kredsløbstræning. Endvidere kan deltageren vurdere, hvorvidt træningen har effekt på udøveren ud fra viden om brugen af evalueringsværktøjer, herunder fysiologiske tests Træning af personer med livsstilsygdomssymptomer 1 dag Deltageren kan vejlede og rådgive medlemmer, der har livsstilssygdomme, eksempelvis type 2 diabetes og forhøjet kolesteroltal. Deltageren har bl.a. kendskab til de mest almindelig forekommende livsstilssygdomme og kender vigtigheden af inddragelsen af det professionelle behandlingsnetværk. Deltageren kender til motivationsfaktorer, funktionalitet, muligheder og begrænsninger i forhold til fysisk træning af personer med livsstilssygdomme. Det ville give mening at koble disse målpinde, også fordi mange har metabolisk syndrom / er i risikogruppen for livsstilssygdomme, eller er sygdomsramte høj aktuelt. Nye trends Nye trends - fx mobilitetstræning 3 dage Personlig træner Planlægning af gruppetræning 2 dage Deltageren kan planlægge og gennemføre træning af medlemsgrupper ud fra faglig og pædagogisk viden. Deltageren kan anvende sin viden om bl.a. hensigtsmæssig opbygning og progression i forhold til træning af medlemsgrupper. Deltageren har ligeledes kendskab til motivationsfaktorer og musikkens betydning i forhold til træning, og deltageren kan foretage kvalificerede musikvalg Trends og livsstil hos forbrugeren i detailhandlen 1 dag Deltageren kan vejlede kunden i valg af varer under hensyntagen til de nye tendenser som forbrugsmønstrer afspejler. Deltageren har viden om den stigende individualisering og de mere sammensatte ønsker hos forbrugere. Deltageren kan søge informationer om aktuelle trends og livsstil, forbrugernes forventninger til bekvemmelighed, deres valg af farver og effekter mv. Deltageren har desuden viden om brancheglidning og globalisering, og hvordan disse forhold spiller ind ift. forbrugsmønstre og disses 13

14 indflydelse på en hensigtsmæssig produktsammensætning og kundevejledning. Bilag * Eksisterende AMU-kurser inden for FKB Instruktion og administrative funktioner i træning og sport Vejledning af personer med livsstilssygdomme om træning - 1 dag Planlægning af fysisk aktivitet for seniorer 1 dag Målrettet kredsløbstræning 2 dage Kostens rolle i forbindelse med træning 1 dag Planlægning af gruppetræning 2 dage Træning af børn og unge inden for fitness og sport 2 dage Tilrettelæggelse af stabilitetstræning 1 dag Tilrettelæggelse af funktionel træning 2 dage Fastholdelse af medlemmers motivation 2 dage Kundeservice i et fitness- og motionscenter 1 dag *Interviewede skoler ifm. analysen Tradium CPH West Hansenberg *Interviewede virksomheder ifm. analysen Fitness DK Fitness World Fit og Sund Butterfly Women Dansk Fitness 14