Vækst og balance. Finanslovforslaget 2014

Transkript

1 Vækst og balance Finanslovforslaget 2014 August 2013

2

3 Vækst og balance Finanslovforslaget 2014 August 2013

4 Vækst og balance Finanslovforslaget 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 10, 2620 Albertslund T F E Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Udgiftspolitisk center Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Scanpix Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: Pris: 50 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5

6 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

7 1. Vækst og Balance Nyt kapitel Den internationale økonomiske krise har sat sine spor på den danske økonomi. Særligt i årene 2008 og 2009 gik mange private arbejdspladser tabt, og ledigheden voksede. Krisens værste år er ovre. Men Danmark og danskerne står over for en ny virkelighed. En virkelighed, hvor der ikke er lette løsninger som før krisen. Hvor både virksomheder og ansatte i Danmark dagligt udfordres af en skarp international konkurrence. Og hvor Danmarks placering blandt verdens rigeste og bedste samfund at leve i ikke er givet på forhånd. Regeringen har fra første dag taget bestik af den ny virkelighed. Vi har vist handlekraft og arbejdet målrettet for at finde løsninger på de nye udfordringer. Vi har truffet svære beslutninger og stået i spidsen for store reformer, der ikke alle har været lige populære, da de blev gennemført. Vi har investeret i uddannelse og grøn omstilling og lagt en strategi for at ruste Danmark til fremtidens udfordringer, så vores land fortsat kan være blandt de rigeste og bedste samfund at leve i, også om fem, ti og tyve år. Og vi har med vores politik skabt grundlag for, at Danmark og danske virksomheder står klar til at springe på et kommende opsving. Vi er fortsat ikke ude af krisen. Men vi kan konstatere, at stemningen i dansk økonomi er ved at skifte fra krise til forsigtig optimisme. Boligpriserne er begyndt at stige, og forbrugertilliden er øget. Og vi kan spore en tilsvarende begyndende optimisme i den internationale økonomi. På trods af, at der er begyndende tegn på et stemningsskifte i dansk økonomi, er det fortsat en hovedprioritet for regeringen at sikre vækst og arbejdspladser. Regeringen fører en lempelig økonomisk politik i 2014 inden for en ansvarlig ramme, hvor den solide og troværdige økonomi ikke sættes over styr, og hvor kravene i budgetloven og Finanspagten overholdes. Regeringen har vist en ny vej i dansk politik baseret på balance. De bedste løsninger er sjældent lette eller enkle. De er baseret på en afvejning af hensyn og på et blik for sammenhæng og helhed. Regeringens løsning er ikke nulvækst og skattefordele målrettet de allerrigeste. Det er heller ikke hård virksomhedsbeskatning og uholdbart høje stigninger i det offentlige forbrug. Regeringens løsning er at skabe rum til at udvikle den fælles velfærd og sikre en rimelig social balance i de kommende år, men under ansvarlige økonomiske rammer og på en måde, så vi anerkender, at det først og fremmest er i det private erhvervsliv, at væksten skal skabes de kommende år. Det er udtryk for balance. Det er også udtryk for balance, når regeringen løbende har tilpasset finanspolitikken, så den bidrager til at understøtte væksten og holde hånden under beskæftigelsen, og samtidig gennem en ansvarlig økonomisk politik har sikret det nødvendige fundament for at komme fornuftigt igennem det økonomiske stormvejr, som den internationale krise har medført. Vækst og balance August

8 Og det er balance, når regeringen har sat alle sejl til for at bevare og skabe nye arbejdspladser gennem krisen, men samtidig har arbejdet for bedre forhold for de mange ledige, der ikke har kunnet finde job. Senest har vi indgået aftale om en bedre og mere rimelig indfasning af dagpengereformen og dermed taget hånd om de danskere, som stod til at miste deres offentlige forsørgelsesgrundlag. Regeringen har siden den tiltrådte for to år siden sikret troværdighed om den økonomiske politik. Det kan mærkes hos almindelige danskere. De lave renter og den store skattereform, som regeringen stod i spidsen for i 2012, har samtidig bidraget til at styrke lønmodtagernes privatøkonomi. Fra første dag har vækst og arbejdspladser stået højest på regeringens dagsorden. Vi har gennem de seneste år fremrykket offentlige investeringer, gennemført en skattereform og indført et investeringsvindue. I 2014 bidrager vi til aktiviteten gennem investeringer i kommuner og regioner, renovering af almene boliger samt afsættelsen af yderligere 1 mia. kr. til offentlige investeringer. Med Vækstplan DK fra foråret har vi forbedret forholdene for dansk erhvervsliv. Vi har blandt andet reduceret virksomhedernes energiafgifter, sænket selskabsskatten på en balanceret måde og sikret bedre adgang til finansiering for særligt små og mellemstore virksomheder. Det har gjort det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser. Regeringen har endvidere gennemført en række centrale reformer, der dels bidrager til øget vækst og beskæftigelse, og dels skaber råderum til at afsætte midler til højt prioriterede områder. Senest har vi gennemført reformer af kontanthjælp og SU, der sikrer, at et øget antal danskere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Finanslovforslaget for 2014 Med finanslovforslaget for 2014 fortsætter regeringen sit fokus på vækst og job via balancerede løsninger. Vi fastholder den ansvarlige linje i den økonomiske politik. Vi har fået styr på væksten i de offentlige udgifter med den nye budgetlov, og vi giver samtidig plads til en balanceret vækst i det offentlige forbrug. Og ved at målrette de ekstra penge i den offentlige sektor til områder som uddannelse, sundhed, socialt udsatte grupper og grøn omstilling sikrer vi grundlaget for fremtidens velfærdsamfund. Med finanslovforslaget for 2014 fastholder regeringen den ansvarlige linje i den økonomiske politik. 6 Vækst og balance August 2013

9 Centrale elementer i finanslovforslaget for 2014 Vækst og Job Regeringens økonomiske politik løfter den private beskæftigelse med personer i Den økonomiske politik løfter aktiviteten med knap ½ pct. af BNP. De offentlige investeringer løftes til 44 mia. kr. i 2014 (41¼ mia. kr. i 2013). Blandt andet igangsættes byggeri af ny Storstrømsbro og Holstebromotorvejen mv. Fokus på vækst og job balanceres med en indsats for ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten. Ny velfærd Samlet vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i Det giver plads til op til flere ansatte i den offentlige sektor. Markant løft af sundhedsområdet med 1,5 mia. kr. i kommuner og regioner i Styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats over for socialt udsatte børn og unge (70 mio. kr. årligt i ) og satspulje rettet mod bl.a. psykisk syge og handicappede (350 mio. kr. i 2014). Hånd om fremtiden Samlede investeringer i uddannelse (taxametertilskud mv.) og SU løftes til 54,4 mia. kr. i 2014 (52,1 mia. kr. i 2013). Folkeskolereform (i alt 4,5 mia. kr.) og kommende reform af erhvervsuddannelse (reserve på i alt 1 mia. kr. i ). Styrkelse af den massive indsats for grøn omstilling af Danmark (0,2 mia. kr. årligt i ). Underskuddet på den såkaldte strukturelle saldo skønnes i 2014 til 0,4 pct. af BNP. Det er meget tæt på budgetlovens og Finanspagtens grænse på ½ pct. af BNP. Samtidig er det en prioritet, at Danmark opfylder kravene i EU-henstillingen. Det betyder, at Danmark holdbart skal bringe det faktiske underskud på den offentlige saldo ned under 3 pct. af BNP. I Danmarks konvergensprogram skønnes et underskud på 2,9 pct. i Regeringen fører således en lempelig økonomisk politik i 2014 inden for en ansvarlig ramme, hvor den solide og troværdige økonomi ikke sættes over styr. Da der er usikkerhed forbundet med at vurdere udviklingen på den strukturelle saldo, mener regeringen, at det ligger uden for rammerne af en ansvarlig linje at øge underskuddet yderligere. Dette ville medføre en ganske betydelig risiko for overskridelse af grænsen i budgetloven og Finanspagten, hvilket vil kunne svække troværdigheden om den danske økonomi. Faktaboks: Den strukturelle saldo Den strukturelle saldo i et givet år er et skøn for, hvor stort det offentlige overskud eller underskud vil være i en normal situation. Det vil sige en situation, hvor den økonomiske aktivitet, hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold. Den strukturelle saldo i et bestemt år er i den optik et skøn for den underliggende stilling på den offentlige saldo. Udviklingen i den strukturelle saldo over tid er blandt andet afhængig af den førte finanspolitik. Det betyder, at hvis finanspolitikken lempes i et givet år eller en vis periode, så vil den strukturelle offentlige saldo alt andet lige blive forværret. Vækst og balance August

10 Finanspolitikken i 2014 ligger i forlængelse af regeringens hidtidige linje. Regeringen har fra første dag arbejdet målrettet på at bringe Danmark så skånsomt gennem krisen som muligt inden for rammerne af en sund og ansvarlig økonomisk politik. I 2012 igangsatte regeringen en fremrykning af investeringer i infrastruktur, bygninger og energi med henblik på at få gang i den danske økonomi. I 2013 understøtter vi vækst og beskæftigelse gennem skattereformen, investeringsvinduet fra juni 2012 og genindførelsen af en udvidet BoligJobordning. Med henblik på også at understøtte økonomien i 2014 har regeringen øget de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 og målrettet midlerne til kommunerne. Vi øger investeringsniveauet på sygehusområdet i 2014 med næsten 2 mia. kr. i forhold til Og vi har sikret øgede investeringer i renoveringen af almene boliger. I tillæg til disse væsentlige investeringsforøgelser afsætter regeringen på finanslovforslaget for 2014 yderligere 1 mia. kr. til at løfte investeringerne. Det bidrager til at få gang i hjulene efter den økonomiske krise. Samlet set betyder regeringens tiltag, at niveauet for de offentlige investeringer øges til over 44 mia. kr. i 2014, hvilket er knap 3 mia. kr. højere end investeringsniveauet i Udvikling i offentlige investeringer Mia. kr., 2014-priser ¼ 36½ 39¾ 41½ 46 Mia. kr., 2014-priser ¼ ¾ 29¼ 30 22¼ Offentlige investeringer Løft af offentlige investeringer siden maj (anlægsreserve, sygehuse, veje) 0 I tillæg hertil vil regeringen med Togfonden DK sikre, at det i fremtiden bliver endnu mere attraktivt at bruge den kollektive transport. Regeringen vil i efteråret 2013 indkalde Folketingets partier til forhandlinger om Togfonden DK, der finansieres med en harmonisering af skattereglerne i Nordsøen. Regeringens samlede økonomiske politik ventes at bidrage til at holde hånden under arbejdsmarkedet og understøtter samlet set den økonomiske aktivitet i 2014 med knap ½ pct. af BNP. 8 Vækst og balance August 2013

11 Regeringen tager hånd om Danmarks fremtid Uddannelse er et nøgleord i den ny virkelighed. Det er et hovedfokus for regeringen, at fremtidens danske arbejdsstyrke får de rigtige kompetencer til at klare sig i den internationale konkurrence. Vi tror på, at uddannelse og faglige kvalifikationer er af afgørende betydning for den enkelte såvel som for samfundet som helhed. En arbejdsstyrke med de rigtige kompetencer stiller Danmark gunstigt i den internationale konkurrence. Samtidig bidrager det til, at en stor andel af befolkningen er i arbejde, når de har afsluttet deres uddannelse. De senere år er stadig flere unge blevet optaget på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Parallelt hermed fortsætter regeringen med at investere i uddannelse. Regeringen øger således bevillingerne til uddannelse og SU med 2,3 mia. kr. fra 2013 til Samtidig har regeringen i foråret 2013 stået i spidsen for ambitiøse reformer på uddannelsesområdet. Det gælder både det faglige løft af folkeskolen, hvor der blandt andet sikres mere undervisning, og hvor der prioriteres 4,5 mia. kr. til folkeskolen frem mod 2017, og det gælder reformen af SU-systemet, der skal sikre, at de studerende kommer bedre og hurtigere gennem uddannelserne. Næste skridt for regeringen er en reform af erhvervsuddannelserne, der skal øge attraktiviteten og kvaliteten i disse. Med nye investeringer i og reformer af uddannelsessystemet fortsætter regeringen linjen med at tage hånd om Danmarks fremtid. Fortsat udvikling af velfærden Den danske velfærdsstat bygger på et stærkt og vedkommende fællesskab. Vi tror på, at fælles løsninger oftest vil sikre en god tilværelse for flest mulige mennesker i både nuværende og kommende generationer. Vi skal tage hånd om de mennesker, der er mest udsatte. Og vi skal bevare og udvikle velfærden inden for rammerne af en holdbar og ansvarlig finanspolitik. Med forslaget til finanslov for 2014 lægger regeringen op til en vækst på 0,5 pct. i det offentlige forbrug. Væksten ligger inden for rammerne af en ansvarlig og holdbar økonomi og giver samtidig mulighed for at øge antallet af ansatte i det offentlige med op mod årsværk næste år. Regeringen har med sine allerede gennemførte reformer sikret, at der er plads til en årlig vækst på i gennemsnit 0,6 pct. i det offentlige forbrug frem mod Det betyder, at der inden for en ansvarlig ramme er plads til at fastholde og udvikle velfærden, blandt andet ved at give plads til at ansætte flere i den offentlige sektor frem mod Regeringen har derudover en ambition om at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. for at skabe plads til yderligere initiativer. Lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet er en grundpille i vores velfærdssamfund. Regeringen vil derfor fortsætte den målrettede indsats for et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet for alle. Vækst og balance August

12 Regeringen præsenterede i foråret 2013 et sundhedspolitisk udspil med fokus på et stadigt mere sammenhængende sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i den enkelte borger. Vi har samtidig sikret et markant løft af regionernes økonomi i 2014, der blandt andet skal anvendes til øget sygehusaktivitet, behandling af psykiske lidelser og styrkelse af det sammenhængende sundhedsvæsen. Vi sikrer desuden et meget højt investeringsniveau i regionerne, der blandt andet skal gå til etableringen af supersygehuse. Endelig har vi afsat flere midler til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Parallelt med at sikre, at flest muligt er i arbejde, er det et centralt element i den danske velfærdsstat, at vi sikrer ordentlige forhold for de ledige. Regeringen og Enhedslisten aftalte derfor i maj 2013 en forlængelse af den særlige uddannelsesordning og en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftalen er fuldt finansieret. Dermed har regeringen stået i spidsen for at sikre en balanceret og ansvarlig løsning på problemerne med den uhensigtsmæssige indfasning af dagpengereformen. Indsatsen mod social dumping er samtidig et centralt element for at sikre ordentlige arbejdsforhold for de ansatte og fair konkurrence for virksomhederne. Regeringen har igennem de seneste år iværksat ambitiøse indsatser mod social dumping. Med finansloven for 2014 afsætter regeringen 75 mio. kr. årligt frem til 2017 til at videreføre den styrkede indsats mod social dumping. Et stærkt velfærdssamfund er kendetegnet ved, at der stilles krav til de, der kan selv, samtidig med, at der tages hånd om de mest udsatte grupper i samfundet. Med finanslovforslaget gør regeringen en indsats for de mennesker, der er mest udsatte. Regeringen afsætter i alt 280 mio. kr. i perioden til en tidlig og forebyggende indsats over for socialt udsatte børn og unge. Samtidig vil regeringen i regi af satspuljen prioritere indsatsen over for blandt andet psykisk syge og handicappede. Vi skal også sikre, at de fremtidige generationer kan opleve et grønt og bæredygtigt Danmark. Regeringen har derfor udstukket en ambitiøs kurs for en grøn omstilling af Danmark. Med energiaftalen skabes over de kommende år den mest omfattende omstilling af energiforsyningen i verden. Regeringen fortsætter de massive investeringer i et grønt Danmark ved at afsætte i alt 0,8 mia. kr. yderligere frem mod 2017 til at styrke den grønne omstilling. 10 Vækst og balance August 2013

13

14 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

15 2. Finanslovforslaget for 2014 Nyt kapitel 2.1 Hovedelementer på forslaget til finanslov for 2014 Boks 1 Hovedelementer på forslaget til finanslov for 2014 Vækst, job og konkurrenceevne Vækstplan DK - bedre forhold for virksomhederne: Store lempelser af energiafgifter, reduktion af selskabsskat og bedre adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Aftaler om Vækstplan DK indeholder initiativer til i alt over 90 mia. kr. frem mod BoligJobordningen: BoligJobordningen er genindført og udvidet. Der er som led i Aftaler om Vækstplan DK afsat i alt 3,3 mia. kr. i 2013 og 2014 hertil. Voksen- og efteruddannelse: Regeringen vil sikre et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken. Der er med Aftaler om Vækstplan DK afsat i alt 1 mia. kr. i til styrket voksen- og efteruddannelse. Vækstteams: Regeringens otte vækstteams efterser vækstvilkårene på store, internationale erhvervsområder. Der er med Aftaler om Vækstplan DK afsat i 75 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 hertil. Investeringer i infrastruktur og velfærd Anlægsreserve: Regeringen sikrer med en ny anlægsreserve på 1 mia. kr. i 2014 mulighed for nye investeringer. Med reserven øges det samlede offentlige investeringsniveau i 2014 til over 44 mia. kr. Nye transportinvesteringer: Der igangsættes med aftalen i den grønne transportforligskreds fra marts 2013 omfattende transportinvesteringer, herunder en ny Storstrømsbro og en motorvej mellem Herning og Holstebro. De nye transportinvesteringer vil i de kommende år udgøre over 9 mia. kr. Massive velfærdsinvesteringer: Investeringer i fremtidens velfærdssamfund sker i høj grad i kommuner og regioner. Forøgelsen af de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 fra Aftaler om Vækstplan DK målrettes til kommunerne. Endvidere øges de regionale investeringer i 2014 med knap 2 mia. kr. i forhold til Almene boliger: Gennem renovering af almene boliger vil regeringen sikre tidssvarende boliger og øge aktiviteten i byggeriet. Med Aftaler om Vækstplan DK øges investeringerne med i alt 4 mia. kr. Et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen Sundhedspolitisk udspil: Regeringen vil styrke forebyggelsen og øge ligheden i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i den enkelte borger. Der er afsat 150 mio. kr. årligt i hertil. Løft af sundhedsvæsenet: Regeringen har med Aftale om regionernes økonomi for 2014 sikret et markant løft til sundhedsvæsenet. Med løftet afsættes 1,1 mia. kr. i 2014 til aktivitet på sygehusene og 250 mio. i 2014 kr. til et sammenhængende sundhedsvæsen i Styrkelse af psykiatrien: Ny udrednings- og behandlingsret i psykiatrien. Kommunal sundhed: Sundhedsområdet i kommunerne styrkes. Der afsættes 300 mio. kr. i 2014 hertil. Vækst og balance August

16 Boks 1 Hovedelementer på finanslovforslaget for 2014 (fortsat) En beskæftigelsespolitik i balance Bedre indfasning af dagpengereformen: Med aftalen om forlængelse af den særlige uddannelsesordning og en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse sikres en bedre og mere rimelig indfasning af dagpengereformen. Der er afsat i alt 1,5 mia. kr. i perioden hertil. Kontanthjælpsreformen: Reformen sikrer, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Samtidig styrkes de offentlige finanser med 1,2 mia. kr. i Styrket indsats mod social dumping: Regeringen vil fastholde den styrkede indsats mod social dumping. Der er på finanslovforslaget afsat 75 mio. kr. årligt frem til 2017 hertil. Bedre uddannelse og ambitiøs forskningsindsats Massive investeringer i uddannelse: Regeringen foretager massive investeringer for at sikre opfyldelsen af de ambitiøse uddannelsesmålsætninger. Fra 2013 til 2014 løftes investeringerne i uddannelse (taxametertilskud mv.) og SU med 2,3 mia. kr. Reform af folkeskolen: Regeringen har stået i spidsen for en bred aftale om et ambitiøst løft af folkeskolen, herunder en længere og mere varieret skoledag og flere timer i dansk og matematik. Folkeskolen styrkes samtidig på konkrete områder med i alt 4,5 mia. kr. i Reform af erhvervsuddannelserne: Regeringen vil i efteråret 2013 fremlægge et forslag til en reform af erhvervsuddannelserne, der sigter mod at øge optag og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Der er på finanslovforslaget for 2014 afsat en reserve på i alt ca. 1 mia. kr. hertil i SU-reform: Reformen bidrager til at sikre, at de studerende kommer bedre og hurtigere gennem uddannelserne. Samtidig styrkes de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i Et førende vidensamfund: Regeringens ønsker, at Danmark skal være et førende vidensamfund og har en målsætning om offentlige forskningsmidler på mindst 1 pct. af BNP. Med finanslovforslaget for 2014 udgør de offentlige forskningsmidler 20,8 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til 1,09 pct. af BNP. Grøn omstilling af Danmark En ambitiøs grøn omstilling: Regeringen vil yderligere styrke grøn omstilling og gøre Danmark til et mere bæredygtigt samfund. Der afsættes en reserve på yderligere 200 mio. kr. årligt i Grøn omstilling: Forankring af grøn omstilling i virksomheder, hos borgere og i offentlige institutioner er central. Regeringen udmønter efter aftale med Enhedslisten i alt 430 mio. kr. i Styrket kemikalieindsats: Regeringen vil sikre styrket tilsyn og kontrol samt mere viden om kemiske stoffers farlighed. Der afsættes i alt ca. 180 mio. kr. i hertil. Omsorg for de mest udsatte Socialt udsatte børn og unge: Regeringen vil iværksætte en styrket indsats vedrørende socialt udsatte børn og unge. Der afsættes 70 mio. kr. årligt hertil i Vold i familien og nære relationer: Regeringen vil udarbejde en ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og nære relationer. Der afsættes i alt 36 mio. kr. i perioden hertil. Satspulje for 2014: Regeringen lægger op til, at satspuljen i 2014 målrettes indsats mod ungdomskriminalitet, psykiatri, handicapområdet og udsatte voksne. Satspuljen udgør ca. 350 mio. kr. i Øvrige initiativer Bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet: Regeringen vil styrke indsatsen for at bekæmpe og forebygge bandekriminalitet yderligere. Der afsættes 50 mio. kr. årligt i hertil. Annullering af besparelse i DSB: Regeringen vil skabe ro om DSB s økonomi i Den besparelse på 300 mio. kr. i 2014, som den tidligere VK-regering pålagde DSB, vil derfor blive annulleret. 14 Vækst og balance August 2013

17 2.2 Vækst, job og konkurrenceevne Vækst og jobskabelse har højeste prioritet for regeringen. Derfor har regeringen arbejdet målrettet på at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og danske arbejdspladser. Derigennem sikres grundlaget for en forbedring af danske virksomheders konkurrencevene. Med Aftaler om Vækstplan DK har regeringen stået i spidsen for initiativer for i alt mere end 90 mia. kr. frem mod 2020, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. Aftaler om Vækstplan DK indeholder blandt andet en reduktion af virksomhedernes energiafgifter, nedsættelse af selskabsskatten på en balanceret måde og bedre adgang til finansiering for særligt små og mellemstore virksomheder. Med aftalerne har regeringen endvidere sikret mere og bedre voksen- og efteruddannelse samt genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen. Regeringens vækstteams har i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv blandt andet sat fokus på mulighederne for at styrke vækstvilkårene på store internationalt orienterede erhvervsområder. Samtidig har regeringen med Vækstplan DK sikret rammerne om arbejdet med vækst og beskæftigelse i fremtiden. Regeringens pejlemærke er, at der frem mod 2020 skabes nye job i den private sektor, jf. boks 2. Boks 2 Reformspor frem mod 2020 Regeringen præsenterede med Vækstplan DK en samlet strategi med tre reformspor frem mod 2020, der skal forøge væksten med i alt 40 mia. kr. i 2020 samt frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer. De tre reformspor i vækstplanen omfatter: Reformer af vilkår for private virksomheder. Øget fokus på at sikre mere konkurrencedygtige vilkår for de private virksomheder. Målet er gradvist frem mod 2020 at levere et bidrag til væksten på 20 mia. kr. gennem styrket konkurrenceevne og bidrag til produktivitetsfremgangen. Reformer, som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse. Fortsat markant fokus på uddannelse og øget beskæftigelse. Målet er frem mod 2020 at levere et bidrag til væksten på 20 mia. kr. gennem allerede gennemførte reformer (kontanthjælp, SU, skat, førtidspension og fleksjob mv.) og kommende reformer. Reformer af offentlig sektor samt holdbare finanser. Fortsat balanceret vækst i det offentlige forbrug og holdbare offentlige finanser. Samtidig intensiveres arbejdet med modernisering af den offentlige sektor. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til forbedringer af den offentlige service. Vækst og balance August

18 Bedre forhold for de danske virksomheder Aftaler om Vækstplan DK indeholder en række konkrete forbedringer for de danske virksomheder, herunder lavere energiafgifter, bedre adgang til finansiering og en balanceret reduktion af selskabsskatten. De primære forbedringer er sammenfattet i boks 3. Boks 3 Forbedringer for virksomhederne i Aftaler om Vækstplan DK Lempelser af udgifter til energi. Afskaffelse af CO2-afgift på el og eldistributionsbidrag, tilskud til elintensive virksomheder samt industriel kraftvarme, fremrykning af afgiftslempelser på procesenergi samt lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces. Lempelserne af virksomhedernes energiafgifter mv. udgør i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt fra 2014 og frem. Bedre adgang til finansiering og forbedret likviditet. Forlængelse af momskredittider, vækstlån til iværksættere, små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier. Lempelserne for virksomhederne i størrelsesordenen 500 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Lavere selskabsskat mv. Gradvis reduktion af selskabsskatten og skattesatsen i virksomhedsskatteordningen fra de 25 pct. i 2013 til 22 pct. i Selskabsskattelempelsen neutraliseres for den finansielle sektor og olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Fra 2016 og frem udgør lempelsen for virksomhederne godt 4 mia. kr. årligt. Øvrige lempelser. Blandt andet fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring, øget momsfradrag for virksomheders hotelovernatninger, afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, forhøjet skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter, skattemæssig succession for erhvervsdrivende fonde samt en ramme til lempelser for erhvervslivet i De øvrige lempelser for virksomhederne udgør ca. 1,2 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 4,3 mia. kr. i Udvidet BoligJobordning Regeringen har stået i spidsen for genindførelsen af BoligJobordningen i 2013 og 2014, samt en udvidelse af ordningen til også at omfatte sommer- og fritidshuse. BoligJobordningen bidrager til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft i især små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder og medvirker dermed til at understøtte vækst og beskæftigelse på den korte bane. Samtidig betyder genindførelsen af BoligJobordningen, at husholdningerne både i 2013 og 2014 får støtte til vedligeholdelse og istandsættelse af både deres almindelige bolig og sommer- og fritidshuse, samt bedre mulighed for at betale sig fra tidskrævende dagligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Der er som en del af de samlede initiativer i Aftaler om Vækstplan DK afsat 1,6 mia. kr. i 2013 og 1,7 mia. kr. i 2014 til den nye udvidede BoligJobordning. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse Bedre og mere uddannelse bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse og ruster Danmark til fremtidens udfordringer. 16 Vækst og balance August 2013

19 Regeringen tog i Vækstplan DK initiativ til at afsætte en pulje på i alt 1 mia. kr. til et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, som blandt andet skal understøtte, at produktionsvirksomheder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark. Puljen er afsat på regeringens forslag til finanslov for 2014, jf. tabel 1. Tabel 1 Mere og bedre voksen- og efteruddannelse Mio. kr. (2014-pl) Midler til udmøntning Regeringen ønsker i dialog med arbejdsmarkedets parter at skabe et bedre voksen- og efteruddannelsessystem. Som tilkendegivet i forbindelse med Vækstplan DK vil regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter igangsætte et fælles arbejde, der i foråret 2014 skal munde ud i anbefalinger til et uddannelsesløft, der skal forbedre produktivitet og vækst i Danmark. Styrkede vækstvilkår Regeringen har nedsat otte vækstteams, som i tæt dialog med erhvervslivet foretager et eftersyn af vækstvilkårene på større, internationalt orienterede erhvervsområder, hvor danske virksomheder har styrker og potentialer. Formålet med regeringens vækstteams er at pege på konkrete tiltag, der kan forbedre virksomhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder og derigennem bidrage til at understøtte jobskabelsen i Danmark. Indsatsen vil komme både nystartede virksomheder, iværksættere og etablerede virksomheder til gavn. Syv ud af otte vækstteams har afrapporteret til regeringen. På baggrund af anbefalingerne har regeringen udarbejdet planer med konkrete tiltag, der styrker væksten og beskæftigelsen. De første fire planer er offentliggjort, og flere planer forventes offentliggjort i de kommende måneder. Med Aftaler om Vækstplan DK er der afsat 75 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til en markant styrkelse af den erhvervsrettede indsats i regi af de nedsatte vækstteams. Disse midler disponeres løbende i takt med, at regeringen fremlægger planer som opfølgning på anbefalingerne fra de enkelte vækstteams. Med henblik på at styrke den danske konkurrenceevne og produktivitet og dermed de danske vækstvilkår har regeringen endvidere nedsat en produktivitetskommission, som løbende kommer med anbefalinger til regeringen, jf. boks 4. Vækst og balance August