wwwisbn:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "wwwisbn: 978-87-7844-865-1"

Transkript

1

2 wwwisbn:

3 Side 1 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Overordnet konklusion Introduktion Klimaændringer Metode Sektoropdeling Normstyrede sektorer Erhvervssektorer Biologiske sektorer Metasektorer Eksempelberegninger og videre analyser Kystbeskyttelse Byggeri Veje og jernbaner Kloakering Sammenhænge mellem sektorer INDLEDNING Opbygning af screeningsrapporten FORUDSÆTNINGER OG METODE Generelle metodeovervejelser Diskontering og samfundsøkonomisk metode Usikkerhed Opgørelse af referencescenarium Definition af ad hoc og planlagt tilpasning Klimascenarier ERFARINGER FRA UDENLANDSKE ANALYSER Valg af sektorer Socioøkonomiske fremskrivninger Valg af klimascenarier Planlagt og ad hoc tilpasning Samfundsøkonomisk metode Direkte eller indirekte effekter Diskontering SCREENING AF SEKTORER Overordnet tilgang til sektorer Normstyrede sektorer Erhvervssektorer Biologiske sektorer... 39

4 Side Metasektorer KYSTBESKYTTELSE Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Undgåede oversvømmelser pga. hyppigere og voldsommere storme Undgået arealtab ved øget kystfodring Implementering af tiltag Synergier og overlap BYGGERI Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyser af tiltag Præventive tiltag mod fugt Præventive tiltag mod stormskader Præventive tiltag mod sneskader Implementering af tiltag Synergier og overlap VEJE OG JERNBANER Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Etablering af ny afvanding Implementering af tiltag Synergier og overlap KLOAKKER Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser som følge af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Alternative vandafledningsmetoder Resultater Implementering af tiltag Synergier og overlap... 70

5 Side VANDFORSYNING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Boringsnære beskyttelseszoner Implementering af tiltag Synergier og overlap ENERGIFORSYNING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap LANDBRUG Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Kvælstofreduktion i landbruget Implementering af tiltag Synergier og overlap SKOVBRUG Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Synergier og overlap FISKERI Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Analyse af tiltag Implementering af tiltag Synergier og overlap NATUR Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning... 98

6 Side Analyser af tiltag Implementering af tiltag Synergier og overlap SUNDHED Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap FYSISK PLANLÆGNING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaforandring Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap REDNINGSBEREDSKAB Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Implementering af tiltag Synergier og overlap FORSIKRING Konklusioner og anbefalinger Konsekvenser af klimaændringer Tilpasning Synergier og overlap LITTERATURLISTE BILAG BILAG Landbrugsjord Ejendomspriser BILAG 3: BESKYTTELSESZONER BILAG 4: REDUKTION AF KVÆLSTOF

7 Side 5 FORORD Denne rapport er udarbejdet af for Energistyrelsen og er ikke nødvendigvis et udtryk for Energistyrelsens holdning. En følgegruppe har fulgt og kommenteret på rapporten, men det er dog udelukkende, der er ansvarlig for rapportens indhold. Følgegruppens medlemmer: Lisbeth Strandmark (formand) Ditte Lauritzen Lykke Mulvad Jeppesen Jesper Bjarne Nielsen Søren Bo Nielsen Anette Engelund Friis (indtil marts 2010) John Voss (fra marts 2010) Nina Holst (indtil april 2010) Charlotte Brøndum (fra april 2010) Ditte Holse Jan Boom Vibeke Plesner (fra marts 2010) Jens Asger Andersen (fra marts 2010) Kathrine Støvring Nielsen Sara Pezzolato Ipsen (indtil marts 2010) Kasper Granhøi Hansen (fra marts 2010) Natacha Krogager Carlsson (fra marts 2010) Peter Olsen Eske Groes Uffe Nielsen Berit Hasler Thomas Bue Bjørner Energistyrelsen, Klima- og Energiministeriet Finansministeriet Finansministeriet Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet Copenhagen Business School, repræsenterer Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Ministeriet for Viden, Teknologi og Udvikling Fødevareministeriet Fødevareministeriet, Plantedirektoratet Departementet, Klima- og Energiministeriet Departementet, Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen, Klima- og Energiministeriet Miljøstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Miljøcenter Roskilde, Miljøministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Transportministeriet Transportministeriet Transportministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet KL Danske Regioner Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, repræsenterer Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT) De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS)

8 Side 6 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 1.1 Overordnet konklusion Klimaet vil med stor sandsynlighed ændre sig i fremtiden, men størrelsen af klimaændringerne er usikre. Ændringerne forventes at medføre både omkostninger og gevinster for det danske samfund. De samlede konsekvenser afhænger imidlertid af, hvordan vi tilpasser os ændringerne. Denne samfundsøkonomiske screening tager udgangspunkt i de 14 sektorer 1, der er beskrevet i Regeringens Klimatilpasningsstrategi (Regeringen, 2008). Screeningen peger på, at kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakering er særligt relevante at se nærmere på. I disse sektorer er de potentielle skadesomkostninger store, samtidig med at eksempelberegningerne indikerer, at der her er størst mulighed for at begrænse skadesomkostningerne omkostningseffektivt ved tilpasning. De nævnte sektorer er kendetegnet ved investeringer med lang levetid, hvilket taler for, at klimatilpasning skal indtænkes tidligt. Inden for kystbeskyttelse er det dog muligt at tilpasse sig med kortere varsel, ligesom de væsentligste konsekvenser i den sektor først vurderes at indtræffe efter Når klimatilpasningen skal iværksættes er det vigtigt, at der tages højde for de sammenhænge, der er mellem sektorerne, så synergier mellem klimatilpasningstiltag kan udnyttes. Den fysiske planlægning er meget vigtig for at sikre denne sammenhæng, og derfor skal denne sektor også fremhæves som central. Det er en væsentlig konklusion i screeningen, at klimatilpasning i stort set alle sektorer vurderes at kunne håndteres indenfor rammerne af den nuværende regulering. Det gælder generelt, at der er behov for yderligere analyser for at kunne afdække de konkrete behov for klimatilpasning. Vidensbehovet vurderes at være særligt stort inden for byggeri, som er en sektor med meget store aktiver og generel lille viden om den samfundsøkonomiske rentabilitet ved klimatilpasning. 1 I Regeringens klimatilpasningsstrategi nævnes kun 11 sektorer, men det skyldes at byggeri, veje/baner og kloak behandles som én sektor (byggeri og anlæg), ligesom landbrug og skovbrug behandles under ét.

9 Side 7 Screeningen viser desuden, at der generelt er behov for samfundsøkonomiske analyser på et mere konkret niveau indenfor geografisk afgrænsede områder (fx på kommuneniveau), da diversiteten inden for og mellem sektorerne gør det vanskeligt at komme med konklusioner baseret på analyser foretaget på et overordnet og generelt niveau. For at sikre den bedst mulige tilpasning ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv skal der benyttes en tværgående tilgang, så alle relevante sektorer og tværgående effekter så vidt muligt tænkes ind samtidigt. Fremtidige analyser bør sikre en optimal samlet tilpasning, herunder vurdere flere mulige alternative tilpasningstiltag. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke afgørende, om denne tilpasning vurderes at ske ad hoc eller kræver særlige initiativer, også kaldet planlagt tilpasning. Der vurderes at være behov for at udvikle redskaber til håndtering af de usikkerheder, som beslutninger om klimatilpasning er forbundet med. Redskaberne skal have et anvendelsesorienteret sigte, så de kan bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget i konkrete beslutninger om klimatilpasningstiltag både på nationalt og kommunalt niveau. 1.2 Introduktion Videnskabeligt er der klare beviser for, at klimaet er under forandring på grund af udledningen af drivhusgasser. Forandringerne kan begrænses, hvis vi globalt nedbringer udledningen af drivhusgasser markant, men de kan ikke undgås. Det ændrede klima vil medføre både samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger for Danmark. På flere områder er der derfor behov for at vurdere, om og hvordan vi skal tilpasse os det ændrede klima for at begrænse skaderne og øge gevinsterne. Denne screening ser på klimatilpasning på tværs af de 14 sektorer, der også er behandlet i Regeringens Klimatilpasningsstrategi fra Screeningens formål er at skabe et overblik over de størrelsesordner, der er i spil i sektorerne, dels i forhold til klimakonsekvenser og deraf følgende skadesomkostninger eller gevinster og dels i forhold til mulige tilpasningstiltag. Screeningen skal også forholde sig til om tilpasningen kan ske indenfor den gældende regulering. Da der netop er tale om en screening og den omfatter mange sektorer, som er meget forskellige, og hver især er meget omfattende at behandle, er gennemgangen og analyserne af hver sektor holdt på et overordnet niveau. Endvidere er tidshorisonten meget lang, og usikkerheden om, hvordan klimaet vil ændre sig, betydelig. Det betyder, at man ikke med sikkerhed kan sige præcis, hvad der kommer til ske med klimaet frem til år 2100 og med samfundet i øvrigt. At den-

10 Side 8 ne screening fokuserer på størrelsesordener og ikke præcise tal, skal også ses på denne baggrund. I flere af de behandlede sektorer er der som følge af den nuværende produktion og produktionsmetoder et generelt pres på miljøet, fx i form af kvælstof og pesticider, der belaster grundvand og overfladevand. Disse miljøeffekter er til stede allerede nu og kan som følge af klimaændringer blive forværret. Det gør det særligt vanskeligt at isolere effekten af klimaændringer. 1.3 Klimaændringer Det er veldokumenteret, at klimaet ændrer sig over de næste årtier, men der er stor usikkerhed om, hvor store ændringerne vil være. Usikkerhederne søges beskrevet gennem opstilling af forskellige globale klimascenarier, som kan nedskaleres til danske forhold. Frem til ca er det i praksis vanskeligt at skelne de forskellige scenarier fra hinanden og først derefter vil vi kunne se resultaterne af en fremtidig global indsats for at modvirke yderligere klimaændringer. De fleste analyser af klimaændringernes betydning for de forskellige sektorer bygger på A2 scenariet, som er et middelhøjt scenarie, hvor der estimeres en temperaturstigning på ca. 3 grader i Derfor er der i screeningen primært taget udgangspunkt i dette scenarium. Der vil ske en væsentlig øgning af nedbørsmængderne særligt om vinteren, ligesom der vil være flere tilfælde af ekstremregn. Der er usikkerhed om størrelsen af vandstandsstigningen, men nyere forskning tyder på, at den kan blive op mod en 1 meter. Endvidere vil der være hyppigere og kraftigere storme. 1.4 Metode I den danske klimatilpasningsstrategi sættes fokus på, at det er vigtigt, at der sker en rettidig tilpasning til klimaændringerne. Strategien lægger vægt på, at klimatilpasning så vidt muligt sker løbende (ad hoc), hvorved myndigheder, virksomheder og borgere på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide inden for eksisterende lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. I det omfang ad hoc tilpasningen ikke er tilstrækkelig, kan der blive behov for at igangsætte politisk vedtagne tilpasningstiltag, såkaldt planlagt tilpasning. Strategien opererer dermed med to typer tilpasning: ad hoc (løbende) og centralt planlagte nye politiske beslutninger. Denne sondring rejser dog nogle metodemæssige problemstillinger, når der skal regnes samfundsøkonomi. Screeningen skal pege på mulige tilpasningstiltag, der kan imødegå konsekvenserne af klimaændringerne. Når det skal vurderes, om et tilpasningstiltag er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, holdes omkostninger og gevinster op mod et referencescenarium, hvor tiltaget ikke er gennemført. Referencescenariet skal

11 Side 9 altså beskrive, hvordan samfundet ville se ud uden det pågældende tilpasningstiltag. Dette betyder også at den løbende (ad hoc) tilpasning i de enkelte sektorer skal indgå som en del af referencescenariet. Regeringens klimatilpasningsstrategi giver dog ikke en klar definition af, hvad der falder ind under begrebet ad hoc tilpasning. Gennemgangen af en række udenlandske studier viser, at ad hoc tilpasningen typisk defineres som den tilpasning, der sker på markedsvilkår, fx omlægning af landbrugsdrift eller i form af naturlige processer, fx ændret artssammensætning i naturen. Større offentlige investeringer fx i kystbeskyttelse og infrastruktur defineres derimod som såkaldt planlagt tilpasning. I den danske klimatilpasningsstrategi er der lagt op til en bredere fortolkning af ad hoc tilpasning, så den også inkluderer tiltag, der løbende gennemføres af det offentlige, men som en del af den generelle planlægning inden for den pågældende sektor. Det kan fx være den løbende ændring af vejnormer og bygningsreglement eller øget vedligehold som følge af klimaændringer, da disse initiativer ofte indgår som en del af den generelle planlægning inden for den pågældende sektor. Det kan imidlertid være relevant at vurdere, hvorvidt denne tilpasning er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, uagtet at den opfattes som en ad hoc tilpasning. Derfor er det i screeningen valgt også at fokusere mere på, hvorvidt der er tale om en hensigtsmæssig tilpasning og ikke skelne skarpt mellem, hvorvidt den defineres som ad hoc eller planlagt tilpasning. Det centrale budskab er, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke er relevant at sondre mellem ad hoc og centralt planlagt tilpasning. Metodemæssigt er diskonteringsraten ligeledes en central parameter i en samfundsøkonomisk analyse, der vurderer konsekvenser på lang sigt, særligt hvis der er stort tidsmæssigt spænd mellem omkostninger til tilpasning og gevinsterne i form af sparede skadesomkostninger. Generelt gælder, at jo højere diskonteringsrate jo mindre vægter fremtidige effekter. Der er i screeningen valgt at tage udgangspunkt i Finansministeriets anbefalinger 2 suppleret med beregninger, hvor resultaterne er vist udiskonteret, for at vise følsomheden overfor diskonteringsraten. 2 De nyeste anbefalinger fra Finansministeriet er på 5 pct. og er bl.a. anvendt i arbejdet med klimastrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer. Finansministeriet har dog endnu ikke offentliggjort en revideret samfundsøkonomisk vejledning med de nyeste anbefalinger.

12 Side Sektoropdeling For at skabe overblik over de 14 meget forskellige sektorer, der behandles i screeningen, er sektorerne opdelt i 4 grupper. Hver af disse grupper har en række fællestræk, som bliver gennemgået nedenfor. Figur 1:Tilpasning i de forskellige sektorgrupper (kilde: ) Normstyrede sektorer De normstyrede sektorer er kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner, kloakker, vandforsyning og energiforsyning. De normstyrede sektorer er præget af store anlægsinvesteringer. Der er tale om investeringer med lange levetider, som betyder, at klimaændringer skal tænkes ind på et tidligt tidspunkt (øget kystbeskyttelse kan dog sættes i værk forholdsvis hurtigt). Samtidig er det sektorer, hvor de potentielle skadesomkostninger er meget store, hvis der ikke sker en tilstrækkelig tilpasning. Klimaændringer giver næsten udelukkende anledning til omkostninger og ingen gevinster i disse sektorer, og det er særligt skader som følge af ekstremsituationer, der giver anledning til store omkostninger. Tilpasningen består i at tilpasse nyanlæg og vedligehold af eksisterende anlæg til de ændrede klimaforhold. I de normstyrede sektorer er nyanlæg og større renoveringer som hovedregel styret efter tekniske krav, som (allerede) gradvist tilpasses klimaændringer, fx vejnormer eller krav i bygningsreglementet.

13 Side 11 Blandt de normstyrede sektorer skiller især kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakker sig ud. I disse sektorer er de potentielle skadesomkostninger særligt store, samtidig med at der vurderes at være størst mulighed for at begrænse skadesomkostningerne omkostningseffektivt ved tilpasning. For vandforsyning vil klimaændringer hovedsageligt forstærke det generelle pres på ressourcen, hvilket der skal tages hensyn til. Energiforsyning er en sektor under stor forandring, hvilket gør det nemmere at tilpasse sektoren løbende. I tabel 1 er de væsentligste klimakonsekvenser og tiltag for disse sektorer opsummeret.

14 Side 12 Tabel 1: Normstyrede sektorer Sektor Kystbeskyttelse Byggeri Vej/bane Kloak Vandforsyning Energiforsyning Skønnet værdi af anlæg i dag Ca. 12 mia. kr. (indre kyster) mia. kr. Veje: mia. kr. Væsentlige effekter af klimaændringer (uden tilpasning) I hvilken sektor optræder konsekvenserne Tilpasning Overordnede vurderinger af skadesomkostninger og deres sammenhæng med tilpasningsomkostninger Levetid og fleksibilitet for investeringer Iværksættelse af tiltag Vidensbehov Kysttilbagetrækning Erosion og oversvømmelse af kystbeskyttelsesanlæg og havne. Hovedsageligt i byggeri, men også landbrug, vej/bane, vandforsyning, energiforsyning og natur Forhøje diger og forstærke konstruktioner Etablere nye diger Øget kystfodring Skadesomkostninger potentielt store men kan minimeres ved tilpasning Foreløbige analyser indikerer at tilpasningsomkostningerne er små i forhold til de potentielle skadesomkostninger Lang. Nemt og billigt at ændre tilpasningen løbende Særligt efter 2050, men øget risiko allerede indenfor kort tid Behov for yderligere viden omkring den konkrete vandstandsstigning og konsekvenserne heraf Øget vind- og snebelastning Højere grundvandsstand - optrængende fugt. Jernbaner: mia. kr. Manglende afvanding Oversvømmelse af lavtliggende veje Nedsat bæreevne på broer, dæmninger mv. 100 mia. kr mia. kr. Øget afledningsbehov og deraf følgende risiko for oversvømmelse Forurening af boringer Oversvømmelse af anlæg Øget vandmangel i Østdanmark Oversvømmelse og stormskader på anlæg Øget kølingsbehov Inden for byggeri Inden for vej og bane Inden for byggeri Inden for vandforsyning Inden for energiforsyning Tilpasning af bygningsreglement Præventive tiltag til forebyggelse af sne-, storm- og fugtskader Skadesomkostninger potentielt store. Usikkerhed om hvor meget de kan begrænses ved tilpasning (særligt eksisterende byggeri) Eksempelberegninger indikerer at tilpasningsomkostninger også potentielt er store (særligt eksisterende byggeri), men det er usikkert hvad det relative forhold til skadesomkostningerne er. Lang. Dyrt og besværligt at ændre tilpasningen løbende Ved nyanlæg tilpasning allerede indenfor kort tid Præventive tiltag kan være relevante inden for kort tid Behov for viden om omkostninger ved tilpasning af bygningsreglement samt viden om den samfundsøkonomiske fordelagtighed af tilpasning Renovering, kapacitetsforøgelse og etablering af afvanding Forstærkning af konstruktioner Varsling Tilpasning af vej- og banenormer Skadesomkostninger potentielt store, men kan begrænses ved tilpasning. Lang Det afhænger af det konkrete tilpasningstiltag, hvor nemt det er at ændre tilpasningen løbende Afvanding, rensning og forstærkning relevante indenfor kort sigt Der vurderes at være behov for mere viden omkring omkostninger til afvanding og forstærkninger Øget dimensionering af kloaknet eller andre tiltag til at øge kapacitet, herunder lokale afvandingsløsninger Skadesomkostninger potentielt store, men kan begrænses ved tilpasning. Tilpasningsomkostninger store, men vurderes mindre end de potentielle skadesomkostninger. Eksempelberegninger indikerer at alternative tilpasningstiltag kan være attraktive. Lang Dyrt og besværligt at ændre tilpasningen løbende Relevante indenfor kort tid,- særligt i forbindelse med den løbende renovering Behov for at vurdere om klimafaktor på 1,3 er det samfundsøkonomiske optimale niveau. Behov for konkrete vurderinger af alternative løsninger Flytning af boringer Flytning eller sikring af anlæg Udvide beskyttelseszoner Skadesomkostninger potentielt store, men svære at skelne fra generelt pres på vandressourcen. Tilpasningsomkostningernes størrelse i forhold til skadesomkostninger afhænger meget af hvordan grundvandsressourcen værdisættes Lang Er tæt forbundet med den generelle regulering Beskyttelse mod øget forurening relevant inden for kort tid, skyldes også generelt pres. Behov for mere viden omkring konkret behov for yderligere sikring af vandindvindingen som følge af ændret landbrugsproduktion. Klima- og kystbeskyttelse af anlæg Retningslinjer for køling Skadesomkostninger potentielt store men vurderes at kunne begrænses ved tilpasning pga. omlægning af energisektoren (afhænger af hastigheden af omlægningen af energisystem) Mellemlang Tilpasses sideløbende med omlægning af energisystem Kystbeskyttelse særligt efter 2050 Retningslinjer for køling relevant indenfor kort tid. Behov for viden omkring rentabilitet ved etablering af køling i eksisterende boliger De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger er markeret med fed i tabellen

15 Side 13 Implementering af tiltag Generelt for de normstyrede sektorer vurderes klimatilpasningen i vid udstrækning at kunne ske inden for rammerne af den gældende regulering. Hermed menes, at reguleringen er indført og løbende ændres for at fremme tilpasningen. Nedenfor er der nævnt en række forslag, der kan bidrage til at styrke implementeringen af tiltag. I forhold til det fremtidige behov for kystbeskyttelse kan der være et øget behov for koordinering mellem lodsejer, kommune og stat. I forhold til at sikre incitamenter til iværksættelse af præventive tiltag i byggeriet kan øget differentiering af forsikringspræmier være et relevant redskab. For kloaksektoren kan der være behov for at sikre incitamenter til at øge lokale afvandingsløsninger eller andre alternativer til øget dimensionering af kloakker Erhvervssektorer Erhvervssektorerne, landbrug, skovbrug og fiskeri, vil både kunne opleve gevinster (gælder formentlig landbrug) og omkostninger som følge af klimaændringer. Øgede temperaturer vil generelt kunne forbedre dyrknings- og vækstbetingelserne og dermed give en gevinst, hvorimod ekstremhændelser såsom storme vil kunne give anledning til omkostninger fx som følge af stormfald i skovene. Samlet set vurderes skadesomkostningerne dog at være begrænsede, sammenlignet med omkostningerne i andre sektorer. I erhvervssektorerne, forventes aktørerne løbende at tilpasse sig de ændrede klimaforhold efter egne økonomiske interesser, såvel som de tilpasser sig ændrede rammevilkår i øvrigt. Tilpasningstiltag vil her hovedsageligt bestå i at sikre tilstrækkelig information, så aktørerne har de bedst mulige vilkår for at tilpasse sig. Ændrede klimaforhold vil dog også kunne betyde, at negative sideeffekter som fx næringsstofudvaskning og risiko for stormfald øges, og der kan derfor være behov for tiltag, der imødegår dette. Implementering af tiltag Implementering af tiltag vurderes at kunne ske indenfor de gældende reguleringsmæssige rammer. I tabel 2 ses en opsummering af klimakonsekvenser og tilpasning i erhvervssektorerne.

16 Side 14 Tabel 2: Erhvervsstyrede sektorer (De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger, er markeret med fed.) Sektor Landbrug Skovbrug Fiskeri Produktionsværdi pr. år 70 mia. kr. 1,6 mia. kr. 10 mia. kr. Væsentlige effekter af klimaændringer Større udbytte Dårligere betingelser for rødgran Større biomasse Ændrede dyrkningsbetingelser og deraf ændret afgrødevalg Flere stormfald Ændring af artssammensætning mulighed for tab af arter Flere sygdomme og skadedyr og øget udvaskning Skovbrande Øgede udsving i økosystem Flere vandlidende jorde Skadesomkostninger/gevinst Potentielt gevinst i form af øget værdi af udbytte på %. Formentlig mindre negativ værdi Neutral til lille negativ værdi Øgede omkostninger ved eksternaliteter Tilpasning Reduktion af N- udvaskning Udtagning af lavbundsjorde (herunder ådale) Omlægning til løvskov/naturnær skovdrift Udsætning af Østersøtorsk Tilpasning af pesticidforbrug Vidensbehov Der er behov for øget viden omkring klimaændringernes betydning for landbrugsproduktionen og de deraf afledte effekter for pesticidforbrug og kvælstofudvaskning Behov for øget viden omkring klimaets betydning for bestande Timing Løbende (efterhånden som klimaændringerne sker) Lang tidshorisont, derfor tilpasning på kort sigt Løbende (efterhånden som der opstår behov) De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger er markeret med fed i tabellen

17 Side Biologiske sektorer De biologiske sektorer, natur og sundhed, kan opleve både gevinster og omkostninger som følge af klimaændringer. En del af konsekvenserne er ikkemarkedsomsatte, og det er derfor svært at vurdere størrelsesordner i forhold til de øvrige sektorer. I de biologiske sektorer vil både mennesker og natur reagere på og tilpasse sig det ændrede klima. Fx vil der være dyre- og plantearter, der ikke længere kan trives i den danske natur, til gengæld vil der komme nye til. Tilpasningstiltag vil derfor bestå i at sikre, at den løbende tilpasningen kan ske, fx ved at etablere spredningskorridorer. Tilpasningstiltag kan dog også bestå i at imødegå uønskede konsekvenser af klimaændringer, fx tiltag mod invasive arter eller øget behov for forebyggende medicin, herunder vaccinationer mod allergi. Denne tilpasning kan ske gradvist og kan derfor iværksættes, når det skønnes nødvendigt. Der er således ikke behov for større indsatser her og nu. For natur gælder endvidere, at det er begrænset, hvad man kan gøre for at modvirke effekterne af klimaændringer. Det gælder til dels også sundhed - selvom de potentielle skadesomkostninger fx som følge af flere allergitilfælde kan være store. Implementering af tiltag Implementering af tiltag vurderes at kunne ske inden for den gældende regulering. Omkostninger til etablering af spredningskorridorer kan mindskes, hvis der sker en langsigtet fysisk planlægning, der sikrer samtænkning med øvrige tiltag. I tabel 3 er klimakonsekvenser og tiltag opsummeret.

18 Side 16 Tabel 3: Biologiske sektorer De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger, er markeret med fed.) Sektor Natur Sundhed Væsentlige klimakonsekvenser Øget biomasse Ændret artssammensætning - risiko for invasive arter Ændring og potentielt tab af naturtyper Flere allergitilfælde (pollen, skimmelsvamp, husstøvmider) Flere varmerelaterede og færre kulderelaterede dødsfald Skadesomkostninger/gevinst Usikkert - Ikke markedsomsatte effekter Potentielt store omkostninger. Tilpasning Etablering af spredningskorridorer Regulering mod invasive arter Forebyggende medicin mod allergi, herunder vaccinationer. Informationskampagner Regulering af uønskede plantearter Vidensbehov Der er generelt stor usikkerhed omkring konsekvenserne for natur Generelt behov for øget viden omkring klimaets indflydelse på sundhed Timing Løbende efter behov Løbende efter behov De tiltag, hvor der i screeningen er gennemført eksempelberegninger er markeret med fed i tabellen Metasektorer Metasektorerne, fysisk planlægning, beredskab og forsikring, går på tværs af de øvrige sektorer og vil kunne indgå som tiltag til at imødegå klimakonsekvenser og deraf følgende omkostninger i de øvrige sektorer. Dette kan både være for at forebygge konsekvenser af klimaændringer (fysisk planlægning, forsikring) og for at afbøde konsekvenser (beredskab). Der er ikke foretaget eksempelberegninger i metasektorerne, da omkostninger og gevinster ved tiltag i disse sektorer falder i de andre sektorer. Fysisk planlægning er en meget vigtig sektor i klimatilpasningssammenhæng, da potentialet i form af undgåede skadesomkostninger i andre sektorer ved at lave gennemtænkte løsninger er meget stort. Men de økonomiske konsekvenser for sektoren selv er beskedne i den store sammenhæng. For beredskab gælder, at jo mere og bedre klimatilpasning sker i andre sektorer, desto mindre vil der være brug for en ekstra beredskabsindsats. De potentielle udgifter til en forøgelse af beredskabet vurderes at være forholdsvis begrænsede i forhold til de mulige skader, der kan undgås.

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

KLIMATILPASNING I KOMMUNERNE

KLIMATILPASNING I KOMMUNERNE December 2011 KLIMATILPASNING I KOMMUNERNE Økonomiske konsekvenser i Randers og Albertslund kommune Videncenter for Klimatilpasning Dansk Meteorologisk Institut Klima og energiministeriet NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Klimatilpasning i Danmark

Klimatilpasning i Danmark Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework

Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K 28. april 2009 IRN Tlf 3339 4505 Fax 3339 4141 IRN@landbrug.dk Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards

Læs mere

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer 1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund. 1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere