wwwisbn:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "wwwisbn: 978-87-7844-865-1"

Transkript

1

2 wwwisbn:

3 Side 1 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Overordnet konklusion Introduktion Klimaændringer Metode Sektoropdeling Normstyrede sektorer Erhvervssektorer Biologiske sektorer Metasektorer Eksempelberegninger og videre analyser Kystbeskyttelse Byggeri Veje og jernbaner Kloakering Sammenhænge mellem sektorer INDLEDNING Opbygning af screeningsrapporten FORUDSÆTNINGER OG METODE Generelle metodeovervejelser Diskontering og samfundsøkonomisk metode Usikkerhed Opgørelse af referencescenarium Definition af ad hoc og planlagt tilpasning Klimascenarier ERFARINGER FRA UDENLANDSKE ANALYSER Valg af sektorer Socioøkonomiske fremskrivninger Valg af klimascenarier Planlagt og ad hoc tilpasning Samfundsøkonomisk metode Direkte eller indirekte effekter Diskontering SCREENING AF SEKTORER Overordnet tilgang til sektorer Normstyrede sektorer Erhvervssektorer Biologiske sektorer... 39

4 Side Metasektorer KYSTBESKYTTELSE Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Undgåede oversvømmelser pga. hyppigere og voldsommere storme Undgået arealtab ved øget kystfodring Implementering af tiltag Synergier og overlap BYGGERI Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyser af tiltag Præventive tiltag mod fugt Præventive tiltag mod stormskader Præventive tiltag mod sneskader Implementering af tiltag Synergier og overlap VEJE OG JERNBANER Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Etablering af ny afvanding Implementering af tiltag Synergier og overlap KLOAKKER Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser som følge af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Alternative vandafledningsmetoder Resultater Implementering af tiltag Synergier og overlap... 70

5 Side VANDFORSYNING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Boringsnære beskyttelseszoner Implementering af tiltag Synergier og overlap ENERGIFORSYNING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap LANDBRUG Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Kvælstofreduktion i landbruget Implementering af tiltag Synergier og overlap SKOVBRUG Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Synergier og overlap FISKERI Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Implementering af tiltag Synergier og overlap NATUR Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning... 98

6 Side Analyser af tiltag Implementering af tiltag Synergier og overlap SUNDHED Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap FYSISK PLANLÆGNING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaforandring Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap REDNINGSBEREDSKAB Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap FORSIKRING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Synergier og overlap LITTERATURLISTE BILAG BILAG Landbrugsjord Ejendomspriser BILAG 3: BESKYTTELSESZONER BILAG 4: REDUKTION AF KVÆLSTOF

7 Side 5 FORORD Denne rapport er udarbejdet af for Energistyrelsen og er ikke nødvendigvis et udtryk for Energistyrelsens holdning. En følgegruppe har fulgt og kommenteret på rapporten, men det er dog udelukkende, der er ansvarlig for rapportens indhold. Følgegruppens medlemmer: Lisbeth Strandmark (formand) Ditte Lauritzen Lykke Mulvad Jeppesen Jesper Bjarne Nielsen Søren Bo Nielsen Anette Engelund Friis (indtil marts 2010) John Voss (fra marts 2010) Nina Holst (indtil april 2010) Charlotte Brøndum (fra april 2010) Ditte Holse Jan Boom Vibeke Plesner (fra marts 2010) Jens Asger Andersen (fra marts 2010) Kathrine Støvring Nielsen Sara Pezzolato Ipsen (indtil marts 2010) Kasper Granhøi Hansen (fra marts 2010) Natacha Krogager Carlsson (fra marts 2010) Peter Olsen Eske Groes Uffe Nielsen Berit Hasler Thomas Bue Bjørner Energistyrelsen, Klima- og Energiministeriet Finansministeriet Finansministeriet Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet Copenhagen Business School, repræsenterer Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Viden, Teknologi og Udvikling Fødevareministeriet Fødevareministeriet, Plantedirektoratet Departementet, Klima- og Energiministeriet Departementet, Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen, Klima- og Energiministeriet Miljøstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Miljøcenter Roskilde, Miljøministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Transportministeriet Transportministeriet Transportministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet KL Danske Regioner Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, repræsenterer Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT) De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS)

8 Side 6 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 1.1 Overordnet konklusion Klimaet vil med stor sandsynlighed ændre sig i fremtiden, men størrelsen af klimaændringerne er usikre. Ændringerne forventes at medføre både omkostninger og gevinster for det danske samfund. De samlede konsekvenser afhænger imidlertid af, hvordan vi tilpasser os ændringerne. Denne samfundsøkonomiske screening tager udgangspunkt i de 14 sektorer 1, der er beskrevet i Regeringens Klimatilpasningsstrategi (Regeringen, 2008). Screeningen peger på, at kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakering er særligt relevante at se nærmere på. I disse sektorer er de potentielle skadesomkostninger store, samtidig med at eksempelberegningerne indikerer, at der her er størst mulighed for at begrænse skadesomkostningerne omkostningseffektivt ved tilpasning. De nævnte sektorer er kendetegnet ved investeringer med lang levetid, hvilket taler for, at klimatilpasning skal indtænkes tidligt. Inden for kystbeskyttelse er det dog muligt at tilpasse sig med kortere varsel, ligesom de væsentligste konsekvenser i den sektor først vurderes at indtræffe efter Når klimatilpasningen skal iværksættes er det vigtigt, at der tages højde for de sammenhænge, der er mellem sektorerne, så synergier mellem klimatilpasningstiltag kan udnyttes. Den fysiske planlægning er meget vigtig for at sikre denne sammenhæng, og derfor skal denne sektor også fremhæves som central. Det er en væsentlig konklusion i screeningen, at klimatilpasning i stort set alle sektorer vurderes at kunne håndteres indenfor rammerne af den nuværende regulering. Det gælder generelt, at der er behov for yderligere analyser for at kunne afdække de konkrete behov for klimatilpasning. Vidensbehovet vurderes at være særligt stort inden for byggeri, som er en sektor med meget store aktiver og generel lille viden om den samfundsøkonomiske rentabilitet ved klimatilpasning. 1 I Regeringens klimatilpasningsstrategi nævnes kun 11 sektorer, men det skyldes at byggeri, veje/baner og kloak behandles som én sektor (byggeri og anlæg), ligesom landbrug og skovbrug behandles under ét.

9 Side 7 Screeningen viser desuden, at der generelt er behov for samfundsøkonomiske analyser på et mere konkret niveau indenfor geografisk afgrænsede områder (fx på kommuneniveau), da diversiteten inden for og mellem sektorerne gør det vanskeligt at komme med konklusioner baseret på analyser foretaget på et overordnet og generelt niveau. For at sikre den bedst mulige tilpasning ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv skal der benyttes en tværgående tilgang, så alle relevante sektorer og tværgående effekter så vidt muligt tænkes ind samtidigt. Fremtidige analyser bør sikre en optimal samlet tilpasning, herunder vurdere flere mulige alternative tilpasningstiltag. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke afgørende, om denne tilpasning vurderes at ske ad hoc eller kræver særlige initiativer, også kaldet planlagt tilpasning. Der vurderes at være behov for at udvikle redskaber til håndtering af de usikkerheder, som beslutninger om klimatilpasning er forbundet med. Redskaberne skal have et anvendelsesorienteret sigte, så de kan bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget i konkrete beslutninger om klimatilpasningstiltag både på nationalt og kommunalt niveau. 1.2 Introduktion Videnskabeligt er der klare beviser for, at klimaet er under forandring på grund af udledningen af drivhusgasser. Forandringerne kan begrænses, hvis vi globalt nedbringer udledningen af drivhusgasser markant, men de kan ikke undgås. Det ændrede klima vil medføre både samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger for Danmark. På flere områder er der derfor behov for at vurdere, om og hvordan vi skal tilpasse os det ændrede klima for at begrænse skaderne og øge gevinsterne. Denne screening ser på klimatilpasning på tværs af de 14 sektorer, der også er behandlet i Regeringens Klimatilpasningsstrategi fra Screeningens formål er at skabe et overblik over de størrelsesordner, der er i spil i sektorerne, dels i forhold til klimakonsekvenser og deraf følgende skadesomkostninger eller gevinster og dels i forhold til mulige tilpasningstiltag. Screeningen skal også forholde sig til om tilpasningen kan ske indenfor den gældende regulering. Da der netop er tale om en screening og den omfatter mange sektorer, som er meget forskellige, og hver især er meget omfattende at behandle, er gennemgangen og analyserne af hver sektor holdt på et overordnet niveau. Endvidere er tidshorisonten meget lang, og usikkerheden om, hvordan klimaet vil ændre sig, betydelig. Det betyder, at man ikke med sikkerhed kan sige præcis, hvad der kommer til ske med klimaet frem til år 2100 og med samfundet i øvrigt. At den-

10 Side 8 ne screening fokuserer på størrelsesordener og ikke præcise tal, skal også ses på denne baggrund. I flere af de behandlede sektorer er der som følge af den nuværende produktion og produktionsmetoder et generelt pres på miljøet, fx i form af kvælstof og pesticider, der belaster grundvand og overfladevand. Disse miljøeffekter er til stede allerede nu og kan som følge af klimaændringer blive forværret. Det gør det særligt vanskeligt at isolere effekten af klimaændringer. 1.3 Klimaændringer Det er veldokumenteret, at klimaet ændrer sig over de næste årtier, men der er stor usikkerhed om, hvor store ændringerne vil være. Usikkerhederne søges beskrevet gennem opstilling af forskellige globale klimascenarier, som kan nedskaleres til danske forhold. Frem til ca er det i praksis vanskeligt at skelne de forskellige scenarier fra hinanden og først derefter vil vi kunne se resultaterne af en fremtidig global indsats for at modvirke yderligere klimaændringer. De fleste analyser af klimaændringernes betydning for de forskellige sektorer bygger på A2 scenariet, som er et middelhøjt scenarie, hvor der estimeres en temperaturstigning på ca. 3 grader i Derfor er der i screeningen primært taget udgangspunkt i dette scenarium. Der vil ske en væsentlig øgning af nedbørsmængderne særligt om vinteren, ligesom der vil være flere tilfælde af ekstremregn. Der er usikkerhed om størrelsen af vandstandsstigningen, men nyere forskning tyder på, at den kan blive op mod en 1 meter. Endvidere vil der være hyppigere og kraftigere storme. 1.4 Metode I den danske klimatilpasningsstrategi sættes fokus på, at det er vigtigt, at der sker en rettidig tilpasning til klimaændringerne. Strategien lægger vægt på, at klimatilpasning så vidt muligt sker løbende (ad hoc), hvorved myndigheder, virksomheder og borgere på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide inden for eksisterende lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. I det omfang ad hoc tilpasningen ikke er tilstrækkelig, kan der blive behov for at igangsætte politisk vedtagne tilpasningstiltag, såkaldt planlagt tilpasning. Strategien opererer dermed med to typer tilpasning: ad hoc (løbende) og centralt planlagte nye politiske beslutninger. Denne sondring rejser dog nogle metodemæssige problemstillinger, når der skal regnes samfundsøkonomi. Screeningen skal pege på mulige tilpasningstiltag, der kan imødegå konsekvenserne af klimaændringerne. Når det skal vurderes, om et tilpasningstiltag er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, holdes omkostninger og gevinster op mod et referencescenarium, hvor tiltaget ikke er gennemført. Referencescenariet skal

11 Side 9 altså beskrive, hvordan samfundet ville se ud uden det pågældende tilpasningstiltag. Dette betyder også at den løbende (ad hoc) tilpasning i de enkelte sektorer skal indgå som en del af referencescenariet. Regeringens klimatilpasningsstrategi giver dog ikke en klar definition af, hvad der falder ind under begrebet ad hoc tilpasning. Gennemgangen af en række udenlandske studier viser, at ad hoc tilpasningen typisk defineres som den tilpasning, der sker på markedsvilkår, fx omlægning af landbrugsdrift eller i form af naturlige processer, fx ændret artssammensætning i naturen. Større offentlige investeringer fx i kystbeskyttelse og infrastruktur defineres derimod som såkaldt planlagt tilpasning. I den danske klimatilpasningsstrategi er der lagt op til en bredere fortolkning af ad hoc tilpasning, så den også inkluderer tiltag, der løbende gennemføres af det offentlige, men som en del af den generelle planlægning inden for den pågældende sektor. Det kan fx være den løbende ændring af vejnormer og bygningsreglement eller øget vedligehold som følge af klimaændringer, da disse initiativer ofte indgår som en del af den generelle planlægning inden for den pågældende sektor. Det kan imidlertid være relevant at vurdere, hvorvidt denne tilpasning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, uagtet at den opfattes som en ad hoc tilpasning. Derfor er det i screeningen valgt også at fokusere mere på, hvorvidt der er tale om en hensigtsmæssig tilpasning og ikke skelne skarpt mellem, hvorvidt den defineres som ad hoc eller planlagt tilpasning. Det centrale budskab er, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke er relevant at sondre mellem ad hoc og centralt planlagt tilpasning. Metodemæssigt er diskonteringsraten ligeledes en central parameter i en samfundsøkonomisk analyse, der vurderer konsekvenser på lang sigt, særligt hvis der er stort tidsmæssigt spænd mellem omkostninger til tilpasning og gevinsterne i form af sparede skadesomkostninger. Generelt gælder, at jo højere diskonteringsrate jo mindre vægter fremtidige effekter. Der er i screeningen valgt at tage udgangspunkt i Finansministeriets anbefalinger 2 suppleret med beregninger, hvor resultaterne er vist udiskonteret, for at vise følsomheden overfor diskonteringsraten. 2 De nyeste anbefalinger fra Finansministeriet er på 5 pct. og er bl.a. anvendt i arbejdet med klimastrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer. Finansministeriet har dog endnu ikke offentliggjort en revideret samfundsøkonomisk vejledning med de nyeste anbefalinger.

12 Side Sektoropdeling For at skabe overblik over de 14 meget forskellige sektorer, der behandles i screeningen, er sektorerne opdelt i 4 grupper. Hver af disse grupper har en række fællestræk, som bliver gennemgået nedenfor. Figur 1:Tilpasning i de forskellige sektorgrupper (kilde: ) Normstyrede sektorer De normstyrede sektorer er kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner, kloakker, vandforsyning og energiforsyning. De normstyrede sektorer er præget af store anlægsinvesteringer. Der er tale om investeringer med lange levetider, som betyder, at klimaændringer skal tænkes ind på et tidligt tidspunkt (øget kystbeskyttelse kan dog sættes i værk forholdsvis hurtigt). Samtidig er det sektorer, hvor de potentielle skadesomkostninger er meget store, hvis der ikke sker en tilstrækkelig tilpasning. Klimaændringer giver næsten udelukkende anledning til omkostninger og ingen gevinster i disse sektorer, og det er særligt skader som følge af ekstremsituationer, der giver anledning til store omkostninger. Tilpasningen består i at tilpasse nyanlæg og vedligehold af eksisterende anlæg til de ændrede klimaforhold. I de normstyrede sektorer er nyanlæg og større renoveringer som hovedregel styret efter tekniske krav, som (allerede) gradvist tilpasses klimaændringer, fx vejnormer eller krav i bygningsreglementet.

13 Side 11 Blandt de normstyrede sektorer skiller især kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakker sig ud. I disse sektorer er de potentielle skadesomkostninger særligt store, samtidig med at der vurderes at være størst mulighed for at begrænse skadesomkostningerne omkostningseffektivt ved tilpasning. For vandforsyning vil klimaændringer hovedsageligt forstærke det generelle pres på ressourcen, hvilket der skal tages hensyn til. Energiforsyning er en sektor under stor forandring, hvilket gør det nemmere at tilpasse sektoren løbende. I tabel 1 er de væsentligste klimakonsekvenser og tiltag for disse sektorer opsummeret.

14 Side 12 Tabel 1: Normstyrede sektorer Sektor Kystbeskyttelse Byggeri Vej/bane Kloak Vandforsyning Energiforsyning Skønnet værdi af anlæg i dag Ca. 12 mia. kr. (indre kyster) mia. kr. Veje: mia. kr. Væsentlige effekter af klimaændringer (uden tilpasning) I hvilken sektor optræder konsekvenserne Tilpasning Overordnede vurderinger af skadesomkostninger og deres sammenhæng med tilpasningsomkostninger Levetid og fleksibilitet for investeringer Iværksættelse af tiltag Vidensbehov Kysttilbagetrækning Erosion og oversvømmelse af kystbeskyttelsesanlæg og havne. Hovedsageligt i byggeri, men også landbrug, vej/bane, vandforsyning, energiforsyning og natur Forhøje diger og forstærke konstruktioner Etablere nye diger Øget kystfodring Skadesomkostninger potentielt store men kan minimeres ved tilpasning Foreløbige analyser indikerer at tilpasningsomkostningerne er små i forhold til de potentielle skadesomkostninger Lang. Nemt og billigt at ændre tilpasningen løbende Særligt efter 2050, men øget risiko allerede indenfor kort tid Behov for yderligere viden omkring den konkrete vandstandsstigning og konsekvenserne heraf Øget vind- og snebelastning Højere grundvandsstand - optrængende fugt. Jernbaner: mia. kr. Manglende afvanding Oversvømmelse af lavtliggende veje Nedsat bæreevne på broer, dæmninger mv. 100 mia. kr mia. kr. Øget afledningsbehov og deraf følgende risiko for oversvømmelse Forurening af boringer Oversvømmelse af anlæg Øget vandmangel i Østdanmark Oversvømmelse og stormskader på anlæg Øget kølingsbehov Inden for byggeri Inden for vej og bane Inden for byggeri Inden for vandforsyning Inden for energiforsyning Tilpasning af bygningsreglement Præventive tiltag til forebyggelse af sne-, storm- og fugtskader Skadesomkostninger potentielt store. Usikkerhed om hvor meget de kan begrænses ved tilpasning (særligt eksisterende byggeri) Eksempelberegninger indikerer at tilpasningsomkostninger også potentielt er store (særligt eksisterende byggeri), men det er usikkert hvad det relative forhold til skadesomkostningerne er. Lang. Dyrt og besværligt at ændre tilpasningen løbende Ved nyanlæg tilpasning allerede indenfor kort tid Præventive tiltag kan være relevante inden for kort tid Behov for viden om omkostninger ved tilpasning af bygningsreglement samt viden om den samfundsøkonomiske fordelagtighed af tilpasning Renovering, kapacitetsforøgelse og etablering af afvanding Forstærkning af konstruktioner Varsling Tilpasning af vej- og banenormer Skadesomkostninger potentielt store, men kan begrænses ved tilpasning. Lang Det afhænger af det konkrete tilpasningstiltag, hvor nemt det er at ændre tilpasningen løbende Afvanding, rensning og forstærkning relevante indenfor kort sigt Der vurderes at være behov for mere viden omkring omkostninger til afvanding og forstærkninger Øget dimensionering af kloaknet eller andre tiltag til at øge kapacitet, herunder lokale afvandingsløsninger Skadesomkostninger potentielt store, men kan begrænses ved tilpasning. Tilpasningsomkostninger store, men vurderes mindre end de potentielle skadesomkostninger. Eksempelberegninger indikerer at alternative tilpasningstiltag kan være attraktive. Lang Dyrt og besværligt at ændre tilpasningen løbende Relevante indenfor kort tid,- særligt i forbindelse med den løbende renovering Behov for at vurdere om klimafaktor på 1,3 er det samfundsøkonomiske optimale niveau. Behov for konkrete vurderinger af alternative løsninger Flytning af boringer Flytning eller sikring af anlæg Udvide beskyttelseszoner Skadesomkostninger potentielt store, men svære at skelne fra generelt pres på vandressourcen. Tilpasningsomkostningernes størrelse i forhold til skadesomkostninger afhænger meget af hvordan grundvandsressourcen værdisættes Lang Er tæt forbundet med den generelle regulering Beskyttelse mod øget forurening relevant inden for kort tid, skyldes også generelt pres. Behov for mere viden omkring konkret behov for yderligere sikring af vandindvindingen som følge af ændret landbrugsproduktion. Klima- og kystbeskyttelse af anlæg Retningslinjer for køling Skadesomkostninger potentielt store men vurderes at kunne begrænses ved tilpasning pga. omlægning af energisektoren (afhænger af hastigheden af omlægningen af energisystem) Mellemlang Tilpasses sideløbende med omlægning af energisystem Kystbeskyttelse særligt efter 2050 Retningslinjer for køling relevant indenfor kort tid. Behov for viden omkring rentabilitet ved etablering af køling i eksisterende boliger De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger er markeret med fed i tabellen

15 Side 13 Implementering af tiltag Generelt for de normstyrede sektorer vurderes klimatilpasningen i vid udstrækning at kunne ske inden for rammerne af den gældende regulering. Hermed menes, at reguleringen er indført og løbende ændres for at fremme tilpasningen. Nedenfor er der nævnt en række forslag, der kan bidrage til at styrke implementeringen af tiltag. I forhold til det fremtidige behov for kystbeskyttelse kan der være et øget behov for koordinering mellem lodsejer, kommune og stat. I forhold til at sikre incitamenter til iværksættelse af præventive tiltag i byggeriet kan øget differentiering af forsikringspræmier være et relevant redskab. For kloaksektoren kan der være behov for at sikre incitamenter til at øge lokale afvandingsløsninger eller andre alternativer til øget dimensionering af kloakker Erhvervssektorer Erhvervssektorerne, landbrug, skovbrug og fiskeri, vil både kunne opleve gevinster (gælder formentlig landbrug) og omkostninger som følge af klimaændringer. Øgede temperaturer vil generelt kunne forbedre dyrknings- og vækstbetingelserne og dermed give en gevinst, hvorimod ekstremhændelser såsom storme vil kunne give anledning til omkostninger fx som følge af stormfald i skovene. Samlet set vurderes skadesomkostningerne dog at være begrænsede, sammenlignet med omkostningerne i andre sektorer. I erhvervssektorerne, forventes aktørerne løbende at tilpasse sig de ændrede klimaforhold efter egne økonomiske interesser, såvel som de tilpasser sig ændrede rammevilkår i øvrigt. Tilpasningstiltag vil her hovedsageligt bestå i at sikre tilstrækkelig information, så aktørerne har de bedst mulige vilkår for at tilpasse sig. Ændrede klimaforhold vil dog også kunne betyde, at negative sideeffekter som fx næringsstofudvaskning og risiko for stormfald øges, og der kan derfor være behov for tiltag, der imødegår dette. Implementering af tiltag Implementering af tiltag vurderes at kunne ske indenfor de gældende reguleringsmæssige rammer. I tabel 2 ses en opsummering af klimakonsekvenser og tilpasning i erhvervssektorerne.

16 Side 14 Tabel 2: Erhvervsstyrede sektorer (De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger, er markeret med fed.) Sektor Landbrug Skovbrug Fiskeri Produktionsværdi pr. år 70 mia. kr. 1,6 mia. kr. 10 mia. kr. Væsentlige effekter af klimaændringer Større udbytte Dårligere betingelser for rødgran Større biomasse Ændrede dyrkningsbetingelser og deraf ændret afgrødevalg Flere stormfald Ændring af artssammensætning mulighed for tab af arter Flere sygdomme og skadedyr og øget udvaskning Skovbrande Øgede udsving i økosystem Flere vandlidende jorde Skadesomkostninger/gevinst Potentielt gevinst i form af øget værdi af udbytte på %. Formentlig mindre negativ værdi Neutral til lille negativ værdi Øgede omkostninger ved eksternaliteter Tilpasning Reduktion af N- udvaskning Udtagning af lavbundsjorde (herunder ådale) Omlægning til løvskov/naturnær skovdrift Udsætning af Østersøtorsk Tilpasning af pesticidforbrug Vidensbehov Der er behov for øget viden omkring klimaændringernes betydning for landbrugsproduktionen og de deraf afledte effekter for pesticidforbrug og kvælstofudvaskning Behov for øget viden omkring klimaets betydning for bestande Timing Løbende (efterhånden som klimaændringerne sker) Lang tidshorisont, derfor tilpasning på kort sigt Løbende (efterhånden som der opstår behov) De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger er markeret med fed i tabellen

17 Side Biologiske sektorer De biologiske sektorer, natur og sundhed, kan opleve både gevinster og omkostninger som følge af klimaændringer. En del af konsekvenserne er ikkemarkedsomsatte, og det er derfor svært at vurdere størrelsesordner i forhold til de øvrige sektorer. I de biologiske sektorer vil både mennesker og natur reagere på og tilpasse sig det ændrede klima. Fx vil der være dyre- og plantearter, der ikke længere kan trives i den danske natur, til gengæld vil der komme nye til. Tilpasningstiltag vil derfor bestå i at sikre, at den løbende tilpasningen kan ske, fx ved at etablere spredningskorridorer. Tilpasningstiltag kan dog også bestå i at imødegå uønskede konsekvenser af klimaændringer, fx tiltag mod invasive arter eller øget behov for forebyggende medicin, herunder vaccinationer mod allergi. Denne tilpasning kan ske gradvist og kan derfor iværksættes, når det skønnes nødvendigt. Der er således ikke behov for større indsatser her og nu. For natur gælder endvidere, at det er begrænset, hvad man kan gøre for at modvirke effekterne af klimaændringer. Det gælder til dels også sundhed - selvom de potentielle skadesomkostninger fx som følge af flere allergitilfælde kan være store. Implementering af tiltag Implementering af tiltag vurderes at kunne ske inden for den gældende regulering. Omkostninger til etablering af spredningskorridorer kan mindskes, hvis der sker en langsigtet fysisk planlægning, der sikrer samtænkning med øvrige tiltag. I tabel 3 er klimakonsekvenser og tiltag opsummeret.

18 Side 16 Tabel 3: Biologiske sektorer De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger, er markeret med fed.) Sektor Natur Sundhed Væsentlige klimakonsekvenser Øget biomasse Ændret artssammensætning - risiko for invasive arter Ændring og potentielt tab af naturtyper Flere allergitilfælde (pollen, skimmelsvamp, husstøvmider) Flere varmerelaterede og færre kulderelaterede dødsfald Skadesomkostninger/gevinst Usikkert - Ikke markedsomsatte effekter Potentielt store omkostninger. Tilpasning Etablering af spredningskorridorer Regulering mod invasive arter Forebyggende medicin mod allergi, herunder vaccinationer. Informationskampagner Regulering af uønskede plantearter Vidensbehov Der er generelt stor usikkerhed omkring konsekvenserne for natur Generelt behov for øget viden omkring klimaets indflydelse på sundhed Timing Løbende efter behov Løbende efter behov De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger er markeret med fed i tabellen Metasektorer Metasektorerne, fysisk planlægning, beredskab og forsikring, går på tværs af de øvrige sektorer og vil kunne indgå som tiltag til at imødegå klimakonsekvenser og deraf følgende omkostninger i de øvrige sektorer. Dette kan både være for at forebygge konsekvenser af klimaændringer (fysisk planlægning, forsikring) og for at afbøde konsekvenser (beredskab). Der er ikke foretaget eksempelberegninger i metasektorerne, da omkostninger og gevinster ved tiltag i disse sektorer falder i de andre sektorer. Fysisk planlægning er en meget vigtig sektor i klimatilpasningssammenhæng, da potentialet i form af undgåede skadesomkostninger i andre sektorer ved at lave gennemtænkte løsninger er meget stort. Men de økonomiske konsekvenser for sektoren selv er beskedne i den store sammenhæng. For beredskab gælder, at jo mere og bedre klimatilpasning sker i andre sektorer, desto mindre vil der være brug for en ekstra beredskabsindsats. De potentielle udgifter til en forøgelse af beredskabet vurderes at være forholdsvis begrænsede i forhold til de mulige skader, der kan undgås.

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 1 Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 2 Danmark Klimaskader har altid været et væsentligt element i skadeforsikring, da en stor

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark

Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 216 Offentligt Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark Marts 2008 Regeringen Strategi for tilpasning til klimaændringer i

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009

Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009 Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Indledning... 3 3 Fremtidens klima... 5 4 Tilpasning i de enkelte sektorer... 6 4.1 Kysten... 6 4.2 Kloakforsyning...

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber Hvem er jeg? Jesper Nørgaard M.Sc. 2011 fra AAU (Indeklima og Energi) Videnskabelig assistent AAU 2011

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere